Den nordjyske stålvirksomhed Bladt Industries har netop vundet ordren på at fremstille 97 fundamenter til Dong Energys to nye havmølleparker i tysk farvand, nemlig Gode Wind 1 og 2-projekterne. Parkerne har en samlet pris på 16,4 milliarder kroner.

I antal er ordren måske ikke så stor, idet Bladt tidligere har fremstillet 175 og 160 fundamenter til andre af Dongs havmølleparker. Alligevel kalder adm. direktør Peter Rindebæk ordren for ‘unik’.

»Det er den først havmøllepark med 6 MW-vindmøller, og derfor skal vi nu fremstille fundamenter, der i størrelse er ud over, hvad vi plejer at arbejde med,« siger han og anslår diameteren af monopælen til et sted mellem syv og otte meter og godtykkelserne til omkring 100 mm.

Hvert fundament består af selve monopælen, der skal bankes ned i havbunden plus et overgangsstykke, som forbinder monopæl og vindmølletårn.

Ifølge Peter Rindebæk var det absolut ikke nogen selvfølge, at Bladt Industries ville få ordren, selv om virksomheden har arbejdet sammen med Dong Energy på mange projekter:

»Så vi er rigtig glade for aftalen og glade for at være i stand til at sætte vores fingeraftryk på endnu en europæisk vindmøllepark,« siger han, men vil dog ikke oplyse ordrens værdi.

Ifølge en engelsk rapport fra 2010 udgør selve fundament 6 pct. af den totale pris for en havmøllepark, hvilket kan give et fingerpeg om, at ordren nok nærmer sig 1 milliard kroner.

Gode Wind-vindmølleparken skal opføres omkring 45 km fra den tyske kyst i Nordsøen, tæt på vindmølleparken Borkum Riffgrund 1, som Bladt Industries allerede har leveret en transformerstation til, og hvor man er i gang med fremstillingen af 77 fundamenter til 3,6 MW-vindmøller.

Fremstillingen af fundamenter til Gode Wind-møllerne begynder i tredje kvartal af 2014 og skal foregå i Aalborg. Virksomheden har også produktion på Lindø og Rostock og beskæftiger i alt 950 personer.

Bladt Industries er verdens førende leverandør af fundamenter, idet virksomheden til dato har leveret 40 pct. af de installerede offshore-fundamenter.

40 millioner punkter i én scanning. Gang det op med måske 1.000 scanninger, og du står med en komplet 3D-model af din boreplatform eller dit procesanlæg i form af en punktsky, der kan bruges som grundlag for om- og tilbygninger: Nye rørsystemer, nye anlæg und so weiter.

Det er det grundlæggende princip bag 3D-laserscanning – en teknologi, der har været kendt i mange år, men som takket være forbedret software og hardware nu for alvor er ved at vokse sig ud af det oprindelige udgangspunkt offshoreindustrien og ind i andre brancher som proces­industrien og byggeri.

»Det er en teknologi, der er i kraftig stigning. En af grundene er det faktum, at laserscanning er gået fra at være noget ekstremt dyrt og kompliceret til at blive – om ikke hvermandseje – så til en relativt billig teknologi i forhold til tidligere. Samtidig er softwaren blevet så fuldautomatisk og robust, at man ikke behøver en professoruddannelse for at håndtere den,« lyder forklaringen fra Carsten Lau, salgschef i Intergraph, der leverer software til bearbejdning af laserscannerens punktskyer.

Salget er endnu ikke fulgt med den øgede interesse, fortæller Carsten Lau, men søstervirksomheden Leica, som producerer selve scannerne, har oplevet stigende salg de seneste to år.

Taler med CAD-programmerne

En ‘stor’ løsning med topkvalitets-scanner og hardware vil typisk stå i en halv million kroner, anslår Carsten Lau, men han tilføjer, at der efterhånden er kommet flere light-versioner på markedet.

Virksomhederne køber dog ikke deres eget personlige udstyr. Det er oftest en service, de tilkøber sig hos rådgivere og landmålere.

En af dem er Rambøll Olie & Gas, der med en særskilt afdeling for 3D-laserscanning også mærker den øgede interesse. Rådgiveren har tilbudt laserscanning i snart 15 år, men da afdelingschef Lau Jensen tiltrådte sin stilling i 2010, sad der kun tre mand i afdelingen – i dag er der knap 20 ansatte i Danmark og et tilsvarende antal i Qatar og Indien.

Ligesom Carsten Lau fra Intergraph ser han også flere årsager til teknologiens fremmarch:

»For det første skal du i dag aflevere i 3D, når du laver noget inden for offentligt byggeri. For det andet er vores hardware og software blevet meget bedre. Men det største boost for teknologien er det faktum, at vores software nu taler sammen med de programmer, som ingeniørerne bruger,« forklarer Lau Jensen med henvisning til, at Rambølls punktskyer er kompatible med alle standard CAD-programmer.

Kort sagt fungerer teknologien ved, at en scanner stilles op et givent sted i anlægget og derefter laserscanner rummet 360 grader horisontalt og 310 grader vertikalt. Det nye er, at laserscannerens punktsky nu kombineres med et HD-kamera, der synkront affotograferer rummet og tilføjer et videolag oven på punkt­skyens millioner af punkter.

Kæmpe datamængder

Præcisionen ligger på plus/minus en halv til to millimeter ved en afstand på 200 meter. Rambølls udstyr kan i dag scanne over én million punkter i sekundet, hvor tidligere generationer af scannere var måske fem sekunder om at klare bare ét punkt.

»Grunden til, at vi gerne laver de her 3D-miljøer offshore er, at det i mange tilfælde har vist sig, at vi eliminerer nogle risici og nogle problemer, der ellers opstår, når du sidder og projekterer i 2D. Med 3D skaber vi en rumlig fornemmelse, så når designerne lægger deres rør, vinduer eller installationer ind i det rumlige miljø, opfanger du eventuelle designfejl og kan få det til at passe ind helt ned med millimeter-præci­sion,« forklarer Lau Jensen.

Med millioner af punkter mani­festerer det sig i nogle kæmpe datamængder. Rådataene fra Rambølls scanning af et offshore-skib, et såkaldt FPSO, fyldte således 2,6 terabyte. Derfor finder der efterfølgende en dataskalering sted, så kundens ingeniører kan arbejde med dataene i et almindeligt CAD-program.

»Det er her, at 3D-scanning har taget det store skridt de seneste år,« understreger Lau Jensen.

Jeg ved ikke om der er andre end mig der lagde mærke til det, men på stemmeseddlerne her i Slagelse var der små firkanter til at sætte sit kryds i.

Det er mig bekendt en helt ny ting.

Historien er at under den “workshop” om eValg der blev afholdt, blev vi hele tiden viftet under næsen med de “mange ugyldige stemmer.”

Da vi spurgte ind til hvad man havde gjort for at reducere deres antal, var svaret “ingenting”.

En af de større kategorier af ugyldige stemmer var folk der slog cirkel om en kandidat eller et parti, fordi det var sådan man gjorde i deres tidligere hjemland og det indlysende forslag blev stillet, jeg husker ikke af hvem, at lave en firkant til at sætte krydset i.

I forhold til at det på mange andre måder var en pyrrhus-sejr, er det rart at se at vores samfundsengagement faktisk har gjort en forskel.

phk

Jeg har for et stykke tid siden lavet Troll, et program i Standard ML til at rulle terninger og beregne sandsynligheder til samme.
Idet kildekoden er offentlig tilgængelig, er der en amerikaner ved navn Duncan Kelbie, der har portet denne til Windows 8s Metro interface og udgivet en app ved navn Dice Master, som kan køre på både PC’er, telefoner og tavlecomputere med Win8.

Da Win8 platformen ikke understøtter apps skrevet i Standard ML, har Kelbie omskrevet koden til F#, et funktionsprogrammeringssprog, der har sine rødder i ML. Jeg har hjulpet Kelbie lidt med omskrivningen, men da der er store ligheder mellem Standard ML og F#, har han klaret det meste selv. UI’en har han selv stået for.

Da jeg ikke selv har Win8, har jeg ikke prøvet app’en, men beregningerne skulle gerne være de samme som i Troll. Hvis dette ikke skulle være tilfældet, må I gerne give mig besked. Der er en gratis prøveversion af app’en.

Da valgsteder tirsdag morgen lukkede ivrige vælgere ind til demokratiets festdag, var det ikke alle steder, der havde styr på gæstelisten. I 60 kommuner testes digitale valglister nemlig i øjeblikket, og flere steder gik det galt tirsdag morgen.

I Københavns Kommune var der ifølge Version2’s oplysninger således to valgsteder med digitale valglister, som ikke kunne registrere vælgerne, da stederne åbnede klokken ni. Få timer efter skulle systemerne dog være oppe at køre igen, men indtil videre vides det ikke, hvad der forårsagede fejlene i Københavns Kommune.

»Det, jeg kan sige, er, at det ved vi ikke endnu. Vi fokuserer på, det er oppe at køre nu og på at holde det oppe. Derfor vil vi helst ikke forstyrre hverken teknikere eller maskiner, nu hvor det kører,« siger Stig Lundbech, vicedirektør inden for it i Koncernservice ved Københavns Kommune, til Version2.

Han forklarer, at der på hvert af de digitale valgsteder sidder en it-tekniker fra Koncernservice. Derudover har kommunen afsat et beredskab på fire mand, der enkeltvis kan rykke ud til valgstederne i tilfælde af svære tekniske problemer, hvilket blev nødvendigt tidligt tirsdag morgen.

Stig Lundbech understreger, at problemet kun viste sig på to ud af 27 valgsteder, som i øjeblikket forsøger sig med digitale valglister, og at de formelle nødprocedurer med papirlister var på plads. Nu skal valgstederne have ro resten af dagen, før en evalueringsproces kan gå i gang.

»Vi går i gang med at evaluere i morgen og forventer, at vi i løbet af torsdag eller fredag kan sige noget om, hvad der gik galt,« siger Stig Lundbech til Version2.

Besøger du en webside, er der er god sandsynlighed for, at det er PHP, der bliver brugt til at vise indholdet frem med. Hele 81 procent af verdens webservere med dynamiske sider kører scripting-sproget PHP.

Den udvikling havde dansk-canadiske Rasmus Lerdorf slet ikke set komme, da han i 1993 begyndte at udvikle PHP. Han stod bare selv og manglede et sprog, der gjorde det let at udvikle til serversiden på nettet, forklarer han i et interview med Infoworld.com.

»Jeg byggede min egen hammer, fordi jeg ikke kunne finde en hammer på det tidspunkt,« siger han til Infoworld.

Skulle han ændre noget i PHP, er det at få PHP til at skelne mellem store og små bogstaver i funktionerne. Det skulle han have gjort for længe siden, men det virkede bare så trivielt, sagde Rasmus Lerdorf på scenen til Devbeat-konferencen i San Francisco.

Nogle år fremme i PHP’s udvikling kunne det være, at PHP til gengæld får indarbejdet en just-in-time-compiler, i stil med Facebooks Hiphop-projekt, hvor farten bliver banket i vejret ved at omdanne PHP til C++.

Får Facebooks Hiphip et bredt nok sigte, kan det blive den næste motor for PHP, sagde Rasmus Lerdorf.

En anden mulig ændring blev dog helt afvist: PHP bliver aldrig et meget stærkt ‘typed’ sprog, for det ville kræve enorme ændringer, forklarede han.

Den slags stramninger er heller ikke ubetinget en fordel, lød vurderingen, for mens de dygtigste udviklere vil finde det naturligt, vil mange andre blive frustrerede over sådan en ændring, når de opdagede, at deres kode ikke virkede længere, sagde Rasmus Lerdorf.

Næste udgave af PHP, version 5.6, der kommer engang over sommeren 2014, byder i øvrigt også mest på mange mindre ændringer og ingen revolutioner.