Det er en lidt kedelig nyhed, men analysehuset Gartner fortæller nu, at i 2017 er telefonen smartere end sin ejermand.
De fleste af os bruger nok allerede smartphonen som en slags ekstra hukommelse, men i løbet af fire år løber den altså fra os, fortæller Gartner på analysehusets konference, Symposium ITxpo, der løber af stablen i den nordspanske by Barcelona.
“I 2017 vil din mobil være klogere end dig,” siger Gartners mobilekspert Carolina Milanesi.
Hun disker op med et konkret eksempel:
“Din mobil vil eksempelvis vække dig, en halv time tidligere end alarmen er sat til, fordi den har opdaget, at der er trafikkaos på vejene. På den måde kommer man ikke for sent til morgenmødet.”
Tilpasser sig til dit liv
Det handler om, at din smartphone kan imitere intelligente beslutninger, og Gartner kalder fænomenet for kognitiv databehandling.
Ved at bruge oplysninger om dig, sætte dem i system og tilpasse dem til et individuelt brugermønster, kan mobilen hjælpe med at tage hverdagsbeslutninger, før vi selv har tænkt på dem, ved at sammenligne informationerne med verden udenfor.
En bilkø på vejen sammenlignes eksempelvis med dit behov for at møde på kontoret til tiden.
Big data-analyser og sociale medier
Udgangspunktet er big data-analyse af, hvad der eksempelvis sker i skyen eller på de sociale tjenester, som gør mobilen til din digitale rådgiver og assistent.
Ethvert forsøg på at sammenligne den menneskelige og den kunstige intelligens er naturligvis at sætte tingene på spidsen, og det bliver næppe telefonen, der overtager dit liv inden 2017.
Men Gartner har opstillet fire kriterier for, hvornår telefonen kan handle menneskeligt.
De fire kriterier er som følger:
1. Synkroniser mig.
2. Se mig.
3. Kender mig.
4. Være mig.
Gartner mener, at smartphones allerede har succes med de to første trin, nemlig at synkronisere erfaringer fra den virkelige verden ind i den digitale verden – eller på Gartner-sprog: kognitiv computing.
Det skriver blandt andet telekomidag.se
Det, som mangler, er, at telefonen kan kende eller skabe noget, som kan omdannes til menneskelige følelser.
Men det er ifølge analysehuset på vej.
Tag dine sutsko på
Sensorer i wearable devices, eksempelvis tøj, kan mærke, hvornår du fryser, eller om dit hjerte galoperer afsted.
I så fald kan mobilen, før du selv mærker det, komme med forslag om at tage hjemmesko på, drikke en kop te eller foreslå en yoga-time via en YouTube-app.
“Inden for de næste fem år kommer disse data, om vi kan lide det eller ej. Vores omgivelser og vores relationer vil blive brugt sammen med bærbare dimser for at øge deres nytteværdi og gøre vores liv bedre,” vurderer mobil-eksperten fra Gartner.
Læs også:
Googles kunstige intelligens får ingeniører til at måbe
[url= http://www.computerworld.dk/ (…) får tæsk hver eneste gang – robot vinder altid i ‘sten, saks, papir[/url]
Verdens bedste kunstige intelligens går i børnehave
Derfor holder du i kø: Trafiklys styres af 35 år gamle computere
BI-afdelingen hos Skat med 35 ansatte arbejder med et DataWarehouse, der “er blandt de største i den offentlige sektor og rummer data for alle borgere og virksomheder i Danmark”.
Sådan lyder Skats egen beskrivelse af sin Business Intelligence-afdeling.
Kim Saastamoinen-Jakobsen, der er underdirektør for Økonomi- og Virksomhedsstyring hos Skat, forklarer, at opfindelsen med at arbejde med data faktisk slet ikke er ny.
“Skat startede arbejdet med BI og DataWarehousing i slutningen af 90′erne, hvor man begyndte at samle data på moms-området,” forklarer han.
I 2007 blev der etableret et egentligt Business Intelligence Competence Center (BICC) i Skat.
Det havde til formål at omdanne Skats mange data til konkret og brugbar viden for forretningen, forklarer underdirektøren.
“Gennem entydige nøgletal og intuitive brugerflader ville man skabe overblik og gennemsigtighed.”
“Helt overordnet handler det om levering af den rette information i den rigtige form til den rette modtager på det rigtige tidspunkt,” forklarer Kim Saastamoinen-Jakobsen.
Centralt omdrejningspunkt
I dag er Business Intelligence-kontoret i Skat det centrale omdrejningspunkt for drift og udvikling af Skats Business Intelligence-strategi – lige fra ETL-processerne, der fører data ind i de centrale databaser til udstillingen af data til brug for forretningen Skat, forklarer underdirektøren.
Kan du give eksempler på, hvilke data der ligger i jeres Datawarehouse?
“Der ligger rigtig mange data i Skats DataWarehouse.”
“Der ligger data til brug for levering af ledelsesinformation på alle forretningsområder, og der ligger data til brug for analyser af, hvordan Skat kan opnå sin målsætning om at være en effektiv forvaltning.”
“Disse data bliver både brugt af ledelsen til at foretage strategiske beslutninger, samt i den daglige drift,” forklarer han.
Men også på andre områder bruges der data.
“Et godt eksempel er den løbende fremstilling af data på, hvor lang ventetid der er på telefonlinjerne, når kunder ringer til Skat.”
“På den måde kan Skat blive endnu bedre til at levere god service til borgerne inden for de givne rammer,” forklarer han.
Business Intelligence-kontoret er bindeleddet mellem forretningen og de data, der kan stilles til rådighed gennem Skats DataWarehouse.
“Det er analytikere i Skats øvrige forretning, der analyserer på dataene forretningsmæssigt – men det er Business Intelligence med drift og udvikling af løsningerne på datasiden, der leverer grundlaget, der kan analyseres på,” forklarer han.
35 TB rå data
I hovedtræk er Skats DataWarehouse bygget op af dataleverancer fra Skats produktionssystemer, som eksempelvis Forskudssystemet eller Det Centrale Motorregister.
“Cirka 90 procent af alle Skats IT-/produktionssystemer leverer data til Skats DataWarehouse,” oplyser underdirektøren.
Og mængden af data er derfor ikke småting.
“Det er et forholdsvist stort apparat, der sættes i gang, når processen skal sættes op end-to-end.”
“Der er i øjeblikket cirka 35 TB (terabyte) rå data i Skats DataWarehouse fordelt på over 100.000 dataobjekter, der er stillet til rådighed for Skats forretning,” oplyser Kim Saastamoinen-Jakobsen.
Når der til næste år kommer stærekasser op på danske veje, bliver det ikke af den forældede slags, som kun måler bilisternes fart en enkelt gang på ét sted.
»Vi og regeringen er enige om, at der skal satses på strækningsmåling,« siger Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyllested.
Med strækningsmåling, også kaldet stræknings-ATK, måles bilisternes gennemsnitsfart over en længere afstand, så bilisterne ikke kan snyde systemet ved blot at bremse kortvarigt ned og sætte farten op igen, når de har passeret stærekassen.
Inden sommeren 2014 vil Regeringen og Enhedslisten være klar med en endelig strategi til, hvor der skal sættes ind med stærekasser. Strategien kommer til at bero på Rigspolitiets vurdering.
»Politiet er bedst til at vurdere, hvor indsatsen skal ligge, og så må vi tage den politiske diskussion derfra,« siger Henning Hyllested.
»Vi har fuld tiltro til, at politiet er inde i alle de nyeste teknologier på området.«
Derfor mener han også, at det bygger på en misforståelse, når regeringen kritiseres for igen at hive en støvet teknologi frem fra skabet. Den gamle teknologi med punkt-stærekasser, eller punkt-ATK, kommer kun til at spille en birolle i den nye aftale.
»Punkt-ATK skal kun anvendes på korte strækninger i byerne. Eksempelvis ved en skolevej, hvor det er vigtigt, at farten sættes ned nu og her,« siger han.
Langs landevejene, hvor de fleste uheld sker, skal bilisterne tvinges til at sænke farten på hele strækningen, og derfor skal der her satses på stræknings-ATK.
Den melding glæder trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet, som ellers langede ud efter den nye aftale i Jyllands-Posten fredag, hvor han kaldte planen for en zigzag-kurs.
»Jeg hører til blandt dem, der anbefaler stræknings-ATK, og jeg kan derfor kun hilse dette velkomment,« siger han.
Fra 2015 skal stærekasserne opstilles permanent over hele landet. De bliver et led i Regeringens plan om mere fartkontrol for at øge trafiksikkerheden på de danske veje.
Det er ikke første gang regeringen har haft planer om anvende stærekasser, men i 2012 blev de skrinlagt. Da havde blandt andet vejdirektoratet evalueret et forsøg, som viste at effekten forduftede, når folk havde passeret stærekasserne.
Men anderledes bliver det, hvis der nu primært satses på stræknings-ATK. Forsøg fra Norge, Holland, Østrig og andre europæiske lande har givet positive erfaringer.
I Norge har man påvist, at strækningsmålinger er tre gange så effektivt til at nedbringe bilisternes fart som punktmålinger. Samtidig har forskere fra Aalborg Universitet studeret tal fra Storbritannien, der viser, at antallet af færdselsuheld er faldet markant de steder, hvor der måles ved hjælp af stræknings-ATK.
Henning Hyllested betegner aftalen om stærekasser som ‘den sidste vigtige ting, der manglede i værktøjskassen’, og som sammen med 75 nye fotovogne skal være med til at gøre vejene mere sikre.
»I dag er det næsten usandsynligt at blive stoppet i en fartkontrol. Det laver vi om på med den nye aftale,« siger han.
»Krigsspil er ikke kulturprodukter«, lød svaret fra EU-kommissionens næstformand Joaquin Almuniatil journalister efter at have vedtaget en ny og mere vidtrækkende støtteordning til europæisk film.
Journalisterne ville vide, hvorfor den stærkt voksende spilindustri ikke er omfattet af støtteordningen, der i sine nye klæder kaldes Europas audiovisuelle sektor, men altså ikke gælder den del af sektoren, der laver spil.
De nye regler betyder, at en medlemsstat kan støtte en lokal film med op til 50 procent af omkostningerne og kræve, at mellem 50 og 80 procent af en støttet films budget bruges i hjemlandet.
Der er tale om en opdatering aftalen fra 2001 om støtte til biograffilm. Og fra kun at gælde statsstøtte til filmproduktion kan et EU-land støtte alle faser i det audiovisuelle arbejde, lige fra idé til biografpremiere. Således kan staten nu også støtte selve biograferne. Men ingen støtte til spil.
I et billag til meddelelsen angriber kommissionen netop spørgsmålet, og svarer selv på, hvorfor computerindustrien ikke er dækket af aftalen. Her fremgår det, at kommissionen ikke mener, at have nok erfaring med at støtte spil, og derfor ikke kan definere de nødvendige kriterier til en eventuel støtte. Og så kvalificerer spil sig heller ikke altid ifølge kommissionen som audio-visuelt arbejde eller kulturprodukter, og det vil være for tidligt at integrere sektoren i ordningen, skriver kommissionen.
Samlet set har Europa verdens største filmproduktion med 1.299 film i 2012. Indien følger lige i hælene med 1.255 film i 2012 sammenlignet med USA’s 817 film.
Den samlede europæiske støtte beløber sig til godt 3 milliarder euro om året, hvis man både tæller direkte bidrag og skatteincitamenter med. Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Italien og Spanien er de største film-støttere. Støtteordningen er da også fremlagt kort efter, at Frankrig truede med at boykotte arbejdet med at lande en frihandelsaftale med USA, medmindre filmbranchen blev holdt uden for dét arbejde.
Den danske computerspilbranche bestod i 2012 af 145 virksomheder, der tilsammen beskæftigede 728 fuldtidsansatte og omsatte for 598 mio. kr. Heraf gik 415 mio. kroner til eksport. Tallene er fra Producentforeningens analyse Danske Indholdsproducenter i tal november 2012.
Computerchips kan fremover få endnu mere power, hvis halvlederproducenterne får mulighed for at gå videre med den opdagelse, som en række amerikanske forskere har gjort.
Forskerne fra Washington State University har nemlig ved et rent tilfælde observeret, at ledningsevnen i krystallen strontium titanat blev 400 gange større, når de lyste på det, skriver phys.org.
Fænomenet kaldes for vedvarende fotoledningseevne. Det er slet ikke i liga med superledere, men der kan være store fordele ved opdagelsen alligevel, understreger forskerne. Faktisk holdt effekten i flere dage efter, at krystallen havde ligget ude en dags tid og fået lys.
For det første har forskerne opnået den øgede ledningsevne ved stuetemperatur, hvilket gør det noget nemmere at arbejde med end f.eks. superledere, hvor man skal ned i temperaturer nær det absolutte nulpunkt for at opnå effekten.
Marianne C. Tarun og Matthew D. McCluskey forklarer i denne video mere om deres opdagelse.
For det andet giver det store muligheder for halvlederindustrien, som vil kunne fremstille bedre computerchips. Normalt er data gemt på overfladen af chippen, men med den nye teknologi kan informationerne gemmes overalt uden på og inden i krystallen. Dette kaldes holografisk hukommelse.
Strontium titanat er et oxid og indeholder derfor bl.a. oxygen. Det betyder, at det kan udføre mange funktioner. For eksempel kan det give den store modstand, der er brug for til isolering, men også helt fjerne modstanden til brug i superledere.
Kolleger fra Bowling Green State University i staten Ohio har ligeledes prøvet at lyse på krystallen i ti minutter. De så også, at den forbedrede ledningsevne holdt i flere dage. De mener, at det skyldes, at lyset frigør elektroner fra materialet, så det kan bære mere strøm.
Som allerede annonceret i mit forrige blogindlæg vil jeg skrive en lille blogserie om at lave egen mail-server.
Jeg har lavet en masse valg så forvent at andre nok vil lave anderledes valg – klassisk “issue” for Linux-geeks 
I dette indlæg når jeg kun til at have en Linux maskine online så den kan pinge maskiner indefra og kan pinges udefra.
Det første valg er styresystem. Jeg har kørt to servere et par år – en med Debian og en med Ubuntu. Administration er reelt ens for mig – men der er stor forskel i hverdagen på de to.
Der er markant flere program-opdateringer på en Ubuntu-maskine end en Debian. Sagen er at en Ubuntu (desktop) default installerer en masse program-pakker, der kobler til dekstopbrug.
Som allerede annonceret i mit forrige blogindlæg vil jeg skrive en lille blogserie om at lave egen mail-server.
Jeg har lavet en masse valg så forvent at andre nok vil lave anderledes valg – klassisk “issue” for Linux-geeks
I dette indlæg når jeg kun til at have en Linux maskine online, som kan pinges.
Det første valg er styresystem. Jeg har kørt to servere et par år – en med Debian og en med Ubuntu desktop. Administration er reelt ens for mig – men der er stor forskel i hverdagen på de to. Der er markant flere program-opdateringer på en Ubuntu-maskine end en Debian. Sagen er at en Ubuntu (desktop) default installerer en masse program-pakker, der omhandler desktop-anvendelse. Det er for en vilkårlig server rart at have få programmer installeret som ikke kræver mange opdateringer. Jeg er kedelig og konservativ så Debian er et godt valg.
Naturligvis kan man snitte en en Linux-variant på tilsvarende måde – men jeg fortsætter med Debian.
Før jeg skriver lidt om installation, så skal man have købt et domæne, og lavet en navneopslag (f.eks. en A-record) for dette. Jeg har for det meste anvendt GratisDNS.dk – det har fungeret fint i mange år.
Vi er ikke helt igennem. Debianmaskinen kører DHCP når den ikke er sat op
og det skal ændres til fast adresse når det er en mail-server vi sætter op.
Se hvilken adresse maskinen har med “/sbin/ifconfig eth0″.
Tilsvarende skal gateway checkes med “/sbin/route” (se under Gateway).
Ofte er dine netadresser 192.168.0.x (hvor x er et lavt tal) hjemme og her kan 192.168.0.254 eller en anden “høj” adresse fint bruges som fast intern adresse set fra din router.
Tilsvarende kan 10.0.0.254 bruges hvis”/sbin/ifconfig eth0″ viste 10.0.0.x. Netmasken er stort set altid 255.255.255.0 for hjemmenetværk. Gateway er den samme som den
/sbin/route viste før.
Skift til root og rediger f.eks. med “nano /etc/network/interfaces” (alternativ til “vi”) – tallene skal du ikke genbruge
Ret filen med din faste adresse (den indre bag routeren).
I /etc/hosts skal du også rettet og have en linie med den interne IP-adressen – I mit tilfælde
91.221.196.203 toft.petertoft.dk
Genstart nettet med
/etc/init.d/networking stop && /etc/init.d/networking start
Prøv igen at pinge version2.dk igen. Den skal stadig svare.
Nu er turen kommet til routeren. Login[1] og led efter NAT – du skal nu lave en regel at den ydre IP-adresse skal routes til den indre IP adresse du lige har opsat som fast adresse.
Nu skal du prøve at pinge maskinen udefra med din eksterne IP-adresse. Det kan f.eks. gøres på https://www.wormly.com/test_remote_ping
Tilsvarende skal du kunne pinge maskinen på det navn du registerede i DNS.
Svarer maskinen, så er du langt. Nu kan vi lægge web-server på og mail-server. Det ser jeg nærmere på i næste blogindlæg.
/pto
[1] De sidste routere jeg har set fra Yousee og Telenor har login “admin” og password “password” – bekymrende….
CSC er en af den amerikanske efterretningstjeneste NSA’s vigtigste samarbejdspartnere. CSC har blandt andet udviklet software for NSA og stillet virksomhedens private jetfly til rådighed for NSA, skriver Süddeutsche Zeitung og Norddeutsche Rundfunk.
For eksempel var det CSC’s corporate jet, der fragtede den tyske statsborger Khaled al Masri til et hemmeligt sted i Afgjanistan, hvor han blev udsat for skrappe afhøringsmetoder og tortur, inden CIA indså, at manden ikke var relateret til terror og efterfølgende slap ham fri på en fjern skovsti.
Forbindelsen mellem CSC og amerikanske efterretningstjenester vækker bekymring i tyske kredse, idet den tyske regering mellem 2009 og 2013 har lagt flere end 100 kontrakter i hænderne på CSC, herunder eksempelvis det tyske våbenregister, identitetskortregister og et projekt med at udvikle en aflytningssikker email-tjeneste.
Også i Danmark er CSC en af det offentliges foretrukne leverandører. I 2011 viste en opgørelse, at CSC havde 122 kontrakter med det offentlige til en værdi af 750 millioner kroner.
»Krigsspil er ikke kulturprodukter«, lød svaret fra EU-kommissionens næstformand Joaquin Almuniatil journalister efter at have vedtaget en ny og mere vidtrækkende støtteordning til europæisk film.
Journalisterne ville vide, hvorfor den stærkt voksende spilindustri ikke er omfattet af støtteordningen, der i sine nye klæder kaldes Europas audiovisuelle sektor, men altså ikke gælder den del af sektoren, der laver spil.
De nye regler betyder, at en medlemsstat kan støtte en lokal film med op til 50 procent af omkostningerne og kræve, at mellem 50 og 80 procent af en støttet films budget bruges i hjemlandet.
Der er tale om en opdatering aftalen fra 2001 om støtte til biograffilm. Og fra kun at gælde statsstøtte til filmproduktion kan et EU-land støtte alle faser i det audiovisuelle arbejde, lige fra idé til biografpremiere. Således kan staten nu også støtte selve biograferne. Men ingen støtte til spil.
I et billag til meddelelsen angriber kommissionen netop spørgsmålet, og svarer selv på, hvorfor computerindustrien ikke er dækket af aftalen. Her fremgår det, at kommissionen ikke mener, at have nok erfaring med at støtte spil, og derfor ikke kan definere de nødvendige kriterier til en eventuel støtte. Og så kvalificerer spil sig heller ikke altid ifølge kommissionen som audio-visuelt arbejde eller kulturprodukter, og det vil være for tidligt at integrere sektoren i ordningen, skriver kommissionen.
Samlet set har Europa verdens største filmproduktion med 1.299 film i 2012. Indien følger lige i hælene med 1.255 film i 2012 sammenlignet med USA’s 817 film.
Den samlede europæiske støtte beløber sig til godt 3 milliarder euro om året, hvis man både tæller direkte bidrag og skatteincitamenter med. Frankrig, Storbritannien, Tyskland, Italien og Spanien er de største film-støttere. Støtteordningen er da også fremlagt kort efter, at Frankrig truede med at boykotte arbejdet med at lande en frihandelsaftale med USA, medmindre filmbranchen blev holdt uden for dét arbejde.
Den danske computerspilbranche bestod i 2012 af 145 virksomheder, der tilsammen beskæftigede 728 fuldtidsansatte og omsatte for 598 mio. kr. Heraf gik 415 mio. kroner til eksport. Tallene er fra Producentforeningens analyse Danske Indholdsproducenter i tal november 2012.
Ubuntu Edge-projektet fik ret hurtigt indsamlet mere end 60 millioner kroner via Kickstarter. Målet var at udvikle en supersmartphone til udviklere og open source-entusiaster.
Selv om det kunne lyde som mange penge, så var målet væsentligt højere, nemlig 177 millioner kroner, så Edgen blev aldrig til noget.
Det kan dog sagtens være, at vi med tiden vil se et lignende projekt udmønte sig.