Det har altid undret mig, hvorfor der er så mange følelser forbundet med operativsystemer.

Jeg er vokset op med DOS og har haft Windows siden version 1.0 (det kom på VILDT mange disketter.)

Med jævne mellemrum er jeg, lige siden jeg fik min første pc i 1985, stødt på religiøse fanatikere, der eksalteret rablede løs om Linux, OS/2 eller – og det var de værste – om Macs lyksaligheder.

Alle talte de med vækkelsens lys skinnende fra deres øjne, med lidt for meget og lidt for tørt mundvand og med alt for små ører.

Og aldrig har jeg diskuteret med dem. Hvad skulle det dog nytte?

Jeg kender godt til glæden over et godt styresystem. Jeg kender til glæden over en opgradering, der er fuld af gode overraskelser i mange uger efter. Det giver glæde, det forstår jeg godt.

Men jeg har aldrig forstået, hvorfor folk kammer over i følelser. Og jeg har slet ikke forstået, hvorfor mine gode medmennesker føler sig kaldet til at missionere for en samling kodelinjer.

Jihad-agtigt sprogbrug
I halvfemserne var de hellige Mac-brugere nærmest Jihad-agtige i deres sprogbrug. Mac OS var det eneste sande OS, og det var dem magtpåliggende at fortælle enhver pc-bruger, hvor intuitiv, let og grafisk deres verden var. Og hvor elendig en kopi Windows var.

Og det uanset om man i øvrigt kendte hinanden, om man sad ved siden af hinanden til en familiefest, om de var kommet for at søge et job, sælge en vare eller noget helt tredje.

Og nu, jeg tænker over det, mødte jeg aldrig bare én Mac-bruger, der ikke var hellig.

Det var en tung tid. Jeg undgik dem bevidst. Jeg gad ikke høre på dem.

“Nu jeg tænker over det, mødte jeg aldrig bare én Mac-bruger, der ikke var hellig”

Men så en dag i nullerne sad jeg i bedste konsulent-stil ved en gate i Beograds lufthavn og arbejdede på min bærbare pc. Ved siden af sad en magen til og arbejdede på sin Mac.

Han angreb mig ikke, talte faktisk slet ikke til mig, passede bare sit. Indrømmet, det gjorde mig nysgerrig.

Så blev vi kaldt om bord i det lille propelfly til Sarajajevo, en flyvetur lidt kortere end København-Hamburg. Jeg lukkede pænt min pc og han sin Mac, og skæbnen ville, at vi skulle sidde ved siden af hinanden i hvert vores lille sæde.

Så vi faldt i snak om det rejsende konsulentliv, og alt var sådan set fint, indtil vi var i luften og skulle åbne computeren igen.

Fortsættes …

“Hvorfor?”

“Det er det spørgsmål, der har tilført os mest værdi,” fortæller Yiannis Mallis, der er vice president for global marketing i den danske medicinalgigant, Novo Nordisk.

Det er nemlig udgangspunktet for, hvad der skal komme ud af dataanalysen.

“Vi kender vores branche så grundigt, at vi ofte selv kan stille de kritiske og fremadrettede spørgsmål til baggrund for analyserne, og det giver en god start, når man kender sine præmisser.”

Formålet med datagrundlaget er at skabe mere sikkerhed på ledelsesgangen og bedre produkter til Novos kunder, der ofte er diabetespatienter.

“Dataanalyse er et værktøj til at træffe beslutninger. Det er simple beslutninger, om vi skal lancere i et bestemt marked på et bestemt tidspunkt. Eller komplekse spørgsmål som, hvilke lande skal vi investere i over de næste fem år.” 

“Vi kan give ret sikre bud på udviklingen på kort sigt, men endnu ikke på langt sigt. Men det er ambitionen”

Og dataanalyse i medicinalfirmaet handler i stigende grad om, hvilken effekt beslutningerne har.

“Vi kommer med forslag til, hvad vi ville gøre, hvis vi var i beslutningstagernes sko, baseret på analyserne,” siger Yiannis Mallis.

Konstant nye udfordringer
Der er fire hovedområder, hvor dataanalyse bruges i Novo.

Det første område er udvikling, forsøg og patientrelaterede data.

Det bruges desuden til omkostningsanalyser.

Ligeledes benyttes det også i forbindelse med konkurrenter og salg og sidst men ikke mindst i forbindelse med socialøkonomiske spørgsmål, sociale medier og til markedsundersøgelser.

Medicinalverdenen som helhed har været begunstiget af en meget høj vækst, men tingene ændrer sig meget hurtigt i denne branche, og den udvikling vil Novo Nordisk gerne komme i forkøbet, fordi det giver et forspring i forhold til konkurrenterne.

Et af de kendetegn, der er i produktionen af medicin, er store forandringer i kundegrundlaget og i betingelserne.

“I forbindelse med innovation af nye præparater er omkostningerne steget støt i forhold til faldende indtægter fra præparaterne. Det er altså blevet dyrere at udvikle ny medicin. Samtidig er der et krav om nye produkter, for at virksomheden overlever,” fortæller han.

Forskellige regler i den globale verden har også betydning for, hvordan markedsføringen foregår. Og der er stor forskel fra land til land.

“De moderne diabetesprodukter bruges eksempelvis meget hyppigere i et land som Tyrkiet end i et land som Tyskland. Det er nok overraskende for mange, og det kræver en omhyggelig planlægning, når vi lancerer et produkt.”

Også samfundet, og den måde vi lever på, har stor indflydelse på salg og udvikling.

“Folk bliver ældre, spiser anderledes, lovgivningen ændrer sig, og konkurrencen bliver hårdere,” fortæller Yiannis Mallis.

Fortsættes …

Filmhistorien er rig på eksempler som 2001: A Space Adyssey, Terminator-serien og The Matrix-trilogien, hvor maskiner bliver klogere end deres skabere – og bruger deres viden på en ondskabsfuld facon.

Endnu er der ikke tegn på ondskab hos Googles selvlærende maskiner, men alligevel vækker søgegigantens forsøg med kunstig intelligens en del opsigt hos de ingeniører, der er sat til at udvikle og passe på det intelligente maskineri.

For Google-folkene forstår ikke længere, hvordan selskabets eget neurale netværk kan være så skarpe på at genkende billeder af eksempelvis papirmakulatorer.

De oplysninger kom frem i fredags på Machine Learning-konferencen i San Francisco, skriver The Register.

“At bygge funktioner til at genkende et billede af en makulator er meget kompliceret. Jeg har brugt meget tid på det, men jeg kunne ikke finde på noget,” fortalte Googles softwareingeniør Quoc V. Le på konferencen, ifølge The Register.

Den tænkende maskine
Quoc V. Le gik på konference-scenen og forklarede, hvordan Googles selvlærende maskiner virker i store clustre til blandt andet services som Android-stemme-styring, billedgenkendelse og til Google-oversættelser.

Samtidig fortalte han, at han har vist mange af sine venner billeder af papirmakulatorer, uden at vennerne kunne genkende dem, selv om den ene makulator ikke adskiller sig så meget fra den anden.

Quoc V. Le berettede også, at Googles selvlærende computersystem havde større succes med at genkende makulatorer.

Også selv om Quoc V. Lee ikke er helt sikre på, hvordan computersystemet gør det, og – måske en anelse mere skræmmende – ikke ved, hvordan han skulle programmere computerne til den slags billedgenkendelse.

Det vil ganske enkelt sige, at maskinerne ‘tænker’ anderledes end deres skabere, men ikke desto mindre mere effektivt.

Mennesker skaber intelligens
Google har tidligere afvist, at selskabets maskiner skulle udvikle kunstig intelligens helt på egen hånd.

“Kunstig intelligens, som bare sker af sig selv? Jeg er for praktisk anlagt, og det er jo vores opgave at få den slags til at ske,” lød det fra selskabets forskningschef Alfred Spector til The Register tidligere på året.

Men der er dog ingen tvivl om, at når Google er godt i gang med at organisere og klassificere alverdens informationer, så er der ikke brug for så mange dyre mennesker på lønningslisten fremover, når nu søgegiganten har selvlærende maskiner i baghånden.

Læs også:
Derfor bliver du snart overflødiggjort af en computer

Google knækker koden til den selvlærende maskine

Omfanget af it-kriminalitet bliver ved med at vokse, også selv om der er masser af firmaer, som prøver at stikke en kæp i hjulet på de lyssky affærer.

Et dugfrisk eksempel er 150 millioner konti, der netop er blevet fjernet fra grafikgiganten Adobes servere.

Microsoft forsøger blandt andet at sikre sine produkter ved at udbetale store dusører til kvikke it-folk, der kan finde sårbarheder i firmaets produkter.

Ligeledes driver Redmond-firmaet sikkerhedsarbejde via en afdeling kaldet Digital Crime Unit.

Kode-sheriff på nettet
Nu optrapper Microsoft yderligere kampen mod it-bad guys ved at supplere denne afdeling med et helt nyt og dedikeret center proppet med teknologi og kloge it-folk.

Centret hedder Cybercrime Center, og det skal drives af cirka 100 personer fra hele kloden, som eksempelvis er efterforskere, tekniske eksperter, analytikere og advokater.

Med udgangspunkt i teknologien skal afdelingen kæmpe aktivt mod de mange forskellige internet-relaterede former for kriminalitet.

Det er eksempelvis spredningen af ondsindet kode, piratvirksomhed, børnepornografisk materiale, økonomisk svindel, botnet eller identitetstyveri.

Ifølge Microsoft vil enheden få adgang til “banebrydende” teknologi, der gør det muligt at visualisere og identificere internet-trusler over hele kloden i realtid.

Sikkerhed i skyen
Det første trin i realtidsjagten blev taget i maj.

Her flyttede Microsoft sin sikkerhedstjeneste ud i skyen for at øge varslingshastigheden, når lokummet brænder på nettet.

Det skete i form af et cloud-baseret sikkerhedssystem, der nedbringer opdateringshastigheden fra et døgn til 30 sekunder, hvilket skal give en mere effektiv bekæmpelse af malware og botnet.

Microsoft benytter firmaets egen cloud-løsning, Azure, til Cyber Threat Intelligence Program (C-TIP), som sikkerhedsløsningen er blevet døbt.

I sommerferien var Microsoft i samarbejde med FBI og en række sikkerhedsfirmaer med til at vinde et kæmpeslag i en zombie-krig.

Et sikkerhedscenter er det næste led i jagten.

Vi gør en forskel
Og Microsoft mener selv, at de kan gøre en forskel.

“Ved at kombinere sofistikerede værktøjer med de rigtige færdigheder og nye perspektiver kan vi gøre internettet til et mere trygt sted for alle,” siger en rådgiver for Microsoft Digital Crime Unit, David Finn, i en pressemeddelelse.

Ideen og tankerne med centret uddybes i denne video:

Læs også:
Microsoft vinder kæmpeslag i zombie-krig

Microsoft sender botnet-dræbende data ud i skyen

Google har nu rettens ord for, at søge- og software-selskabet ikke bryder med ophavsretten i sit projekt med indscanning af bøger.

Siden 2005 har Google ellers kæmpet en copyright-kamp mod den amerikanske forfatterforening, US Authors Guild.

Foreningen mente dengang, at Google med sine planer om at skabe et astronomisk digitalt bibliotek ved at indscanne alverdens bøger samtidig var i gang med line op til massiv brud på forfatternes ophavsret.

Google har fastholdt en fair brug af bøgerne, da selskabet kun lagde tekstuddrag ud på nettet og altså ikke hele bøger.

Den amerikanske dommer, Denny Chin, har nu valgt at frafalde sagen og accepterede samtidigt Googles argumentation om, at indscanningen af bøger både var ‘fair brug’, og at projektet indebærer store fordele for offentligheden.

Det skriver BBC.

En længere sag 
Både den amerikanske forlagsbranche og forfatterforening har i flere år været ude med riven efter Googles scanningsprojekt på grund af påståede brud på ophavsretten.

I 2008 gik forlagene og forfatterne sammen om forlig, der skulle få Google til at betale knap 700 millioner kroner i kompensation til de to bogbrancheforeninger.

Tre år senere blev forliget forkastet af en amerikansk domstol med begrundelsen, at et særskilt forlig med Google ville indebære et de facto-monopol til bogkopiering i Googles favør.

Forlagsbranche og forfatterforening forhandlede derefter med Google hver for sig, og for godt et år siden indgik Google og den amerikanske forlagsbranche en aftale, hvor kompensationen fra Google til forlagene og andre ‘detaljer’ i aftalen ikke er kendte i offentligheden.

Senest har forfatterne så fået afslag i retten på, at de har ret til kompensation fra Google i det store scanningsprojekt.

Google hævdede i foråret, at selskabet indtil videre har scannet 30 millioner ind, som står klar på de virtuelle hylder i Googles digitale bibliotek.

Læs også:
Google bliver verdens største boghandler

Google er nu i skarp konkurrence med din boghandler

Ud over at afsløre elendig sikkerhed hos Adobe har det store læk hos software-selskabet også vist, at både danskere og andre har elendige passwords.

Selv lovens lange arm viste sig at være fummelfingret i sin password-håndtering.

Computerworld har spurgt senior sikkerheds researcher David Jacoby fra sikkerhedsselskabet Kaspersky, om man virkelig kan konstruere øget sikkerhed på nettet med et ID, efter at stifteren af sikkerhedsselskabet for nylig har luftet tanker om en slags NemID til visse zoner af nettet.

David Jacoby ønsker ikke at kommentere på sin direktør Eugene Kasperskys ideer om et internet-pas, men konstaterer blot, at når man har at gøre med virtuelle identiteter, så åbner det også risikoen for misbrug. 

Han fortæller samtidig, at sikkerhedsselskaber helt generelt har et medansvar for at øge password-sikkerheden på nettet.

“Dels kunne service-udbyderne af eksempelvis mails forlange mere sikre passwords af deres brugere, dels kunne sikkerhedsfolk som mig blive bedre til at undervise folk i brugen af ‘komplekse’ passwords,” lyder det fra David Jacoby.

En sang giver adgang
Vi tager ham naturligvis på ordet og beder ham give et konkret eksempel på, hvordan man som borger i internet-land kan konstruere og variere komplekse passwords til alle de steder, hvor vi logger ind dagligt, ugentligt eller årligt.

“Der findes flere måder at skabe sikre passwords, der er unikke for hver tjeneste, du logger ind på,” indleder David Jacoby.

I dette eksempel bruger han en sang, som man er fortrolig med.

“Nævn en sang, som du hørte meget som barn,” siger han til Computerworlds udsendte medarbejder.

“Øhm…’Help’ med Beatles?”

“Okay, så tager du forbogstaverne fra den første linje,” siger David Jacoby.

På et whiteboard bliver ordene ‘help, I need somebody, help’ skrevet op.

Derefter skriver vi forbogstaverne fra sætningen op med mellemrum mellem bogstaverne således: H I N S H.

Stammen med specialtegn
“Så indsætter du et specialtegn mellem hvert bogstav. Hvad vælger du?”

“‘?’”

Fortsættes …

Kom med byggetilladelsen eller vink farvel til hele projektet til 1,2 milliarder kroner og 900 arbejdspladser i kommunen.

Sådan lød beskeden ifølge Politiken til kommunal-bestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune, inden byrådsmødet 31. okotober, hvor tilladelsen skulle gives.

Du kan læse mere om Microsofts bygge-planer her: Flyttedag: Microsoft skrotter Vedbæk og Hellerup

Ifølge avisen mener flere af lokalpolitikerne fra S, K og SF, at beslutningen blev forceret igennem i en grad, der blandt andet betød, at svar fra nabohøringerne ikke kunne behandles ordentligt.

Det kalder de for ‘dybt udemokratisk,” ligesom naboerne føler sig tromlet.

Flere havde blandt andet indleveret indvendinger mod planerne, fordi deres ejendomme kommer til at ligge i skygge af det færdige byggeri.

Viceborgmester Søren P. Sørensen (S) betegner til Politiken forløbet som “syret” og mener, at Microsoft har sat demokratiet ud af kraft.

Storkapital tryner kommunen
Den konservative Lene Kaspersen mener ligefrem, at det er “storkapitalen, der tryner en lille kommune,” hvilket hun betegner som “helt uhørt.”

Ifølge avisen skyldes hastværket, at købsaftalen ifølge bygherren Danica ikke var opfyldt, medmindre politikerne omgående stemte for forslaget.

Til Politiken siger underdirektør i Danica, Peter Mering, at man ikke har truet politikerne til noget, men at kommunalbestyrelsen hele tiden må have været klar over, at projektet var under tidspres.

“Microsoft har kigget efter en placering til nyt hovedsæde i syv år. Nu haster det. Hovedsædet skal kunne tages i brug i 2015,” siger han til Politiken.

Peter Mering erkender, at bygherren først nævnte 31. oktober som deadline over for politikerne i et brev for nylig.

“Men der er gjort et overordentligt kvalificeret arbejde inden fra vores side for at imødekomme alle mulige synspunkter,” siger Danica-manden.

Microsoft vil ikke kommentere sagen.

Læs også: Flyttedag: Microsoft skrotter Vedbæk og Hellerup

Læs også:

Guide: Hvilken iPhone skal du købe – 5s eller 5c?

Her er din næste digitale gadget: En “Phablet”

Apples iPhone får slemme tæsk på verdensmarkedet. Det viser nye tal fra analysehuset IDC om det globale smartphone-salg

Tallene understreger, at Android er mægtigst på jorden, når det gælder salg af smartphone.

I årets tredje kvartal var hele 81 procent af de solgte smartphones nemlig Android-telefoner – en væsentlig stigning fra de 74,9 procent, som Android stod for i samme kvartal sidste år.

iPhone får høvl
Værre ser det ud for salget af iPhone, der er faldet til 12,9 procent fra 14,4 procent i det tilsvarende kvartal i fjor.

Windows Phone er samtidig begyndt at vinde markedsandele.

Der blev i kvartalet solgt 9,5 millioner Windows Phone-smartphones. Det svarer til en enorm stigning på 156 procent i forhold til samme i periode i fjor, hvor der blev solgt 3,7 millioner Windows Phone-telefoner.

Gode tegn for Nokia
Det er gode tegn for Nokia, der har leveret 93,2 procent af samtlige de Windows Phone-smartphones, der blev solgt i kvartallet.

Windows Phone sidder nu på 3,6 procent af markedet mod to procent i samme periode sidste år.

IDC har tidligere meddelt, at selskabet forventer, at Windows Phone vil sidde på 10 procent af markedet i 2017.

Meget afhænger dog af, hvem Microsoft-bestyrelsen vælger skal efterfølge Microsofts afgående topchef, Steve Ballmer, som administrerende direktør for selskabet.

Fortsættes …