Gammel server aflivet: Men myndighed får alligevel kritik

Statens Administration har taget livet af en forældet server, men får fortsat kritik fra Rigsrevisionen.

Det fremgår af revisionens seneste rapport.

“Revisionen for 2012 har vist, at Statens Administration har erstattet den forældede server med en mere tidsvarende server medio 2013 og har udviklet nye systemer baseret på en
bredt anvendt teknologi, som er lettere at vedligeholde,” hedder det i rapporten.

Tidligere har Statens Administration anvendt nogle gamle Wang-servere. Det kan du læse mere om her.

Men selv pensioneringen af en gammel server er ikke helt godt nok, mener revisionen.

“Revisionen har dog også vist, at Statens Administration fortsat er afhængig af et programmeringssprog og en databaseteknologi, som er vanskelig at vedligeholde,” fremgår det.

“Dette gælder primært for studielånssystemet, som årligt behandler cirka 83.000 transaktioner og administrerer lån for i alt cirka 24,6 milliarder kroner,” heddet det i rapporten.

Derfor skriver Rigsrevisionen også, at “det store antal transaktioner nødvendiggør en it-baseret systemunderstøttelse af sagsbehandlingen og øger vigtigheden af at have et driftssikkert studielånssystem til rådighed.”

Nyt it-system på vej
Statens Administration har i juni 2013 udarbejdet en handlingsplan, hvor der etableres en selvbetjeningsløsning, der ”forventes etableret primo 2014″.

“De nævnte initiativer skal blandt andet give mulighed for anvendelse af nyere teknologier og derved reducere personafhængigheden af specielle programmeringskompetencer mv.,” hedder det.

Rigsrevisionen finder initiativerne hensigtsmæssige og vil følge sagen.

Hos myndigheden understreger man da også, at man er i fuld gang.

Fortsættes …

Posted in computer.

Populær dansk taxa-app: Nu kan du bestille privatchauffør med din smartphone

Drivr
Når du bestiller en executive-vogn med Drivr, bliver du hentet i en Mercedes E-klasse eller S-klasse.

Foto: Drivr.



– Bestil privatchauffør direkte fra app’en. Virker indtil videre kun i København og London.

- Betal automatisk med kreditkort direkte fra app’en og få en elektronisk kvittering. Virker indtil videre kun i København og London.

- Følg bilen live på et kort, når den kommer for at afhente dig.

- Faste priser til lufthavnen. Tager du en Executive-vogn til lufthavnen, kan du få en fast pris allerede ved bestillingen.

Screenshot drivr

Nu kan du bruge din smartphone til at bestille din helt egen privatchauffør. 

Det kan lade sig gøre med den nye app Drivr, der er efterfølgeren til den populære danske taxa-app Click A Taxi.

Drivr kan allerede nu hentes i Apple App Store og Google Play, og den adskiller sig fra Click A Taxi ved at have fået tilført en række 
nye funktioner.

Mest bemærkelsesværdig er muligheden for at bestille en såkaldt Executive-vogn. Prisen er omkring 30 procent højere end en almindelig taxatur, men til gengæld bliver du hentet og bragt i vogne af en højere standard og med bedre service.

Executive-vognene er typisk Mercedes E- og S-klasse-biler med et diskret udseende. De er indrettet med lyse lædersæder og har ikke taxameter og andet udstyr, som du normalt finder i en almindelig taxa.

“Det er en mere clean oplevelse med et højere service-niveau end i en traditionel taxa,” siger Nikolaj Køster, medstifter af Drivr og Click A Taxi, til Computerworld.  

“Men vi lever stadigvæk i en sparetid og er endnu ikke kommet helt ud af krisen. Hvem er det, at du forventer vil betale 30 procent ekstra for en taxatur i dag? 

“I dag er det ikke mere sparetid, end at folk gerne vil betale ekstra for en Apple-computer, en iPhone eller for at opgradere til en plads med mere benplads, når de flyver med Easy-Jet. Jeg tror, at mange gerne vil betale 30 procent ekstra for en mere raffineret bil, hvor du kan være sikker på at få ro og komfort under turen, så du eksempelvis kan sidde i fred og arbejde med din computer eller tale i telefon, mens du bliver kørt til lufthavnen,” siger han. 

Holder fast i konceptet
Drivr holder dog stadigvæk fast i konceptet, som folk kender fra Click A Taxi. App’en ligner i hovedtræk sig selv, og du kan fortsat bestille en helt almindelig taxa. 

Når du åbner app’en for at bestille din vogn, skal du blot vælge mellem tre forskellige transporttyper. En almindelig taxa, en “Drivr Executive-vogn” samt en større “Drivr XL-vogn”. Når du vælger en vogn, viser app’en med det samme, hvor lang tid der går, før din vogn kan være fremme. En almindelig taxa vil som regel være lidt hurtigere fremme end en Executive-vogn. 

Du behøver ikke finde din kontanter eller dit kreditkort frem, når du skal betale for din tur. I stedet kan du automatisk betale turen via app’en.

Kun København og London
Muligheden for at bestille en Executive-vogn er dog i øjeblikket begrænset til København og London. Det samme gælder for muligheden for automatisk at betale med kreditkort via Drivr-app’en.

Nikolaj Køster fortæller dog, at Drivr forventer at udbrede sine services til endnu flere byer. Næste by i rækken bliver en endnu unavngiven engelsk by, og i det kommende år vender Drivr blikket mod USA.

Fortsættes …

Posted in computer.

Sådan får DSB 1.200 smartphones til at køre på skinner

Det siges internt i DSB, at togdriften er noget sværere at styre end seksualdriften.

Læg dertil 1.200 Android-smartphones udleveret som hverdagsværktøj til DSB’s togpersonale i alderen fra 21 år til 74 år med vidt forskellige it-kompetencer spredt ud over hele landet, og så er kompleksiteten straks øget en tak eller to hos de Danske Statsbaner.

Alligevel er DSB ovenud tilfreds med sin mobilstrategi, efter at selskabet i 2011 indkøbte 1.200 Nexus S-smartphones, som på daværende tidspunkt var blandt Android-familiens topmodeller.

Udleveringen af smartphones har betydet en lettere hverdag for togpersonalet, en bedre service over for kunderne og ikke mindst øget sikkerheden på skinnerne, mener DSB.

“Nu kan vi i vores system holde øje med, at vores togførere har kvitteret for at have læst de seneste sikkerhedsinstruktioner. Diskussionen med overvågning har vi allerede taget med medarbejderne for to år siden, og det er nu almindeligt accepteret,” forklarer DSB-projektleder Michael Rusbjerg.

Fra tung sag til let fil
At hverdagen for personalet er lettet efter smartphone-indførelsen, skal tages meget bogstaveligt.

Det skyldes, at enhver tog-medarbejder er underlagt krav om altid at bære en 1.000 sider tyk sikkerhedsmanual med en vægt på 10 kg med sig, som skal forevises på forlangende, hvis Trafikstyrelsen kommer forbi et DSB-tog.

Denne manual er nu pakket ned til en 70 megabyte stor fil på togpersonalets Nexus S-smarthones, som ultimativt blev valgt frem for Apples iPhone, fordi Android-telefonen har et udskifteligt batteri.

“Alle vores medarbejdere har oplader og et ekstra batteri med på arbejde. For selvom vi er DSB, er der altså ikke strøm til opladning i alle vores personale-kupeer, og de ansatte skal altid kunne fremvise og læse i sikkerhedsmanualen,” forklarer Michael Rusbjerg, som har stået bag udrulningen af smartphones i DSB.

Han fortæller, at det på servicefronten også har hjulpet gevaldigt at introducere smartphones til togpersonalet frem for medarbejdernes noget bedagede Nokia-telefoner uden farvedisplay.

Fortsættes …

Posted in computer.

Fiasko for vigtigt it-modul: Nu er nyt udbud i gang

Et it-baseret indkøbssystem til statslige myndigheder er aldrig blevet en succes og implementeret af de potentielle brugere.

Det får kritik i Rigsrevisionens seneste rapport.

“Rigsrevisionen finder det uheldigt, at implementeringen af indkøbsmodulet ikke er lykkedes, fordi systemunderstøttelsen er af stor betydning for realiseringen af indkøbsprogrammets effektiviseringspotentiale og datakvaliteten i rapporteringen,” lyder fra Rigsrevisionen.

Her fremgår det yderligere, at det er Moderniseringsstyrelsen, der står som ejer af it-systemet.

Styrelsen har siden 2010 arbejdet på at implementere et fælles indkøbs- og fakturahåndteringssystem i staten, oplyses det i rapporten.

“Faktureringsdelen er stort set implementeret i alle relevante
virksomheder, men det er ikke lykkedes at implementere indkøbsmodulet,” konstaterer Rigsrevisionen.

I 2012 blev der gennemført et pilotforsøg, men det er “kun en lille håndfuld virksomheder, som i dag bruger systemet og kun på få områder”.

“Det drejer sig om Statens It, som udelukkende køber
it-udstyr via systemet, og tre andre virksomheder, som benytter systemet til indkøb af kontorartikler,” oplyser Rigsrevisionen.

Systemet fungerer sådan, at leverandører på indkøbsaftalerne lægger deres kataloger ud på en fælles platform, hvor virksomhederne kan købe ind gennem indkøbsmodulet, forklares det.

Ruller nyt system ud i 2014
Det er imidlertid frivilligt for statens virksomheder at implementere modulet.

De virksomheder, der ikke har implementeret indkøbsmodulet, kan købe ind via et katalog på leverandørens hjemmeside, oplyser Rigsrevisionen.

“Statens Indkøb har oplyst, at Moderniseringsstyrelsen er i gang med at gennemføre et nyt udbud på systemet og forventer at udrulle et nyt indkøbs- og fakturahåndteringssystem fra 3. kvartal 2014,” står der i rapporten.

Håber er velsagtens, at flere vil implementere it-modulet i denne omgang.

I hvert fald finder Rigsrevisionen det “uheldigt, at implementeringen af indkøbsmodulet ikke er lykkedes”.

Styrelse: System ikke godt nok
Hos Moderniseringsstyrelsen peger man på, at det er lykkedes med det nuværende indkøbs- og fakturahåndteringssystem at få implementeret et fælles statsligt system for elektronisk håndtering af leverandørfaktura.

“At der kun er få institutioner, som har valgt at igangsætte implementeringen af elektronisk indkøb skyldes blandt andet, at det typisk er en meget krævende proces for den enkelte institution, og at funktionaliteten i det nuværende system ikke har været god nok,” forklarer vicedirektør Trolle Klitgård Andersen fra Moderniseringsstyrelsen.

Moderniseringsstyrelsen bekræfter, at der er igangsat et udbud af et nyt indkøbs- og fakturahåndteringssystem, “hvor der er lagt stor vægt på at understøtte institutionernes implementering af et elektronisk indkøbssystem.”

Posted in computer.

Her er de fedeste maskiner fra 90′erne

AT&T EO Personal Communicator 440

AT&T EO Personal Communicator 440 (1993): EO var en håndholdt enhed fra den amerikanske telegigant AT&T.

Den var forsynet med trykskærm, og så kunne den klare både stemmeopkald, telefax og e-post.

Foto: Mark Richards

Posted in computer.

Blog: Babylonsk forvirring om skole-it

Vi kender alle det klassiske dilemma mellem brugerne, der vil have fuld frihed til at udnytte mulighederne inden for IT, og IT-afdelingen, der forsøger at opretholde visse standarder og retningslinjer for, hvad brugerne kan og ikke kan. Inden for offentlig IT er der formentlig ikke noget område, hvor dette dilemma kommer tydeligere til udfoldelse end på kommunernes skole-it område. Det kan være så udtalt, at man kan ind imellem tænker, at skolefolk og it-folk faktisk slet ikke forstår hinanden, ikke taler samme sprog. Sat på spidsen står ’fronterne’ således:

Skolefolk: ”Vi skal have frie hænder til at benytte de programmer, nettjenester og det it-udstyr, som gavner pædagogikken. IT-afdelingen skal bare give os ’fuld skrue’ til det hele”.

IT-folk: ”Det kan ikke lade sig gøre”.

Skolefolket ser i den stedlige it-afdeling ikke bare en rigid holdning til brugerrettigheder, programudvalg og standarder for supporteret udstyr, de ser ofte også en grundlæggende mangel på forståelse hos it-folkene for de behov, der er på en skole, når IT skal inddrages i undervisningen.

IT-folkene på deres side betragter skolefolket som rene anarkister hvad angår IT. Deres adfærd er respektløs over for it-sikkerheden, og deres ustrukturerede krav og ønsker lægger et urealistisk pres på både netværks- og supportressourcer.

Det er således lidt af en udfordring at bygge et ’’et stort og flot tårn’’ sammen, når man taler helt forskellige sprog. Sagen er imidlertid, at de to fagfolk faktisk SKAL bygge noget godt og flot sammen i de kommende år. Digitaliseringen af folkeskolen står nemlig overalt meget højt på dagsordnen.

Jeg tror, at løsningen består af flere elementer. Her er to af dem, som jeg arbejder med pt.:

• It-folkene bør knibe sig selv i armen og spørge, om de vitterligt skal håndhæve et sikkerhedsniveau på skole-it-området på samme niveau som det, der gælder for den administrative it-anvendelse i kommunen. Mit eget svar er: Nej, det behøver vi nok ikke. Det er slet ikke nødvendigt at klassificere hovedparten af pædagogiske data på niveau med data fra administrative (personale-, økonomi- , eller sagsbehandlings-) systemer. Men en grundlæggende sikring af den daglige it-drift er selvfølgelig ligeså vigtig for den pædagogiske it-anvendelse som for den administrative. IT’en skal bare fungere, når timen starter. Det er fundamentet for den moderne skole. Derfor er der en opgave med at sikre skole-it mod alle trusler, der kan hindre en effektiv drift; det være sig vira, spam og deslige. Og ja, det kan betyde visse indskrænkninger i de ’kreative’ udfoldelsesmuligheder, og det er skolefolket efter min mening nødt til at anerkende.

• Organiseringen af kommunernes skole-it bør overvejes. De steder, som jeg har kendskab til, er drift og support af skolernes it gennem de sidste 5 – 10 år blevet konsolideret i den centrale it-afdeling på rådhuset. Det har været et nødvendigt skridt i udviklingen, men vi kan se nu, at det giver for stor afstand mellem skolefolk og it-folk – både fysisk og forståelsesmæssigt. Der er efter min mening behov for en organisering, hvor it-folkene rykker ud af rådhus-bunkeren og ud på den enkelte skole. Og nej, vi skal ikke tilbage til de tider, hvor hver skole har sin helt egen it-teknikker, der referer til skolelederen. Det giver for meget suboptimering og for lidt fremdrift på tværs af skolerne om fælles løsninger. Vi skal snarere over i en føderal model, hvor it-afdelingernes firstline support i forhold til skolerne ikke (kun) består af en servicedesk inde på rådhuset men i en fysisk tilstedeværelse på hver enkelt skole – til dagligt.

Posted in computer.

Her er de fedeste maskiner fra 90′erne

AT&T EO Personal Communicator 440

AT&T EO Personal Communicator 440 (1993): EO var en håndholdt enhed fra den amerikanske telegigant AT&T.

Den var forsynet med trykskærm, og så kunne den klare både stemmeopkald, telefax og e-post.

Foto: Mark Richards

Posted in computer.

Her er de fedeste maskiner fra 90′erne

AT&T EO Personal Communicator 440

AT&T EO Personal Communicator 440 (1993): EO var en håndholdt enhed fra den amerikanske telegigant AT&T.

Den var forsynet med trykskærm, og så kunne den klare både stemmeopkald, telefax og e-post.

Foto: Mark Richards

Posted in computer.

Test: Samsung Galaxy Note 3 mod HTC One Max i giganternes kamp

note-vs-max-13.jpg

Måske griner du lidt af dem: Phablets.

Alene navnet er lidt komisk. De store mobiler, som egentlig gerne ville være tablet-pc’er. Eller er det omvendt?

Phablet er en sammentrækning af phone og tablet, og der er typisk tale om telefoner i størrelsen fra fem til syv tommer.

Det er seneste trin i mobilens udvikling, hvor displayet de seneste år er vokset dramatisk.

Kan du eksempelvis huske HTC Desire HD, som dukkede op i 2010 med en skærm på 4,3 tommer? Dengang – for blot tre år siden – var det en kæmpe, mens den i forhold til de nuværende phablets er en miniput.

Det kan minde lidt om det, som vi ser på fladskærmsområdet, hvor 32 eller 42 tommer for en håndfuld år siden blev betegnet som meget store fjernsyn, mens de i dag er overgået af modeller på 50, 60 eller ligefrem 80 tommer. Vores opfattelse af ‘stor’ har ændret sig.

Selv om vi måske ikke længere har samme berøringsangst for store mobiler, er der alligevel en udfordring ved phablets, da de ofte kræver tohåndsbetjening.

Samtidig er de sjældent særligt diskrete, hvis de placeres i bukselommen. Ja, hvis de overhovedet kan mases derned.

Kæmpestore i Asien
De gigantiske telefoner kan virke lidt fjollede, men de kommer måske i den nærmeste fremtid til at spille en væsentlig rolle på mobilmarkedet. Analytikere forventer, at salget af phablets vil runde 200 millioner i 2015.

Allerede nu hitter de store mobiler i Asien, hvor der i andet kvartal i år blev solgt 25 millioner phablets, og det overstiger antallet af solgte tablets og bærbare computere – til sammen.

Det var i Sydkorea, Hongkong og Singapore, at phablet-trenden først slog igennem, og den har nu bredt sig til befolkningsrige lande i Asien som Kina og Indien.

Mens de store mobiler har en mainstream-appel på det asiatiske marked, er phablets på vores breddegrader stadig forbundet med business-brug.

Med store batterier og større skærme end ‘normale’ mobiltelefoner har phablets været med til at give forretningsmanden et effektivt arbejdsredskab som supplement til den bærbare computer.

Test af to modeller
De gigantiske telefoner kan holde sig i live en hel dag – trods forholdsvis aktiv brug – og de store skærme gør det nemmere at overskue og arbejde med eksempelvis dokumenter, præsentationer eller regneark.

Men hvordan er de nye modeller egentlig ved daglig brug? Vi har testet Samsung Galaxy Note 3 og HTC One Max, der er to nye mobiler med henholdsvis 5,7 og 5,9 tommer skærme.

Det er altså nogle store drenge, som umiddelbart minder om forvoksede udgaver af Samsungs populære Galaxy S4 og HTC’s anmelderroste One.

Fortsættes …

Posted in computer.

Samlesæt i megastørrelse: Se kampflyet F-35 blive til

Lockheed Martin producerer de første serier af kampflyet F-35 i Fort Worth, Texas, hvor eventuelle danske fly også skal samles fra 2020. Flyet består af fire store blokke, der alle samles på fabrikken, der er en gigantisk samlehal. Den forreste del af fuselagen og vingerne produceres af Lockheed i Texas, Bae Systems laver den bagerste del af flyet i Storbritannien, mens Northrop Grumman bygger midten af flykroppen i USA. Alle komponenter samles af Lockheed i Fort Worth. Fra 2020 vil 22 fly forlade frabrikken hver uge.

(PR-video fra Lockeed Martin)

Posted in computer.