Pimp din cykel med dette avancerede baghjul

FlyKly Smart Wheel.

Selv om navnet er knudret, er ideen at give dig en langt mere gnidningsløs cykeltur, som er miljøvenlig og samtidig kan tilfredsstille den krævende gadget-freak.

Ved at proppe teknologi og en elmotor ind i hjulet får cyklisten en hel stribe nye funktioner koblet på jernhesten.

Elmotoren giver konstant medvind på cykelstierne, og det løfte har tidligere fået danskerne til at stemme udstederen ind i Folketinget.

Denne teknologi er dog ikke den store nyhed. El-cyklen er allerede ved at bide sig fast blandt de danske pendlere, men oven i hatten har folkene fra FlyKly genopfundet hjulet i en it-tidssvarende udgave.

Ved hjælp af en app kobler du nemlig din smartphone sammen med din cykel.

Finder selv den bedste vej
Med app’en kan du styre hastigheden og få vist rute, distance, rejsetid og batteriniveau.

FlyKly App kan også registrere brugsmønstre og vaner, som registreres gennem hjulets sensorer.

Ved at sammenkøre data fra andre FlyKly-brugere kan app’en foreslå hurtigere og mere sikre ruter gennem morgentrafikken.

Dermed er det også muligt at klarlægge trafikmønstre, ulykkessteder, særlige vejunderlag og trafikpropper for at skabe den bedste cykeloplevelse og den letteste vej frem.

Hjulet kan låses med et enkelt tryk på smartphonen, og du kan tjekke op på cyklens placering fra iPhone- eller Android-enheder.

I tilfælde af tyveri kan du hurtigt lokalisere og tracke cyklen via hjulets indbyggede GPS-enhed.

Værktøjerne til hjulets software er offentlige, så andre kan bygge nye apps og nye funktioner ind i hjulet i fremtiden.

Din smartphone oplades i øvrigt også, mens du kører.

Telefonen oplades på cykelturen til arbejde.

Opfundet i København
Cykelhjulet passer til de fleste modeller. Du skal blot erstatte de eksisterende hjul for at opgradere.

Vægten er med fire kilo til den meget tunge side, men du får så en elmotor til at hjælpe med at nedsætte den kraft, du træder med.

Du kan lade hjulet op via en stikkontakt og samtidig opsamles energi ved opbremsning, som forlænger batteritiden.

Tophastigheden er sat til 25 kilometer i timen, og rækkevidden på fuldt opladet batteri er cirka 50 kilometer.

Kønt er hjulet ikke, men der er et par indbyggede fordele.

FlyKly minder meget om Copenhagen Wheel, der blev fremvist som prototype på klimatopmødet COP 15 i København i 2009.

Men Copenhagen Wheel har ligget i dvale, indtil Niko Klansek, grundlægger af projektet, har trampet udviklingen af FlyKly i bevægelse.

Det har han gjort gennem crowdfunding-sitet Kickstarter, hvor interesserede kan støtte en iværksætter-idé med et beløb efter eget valg.

Samtidig kan man lægge en ordre ind på hjulet, der lanceres til maj næste år. Der er allerede forudbestilt 800 cykelhjul.

Prisen hører dog til i den pebrede ende, og hjulet koster i omegnen af, hvad en gennemsnits pendlercykel beløber sig til, små fire tusinde kroner.

Men så får du altså også medvind på cykelstierne og tilfredsstillet dit gadget-gen.

Her er en kort præsentation af det smarte cykelhjul fra FlyKly.

Posted in computer.

Pimp din cykel med dette avancerede baghjul

FlyKly Smart Wheel.

Selv om navnet er knudret, er ideen at give dig en langt mere gnidningsløs cykeltur, som er miljøvenlig og samtidig kan tilfredsstille den krævende gadget-freak.

Ved at proppe teknologi og en elmotor ind i hjulet får cyklisten en hel stribe nye funktioner koblet på jernhesten.

Elmotoren giver konstant medvind på cykelstierne, og det løfte har tidligere fået danskerne til at stemme udstederen ind i Folketinget.

Denne teknologi er dog ikke den store nyhed. El-cyklen er allerede ved at bide sig fast blandt de danske pendlere, men oven i hatten har folkene fra FlyKly genopfundet hjulet i en it-tidssvarende udgave.

Ved hjælp af en app kobler du nemlig din smartphone sammen med din cykel.

Finder selv den bedste vej
Med app’en kan du styre hastigheden og få vist rute, distance, rejsetid og batteriniveau.

FlyKly App kan også registrere brugsmønstre og vaner, som registreres gennem hjulets sensorer.

Ved at sammenkøre data fra andre FlyKly-brugere kan app’en foreslå hurtigere og mere sikre ruter gennem morgentrafikken.

Dermed er det også muligt at klarlægge trafikmønstre, ulykkessteder, særlige vejunderlag og trafikpropper for at skabe den bedste cykeloplevelse og den letteste vej frem.

Hjulet kan låses med et enkelt tryk på smartphonen, og du kan tjekke op på cyklens placering fra iPhone- eller Android-enheder.

I tilfælde af tyveri kan du hurtigt lokalisere og tracke cyklen via hjulets indbyggede GPS-enhed.

Værktøjerne til hjulets software er offentlige, så andre kan bygge nye apps og nye funktioner ind i hjulet i fremtiden.

Din smartphone oplades i øvrigt også, mens du kører.

Telefonen oplades på cykelturen til arbejde.

Opfundet i København
Cykelhjulet passer til de fleste modeller. Du skal blot erstatte de eksisterende hjul for at opgradere.

Vægten er med fire kilo til den meget tunge side, men du får så en elmotor til at hjælpe med at nedsætte den kraft, du træder med.

Du kan lade hjulet op via en stikkontakt og samtidig opsamles energi ved opbremsning, som forlænger batteritiden.

Tophastigheden er sat til 25 kilometer i timen, og rækkevidden på fuldt opladet batteri er cirka 50 kilometer.

Kønt er hjulet ikke, men der er et par indbyggede fordele.

FlyKly minder meget om Copenhagen Wheel, der blev fremvist som prototype på klimatopmødet COP 15 i København i 2009.

Men Copenhagen Wheel har ligget i dvale, indtil Niko Klansek, grundlægger af projektet, har trampet udviklingen af FlyKly i bevægelse.

Det har han gjort gennem crowdfunding-sitet Kickstarter, hvor interesserede kan støtte en iværksætter-idé med et beløb efter eget valg.

Samtidig kan man lægge en ordre ind på hjulet, der lanceres til maj næste år. Der er allerede forudbestilt 800 cykelhjul.

Prisen hører dog til i den pebrede ende, og hjulet koster i omegnen af, hvad en gennemsnits pendlercykel beløber sig til, små fire tusinde kroner.

Men så får du altså også medvind på cykelstierne og tilfredsstillet dit gadget-gen.

Her er en kort præsentation af det smarte cykelhjul fra FlyKly.

Posted in computer.

Apple udskyder alle planer om iTV: Satser i stedet på dette nye produkt

Apple-fans må ruste sig med tålmodighed, for Apple udskyder igen det ellers længe ventede iTV-projekt, som selskabet angiveligt har arbejdet længe på.

Sådan lyder meldingerne fra en række underleverandører, der arbejder sammen med Apple.

Ifølge NPD Display Search mener kilder i tv-branchens supply chain, at Apple har udskydt alle planer om lancering af iTV-projektet, fordi selskabet i stedet vil fokusere på nye bærbare produkter, som du kan læse mere om her.

Der er da også mange indikationer på, at Apple er ved at lægge øget vægt på udviklingen af et iWatch, som du kan læse mere om her.

Blandt andet har selskabet indleveret en række patent-ansøgninger, ligesom et udviklingshold angiveligt er i fuld sving med at udvikle teknologierne og produktet.

Ifølge Display Search-analytiker David Hsieh vil Apple lancere iWatch i to størrelser – det ene med 1,7 tommer OLED-skærm til mænd og det andet med 1,3 tommer OLED-skærm til kvinder.

Problemer med at sikre indhold
Med i billedet hører også, at Apple angiveligt har haft svært ved at sikre sig rettigheder til eksklusivt indhold til iTV-projektet.

Tanken har ellers været at blive en slags hub for streamet tv-indhold, men det har vist sig svært for Apple at udvikle en løsning, der kan integrere indhold og services fra mange forskellige tv-økosystemer.

Ligeledes har det vist sig at være meget dyrt for Apple at opbygge en velfungerende supply chain til en egentlig tv-produktion.

“Den eksisterende Apple TV-boks kan meget vel være en hindring for, at Apple får succes med et nyt smart-tv-produkt,” lyder det fra Display Search.

Analytikerne vurderer, at Apple i stedet vil fokusere på at udvikle gennemgribende opdateringer til Apple TV settop-boksen.

Analytiker Ming-Chi Kuo fra KGI Securities mener, at det vil ske i løbet af næste år.

Læs også:

Her er alle de Apple-produkter, som vi stadigvæk venter på

Tim Cook: Næste år kommer Apple med en helt ny type produkter

Krig med kabel-selskaber kan spænde ben for Apples tv-planer

It-milliardær: Dommedag på vej for Apple

Dit bud: Er et smartwatch til mere end tant og fjas?

Posted in computer.

Apple udskyder alle planer om iTV: Satser i stedet på dette nye produkt

Apple-fans må ruste sig med tålmodighed, for Apple udskyder igen det ellers længe ventede iTV-projekt, som selskabet angiveligt har arbejdet længe på.

Sådan lyder meldingerne fra en række underleverandører, der arbejder sammen med Apple.

Ifølge NPD Display Search mener kilder i tv-branchens supply chain, at Apple har udskydt alle planer om lancering af iTV-projektet, fordi selskabet i stedet vil fokusere på nye bærbare produkter, som du kan læse mere om her.

Der er da også mange indikationer på, at Apple er ved at lægge øget vægt på udviklingen af et iWatch, som du kan læse mere om her.

Blandt andet har selskabet indleveret en række patent-ansøgninger, ligesom et udviklingshold angiveligt er i fuld sving med at udvikle teknologierne og produktet.

Ifølge Display Search-analytiker David Hsieh vil Apple lancere iWatch i to størrelser – det ene med 1,7 tommer OLED-skærm til mænd og det andet med 1,3 tommer OLED-skærm til kvinder.

Problemer med at sikre indhold
Med i billedet hører også, at Apple angiveligt har haft svært ved at sikre sig rettigheder til eksklusivt indhold til iTV-projektet.

Tanken har ellers været at blive en slags hub for streamet tv-indhold, men det har vist sig svært for Apple at udvikle en løsning, der kan integrere indhold og services fra mange forskellige tv-økosystemer.

Ligeledes har det vist sig at være meget dyrt for Apple at opbygge en velfungerende supply chain til en egentlig tv-produktion.

“Den eksisterende Apple TV-boks kan meget vel være en hindring for, at Apple får succes med et nyt smart-tv-produkt,” lyder det fra Display Search.

Analytikerne vurderer, at Apple i stedet vil fokusere på at udvikle gennemgribende opdateringer til Apple TV settop-boksen.

Analytiker Ming-Chi Kuo fra KGI Securities mener, at det vil ske i løbet af næste år.

Læs også:

Her er alle de Apple-produkter, som vi stadigvæk venter på

Tim Cook: Næste år kommer Apple med en helt ny type produkter

Krig med kabel-selskaber kan spænde ben for Apples tv-planer

It-milliardær: Dommedag på vej for Apple

Dit bud: Er et smartwatch til mere end tant og fjas?

Posted in computer.

Startsiden opdateret

Posted in computer.

Ny verdensrekord: Kvantebit holdt i live i 39 minutter ved stuetemperatur

Det er lykkedes en international forskningsgruppe under ledelse af Mike Thewaldt fra Simon Fraser University i Canada at holde en kvantebit (qubit) stabil ved stuetemperatur i 39 minutter. Det er ny verdensrekord. Forskningsresultatet er offentliggjort i denne uge i Science.

»Det åbner for muligheden for langtidslagring af kohærent information ved stuetemperatur,« forklarer Mike Thewaldt i en pressemeddelelse.

Forskerne har lagret deres kvantebit i fosfor-31-atomer, som befinder sig i en prøve af ultrarent silicium-28.


En kunstnerisk illustration af en bunden excition kvantetilstand, der anvendes i forbindelse med kvantebits ( Ill: Stef Simmons with CC BY)

I første omgang blev prøven med en temperatur på 4 kelvin anbragt i et magnetisk felt. Med andre magnetiske pulser blev retningen af det nukleare spin for fosforatomerne bragt i en superposition af de to mulige kvantetilstande, som udgør en kvantebit.

Ved den lave temperatur kunne denne tilstand opretholdes i tre timer.

Når temperaturen blev øget til 25 grader Celsius, kunne tilstanden opretholdes i 39 minutter.

»Levetiderne er omkring 10 gange længerer end i andre eksperimenter,« siger Stephanie Simmons fra Oxford University, der deltog i forskningsprojektet.

Hun tilføjer:

»Vi har skabt et system stort set uden støj. Det er tale om ultragode kvantebits«.

Alle fosfor-atomer – dem var der omkring 10 milliarder af – i prøven var dog bragt i den samme tilstand. Skal man udføre praktiske beregninger, skal man kunne bringe forskellige kvantebits i forskellige tilstande.

Stephanie Simmons forklarer, at den helt store udfordring er at få kvantebits til at kommunikere med hinanden.

Posted in computer.

Politi og seruminstitut sløser med beskyttelsen af danskernes dna

De mest personlige data om danskerne – dna-oplysninger og sygdomshistorik – blev ikke beskyttet godt nok af henholdsvis Politiet og Statens Serum Institut. Det konkluderer Rigsrevisionen i den årlige revision af blandt andet it-sikkerheden i staten i Beretning om revisionen af statsregnskabet 2012.

Hos Politiet har otte personer adgang til dna-registret, som rummer dna-profiler og spor fra gerningssteder. Disse personer skulle hvert halve år kontrolleres, men det har Politiet forsømt, konstaterer Rigsrevisionen. Samtidigt bliver ændringer i dna-registret ikke logget, så disse otte politifolk kunne ændre løs i dataene, uden det blev opdaget. Politiet havde heller ikke udpeget en sikkerhedsansvarlig for registret.

Læs også: Rigsrevisionen: Statens It har stadig ikke styr på sikkerheden

Læs også: Statens It efter Rigsrevisions-prygl: Sikkerheden er da bedre end sidste år

Hos Statens Serum Institut var man også for dårlig til at beskytte strengt personlige oplysninger om danske borgere. Instituttet har nemlig en kopi af Landspatientregistret, som sammen med andre registre bliver brugt til forskning.

Men beskyttelsen af disse oplysninger om borgernes sygdomshistorik led under, at Statens Serum Institut ikke havde kontroller, som skulle sikre, at persondataloven blev overholdt, og der var ikke lagt planer for, hvordan man kunne beskytte dataene mod nedbrud, datatab eller hackere.

»Rigsrevisionen vurderer, at det ikke er tilfredsstillende, at Statens Serum Instituts svage kontroller indebærer en risiko for, at Landspatientsregistrets følsomme persondata for hele Danmark kompromitteres,« skriver Rigsrevisionen.

Desuden var den fysiske adgangskontrol til blandt andet vigtigt it-udstyr og udstyr til vaccineproduktion alt for tilfældig. Der var ikke styr på de gæstekort, som blev delt ud til for eksempel håndværkere, og også de faste medarbejdere generelt fik adgang til langt flere rum, end der var behov for i deres arbejde.

»Kritikken er berettiget, og vi tager det hele til efterretning. Det er alvorligt, og derfor er vi også i fuld gang med at rette op på forholdene,« siger Nils Strandberg, direktør for Statens Serum Institut, til Jyllands-Posten.

Han kan ikke sige, hvor mange gæstekort, der er blevet delt ud, men nu er de alle blevet deaktiveret. Og der er ikke sket misbrug, lyder vurderingen fra direktøren.

Posted in computer.

KB-Hallen er ikke længere fredet

Ikke længe efter at KB-Hallen modtog sin status som fredet bygning i februar 2011, var slaget tabt for den ikoniske bygning på Frederiksberg. En brand senere på året skadede hallen så meget, at Kulturstyrelsen nu ikke mener, at det er forsvarligt at genopbygge den, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Fordi branden var så ødelæggende, er det ikke muligt bare at reparere på resterne. Der vil blive tale om en kopi med nye betonkonstruktioner og nyt interiør. Og så begynder det at blive en dyr affære at skaffe en fredet kopi, mener Kulturstyrelsen.

Læs også: Underforsikret KB-Hallen bliver aldrig opført som før voldsom brand

Styrelsens rådgiver har ellers vurderet, at betonkonstruktionerne godt kan repareres. Det mener rådgiveren for ejeren, idrætsforeningen KB, derimod ikke, og derfor har styrelsen valgt at holde sig på den sikre side og affrede bygningen.

Det betyder, at KB (Kjøbenhavns Boldklub) kan bygge hallen op igen efter eget ønske uden at skulle holde sig til tegningerne fra 1930’erne.

Posted in computer.

It-direktør: Anonymiseringsnetværk umuligt at blokere i praksis

Det er praktisk talt umuligt at blokere for TOR-netværket. Og for at gøre et nogenlunde kvalificeret forsøg, er man nødt til at gå planken ud som totalt overvågningssamfund. Det mener Henrik Kramshøj, der direktør i Solido Networks, selvudnævnt internetsamurai og blogger på Version2.

»Man kan ikke opretholde en TOR-blokade, fordi det vil kræve, at man filtrerer trafikken mere og dykker længere ned i den, end man er villig til i et demokrati,« siger Henrik Kramshøj til Version2 og tilføjer, at man heller ikke i mindre demokratiske lande har haft det store held med at blokere TOR.

»Hvis man vil blokere for TOR, så vil man være nødt til at overføre al den overvågning af internettet, man har i Kina, til Danmark. Men selv i Kina har de heldigvis ikke den store succes med at stoppe TOR,« siger Henrik Kramshøj.

Udtalelserne kommer i kølvandet på, at Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen i et interview med Politiken luftede muligheden for en poltisk bestemt blokade af TOR, som en modsvar til den voksende it-kriminalitet.

Læs også: Trine Bramsen overvejer forbud mod at bruge TOR

Effektiv blokade vil ødelægge internettet

Hvis man først indlader sig på at blokere for TOR-trafik, vil det enten være totalt ineffektivt, eller også vil det ifølge Henrik Kramshøj udvikle sig til et kapløb, der vil resultere i, at det digitale Danmark bliver sat alvorligt tilbage. For at opretholde en effektiv blokade vil myndighederne nemlig være nødt til at begrænse internettet mere og mere i takt med, at der kommer nye redskaber til at camouflere TOR-trafik.

»Selv hvis man filtrerer trafikken og har firewalls, der detekterer TOR-trafik, så er der masser af måder at omgå det på. Man kan bruge en proxy til at obfuskere sine TOR-forbindelser, så de ligner al mulig anden trafik. Det kan være https trafik eller vpn-trafik,« siger Henrik Kramshøj og uddyber

»Der er mange muligheder. Så hvis man vil stoppe TOR, så må man også blokere alle former for internet-trafik, som man kan få TOR til at ligne. Og så ender vi meget hurtigt som en nation, der ikke kan nyde godt af internettet og ikke kan kommunikere ordentligt med omverdenen,« siger Henrik Kramshøj til Version2.

Posted in computer.

DTU-studerende vil være første europæiske kvinde i ekstremt cykelræs

»Jeg vil vise, hvor stærke kvindelige ingeniører vi har i Danmark!«

Sådan siger ingeniørstuderende Eva Synnestvedt Hansens om sine planer om at cykle 1.384 kilometer og over 20.000 højdemeter fra Californien til Colorado på under 90 timer.

Lige nu er hun ved at færdiggøre sit speciale i bioteknologi på DTU, og selv om der er langt til USA, ser hun mange ligheder mellem ekstremsporten og ingeniørstudiet. Det er nemlig ikke benarbejdet, men den psykiske del af et så ekstremt cykelløb, der er det hårdeste.

Snart færdiguddannet? Find dit første job her

»Man bliver ekstremt træt. Jeg kender den følelse fra eksamens- eller projektperioder, hvor der kun er plads til at fokusere på én ting. Jeg har også tit taget all-nightere i eksamensperioder, fordi jeg er dårlig til at planlægge,« siger Eva Synnestvedt Hansen med et grin.

Et cykelløb som Race Across the West kræver af gode grunde stærk fysisk form, men endnu vigtigere er udholdenheden, mener hun. Og et godt team.

  • Race Across the West (RAW) er ikke et normalt cykelløb som Tour de France. RAW er en lang enkeltstart, idet uret startes i Oceanside i Californien og ikke slutter, før rytteren krydser målstregen i Durango i Colorado. Da det er en enkeltstart, har rytterne heller ikke lov til at ligge i læ af hinanden. RAW er lillebroren til Race Across America, og er det næstlængste løb i USA.

  • RAW blev afholdt første gang i 2008. Siden da har 13 solokvinder deltaget, hvoraf kun fem har nået målstregen.

  • Ruten er ca. 1.384 km. lang. Den starter i Oceanside, Californien, og går igennem fire stater, passerer ørkener og spænder over 20.000 højdemeter, før den slutter i Durango, Colorado.

  • Soloryttere kommer som oftest i mål efter tre-fire dage og kører mellem 400 og 600 km pr. døgn.

»Jeg er dybt afhængig af et godt team. En så ekstrem præstation kræver, at man har nogle til at tænke for én, lave mad og hjælpe på andre måder, når ens hjerne slår fra. Der kommer tidspunkter, hvor man ikke kan mærke, om man sveder eller fryser,« forklarer hun.

Den samme team-ånd er et must i gruppearbejdet i ingeniørfaget, hvis man vil have et godt resultat, mener Eva Synnestvedt Hansen:

»Man skal ikke kun kunne samarbejde, man skal også kunne forstå hinanden, give plads og sørge for, at der hele tiden er god stemning. Det gælder både i erhvervslivet, på universitetet og i ekstrem cykelsport,« siger hun.

Eva Synnestvedt Hansen gennemførste sit første rigtige løb sidste sommer, og har siden kørt otte løb og i alt omkring 3.000 kilometer.

Hun håber på at gennemføre det amerikanske løb som hurtigste nogensinde, på 62 timer. Realistisk inden for 70 timer. For at gennemføre løbet skal man være i mål inden for 90 timer. I den periode bliver hun nødt til at få nogle pauser:

»Jeg regner med at sove to-tre timer i døgnet og sidde ned og spise i tre kvarter. Det er meget vigtigt at få noget ordentlig mad,« fortæller hun.

Læs mere om Eva Synnestvedt Hansen og hendes team her.

Læs også: Elitehåndboldspiller og nyansat: Jeg tager aldrig et nej for et nej

Posted in computer.