Skal man gøre sig forhåbninger om en p-plads i de større byer, kan det betale sig at køre i en så lille bil som muligt. Og kan den klappes sammen, er der åbenlyse banefordele.

I Korea har en gruppe forskere fra Kaist (Korea Advanced Institute of Science and Technology) nu produceret en prototype på en kompakt elbil, som kan foldes til halv størrelse, når den bliver parkeret.

De kalder den for Armadillo-T, fordi designet skulle være baseret på det sydamerikanske bæltedyr, som også kan rulle sig sammen, når der er brug for dække.

Når bilen parkeres, pakkes hele bagenden sammen, så den bliver blot 1,65 meter lang i stedet for de 2,8 meter, når den er kørende.

Armadillo-T er firehjulstrukket med en motor i hvert hjul, mens batteripakken er placeret foran. Den vejer 450 kg, og så kan hjulene drejes 360 grader ved hjælp af en smartphone, så føreren lige hurtigt kan vende bilen for nemmere at komme ind, hvis den holder lidt akavet parkeret.

Af andre finesser kan nævnes kameraer i stedet for sidespejle for at undgå blinde vinkler, og så kan man fjernbetjene bilen til at klappe sig sammen, når man har parkeret.

Nogen racer er Armadillo-T ikke, men den er også mest tænkt til bykørsel med sin tophastighed på 60 km/h. Rækkevidden ligger på 100 km.

Se bilen blive klappet sammen i videoen nedenfor:

En ny type sprinkler skal stoppe brande i det, der bliver en af verdens længste, tæt trafikerede biltunneler, Förbifart Stockholm.

At tunnelen anlægges i storbymiljø, medfører ikke alene tæt trafik. Den får ifølge beregningerne en årsdøgnstrafik på 145.000 biler i 2035. Det betyder også, at tunnelen får mange fra- og tilkørsler. Det stiller ekstremt høje krav til brandsikkerheden i tunnelen, der med sine 16,5 kilometer bliver Sveriges længste.

Derfor har Trafikverket og rådgiveren Brandskyddslaget sammen med Sveriges Tekniska Forskningsinstitut udviklet et nyt sprinklersystem til de to tunnelrør. Tunnelrørene får hver sit sprinklerrør midt i taget og for hver femte meter to dyser, der kan sprøjte 375 liter vand pr. minut, horisontalt og i hver sin retning.

Tunnelrørene bliver oversprøjtet af lige så meget vand, som hvis to brandmænd oppe under loftet og for hver femte meter sprøjtebekæmpede branden.

På en 50 meter lang strækning nærmest branden bliver store dråber kastet til siden, så de dækker hele tunnelens bredde.

Kommer til at danne skole i hele verden

Forsøg med at bekæmpe brande med sprinklersystemet i den nedlagte norske Runehamartunnel er ifølge Ulf Lundström, der koordinerer tunnelsikkerheden i Trafikverkets vejtunneler, gået over forventning, for systemet bekæmpede effektivt en 50 MW brand, hvilket svarer til 20 overtændte biler.

Til sammenligning har tilsvarende forsøg med vandtåge og traditionelle sprinklere bare klaret at begrænse og dæmpe tilsvarende brande. Der er ingen garanti for, at sprinkler- og vandtågeanlæg kan slukke en tunnelbrand, hvis den er uden for anlæggets rækkevidde.

Prisen ventes at blive halvt så høj som prisen på et traditionelt sprinklersystem, hvor dyserne sprøjter nedad. For at dække hele tunnelen kræver det nemlig flere rør. I stedet for rustfrie rør anvender det nye system desuden billigere stålrør, beklædt med termoplast på både yder- og inderside for at mindske risikoen for korrosion.

»Det kommer til at påvirke synet på dimensioneringen af fremtidens brandbekæmpelsessystemer rundt om i verden,« forudser Ulf Lundström.

Femerntunnel følger med på sidelinjen

I Femerntunnelen som i de fleste andre europæiske tunneller udgøres brandbeskyttelsen af en kombination af flugtveje og ventilationanlæg, der blæser røggasserne i trafikkens retning. Det er en god løsning i tunneller, hvor trafikken foran branden hurtigt kan komme ud af tunnelen. Men den duer ikke i en så tæt trafikeret tunnel, som Förbifarten forudsættes at blive. Ved kø kan der være bilister på begge sider af branden, og så er afstanden mellem nøddørene den afgørende sikkerhedsforanstaltning.

Alligevel er en af dem, der fra sidelinjen interesseret har fulgt udviklingen af det svenske sprinklersystem, Kim Smedegaard Andersen, der er designchef på Femernbælttunnelen:

»Jeg kender godt ideen med at lave et meget enkelt sprinklersystem, der består af rør og dyser og sprøjter som et tropisk regnvejr, dvs. 6-10 mm i minuttet,« siger Kim Smedegaard Andersen, der har set forstadier til det svenske system.

»Vi overvejer stadig brug af sprinkler- og vandtågesystem i Femerntunnellen,« siger Kim Smedegaard Andersen, der snart sender en såkaldt PIN, Pre Information Notice, på elektriske og mekaniske installationer med anmodning til firmaer om at søge prækvalifikation til EU. Udbuddet bliver sendt til de prækvalificerede selskaber til næste efterår.

Den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Tyskland og Danmark får et langsgående ventilationsanlæg, dimensioneret til at blæse røg fra 200 MW brande ud igennem tunnellen til dens udgangsportal. Desuden kommer tunnelkonstruktionen til at kunne klare en røggastemperatur på 1.350 grader celsius i to timer uden at kollapse.

Men faktisk er sprinkling slet ikke med i Femerns risikoregnskab og som sådan ikke nødvendigt for at få tunnelsikkerheden godkendt. I dialog med indsatsmyndighederne vurderer Femern A/S, hvis sikkerhedsdesign for nyligt blev kåret som Europas mest innovative, alligevel at et sprinkleranlæg vil være en god sikkerhed for at køle branden ned og bekæmpe den, inden den bliver farlig og spreder sig til flere biler.

Femern-tunnelen bliver dimensioneret til 200 MW, fordi tunnelen skal kunne klare en brand i en olie- eller benzintankvogn. En brand i en almindelig bil ligger på 15-20 MW, 25 MW i en bus og 35 i en mindre lastbil.

SP, Sveriges Tekniska Forskningsinstitut, der gennemførte forsøgene, er delfinansieret af EU’s program for transeuropæiske transportnet, TEN-T, hvis opgave det er at forbedre den europæiske transport-infrastruktur.

En usund holdning til livet eller arbejdet kan være en ond spiral, der er svær at bryde. Her giver den anerkendte blogger Geoffrey James fem bud på indstillinger, der kan være skadelige, og som bør undgås. Geoffrey James er en af de mest læste bloggere på Inc.com, der er en anerkendt hjemmeside om startups, ledelse og forretningsliv.

1. Mit selvværd bygger på, hvad andre synes om mig
Nogle mennesker definerer sig selv efter, hvordan de tror, andre ser dem. Hvis de er overbevist om, at andre tænker dårligt om dem, mister de evnen og selvtilliden til at handle og ændre ting.

Søger du et nyt job? Se alle jobopslag på Jobfinder

2. Det er gået galt før, hvorfor skulle det lykkes nu?
Når nogle oplever meget modgang, kan de helt miste troen på, at noget kan lykkes. Over længere tid kan denne mistro få dem til helt at undgå situationer, der er forbundet med usikkerhed. Sådanne mennesker vil sjældent opnå store bedrifter, da det oftest kræver en vis risikovillighed.

3. Min skæbne er ude af mine hænder
Nogle tror, at deres liv og endda hele deres eksistensberettigelse afhænger af overnaturlige eller tilfældige kræfter. Det er en fjollet, men desværre alt for udbredt opfattelse, der frarøver initiativ og gør folk passive, mens de bare sidder og venter på, at lykken smiler til dem.

4. Mit liv bliver styret af begivenheder
Der er folk, der tror, at deres følelser bliver styret af ydre omstændigheder og hændelser, selv om de snarere styres af, hvordan de opfatter disse hændelser, kombineret med deres forudindtagede holdninger til dem. Den type mennesker har svært ved at sætte sig ud over sig selv og leve sig ind i andres situation.

5. Alt, hvad jeg laver, skal være perfekt
Ingen er perfekt. Folk, der forsøger at opnå perfektion, lægger i realiteten blot op til at blive skuffede. Perfektionister anklager hellere hele verden og alt i den – frem for at gøre det, der er nødvendigt for at opnå ekstraordinære mål. Derfor er det selvmodsigende at tale om en ‘succesfuld perfektionist’ .

Hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af de fem punkter, opfordrer Geofferey James dig til at forsøge at erstatte dem med mere positive overbevisninger.

Læs også: Otte veje til større synlighed på jobbet

I midten af oktober var der ballade med NemID, som ikke virkede med den nye opdatering af Java. Problemet blev opdaget hos Nets DanID, der driver NemID, samtidigt som hos alle andre NemID-brugere – for Nets testede ikke Java-opdateringerne på forhånd.

Det bliver der lavet om på nu, for det er ikke godt nok, lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen, som modtog en redegørelse fra Nets i slutningen af sidste uge om forløbet.

»Vi tager den forklaring, vi har fået fra Nets, til efterretning. Vi finder ikke den praksis (med manglende test, red.) tilfredsstillende, og derfor har vi taget initiativ til nye tiltag, der i fremtiden skal sikre, at der bliver testet. Vi er ikke tilfredse med den måde, det er blevet håndteret på, og Nets har også selv lovet at gøre det bedre fremadrettet,« siger Cecile Christensen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen, til Version2.

Det har ikke været defineret i detaljer i kontrakten mellem Nets og Digitaliseringsstyrelsen, hvordan der skulle testes.

»Vi har haft en forventning om, at der var styr på det. Der står ikke præcist beskrevet i kontrakten, hvordan det skulle foregå,« siger Cecile Christensen.

I begyndelsen af 2013 blev NemID ramt af flere denial-of-service-angreb, som lagde NemID ned i timevis. Version2 kunne afsløre, at det ikke krævede mere end et indkøb på ti dollars på det sorte marked at sende et angreb afsted, som Nets og NemID ikke kunne stå imod. Siden har Nets så fået installeret beskyttelse mod DDoS-angreb, der gør det væsentligt sværere at lamme Danmarks digitale infrastruktur med den slags angreb.

Hvordan ser Digitaliseringsstyrelsen på, at Nets nu to gange på et år er blevet overrasket over, hvordan NemID kunne blive ramt af problemer?

»Det var et andet slags problem dengang, og det kom også bag på os, at man kunne lægge løsningen ned på den måde. Nu er der også sket ændringer, så NemID kan modstå langt større angreb,« siger Cecile Christensen.

Men er det godt nok, at der for anden gang ikke er taget højde for et muligt problem med NemID på forhånd?

»Det her er et område med en ret stor udvikling. Nogle gange kan man ikke være på forkant med udviklingen, selvom vi forsøger alt, hvad vi kan. Vi har generelt tiltro til den måde, Nets løser opgaven på. Det her var så to ærgerlige eksempler,« siger Cecile Christensen.

Herunder kan du læse redegørelsen fra Nets til Digitaliseringsstyrelsen, som Version2 har fået aktindsigt i.

Det står på side 1 i projektlederhåndbogen, at succesen først er hjemme, når du har afleveret til tiden, til budgettet og inden for scope.

Til at hjælpe projektlederen og -teamet med at komme helskindet i mål findes der en myriade af it-baserede værktøjer, der kan holde styr på opgaver, milepæle, sprints, godkendelser, ressourcer, kommunikationsplaner og meget, meget mere.

I Version2 Insight sætter vi blandt andet spot på, hvilke fordele der er ved cloud-baserede projektværktøjer, og hvilke løsninger der er særligt velegnede til projekter med en agil tilgangsvinkel.

Du kan også læse, hvordan Røde Kors med begrebet “mønsterprojekt” fik sat faste rammer for, hvordan projekter i nødhjælpsorganisationen skal køre – og hvilke værktøjer, der kan få projektet på skinner.

Endelig slår Version2-blogger Reni Elisabeth Piil Friis til lyd for, at mange projektledere har en tendens til at gemme sig bag projektværktøjets trygge skærmbillede frem for at få jord under neglene ude i organisationen. Og at rigtig mange kunne have glæde af en god gammeldags tavle med gule lapper på.

Download Version2 Insight her

Husk også projektværktøjsdagen

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål efter at have læst Version2 Insight, så er Ingeniøren og Version2 medarrangør på Projektværktøjsdagen, der løber af stablen 21. november på Radisson Falconer på Frederiksberg.

Læs mere om Projektværktøjsdagen her, hvor du også kan tilmelde dig arrangementet.

Silk Road – internettets sorte markedsplads – er nu åben igen. Det skriver Reuters.

Den berygtede skjulte hjemmeside blev lukket 1. oktober 2013 af de amerikanske myndigheder, samtidig med at man arresterede den 29-årige Ross William Ullbricht, der mistænkes for at være manden bag den lyssky markedsplads, der kun er tilgængelige via anonymitetsnetværket TOR. Efter lukningen dukkede flere lignende sider på – heriblandt Atlantis, Sheep Marketplace og Black Market Reloaded.

FBI brugte mere end to år på at få bugt med Silk Road, hvor man som bruger kan handle anonymt med blandt andet våben og stoffer – og betale med den digitale valuta Bitcoin.

Amerikanske myndigheder vurderer, at der er blevet solgt for omkring 6,7 milliarder kroner på Silk Road, inden lukningen i oktober.

Men mindre end to måneder senere er siden nu oppe igen, og en administrator skriver, at man snart vil begynde at hyre arbejdskraft til at lave marketing for Silk Road.

Borgerne skal have flere rettigheder i forhold til digitaliseringen, og myndighederne skal levere mindst lige så meget digitalisering til borgeren, som de kræver ind – blandt andet i forhold til digital post.

Det mener Mathilde Illum Aastrøm, der stiller op kommunalvalget for Socialdemokratiet i Københavns Kommune, og har digitale rettigheder øverst på sin it-agenda.

»Jeg er klart tilhænger af digitalisering. Men der et spørgsmål om pligt og rettigheder. Og man har ingen rettigheder forhold til eksempelvis digital post. Når man nu kræver, at alle borgere skal have en Digital Postkasse, så skal borgeren også kunne kræve, at al kommunikation fra det offentlige skal komme digitalt. Det bør kunne lade sig gøre,« siger Mathilde Illum Aastrøm til Version2.

It-projekter bliver en sovepude

Mathilde Illum Aastrøm har i mange år arbejdet som digitaliseringskonsulent i KL, og hun mener, at en øget it-faglighed er en nødvendig del af fremtidens kommune, hvis digitaliseringen skal være en succes fremadrettet.

»It-projekter bliver brugt som et vidundermiddel. Man smider 20 millioner efter et produkt, og så håber man at alle er glade. Og når det så går galt, så er der en masse undskyldninger. Så var det leverandøren, og så var det noget andet. Men det er et spørgsmål om styring. Der skal rigtig meget kompetenceudvikling til kommunernes medarbejdere, så vi kan få bedre styring af vores it-projekter,« siger Mathilde Illum Aastrøm til Version2.

Version2 hører meget gerne fra it-professionelle, der stiller op til kommunal- og regionsrådsvalgene. Tip os også gerne om kandidater med en markant it-dagsorden på [email protected].

Dansk Erhverv og IT-branchen lancerer en fælles kampagne, der skal hjælpe danske virksomheder med at komme i gear til at håndtere eventuelle cyberangreb. Det fremgår af en pressemeddelelse fra de to brancheforeninger.

Som en del af kampagnen lanceres et site, hvor virksomheder kan hente information om, hvem de kan kontakte i tilfælde af cyberangreb, og hvad de selv kan gøre for at være klar, hvis det skulle blive aktuelt.

Af pressemeddelelsen fremgår det, at risikoen for cyberangreb mod danske virksomheder er voksende som følge af danmarks engagement i internationale aktioner.

»Vi skal ikke råbe ulven kommer, men forholde os til de aktuelle trusselsvurderinger. Det gælder om at tage sikkerhedstruslerne seriøst, og gøre de nødvendige tiltag i virksomheden. Virksomheder bør have forskellige sikkerhedsniveauer og beredskaber alt efter, om de er en bank eller en tøjbutik. Men alle er nødt til at forholde sig ti, om it-sikkerhed kan have konsekvenser for deres forretning,« udtaler Morten Bangsgaard, der er adm. Direktør i IT-Branchen.

Du kan læse mere om kampagnen her

Skat har fundet den fejl, der mandag skabte store problemer for virksomheder, som havde sidste dag til at indbetale momsen. Det skulle angiveligt være på grund af en fejl i firewallen hos Skats driftsleverandør, CSC, skriver myndigheden i en e-mail til Version2.

»Skat har i samarbejde med leverandøren CSC fejlsøgt i it-infrastrukturen, der understøtter Skats systemer og TastSelv-løsninger, og konstateret en fejl i firewallen. Fejlen har desværre haft indvirkning på svartiderne på skat.dk samt TastSelv-løsninger til borgere og virksomheder,« udtaler Karsten Reichsten, der er underdirektør i Skat.

I e-mailen svarer Skat også på det spørgsmål, der mandag slå på manges læber – nemlig om it-kaosset skulle gå ud over skyldnere, som var ude i sidste øjeblik, eller om der kunne gives fristforlængelse til dem, der endnu ikke havde betalt.

‘Skat har ikke lovhjemmel til at udskyde lovfastsatte angivelsesfrister, uanset at Skat som følge af tekniske problemer med angivelsesløsningen ikke kan modtage angivelserne. Virksomheder kan i stedet indbetale det opgjorte momsbeløb senest til betalingsfristen og derefter angive, så snart Skat igen har mulighed for at modtage angivelsen,’ skriver Skat i e-mailen til Version2.

Ingen kære moms-mor

I e-mailen skrives det eksplicit, at en eventuel forsinket betaling vil blive tilskrevet renter, præcis som normalt.

»Hvis virksomheden ikke betaler senest til betalingsfristen, bliver virksomheden tilskrevet renter fra betalingsfristen og frem til betaling,« skriver Skat.

Det forklares i e-mailen, at virksomheden ved betalings- og angivelsesfristen mandag ville have været i besiddelse af grundlaget til at opgøre det korrekte beløb, der skulle betales. Dermed har det været muligt at betale ved at genanvende samme betalingslinje som ved tidligere momsbetalinger, fremgår det af e-mailen.

Selve indberetningen i systemet kan således godt udskydes, til Skats systemer igen er oppe på fuld kraft, hvilket i skrivende stund lader til at være tilfældet.

Det er utrolig nemt at regne en persons CPR-nummer ud, hvis man først har fødselsdag og køn. Alligevel bliver CPR-numre stadig brugt som en hemmelig oplysning og er beskyttet af loven.

Og lovens lange arm rammer nu Søren Louv-Jansen, der demonstrerede systemets manglende sikkerhed ved at lave et ’CPR-lotteri’, hvor man kunne gætte på toppolitikeres CPR-nummer.

Knap et halvt år efter han lavede hjemmesiden med politikernes CPR-numre, har han nu fået straffen udmålt: en bøde på 10.000 kroner. Dommen er dog ikke helt endelig, men afhænger af et retsmøde i januar.

»Jeg troede, at de ville give mig et rap over nallerne på 5.000 kroner, for det fik jeg at vide var minimum. Men det er absurd med 10.000 kroner, og jeg synes i det hele taget, det er mærkeligt, at de er gået videre med sagen,« siger Søren Louv-Jansen til Version2.

Fik startet en debat

Nu vil han tage kampen op mod bøden, og hans skyts vil være, at han har fået opbakning til aktionen fra organisationer som Forbrugerrådet, Dansk IT og fagforeningen Prosa. Diskussionen, som hans CPR-happening kastede af sig, har også ført til snak om lovændringer på CPR-området.

»Folk, der ved noget om det, har givet mig opbakning. Og politikerne har jo lyttet, når de har taget skridt til at ændre loven. Så det har kun haft en positiv effekt – at systemet bliver ændret til det bedre. Vi havde ikke fået den debat uden min provokation. Og det har ikke haft negative konsekvenser for politikerne,« siger Søren Louv-Jansen, der er it-studerende og lige nu opholder sig i USA.

Faktisk blev de politikere, som han havde med i ’lotteriet’, efterfølgende interviewet af Ekstra Bladet, og ingen af dem var sure over hans CPR-aktion, siger han.

»Jeg håber stadig, at jeg vinder sagen, og at der ikke bliver nogen bøde. For jeg synes ikke, jeg har gjort noget galt eller gjort noget for egen vindings skyld,« siger Søren Louv-Jansen.

Mange vil hjælpe

Ender sagen med en bøde, har han fået mange tilbagemeldinger om økonomisk støtte.

»Jeg har fået en del beskeder på Facebook fra folk, der gerne vil støtte mig. Og Prosa vil også gerne. Det er jeg rigtig glad for. Da jeg lavede siden en sommerdag for længe siden, var det ud af frustration over, at systemet er så dårligt. Jeg vidste godt, jeg provokerede, men jeg havde slet ikke forestillet mig, at det kunne udløse en bøde på 10.000 kroner,« siger han.

Strafferammen for at offentliggøre CPR-numre er i øvrigt bøde på op til 25.000 kroner.