It-investoren Ib Kunøe kan stikke et tocifret millionbeløb i lommen, efter at hans selskab Systemintegration har solgt 3,5 millioner af selskabets aktier i it-giganten Atea.

Salget af aktier betyder, at Ib Kunøes ejerandel i Atea falder fra godt 28 til lige under 25 procent.

Ifølge en meddelelse til børsen i Oslo bliver aktierne solgt til kurs 63, hvilket oversat til kontanter svarer til en pris på godt 200 millioner danske kroner.

Ib Kunøe afviser dog kategorisk, at salget skal ses som tegn på, at han er på vej til at give slip på kontrollen med Atea.

“Det er da en forfærdelig masse aktier for nogen, men det er det ikke for mig. Jeg gør det ud fra en ren portefølje-betragtning. Jeg har aldrig før solgt så meget som en enkelt Atea-aktie, og de aktier, som jeg har købt de sidste par år, har jeg købt, når aktien stod dårligt,” siger Ib Kunøe, som understreger, at det fortsat er hans mål at have 25 procent ejerandel i Atea-koncernen.

“Det er da en forfærdelig masse aktier for nogen, men det er det ikke for mig”

Ud over de 200 millioner kroner, som nu luner i kassen hos storaktionæren, kan han inden for kort tid se frem til en gevinst på yderligere 100 millioner kroner.

Det sker, når Atea den 12. november efter planen beslutter at udbetale ekstraordinært udbytte til aktionærerne på tilsammen 400 millioner kroner, hvoraf de 100 millioner altså ender hos Ib Kunøe selv.

“Jeg har stadig 25 millioner aktier, så det er 100 millioner kroner hjem til far. Så november er en god måned, men jeg har også fødselsdag, så der skal være plads til en flaske rødvin,” siger Ib Kunøe.

Ifølge Kunøe er strategien for Atea ændret, siden en plan om salg gik i vasken i 2012. Nu satser man på at skabe udbytte for aktionærerne.

“Vi har meldt ud, at vi med det resultat og det cashflow, vi har, er en udbytteaktie. Det er vel en otte-ni procent, vi regner med at kunne give i udbytte, og det gør, at det er pensionskasser og lidt andre typer af aktionærer end de, der bare tænker på,at aktien skal stige,” siger Ib Kunøe.

Læs også:

Ib Kunøe optager gigantlån i Atea

Sådan har Ib [b]Kunøe opbygget sit enorme imperium[/b]

Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) afviser, at man har planer om at gøre en kommende milliardaftale for offentlige pc-indkøb til en monopol-aftale, hvor kun én forhandler får mulighed for at levere til de offentlige kunder.

“For mig er det vigtigt at slå fast, at vi ikke lægger op til en monopolaftale. Den nye aftale er et supplement til andre offentlige indkøbsaftaler, og denne her vil være en frivillig aftale,” siger udbudsdirektør i SKI Christian Lunding.

Han peger samtidig på, at SKI ud over den nye aftale også har to såkaldt forpligtende aftaler om pc-indkøb, som i alt 58 kommuner har tilsluttet sig.

Dermed afviser SKI kritik fra en række leverandører, som frygter, at den kommende pc-aftale vil undergrave de offentlige indkøberes valgfrihed og reelt sætte konkurrencen ud af kraft.

“Alt peger på, at vi kommer med et udbudsdesign med tre leverandører, som formentlig vil være forhandlere.”

   Christian Lunding, udbudsdirektør, SKI

Den nye pc-aftale skal ifølge Computerworlds oplysninger erstatte to eksisterende aftaler for computere (02.04) og computer-standardarbejdspladser (02.02).

Christian Lunding fortæller, at SKI arbejder på at få en aftale med et bredt sortiment af pc’er fra flere forskellige producenter. Den nye aftale vil “meget snart” blive sendt i udbud, siger han.

“Vi forventer om ikke ret lang tid at kunne offentliggøre en prækvalifikation, baseret på de tilbagemeldinger, vi har fået fra kunder og leverandører,” siger Christian Lunding.

De leverandører, som vi har talt med, siger, at SKI lægger op til en monopolaftale. Hvordan kan de have fået den opfattelse?

“Det har jeg ingen idé om. Vi har talt med leverandører, og vi har talt med kunder i vores indledende research til, hvordan vi skal lave den her aftale. Der kan være mange forståelser af, hvad der er blevet sagt, men faktum er, at når vi har samlet trådene, er vi nået frem til, at vi kan lave en aftale som vil være velfungerende med tre leverandører. Det er det, vi arbejder hen imod lige nu.”

Fortsættes …

If it ain’t broke, don’t fix it.

Den holdning kommer i øjeblikket til udtryk i hundredvis af vrede debatindlæg, der vælter ind i Apples debat-forum.

Som vi skrev tidligere på ugen, er særligt det nye Pages 5.0 – Apples gratis tekstbehandlingsprogram – nemlig langt fra faldet i god jord hos alle Mac-brugere.

Mange af brugerne kommer fra Pages 09 – den version, der kostede penge – og disse brugere præsenteres automatisk for beskeden om, at de nu kan hente det helt nye Pages 5.0.

Problemet er, at mange tilsyneladende ikke har været opmærksomme på, at der ikke bare er tale om en ny version af applikationen, men derimod en helt anderledes applikation med andre funktioner end dem, man fandt i den gamle.

Grundlæggende ligger Mac-versionen af Pages 5.0 tættere på iOS-versionen end på den gamle Mac-version af skriveprogrammet. 

Og Pages-debatten tager til. Sjældent har så stor en del af de ellers trofaste Apple-brugere udtrykt utilfredshed.

“Denne iWork-opdatering er latterlig. Hvis I skal tage indmaden ud af jeres programmer for at starte på en frisk, kan I i det mindste advare folk. Jeg kommer til at installere iWork 09 fra disk og vil se mig om efter alternative tekstbehandlings-programmer,” lyder det fra en af Mac-brugerne.

Fjerner gamle skabeloner
I en anden tråd, der indtil nu har 925 kommentarer og er set mere end 46.000 gange, kan man se, at også professionelle brugere er utilfredse med Apples Pages 5.0.

“Jeg er SÅ frustreret. En antal af de mistede funktioner er det hårdt nok at acceptere, men at alle mine billeder er fjernet, er skandaløst.”

“Jeg har snesevis af filer, der fungerer som “Visual Directions” for medarbejderne på min skole, der har brug for al den teknologi, vi stiller til rådighed. De var alle sammen lavet som tabeller med tekst i én celle og et billede til at illustrere hvert enkelt trin i en celle ved siden af.”

“Jeg har arbejdet i årevis på at vise fordelene ved Pages for vores medarbejdere … Nu kan jeg jeg ikke engang installere det på nye computere uden at skulle træne medarbejderne igen. Frustrerende og ødelæggende for min produktivitet,” lyder det i debatforummet.

“Please bring den funktionelle version af Pages tilbage eller opdater den nye, så den tillader brugen af noget af den gamle funktionalitet.”

Fortsættes …

Da Atea for en måned siden fyrede 101 medarbejdere i sin danske afdeling, skar koncernen samtidig to millioner kroner i lønnen til koncernens fire topchefer, Claus Hougesen, Rune Falstad, Peter Trans og Steinar Sønsteby. Det skriver Børsen i dag.

Ved siden af de to millioner kroner fra topcheferne har Atea også skåret andre to millioner kroner i lønningerne til omkring 50 ledere. Det svarer ifølge Børsen til, at cheferne går 4-5 procent ned i løn.

“Når man skal ud i sparerunder, er det mest troværdigt, at ledelsen går forrest. Det er på den melodi, vi gør det. Man kan ikke bede 1.400 medarbejdere om at holde igen og så selv gå fri,” siger Claus Hougesen til Børsen i dag.

Lønnedgangen er en del af en større spareplan, som skal skære 70 millioner kroner af omkostningerne i Atea-koncernen. Ud over afskedigelserne i Danmark kommer planen til at koste yderligere 200 job i Ateas afdelinger i Norge, Sverige, Finland og Baltikum.

Atea har i den forbindelse sagt til sine medarbejdere, at de ikke skal sætte næsen op efter lønfremgang i 2014, fortæller Claus Hougesen til Børsen.

Otte af koncernens chefer – herunder Claus Hougesen selv – har dog hurtigt fået et plaster på såret. Torsdag kunne Atea fortælle, at de øverste chefer i koncernen vil indløse en række aktieoptioner, som tilsammen giver en gevinst på 26 millioner kroner.

Claus Hougesen siger til Børsen, at optionerne er kompensation for, at Ateas topledelse de sidste tre år har givet afkald på bonus og lønstigninger.

Læs også:

Efter fyringer: Atea forgylder sine topchefer

Analytiker: Atea ruster sig til nye storopkøb

Foranlediget af diskussionen i Danmark om enhedspatentet med tilhørende patentdomstol, som alt andet lige vil betyde en større harmonisering indenfor IPR i et allerede meget harmoniseret EU, vil jeg lige nævne, at der også på endnu bredere niveau er bestræbelser i gang med at harmonisere patentlovene i mellem USA, EU, Japan m.fl. Der er en gruppe kaldet Tegernsee-gruppen, der arbejder hermed.

Et af områderne er den såkaldte skånefrist. USA og Japan (m.fl.) har en skånefrist, som betyder, at man kan indlevere en patentansøgøning efter at man selv har offentliggjort sin ide. Et eksempel på dens anvendelse kan man se her, hvor en ide omtalt af Steve Jobs uden problemer gav patent i USA, mens man i det europæiske patentkontor vendte tommelfingeren nedad – ideen var jo offentliggjort! Det ser ud til, at Euroipa på dette område vil “give sig” og acceptere skånefrist. Specielt for universiteter og iværksættere er ideen god, da man får yderligere tid til at tage bestik af om det kan betale sig at indlevere. Ulempen er, at der er mere usikkerhed; man skal som konkurrent vente længere, inden man ved, om modparten vil indlevere eller ej.

I det meste af verden offentliggøres en patentansøgning 18 måneder efter sin indlevering. Hermed kan konkurrenter og andre læse den og tage bestik deraf. I USA kan man undgå dette ved kun at søge i USA. Det kan give anledning til såkaldte sub-marine patents, som i mange år ligger neddykkede og hemmelige, mens de sagsbehandles før de lige pludselig dukker op til overfladen som udstedte og nu offentligt tilgængelige patenter. Tendensen i USA er, at færre og færre af disse ansøgninger indleveres (da man som ansøger afskærer sig fra at søge i resten af verden), og det er sandsynligt, at USA vil give sig på området – som sagt bliver problemet mindre og mindre.

Et andet område, som USA allerede har givet sig lidt på, er det såkaldte first-to-file vs. first-to-invent. I USA lægges der vægt på, at det er opfinderen, som først opfandt noget, som skal have ejerskab af det tilhørende patent. Det betyder, at hvis en opfinder har fået ideen først, men er blevet overhalet af en (mere ressourcestærk) konkurrent, som ergo også har indleveret en patentansøgning før den oprindelige opfinder, så vil man i USA sige, at den oprindelige opfinder skal have ejerskabet. I resten af verden er det den part, der først indleverer, der får ejerskabet. Her har man i USA erkendt, at det er meget svært at finde ud af, hvem der var først og har ændret lovgivningen, så den mere afspejler praksis i resten af verden. Der er dog ikke fuld harmonisering endnu på området.

En række andre bestemmelser diskuteres også. Mange af dem er af ret speciel karakter, og jeg vil derfor ikke bruge yderligere tid på dem her. Det er også vigtigt at notere sig, at djævelen gemmer sig i detaljen, så disse ændringer er ikke noget man bliver enige om en eftermiddag – der er mange interesser at iagttage. Endnu er intet besluttet (bortset fra first-to-file-tilnærmelsen i USA), og det er vigtigt at huske, at denne harmonisering kun vil relatere til sagsbehandlingen, altså ikke håndhævelsen i domstolene.

Alle disse harmoniseringer betyder en yderligere forenkling af sagsbehandlingen rundt omkring i verden. Det betyder mao., at man kan forvente, at hvis et patent udstedes i et land, så er det sandsynligt, at det samme patent også kan blive udstedt i andre lande. Det gør sagsbehandlingen hurtigere og mere enkel, hvilket bør resultere i besparelser. Disse ændringer vil også komme IT-firmaer til gavn i det omfang man enten selv patenterer eller oplever, at patenter bruges af konkurrenter.

Specielt skånefristen bør være af interesse for opstartsvirksomheder og forskningsinstitutioner, der nu kan efterprøve en ide og få feedback på den, inden man vælger at bruge penge på søge om patent på ideen.

Det har været noget af en slutspurt at komme på plads med virksomhedernes obligatoriske digitale post-kasser, når firmaer fremover skal modtage skrivelser fra det offentlige.

Fra det rene kaos for blot få uger siden, til at missionen nu ser ud til at være lykkedes.

For efter deadlinens udløb i aftes ved midnatstid oplyser Erhvervsstyrelsen til Computerworld, at der i alt er blevet bestilt i alt 450.911 medarbejdersignaturer hos Nets, mens 217.474 virksomheder er nået hele vejen igennem og har oprettet en digital postkasse.

De resterende postkasser er blevet automatisk oprettet hos Erhvervsstyrelsen.

400.000 jomfruelige postkasser
“Alle CVR-numre, som ikke allerede selv har oprettet en postkasse, får automatisk oprettet en postkasse natten mellem 31. oktober og 1. november. Herefter vil alle med et CVR-nummer have en obligatorisk digital postkasse,” forklarer vicedirektør i Erhvervsstyrelsen Henning Steensig.

Da der findes omkring 650.000 CVR-numre i Danmark, hvor omkring 450.000 anses for at være aktive virksomheder, har Erhvervsstyrelsen således i nat tændt for godt 400.0000 postkasser.

Disse postkasser venter endnu på, at ejermændene/firmaerne logger ind for første gang og tjekker, om der er kommet noget post fra en kommune, Skat eller en anden offentlig myndighed.

Lovpligtig – hvad betyder det?
Erhvervs- og Digitaliseringsstyrelsen har været hovedkræfterne bag at drive digital post-projektet i mål, og her er der flere gange blevet slået på, at det er lovpligtigt at have en digital postkasse.

Men nu er det ikke sådan, at du driver ulovlig virksomhed, hvis du ikke har en digital post. Derfor vil der heller ikke komme sanktioner som bøder eller andet i kølvandet på manglende brug af digital post.

Du går ‘bare’ glip af informationer fra det offentlige, som kan være kritiske for din virksomhed, hvis du eksempelvis glemmer rykkere til årsregnskaber og bilsyn.

“Her er det helt samme problemstilling, som hvis man undlader at tømme sin “analoge” postkasse. Det må man selv tage ansvaret for som CVR-ansvarlig,” lyder det fra Henning Steensig i Erhvervsstyrelsen.

Til næste år skal det offentlige igennem nogenlunde samme mølle med digital post, når fire millioner borgere over 15 år skal have en digital postkasse, hvor de dog kan bruge deres nuværende NemID-nøgle til at logge ind med.

Det kan du læse mere om her.

Læs også:
Små virksomheder gruer for digital post

Digital post-pres: Send de vigtigste breve på papir

Interview: Den danske it-kæmpe Fujitsu fyrede torsdag syv procent af sin samlede medarbejderstab på i alt omkring 300 mand, hvilket du kan læse mere om her.

“Det er en ærgerlig dag, og det er jo ikke en beslutning, som jeg tager let, men vi er nødt til at right size virksomheden. Det er rettidig omhu i et presset marked,” siger administrerende direktør Peter Krogsgaard til Computerworld.

Fyringerne rammer ifølge ham bredt i organisationen – men med det snit, at virksomheden ifølge ham ‘gør mere’ de steder, hvor forretningen lykkes mindst godt.

“Vi går ind og foretager disse tilpasninger for at være sikker på at kunne levere i et meget konkurrencepræget marked. Vi vinder gode andele på bestemte områder, mens det på andre områder ser presset ud,” siger han.

Store forandringer på markedet
Peter Krogsgaard peger på, at it-markedet for tiden er præget af meget kraftige og hurtige omvæltninger.

“Vi er i en branche i evig forandring, og forandringerne sker for tiden hurtigere og er meget større end nogensinde før. Dynamikken er ændret. Forandringshastigheden er større,” siger han.

Det betyder ifølge ham, at Fujitsu opfører sig mere agilt end tidligere, når det gælder skalering og tilpasning af organisationen.

Det vil sige, at virksomheden er hurtigere til at fyre folk end tidligere.

“Men omvendt er vi også meget hurtigere til at tage nye folk ombord, når det situationen igen ændrer sig,” siger Peter Krogsgaard.

Underskud sidste år
Fujitsu kom sidste år ud med et underskud på 9,3 millioner kroner før skat.

Det udsprang dels af investeringer i datacentre, dels i udflytning af en række opgaver til Rusland, hvilket du kan læse mere om her.

Dette underskud har dog intet at gøre med den nuværende situation, fortæller Peter Krogsgaard.

Fortsættes …

Den danske it-kæmpe Fujitsu fyrer syv procent af den samlede medarbejderstab.

Fyringerne rammer bredt i organisationen, der i alt tæller omkring 300 medarbejdere fordelt på afdelinger i Ballerup ved København og i Hasselager ved Århus.

“Som alle andre oplever også vi et meget konkurrencepræget marked, hvor nogle områder brager frem, mens markedet på andre området er meget afventende og presset. Det er vi nødt til at reagere på,” siger den administrerende direktør i Fujitsu, Peter Krogsgaard, til Computerworld.

Direktøren beklager fyringerne af de 21 ansatte, men peger på, at it-markedet for tiden er ekstremt uforudsigeligt og forandrer sig pludseligt og meget hurtigt.

“Situationen i dag er helt anderledes, end da vi kiggede på den for seks måneder siden, og derfor er vi nødt til at rightsize virksomheden,” siger han.

Læs interview med Fujitsu-direktør Peter Krogsgaard om fyringerne her: Fujitsu-direktør: Derfor er vi nødt til at fyre syv procent af vores folk.

Underskud sidste år
Fujitsu landede sidste år et underskud før skat på 9,3 millioner kroner.

Det blev ifølge administrerende direktør Peter Krogsgaard udløst af blandt andet investeringer i danske datacentre samt udflytning til Rusland af en række opgaver.

Det kan du læse mere om her.

Ifølge Fujitsu har de nuværende opsigelser dog ikke noget at gøre med seneste års underskud.

Også KMD er for tiden i gang med en større downsizing. Kommune-kæmpen meddelte forleden, at otte procent af medarbejderne skal ud inden udgangen af november.

Det kan du læse mere om her: Overblik: KMD skal gennem ny fyringsrunde

Læs interview med Fujitsu-direktør Peter Krogsgaard om fyringerne her: Fujitsu-direktør: Derfor er vi nødt til at fyre syv procent af vores folk.