Lumia 950 og 950XL er et par gode Windows Phones, men kom alt for sent med for mange småfejl. Foto: Morten Sahl Madsen

ComputerViews: Windows smartphones har haft en hård tilværelse, og nu ser det ud til, at mobilplatformen indtil videre er lagt på is.

Under Microsofts åbningsevent ved udviklerkonferencen Build i San Francisco, blev Windows-telefoner kun nævnt en enkelt gang i forbindelse med en Skype-app demo sammen med både iOS og Android.

Én gang.

Ved selvsamme konference for et år siden var Windows-telefoner et af de hotteste emner med den innovative Continuum for Phones-funktion i frontsædet.

Her blev der lagt vægt på mulighederne for, at Windows 10 Mobile kunne ændre billedet inden for smartphones. 

Søger man efter Windows 10 Mobile-sessioner ved årets Build-messe, finder man ikke et eneste: Ingen sessioner er dedikeret til Windows 10-telefoner.

Ingen nye funktioner, ingen nye produkter, ingen fremtidsplaner, intet.

Den kolde skulder er tydelig, om end ikke uventet. Julesalget af Windows 10 mobile-enheder var halvt så stort som året før, og ifølge Gartner har Microsoft kun en procent af det globale smartphone-marked.

Windows 10 er en stor succes for Microsoft, men knap så godt ser det ud for Windows Phones, som ifølge Gartner har omkring en procent af det globale marked. Foto: Morten Sahl Madsen

Ikke i år
Amerikanske The Verge fik kort efter keynoten fat i Microsofts Windows-ansvarlige, Terry Myerson, og spurgte ind til fraværet af Windows mobiler på scenen og fra Build.

“Vi er stadig dedikerede til de små enheder (mobiler). De er en del af Windows 10-familien, men det er ikke der, jeg håber, at vi fanger udviklerinteresse. Vi er bevidste om, hvor vigtig platformen er, men det er det forkerte sted at forsøge at være førende med Windows,” forklarer Terry Myerson til The Verge.

Han tilføjer, at Windows Phones er det forkerte sted at fokusere, hvis man gerne vil fange mobil-brugere med Microsoft-tjenester.

I stedet skal smartphone-brugere fanges, hvor de allerede er.

Office på mobilen, der ellers i et godt stykke tid var et unikt element på Windows Phones, kan du få på din iPhone eller Android-telefon – og endda i en nyere og mere velfungerende version end den på en Windows-telefon.

“Der er store ting på vej, men i år er telefoner en del af familien og ikke en frontfigur,” tilføjer Terry Myerson.

Continuum for Phones er klart det mest fascinerende ved Windows på telefoner. Foto: Morten Sahl Madsen

Forsømmelse
Det er en deprimerende kommentar at høre fra Microsofts topledelse, hvis man er Windows Phone-fan.

Samtidig har det ikke været den sjoveste tid at skulle forsvare Microsoft og selskabets handlinger omkring Windows Phones og dets forvandling til Windows 10 Mobile.

Efter Microsoft opslugte Nokia, gik der en evighed før nye flagskibstelefoner, Lumia 950 og 950XL, kom på markedet, og hvis du allerede ejer en Windows Phone 8.1, har du ventet længe på at kunne opgradere til Windows 10 Mobile – hvis du da overhovedet fik lov.

Kun halvdelen af de lovede Windows 8.1-telefoner endte med at blive opgraderet til Windows 10, og Windows 10 Mobile er fyldt af små og store fejl, som allerde burde være rettet. 

Test: Lumia 950 og 950XL er de to bedste Windows-telefoner – men hvad betyder det egentlig?

Microsoft er begyndt at udvikle apps, som i et stykke tid har fungeret bedre på iOS eller Android, end det gør på en Windows 10-telefon – hvis appen da overhovedet eksisterer til Windows 10 Mobile. Foto: Morten Sahl Madsen

Incitamentet til udviklere
Alle nyhederne ved årets første keynote – Universal apps til Xbox, HoloLens, ny Skype-version, intelligente bots – blev alle fremvist på Windows 10-computere og ikke på Windows Phones.

Men netop Windows 10′s universal apps trækplaster er, at du kan udvikle apps én gang, hvorefter de virker på computer, tablet, xbox, HoloLens – og på Windows 10-smartphones.

Hvis der ikke er det store fokus på Windows 10 Mobile-enheder før næste år, forsvinder Windows 10-smartphones fra regnestykket, hvilket svækker incitamentet for udviklere til at udvikle de livsnærende universal apps for Microsoft.

Universal apps kan selvfølgelig stadig køre på eksisterende Windows 10 mobiler, og platformen bliver ved med at eksistere, men den kolde skulder fra Microsoft og dertilhørende mangel på nyheder kan ende med at fjerne udviklernes lyst til at udvikle til Windows-telefoner.

Og uden udviklere er der færre apps til platformen, og uden apps er der endnu færre forbrugere, som vil købe enheder, og sådan kører hjulet.

Måske en rette løsning  
Men måske er det slet ikke så koldhjertet en plan.

Microsoft har haft svært ved at penetrere smartphone-markedet på trods af gentagne forsøg, da forbrugere og udviklere har holdt sig til iOS eller Android.

Sidste år blev Continuum for Phones vist frem: En funktion som kan omdanne din Windows 10 Mobile til en computeragtig enhed, der kan køre universal apps i fullscreen-mode. En imponerende feature der for alvor viser potentialet i Microsofts Universal apps.

Men Continuum for Phones afhænger 100 procent af mængden af universal apps, hvilke der i øjeblikket der alt for få af.

Ved at fokusere 100 procent på at skaffe flere apps til Windows 10, kan Microsoft med større succes komme tilbage med en potentiel Surface Phone, der måske denne gang (fjerde gang lykkens gang), vil få succes. 
Måske.

Hvad siger du til Microsofts håndtering af Windows 10 Mobile?  

Læs også: Stor “Redstone”-opdatering til Windows klar til sommer: Her er nyhederne

Samtalen herover foregår mellem Cortana, dig og en bot fra et hotel. Foto: Morten Sahl Madsen

San Francisco: Et kig i Microsofts krystalkugle afslører en fremtid ikke ulig filmen “Her” (Hende) fra 2013.

Scarlett Johansson lægger stemme til et styresystem, som via samtale udfører mere eller mindre automatiserede opgaver så troværdigt og intelligent, at den mandlige hovedrolle forelsker sig i den digitale assistent.

På Microsofts årlige udviklermesse, Build, har selskabet løftet sløret dets planer for fremtiden, hvilket indebærer “Conversation as a Platform”, at få automatiserede programmer – bots –  til at forstå menneskeligt og naturligt sprog og agere herefter.

“Det er et simpelt koncept, der kan have en utrolig kraftfuld effekt. Vi tror, at det vil have lige så stor en påvirkning på verden, som den grafiske interface, mus og tastatur og touch på telefoner har haft, ” forklarede Satya Nadella ved åbningstalen ved Build.

Cortana er det første skridt i retningen af at interagere med computeren på en naturlig, næsten menneskelig måde, men Microsoft har store planer om at blande talens og computerens kraft.

Foto: Morten Sahl Madsen

“De nye apps”
Microsoft ser fremtiden opdelt i to dele inden for bots og conversation as a platform: Digitale assistenter og bots.

Den digitale assistent er en personlig programmeret enhed, som følger dig overalt på tværs af platforme, og som hjælper dig med alt, som du har brug. Det er den, som holder styr på dine aftaler, og som tager imod dine forespørgsler.

Bots bliver derimod små automatiserede bindeled mellem virksomheder, den digitale assistent og dig. Hvorfor gennemføre besværlige onlineformularer, når du kan tale med en bot fra Dominos, der efterfølgende sender dig en pizza med pepperoni på ingen tid?

En demonstration på scenen skitserede et scenarie i Skype: Du skriver til en veninde, at du kommer forbi for at besøge hende i England, hvorefter Cortana automatisk spørger i en særskilt Skypesamtale, om du samtidig vil booke et hotel i byen, og foreslår et hotel, du har boet på før (Den digitale assistent ved den slags oplysninger om dig).

Du siger ja, hvorefter Cortana inviterer hotellets bot ind i samtalen. Igennem botten arrangerer du, at du skal bo på hotellet fra reservation til betaling, og på intet tidspunkt har der været andre mennesker ind over.

“Bots er som nye apps, du kan snakke med, og som fungerer på tværs af alle platforme, lad det være sms, Skype, Slack eller Line,” sagde Satya Nadella.

I forbindelse med keynoten lancerede Microsoft sit nye Microsoft Bot Framework, en gratis samling af kodeværktøj og års maskinlæring så folk og virksomheder kan bygge deres egne bots.

Kan fremme alle Microsofts forretninger
Bots er et interessant og ambitiøst projekt for Microsoft, og konkurrenterne er ikke få.

Amazons Echo-enhed opererer allerede som en blanding mellem bot og personlig assistent, og Apples Siri og Googles Google Now bevæger sig over i samme retning. Mest nærliggende er nok kommunikationsprogrammet Slacks indbyggede bots, som allerede gør en stor del af det, som Microsoft forsøger at fremme.

Viser bots sig at være fremtidens mus og tastatur, vil det være vigtigt for Microsoft at blive pioner.

Samtlige Microsofts forretningsområder vil kunne drage nytte af “Conversation as a Platform”-konceptet: Bots og Cortana fungerer over alle platforme, og drager brugeren ind i Microsofts økosystem, de kan køre i Office 365, og selvom Microsoft giver udviklingsværktøj og maskinlæring gratis væk, så kan Microsoft sælge tjenester via sin Azure-platform, for at bots kan fungere.

Hvorvidt det lykkes for Microsoft bliver spændende at se. Det er endnu meget nyt territorie, og det er kun få steder, at bots for alvor bliver benyttet.

Hvis du nu vil prøve en “form” for bot, så hent mediet Quartz’s nyheds app, hvor du får nyheder via en sms-samtale.

Læs også: Stor “Redstone”-opdatering til Windows klar til sommer: Her er nyhederne

Tesla præsenterede fredag morgen dansk tid den nye Tesla Model 3, der er en elbil i en noget mere overkommelig prisklasse end tidligere modeller fra Tesla.

Teslas CEO Elon Musk forventer, at Model 3 bliver den første elbil, som for alvor vil komme ud til den bedre befolkning.

Den billigeste Model 3 kommer til at koste 35.000 dollar, hvilket direkte omregnet svarer til cirka 230.000 kroner (uden afgifter).

Bilen har plads til fem voksne og batteri, der dækker en rækkevidde på cirka 315 kilometer.

De 315 kilometer er mindsteafstanden, forklarede Elon Musk under præsentationen. 

Bilen kan accelerere fra nul til 100 kilometer i timen på seks sekunder.

De 35.000 dollar er prisen for Model 3 uden nogen former for ekstra udstyr, men Elon Musk er alligevel selvsikker nok til at sige, at det stadig vil være den bedste bil til 35.000 dollar på markedet, og selv den billigste model kommer da også med indbygget autopilot og komfortabel plads til fem voksne mennesker.

Markant billigere end sine forgængere
Elon Musk fortalte under den streamede præsentation, at alle Teslas planer har været rettet mod lanceringen af Model 3.

“For at vi som en lille virksomhed kunne fange folks opmærksomhed, var vi nødt til at have en fantastisk elbil først, og derfor byggede vi Roadsteren,” forklarer Elon Musk.

Efter den hundedyre Roadster kom Model S, som stadig var i en prisklasse for sig selv, men Model S blev af flere anerkendte magasiner nomineret til at være verdens bedste bil – igen et mål for Tesla.

“Vi var nødt til at bevise, at en elbil kunne være en af de bedste biler på markedet, før vi kunne begynde at producere en elbil til alle,” siger Elon Musk.

For 10 år siden formulerede Elon Musk en masterplan, som han efterfølgende har fulgt:

Byg en sportbil, Roadsteren, brug pengene derfra til at bygge en prisvenlig bil, Model S, og brug så de penge til at bygge end endnu mere prisvenlig bil: Model 3.

Derfor takkede Elon Musk også de, som havde købt de tidligere Tesla-modeller.

Stor interesse trods lang ventetid
Du kan nu gå ind på Teslas hjemmeside og forudbestille en Model 3, men du kommer til at vente en rum tid på den. Tesla forventer først at kunne levere bilen i slutningen af næste år, og interessen er allerede stor.

Hele dagen har Twitter været oversvømmet med billeder fra Teslabutikker verden over, hvor folk har stået i kø for at få lov til at forudbestille Model 3.

Der har endda været sammenligningsbilleder mellem Apple-butikker, da iPhone SE også blev sat til salg i dag, og Tesla-butikker, hvor køen ofte var længere ved Tesla.

Spørgsmålet er så, om det lykkes for Tesla at slå igennem og blive en rigtig bilproducent og ikke bare et firma, der sælger dyrt legetøj til grønne rigmænd.

Tesla forventer at kunne producere over 500.000 biler om året og at have fordoblet mængden af butikker og servicecentre på verdensplan til næste år.

Læs også: Her er Teslas Model X – Men det mest interessante er softwaren

Sådan ser den lille enkle enhed ud, som både logger og sender tusindvis af data om dig, din kørsel og din bil til Tyskland.

I al hemmelighed har bilproducenter udstyret samtlige nye biler solgt i Europa fra 1. januar 2009 med en lille sender, der løbende har registreret data om bilen, dens køremønstre samt chaufførens karakteristika.

Disse oplysninger er løbende blevet sendt til en database i Freiburg i Sydtyskland, hvor det europæiske agentur for trafiksikkerhed (EAV) holder til huse.

Her er oplysningerne blevet koblet sammen med data om den enkelte bil-ejer, som EAV får leveret fra motorregistrene i de europæiske lande.

Dermed har EAV været i stand til samle data om køremønstre for eksempelvis 35-45 årige danske mænd, der kører i Audi A4 i Århus-området, 40-50-årige kvinder, der kører i Kia Ceed i Hamburg-området og så videre.

Hemmelig kilde
Oplysningerne stammer fra den tyske forbruger-organisation Verbraucher Fahrsicherheit, der via et datahul har fået adgang til en stor mængde af de indsamlede data.

Hernede i skjul bag luftfilter-kassen er den lille sender placeret i de senere års mest solgte bil i Danmark, VW Up.

Det fremgår her, at detaljegraden er meget høj – helt ned til navngivne enkelt-personers ruter på bestemte datoer i bestemte køretøjer – ligesom det fremgår, at EAV løbende har leveret oplysninger til forskellige myndigheder.

“Vi er ganske chokerede. Det er dybt krænkende og i strid med alle love, at EAV på denne måde ulovligt og aktivt indsamler data om europæernes kørsel,” lyder det fra August Siebelman, der er forskningschef og direktør i Verbraucher Fahrsicherheit.

Stor detaljegrad
I rapporten fra Verbraucher Fahrsicherheit kan man se, at der er stor forskel på køremønstrene i de forskellige lande.

Eksempelvis kører danskerne uden for København og Århus gerne efter morgenbrød søndag morgen i deres biler uanset mærke.

Det gør københavnerne ikke. De bruger til gengæld en stor del af deres fritid på at cruise rundt efter p-pladser, mens de hører høj musik eller radio.

I især Milano anvendes køretøjers horn under kørsel, mens mange i især det sydvestlige Frankrig har en tendens til at aktivere bagrude-viskeren før forrude-viskeren. I Finland er det lige omvendt.

I Belgien kører bilerne tættest på midterstriben, mens de i Østrig køres længst mod rabatten.

Det fremgår ligeledes, at kvinder – uagtet den aktuelle kønsrolledebat, der for tiden pågår i forskellige sociale medier og blade -  faktisk fortsat foretrækker mindre biler – de såkaldte ‘kone-biler’ – mens mænd gerne vil føre store biler med mange hestekræfter og larmende afgangsrør.

Detaljegraden i de indsamlede data er endda så nuanceret, at det fremgår, at mandlige chauffører har en tendens til at skifte op i gearene langt hurtigere end kvindelige chauffører.

De kvindelige chauffører foretrækker i stedet generelt og uden nogen påviselig grund at føre bilen i lavere gear ved høje omdrejninger, ligesom de generelt holder af at aktivere bilens bremser kortvarigt inden selv bløde sving.

Dette har forskellige bil-producenter ifølge rapporten udnyttet til at udstyre de mindre ‘kone-biler’ med bremseklodser med en særlig belægning, der gør, at klodserne slides ensartet, selv om de kun aktiveres ganske kortvarigt i modsætning til ‘rigtige’ ombremsninger, hvor bilen nedbremses over en længere strækning.

Her er senderen placeret i en Ford Fiesta. Selve senderen er på størrelse med en tændstik-æskes overflade.

Ligeledes fremgår det, at mænd i 40′erne har en udpræget tendens til at føre bilen med kun én hånd på rattet samt med løsnet livrem og åbne bukser – angiveligt da dette gør, at de har bedre plads til deres maver under kørsel.

Her er senderen
Den lille sender er ifølge Verbraucher Fahrsicherheit som standard placeret mellem motorblok og førerkabine på motorrummets bagvæg.

Placeringen giver ganske vist ikke de bedste sendeforhold, men til gengæld er det et område, der sikrer en vis diskretion, da der som udgangspunkt ikke er behov for at tilgå dette område i en bils levetid, medmindre hele motorblokken skal fjernes.

Placeringen minimerer dermed risikoen for, at senderen bliver opdaget.

Verbraucher Fahrsicherheit har udtaget flere af de pågældende sendere, som ifølge organisationen ret nemt kan ses, hvis man kigger op under bilen på motorrummets inderside.

Her vil man kunne se en enhed med en række farvestrålende ledninger, der er forbundet med både kabine og motor.

“Man kan sagtens selv udtage senderen uden den mindste risiko, da den ingen funktion har bortset fra at registrere og sende data. Bare klip kablerne over og smid skidtet i skraldespanden,” siger August Siebelman fra Verbraucher Fahrsicherheit.

Er man i tvivl om, hvor senderen befinder sig, anbefaler han, at man rådfører sig med sit værksted, som nemt kan fjerne senderen ved næste service.

“Det koster ikke meget. Højst et par hundrede spir,” siger August Siebelman.

Her er den lille sender placeret i en Opel Vectra.

Derfor registrerer vi data
EAV erkender efter et længere forhandlings-forløb med Verbraucher Fahrsicherheit, at senderen findes i langt de fleste biler, som i dag kører rundt i Europa.

I en mail skriver direktør Ursula Schneider, at ordningen blev indført efter grundig analyse, der viste, at der ville være mange fordele ved en nøjagtig logning af køremønstre.

“Trafik-sikkerhed, planlægning af veje og skiltning, design af bil-typer og -modeller, pris-fastsætning og så videre er blot nogle af de områder, som i meget høj grad har nydt fordel af de indsamlede data,” skriver hun.

“Myndigheder, bil-producenter og andre har anvendt oplysningerne i stor stil, og de har alle været villige til at betale os mange penge for at få lov til at kigge med. På den måde har det jo været en win win-situation for alle, da vi så har fået råd til selv at købe store biler, mens de firmaer dér har haft mulighed for at tjene flere penge selv,” skriver Ursula Schneider, hvis private vognpark består af en McLaren P1-sportsvogn, en ældre Fiat Punto samt fire modeltog af mærket Märklin, som hun i visse perioder af sit liv leger en del med.

Ikke mindst forsikringsselskaberne har været begejstrede for de indsamlede data, fortæller hun.

De kan nemlig nemt med data for de enkle køretøjer analysere køre-mønstre, bruger-profil og lignende i forbindelse med uheld, og derved indrette priser på forsikringer herefter.

Ifølge Ursula Schneider har forsikringsselskaber i mange tilfælde været i stand til helt at undgå at udbetale forsikrings-penge efter uheld på baggrund af de indsamlede data.

Ifølge hende blev det besluttet at hemmeligholde senderen for offentligheden, da man frygtede, at det ville animere ‘de sædvanlige privacy-hystader’ til den ‘sædvanlige debat’ om overvågning og ‘alt det der,’ skriver hun.

“Den debat ville være skadelig for hele projektet, som vi ganske rigtigt vurderede, at mange ville kunne drage fordel af, hvis de ikke vidste bedre. Og den antagelse af vist sig at holde stik siden hen. Visse ting kan almindelige mennesker bare ikke håndtere at vide,” skriver Ursula Schneider.

Det afviser August Siebelman fra Verbraucher Fahrsicherheit blankt.

“Det kan vi i hvert fald godt håndtere,” siger han.

Læs også:

Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Er din bil blandt dem? Disse 24 biler sårbare over for hackere

CES 2016: Fremtidens biler handler mere om processorkræfter end om hestekræfter

Hvorfor skal vi have fuld afgift på alt det nye sikkerhedsudstyr til vores biler?

Microsoft er på vej med en indbygget adblocker i en kommende version af selskabets Edge-browser.

Sådan lyder det fra Microsofts store udvikler-konference, Build, der i disse dage løber af stablen i San Francisco.

Microsoft har under en session på Build fremvist de kommende planer for de næste versioner af Edge.

Her fremgår det, at Microsoft i browser-version 4682811 vil indføje en adblocker: “Build ad blocking features into the browser,” lyder det kort og godt i Microsofts road map for Edge.

Dermed står Microsoft til at blive den anden af de førende browser-leverandører, der indbygger adblocking i browseren.

Den første er norske Opera, der fornylig indføjede ad blocking-funktionaliteter i browseren.

Det kan du læse mere om her: Opera-browseren får indbygget adblocking – sender surf-hastigheden i top

I Apples Safari og Mozillas Firefox kræver ad blocking installering af plugins, men Opera har bedyret, at plugin-versionerne er langt mindre effektive end indbygget ad blocking.

Apple har således også indlemmet adblocking i nyeste version af Safari på mobile enheder.

Google er omvendt meget glad for annoncer, da 90 procent af selskabets betydelige omsætning bliver hentet hjem på netop annoncer.

Edge er meget mere udbredt end Opera, og indlemmer Edge først adblocking i browseren, kan det få stor betydning for markederne.

Det er uklart, hvornår præcist Microsoft venter at lancere den pågældende version af Edge, ligesom vi ikke ved, hvor langt Microsoft vil gå i blokeringen af annoncer og lignende.

Microsoft har tidligere i Edge-forgængeren Internet Explorer anvendt den såkaldte TPLs-funktionalitet. Det står for ‘Tracking Protection Lists’.

TPLs skulle øge privacy-beskyttelsen i browseren og havde den bi-funktion, at den derved blokerede mange annoncer.

TPLs var imidlertid ret kontroversiel dengang, i det Microsoft selv har haft stor nytte af netop annoncer og lignende.

Læs også:

Opera-browseren får indbygget adblocking – sender surf-hastigheden i top

Online-reklamekonge: Adblockers er et angreb på ytringsfriheden

Yahoo til brugere: Sluk adblocker eller vi blokerer for adgangen til din mail

Microsoft afholder i øjeblikket udviklerkonferencen Build, som Computerworld deltager på sammen med tusindvis af udviklere.

Konferencen har afsløret en stribe nyheder for Windows 10, Blandt andet om den digitale assistent Cortana og Windows Hello. Det er Microsofts egne kæledægger, og det er derfor ikke den store overraskelse, at der justeres i dem.

Læs også: : Stor “Redstone”-opdatering til Windows klar til sommer: Her er nyhederne

Det er til gengæld et samarbejde med Canonical, som er firmaet bag Linux-distributionen Ubuntu. Et samarbejde mellem åben og lukket kildekode, der for kort tid siden ville være utænkeligt.

Men det er det altså ikke længere.

Charmeoffensiv over for Linux-folket
Selskabet har samarbejdet med Canonical for at kunne kode Ubuntu binærfiler direkte i Windows.

Ikke virtuelt eller som emulator. Kommandolinje-værktøjet Bash bygges direkte ind i Windows 10, der får indbygget understøttelse af visse Linux-funktioner.

Det er endnu et trin i Redmond-fabrikkens charmeoffensiv over for Linux-folket.

Blandt andet har selskabet åbnet for SQL server og Visual Studio til Linux. Red Hat Enterprise Linux er eksempelvis også en ønsket partner i Microsodts sky, Azure.

Læs her: Microsoft rykker mod Linux: Kronjuvelen SQL Server klar i Linux-version

Microsoft fortæller på denne blog om tiltaget, hvor Microsoft-manden Scott Hanselman beskriver hvilke funktioner, som udviklere kan forvente i Windows 10.

Integrationen mellem de to tidligere fjender ventes at komme sammen med en stor Windows 10-opdatering til sommer.

Mere om opdateringen her: Stor “Redstone”-opdatering til Windows klar til sommer: Her er nyhederne

Du kan læse mere om Bash i Windows 10 her.

Læs også:
Nyt Windows-redskab omdanner gamle Windows-programmer til Windows 10-apps

To selvkørende lastvognstog – såkaldte platoons – kørte i går den 30. marts gennem Danmark i et testforsøg, der skal afprøve mulighederne i moderne teknologi brugt til transport.

Vi mødte lastbilerne på en rasteplads i Karlslunde, og fik en forklaring på, hvordan de virker samt et kig på chaufførens digitale arbejdsplads.

Den historie kan du læse her: Vi stod klar ved ankomsten: Førerløse lastbiler indvaderer de danske motorveje

Du kan også se billeder fra bilerne her: Galleri: Se de digitale og førerløse lastbiler i Danmark

Vi forlod vogntoget, da det kørte afsted fra Karlslunde ved København igen, men det gjorde Finn Bjerremand, der er teknisk konsulent hos DTL Danske Vognmænd (DTL), ikke.

Han fik lov til at køre med i en af bilerne.

Finn Bjerremand, hvad var din oplevelse af at sidde i en af de teknologiske lastbiler?

“Det første man bemærker, er, at de kører utrolig tæt. Det skal man lige vænne sig til. Men det er ikke utrygt. Det virker som en stor digital hånd, der sørger for, at man hverken kommer for tæt eller langt fra den forankørende. Når man først er blevet fortrolig med den fornemmelse, så glider det bare” fortæller han til Computerworld efter køreturen.

Hvordan oplevede du chaufførens nye rolle. Var den anderledes end i en normal lastvogn?

“I testen skal chaufføren fortsat styre lastbilen som normalt, så den øverste del af hans krop gør som normalt. Men han bruger slet ikke benene, når bilen kører over 30 kilometer i timen. Disse funktioner styres fra den forreste bil.”

Kontrolcentrer i lastbilerne styres via en tablet. Foto: Nicolai Devantier.

Kommer indenfor fem år
Så selve styringen af lastvognen er som normalt?

“Ja. Man kan sagtens styre bagvedkørende biler med den teknologi, som man har i dag, men det var ikke formålet med denne test. Denne test handlede blandt andet om at bruge en lidt mere avanceret version af Adaptive Cruise Control (ACC), som man måske kender fra sin personbil, på en ny måde, hvor der i stedet køres helt tæt,” siger Finn Bjerremand.

Adaptive Cruise Control er en teknologi, som med en radar kan måle afstanden til de omkringliggende biler, så afstanden holdes, og bilerne ikke støder sammen.

Ligeledes testede chaufførerne Automatic Break Control, der sender et trådløst signal til de andre lastbiler, som automatisk bremser, når den forreste lastbils chauffør trykker på bremsen.

“Når bilerne er forbundet, så trædes der på bremsen i alle bilerne fra den forreste bil. Ligeledes med fart og gearskifte.”

Hvordan vurderer du som teknisk fagmand potentialet af denne type transport?

“Det, der i første omgang er drivkraften for vognmændene, er muligheden for at spare brændstof, og det er en vigtig faktor for udviklingen, at der kan spares penge. Blandt andet derfor er denne type transporter vejen frem. Men der er nogle punkter, der skal afklares i branchen.”

Hvilke områder er det, der skal afklares?

“Der er tre punkter. For det første skal der vælges en teknologi-platform. En standard som alle anvender. Volvo og Scania, der kørte gennem Danmark, har eksempelvis ikke en fælles teknologi i bilerne,  som kan kommunikere sammen, og det er et problem,” siger han og fortsætter:

“Så skal lovgivningen være på plads og sidst men ikke mindst, skal transportbranchen have nogle fælles regler eksempelvis i forhold til afregning mellem bilerne. Det første bil bruger mere brændstof end de efterfølgende, og det vil vedkommende nok gerne have afregnet med resten af karavanens deltagere. Der skal aftales nogle fælles spilleregler.”

Hvornår tror du, at bilerne kommer på vejen i denne form?

“Hvis lovgivningen kommer på plads, så er jeg sikker på, at der inden for tre til fem år køres på denne digitale måde,” vurderer teknisk konsulent Finn Bjerremand.

Læs også:
Galleri: Se de digitale og førerløse lastbiler i Danmark

Vi stod klar ved ankomsten: Førerløse lastbiler indvaderer de danske motorveje

Galleri: Se de digitale og førerløse lastbiler i Danmark

Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Galleri: Her er en gigantisk rullende gadget proppet med smart it

Nu får de selvkørende biler deres helt egen motorvej

Første forsøg på at sælge resterne af den kriseramte elektronikkæde Fona er faldet til jorden. Oprindeligt var det planen at finde en køber, der ville drive 31 af Fonas oprindelige 56 butikker videre.

Men advokat Ole Borch, som de seneste fire uger har arbejdet med på at rekonstruere Fonas forretning oplyser, at man nu arbejder ud fra en model, hvor kun otte butikker overlever.

Han understreger dog, at der ikke er truffet endelige beslutning om, hvordan et eventuelt fremtidigt Fonas kommer til at se ud.

“Vi lagde ud med den ambitiøse plan for fire uger siden for at se, om vi kunne finde nogen, som ville byde ind. Vi har nu konstateret, at det var der ikke. Så må vi tage konsekvensen og reducere i antallet af butikker,” siger Ole Borch til Computerworld.

282 mister jobbet
Den seneste udvikling i dramaet omkring Fona betyder, at yderligere 282 medarbejdere er blevet opsagt med udgangen af denne måned.

Med de seneste fyringer er der også lagt op til en lukning af Fonas reparationsværksted, Elektronikcentret.

Ole Borch understreger dog, at man fortsat arbejder på at finde en løsning, så flere end otte butikker kan drives videre.

“Vi understreger, at der dermed ikke er nogen endelig løsning. Men vi anser denne løsning for den aktuelt mest sandsynlige. Der var bare ikke nogen, der ville tage den store pakke, og nu arbejder vi videre med en mindre pakke. Nu prøver vi fra det udgangspunkt, og hvis det lykkes at få flere butikker med, må vi kalde opsigelserne tilbage,” siger Ole Borch.

De seneste fyringer kommer oveni afskedigelserne af omkring 300 ansatte, som fik deres opsigelser i begyndelsen af marts.

De otte Fona-butikker som ifølge den seneste rekonstruktionsplan forsætter ligger med en undtagelse i Københavnsområdet.

Det drejer sig om butikkerne på Østerbro, Fisketorvet, Strøget og Frederiksberg i København, Hørsholm nord for København,  Lyngby Storcenter og Rødovre Centrum. Eneste butik uden for København, som efter planen fortsætter, ligger på Nytorv i Aalborg.

Læs også:
Er fyringsrunde og butikslukninger nok? Slagsmålet om Fonas fremtid er langt fra slut

Her er årsagen til Fonas betalingsstandsning – mindst to købere klar i kulissen

Efter at have droppet planer om en børsnotering i USA, har ejerne af det danske CMS-firma Sitecore, ifølge dagladet Børsen, sat firmaet til salg.

Ifølge avisen forhandler Sitecore med en række investorer, som blandt andet tæller den svenske kapitalfond EQT, som også har penge i det danske software-firma TIA Technology

Fire milliarder
Prisen for at overtage Sitecore vurderes ifølge Børsen til at ende på omkring fire milliarder kroner, og et salg kan være på plads indenfor få uger.

Det vil forgylde ejerkredsen, som udover flere af de ledende medarbejdere også tæller den amerikanske kapitalfond TCV, som ejere cirka 40 procent af selskabet.

Sitecore har ifølge avisen sat rådgivere fra Morgan Stanley i spidsen for arbejdet med at finde købere til det succesrige selskab, som i sit seneste regnskab kunne rapportere om en vækst i omsætningen på 36 procent til mere end en milliard kroner.

Sitecore er globalt et af de førende firmaer indenfor content management (CMS), og tæller en række store multinationale selskaber blandt sine kunder.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sitecore.

Læs også:

Ved at kvæles i succes: Vild vækst har ædt Sitecores overskud

Her er Sitecores guldrandede vinderopskrift: Forretning, salg, opfølgning