San Francisco: Microsoft har annonceret Desktop App Converter, der ifølge Microsoft omdanner eksisterende .net/win32-programmer til de nye apps relativt let.

Programmet omdanner dine legacy-programmer, så de enten kan sælges eller distribueres via Microsofts Windows Store eller på samme måde, som du altid har gjort med dine legacy-apps. 

Med Windows 10 lancerede Microsoft den nye app-platform, Universal Windows Apps.

Det er en type apps, der fungerer på tværs af Microsofts platforme, og hvor unikke Windows 10-egenskaber kan kodes ind i appen, om det så er notifikationer eller Cortana-integration.

Microsoft kæmper for at få virksomhederne til at bygge de nye apps for at få flere apps til at fungere i Windows 10, på Windows-telefoner, på Xbox og på den kommende HoloLens, men også for at kunne tjene penge på salget af apps i Microsofts app-butik.

Desktop App Converter er ikke live endnu, men du kan skrive dig op her, hvis du vil have adgang til programmet.

Flere apps på vej til Windows
Med Desktop App Converter vil det være muligt for virksomhederne at omdanne .net/win32-programmer om til de nye UWP-apps, og på scenen fremviste Microsoft også, hvordan selv store, komplicerede spil kan omdannes til en UWP-app uden de store problemer.

Windows 10 har eksisteret et år, men kæmper stadig med at få mange af de store virksomheder til at tage platformen seriøst.

Tilbage i oktober lovede Facebook at lancere Facebook-, Instagram- og Messenger-apps som UWP-apps, og ved Build-messen lovede Microsoft, at nu var de altså smart på vej.

Læs også: Microsoft køber hot kode-platform: Det kan Xamarin bruges til

Amerikanske myndigheder har gentagne gange forlangt, at Google åbner mobiltelefoner for at hjælpe politimæssig efterforskning på vej.

Det skriver Wall Street Journal i kølvandet på den omstridte iPhone-sag, hvor det amerikanske forbundspoliti, FBI, har forlangt, at Apple installerede en bagdør i selskabets iPhones, så politiet kunne komme ind i låste telefoner.

Dette har Apple konsekvent afvist.

Til sidst og efter en heftig debat lykkedes det dog FBI at skaffe sig adgang uden Apples hjælp.

Det kan du læse mere om her: Derfor er kampen mellem Apple og FBI langt fra slut

Ifølge Wall Street Journal har de amerikanske myndigheder 63 gange bedt en domstol om at forlange, at Google eller Apple tvangsåbnede låste telefoner.

Ifølge avisen er det uklart, hvad resultatet af anmodningerne har været.

Men indtil Apples pludselig modstand i den seneste sag, har det nærmest været rutine for de amerikanske domstole at godkende anmodninger af denne type.

Det har tidligere været fremme, at Apple har hjulpet amerikanske myndigheder med at åbne iPhones mere end 70 gange.

Også Google har hjulpet til mange gange, skriver Wall Street Journal.

“Vi gennemgår nøje stævninger og retskendelser for at sikre, at de både i ånd og bogstav er i overenstemmelse med loven,” lyder det fra Google til Wall Street Journal.

Ifølge selskabet har Google imidlertid aldrig modtaget et krav som det, som Apple forleden modtog fra FBI om at indbygge en permanent bagdør i telefonerne.

“Og vi vi kraftigt modsætte os det, hvis det skete,” lyder det fra Google.

Læs også:

FBI: Vi kan hacke iPhone uden Apples hjælp

FBI tvangsåbner iPhone uden om Apple – dropper retssag mod Apple

Sådan kan FBI have hacket omstridt iPhone

Der er lang vej igen før det bliver en fast rutine at tjekke web-butikkers datasikkerhed, når danskerne handler ind på nettet.

For trods risikoen for at blive udsat for misbrug af data eller svindel, er det kun hver anden dansker, der sætter sig ind i, hvordan deres personlige data bliver opbevaret og behandlet, når de handler på nettet, installerer en app eller kommunikerer med en offentlig myndighed.

Det viser en undersøgelse fra analysefirmaet Epinion, som på vegne af revisionsselskabet Deloitte har interviewet 1.004 repræsentativt udvalgte danskere om deres vaner og uvaner på nettet.

Mere end halvdelen af de interviewede (51 procent) svarer, at de “altid” eller “nogle gange” sætter sig ind i, hvordan e-butikker passer på kundernes personlige data. Omvendt siger 42 procent af de adspurgte, at de “aldrig ” eller “typisk ikke” ved, om deres data er sikre hos e-butikkerne.

Nogenlunde det samme billede tegner sig, når det drejer sig om installation af apps på mobiltelefoner. Her siger 46 procent, at de tjekker datasikkerheden, før de klikker på download, mens 40 procent henter apps fra nettet uden at tænke dybere over sikkerheden.

Plads til forbedringer
Sikkerhedsekspert og partner i Deloitte, Kim Schlyter, glæder sig over, at så mange danskere har taget advarslerne mod datamisbrug og svindel til sig. Trods det relativt store antal letsindige netbrugere kalder han tallene imponerende.

“Der er ingen tvivl om, at mange har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at beskytte sine data. I dag er der næppe nogen, der ikke har hørt om hackerangreb, falske e-mails eller de mange sager, hvor cyberkriminelle har lænset almindelige borgeres kreditkort,” siger Kim Schlyter, som mener, at der er god grund til at beskytte sig.

Han peger på, at et stigende antal virksomheder bliver ofre for it-kriminalitet, og kundernes data er ofte blandt tyvekosterne.

“Derfor bør man aldrig udlevere flere data end højst nødvendigt, ligesom man kun bør give sine data til virksomheder, man virkelig stoler på,” siger han.

Men trods de optimistiske toner, mener Kim Sclyter, at der stadig er mange områder, hvor danskerne sjusker med sikkerheden. De færreste har eksempelvis tjek på sikkerhedsindstillingerne på tablets og mobiltelefoner, ligesom vi er ekstremt uforsigtige, når det gælder om at acceptere cookies på internettet. Desuden bruger og genbruger alt for mange stadig fødselsdage og navne på deres børn og kæledyr, når de skal vælge passwords.

Læs også:

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Nets: De mobile betalinger kan glide ud af bankernes hænder og havne hos it-firmaerne – du betaler med oplysninger

Danmark og Norden er i stigende grad på sigtekornet hos cloud-giganten Amazon, der for 10 år siden debuterede med Amazon Web Services og siden har været massiv succes med cloud-løsningerne.

“Vi har arbejdet i Norden og haft kunder her i et pænt stykke tid uden at have medarbejdere her fysisk. For halvandet års tid siden fik jeg så mulighed for at forlade USA og at flytte mig selv og min familie til Sverige,” fortæller chef for Amazon Web Services i Norden og Baltikum, Darren Mowry, til Computerworld.

Han har siden da haft til opgave at opbygge Amazon Web Services’ tilstedeværelse i Norden.

“Siden har vi gjort signifikante fremskridt. Vi har åbnet to kontorer – et stort et i Stockholm og et i Helsinki,” fortæller Darren Mowry.

På rundtur i Danmark
Amerikaneren har base i Stockholm, men har efterhånden også fået et ganske godt kendskab til Danmark.

“Jeg bruger det meste af min tid rundt omkring i Norden. Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark, ligesom jeg også bruger tid i Helsinki og i Oslo.”

“Vi fortsætter med at kigge på nøglemarkeder som eksempelvis København for at identificere, hvad vores kunder har brug for, og hvad en lokal tilstedeværelse i eksempelvis København vil betyde for vores lokale kunder,” siger Amazon-chefen.

“Så vi har åbnet to kontorer og hyret en masse folk til forskellige roller. Det er både Salg og Business Development, men også til det, vi kalder en Solutions Architecture-organisation. Det er folk, der er har erfaring med at implementere AWS til forskellige workloads og brugsscenarier.”

“Vi har også investeret i personale til professionel service og support for at sikre, at vi har lokale folk,” forklarer Darren Mowry.

Den nordiske chef for Amazon Web Services afslører samtidig, at selskabet slet ikke har afsluttet rekrutteringsprocessen.

“Jeg er meget stolt over det team, vi har fået opbygget, og vi vil fortsætte med at bygge videre på det aggressivt over det kommende år.”

Derfor er det nødvendigt med lokale kontorer
Mens Amazon er en af de helt tunge cloud-spillere globalt, har selskabet traditionelt være mere US-fokuseret end eksempelvis Microsoft, der har placeret mange afdelinger rundt omkring i verden.

Det har dog ændret sig. 

“For 10 år siden leverede vi services ud fra en 100 procents self service-model.” fortæller Darren Mowry og forklarer, at der er flere grunde til, at Amazon har ændret strategi på det område:

Blandt andet byder AWS i dag på langt flere og mere avancerede services – fra storage og data
warehousing til virtuelle desktoppe og migrerings-services til databaser.

“Så kunderne fortalte os, at de havde brug for mere assistance, og at vi ikke længere blot kunne lade kunderne klare tingene selv. Det er derfor, at det er vigtigt, at vi har lokale ressourcer eksempelvis her i Norden.”

Bygger datacentre i Europa
Samtidig har Amazon i de senere år haft travlt med at bygge europæiske datacentre i ved Frankfurt i Tyskland og i Irland.

“Vi anskuer vores globale infrastruktur ud fra konteksten regioner. Vi har 11 regioner rundt omkring i verden.”

“Fra et europæisk perspektiv har vi i øjeblikket to regioner – den ene er i Irland, den anden i Tyskland.”

“Især i EU har vores kunder sagt, at de vil sikre sig, at de vil være sikre på, at de data, de placerer i et datacenter i EU, forbliver der,” lyder forklaringen fra Darren Mowry.

Holder kortene tæt til kroppen
Hvor mange folk har Amazon Web Services i Norden?

“Jeg sætter pris på spørgsmålet, men vi taler desværre ikke åbent om størrelsen af organisationerne.”

“Jeg kan dog fortælle, at de fleste investeringer i Norden i øjeblikket ikke går til salgs- og marketingfolk. Vi er en teknisk orienteret virksomhed, og vi tror på, at vores kunder får meget mere værdi ud af teknisk assistance end af en masse folk i salgsprocessen.”

“Så vi har en masse fokus på at hyre talentfulde, tekniske folk. Det er en meget vigtig del af måden, vi vokser på,” lyder det fra Darren Mowry.

Han afslører samtidig, hvad han blandt andet bliver målt på som chef for Amazon Web Services i Norden.

“Det er udvidelse. Vi skal sikre, at vi har folk og ressourcer i denne del af verden og der, hvor vores kunder har brug for os. Den vækst-tilstand vil fortsætte mindst i tre til fem år, så der finder en masse ansættelser sted i denne del af verden.”

Har I konkrete planer om at etablere et kontor i København?

“Nej, jeg har ikke nogen plan, som jeg kan annoncere. Men jeg kan sige, at når vi vælger at åbne kontorer og bygge nye datacentre, så er det 100 procent med udgangspunkt i, om kunderne i den region kræver det.”

“Jeg bruger det meste af min tid på at mødes med virksomhederne og spørge dem, hvad de har brug for – og hvor vi skal være til stede.”

“Det smukke ved det her er, at vi stadig er ved at bygge det op, så kunderne kan rent faktisk sætte deres fingeraftryk.”

Læs også:

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

Computerviews: Det amerikanske forbundspoliti FBI oplyste sent mandag aften dansk tid, at det vil droppe den igangværende retssag mod Apple.

Det kunne altså umiddelbart tyde på, at den kontroversielle styrkeprøve mellem på den ene side den amerikanske regering og på den anden side verdens måske mest magtfulde virksomhed har fundet en afgørelse. 

Men freden er kun midlertidig. For kampen mellem Apple og FBI er langt fra slut – den vil fortsætte mange år endnu.  

Derfor vil kampen fortsætte
Det skyldes, at Apple har trukket fronterne så hårdt op, at det bliver noget nært umuligt for den californiske virksomhed at se stiltiende til, mens FBI hacker dets produkter. 

For Apple har i utvetydige vendinger gjort det klart for alle, at spørgsmålet om brugernes privatliv er af dyb principiel betydning.

Vi fik senest syn for sagen, da Apples administrerende direktør, Tim Cook, ved en produktpræsentation for nylig gjorde det klart, at han ikke har i sinde af efterkomme FBI’s krav. 

“Vi mener, at vi har et ansvar for at beskytte jeres data og beskytte jeres privatliv. Det er noget, som vi både skylder vores kunder og vores land. Denne sag kommer til at få indflydelse på os alle sammen, og vi kommer ikke til at vige fra det ansvar, der hviler på os,” sagde Tim Cook. 

Apple har desuden sagt meget tydeligt, at FBI’s krav om at få adgang til iPhones i sidste ende vil skade sikkerheden for alle iPhone-brugere og underminere grundlæggende frihedsrettigheder. 

Tim Cook har kaldt perspektiverne for både skræmmende og isnende. 

Det er derfor på alle måder usandsynligt, at Apple blot lydigt vil acceptere, at FBI hacker de sikkerhedsforanstaltninger, som Apple har udstyret sine telefoner med.  

Læs også: Her er grunden til at Apple siger “rend og hop” til FBI

FBI er tavs om metode
Apple har gennem de seneste år kontinuerligt forstærket sikkerheden i sine produkter, og de seneste måneders vil givetvis få Apple til speede denne udvikling op, og vi kan derfor forvente, at virksomheden vil sætte ind på at få lukket for de sårbarheder, som FBI har udnyttet.

Indtil videre har FBI dog afvist at oplyse, hvilken metode, der er blevet anvendt til at hacken den omstridte iPhone. 

Mark Bartolomew, der er jura-professor ved universitetet SUNY Buffalo Law School, mener, at Apple derfor kan blive tvunget til at gå rettens for at få adgang til oplysninger om, hvilke sårbarheder, som FBI har udnyttet.  

“Apple vil forfølge sagen retsligt, og jeg ved ikke, hvor det her vil ende,” siger Mark Bartolomew til Washington Post.

Våben-kapløb fortsætter
Vi kan derfor imødese en udvikling, hvor vi de næste år vil opleve et privacy-kapløb mellem på den ene side Apple og på den anden side verdens regeringer.

Her vil vi se, at Apple vil fortsætte med at styrke sikkerheden på sine enheder, mens myndighederne i USA og givetvis også andre lande vil sætte alt ind på at kunne få adgang til verdens knap 1 milliard aktive iOS-enheder.

Derfor er det med stor sandsynlighed blot et spørgsmål om tid, før vi igen står i en situation, hvor FBI må gå rettens vej for at få adgang til data på en iPhone. 

Kampen for privacy er svær at vinde
Apple må dog forberede sig på, at virksomheden i fremtiden kan blive konfronteret med sager, hvor principielle argumenter er noget nær nytteløse.

For hvad gør Apple, hvis USA ellers dets allierede i fremtiden bliver ramt af et endnu større terrorangreb, hvor myndighederne får brug for at oplåse en iPhone. Denne gang måske i en sag, hvor der er medskyldige på fri fod. 

Ja, det er et tænkt scenarie. Men desværre ikke et urealistisk scenarie med tanke på de seneste terrorangreb i Paris og Bruxelles.

Vil Apple i den situation kunne modstå den overvældende pres, som virksomheden vil mødt med fra myndighedere og offentligheden, eller vil myndighederne i sidste ende få sin vilje? 

Læs også:
Sådan kan FBI have hacket omstridt iPhone 

FBI tvangsåbner iPhone uden om Apple – dropper retssag mod Apple

Overblik: Engang var IBM Danmarks det ubetinget førende it-selskab i Danmark: “Ingen er nogensinde blevet fyret for at vælge IBM,” hed det sig dengang i it-afdelingerne rundt omkring.

Så skråsikkert udtaler ingen sig længere. Nye tider har ført nye udfordringer med sig i takt med, at it-verdenen er blevet uhyre mere mangfoldig, konkurrence-præget og agil.

Det har tvunget flere af de store gamle it-konger – IBM, CSC, HP, Dell, Microsoft og andre – til med skiftende held at ændre strategi, organisation og mandskab.

Flere skal ud
IBM har gennem de senere år droslet voldsomt ned for medarbejderstaben i de senere år.

For otte år siden – i 2008 – beskæftigede IBM Danmark 4.740 medarbejdere.

Det tal var i 2014 næsten halveret til 2.556 ansatte.

Også globalt er IBM’s medarbejderstab blevet beskåret – dog ikke i samme størrelsesforhold som i Danmark.

IBM’s globale medarbejderstab toppede i 2012 med 434.000 ansatte.

I dag har selskabet knap 377.000 ansatte.

Få overblikket over IBM’s store fyringsrunde.

Klik på hver enkel artikel herunder for at læse mere.

IBM-direktør efter stor fyringsrunde i Danmark: Derfor er det nødvendigt
Interview: Den teknologiske udvikling betyder, at IBM Danmark har brug for færre medarbejdere, forklarer administrerende direktør Henrik Bodskov efter stor fyringsrunde i selskabet.

IBM Danmark fyrer 160 medarbejdere onsdag
Dagens store fyringsrunde i IBM Danmark koster omkring 160 medarbejdere jobbet, erfarer Computerworld.

Efter nye rygter om afskedigelser i IBM: Her er situationen for medarbejderne
ComputerViews: IBM’s store transformation har en pris – og det er blandt andet visse medarbejdere, der betaler den.

Rygte: Presset IBM på vej med stor fyringsrunde: Tusindvis skal fyres
Flere internationale medier og onlinefora beretter om stor fyringsrunde i IBM, og det får nu selskabet til at reagere.

Statens opgør med CSC, KMD og IBM: Disse kontrakter drejer det sig om
Statens planlagte stor-opgør med it-kæmperne CSC, IBM og KMD kan koste firmaerne millioner. KMD og IBM har haft millionkontrakter uden udbud i op til 23 år. Her kan du se nogle af dem.

Store udfordringer for it-afdelingerne: Mange vil snart få behov for andre medarbejdere
Store udfordringer for it-afdelingerne: Mange vil snart få behov for andre medarbejdere.

IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø
IBM åbner nyt stort udviklingscenter i Malmø og er klar til at masseansætte 300 nye medarbejdere.

Her er IBM Danmarks tre store udfordringer
ComputerViews: Vækst, vækst og vækst. Det er missionen for IBM Danmarks nye administrerende direktør, Lars Clausen. Selskabet bliver dog nødt til at tackle tre centrale udfordringer.

IBM skal levere 28.000 gratis arbejdstimer til dansk region efter kaotisk ERP-projekt
IBM skal levere 28.000 gratis timer til dansk region, der i lang tid har bøvlet med problematisk IBM-system. Nu skal IBM bruge de mange timer til at få styr på problem-systemet.

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej
IBM’s samlede medarbejderstab skrumpede i 2014 med 51.600 stillinger. Selskabets store omstilling koster dyrt.

IBM kaster milliarder af kroner ind i stor redningsplan
Med en gigantisk investering forsøger IBM at komme på forkant med det, som selskabet tror bliver fremtidens helt store forretningsområder.

IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: Få overblikket her
IBM Danmark har netop gennemført en fyringsrunde. Her får du et overblik over situationen.

Fyresedlerne sidder stadig løst: Her er årets fem største it-fyringsrunder
Nedskæringer og lavere omkostninger, tab af kunder og et dybfrossent it-marked. Begrundelserne for store fyringsrunder er mange, men resultatet er det samme: Se her, hvem der fyrede flest ansatte i 2013.

IBM Danmarks gigantiske slankekur – hvad er læren?
ComputerViews: Tusindvis af stillinger i IBM Danmark er blevet nedlagt i de seneste år. Hvad sker der? Og kan vi gøre noget ved det?

IBM fyrer tusindvis af ansatte i hele verden
Fyringssedler bliver for øjeblikket uddelt i flæng hos it-giganten IBM. Få her overblikket over, hvor afskedigelserne rammer.

Der kommer en ny stylus-app, som du kan tilgå selv fra den låste skærm, der fungerer som et whiteboard. Foto: Morten Sahl Madsen

San Francisco: Microsofts årlige konference for udviklere, Build, blev onsdag aften dansk tid skudt i gang ved at vise de nye funktioner, som den følger med den kommende sommer-opdatering af Windows 10.

Opdateringen vil være den første, store opdatering til Windows 10 siden november og vil være gratis for alle Windows 10-brugere.

Opdatering gik tidligere under navnet “Redstone”, hvilket ikke blev nævnt på noget tidspunkt under eventet, og vil formodentligt blive en tvungen opgradering på Home-computere.

Windows Hello spreder sig ud
I den kommende sommer-opdatering spredes adgangskontrollen “Microsoft Hello” ud til andre områder i Windows 10.

I dag bruges Windows Hello kun til at logge på computeren uden adgangskode, for eksempel med ansigtsgenkendelse i Microsofts egen Surface Book,

Men på samme måde, som iPhonens fingeraftryksscanner også kan implementeres i andre apps, skal Hello bruges i andre Windows-programmer. 

For eksempel vil hjemmesider via Microsofts Edge-browser kunne bruge Windows Hellos ansigtsgenkendelse på en Surface Pro 4, så du ikke skal taste din adgangskode.

Hvis du skriver en dato – eller bare “tomorrow” – i en Sticky Note kan det omdannes til et event i kalenderen. Foto: Morten Sahl Madsen

Stylus bliver forbedret
Microsofts satser stort på en forbedret stylus-brug i den kommende opdatering. En ny app fungerer på samme måde som et minuature whiteboard, som blandt andet kan åbnes fra log-in skærmen.

Sticky Notes får også en opgradering, så hvis du skriver et tidspunkt i en sticky note med din håndskrift, kan Cortana omdanne din tekst til et aftale i din kalender. Noget lignende findes allerede i Samsungs Note 5-telefon.

Microsoft frigiver også nye API’er til udviklere, så den udvidede stylus-support lettere kan udbredes til andre programmer. Selv forbedrer Microsoft sin Maps-app, så du kan tegne direkte ruter direkte ind på et kort, hvorefter Maps fortæller afstand og rejsetider mens dine håndskrevne noter svæver over kortet. 

Cortana-forbedringer
Microsoft forbedrer også den digitale assistent, Cortana, som endnu ikke er frigivet på dansk. Cortana vil kunne tilbyde at bestille bord ved en foreslået restaturant, hvis du har oprettet en frokostaftale i din kalender i en bestemt by.

Cortana får også flere muligheder for at styre Windows 10 direkte, så du med en kommando for eksempel kan bede Cortana om at slukke computeren.

Så gad vide hvad der sker, når man efter sommer-opgraderingen råber “Cortana: Turn of the computer”, ned igennem kontorlandskabet.

Læs også: It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Det er en tung dag i IBM Danmark, men det er en naturlig konseksvens af den teknologiske udvikling, at der skal bruges færre medarbejdere. 

Sådan lyder det fra administrerende direktør Henrik Bodskov, efter at afskedigelserne i IBM Danmark er gennemført.

Onsdag morgen kunne Computerworld fortælle, at IBM Danmark havde sat gang i den fyringsrunde, som der var vedvarende rygter om allerede for nogle uger siden.

Læs mere her: Fyringsrunde i IBM Danmark – et større antal medarbejdere mister jobbet

Computerworld har fra en kilde erfaret, at det er 160 medarbejdere, der er blevet afskediget i IBM Danmark i denne omgang.

Det er en oplysning, som IBM Danmark hverken vil be- eller afkræfte.

Derfor er det nødvendigt
Administrerende direktør Henrik Bodskov vil dog gerne forklare, hvorfor det har været nødvendigt at afskedige et større antal medarbejdere i IBM Danmark:

“Vi er i gang med en stor transformation, hvor vi flytter os fra det mere traditionelle – især har it-drift været en større del af det, vi arbejder med her i Danmark – mod den nye verden med cognitive business, digitaliseringselementer og ikke mindst automatisering og cloud.”

“Det er det, vi tilbyder vores kunder, og det er også den måde, vi selv arbejder på,” fortæller Henrik Bodskov til Computerworld.

“Det er en del af den proces. Der kommer store ændringer i it-driften. Det sker via cloud, vores shared services-centre, automatisering og cognitive computing.”

“Så vi tilpasser også løbende vores konkurrencekraft, når vi introducerer den slags elementer i vores drift.”

Kræver færre folk
Henrik Bodskov blev udnævnt til administrerende direktør i IBM Danmark i oktober 2015 – blot et halvt år efter, at selskabet ellers havde udnævnt Lars E. Clausen til direktør. Læs mere om det her.

Onsdag måtte Henrik Bodskov så gennemføre sin første store fyringsrunde i virksomheden.

Er de nye forretningsområder mindre mandskabskrævende, eller der det fordi, det er mere fordelagtigt at løse den slags opgaver andre steder i verden end i lige præcis Danmark?

“Mandskabsmæssigt er det mere effektivt, da det er en automatisering og nogle processer, som vi før har måttet udføre manuelt på bedste vis med nogle rigtig kompetente medarbejdere.”

“Det kan nu gøres automatisk, så vi ikke på samme måde har behov for at have mennesker inde over.”

“Reelt set er det den teknologiske udvikling, og ligesom hos alle andre virksomheder så foregår den digitaliseringsproces med en øget hastighed.”

“Det er nogle utroligt kompetente medarbejdere, som vi desværre må sige farvel til i denne her proces,” siger Henrik Bodskov.

“En rigtig tung dag”
Det er ikke den første gang, at der bliver skåret ned i den danske del af IBM. Hvordan har reaktionen været blandt jeres medarbejdere denne gang?

“Det er klart, at man ikke synes, at det er særligt behageligt, og jeg må også sige, at jeg synes, at det er en rigtig tung dag, hvor jeg må meddele så dygtige medarbejdere, at vi nedlægger deres job.”

“Jeg bruger også rigtig meget tid i disse dage på at forklare det. Vi gør det så godt, som det overhovedet er muligt, og vi har også sikret, at vi har et outplacement-firma med, som kan hjælpe os.”

“Det har faktisk været rigtig rart at se som leder, at mange af vores medarbejdere hurtigt er kommet i job igen,” siger Henrik Bodskov, der siden 2002 har haft en række lederstillinger i selskabet. 

Læs også: Computerworld erfarer: IBM Danmark fyrer 160 medarbejdere onsdag

Hvad gør du dig af overvejelser omkring, om det så er jeres konkurrenter, der nupper dem?

“Der sker forskellige ting i markedet. Vores transformation er måske lidt anderledes end nogle af vores konkurrenters.”

“Vi arbejder meget koncentreret på at nå videre med cognitive business. Det er også det, der gør, at jeg ser ret positivt på den videre udvikling for IBM Danmark.”

“Vi har en rigtig god pipeline på nogle af de elementer – så det er positivt,” lyder det fra Henrik Bodskov.

Bliver ikke fritstillet
I satser stort på de nye forretningsområder. Hvad siger du til medarbejderne, når der bliver udtrykt en bekymring for, om det her så er sidste gang, der skal ske afskedigelser?

“Der er traditionelle driftsopgaver med vores store kunder i dag, som jo klart fortsætter. Det vil ikke ændre sig.

“Vi kommer nu ud med klare meldinger omkring cognitive computing, og hvad det betyder for vores fremtid – og at det – og det har Gartner også sagt – relativt hurtigt kan betyde vækst i omsætning.”

“Og så giver det også en positiv effekt på nogle af vores mere traditionelle områder, at vi flytter os, så det er det budskab, det er vigtigt for mig at få ud.”

Læs også: Efter nye rygter om afskedigelser i IBM: Her er situationen for medarbejderne

Vi erfarer, at I har valgt ikke at fritstille de ramte medarbejdere i denne omgang – hvilke overvejelser ligger der bag den beslutning?

“Baseret på vores finansielle resultater og på den måde, som alle andre virksomheder også tænker på, så har vi meget fokus på at sikre en fornuftig balance imellem indtægter og udgifter.”

“Vi er i en transformation og på vej fra det mere traditionelle til en fremtid med cognitive, så vi har stort fokus på omkostningerne, og det har været en driver i denne her sammenhæng.”

“Alle bliver selvfølgelig behandlet fuldstændig inden for lovens rammer.”

“Og så siger vores outplacementfirma faktisk, at det gør det lidt lettere og mindre stressfuldt for medarbejderne at finde et job, fordi de er i job.”

Antallet af medarbejdere i IBM falder
Med dagens fyringsrunde i IBM Danmark tager antallet af medarbejdere i organisationen endnu et dyk.

I IBM Danmark har der været tale om en konstant nedgang i antal ansatte siden 2008, hvor der var 4.740 ansatte i selskabet.

Det var faldet til 2.556 ansatte i 2014. Det danske 2015-regnskab er endnu ikke offentliggjort.

Ved udgangen af 2015 lå IBM’s globale medarbejderstyrke på 377.757 ansatte.

Det var et beskedent fald i forhold til året før, men et markant fald i forhold til årene 2010 til 2013, hvor IBM havde 426.000 til 431.000 ansatte på globalt plan.

Læs også:

Computerworld erfarer: IBM Danmark fyrer 160 medarbejdere onsdag

Fyringsrunde i IBM Danmark – et større antal medarbejdere mister jobbet

Efter nye rygter om afskedigelser i IBM: Her er situationen for medarbejderne

Rygte: Presset IBM på vej med stor fyringsrunde: Tusindvis skal fyres

Mystisk vagtskifte: IBM Danmark får ny administrerende direktør

Årsregnskab: Presset IBM står over for én afgørende udfordring

IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: Vi mener, at vi har knækket koden

IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej

Fyringsrunden i IBM Danmark onsdag formiddag er nu gennemført. 

Computerworld erfarer, at omkring 160 medarbejdere er blevet afskediget.

Onsdag morgen kunne vi fortælle, at IBM Danmark nu havde sat gang i den fyringsrunde, som der var vedvarende rygter om allerede for nogle uger siden.

Det ligger nu klart, at det samlet er omkring 160 medarbejdere, der mister jobbet. 

Læs mere her: Fyringsrunde i IBM Danmark – et større antal medarbejdere mister jobbet

Med dagens fyringsrunde i IBM Danmark, tager antallet af medarbejdere i organisationen endnu et dyk.

I IBM Danmark har der været tale om en konstant nedgang i antal ansatte siden 2008, hvor der var 4.740 ansatte i selskabet. 

Det var faldet til 2.556 ansatte i 2014. Det danske 2015-regnskab er endnu ikke offentliggjort.

Ved udgangen af 2015 lå IBM’s globale medarbejderstyrke på 377.757 ansatte, et beskedent fald i forhold til året før, men et markant fald i forhold til årene 2010 til 2013, hvor IBM havde 426.000 til 431.000 ansatte på globalt plan. 

IBM’s meget omfattende omstillingen til nye forretningsområder har, som vi har skrevet, en konsekvens i forhold til de medarbejdere, der primært har gjort karriere med udgangspunkt i de forretningsområder og teknologier, der nu erstattes af noget nyt hos it-giganten.

Læs mere om IBM’s store transformation her.

Vi arbejder på at få et interview med administrerende direktør i IBM Danmark, Henrik Bodskov. Læs det senere på Computerworld.  

Læs også:

Fyringsrunde i IBM Danmark – et større antal medarbejdere mister jobbet

Efter nye rygter om afskedigelser i IBM: Her er situationen for medarbejderne

Rygte: Presset IBM på vej med stor fyringsrunde: Tusindvis skal fyres

Mystisk vagtskifte: IBM Danmark får ny administrerende direktør

Årsregnskab: Presset IBM står over for én afgørende udfordring

IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: Vi mener, at vi har knækket koden

IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej

Chauffør Robert Laxing i sin høj-teknologiske Volvo. (Foto: Nicolai Devantier.)

Sådan ser ruten gennem Danmark ud. Kilde: Vejdirektoratet.

Det er en diset og kedelig morgen på en rasteplads i Karlslunde i udkanten af København.

Jeg venter på, at en karavane af selvkørende lastbiler dukker frem af morgentågen. Den er på vej gennem landet for at teste teknologien, der skal gøre transport enklere, hurtigere og mere miljøvenlig i fremtiden.

Den første lastbil glider ind på rastepladsen en smule forsinket på grund af, at en chauffør – en af kød og blod – kørte forkert på turen fra Malmø.

Se vores mange billeder af de førerløse lastbiler: Galleri: Se de digitale og førerløse lastbiler i Danmark

Men alle er i god behold og ved godt mod trods det truende regnvejr i horisonten.

Lastbilerne er ikke helt førerløse, men de er koblet sammen via teknologi.

I praksis styrer den første chauffør de bagvedkørende biler i en konvoj i bedste Kris Kristoffersen-stil fra filmen med samme navn.

Lastbiler, der automatisk holder afstand til hinanden, vil sikkerhedsmæssigt kunne køre tættere end de helt almindelige lastbiler.

Det giver mere plads til andre biler på vejene, sparer på lastbilernes brændstof og forurener derved mindre.

Og i dag – 30. marts – kører to rækker af den slags lastbiler – såkaldte platoons – afsted på de danske motorveje fra Malmø, over Øresundsbroen, henover Sjælland, Fyn og gennem Jylland til den tyske grænse ved Padborg.

Det endelige mål for testkørertøjerne fra Scania og Volvo er den hollandske by Rotterdam.

Helt tæt sammen
Bilerne i de to platoons på hver tre lastbiler kører med en afstand på bare 11 meter svarende til et halvt sekund.

Det lyder ikke som en sikkerhedsafstand efter færdselsloven, den er på to sekunder for almindelige billister, men det behøver de faktisk heller ikke. Mere om det senere.

Det er den første bil, der kontrollerer de efterfølgende bilers kørsel. Lastbilerne er forbundet med radar og radioforbindelse.

“Det er som at køre med en meget avanceret form for cruise control,” fortæller chauffør Robert Laxing, efter jeg er klatret op til ham i førerhuset på hans kæmpe Volvo-lastbil.

Se billederne her: Galleri: Se de digitale og førerløse lastbiler i Danmark

Teknologien kaldes da også for Adaptive Cruise Control, og er en teknologi, som med en radar kan måle afstanden til de omkringliggende biler, heriblandt de andre lastbiler, så afstanden holdes.

Lastbilerne kommunikerer også med hinanden via en teknologi kaldet Automatic Break Control, som i bund og grund sender et trådløst signal til de andre lastbiler, som automatisk bremser, når den forreste lastbil trykker på bremsen.

Det sker langt hurtigere end et menneske kan reagere bag en bremsende bil. Hvilket forklarer den meget korte afstand mellem kørertøjerne.

Princippet minder altså til forveksling om det, man møder i et tog, hvor et lokomotiv trækker og kontrollerer mange vogne.

Skal kunne køre med flere køretøjer
I dagens test er alle bilerne forsynet med en chauffør, men når teknologien er tilpasset og afprøvet, så er det altså meningen, at en chauffør med tiden kan køre med flere kørertøjer.

Ud over færre chauffører kan denne transportmetode også give en miljøforbedring.

Vejdirektoratets beregninger viser, at sådanne platoons kan spare vognmændene for seks procent brændstof per kørt kilometer per bil på motorvejene.

Udledningen af de fleste forurenende stoffer fra lastbilerne kan ligeledes reduceres med seks procent.

De tre buede linjer fortæller, at der er kontakt til de øvrige biler i karavanen. Derved kan den første bil bestemme over de andre. Når den bremser, så bremser alle. Foto: Nicolai Devantier.

Foto: Nicolai Devantier.

Tablet som kontroltårn
Teknologien viser sit synlige ansigt i form af en grafisk brugerflade på en trykfølsom skærm på en tablet, der er placeret i førerhuset.

Herfra kan chaufføren koble enhederne sammen og se, om alt er, som det skal være. Om de øvrige ligger i den ønskede slipstrøm på vejen på den 320 kilometer lange tur gennem kongeriget fra København til Padborg.

Chaufføren viser gerne sin tablet frem og klikker hjemmevant rundt i funktionerne, hvor de væsentligste er kontrol over sammenkobling og eventuelle fejlmeddelelser.

Snakken i førerhuset med den svenske chauffør Robert Laxing gav da heller ikke anledning til utryghed.

“Det har virket upåklageligt,” fortæller han.

Mange brikker
Men der er mange brikker, der skal falde på plads, fortæller pressechefen i Dansk Transport og Logistik, Morten Lindbo, der også var dukket op denne morgen for at tage et personligt blik på lastbilerne.

“Der er juridiske problemstillinger, der skal på plads, eksempelvis i horhold til ansvar, hvis der sker fejl eller ulykker,” fortæller han før bilerne er rullet ind på rastepladsen.

Han peger også på, at der fra politisk hold skal afklares en række spørgsmål.

Disse afklaringer tager traditionelt lang tid i transportbranchen, der for bare få år siden har fået digitale aflæsninger af køre- og hviletid i bilerne. Men hvor der er vilje, er der naturligvis en vej.

Juristeri og politiske beslutninger lægger dog ikke en dæmper på Robert Laxings begejstring over teknologien.

“Det er en god køreroplevelse, og det betyder meget for mig,” fortæller han denne onsdag morgen i Karlslunde, før jeg stiger ud af hans arbejdsplads, så de seks lastbiler igen begiver sig afsted mod den hollandske havneby Rotterdam.

To såkaldte platoons med tre lastbiler i hver vil ved hjælp at ny ITS-teknologi køre i forbundne konvojer med ned til et halvt sekunds mellemrum fra forskellige europæiske byer på tværs af grænserne mod et fælles endemål i Rotterdam den 6. april 2016, umiddelbart forud for det planlagte uformelle Miljø- og Transportministermøde.

Se vores mange billeder af de førerløse lastbiler: Galleri: Se de digitale og førerløse lastbiler i Danmark