Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen

Alle elsker bredbånd. Men der er ikke mange, som bliver glade ved tanken om bredbånd, der bliver langsommere, når børnene ser Ramasjang, eller som de slet ikke kan få leveret, hvor de bor.

Det ved de store teleselskaber godt. Så det er måske ikke så mærkeligt, at TDC, Telia og Telenor sidste år valgte at holde lidt igen på detaljerne, når telefirmaerne reklamerede for bredbåndsløsninger.

For alle tre firmaer har vildledt kunderne, fastslår Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

“TDC, Telia og Telenor har vildledt forbrugerne ved at love dem en hastighed på bredbånd, som de ikke kunne få. Jeg har derfor bedt selskaberne om at ændre deres markedsføring.”

Vildledte forbrugerne fem gange på et år
I alt har Forbrugerombudsmanden afgjort, at de tre teleselskaber fem gange har vildledt forbrugerne.

TDC og Telia deler den tvivlsomme ære at have flest sager om vildledning.

To gange har Forbrugerombudsmanden påpeget vildledende markedsføring hos hver af telefirmaerne sidste år.

TDC annoncerede med en hastighedsgaranti, men gjorde ikke tilstrækkeligt opmærksom på, at det gjaldt for alle kunder.

Firmaet solgte også en pakke med hastighedsgaranteret bredbånd og “trådløst internet”. Der var bare den hage ved pakken, at den trådløse forbindelse ikke kunne levere den garanterede hastighed.

Den kunne kunderne kun opnå med en kablet forbindelse.

Telia sikrede sig også en sag hos Forbrugerombudsmanden på samme måde.

En pakke med “op til”-hastigheder på bredbånd inkluderede en trådløs router, som ikke kunne levere de annoncerede hastigheder. Hastigheder som mange af Telias kunder alligevel aldrig kunne opnå på den kablede forbindelse.

Telenor viste sig at have samme praksis og reklamerede for ikke mindre end fire forskellige pakker med “op til”-hastigheder og trådløs router.

Heller ikke her kunne de trådløse routere levere den annocerede hastighed, ligesom mange af Telenors kunder slet ikke kunne få det hurtige bredbånd selv i en kablet forbindelse.

Fjernsyn eller hurtigt internet
Sidst men ikke mindst solgte Telia også en pakke med “17 tv-kanaler + 20 Mbit bredbånd”. Annoncen for pakken undlod bare at fortælle håbefulde kunder, at bredbåndshastigheden faldt, når man benyttede IPTV.

Alle sagerne blev taget op sidste år, men de sidste af dem er først for nylig blevet afgjort.

Derfor har Forbrugerombudsmanden af “pædagogiske årsager” samlet til bunke og sendt en samlet opgørelse over sagerne ud på én gang.

Håbet er, at både branchen og forbrugerne bliver mere opmærksomme i fremtiden.

“Hastigheden har stor betydning for forbrugerne, når de vælger bredbånd. Derfor er det vigtigt, at teleselskaberne giver korrekte oplysninger om den i deres markedsføring” lyder det fra Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

Retningslinjerne består
Repræsentanter fra telebranchen diskuterede netop retningslinjerne for markedsføring af bredbånd med en række forbruger- og erhvervsorganisationer i juni sidste år.

På mødet blev det besluttet, at retningslinjerne ikke skal ændres.

Læs også: 100 Mbit bredbånd i Danmark er femdoblet på et enkelt år – Men der er et men….

Er du træt af at høre om velsignelserne ved cloud computing og it-skyen?. Så fortvivl ikke.

Efter omkring 10 års cloud-snak er skyen ved at blive en helt naturlig del af ethvert it-setup – fra computeren hjemme på skrivebordet, din mobiltelefon, dankortautomaten i supermarkedet til virksomheders store komplekse it-systemer med netværk, databaser og kontorsoftware.

Mere og mere af stadset bindes sammen i skyen via en eller flere teknologiske platforme.

Men efterhånden, som cloud-dyret sætter sine duftspor rundt om i den digitale verden, kommer vi paradoksalt nok til at høre mindre til det.

En naturlig del
Fra en tid, hvor store og små it-firmaer har markedsført sig på cloud, er vi på vej til en situation, hvor cloudteknologi er en helt naturlig del af det setup, som kunderne bliver præsenteret for, når en leverandør tegner og fortæller om, hvordan man vil løse de opgaver, kunden står overfor.

Sagt på en anden måde: Det er efterhånden indlysende, at man ikke kan sælge it-ydelser, uden at cloud-teknologi er en del af ens arkitektur.

Derfor er trangen til at tale særskilt om cloud på retur.

Just do it, som sloganet lyder fra en kendt producent af gymnastiksko.

Kigger man 10 år tilbage, er det ikke helt uretfærdigt, hvis man påstår, at mange af de glade cloud-budskaber, som gennem tiden er kommet fra it-leverandører og -producenter, har været præget af for meget teknologisnak, lidt for meget øregas fra marketingafdelingerne, og alt for lidt fokus på de opgaver, man kan løse for kunderne.

Tak, Lenovo
I denne uge tog den kinesiske hardwareproducent Lenovo konsekvensen af udviklingen.

Lenovo nedlægger sin cloud-division og spreder de enkelte cloud-produkter ud over koncernens tre øvrige produktdivisioner for pc’er/devices. mobilitelefoner og datacenter/serverprodukter.

Nu er det sjældent, at vi her på Computerworld gør et stort nummer ud af en organisationsændring i en af de globale it-koncerner.

Men for it-Danmark der er grund til at bruge lidt tid på at tænke over, hvad nyheden fra Lenovo er udtryk for.

Læs også: Lenovo nedlægger hele cloud-divisionen

Oven på resterne af Lenovos “gamle” cloud-division er det nemlig planen at opbygge en særskilt afdeling for innovation, som skal skabe de produkter, resten af butikken skal sælge videre i de kommende år.

Lige som mange andre it-mastodonter og -dinosaurer har Lenovo erkendt, at det er svært at bedrive innovation i en stor og ofte bureaukratisk koncern.

Derfor skal den nye innovationsafdeling også være med til finansiere og nurse start up-firmaer – såkaldte spinoffs – som man så håber på vil levere de nye teknologier, som man skal bygge på i fremtiden.

Cloud i sig selv er mange – og mange forskellige – ting. Software as a Service, Platform as a Service, Infrastructure as a service er de tre mest benyttede navne for det kære barn.

Men innovation – eller produktudvikling, som det engang hed – sker som bekendt ikke bare indenfor cloud.

Kunstig intelligens (AI), internet of things (IoT), big data og sikkerhed er fire andre felter i it-verdenen, som kan vise sig at få meget større betydning end den ombejlede sky.

Cloud er meget mere end teknologi
Naturligvis er cloud et fænomen, som også i de kommende år vil få stor betydning for både it-branchen, virksomheder og os alle sammen som verdensborgere.

Firmaer som Microsoft, IBM, Apple Google og Amazon har satset store dele af husholdningsbudgetterne på at udvikle cloud-tjenester.

Det samme gør sig gældende for hæderkronede it-giganter som HP, Dell og Oracle for nu at nævne et par stykker.

Også de mere ydmyge it-leverandører bruger penge og energi på at omlægge deres forretning fra traditionelt salg af hardware, software og løsninger til clouden.

Pointen er, at cloud er meget mere end teknologi.

Cloud er en forretningsmodel, som skal komme kundernes krav om fleksbilitet og skalerbare løsninger i møde.

Det er det it-folk mener, når de taler om “transformation” – et andet af branchens meget brugte buzzwords for tiden.

Der sker nemlig som nævnt en hel masse andet og mere i it-branchen end cloud – både når vi taler om teknologi og om den måde man driver forretning på.

Cloud er først og fremmest en måde at bringe mere og mere avanceret teknologi ud til kunderne.

Men ude hos kunderne er alt ved det gamle.

Her handler det ikke om produkter og teknologi men derimod om at levere løsninger, der løser konkrete opgaver og understøtter ens forretning.

Og i det spil er det ikke længere nok at stange en internetopkobling og en pc ud til sine medarbejdere og starte en server op nede i kælderen.

Læs også:

Microsoft lover vild vækst på cloud-markedet

Cisco omorganiserer kæmpe-division med 25.000 ansatte – topchef ryger ud ad vagten

Når du første gang bevæger dig ud i det sneklædte New York, så føler du med det samme, at stemningen er iskold og dyster.

En virus har ramt byen, og det meste af befolkningen er gået til.

De få, der stadig er i live i byen, har enten barrikaderet sig inde i huse, eller er blevet til nådesløse og/eller lettere forstyrrede tyveknægte og voldsmænd.

Byen skal reddes fra banditternes kløer, og de mange mennesker der gerne vil kapitalisere på samfundets forfald, skal helst ende i grøften.

Det er hvad The Division handler om, og det kan gøres sammen eller hver for sig.

Spillet er nemlig et lidt anderledes MMO, i det man faktisk kan gå “lone wolf” igennem det meste af spillet, og stadig klare sig fint.

Det er dog sjovest når man er flere, og følelsen af sammenhold er en stærk katalysator for spillets vedholdenhed.

Coversystemet fungerer fremragende

RPG-elementerne er meget tydelige (som forventet), og din karakter kan støbes efter din foretrukne spillestil:

DPS-rytteren der skal smadre alt, Medic-typen der holder folk i live, eller Tech-nørden der bruger gadgets der passer til enhver situation (der er selvfølgelig variationer til setups, men de førnævnte er hovedidéerne bag).

Man kan endvidere specialisere sig yderligere gennem sit valg af våben, da der kan smides alt fra sigtekorn til lasersigte og større magasiner på de fleste geværer.

Det gør, at man kan tilpasse sit våbenlayout til sin spillestil – og det virker.

Men for alt det fede der findes af kosmetisk udstyr og vilde våben, så kan man undre sig over, hvorfor man sådan set kun kan vælge imellem ganske få ansigter – og endnu færre frisurer.

Det gør figurerene ganske skabelonskårede at se på.

Det er træls, for at sige det ligeud, men heldigvis ikke en deal breaker.

Psst, Ubisoft, tilføj lige nogle flere valgmuligheder.

Når du drager i kamp, så er det en helt fantastisk fornemmelse at smide sin karakter i dækning.

Der er en tilfredsstillende tyngde, når skulderen knalder ind på overfladen, og når der skydes, kan man føle våbenets kraft – også på trods af, at fjenderne til tider suger et helt magasin til sig, inden de dejser om.

I det hele taget, så er det helt ustyrligt underholdende at pløkke fjenderne – om det er på afstand med sniper, eller lige i fjæset med en shotgun.

Netop fjenderne er det, som man ofte hører klager om i disse dage.

“Der er ikke nok variation” bliver der råbt ud.

Men det er faktisk fint, efter min mening.

Her er jeg bare glad for, at der ikke er hvileløse zombier der render rundt i alle mulige afskygninger, og påfører dommedagsscenariet endnu et sci-fi twist.

The Dark Zone byder på intens interaktion spillerne imellem

Levels er selvfølgelig også en del af spillet.

Der er to forskellige levels, du kan stige i: Almindelig character level, som man kommer op igennem via historien og missioner, og Dark Zone-levels, der kun kan stiges – og faldes – i, gennem deltagelse i Dark Zone området.

Det sidstnævnte område er især der, hvor The Division bliver spændende.

Her er spillere efterladt til sig selv, og man kan derigennem danne grupper med fremmede, eller skyde sine venner, mens man ihærdigt kæmper om det bedste loot i spillet.

Det er også her, at “endgame” indtil videre finder sted, da man kommer ud for de mest interessante genstande og oplevelser i Dark Zone.

Hele verdenen som Ubisoft har skabt i The Division, er fyldt med ting der skal opdages.

Små skænderier mellem borgere på gaden, sidemissioner, der giver indblik i byens hændelser, redningsaktioner og meget andet.

Det er typisk proppet Man skal ikke forvente nogen unik fortælling, og der er heller ikke mange (læs: ingen) nyskabende idéer der ligger til grund for spillets kerne.

Det, der dog er at finde, er en fantastisk sammenstøbning af MMO og third-person-shooter genrene, der giver et solidt slutprodukt, der uden tvivl fortjener din opmærksomhed. Selve historien er fin, og Dark Zone byder på uhyggeligt intense øjeblikke spillerne imellem.

Det er længe siden at jeg har haft så meget sjov i et spil, der faktisk i bund og grund er så ensformigt.

Læs også: Anmeldelse: Skæbnetimen for Destiny

Seneste opdatering: Computerworld erfarer: IBM Danmark fyrer 160 medarbejdere onsdag

Et ukendt, større antal medarbejdere hos IBM Danmark bliver afskediget onsdag formiddag.

Det fremgår af af et nyhedsbrev fra Den Faglige Personaleforening i IBM, som Computerworld er kommet i besiddelse af.

“Som I sikkert allerede har hørt via mail her til formiddag (tirsdag, red.) fra Henrik Bodskov, så vil IBM Danmark i morgen onsdag afskedige et større antal medarbejdere,” lyder det i nyhedsbrevet fra personaleforeningen, der videre skriver:

“Det finder vi i Den Faglige Personaleforening meget beklageligt, men tager dette til efterretning og fokuserer på fremadrettet at supportere vores medlemmer i denne svære situation.”

Bliver ikke fritstillet
Medarbejderne i IBM Danmark er blevet orienteret om, hvordan afskedigelserne kommer til at finde sted:

“De berørte medarbejdere vil denne gang blive informeret via Notes mail onsdag morgen kl 9, en skriftlig afskedigelse med posten, opfulgt af en senere samtale med deres nærmeste leder.”

“Denne gang er der også væsentlig ændrede vilkår for afskedigelserne i forhold til tidligere års masseafskedigelser.”

“Således vil der ikke blive tilbudt fritstilling i opsigelsesperioden, ligesom der heller ikke tilbydes extraordinær fratrædelses godtgørelse ud over funktionær lov godtgørelse samt Bilag-2 godtgørelse, til dem der er berettiget til bilag-2 godtgørelse,” kan man læse i nyhedsbrevet.

Det fremgår også af dokumentet, at både repræsentanter fra personaleforeningen, HK og samarbejdsudvalget har været indbudt til forhandlinger med ledelsen.

“Der har dog ikke kunne opnåes enighed omkring vilkår for afskedigelserne,” oplyses det.

IBM Danmark bekræfter over for Computerworld, at der finder afskedigelser sted i dag, onsdag.

IBM’s store transformation
Før påske var der vedvarende rygter om en ny stor fyringsrunde i IBM globalt.

Selvom IBM Danmark dengang ikke ønskede at udtale sig til Computerworld, er det ikke overraskende, at der både globalt og lokalt finder afskedigelser sted i IBM.

IBM’s meget omfattende omstillingen til nye forretningsområder har, som vi har skrevet, en konsekvens i forhold til de medarbejdere, der primært har gjort karriere med udgangspunkt i de forretningsområder og teknologier, der nu erstattes af noget nyt hos it-giganten.

Læs også: Efter nye rygter om afskedigelser i IBM: Her er situationen for medarbejderne

Stor udskiftning af medarbejdere
IBM havde i årene 2010 til 2013 426.000 til 431.000 ansatte på globalt plan. Ved udgangen af 2014 havde IBM på globalt plan pludselig kun 379.592 ansatte.

Det var et fald på over 51.000 medarbejdere i forhold til året før og altså i det hele taget et markant lavere antal ansatte i forhold til bare få år tidligere.

Ved udgangen af 2015 lå IBM’s globale medarbejderstyrke på 377.757 ansatte, et beskedent fald i forhold til året før.

Bag det tal gemmer der sig dog en interessant historie. IBM ansatte ifølge blandt andre Business Insider 70.000 nye medarbejdere i 2015.

Eftersom antallet af medarbejdere stort set ikke ændrede sig, er op imod 70.000 medarbejdere i IBM på et enkelt år blevet skiftet ud.

Det er medarbejdere, der ufrivilligt eller frivilligt har forladt IBM og er blevet erstattet af nye folk med nye kompetencer. Det er også sket ved opkøb af virksomheder, men det ændrer ikke ved, at medarbejderstaben i IBM ændrer profil.

Læs mere om IBM’s store transformation her.

Situationen i Danmark
Også i Danmark er der blevet færre ansatte i IBM, og her er en stor del af forklaringen også IBM’s omstilling.

I IBM Danmark har der været tale om en konstant nedgang i antal ansatte siden 2008, hvor der var 4.740 ansatte i selskabet. Det var faldet til 2.556 ansatte i 2014.

Det danske 2015-regnskab er endnu ikke offentliggjort.

Seneste opdatering: Computerworld erfarer: IBM Danmark fyrer 160 medarbejdere onsdag

Læs også:

Efter nye rygter om afskedigelser i IBM: Her er situationen for medarbejderne

Rygte: Presset IBM på vej med stor fyringsrunde: Tusindvis skal fyres

Foto: BBC.

Nu begynder British Broadcasting Corporation, nok bedre kendt som BBC i samarbejde med en række partnere at sende en lille computer ud til en million elever i de britiske skoler.

I løbet af 2016 få de mange engelske børn en Micro Bit-enhed med den bagtanke, at de skal lære at skrive kode.

Den lille computer er således en del at et kæmpe undervisningsprojekt i England.

I første omgang skal den leveres til syvendeklasses-elever, men indenfor kort tid kommer Micro Bit også på hylderne i pc-forretninger, så alle interesserede kan erhverve en lille computer.

Fire gange fem centimeter
Micro Bit er bare fire gange fem centimeter stor, men chippen rummer en fuldt fungerende computer i bedste Raspberry Pi-stil.

I sammenligning med Raspberry Pi er der dog tale om en noget lettere beregningsenhed.

På det tændstiksæskestore kort sidder en 16MHz, 32-bit ARM Cortex M0-processor, der er den mindste, som firmaet bygger, samt 256 kilobyte flash-hukommelse og 16 kilobyte ram.

I stedet for mange beregninger har BBC i stedet fokuseret på at skabe en sjov enhed, der kan eksperimenteres med eksempelvis som kontrolenhed i Internet of Things-enheder.

Micro Bit har eksempelvis 25 programmerbare led-pærer, to programmerbare knapper og har indbygget accelerometer, USB-port, Bluetooth LE og fem ind- og udgange, der kan tilsluttes med krokodillenæb.

Computeren forsynes med strøm via USB-stikket eller via en AA-batteriadapter.

Foto: BBC.

Enheden kommer med en stribe værktøjer og guider som skolebørn – eller nysgerrige voksne – kan benytte til at lære at programmere.

Blandt andet et grafisk Javascript-miljø, et Pyhton-program samt Microsoft Block Editor og Microsoft Touch Develop.

I første omgang er det eleverne i syvende, der løber afsted med Micro Bit, men enheden skal også sælges i løs vægt.

Hvad prisen bliver, er endnu uklart, men mon ikke den kommer til at ligge under Raspberry Pi Zeros 35 kroner.

Læs mere om den her: Ny ekstremt billig computer klar: Raspberry Pi Zero koster blot 35 kroner – og den fungerer

Du kan også læse mere om hele Micro Bit-projektet her.

Læs også:
Revolutionerende lommecomputer: Sådan bringer Raspberry Pi programmering ned i øjenhøjde

Raspberry Pi dumper prisen med en helt ny model

Windows 10 og Raspberry Pi skal sælges sammen i startpakke

Ny ekstremt billig computer klar: Raspberry Pi Zero koster blot 35 kroner – og den fungerer

Senioranalytiker, Morten Imsgard, Sydbank. Foto: Sydbank

Det er ikke nogen hemmelighed, at teleselskaber i hele verden er glade for roamingtakster:

Avancen har været enorm, når turister og erhvervsrejsende har ringet hjem, sms’et og surfet på mobilen.

For enorm, mener EU, som efter en længere årrække nu er ved helt at afvikle roamingtakster indenfor unionens grænser.

Næste skridt på den vej kommer 30. april, når maksimumtaksterne får endnu et nøk nedad, før roaming helt afskaffes i 2017.

Det betyder millioner for teleselskaberne, forklarer senioranalytiker hos Sydbank, Morten Imsgard.

“Ingen teleselskaber synes, at det er en god ide, for det ødelægger et lukrativt indtjeningsområde. Forbrugerne får glæde af det, og selskaberne taber penge. Det har ikke fyldt voldsomt meget i den danske telebranche, men det er stadig flere hundrede millioner, der forsvinder.” forklarer han.

Alene hos TDC betyder roamingtaksterne hvert år en indtjening på mere end 200 millioner.

Kunderne skal forbruge mere
Der findes ikke en virksomhed i verden, som vil se passivt til, imens gyngerne lukker, uden at lokke kunderne over på karussellerne.

Spørgsmålet er så, hvordan karussellen skal se ud for de danske teleselskaber.

“Over tid vil man nok forsøge at flytte den tabte indtjening et andet sted hen, men på kort sigt vil det selvfølgelig betyde billigere telefoni i udlandet. Men vi kan nok være sikre på, at det bliver strikket sammen, så pengene kommer ind igen,” vurderer Morten Imsgard.

Senioranalytikeren regner blandt andet med, at de lavere priser vil føre et til et øget forbrug, som igen vil betyde flere kroner i kassen hos teleselskaberne.

“En af mulighederne er, at et øget forbrug i udlandet løfter det samlede forbrug, så et større del af forbrugerne rammer loftet på specielt data. Nu, hvor festen på roaming er forbi, skal forbrugerne vendes til at bruge så meget data, at de skal købe mere end deres månedlige abonnement giver.”

Flere spillere på markedet bruger allerede den strategi, understreger Morten Imsgard.

“Vi kan se, at et firma som “3″ har oplevet, at kunderne bruger mobilen i udlandet langt mere end tidligere.”

Teleselskaberne skal ud over telebranchen
Tabet af de mange roaming-millioner er blot det seneste tegn på, at teleselskaberne skal til at finde andre indtægtskilder end telemarkedet, mener Morten Imsgard.

“Det kommer i en periode hvor flere aktører har svært ved at strikke en indtjeningsmæssig holdbar forretning sammen. Men det er ikke et chok for dem. TDC sidder jo på en meget stor del af den samlede indtjening specielt indenfor mobiltelefoni, så de andre aktører har meget svært ved at lave en forretningsmodel der giver indtjening.”

Derfor er det de teleselskaber, der kan genopfinde det produkt de sælger til kunderne, som kommer til at klare sig bedst fremover.

“Teleselskaberne skal hver dag arbejde på ikke at ende som leverandør af adgang. Et teleselskab er ikke meget værd, hvis de kun leverer adgang til internet eller en telemast,” mener Morten Imsgard.

For efterhånden kan man altid finde en bedre pris på minutter og mobil-data hos et andet selskab. Så der skal andre boller på suppen, hvis man skal beholde kunderne i butikken.

“Vi ender med, at det er ligegyldigt at tale om megabyte og minutter. På et tidspunkt skal man hellere tale med kunderne om, hvad de ellers kan få udover det. Vi kommer til at se en industri, hvor samarbejdsaftaler og rettigheder er mere interessante,” lyder det fra Morten Imsgard.

TDC præsenterer: Superligaen
Selskaberne skal til at tænke stort. For det handler om at levere en eksklusiv vare, som alle vil have forklarer Morten Imsgard.

“Forestil dig at TDC har rettighederne til at vise Superligaen. Det ville kunne flytte kunder.”

Men hvorfor er alle teleselskaberne så ikke hoppet på den galej for længst?

“Skal teleselskaberne købe sportsrettigheder, er det en helt anden forretning end i dag. De store spillere er gået ombord, men ikke helhjertet. For den etablerede branche er hunderæd for, at deres kerneprodukt bliver ligegyldigt.”

De små tør godt
De nyere spillere på markedet er derimod ikke bange for at forsøge sig med en anderledes forretningsmodel. Morten Imsgard peger blandt andre på en af de helt nye aktører, som har lugtet lunten.

“Sidste nye skud på stammen er jo Plenti som tilbyder et abonnement med forskellige indholdsmæssige aspekter og ikke fokuserer på telefonidelen. Et lille selskab som Plenti har intet at tabe på at gå planken ud på det.”

Omvendt er der også fordele at finde for en gigant som TDC, hvis firmaet tør at prøve den nye forretningsmodel af.

“TDC har en fordel i at kunne krydssælge sine produkter og kan udnytte sin distributionskraft til at forhandle aftaler med rettighedshavere,” vurderer Morten Imsgard.

Læs også:
Microsoft vil sælge mobildata til Windows 10-brugerne

Se hvad du kan spare: Så meget koster det at ringe og surfe i EU næste år

Elektronikkæden Fona har sat gang i første bølge af butikslukninger som følge af den dybe krise, som i januar udløste betalingsstandsning i Fonas moderselskab F Group.

Henover påske har otte Fona-butikker reklameret med rabatter på op til 70 procent for at få tømt hylderne inden butikkerne for sidst gang lukker og slukker.

Det drejer sig om tre butikker i Københavnsområdet – Amager Centret, Hvidovre og Nørrebro – og yderligere fem butikker i det jyske: Viborg, Fredericia, Horsens, Holstebro og City Vest ved Aarhus.

I slutningen af februar annoncerede Fona, at i alt 25 ud af kædens 56 butikker stod foran lukning.

Samtidig fik omkring 300 medarbejdere at vide, at de ville miste deres job.

Udover de nævnte otte butikker rammer lukningerne i Glostrup Center, Valby, Lyngby Storcenter, Albertslund, Nørreport, Herlev, Taastrup, Strøget i Aarhus, Hellerup, Ringsted, Farum, Køge, Holbæk, Odense C, Aalborg Storcenter, Vejle og Sønderborg.

Læs mere her: Kæmpe fyringsrunde i Fona – 25 butikker lukker

Fona har endnu ikke sat præcis dato på hvornår hver enkelt af de 25 butikker for sidste gang lukker og slukker. Computerworld henvendelser til F Group om sagen har hidtil været forgæves.

Fona har siden 1. februar været i betalingsstandsning, mens der arbejdes på at rekonstruere selskabet.

Undervejs er det sluppet ud, at der forhandles med flere interesserede købere, som måske/måske ikke vil overtage resterne af den kriseramte butikskæde.

Lykkes det ikke at finde en investor, der vil drive Fona videre, vil det formentlig udløse en konkurs, som vil koste yderligere 600-700 medarbejdere jobbet.

Læs også:

Er fyringsrunde og butikslukninger nok? Slagsmålet om Fonas fremtid er langt fra slut

På besøg i tre Fona-butikker: Fire kunder købte tilsammen én cd og ét iPhone-cover

Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Elektronikkæden Fona har sat gang i første bølge af butikslukninger som følge af den dybe krise, som i januar udløste betalingsstandsning i Fonas moderselskab F Group.

Henover påske har otte Fona-butikker reklameret med rabatter på op til 70 procent for at få tømt hylderne inden butikkerne for sidst gang lukker og slukker.

Det drejer sig om tre butikker i Københavnsområdet – Amager Centret, Hvidovre og Nørrebro – og yderligere fem butikker i det jyske: Viborg, Fredericia, Horsens, Holstebro og City Vest ved Aarhus.

I slutningen af februar annoncerede Fona, at i alt 25 ud af kædens 56 butikker stod foran lukning.

Samtidig fik omkring 300 medarbejdere at vide, at de ville miste deres job.

Udover de nævnte otte butikker rammer lukningerne i Glostrup Center, Valby, Lyngby Storcenter, Albertslund, Nørreport, Herlev, Taastrup, Strøget i Aarhus, Hellerup, Ringsted, Farum, Køge, Holbæk, Odense C, Aalborg Storcenter, Vejle og Sønderborg.

Læs mere her: Kæmpe fyringsrunde i Fona – 25 butikker lukker

Fona har endnu ikke sat præcis dato på hvornår hver enkelt af de 25 butikker for sidste gang lukker og slukker. Computerworld henvendelser til F Group om sagen har hidtil været forgæves.

Fona har siden 1. februar været i betalingsstandsning, mens der arbejdes på at rekonstruere selskabet.

Undervejs er det sluppet ud, at der forhandles med flere interesserede købere, som måske/måske ikke vil overtage resterne af den kriseramte butikskæde.

Lykkes det ikke at finde en investor, der vil drive Fona videre, vil det formentlig udløse en konkurs, som vil koste yderligere 600-700 medarbejdere jobbet.

Læs også:

Er fyringsrunde og butikslukninger nok? Slagsmålet om Fonas fremtid er langt fra slut

På besøg i tre Fona-butikker: Fire kunder købte tilsammen én cd og ét iPhone-cover

Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

“Risikoen for it-angreb er tårnhøj – det har aldrig været sværere at forudsige, hvordan et angreb vil finde sted. Er uheldet samtidig ude og et angreb lykkes, kan der ofte gå mere end 100 dage, før det opdages.” 

Det er budskabet fra John Dyer, cyber security account director hos Darktrace. 

Derfor bør din it-sikkerhedsløsning fokusere på afvigende adfærd uanset om det drejer sig om brugere, devices eller services. 

Men hvordan gør du det i praksis?

Det – og mange andre vigtige råd – får du, når John Dyer og en række andre spændende oplægsholdere går på talerstolen på den gratis Computerworld Summit-konference, der finder sted 13. april i København.  

Kom og hør blandt andet oplæg fra Volvo, Adobe, Huawei og Citrix.

Læs mere om Computerworld Summit og om hvordan du sikrer dig en gratis billet her.

På Summit 2016 kan du desuden møde de nye trends inden for digital innovation, disruption, data analytics, sikkerhed og mobility. Computerworld Summit klæder dig på til din digitale rejse.

Det får du også på Computerworld Summit:

- Inspiration til must-have indholdet af din digitale strategi anno 2016.

- Ideer til effektivt og sikkert at håndtere EU-forordninger, national lovgivning, ISO-standarder og et øget topledelses- og mediemæssigt fokus på sikkerhed og compliance.

- Keynote ved Volvos vice president for Consumer IT Services, Peter Lorentzon, om Volvo anvendelse af digitalisering  – både strategisk og operationelt.

- Innovator og iværksætter Mark Curtis’ keynote om, hvad forbrugere og kunder forventer af dine services og produkter – og hvordan du skal forberede din organisation til en verden med utallige interfaces, devices og typer af interaktion.

…alt sammen mens du plejer dit it-netværk og skaber nye relationer blandt Summits 500 it-professionelle deltagere. 

Antallet af pladser er begrænset. Konferencen er forbeholdt it-beslutningstagere og slutbrugere. 

Læs mere om Computerworld Summit og om hvordan du sikrer dig en gratis billet her.

Partnere på Computerworld Summit 2016