Der findes mange it-kriminelle, som ønsker at rippe dig for penge, dine data eller det, der er værre.

Ofte sker det ved at lokke dig til at installere et program på din computer, som herefter overtager kontrollen, eller krypterer hele systemet for at kræve en løsesum.

Og det samme kan ske på din smartphone.

Men hvis du bruger sund fornuft og holder dig fra at ændre en bestemt lille indstilling i din Android-telefons indstillinger, kan du føle dig ret så sikker.

Måden du undgår det på, er ved at undlade at installere apps, der ikke kommer fra Googles Play Store.

Alt efter hvilken telefon du har, ligger indstillingen lidt forskellige steder.

Oftest finder du den dog under Indstillinger > Sikkerhed > “Ukendte kilder”. Sørg for at feltet er slået fra, så du ikke kan installere apps fra andre butikker end Play Store.

Menuen ser forskellig ud fra telefon til telefon, men menuen med “ukendte kilder” vil ofte ligge i Sikkerhedssektionen. Her ses det på en Samsung Galaxy S6 Edge. Foto: Morten Sahl Madsen

Stol ikke på ukendte kilder
Det lyder banalt bare at undgå at installere apps udenfor Googles butik, men det er et kendt trick fra de it-kriminelle.

Nogle ondsindede pop-up beskeder såsom en flash player update, som ikke-rutinerede smartphonebrugere kan tro er ægte, vil overbevise dig om at slå feltet fra for at installere “flash-opdateringen”, hvorefter malware vil stjæle dine kreditkortoplysninger. 

For langt størstedelen af al malware florerer uden for Googles butik.

Sikkerhedstjenesten Avast fortalte i december, at størstedelen af al malware finder du i tredjepartsbutikker, som du ofte ser i Kina eller Rusland.

Butikkerne indeholder ofte gratis udgaver af apps, der koster penge i Googles Play Store, men til gengæld kan din Android telefon få sig en rigtig slem dataforkølelse i form af ransomware eller virus.

Den almindelige Android-bruger henter kun apps fra Googles Play Store, men bliver du af en app, hjemmeside eller mail opfordret til at ændre “Ukendte Kilder”-feltet, så vær på vagt. Med mindre du virkelig stoler på afsenderen, bør du lade være.

Google beskytter dig… næsten
Android er den mobilplatform, hvor der er mest malware, men holder du dig i Googles fold, i Google Play Store, så kan du føle dig sikker.

I hvert fald mere sikker, end hvis du hentede apps udefra.

For Google har også oplevet, at der slipper apps igennem med skadelig kode, men det er et fåtal.

På iOS kontrolleret apps i Apples App Store i højere grad end hos Android, og derfor er der også færre eksempler på malware til iOS.

Der har dog været eksempler på malware i butikken, hvor app-udviklere har fået inficeret sine apps via en bagdør i en modificeret version af udviklingsprogrammet Xcode.

Apple har dog fjernet de inficerede apps.

Læs også: Apples App Store ramt af malware: Apple fjerner malware-inficerede apps

Har du oplevet at få en virus på din smartphone? Hvordan skete det, og hvad gjorde du efterfølgende?

Der har stået meget dårligt om SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice – de seneste par år.

Kritikken har blandt andet gået på, at SKI kun har været for de store, i det man i flere tilfælde har sat nogle krav, der har været så høje, at det reelt kun er større virksomheder, der kan slippe igennem nåleøjet og overhovedet få lov til at byde.

Det er en kritik, som jeg mener er forholdsvis berettiget, og som SKI bør tænke på i sine fremtidige udbud.

Men SKI skal også have ros, når organisationen gør noget godt.

SKI genudbød somm måske vigtigste rammeaftale SKI 02.19 ASP/Cloud i december for et år siden.

Det er en gigantisk rammeaftale, hvor det offentlige har mulighed for at købe såkaldte ASP (Application Service Provider) og/eller cloud-servicer ind.

Måden, som aftalen blev skruet sammen på, gjorde, at både de helt store “usual suspects” som KMD og CSC selvfølgelig kom med på aftalen, men også, at en række mindre spillere især indenfor cloud-delen har fået mulighed for at komme på aftalen og dermed kunne sælge til det enorme offentlige marked.

I praksis foregår det ved at levere deres tjenester ind via en af de lidt større virksomheders servicesortiment, hvor de mindre spillere fungerer som partnere eller underleverandører.

Inden træerne vokser ind i himlen, skal vi huske, at det ikke er helt så enkelt, som det lyder, for de mindre spillere, da processen mod at blive en del af de større virksomheders sortiment godt kan være lang og snørklet.

For først og fremmest skal man jo have en service, der er egnet til det offentlige.

Derefter skal man finde en leverandør, der vil tage én under sine vinger inden for det område, som den mindre virksomhed opererer i.

Så skal man have forhandlet præmisserne og de økonomiske områder af, og så skal man jo også lige vinde en plads på rammeaftalen i SKI-udbuddet.

Den naturlige skepsis vil også være, hvordan kan det lade sig at gøre at udarbejde en offentlig rammeaftale, der formentlig skal køre i fire år i alt, på noget så agilt som ASP og cloud-servicer.

Der dukker jo hele tiden nye funktionaliteter og servicer op.

Er det ikke blot skønne spildte kræfter at ofre tid og ressourcer på at komme på rammeaftalen, for den er vel nærmest forældet inden den træder i kraft?

Her har SKI gjort en (for mig at se) genistreg.

Man har indført muligheden for det, som kaldes addition af nye servicer.

Grundtanken er, at hvis man har konkurrenceudsat en given service, så kan man få adderet en ny service, givet at denne service har en væsentlig del af den grundlæggede funktionalitet fra den allerede konkurrenceudsatte service med.

Forvirret? Ja det er ikke helt enkelt, men SKI har selv følgende eksempel:

“Leverandøren tilbyder en traditionel sagsbehandlingsløsning (A). Sagsbehandlingen foregår typisk ved at sagsbehandleren og borgeren mødes fysisk på sagsbehandlerens adresse, hvor sagsbehandleren manuelt dokumenterer forløbet af mødet i leverandørens løsning.

Markedet efterspørger digitalisering og automatisering af de manuelle processer i sagsbehandlingen. Leverandøren ønsker derfor at kunne tilføje (addere) en nyudviklet service (B) denne service indbefatter ud over sagsbehandlingsdelen også mulighed for at sagsbehandleren og borgeren kan holde møde via tele eller videokonference, der med “voice to mail” funktionalitet dokumenterer mødets aftaler mm. i sagsbehandlingsløsningen.”

Og så er det jo soleklart

Det sidste man så må spørge sig selv om er: Fungerer det så i praksis?

Og til det må svaret være, ja, det gør det faktisk.

Jeg har kendskab til adskillige nye servicer på aftalen – eksempelvis Dropbox.

Til gavn for naturligvis virksomhederne, men så sandelig også til gavn for det offentlige og i sidste ende os alle sammen som borgere, da det offentlige nu kan få indkøbt innovative og nyskabende servicer.

Dermed er det rent faktisk lykkedes SKI at strikke en it-aftale sammen, der:

1. tilgodeser de større og til en vis grad de mindre leverandører til det offentlige marked.

2. Sikrer,at nye innovative servicer kan adderes over en kontraktperiode på fire år.

Og det er da ikke så ringe endda.

Det vil blive spændende for alle os som følger blandt andet SKI fra sidelinien, om SKI kan fortsætte i dette spor, eller om det blot er en enlig “udbudssvale”.

Der har stået meget dårligt om SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice – de seneste par år.

Kritikken har blandt andet gået på, at SKI kun har været for de store, i det man i flere tilfælde har sat nogle krav, der har været så høje, at det reelt kun er større virksomheder, der kan slippe igennem nåleøjet og overhovedet få lov til at byde.

Det er en kritik, som jeg mener er forholdsvis berettiget, og som SKI bør tænke på i sine fremtidige udbud.

Men SKI skal også have ros, når organisationen gør noget godt.

SKI genudbød somm måske vigtigste rammeaftale SKI 02.19 ASP/Cloud i december for et år siden.

Det er en gigantisk rammeaftale, hvor det offentlige har mulighed for at købe såkaldte ASP (Application Service Provider) og/eller cloud-servicer ind.

Måden, som aftalen blev skruet sammen på, gjorde, at både de helt store “usual suspects” som KMD og CSC selvfølgelig kom med på aftalen, men også, at en række mindre spillere især indenfor cloud-delen har fået mulighed for at komme på aftalen og dermed kunne sælge til det enorme offentlige marked.

I praksis foregår det ved at levere deres tjenester ind via en af de lidt større virksomheders servicesortiment, hvor de mindre spillere fungerer som partnere eller underleverandører.

Inden træerne vokser ind i himlen, skal vi huske, at det ikke er helt så enkelt, som det lyder, for de mindre spillere, da processen mod at blive en del af de større virksomheders sortiment godt kan være lang og snørklet.

For først og fremmest skal man jo have en service, der er egnet til det offentlige.

Derefter skal man finde en leverandør, der vil tage én under sine vinger inden for det område, som den mindre virksomhed opererer i.

Så skal man have forhandlet præmisserne og de økonomiske områder af, og så skal man jo også lige vinde en plads på rammeaftalen i SKI-udbuddet.

Den naturlige skepsis vil også være, hvordan kan det lade sig at gøre at udarbejde en offentlig rammeaftale, der formentlig skal køre i fire år i alt, på noget så agilt som ASP og cloud-servicer.

Der dukker jo hele tiden nye funktionaliteter og servicer op.

Er det ikke blot skønne spildte kræfter at ofre tid og ressourcer på at komme på rammeaftalen, for den er vel nærmest forældet inden den træder i kraft?

Her har SKI gjort en (for mig at se) genistreg.

Man har indført muligheden for det, som kaldes addition af nye servicer.

Grundtanken er, at hvis man har konkurrenceudsat en given service, så kan man få adderet en ny service, givet at denne service har en væsentlig del af den grundlæggede funktionalitet fra den allerede konkurrenceudsatte service med.

Forvirret? Ja det er ikke helt enkelt, men SKI har selv følgende eksempel:

“Leverandøren tilbyder en traditionel sagsbehandlingsløsning (A). Sagsbehandlingen foregår typisk ved at sagsbehandleren og borgeren mødes fysisk på sagsbehandlerens adresse, hvor sagsbehandleren manuelt dokumenterer forløbet af mødet i leverandørens løsning.

Markedet efterspørger digitalisering og automatisering af de manuelle processer i sagsbehandlingen. Leverandøren ønsker derfor at kunne tilføje (addere) en nyudviklet service (B) denne service indbefatter ud over sagsbehandlingsdelen også mulighed for at sagsbehandleren og borgeren kan holde møde via tele eller videokonference, der med “voice to mail” funktionalitet dokumenterer mødets aftaler mm. i sagsbehandlingsløsningen.”

Og så er det jo soleklart

Det sidste man så må spørge sig selv om er: Fungerer det så i praksis?

Og til det må svaret være, ja, det gør det faktisk.

Jeg har kendskab til adskillige nye servicer på aftalen – eksempelvis Dropbox.

Til gavn for naturligvis virksomhederne, men så sandelig også til gavn for det offentlige og i sidste ende os alle sammen som borgere, da det offentlige nu kan få indkøbt innovative og nyskabende servicer.

Dermed er det rent faktisk lykkedes SKI at strikke en it-aftale sammen, der:

1. tilgodeser de større og til en vis grad de mindre leverandører til det offentlige marked.

2. Sikrer,at nye innovative servicer kan adderes over en kontraktperiode på fire år.

Og det er da ikke så ringe endda.

Det vil blive spændende for alle os som følger blandt andet SKI fra sidelinien, om SKI kan fortsætte i dette spor, eller om det blot er en enlig “udbudssvale”.

Der har stået meget dårligt om SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice – de seneste par år.

Kritikken har blandt andet gået på, at SKI kun har været for de store, i det man i flere tilfælde har sat nogle krav, der har været så høje, at det reelt kun er større virksomheder, der kan slippe igennem nåleøjet og overhovedet få lov til at byde.

Det er en kritik, som jeg mener er forholdsvis berettiget, og som SKI bør tænke på i sine fremtidige udbud.

Men SKI skal også have ros, når organisationen gør noget godt.

SKI genudbød somm måske vigtigste rammeaftale SKI 02.19 ASP/Cloud i december for et år siden.

Det er en gigantisk rammeaftale, hvor det offentlige har mulighed for at købe såkaldte ASP (Application Service Provider) og/eller cloud-servicer ind.

Måden, som aftalen blev skruet sammen på, gjorde, at både de helt store “usual suspects” som KMD og CSC selvfølgelig kom med på aftalen, men også, at en række mindre spillere især indenfor cloud-delen har fået mulighed for at komme på aftalen og dermed kunne sælge til det enorme offentlige marked.

I praksis foregår det ved at levere deres tjenester ind via en af de lidt større virksomheders servicesortiment, hvor de mindre spillere fungerer som partnere eller underleverandører.

Inden træerne vokser ind i himlen, skal vi huske, at det ikke er helt så enkelt, som det lyder, for de mindre spillere, da processen mod at blive en del af de større virksomheders sortiment godt kan være lang og snørklet.

For først og fremmest skal man jo have en service, der er egnet til det offentlige.

Derefter skal man finde en leverandør, der vil tage én under sine vinger inden for det område, som den mindre virksomhed opererer i.

Så skal man have forhandlet præmisserne og de økonomiske områder af, og så skal man jo også lige vinde en plads på rammeaftalen i SKI-udbuddet.

Den naturlige skepsis vil også være, hvordan kan det lade sig at gøre at udarbejde en offentlig rammeaftale, der formentlig skal køre i fire år i alt, på noget så agilt som ASP og cloud-servicer.

Der dukker jo hele tiden nye funktionaliteter og servicer op.

Er det ikke blot skønne spildte kræfter at ofre tid og ressourcer på at komme på rammeaftalen, for den er vel nærmest forældet inden den træder i kraft?

Her har SKI gjort en (for mig at se) genistreg.

Man har indført muligheden for det, som kaldes addition af nye servicer.

Grundtanken er, at hvis man har konkurrenceudsat en given service, så kan man få adderet en ny service, givet at denne service har en væsentlig del af den grundlæggede funktionalitet fra den allerede konkurrenceudsatte service med.

Forvirret? Ja det er ikke helt enkelt, men SKI har selv følgende eksempel:

“Leverandøren tilbyder en traditionel sagsbehandlingsløsning (A). Sagsbehandlingen foregår typisk ved at sagsbehandleren og borgeren mødes fysisk på sagsbehandlerens adresse, hvor sagsbehandleren manuelt dokumenterer forløbet af mødet i leverandørens løsning.

Markedet efterspørger digitalisering og automatisering af de manuelle processer i sagsbehandlingen. Leverandøren ønsker derfor at kunne tilføje (addere) en nyudviklet service (B) denne service indbefatter ud over sagsbehandlingsdelen også mulighed for at sagsbehandleren og borgeren kan holde møde via tele eller videokonference, der med “voice to mail” funktionalitet dokumenterer mødets aftaler mm. i sagsbehandlingsløsningen.”

Og så er det jo soleklart

Det sidste man så må spørge sig selv om er: Fungerer det så i praksis?

Og til det må svaret være, ja, det gør det faktisk.

Jeg har kendskab til adskillige nye servicer på aftalen – eksempelvis Dropbox.

Til gavn for naturligvis virksomhederne, men så sandelig også til gavn for det offentlige og i sidste ende os alle sammen som borgere, da det offentlige nu kan få indkøbt innovative og nyskabende servicer.

Dermed er det rent faktisk lykkedes SKI at strikke en it-aftale sammen, der:

1. tilgodeser de større og til en vis grad de mindre leverandører til det offentlige marked.

2. Sikrer,at nye innovative servicer kan adderes over en kontraktperiode på fire år.

Og det er da ikke så ringe endda.

Det vil blive spændende for alle os som følger blandt andet SKI fra sidelinien, om SKI kan fortsætte i dette spor, eller om det blot er en enlig “udbudssvale”.

Der har stået meget dårligt om SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice – de seneste par år.

Kritikken har blandt andet gået på, at SKI kun har været for de store, i det man i flere tilfælde har sat nogle krav, der har været så høje, at det reelt kun er større virksomheder, der kan slippe igennem nåleøjet og overhovedet få lov til at byde.

Det er en kritik, som jeg mener er forholdsvis berettiget, og som SKI bør tænke på i sine fremtidige udbud.

Men SKI skal også have ros, når organisationen gør noget godt.

SKI genudbød somm måske vigtigste rammeaftale SKI 02.19 ASP/Cloud i december for et år siden.

Det er en gigantisk rammeaftale, hvor det offentlige har mulighed for at købe såkaldte ASP (Application Service Provider) og/eller cloud-servicer ind.

Måden, som aftalen blev skruet sammen på, gjorde, at både de helt store “usual suspects” som KMD og CSC selvfølgelig kom med på aftalen, men også, at en række mindre spillere især indenfor cloud-delen har fået mulighed for at komme på aftalen og dermed kunne sælge til det enorme offentlige marked.

I praksis foregår det ved at levere deres tjenester ind via en af de lidt større virksomheders servicesortiment, hvor de mindre spillere fungerer som partnere eller underleverandører.

Inden træerne vokser ind i himlen, skal vi huske, at det ikke er helt så enkelt, som det lyder, for de mindre spillere, da processen mod at blive en del af de større virksomheders sortiment godt kan være lang og snørklet.

For først og fremmest skal man jo have en service, der er egnet til det offentlige.

Derefter skal man finde en leverandør, der vil tage én under sine vinger inden for det område, som den mindre virksomhed opererer i.

Så skal man have forhandlet præmisserne og de økonomiske områder af, og så skal man jo også lige vinde en plads på rammeaftalen i SKI-udbuddet.

Den naturlige skepsis vil også være, hvordan kan det lade sig at gøre at udarbejde en offentlig rammeaftale, der formentlig skal køre i fire år i alt, på noget så agilt som ASP og cloud-servicer.

Der dukker jo hele tiden nye funktionaliteter og servicer op.

Er det ikke blot skønne spildte kræfter at ofre tid og ressourcer på at komme på rammeaftalen, for den er vel nærmest forældet inden den træder i kraft?

Her har SKI gjort en (for mig at se) genistreg.

Man har indført muligheden for det, som kaldes addition af nye servicer.

Grundtanken er, at hvis man har konkurrenceudsat en given service, så kan man få adderet en ny service, givet at denne service har en væsentlig del af den grundlæggede funktionalitet fra den allerede konkurrenceudsatte service med.

Forvirret? Ja det er ikke helt enkelt, men SKI har selv følgende eksempel:

“Leverandøren tilbyder en traditionel sagsbehandlingsløsning (A). Sagsbehandlingen foregår typisk ved at sagsbehandleren og borgeren mødes fysisk på sagsbehandlerens adresse, hvor sagsbehandleren manuelt dokumenterer forløbet af mødet i leverandørens løsning.

Markedet efterspørger digitalisering og automatisering af de manuelle processer i sagsbehandlingen. Leverandøren ønsker derfor at kunne tilføje (addere) en nyudviklet service (B) denne service indbefatter ud over sagsbehandlingsdelen også mulighed for at sagsbehandleren og borgeren kan holde møde via tele eller videokonference, der med “voice to mail” funktionalitet dokumenterer mødets aftaler mm. i sagsbehandlingsløsningen.”

Og så er det jo soleklart

Det sidste man så må spørge sig selv om er: Fungerer det så i praksis?

Og til det må svaret være, ja, det gør det faktisk.

Jeg har kendskab til adskillige nye servicer på aftalen – eksempelvis Dropbox.

Til gavn for naturligvis virksomhederne, men så sandelig også til gavn for det offentlige og i sidste ende os alle sammen som borgere, da det offentlige nu kan få indkøbt innovative og nyskabende servicer.

Dermed er det rent faktisk lykkedes SKI at strikke en it-aftale sammen, der:

1. tilgodeser de større og til en vis grad de mindre leverandører til det offentlige marked.

2. Sikrer,at nye innovative servicer kan adderes over en kontraktperiode på fire år.

Og det er da ikke så ringe endda.

Det vil blive spændende for alle os som følger blandt andet SKI fra sidelinien, om SKI kan fortsætte i dette spor, eller om det blot er en enlig “udbudssvale”.

Der har stået meget dårligt om SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice – de seneste par år.

Kritikken har blandt andet gået på, at SKI kun har været for de store, i det man i flere tilfælde har sat nogle krav, der har været så høje, at det reelt kun er større virksomheder, der kan slippe igennem nåleøjet og overhovedet få lov til at byde.

Det er en kritik, som jeg mener er forholdsvis berettiget, og som SKI bør tænke på i sine fremtidige udbud.

Men SKI skal også have ros, når organisationen gør noget godt.

SKI genudbød somm måske vigtigste rammeaftale SKI 02.19 ASP/Cloud i december for et år siden.

Det er en gigantisk rammeaftale, hvor det offentlige har mulighed for at købe såkaldte ASP (Application Service Provider) og/eller cloud-servicer ind.

Måden, som aftalen blev skruet sammen på, gjorde, at både de helt store “usual suspects” som KMD og CSC selvfølgelig kom med på aftalen, men også, at en række mindre spillere især indenfor cloud-delen har fået mulighed for at komme på aftalen og dermed kunne sælge til det enorme offentlige marked.

I praksis foregår det ved at levere deres tjenester ind via en af de lidt større virksomheders servicesortiment, hvor de mindre spillere fungerer som partnere eller underleverandører.

Inden træerne vokser ind i himlen, skal vi huske, at det ikke er helt så enkelt, som det lyder, for de mindre spillere, da processen mod at blive en del af de større virksomheders sortiment godt kan være lang og snørklet.

For først og fremmest skal man jo have en service, der er egnet til det offentlige.

Derefter skal man finde en leverandør, der vil tage én under sine vinger inden for det område, som den mindre virksomhed opererer i.

Så skal man have forhandlet præmisserne og de økonomiske områder af, og så skal man jo også lige vinde en plads på rammeaftalen i SKI-udbuddet.

Den naturlige skepsis vil også være, hvordan kan det lade sig at gøre at udarbejde en offentlig rammeaftale, der formentlig skal køre i fire år i alt, på noget så agilt som ASP og cloud-servicer.

Der dukker jo hele tiden nye funktionaliteter og servicer op.

Er det ikke blot skønne spildte kræfter at ofre tid og ressourcer på at komme på rammeaftalen, for den er vel nærmest forældet inden den træder i kraft?

Her har SKI gjort en (for mig at se) genistreg.

Man har indført muligheden for det, som kaldes addition af nye servicer.

Grundtanken er, at hvis man har konkurrenceudsat en given service, så kan man få adderet en ny service, givet at denne service har en væsentlig del af den grundlæggede funktionalitet fra den allerede konkurrenceudsatte service med.

Forvirret? Ja det er ikke helt enkelt, men SKI har selv følgende eksempel:

“Leverandøren tilbyder en traditionel sagsbehandlingsløsning (A). Sagsbehandlingen foregår typisk ved at sagsbehandleren og borgeren mødes fysisk på sagsbehandlerens adresse, hvor sagsbehandleren manuelt dokumenterer forløbet af mødet i leverandørens løsning.

Markedet efterspørger digitalisering og automatisering af de manuelle processer i sagsbehandlingen. Leverandøren ønsker derfor at kunne tilføje (addere) en nyudviklet service (B) denne service indbefatter ud over sagsbehandlingsdelen også mulighed for at sagsbehandleren og borgeren kan holde møde via tele eller videokonference, der med “voice to mail” funktionalitet dokumenterer mødets aftaler mm. i sagsbehandlingsløsningen.”

Og så er det jo soleklart

Det sidste man så må spørge sig selv om er: Fungerer det så i praksis?

Og til det må svaret være, ja, det gør det faktisk.

Jeg har kendskab til adskillige nye servicer på aftalen – eksempelvis Dropbox.

Til gavn for naturligvis virksomhederne, men så sandelig også til gavn for det offentlige og i sidste ende os alle sammen som borgere, da det offentlige nu kan få indkøbt innovative og nyskabende servicer.

Dermed er det rent faktisk lykkedes SKI at strikke en it-aftale sammen, der:

1. tilgodeser de større og til en vis grad de mindre leverandører til det offentlige marked.

2. Sikrer,at nye innovative servicer kan adderes over en kontraktperiode på fire år.

Og det er da ikke så ringe endda.

Det vil blive spændende for alle os som følger blandt andet SKI fra sidelinien, om SKI kan fortsætte i dette spor, eller om det blot er en enlig “udbudssvale”.

Der har stået meget dårligt om SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice – de seneste par år.

Kritikken har blandt andet gået på, at SKI kun har været for de store, i det man i flere tilfælde har sat nogle krav, der har været så høje, at det reelt kun er større virksomheder, der kan slippe igennem nåleøjet og overhovedet få lov til at byde.

Det er en kritik, som jeg mener er forholdsvis berettiget, og som SKI bør tænke på i sine fremtidige udbud.

Men SKI skal også have ros, når organisationen gør noget godt.

SKI genudbød somm måske vigtigste rammeaftale SKI 02.19 ASP/Cloud i december for et år siden.

Det er en gigantisk rammeaftale, hvor det offentlige har mulighed for at købe såkaldte ASP (Application Service Provider) og/eller cloud-servicer ind.

Måden, som aftalen blev skruet sammen på, gjorde, at både de helt store “usual suspects” som KMD og CSC selvfølgelig kom med på aftalen, men også, at en række mindre spillere især indenfor cloud-delen har fået mulighed for at komme på aftalen og dermed kunne sælge til det enorme offentlige marked.

I praksis foregår det ved at levere deres tjenester ind via en af de lidt større virksomheders servicesortiment, hvor de mindre spillere fungerer som partnere eller underleverandører.

Inden træerne vokser ind i himlen, skal vi huske, at det ikke er helt så enkelt, som det lyder, for de mindre spillere, da processen mod at blive en del af de større virksomheders sortiment godt kan være lang og snørklet.

For først og fremmest skal man jo have en service, der er egnet til det offentlige.

Derefter skal man finde en leverandør, der vil tage én under sine vinger inden for det område, som den mindre virksomhed opererer i.

Så skal man have forhandlet præmisserne og de økonomiske områder af, og så skal man jo også lige vinde en plads på rammeaftalen i SKI-udbuddet.

Den naturlige skepsis vil også være, hvordan kan det lade sig at gøre at udarbejde en offentlig rammeaftale, der formentlig skal køre i fire år i alt, på noget så agilt som ASP og cloud-servicer.

Der dukker jo hele tiden nye funktionaliteter og servicer op.

Er det ikke blot skønne spildte kræfter at ofre tid og ressourcer på at komme på rammeaftalen, for den er vel nærmest forældet inden den træder i kraft?

Her har SKI gjort en (for mig at se) genistreg.

Man har indført muligheden for det, som kaldes addition af nye servicer.

Grundtanken er, at hvis man har konkurrenceudsat en given service, så kan man få adderet en ny service, givet at denne service har en væsentlig del af den grundlæggede funktionalitet fra den allerede konkurrenceudsatte service med.

Forvirret? Ja det er ikke helt enkelt, men SKI har selv følgende eksempel:

“Leverandøren tilbyder en traditionel sagsbehandlingsløsning (A). Sagsbehandlingen foregår typisk ved at sagsbehandleren og borgeren mødes fysisk på sagsbehandlerens adresse, hvor sagsbehandleren manuelt dokumenterer forløbet af mødet i leverandørens løsning.

Markedet efterspørger digitalisering og automatisering af de manuelle processer i sagsbehandlingen. Leverandøren ønsker derfor at kunne tilføje (addere) en nyudviklet service (B) denne service indbefatter ud over sagsbehandlingsdelen også mulighed for at sagsbehandleren og borgeren kan holde møde via tele eller videokonference, der med “voice to mail” funktionalitet dokumenterer mødets aftaler mm. i sagsbehandlingsløsningen.”

Og så er det jo soleklart

Det sidste man så må spørge sig selv om er: Fungerer det så i praksis?

Og til det må svaret være, ja, det gør det faktisk.

Jeg har kendskab til adskillige nye servicer på aftalen – eksempelvis Dropbox.

Til gavn for naturligvis virksomhederne, men så sandelig også til gavn for det offentlige og i sidste ende os alle sammen som borgere, da det offentlige nu kan få indkøbt innovative og nyskabende servicer.

Dermed er det rent faktisk lykkedes SKI at strikke en it-aftale sammen, der:

1. tilgodeser de større og til en vis grad de mindre leverandører til det offentlige marked.

2. Sikrer,at nye innovative servicer kan adderes over en kontraktperiode på fire år.

Og det er da ikke så ringe endda.

Det vil blive spændende for alle os som følger blandt andet SKI fra sidelinien, om SKI kan fortsætte i dette spor, eller om det blot er en enlig “udbudssvale”.

Overblik: Klumme-skribent og teknologi-nørd Steen Garbers Enevoldsen har i de seneste uger i disse spalter berettet om hans spændende projekt, hvor han i sin kælder forsøger at bygge en Internet of Things-løsning, som kan styres via internettet.

Hovedelementet i projektet er en billig Raspberry Pi.

Få overblikket over Steen Garbers Enevoldsens selvbygger-projekt herunder.

Klik på hvert enkelt link for at få mere at vide.

Del 1: Indledning.

Del 2: Installation og forberedelse af Rapberry Pi.

Del 3: Hardwaren.

Del 4: Softwaren og test af det endelige produkt.

Læs også:

10 enkle – men praktiske – opgaver, som alle kan udføre med en Raspberry Pi

Ny ekstremt billig computer klar: Raspberry Pi Zero koster blot 35 kroner – og den fungerer

Windows 10 og Raspberry Pi skal sælges sammen i startpakke

Ny Raspberry Pi 3 er 10 gange hurtigere end den første Pi

Når du er ved at være stoppet af påskelam, påskehare og påskehøjtideligheder, kan du vende dig mod nettet og se flere interessante ‘programmerings-påskeæg’ .

Et programmerings-påskeæg er en insider-joke begået af programmører, som syntes, at det kunne være sjovt, at et program har indbygget funktioner, budskaber eller sågar en lille film, som ikke umiddelbart var hensigten.

Et simpelt eksempel på sådan et påskeæg findes i Mozilla-browseren, hvor du ved at taste “about:robots” i adressefeltet vil få en hilsen til menneskeheden om, at robotter ikke er farlige – selvom de har en plan.

Stort set alle større software-firmaer har i tidernes løb bygget påskeæg i deres programmer.

Eksempelvis Microsoft havde tidligere folk, der byggede flysimulatorer ind i Excel-regnearket, hvis du stod i specifikke felter og trykkede visse kommandoer.

Her er fem Google-påskeæg
I det nedenstående kan du selv afprøve fem påskeæg i Google-programmer, som mange stifter bekendtskab med på jævnlig basis.

1. Søsyge på skærmen
Ligeledes findes et påskeæg i Google Chrome-browser, hvis du indtaster udtrykket “do a barrel roll” i adressefeltet og klikker på enter-knappen.

Så behøver du ikke at drikke mere påskebryg den dag.

2. I fodsporene på DR. Who
I Googles Street View gemmer der sig også en bagindgang til kultserien Dr. Who’s TARDIS (et tidsrejsende rumskib).

Du kommer inden for i rumskibet, hvis du går til Earl’s Courts Underground-station i London via dette link og presser på pil-op-tasten, når du står foran den blå politi-telefonboks. Du kommer ud af rumskibet igen ved at klikke på pil-ned-tasten

3. Se filmen om din Android-version
På en Android-telefon kan du gå ind i ‘Indstillinger’ og klikke dig frem til ‘Om enheden’. I dette menupunkt finder du din Android-version.

Ved at klikke hurtigt flere gange på ‘Android-version’ har Googles programmører animeret en lille film, så du kan se Android-versionen præsenteret på en ganske anderledes måde end med ord.

4. Spil i søgemaskinen
Ved at gå til Google-søgemaskinen og taste “zerg rush” og derpå trykker på enter-knappen, så starter spillet.

Du skal derimod ikke forvente at kunne bruge søgeresultaterne til så meget, da o-enhederne på skærmen netop er født for at dræbe din søgning.

Du kan forsøge at skyde o’erne, inden de sluger alle søgeresultaterne.

5. Brug Kraften
Du kan også få en lettere søsyg oplevelse ved at gå til Googles videosite Youtube og skrive “Use the force Luke”, som er en replik fra filmen Star Wars.

Herefter vil du se en psykedelisk version af Youtube.

Del med andre læsere: Har du selv gode fif til andre software-påskeæg, så del dem gerne med andre Computerworld-læsere i det nedenstående debatfelt.

Der er mere end 150 ledige it-stillinger i øjeblikket, og virksomhederne ser ud til især at være på udkig efter web-, software-, og app-udviklere.

I samarbejde med vores søstervirksomhed IT-Jobbank har vi gennemgået bunken af ledige it-stillinger og fundet øjeblikkets ti mest interessante it-job. 

Blandt dem finder du blandt andet udvikler-job hos to store danske medievirksomheder samt et job hos en dansk iværksætter-virksomheder med mere end 10 millioner månedlige brugere. 

Se alle 10 job herunder:

1. Frontend-udvikler til TV 2 PLAY i Odense
Hos TV2 Play kommer du til at indgå i et team bestående af seks udviklere og tre streaming-specialister. Teamet har blandt andet ansvar for tv2play.dk og TV 2 PLAY’s apps til Chromecast, smartphones, tablets og smart TV.

Derudover har teamet ansvaret for enkodning, transkodning og distribution af live- og VOD-indhold til brugerne på TV 2 PLAY og på tv2.dk.

Læs mere om jobbet her. 

2. Webudvikler med fokus på backend til Politiken i København
Politiken er på jagt efter flere kolleger til mediets udviklingsafdeling på Rådhuspladsen. Her arbejder Politiken på at udvikle fremtidens publicistiske nyheds- og holdningsmedier til alle digitale platforme – især mobilen – som hver måned bliver brugt af over en million danskere.

Læs mere om jobbet her

3. Systemudvikler til Fullrate i København
Hos Fullrate får du mulighed for at prøve kræfter med alle faser af systemudviklingen –  analyse, design, implementering, dokumentation, test og idriftsætning, og du får desuden mulighed for at deltage i produktudviklingsforløb. Endvidere skal du forvente at tage del i applikationsdriften af de udviklede systemer.

Læs mere om jobbet her

4. Systematic i Århus søger Android, IOS og web-udviklere til Healthcare
Som erfaren udvikler bliver du en vigtig brik i arbejdet med at udvikle borgerjournalen Columna Cura til Danmarks kommuner. I arbejdet kommer du tæt på kunden og får mulighed for at gøre en forskel for brugerne af Columna Cura samt sætte dit aftryk på den færdige løsning.

Læs mere om jobbet her

5. ScanCommerce i Kolding søger en Webudvikler til e-handelsløsninger
Som webudvikler får du – i samarbejde med dit team i Kolding samt eksterne udviklingsteams i Polen og Ukraine – hovedansvaret for at servicere eksisterende og nye kunder.

I samarbejde med dine kolleger vil du komme til at arbejde på eksisterende løsninger samt nye funktionaliteter på platformen.

Læs mere om jobbet her

6. C# Cloud Developer til MovieStarPlanet i København
MovieStarPlanet bliver hver måned brugt af 10 millioner børn i hele verden. Nu får du mulighed for hjælpe MoiveStarPlanet med at gøre den oplevelse endnu bedre.

Hos MovieStarPlanet får du mulighed for kaste dig ud i en karriere, hvor du specialiserer dig i Amazon Web Services.

Det kommer til at foregå virksomhed, der stadigvæk har iværksætter-ånden indtakt.

Læs mere om jobbet her.

7. SDC i Ballerup søger en software-udvikler
Som software-udvikler hos SDC kommer du til at deltage i projekter og arbejde med vedligeholdelse i virksomhedens Derivatives & Risk-afdeling.

Dine primære ansvarsområder bliver teknisk design, udvikling, og test af både et nyt capial markets-system samt de propitære løsninger, der er en del af systemet. 

Læs mere om jobbet her. 

8. Assure Wealth i Hellerup søger Software-udvikler til nystartet fintech-virksomhed
Assure Wealth søger en dygtig softwareudvikler, der skal være med til at forme it-udviklingen i virksomheden. 

Her kommer du til at arbejde i et lille dynamisk team, hvor der er fokus på samarbejde, men alle har deres eget ansvarsområde og særlige kompetencer.

Læs mere om jobbet her. 

9. InCare Systems i Struer søger en NET-udvikler til fremtidens velfærdsteknologier
Som .Net-udvikler får du mulighed for at præge InCare-systemets design og fortsatte udvikling i form af valg af teknologier, indførelse af nye værktøjer og udførelse af konkrete kodeopgaver.

Baseret på teamets input omkring teknologi og design vil du i tæt samarbejde med projektlederen fastlægge en roadmap for InCare-systemet og sikre, at udviklingsplanerne realiseres.

Læs mere om jobbet her

10. Smartday i Rødovre søger en Lead-udvikler til mobilløsninger
Som lead-udvikler bliver du ansvarlig for teamet og produktudviklingen af Smartday. Vi håndterer dagligt transaktioner for mange millioner kroner, så du får ansvar for en række forretningskritiske systemer og får stor indflydelse på vores succes.

Læs mere om jobbet her. 

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Computerworlds søstervirksomhed IT-Jobbank, og hvis ovennævnte job ikke fangede din interesse, så findes der lige nu over 150 aktive stillinger indenfor udvikling på it-jobbank. Find dem her.