Sonys bud på et virtual reality-headset (VR) er efter få minutter udsolgt flere steder på nettet.

Den japanske tech-virksomhed har for nyligt sat priser på to muligheder for at erhverve et VR-headset til Playstation-spillene.

Det ene er et pakketilbud med et kamera og to Playstation Move-controllere samt naturligvis VR-headsettet og fem VR-oplevelser til en pris på 499,99 dollar (godt 3.300 kroner).

Det andet tilbud er muligheden for forudbestilling af VR-headsettet uden ekstra udstyr til levering i oktober, hvor prisen ligger på 399,99 dollar (2.660 kroner).

Kort efter annonceringen kunne både den amerikanske og europæiske version af Amazon melde udsolgt, og senere fulgte de amerikanske handelskæder Target og Walmart trop.

Det skriver blandt andre it-forbrugermagasinet Digital Trends.

Flere konkurrenter derude
VR-headset er udset til at blive en af de helt store trends i disse år, og Sonys headset er da også yderst konkurrencedygtigt på pris i forhold til konkurrenterne fra de PC-baserede konkurrenter.

Eksempelvis ligger det stærkt hypede Occulus Rift-headset til 599 dollar (små 4.000 kroner) og HTC’s Vive-udstyr til 799 dollar (godt 5.000 kroner).

Begge headsets har med en 2160 X 1200 opløsning en noget bedre skærm end Sony-headsettet, som kan mønstre en 5,7 OLED-skærm med en 1080 pixel-opløsning.

Markedet for VR-headsets er dog meget mere end de tre nævnte, som du kan læse mere om her:

Test: Samsungs virtual reality-headset er en fed fremtidsgadget

Også Microsoft har udviklet et bud på et VR-headset, som med et nuværende prisskilt på 20.000 kroner dog må sig distanceret markant på prisfronten af flere af de asiatiske headsets.

Læs også:
Er din computer klar til virtual reality? Tjek her med dette program

Mac-computere er for dårlige: Derfor kommer der ingen Oculus Rift-briller til Mac

Software-udvikling og web-udvikling er i høj kurs blandt de mange danskere, der næste år skal begynde på en uddannelse.

Det viser tal fra de såkaldte kvote 2-ansøgninger, der gør det muligt for studerende at søge optagelse på baggrund af andre kvalifikationer end alene karaktergennemsnittet.

IT-Universitetet i København tilbyder i øjeblikket tre bachelor-uddannelser, hvor der er optag via kvote 2. 

Her er det især uddannelsen i softwareudvikling, der har oplevet en massiv fremgang i ansøgertallet fra 110 ansøgere i 2015 til 175 i 2016. En stigning på 62,9 procent.

Camilla Rosengaard, kommunikationschef på IT-Universitet, vurderer at en stor del af fremgangen skyldes, at ansøgerne er blevet bevidste om at uddannelsen ikke er forbeholdt studerende, der i forvejen er erfarne “kodere”.

“Vi lægger stor vægt på at oplyse om, at uddannelsen i softwareudvikling ikke forudsætter, at du i forvejen kan programmere. Er du i god til matematik, vil du typisk ikke have nogen problemer med at klare dig på uddannelsen,” siger hun.

Erhvervslivet vil have software-udviklere
En anden væsentlig årsag til den kraftige stigning i ansøgertallet er formodentligt, at software-udvikling er en ekstremt efterspurgt kompetence blandt arbejdsgiverne.

Computerworld fortalte for nylig, at der er en særdels stor efterspørgsel efter softwareudviklere i erhvervslivet, og ifølge Camilla Rosengaard er ledighedsprocenten blandt software-udviklere derfor også næsten lig nul.

Det er noget, som der ifølge Camilla Rosengaard bliver lagt stor vægt på blandt de kommende studerende.

“Vi oplever, at de unge er meget grundige i deres søgen efter den rette uddannelse for dem. De er især optaget af adgangskravene og af jobmulighederne efterfølgende,” siger hun.

Udover software-udvikling så har uddannelsen i global business informatics også oplevet en fremgang. Sidste år var der 183 ansøgere, mens tallet i år er steget til 243.

Den eneste uddannelsen på ITU, der har oplevet en tilbagegang i ansøgertallet er uddannelsen i “digitale medier og design”. Her er ansøgertallet faldet fra 157 i 2015 til til 151 i år.

De unge vælger klogt
På Københavns Erhvervsakademi, KEA, oplever de samme udvikling, som hos IT-Universitetet.

Her fortæller Mille Østerlund, der er chef for it-uddannelsen på KEA, at de fremtidige beskæftigelses-muligheder ser ud til at spille en helt afgørende rolle de unges valg.

“De unge vælger virkelig, virkelig klogt. De ved, hvilke uddannelser, de skal vælge, hvis de ønsker at have gode beskæftigelsesmuligheder,” siger hun til Computerworld.

Den uddannelse hos KEA, der har oplevet den største procentvise stigning i ansøgertallet er uddannelsen PBA Økonomi & Informationsteknolog, der har oplevet en stigning i ansøgertallet fra 12 til 25 ansøgere. 

Den store efterspørgsel betyder ifølge Mille Østerlund, at KEA har besluttet at øge optaget på uddannelsen i Økonomi & Informationsteknologi markant.
“Derfor vil der til sommer være 120 ledige studiepladser på uddanelsen, og vi regner med rigtig mange kvote 1-ansøgninger,” siger hun.

De to andre uddannelser, der har oplevet den største fremgang er bachelor-uddannelsen i web-udvikling samt datamatiker-uddannelsen. De to uddannelsen har oplevet en fremgang på henholdsvis 73,9 procent og 34,2 procent.

“Det vi kan se på beskæftigelsestallene, og det vi hører fra de virksomheder, som vi samarbejder med, er at der er en stor efterspørgsel efter udviklere. Det gælder datamatikere samt web-udviklere og software-udviklere, og det viser samtidig, at du ikke behøver at have kandidatuddannelse for at få job i it-branchen,” siger Mille Østerlund.

Tilbagegang for multimedie-design
Det er dog ikke alle KEA’s uddannelser, der oplever fremgang.

KEA’s mest søgte uddannelsen “Multimediedesign og kommunikation” har oplevet en tilbagegang op 8,5 procent fra 176 ansøgere i 2015 til 161 ansøgere 2016.

Ifølge Mille Østerlund skyldes det formodentligt, at multimediedesignere gennem de seneste år har været plaget af dårligere beskæftigelses-muligheder.

“Beskæftigelsesprocenten er dog stigende igen, men det har tilsyneladende endnu ikke nået at manifestere sig i ansøgertallet,” siger Mille Østerlund.

Hun forklarer, at den forbedrede beskæftigelse blandt mulitmediedesignere blandt andet skyldes, at uddannelsen er blevet omlagt, så der er et stigende fokus på digitale kompetencer som eksempelvis udvikling af 3D-animationer og interaktive videoer.

Læs også: 
Danske software-udviklere er vildt eftertragtede – men lønniveauet er faldet  

Undersøgelse: It-folk med denne længerevarende it-uddannelse ramt af tårnhøj arbejdsløshed

Her får man den højeste løn i den danske it-branche

I de forløbne tre klummer har vi specificeret, hvad vi vil have, at enheden skal kunne gøre:

Gør det selv-IoT, del 1: Sådan bygger du en dims, der kan aktivere andre dimser over internettet

Gør det selv-IOT del 2: Byg en dims, der kan tænde og slukke for andre dimser over internettet – installation og forberedelse af Raspberry Pi

Gør det selv-IOT del 3: Byg en dims, der kan tænde og slukke for andre dimser over internettet – hardwaren

Vi har foretaget nogle valg, og vi har forberedt vores Raspberry Pi til at virke i den kontekst, som vores produkt skal.

Senest har vi loddet noget hardware sammen.

Og vigtigst af alt: Jeg er overlevet. Ingen stød og software-frustrationerne har ikke været af en så alvorlig karakter, at det har kunnet få mig til at hoppe ud af vinduet. Success!

Denne fjerde og sidste del af serien vil handle om selve den software, vi skal skrive for at implementere vores API og for at kunne manipulere med GPIO-pindene.

Jeg afslutter artiklen med en lille demo, hvor jeg med dødsforagt brygger en kop kaffe på en kaffemaskine, som bliver tændt og trigget via min dims.

Først skal vi lige have afklaret cliff-hangeren fra sidste del og se det færdige produkt.

Her er dimsen i al sin gloværdighed:

Ikke det mest sexede design, men som ingeniør er jeg fokuseret på funktion frem for design, og det væsentligste funktionelle krav – at minimere risikoen for, at jeg dør af elektrisk stød – er opfyldt.

Men hvad er dog det med de to underlige huller i frontpladen?

Det er et klassisk eksempel på konsekvensen af, at man ikke tænker sig om.

Jeg skulle montere Raspberry Pi’en i kassen og sad og prøvede alle mulige kombinationer. Det var på den forkerte side af kl. 23 en hverdagsaften, og jeg havde sat mig som mål, at kassen skulle være færdigmonteret, før jeg gik i seng.

Jeg fandt den optimale placering, tænkte ‘Yes!’, greb boremaskinen og borede fluks to huller til skruerne.

Så vendte jeg boksen om … og sprang direkte til sidste del af punkt 5 i hardwareopskriften i seneste klumme.

Nå, heldigvis er skaden ikke så stor, da jeg alligevel har tænkt mig at sætte en lille rekvalme på fronten af boksen, som kommer til at dække over det.

Apple go home!

Nu skal der kodes!

Først laver jeg et lille script, som skal styre status-LED’en.

Som I måske husker, så fandt jeg en RGB-LED i skuffen, og kan dermed lave masser af farver.

Det giver mulighed for at signalere en masse forskellige ting (system ok, men wifi ikke forbundet, forkert wpa-key, intern temperatur for høj, etc.), men jeg vælger at være lidt primitiv og blot implementere rød (= fejl/ikke forbundet til internettet) og grøn (=hvad tror du selv?).

Mere fancy funktionalitet må skydes til version 2.

Scriptet skriver jeg i python (Den komplette kildekode finder du her: http://www.xn--nrdoteket-l8a.dk/index.php/gds-iot-kildekode-status-py/ )

Virkemåden er, at jeg bestemmer netværkets default-gateway, som er routerens IP-adresse.

I et uendeligt loop pinger jeg den IP-adresse, og hvis der er svar, sætter jeg LED til grøn, og hvis der ikke er svar, sætter jeg LED til rød.

Koden er ganske simpel, og python er dejligt nemt at bruge.

I python bruger jeg RPi.GPIO biblioteket til at kontrollere GPIO-pins. LED’en er forbundet til GPIO#9, 10 og 11 (Grøn, Blå, Rød). GPIO skal initialiseres som enten input- eller output-pins:

GPIO.setmode(GPIO.BCM) # Use Broadcom pin numbers
GPIO.setup(9, GPIO.OUT) # Green LED, set as output

Og man tænder for en pin ved at sætte den til HIGH:

GPIO.output(9, GPIO.HIGH) # LED on
GPIO.output(9, GPIO.LOW) # LED off

Det primære loop, hvor jeg pinger ser således ud:

while True: # infinite loop
 response = os.system("ping -c 1 " + hostname) # send one ICMP packet to host
 if response == 0: # Reply
 # Network is reachable, LED=Green
 GPIO.output(11, GPIO.LOW)
 GPIO.output(9, GPIO.HIGH)
 else: # No reply
 # Network is NOT reachable, LED=Red
 GPIO.output(11, GPIO.HIGH)
 GPIO.output(9, GPIO.LOW)

Dette program skal køre automatisk ved boot, og derfor skal det tilføjes rc.local:

rpi_admin@skarpline-iot:~ $ sudo nano /etc/rc.local

Tilføj ” /home/rpi_admin/status.py > /dev/null” til filen (husk at tilpasse home dir navn til din bruger, eller hvor du nu måtte lægge status.py filen), så det endelige resultat ser således ud:

#!/bin/sh -e
#
# rc.local
#
# This script is executed at the end of each multiuser runlevel.
# Make sure that the script will "exit 0" on success or any other
# value on error.
#
# In order to enable or disable this script just change the execution
# bits.
#
# By default this script does nothing.
/home/rpi_admin/status.py > /dev/null
# Print the IP address
_IP=$(hostname -I) || true
if [ "$_IP" ]; then
printf "My IP address is %s\n" "$_IP"
fi
exit 0

Med denne metode vil lampen lyse grønt, så længe routeren svarer, også selv hvis der ikke er forbindelse til internettet.

Hvis man udskifter default-gateway med noget ude på internettet, f.eks. Googles DNS-server 8.8.8.8, er testen mere retvisende.

Det undlader jeg personligt at gøre, da det ikke er god stil at lave noget, der kontinuerligt står og genererer trafik mod andre menneskers servere.

En oplagt tilføjelse kunne være at tilføje advarsel i tilfælde af for høj inten temperature.

Man kunne bruge onchip-sensoren i Raspberry Pi:

rpi_admin@skarpline-iot:~ $ echo $(($(cat /sys/class/thermal/thermal_zone0/temp) / 1000))
46 

Og hvis man vil have decimaler med:

rpi_admin@skarpline-iot:~ $ echo $(cat /sys/class/thermal/thermal_zone0/temp) 1000 | awk '{ print $1/$2 }'
45.464

Nu til selve koden der implementerer API’et.

Den komplette kildekode finder du her: http://www.xn--nrdoteket-l8a.dk/index.php/gds-iot-kildekode-control-php/.

Det foregår som en webservice, og derfor er det første, vi skal gøre, at validere brugeren.

Figur 2: Rød tekst er request fra klient. Blå tekst er svaret fra GDS-IOT-dimsen.

Det gøres med HTTP Digest (RFC-2617), og derfor starter vi med at afvise alle requests til vores server, der ikke har authentication information med i headeren.

Vi afviser med en “http 401 / unauthorized”-header (https://httpstatuses.com/401), og tilføjer en unik værdi kaldet et “nonce” (Løst oversat: en engangs-term).

Kigger vi i TCP-pakkerne (med wireshark – hvis du ikke har prøvet det endnu, så er det på høje tide. Fantastisk og helt uundværligt værktøj!) ser det således ud (figur 2):

Og i koden ser det således ud:

if (empty($_SERVER['PHP_AUTH_DIGEST'])) {
 header('HTTP/1.1 401 Unauthorized');
 header('WWW-Authenticate: Digest realm="'.$realm.
 '",qop="auth",nonce="'.uniqid().'",opaque="'.md5($realm).'"');
 die('UNAUTHORIZED');
 }

$_SERVER er php’s reserverede variabel, der indeholder al den information, som er med i det request, der er modtaget (http://php.net/manual/en/reserved.variables.server.php).

Nonce genereres med php’s uniqid( )-funktion, der genererer en unik streng baseret på tidspunktet for requestet (hvis man sender det samme hver gang, er man sårbar for playback-angreb).

Hvis vi nu sørger for at sende en request-header med korrekt authorization information, kan vi se, at vi får det ønskede svar (og en http 200 / ok-header).

Der er en del information i det svar, som vi lige skal gennemgå.

Først skal vi sikre, at klienten har sendt alle de nødvendige data. Det gøres ved at parse PHP_AUTH_DIGEST variablen.

// analyze the PHP_AUTH_DIGEST variable
if (!($data = http_digest_parse($_SERVER['PHP_AUTH_DIGEST'])) ||
 !isset($users[$data['username']]))
 die('WRONG_CREDENTIALS');

Dernæst beregnes det response, som vi forventer at få, hvis ellers afsenderen har brugt korrekt brugernavn og password.

Det foregår i HTTP Digest ved at tage et MD5 hash af informationerne (som beskrevet i RFC-2617, §3.2.2).

// generate the valid response
$A1 = md5($data['username'] . ':' . $realm . ':' . $users[$data['username']]);
$A2 = md5($_SERVER['REQUEST_METHOD'].':'.$data['uri']);
$valid_response = md5($A1.':'.$data['nonce'].':'.$data['nc'].':'.$data['cnonce'].':'.$data['qop'].':'.$A2);

Og sluttelig tjekker vi, om det modtagne response svarer til det, vi selv har beregnet.

if ($data['response'] != $valid_response)
 die('WRONG_CREDENTIALS');

Nu er brugeren valideret, og vi skal se, hvad der bliver bedt om i requestet.

Når man skal levere information i et “http/get” gøres det i URL’en med “parameter=værdi” par. I PHP læses parametrene med $_GET['parameter']:

$action = $_GET['action'];
$port = $_GET['device'];

Device skal mappes til den korrekte GPIO-port, og vi skal sikre, at der ikke spørges efter et ugyldigt device. Det gøres med en switch statement:

switch ($port)
{
case 1:
 $portreal="27"; // Device#1 maps to GPIO#27
 break;
case 2:
 $portreal="17"; // Device#2 maps to GPIO#17
 break;
default:
 die('INVALID_DEVICE');
 break;
}

Endelig, efter så meget skriveri, lodderi og koderi, er vi nået til kernen i det hele: Bliver vi bedt om at tænde eller slukke for et strømudtag. Det tjekker vi også med en switch statement:

switch($action)
{
case 'ON': // Vi vil tænde
 ..tænd for device
case 'OFF': // Vi vil slukke
 ..sluk for device
case 'STATUS':
 ..returner om der er tændt eller slukket
}

Selve interaktionen med GPIO-pins foretager vi med WiringPi, som blev installeret i klumme nr 2.

WiringPi er et lib til shell-kommandoer, hvilket vil sige, at vi fra PHP skal lave et systemkald.

Det kan gøres med shell_exec kommandoen (hvor $portreal= 17 eller 27):

$gpio_on = shell_exec("/usr/local/bin/gpio -g write " . $portreal . " 1"); // Turn on the desired GPIO
$gpio_stat = shell_exec("/usr/local/bin/gpio -g read " . $portreal); // Read status of port

Hermed er projektet nået til sin ende.

Egentlig imponerende, hvor meget jeg kan skrive om så lidt og stadig have fornemmelsen af kun lige have ridset i overfladen!

Men vi skal da lige have demonstreret dimsen – ellers tror I bare ikke på, at den virker. Det er lidt svært at gøre på skrift, så jeg har bikset en lille video sammen til jer.

Med reference til den første klumme i serien, så er det elektriske apparat, som skal testes, selvfølgelig den obligatoriske kaffemaskine.

Problemet er blot, at min kaffemaskine er en fancy sag, som kræver tryk på en knap for at brygge en kop kaffe.

Hvordan klarer jeg nu det problem?

Et helt nyt projekt begynder at forme sig i mit hovede: Et legotårn, en servo, en afhugget finger.

Argh, stop! Jeg bliver aldrig færdig med at skrive, og Computerworld løber tør for anslag, så nu holder jeg mund.

Sig goddag til GDS-IOT-dimsen og få ikke mindst et kig på, hvordan jeg løste problemet med at trykke på kaffemaskinens knap:

Håber, I har nydt at læse serien.

Jeg har lavet og laver mange af denne slags småprojekter, men det er første gang jeg har prøvet at beskrive det i detaljer på denne måde.

Er der interesse for lignende beskrivelser i fremtiden, så skriv det gerne i kommentarfeltet nedenunder.

Kildekoden står til fri afbenyttelse i henhold til revision 42 af Beer-ware licensen (en af mange geniale ting fra phk’s hånd).

Hvis jeg havde mere tid
Hvis nu man ville lege videre med udgangspunkt i denne dims:

Hardware:
Flere udtag
Det kommer an på dit behov. Det er særdeles nemt at udvide med flere, det koster blot en stikkontakt og et relæ samt driverkredsløb pr. stk.

Måling af effektforbrug pr. udtag
Det kunne være sjovt at lege med. Kræver en strømsensor pr. udtag. Output fra strømsensorer er typisk analoge, så en ADC (analog til digital konverter) skal bruges pr. strømudtag.

Eller man kunne overveje at skifte Raspberry Pi ud med en anden platform der allerede har ADC-kanaler.

Mulighed for at lysdæmpe en lampe tilsluttet et udtag
Måske ikke så relevant ved en strømskinne?

Skrumpning af design, så det kan skohornes ind i en strømskinne.

Læg print ud og lav det hele fra bunden, bedre, billigere og mindre.

Andre forslag?

Software:

Skriv en app til kontrol. Det er jo så moderne.

Timerfunktion
Udvid API, så man kan sige “tænd device X, og sluk det automatisk om Y minutter”

‘Feriemode’
Lav funktion, som tænder og slukker for de forskellige udtag på tilfældige tidspunkter

WPS, så det er nemt at installere

UPnP, så det er nemt at installere

Andre forslag?

Husk, I kan følge mig på Facebook, hvor jeg skriver løst og fast om teknologi, og hvor I kan komme med forslag til emner som jeg kan tage op i klummen: https://www.facebook.com/en.noerds.bekendelser/

Min lille private teknologiske losseplads finder I på http://www.nørdoteket.dk/ hvor jeg dumper de artikler jeg har skrevet og diverse andet snask – alt sammen med primær fokus på teknologi

Det er meget smart og praktisk, at man kan tænde sin bil uden fumleri med de klassiske bilnøgler, men blot ved at trykke på startknappen i bilen.

Mange – især dyrere – bilmodeller anvender i dag de nøglefri systemer, hvor bilen ‘genkender’ føreren via en elektronisk nøgle, som chaufføren blot skal have i sin lomme, hvorfra den udsender et signal, som bilen opfanger, hvorefter den altså skal tændes.

Men langt fra alle de nøglefri systemer sikre.

Det viser en undersøgelse fra den anerkendte tyske bil-sikkerheds-sammenslutning ADAC (Allgemeine Deutsche Automobil-Club).

Den bunder i en test, hvor ADAC har foretaget et såkaldt “amplification-angreb” mod bilerne.

Det er reelt et hacker-angreb, hvor signalet fra de trådløse sendere via en forstærker opsnappes på lang afstand og dernæst anvendes til at åbne bilerne og starte dem.

Det betyder, at en bil-tyv på lur eksempelvis på flere hundrede meters afstand kan opsnappe det trådløse signal fra en sender, der ligger i bil-ejerens lomme, i en taske eller i et hjem, og dernæst stjæle bilen fra dens p-plads.

Ifølge ADAC er de nedenstående 24 biler fra 19 kendte bil-producenter sårbare: Her kan signalerne nemt opsnappes og bilen stjæles uden at hackerne efterlader det mindste spor at gå efter.

Kan købes af alle
Det påkrævede udstyr kan købes af alle og enhver, mens det kræver basal teknologisk viden på det niveau, som man kan få på en mellemlang teknologisk uddannelser, som mange ligger inde med.

ADAC’s teknikere fandt i undersøgelsen ud af, at radioforbindelsen mellem den trådløse nøgle og bilen nemt kan forstærkes, så den rækker flere hundrede meter.

Det kan nemt udnyttes af hackerne, da de dermed kan kopiere nøglen selv når den eksempelvis ligger i ejerens hjem eller i ejernes lomme.

Det samme gælder i øvrigt bilens alarm-systemer, lyder det fra ADAC.

Organisationen vurderer, at flere hundrede tusinder biler er særligt sårbare overfor at få opsnappet de trådløse nøglers signaler.

Ifælge ADAC kan metoden kun anvendes, når den originale sender er i nærheden, men det hindrer i flere tilfælde ikke, at tyven bliver stoppet, når bilen løber tør for brændstof, da flere biler kan tankes med motoren tændt.

Bil-ejere med trådløse tændingsnøgler bør udvise øget opmærksomhed i den måde, som de opbevarer deres nøgler på, lyder det fra ADAC.

De særlige følsomme bilmærker er ifølge ADAC:

- Audi A3.

- Audi A4.

- Audi A6.

- BMW 730d.

- Citroën DS4 Crossback.

- Ford Galaxy.

- Ford Eco-Sport.

- Honda HR-V.

- Hyundai Santa Fe CRDi.

- Kia Optima.

- Lexus RX 450h.

- Mazda CX-5.

- Mini Clubman.

- Mitsubishi Outlander.

- Nissan Qasqai.

- Nissan Leaf.

- Opel Ampera.

- Range Rover Evoque.

- Renault Traffic.

- Ssangyong Tivoli XDi.

- Subaru Levorg.

- Toyota RAV4.

- VW Golf GTD.

- VW Touran 5T.

Læs mere om ADAC’s undersøgelse her.

Læs også:

Farlige hacker-fif: Her er hackernes hemmelige metoder

Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Apples batalje med det amerikanske forbundspoliti, FBI, om politiets adgang til krypteret indhold på iPhonen, har stået på i 18 måneder, selv om den først kom til offentlighedens kendskab fornylig.

Det kan du læse mere om her: Ærkefjende bakker Apple op i kampen mod FBI: Kan udvikle sig til kæmpe retssag

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg har FBI nemlig haft krypteringen i kikkerten, siden iOS 8 blev lanceret i sommeren 2014.

Både FBI og Apple forventede imidlertid, at den amerikanske regering ville tage deres parti i sagen.

Ifølge Bloomberg mødtes Apples chefjurist, Bruce Sewell, med repræsentanter fra Det Hvide Hus i Washington i tiden efter Apples Worldwide Developers Conference i 2014.

Her drøftede partnerne netop de nye sikkerhedsfunktioner og privacy-indstillinger i iOS 8.

På den anden side havde FBI i årevis været bekymret over Apples krypteringsarbejde i årevis.

iOS 8 blev et vendepunkt: For ganske vist ville Apple som hidtil fortsat hjælpe myndighederne med at få adgang til iCloud-konti, men med iOS 8 blev data på selve iPhonen gjort utilgængelig – også for Apple.

Det huede ikke FBI.

Apple troede imidlertid ifølge Bloomberg, at den amerikanske regering var på selskabets side. Topchef Tim Cook har således mødtes med folk fra Det Hvide Hus 14 gange i de seneste seks år.

FBI vurderede omvendt, at præsident Barack Obama støttede FBI’s synspunkter i sagen.

Efter sagen for alvor er brudt ud, har det vist sig, at Barack Obama ikke er tilhænger af, at det med lov bestemmes, at myndigheder kan få adgang til smartphones, men at han heller ikke støtter Apples krypterings-arbejde (selv om han støtter kryptering generelt).

Ifølge Bloomberg besluttede FBI sig for at involvere offentligheden i sagen, fordi Det Hvide Hus ikke ville sætte Apple på plads.

Derfor besluttede FBI’s ledelse sig for offentligt at lufte deres bekymringer om konsekvenserne.

Du kan læse hele Bloombergs gennemgang af sagen her.

Cloud er ikke længere det store buzzword for den kinesiske it-gigant Lenovo, som netop har annonceret en større reorganisering af koncernen, som blandt andet betyder, at cloud forsvinder som selvstændigt forretningsområde.

Den hidtidige cloud-division – Ecosystem and Cloud Services (ECS) – erstattes af en ny afdeling, som under navnet Capital and Incubator Group (CIG) skal beskæftige sig mere bredt med innovation indenfor nye teknologier, platforme og ikke mindst investeringer i startups på en række forskellige teknologiområder.

Den hidtidige chef for ECS, George He, fortsætter som leder af den omdøbte division.

Lenovos eksisterende cloud-produkter bliver flyttet til en af de tre hardware-fokuserede divisioner for henholdsvis devices, datacenter, mobility.

Cloud som begreb er dog ikke sendt helt i skammekrogen hos Lenovo, som i en officiel meddelelse oplyser, at reorganiseringen sker som led i, at man fortsat ønsker at “differentiere sig gennem en cloud & device-strategi”.

På hardwaresiden sker de største ændringer i den hidtidige PC Group som nu også kommer til at dække såkaldte “smart devices”, som udover traditionelle pc’er også vil omfatte detachables, tablets, phablets, gaming og smart home-produkter.

Det bliver italieneren Gianfranco Lanci, der kommer til at stå i spidsen for den del af Lenovos forretning.

Lenovos Enterprise Group skifter navn til Data Center Group, som får Gerry Smith som øverste ansvarlig for Lenovos ambition om at være blive en førende end-to-end-leverandør af alskens hardware og software til erhvervskunder.

Som rosinen i pølseenden kommer Lenovos mobility-forretning, som især i Asien står stærkt på markedet for mobiltelefoner.

Den succes satser Lenovo på at eksportere til resten af verden. Derfor er det udnævnt ligestillede chefer for divisionen: Xudong Chen, der får ansvaret for Kina, og Aymar de Lencquesiang, der skal tage kampen op i resten af verden.

Lenovo har det sidste halvandet år været optaget af at fordøje købet af IBM’s serverforretning og mobil-producenten Motorola.

Den varslede reorganisering træder i kraft 1. april, hvor man altså som nævnt samler sine produkter indenfor devices, datacenter og mobility under tre selvstændige divisioner.

I forbindelse med reorganiseringen skiller Lenovo sig af med Rick Osterloh, tidligere topchef i hos Motorola.

Læs også:

Ingen slinger i valsen hos Lenovo – benhård strategi får pengene til at strømme

Den store danske pc-krig er slut: Kineserne vandt

Efter Amazon for nylig fortalte verden om sine drone-leveringer af bøger og andet materiale fra net-butikken, barsler fast food-kæden Domino’s Pizza nu med robotbiler til madlevering.

Den første prototype fra pizzaselskabets DRU-afdeling (Domino’s Robotic Unit) er blevet udviklet i samarbejde med det australske tech-iværksætterselskab Marathon Targets til at køre på vejene i Australiens største delstat Queensland.

Læs også: Her er Amazons nye post-drone – pakker vil stå på dit dørtrin 30 minutter efter bestilling

Pizzaleverings-robotten er i store stræk bygget op som en selvkørende bil med sensorer på ydersiden, hvor indmaden er proppet med militært robot-isenkram for flere tusinde australske dollar.

Blandt andet har pizzarobotten indbygget gps med forbindelse til Google Maps og det samme LIDAR-systemet til afstandsmåling, som bliver brugt til selvkørende biler.

Det skriver Engadget.com.

Har indbygget pizzarum
Pizzakæden, og it-iværksætterfirmaet Marathon Targets har arbejdet sammen med Queenslands Transportdepartement for at udvikle en trafiksikker madlevering.

De første pizzaer er således allerede blevet leveret fra den selvkørende pizza-robotten, som udover sit navigationsudstyr også er i besiddelse af en pizzaboks med kode på.

Dette rum er bygget, så ingen forbipasserende med lange fingre får sig et stykke gratis pizza.

Når robotten triller op til en ens fortovskant er det derfor også kun personen med ordren, der med en mobil-kode kan åbne rummet ind til pizzaen.

Udover et rum med opvarmningsmuligheder er der også rum til kølige drikkevarer.

Domino’s Pizza har meldt ud, at selskabet arbejder med globale partnere for at få rullet pizzaer ud på gade og stræder i andre lande end Australien, hvor det forventes, at de selvkørende pizzapiloter bliver et helt almindeligt syn om få år.

Læs også:
Ny advarsel fra politiet: Pas på – hackere kan overtage din bil

Vi giver os ikke en tomme.

Det var essensen i den besked, som Apples administrerende direktør, Tim Cook, mandag aften dansk tid leverede til det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Det skete da Tim Cook stod på scenen i Apples såkaldte Town Hall-auditorium for at præsentere en ny iPhone og en ny iPad.

Her benyttede han muligheden for at kommentere på den aktuelle sag, hvor FBI ønsker at tvinge Apple til at oplåse en krypteret iPhone, der har tilhørt den formodede terrorist Syad Rizwan Farook.

Han menes at have dræbt 14 personer ved en terrorhandling i den amerikanske by San Bernadino. 

Afviser FBI’s ønske
Apple har afvist at imødekomme FBI’s ønske med den begrundelse, at det vil skade sikkerheden for alle iPhone-brugere og vil underminere grundlæggende frihedsrettigheder.

“Vores produkter er en væsentligt del af mange folks hverdag, og med det følger der et stort ansvar,” indledte Tim Cook og fortsatte:

“Vi har lavet iPhone til jer, vores kunder, og vi ved, at det for mange mennesker er en dybt personlig enhed. For mange af os er iPhonen en forlængelse af os selv. Derfor har vi – som nation – brug for at tage stilling til, hvor meget magt staten bør have over vores data og over privatliv.”

Læs også: Her er grunden til at Tim Cook siger “rend og hop” til FBI

Retsmøde i dag
Sagen tog sin begyndelse den 16. februar i år. Her beordrede en lokal domstol i San Bernadino Apple til at konstruere en særlig udgave af styresystemet iOS, der giver FBI mulighed for at oplåse den krypterede telefon.

En situation Apple – ifølge Tim Cook – aldrig havde forventet at skulle stå i: 

“Vi har ikke forventet, at vi skulle stå i denne situation, hvor vi er på kant med vores egen regering. Men vi mener, at vi har et ansvar for at beskytte jeres data og beskytte jeres privatliv. Det er noget, som vi både skylde vores kunder og vores land. Denne sag kommer til at få indflydelse på os alle sammen, og vi kommer ikke til at vige fra det ansvar, der hviler på os,” lød det fra Tim Cook.

Læs også:
Apple dømt til at låse massemorders iPhone op: Sådan kan dommen ramme alle iPhone-brugere 

Myndigheder om Apples nej til at hjælpe i spion-sag: Apple tænker kun på at markedsføre sig selv