Den nye iPhone SE kommer i farven rosa-guld, som Apple kalder det. Andre vil nok bare kalde farven for lyserød

iPhone 6s plus, iPhone 6s og iPhone SE.

Her til aften løftede Apple sløret for en ny mindre iPhone. Som forventet har den fået navnet iPhone SE og ligner en iPhone 5S til forveksling.

Men som bekendt skal man ikke skue hunden på hårene.

Under motorhjemlem byder iPhone SE på ganske væsentlige forandringer. Apple har groft sagt taget en iPhone 5s og udstyret den med indmaden fra en iPhone 6s.

Den har Apples seneste processor, A9, en NFC-chip der gør det muligt at foretage Apple Pay-betaling samt Apples nyeste kamera på 12 megapixel og med muligheden for at optage 4K.

Meget hurtigere
De nye processorer betyder ifølge Apple, at den er intet mindre end tre gange hurtige end en iPhone 5s.

Med iPhone SE tilbyder Apple nu nye og tidssvarende iPhones i tre forskellige størrelser. En iPhone 6s Plus på 5,5 tommer, en iPhone 6 på 4,7 tommer og nu en iPhone SE på 4 tommer.

Ifølge Greg Joswiak, marketingsdirektør for iPhone hos Apple, er der en enorm efterspørgsel efter 4-tommer-telefoner. På scenen til aftenens event forklarede han, at Apple sidste år solgte intet mindre end 30 millioner iPhone i 4 tommer-størrelsen.

Den nye iPhone SE bliver sat til salg i USA den 31. marts, og inden udgangen af maj vil den være udrullet til mere end 100 lande. Herunder formodentligt også i Danmark.

Den vil være tilgængelige med henholdsvis 16 gb hukommelse og 64 gb hukommelse.

Den danske startpris for iPhone SE lyder på 3699 kroner.

Læs også: 
Apple vil erstatte din pc med denne nye og dyre iPad

Aftenens iPhone-præsentation bliver (nok) gabende kedelig: Presset på Apple stiger 

Jeg har været i byen og shoppe ingredienser siden sidste artikel, så nu skal vi bage.

Opskriften er simpel:

1. Tag en spand og tilføj ingredienserne.

2. Tilsæt loddetin.

3. Tilsæt varme.

4. Rør rundt.

5. Tilsæt et par dråber blod, et mindre brandsår og et passende udvalg af obskøne gloser (og her er der virkelig mulighed for at lade fantasien blomstre!)

6. Rør rundt igen.

7. Konstater, at det ikke virker.

8. Stir arrigt på printet et par timer (eventuelt en lille detour omkring sidste del af step 5), og sov derefter på det.

9. Fix den helt åbenlyse fejl, som du burde have opdaget efter fem nanosekunder.

10. Prøv igen.

11. Hvis det stadig ikke virker, gå til step 8 (og husk nu step 5 – din hardware skal blive bange for dig, ellers er du for pæn i sproget).

12. Hvis det virker, så slip hvad du har i hænderne og fjern dig forsigtigt fra opstillingen

Så skal vi videre
Nå spøg til side, hardwaren til vores dims er ganske simpel.

Det eneste elektronik der skal laves er driverkredsløb til de to relæer.

Jeg vælger at placere en LED over hver stikkontakt, som skal indikere, om der er tændt eller ej.

Denne LED forsynes af samme driverkredsløb.

Hvorfor ikke direkte?
Hvorfor ikke bare forbinde relæet direkte til RPIens GPIO pins?

Det skyldes, at en microprocessor sjældent er i stand til at levere særlig meget strøm. Det er kun et kontrol interface.

I RPI’ens tilfælde er det maksimale omkring 15-16 mA, hvor relæet typisk kræver noget højere strøm – specielt i “skifte-fasen”.

Figur 1: Kilde: Wikipedia

Et relæ (figur 1) består elektrisk af en spole omkring en ferritkerne, der, når strømmen tilsluttes, danner en elektromagnet. Magneten tiltrækker en kontakt som slutter 230V strømkredsen.

Relæet, jeg fandt i skuffen, forlanger 6V/60 mA, så der er helt sikkert behov for at booste GPIO-pinden en smule.

For det første er GPIO 3,3V, og for det andet kan vi ikke source den mængde strøm direkte fra en Raspberry Pi GPIO port.

En lille test viser, at relæet virker fint ved 5V, hvilket er heldigt, da vi på Raspberry-boardet direkte har 5V til rådighed.

Heldigvis er en driverkreds særdeles simpel at lave.

Vi benytter blot en standard NPN-transistor, som styres af GPIO-pinden.

En BC547 er fin til formålet, da den kan tåle 0,5W uden køling, og relæet vil maksimalt trække 0,36W (lige når fjederen skal overvindes).

Vi bruger transistoren som kontakt, og derfor skal der ikke regnes på arbejdspunkter osv, da vi helt bevidst driver transistoren i mætning.

En transistor er kort fortalt en komponent med tre forbindelser: Collector, Base og Emitter.

Det smarte ved en transistor er, at man med en lille strøm gennem base-emitter ($I_b$), kan kontrollere en meget større strøm gennem collector-emitter, $I_c$.

En BC547 har en DC gain (forstærkning) på mindst 100, så hvis der skal leveres 60mA gennem collectoren, skal basen altså fødes med mindst 0,6 mA, og for at have lidt buffer, så siger vi 1,5 mA.

Base modstanden, $R_b$, bestemmer strømmen der går gennem basen i henhold til Ohm’s lov, $U=R \cdot I$.

Output fra GPIO er 3,3V og spændingsfaldet over base-emitter strækningen på en BC547 er omkring 900 mV, så spændingsfaldet over base modstanden vil altså være 3,3-0,9=2,4V.

Hermed kan vi beregne basemodstanden til
$\frac{2,4V}{1,5mA} = 1,6k\Ohm$.

Jeg vælger at runde ned til $1k\Ohm$ (vi skal være helt sikre på, at transistoren tillader nok strøm til at relæet trækkes).

Lad os se på et samlet diagram for kredsløbet, der skal tilsluttes vores RPI. Som I kan se, består diagrammet af to identiske kredsløb, da vi skal kontrollere to relæer.

LED1/R1 og D1
Basemodstanden, R2 har jeg beskrevet, men der er to yderligere ting, som lige skal forklares: LED1/R1 og så D1.

LED1 er den lysdiode, som jeg vil bruge til at indikere på kassen, om der er tændt for et strømudtag, og R1 begrænser den strøm, som løber igennem LED1 til omkring 18 mA.

D1 sidder der for at beskytte transistoren mod overspænding fra relæet.

Elektrisk består relæet af en spole, og spoler har den egenskab, at en strøm igennem spolen resulterer i, at et magnetfelt dannes.

Når strømmen afbrydes brat, vil magnetfeltet nedbrydes, hvilket resulterer i, at spolen skaber en spændingstransient.

Det er denne effekt, der benyttes i en tændspole til at lave gnisten i tændrør. I vores tilfælde vil transienten (som sagtens kan være på mere end 200V) kunne brænde transistoren af, hvilket forhindres af dioden.

Derfor kaldes en diode i denne konfiguration typisk en flyback-, clamp- eller supressor-diode: Den begrænser spændingen og tillader EMF-feltet at klinge ud gennem tab i ledninger og spole/diode.

Det var så hardwaren
Hermed er selve hardwaren beskrevet. Hvis det skulle være et kommercielt produkt, skulle vi nu lægge printet ud (altså designe, hvordan traces skal løbe på printkortet), men da det er et one-off design, og hardwaren er så simpel, så vælger jeg at implementere det på en stump veroboard i stedet.

Jeg var så heldig at snuble over en kasse, som kun kostede 29 kr, og næste skridt er at få skohornet alle stumperne ned i kassen (som størrelsesmæssigtr er lige i underkanten – men 29 kr!! Jeg måtte have den.).

Jeg gør mig ekstra umage med at isolere og fiksere alle ledninger, som bærer 230V, så vi minimerer risikoen for stød, kortslutning og brand.

Det første, jeg monterer, er stikkontakterne, da de er synlige udefra og fylder en del inde i kassen.

Jeg vælger at placere dem øverst på kassen for at få mest muligt rum til resten af elektronikken i kassen.

Først skal der bores huller til forfradåserne, som skal rumme stikkontakterne:

Nu kan vi så begynde at fifle rundt med alle stumperne for at se, hvordan de bedst passer i kassen.

Af primære stumper, der skal placeres, har vi:

1. Raspberry Pi-kortet

2. Print med driverkredsløb

3. De to relæer

4. En strømforsyning til Paspberry Pi’en

Lad os prøve at danne os et systemoverblik, så vi kan se, hvordan de enkelte blokke skal forbindes:

LK-udtaget
Strømforsyningen til Raspberry Pi’en er en standard USB-strømforsyning, som vi kender den til for eksempel Android-telefoner.

Jeg fandt en i skuffen, som er nogenlunde lille, og hvor man kan lodde 230V-ledningen direkte på strømforsyningen (pladsbesparende).

Ledninger monteres i et moderne Lauritz Knudsen-udtag uden brug af skruetrækker.

Den afisolerede ende stikkes blot ned i et hul og holdes automatisk fast af en intern fjederbelastet mekanisme. Derfor SKAL monteringsledning (en massiv kobberleder, 1,5 mm2 er nok til vores formål) benyttes.

Det er komplet umuligt at gøre med flertrådet ‘lampeledning’.

Monteringsledningen er til gengæld ikke nem at lodde på relæets terminaler. Jeg vælger derfor at benytte kronmuffer, så jeg kan få fordelene af begge ledningstyper.

Kassen er for lille!
Efter en del fedten rundt og forgæves forsøg, nærmede jeg mig konklusionen, at jeg havde dummet mig og købt en for lille kasse, men så blev jeg stædig.

Det skulle fandeme passe. Basta!

Problemet var, at Raspberry Pi’en var for lang til at kunne sidde på tværs i kabinettet, men kun fordi microUSB-stikket til strømforsyningen var for langt.

Løsningen kunne være at lede på nettet efter et stik med 90 graders bøj, men det var sent, og jeg ville være færdig, så jeg klippede stikket af, fattede loddekolben og loddede strømforsyningen direkte fast til Raspberry Pi’en.

Der er masser af steder, man kan gøre det. Jeg valgte at lave forbindelsen over C6, som er den store kondensator lige ved USB-stikket.

Finish
Så er hele herligheden samlet, og ledningerne nogenlunde pænt ført. Det vigtige er som sagt at sikre, at ingen dele kan røre ved 230V-forsyningen.

Bemærk, at jeg har etableret et ethernet-stik på siden af kassen. Dette er for at muliggøre opsætning af wifi-forbindelsen.

Slut med hardwaren. Alle fingre i behold og kun mindre brandsår. Lidt hæs af al banderiet, men ellers har jeg det glimrende.

Men virker det så? Er kassen pæn udenpå?. Og hvilken idiot glemte, at det var fronten, da han borede hullerne til montering af Raspberry Pi-printet?

Se med i næste og sidste del af serien, hvor koden skrives og hele svineriet testes.

Husk, I kan følge mig på facebook, hvor jeg skriver løst og fast om teknologi, og hvor I kan komme med forslag til emner, som jeg kan tage op i klummen: https://www.facebook.com/en.noerds.bekendelser/

Min lille private teknologiske losseplads finder I på http://www.nørdoteket.dk/ hvor jeg dumper de artikler jeg har skrevet og diverse andet snask – alt sammen med primær fokus på teknologi.

ComputerViews:  Det har rutinens skær over sig.  I aften præsenterer Apple en opdateret udgave af den aldrende iPhone 5s samt en opdateret iPad.

Små opdateringer til velkendte produkter. En historie, som vi har hørt mange gange før.

Ja, det virker ærligt talt en smule kedsommeligt, og på den baggrund kan det være fristende at konkludere, at Apple er blevet en kedelig virksomhed, der er ved at gå i stå. 

Fokus på efteråret
Vi skal dog være forsigtige med at drage forhastede konklusioner på baggrund af aftenens præsentation.

Apple har altid – ligesom alle andre tech-virksomheder – holdt produktpræsentationer med varierende tyngde.

Den Apple-præsentation, som vi for alvor skal holde øje med, er derfor den, der ventes at komme til september.

Her vil Apple formodentligt præsentere to produkter, der giver os langt bedre forudsætninger for at konkludere på Apples fremtid. 

Det første af de to produkter er den næste generation af iPhonen, iPhone 7. 

iPhonen er Apples kerneprodukt. Den er for Apple, hvad søgemaskineforretningen er for Google, og hvad Windows i tidligere tider var for Microsoft.

Derfor er det helt afgørende for Apple, at den næste generation gør det muligt for Apple at fastholde iPhonens momentum. 

Det andet produkt, som Apple vil præsentere til efteråret, er formodentligt den næste generation af Apple Watch, som lige nu er noget nær betydningsløs i økonomisk forstand.

Men Apple Watch har stor symbolsk værdi for virksomheden og kan bruges som pejlemærke for, hvor Apple er på vej hen. 

Med den næste generation af Apple Watch skal Apple demonstrere, at virksomheden kan føre uret til en mainstream succes på samme måde, som det er sket med produkter som iPod, iPad og iPhone. 

Det er især afgørende, fordi Apple Watch er den første nye produktkategori efter Steve Jobs død.

Derfor skal Apple med den næste generation af Apple Watch bevise, at virksomheden også uden Steve Jobs kan udvikle banebrydende produkter.

Det gælder også Apple, der her bliver udfordret af virksomheder som Facebook, Google, Microsoft og Amazon. 

Her er det især virtual reality og argumented-reality løsninger som Oculus Rift og HoloLens, som giganterne satser på. 

Men gennem de seneste måneder har et andet nyt produkt fået stor opmærksomhed.

Amazons Echo-højtaler med den dertilhørende personlige assistent Alexa. Det lyder umiddelbart ikke særligt banebrydende. For Apple, Google og Microsoft har allerede gennem mange år haft deres egne bud på personlige assistenter. 

Forskellen er blot, at de ikke har været videre velfungerende. Men med Alexa – der endnu ikke er tilgængelig i Europa – ser det ud til, at Amazon har knækket koden. 

“Sammenlignet med Siri, så føles det naturligt at tale med Alexa. Det føles ikke som at tale med en maskine. Oplevelsen er tættere på den, du får, når du taler med et menneske,” skriver New York Times tech-skribent Farhad Manjoo. 

Dermed kan Amazon have åbnet døren for et helt nyt interface: den stemmestyrede brugerflade.

Det kan vise sig at være et alternativ til de grafiske brugerflade, som virksomheder som Apple, Microsoft og Google har domineret med gennem sidste mange årtier.

Læs også:
Stor Apple-præsentation i aften – men du skal nok skrue forventningerne lidt ned 

Her er Apples store problem – og det er ikke faldet i iPhone-salget

Statslige it-projekter har alle dage været noget af en udfordring at løfte sikkert i hus.

Men i den halvårlige statusrapportering fra statens It-projektråd, er advarselslamperne kun tændt ud for fire ud af i alt 24 aktive projekter i efteråret og vinteren 2015, hvoraf nogle nu er afsluttet.

I ét tilfælde blinker alarmen rødt, mens tre andre af de statslige it-projekter bærer farven gul som tegn på, at der her bør udvises særlig agtpågivenhed.

Det viser It-projektrådets oversigtsrapport, som du kan finde på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

Et rødt og tre gule
Det røde projekt er Skats eKapital, som har fået den i projektsammenhæng lidet flatterende røde farve klistret på sig, fordi projektet har kostet for meget og taget for lang tid.

“Rådet indleder en dialog med SKAT om projektet i midten af marts,” skriver It-projektrådet i sin afrapportering, efter projektet tidligere har gennemgået et eksternt review på opfordring fra statens It-projektråd tilbage i efteråret 2014.

Læs også: Skat indfører ny metode for at undgå at nyt kæmpe it-system flopper som EFI

To af de gule statuslamper hos Skat er sat ud for henholdsvis NemVirksomhed og DIAS-projektet (Digitalisering af Selskabsskatten), hvoraf sidstnævnte blev afsluttet i starten af februar.

Det sidste gule lys i oversigten over statens it-projekter til en værdi på 10 millioner kroner eller mere er blevet tændt i NaturErhvervsstyrelsens projekt Implementering af EU-fiskerireform i Danmark.

It-understøttelsen til EU-lovarbejdet er forsinket på grund af lovarbejdet, hvilket altså ikke har noget med it-arbejdet at gøre.

Her skal der strammes op
Statens It-projektråd skriver i sin rapport, at styring og planlægning af de offentlige it-projekter er en voksende udfordring, hvor der tilmed er stramme deadlines og en større koordinering mellem flere myndigheder i spil.

“Det stiller meget store krav til topledelserne, og det er rådets vurdering, at der fortsat er et stort potentiale forbundet med at styrke topledelsernes kompetencer på dette felt,” lyder det i rapporten.

I den sammenhæng er der roser til Styrelsen for It og Læring, der blandt andet har etableret en professionel styregruppe med en vicedirektør som styregruppeformand for alle it-projekter.

“Det styrker kvaliteten af styregruppearbejdet og ledelsen af projektet, når der bliver afsat tid og ressourcer til at opkvalificere topledelsen til opgaven,” hedder det fra It-projektrådet.

Andre fokusområder bør ifølge it-projektrådet være rekruttering/medarbejderudskiftning, rådgivning om it-sikkerhed og øget dialog mellem staten og dens it-leverandører.

Læs også: 
Vinder Digitaliseringsprisen: Her er de bedste offentlige it-projekter lige nu

Lørdag aften ved 20:00-tiden gik flere svenske online-aviser i sort, efter et stort DDoS-angreb havde skyllet ind i over avisernes hosting-udbydere.

Konkret blev angrebet indledt med at sænke Bonnier og Schibsted, som har samme hostingselskaber som en række andre mediehuse i form af Basefarm og IP-Only.

Herefter ramte angrebet en helt stribe aviser som Aftonbladet, Expressen, SvD og Sydsvenskan samt en håndfuld andre medier, der gik i sort og hostede resten af aftenen.

Det skriver Computerworlds svenske nyhedsbureau IDG.se.

Kræver it-havarikommission
Endnu vides det ikke, hvad der ligger til grund for et tilsyneladende velkoordineret og storstilet DDoS-angreb, hvor bladhusene fik op mod 100 gange flere besøgende end normalt.

Uvisheden får sikkerhedsekspert Patrik Fältström fra Netnod til at kræve indførslen af en it-havarikommission, som det også er blevet foreslået flere gange i Danmark.

Læs også: Hvordan skal en it-havarikommission se ud?

“Vi har brug for at finde ud af, hvad der er sket, så vi kan lære fra hinanden. Det får vi ikke i dag, for ingen udtaler sig om, hvad der er sket,” forklarer Patrik Fältström til IDG.se ovenpå DDoS-angrebet, der betegnes som det største i svensk historie.

Patrik Fältström vurderer, at det kan være svært at gardere sig en anden gang uden åbenhed omkring det overståede angreb.

“Jeg ved jo ikke, om det er leverandørerne, hjemmesiderne eller om det har været den interne adgang (til hjemmesiderne, red.), hvor der været fejl – eller om det er aviserne, som har købt forkerte løsninger,” siger han til IDG.se.

Kom fra flere verdensdele
Svensk politi efterforsker nu sagen i samarbejde med beredskabsmyndigheden MSB.

Foreløbigt tyder det på, at en del af trafikken kom fra Rusland.

Den svenske landechef for hostingudbyderen IP-Only tilføjer til avisen Dagens Industri, at en stor del af trafikken også kom fra Asien og Amerika, og han betegner det som det største angreb, han nogensinde har set.

Andre i den svenske it-industri – herunder Jon Karlung fra internetoperatøren Bahnhof – påpeger, at rent trafikmæssigt var angrebet ikke så stort, som det var veltilrettelagt.

Læs også:
Pas på: DDos-angreb ofte skalkeskjul for langt mere alvorlige angreb i skjul

Mandag aften går Apples administrerende direktør Tim Cook på scenen i Cupertino i Californien, hvor han vil løfte sløret for en række produktnyheder. 

Herunder kan du læse en gennemgang af, hvad du kan forvente i aften, og hvorfor der er god grund til at skrue forventninger en smule ned.

1. Skru forventningerne ned
Som tidligere fodboldlandstræner Richard Møller Nielsen sagde: “Screw down a little bit the expectations.” 

Aftenens præsentation kommer næpppe til at byde på sensationelle nyheder. 

Det er i hvert fald de meldinger, som kommer fra normalt troværdige Apple-medier, som blandt andet 9to5mac, der som regel er i stand til at forudse Apple-nyheder med nærmest kirurgisk præcision. 

Ved at afholde præsentationen i et auditorium i hovedkvarteret i Cupertino i Californien har Apple dog allerede indikeret, at vi næppe skal forvente nyheder, der vil ryste verdenen. 

Scenen i Apples hovedkvarter anvendes som regel til de knap så betydningsfulde præsentationer, mens de store præsentationer ofte er stort anlagte shows, som bliver afholdt foran tusindvis af tilhørere. 

2. Ny mindre iPhone – en iPhone 6s i forklædning
En af aftenens store nyheder bliver formodentligt en ny iPhone med en skærm på fire tommer. På internettets rygtesider gættes der på, at den får navnet iPhone SE. 

Ifølge 9to5mac bliver den på det ydre næsten identisk med den nuværende iPhone 5s. Eventuelle afvigelser bliver af en sådan karakter, at det formodentligt kun er enkelte Apple-connoisseurs, der vil kunne spotte forskellen. 

Under motorhjelmen vil den dog ifølge 9to5mac få en række ganske betydelige nyskabelser. Den vil få Apples seneste A9-processor, der også sidder i iPhone 6s. Samtidig vil det blive muligt at foretage Apple Pay-betalinger med den, og den vil understøtte stemme-aktivering af Apples digitale assistent Siri.

Sidstnævnte funktion – der også findes iPhone 6s – betyder, at brugeren kan aktive Siri ved blot at sige “hej siri” 

Den nye iPhone vil også blive udstyret med et nyt kamera med 12 megapixel som understøtter 4K-video.

Det vil sige, at kameraet ser ud til at blive identisk med det, som du finder iPhone 6s.

3. Ny iPad bliver mindre – og dyrere 
Apple ventes også at lancere en ny iPad, der formodentligt vil få status som en lillebror til den iPad Pro, som bliver præsenteret i efteråret.

Ifølge 9to5Mac vil den nye iPad også blive døbt iPad Pro, men vil få samme størrelse som den eksisterende iPad Air 2 på 9,7 tommer. 

Ligesom den store iPad Pro, der blev præsenteret i efteråret, vil den nye iPad Pro også understøtte Apples digitale pen Apple Pencil, og Apple ventes også at præsentere et nyt tastatur-cover, der vil matche den nye mindre iPad Pro. 

Prismæssigt vil den nye iPad Pro blive en anelse dyrere end den eksisterende iPad Air 2. Ifølge 9to5Mac vil den i USA komme til at koste 599 dollar, hvilket er 100 dollar mere end iPad Air 2. Til gengæld vil den som standard være udstyret med 32 GB hukommelse, mens den billigste iPad Air 2 har 16 GB. 

Computerworlds kvalificerede gæt er derfor, at startprisen i Danmark vil komme til at ligge på 4.599 kroner, hvilket er 800 kroner mere end en iPad Air 2 koster i dag.

4. Apple Watch
Selvom det er knap et år siden, at Apple Watch blev sat til salg, så skal vi ikke forvente, at der bliver præsenteret en ny udgave af Apple Watch i aften. 

I stedet kommer der ifølge 9to5mac en række opdaterede urremme. Det ventes at der kommer en sort udgave af det såkaldte Milanese Loop og derudover gættes der også på, at Apple vil præsentere ny række billigere nylon-remme. En rem-type der i urkredse er kendt som en Nato-rem. 

5. Software-opdateringer
Det er også sandsynligt, at Apple afsætter tid til at præsentere de nye features i den kommende opdatering af iOS – iOS 9.3 – der har været i beta-test gennem de seneste måneder. 

Det ventes at opdateringen, der vil indeholde en række nye funktioner, vil blive rullet ud i løbet af denne uge. 

6. Nyt om retssagen mod FBI
I morgen – dagen efter eventen – skal Apple i retten i forbindelse med den igangværende sag, hvor FBI kræver adgang til de krypterede data på en iPhone, der er blevet brugt i forbindelse med en terrorhandling. 

Om det er bevidst, at Apple har valgt at afholde præsentation dagen før, retssagen skydes i gang, skal vi lade være usagt. Men det er alligevel værd at bemærke, at eventen ifølge de første rygter fra troværdige kilder oprindeligt skulle have været afholdt allerede 15. Marts. 

Spørgsmålet er derfor om, at Apple har planer om at benytte en del af medietiden ved aftenens event til enten at kommentere direkte på sagen elle mere indirekte forklare, hvorfor virksomheden mener, at kryptering og privacy er væsentligt for kunderne.

Læs også:
Her er Apples store problem – og det er ikke faldet i iPhone-salget

Her er grunden til at Apple siger “rend og hop” til FBI

PiDrive-harddisken har 314 gigabyte lagerplads. (Foto: Western Digital)

De helt små mini-computere bliver mere og mere populære blandt gør-det-selv-it-projekt-folket, og nu får selvbyggerne også sin helt egen disk med masser af plads til en fornuftig pris.

Det er harddisk-firmaet Western Digital, der står klar med modellen, der er blevet døbt PiDrive, med direkte henvisning til Raspberrys efternavn.

Harddisken henvender sig til dem, der har et pladsbehov til projekterne, og hvor den enkelte megabyte lagerplads skal være billigere end SSD-alternativet.

Læs også: Se de vilde prisdyk: SSD’er fortsætter med at falde i pris

PiDrive-disken, der kobles på via USB og har 314 GB lagerplads, bliver således et prisbilligt alternativ til Western Digitals eksisterende en terabyte PiDrive-løsning, der koster næsten tre gange så meget.

Den noget specifikke mængde lagerplads er en direkte reference til tallet pi, 3,14, der har inspireret til Raspberry Pi’s navn.   

Læs også: Raspberry Pi får sin helt egen touch-skærm

Strømstyring i Pi-format
Som udgangspunkt har harddisken den sædvanelige formfaktor på 2,5-tommer og syv millimeter.

Det, der gør den egnet til at benytte sammen med Raspberry Pi, er blandt andet, at disken tilbyder en Pi-tilpasset strømstyring, hvilket i praksis betyder, at den anvender mindre strøm, når den anvendes sammen med mini-pc’en.

Ligeledes er PiDrive-harddisken kompatibel med Western Digitals øvrige Pi-udstyr som eksempelvis Enclosure-kaninettet og PiDrive-kablerne.

Western Digital er således ved at opbygge et komplet hjemme-kit til mini-pc-entusiasterne.

Et projekt som Microsoft også har set sig varm på: Windows 10 og Raspberry Pi skal sælges sammen i startpakke

Prisen skal følge med
Disken kan også anvendes sammen med et andet produkt, der hedder BerryBoot, der sætter brugeren i stand til at lægge forskellige programmer eller styresystemer på lagerenheder, der er koblet sammen med Raspberry Pi’en.

Læs også: 10 enkle – men praktiske – opgaver, som alle kan udføre med en Raspberry Pi

Prisen er naturligvis altid interessant og Western Digital beretter, at denne model kommer til at koste 31 dollar – igen en reference til pi – svarende til lige godt 200 kroner, hvilket igen svarer til omkring halvanden krone per gigabyte.

I øjeblikket er disken tilgængelig via producentens webside, der er baseret i USA.

Læs også:
10 enkle – men praktiske – opgaver, som alle kan udføre med en Raspberry Pi

Ny Raspberry Pi 3 er 10 gange hurtigere end den første Pi

Gør det selv-IoT, del 1: Sådan bygger du en dims, der kan aktivere andre dimser over internettet

Raspberry Pi får sin helt egen touch-skærm

Der findes mange dygtige it-ansvarlige i Danmark. Men 10 af dem skiller sig ud som de allerbedste gennem årene.

Så mange er nemlig blevet kåret som Årets CIO af Computerworld og IDC gennem årene.

Kåringen har typisk haft stor effekt for dem personligt samt for deres organisation, da ingen CIO er i stand til at løfte de krævende opgaver alene, men altid løfter opgaverne i samarbejde med en kompetent organisation.

Kender du den dygtigste it-chef?
Nu søger vi efter kandidater til Årets CIO 2016.

Vi opfordrer dig til at give lyd, både hvis du kender en it-ansvarlig, som du mener har fortjent titlen, eller hvis du mener, at du selv har så meget at skyde med, at du kan komme i betragtning.

Skal du kunne komme i betragtning, kræver det, at du er godt fremme i skoene. For Årets CIO skal ikke alene være umanerligt god til ledelse.

Vedkommende skal også være execptionel dygtig til at forstå, rådgive og betjene forretningen og dens virkelighed.

Denne betjening rækker i dag langt ud over simpel drift af it-systemer.

For udnyttelsen af it er for virksomhederne i dag af afgørende betydning:

Vil du indstille dig selv som kandidat, bedes du udfylde dette skema.

Vil du indstille en anden som kandidat, bedes du udfylde dette skema.

Skal man kunne slå konkurrenterne, skal man forstå at udnytte it til at fremme virksomhedens egenart og til at gentænke processer og produkter på nye og skarpe måder – ligesom man skal kunne forstå og udnytte nye disruptive elementer, økonomi, strategi og produktudviklingens cyklusser.

Det ligger således i kåringens formål, at kandidaterne skal have kompetencer inden for it-ledelse, strategisk ledelse og lederskab og samtidig have ‘betydning ikke alene for en professionel anvendelse af it i organisationen, men også bidraget til forretningen (innovation, vækst, kundeservice),’ som det er formuleret i de formelle krav.

Du kan læse mere om de formelle krav her.

Sådan gør du
Efter fristens udløb analyserer IDC alle indkomne besvarelser og udvælger de 10 bedste kandidater, som præsenteres for juryen, som herefter vælger de fem mest relevante kandidater.

De fem nominerede offentliggøres på Computerworld.dk og gennemgår sideløbende en vurdering baseret på interviews.

Selve kåringen finder sted ved en ekslusiv middag på Sølyst i Klampenborg nord for København 9. juni.

Vil du indstille dig selv som kandidat, bedes du udfylde dette skema.

Vil du indstille en anden som kandidat, bedes du udfylde dette skema.

For begge skemaer gælder det, at vi skal have din indstilling senest 6. april.

Eksklusiv skare
Vinderfeltet gennem årene udgør en ekslusiv skare af de allerbedste it-chefer i Danmark.

Du kan læse om vinderne gennem årene herunder.

2015: Torben Ruberg, Falck.

2014: Claus Hagen Petersen, COWI.

2013: Jens Hartmann, Grundfos.

2012: Mikael Munck, Saxo Bank.

2011: Torben Bonde, Vestas.

2010: Michael Moesgaard, Dong.

2009: Michael S. Hansen, Region Sjælland.

2008: Niels Molzen, Danisco.

2007: Kenneth Egelund Schmidt, Danfoss.

2006: Lars Mathiesen, Nykredit.

Gå med os op i skyen og tjen flere penge. Sådan lyder det fra Microsoft til selskabets mange tusinde forhandlere og partnere.

Microsofts glade budskab bygger på en analyse fra IDC, som har spurgt hundredevis af Microsoft-kunder og -partnere om, hvad cloud har betydet og vil komme til at betyde for deres forretning.

IDC’s konklusion er entydig: De næste par år tegner vil cloud blive den helt store vækstmotor for it-branchen. Sats på skyen, så sælger du mere og tjener flere penge.

Partnere, der henter mere end halvdelen af deres omsætning fra cloud-ydelser vokser i gennemsnit dobbelt så hurtigt, som deres konkurrenter.

Både omsætning og indtjening er bedre hos forhandlere, der baserer deres forretning i skyen.

De dedikerede cloud-forhandlere er nemlig i stand til at sælge flere af deres egne ydelser ved siden af den egentlige cloud-løsning.

IDC’s tal viser, at hver gang man sælger for en krone cloud fra Microsoft følger der yderligere 5,87 kroner med som mersalg hos forhandlerne. For de knap så cloud-begejstrede er det tal nede på 3,71 kroner.

Forhandlere,der satser på cloud  sælger også flere af deres egene ydelser til kunderne. Dedikerede cloudsforhandlere med mere end 50 procet af deres omsætning i skyen sælger gennemsnitligt for 5,87 kroner (eller dollar) af deres egene ydelser for hver doller (eller krone), der er brugt hos Microsoft.

De søde forventninger til vækst og øget indtjening i skyen bakkes op af tal for kundernes forventninger til deres egen brug af cloud-teknologi de næste to år.

I dag er det kun 37 procent af kunderne, der betragter cloud som en helt naturlig del af af deres it-setup – enten som såkaldte “managed” eller “optimized” cloudløsninger. Om bare to år vil næsten tre ud af fire – 74 procent – være nået dertil.

I alt 74 procent af Microsfot kunder vil om bare to år have deres it solidt forankret i skyen.

Her i Skandinavien er udviklingen endnu mere markant med en stigning fra 31 til 82 procent.
 
Sagt på anden måde: Antallet af “modne” cloud-kunder vil på bare to år blive mere end fordoblet.

Tallene stammer fra IDC’s e-book “The Boomind Cloud Opportunity”, som er sponsoreret af Microsoft.

Hos Microsoft i Danmark tager partnerdirektør Lars Bell tallene som udtryk for, at markedet for cloud-løsninger nu for alvor er ved at modnes.

“Markedet er der, og det vokser, og nu har vi fået IDC til at sætte tal på, hvor stort det her dyr egentlig er. I den danske forretning kan jeg sige, at cloud-salget overgår vores forventninger med mere end 50 procent, mens udviklingen i vores traditioneller forretning er flad og stort set uden vækst,” siger Lars Bell.

Han erkender samtidig, at Microsofts satsning på cloud kræver en stor omstilling hos forhandlere og partnere. Men det er Microsoft er parat til at bidrage til – både i forhold til partnere og slutkunder.

“Værdien opstår hos de partnere, der kan gøre den endelige løsning kunderettet. Derfor ser vi et skifte fra de partnere, der er gode til traditionelt transaktionssalg over til dem, der er gode til at skabe forretningsværdi ved at møde kunderne i øjenhøjde,” siger Lars Bell.

Læs også:

Microsoft til bekymrede danske partnere: Bare rolig, der er cloud-forretning nok til alle

10 spørgsmål du altid skal stille til din it-leverandør

Gartner: Tro ikke på it-selskaberne – de overdriver succes på cloud-området med smarte regnskabsfiduser