En revision af loven om luftfart skal blandt andet sikre, at det i fremtiden er muligt for virksomheder og private at benytte sig af droneflyvninger i langt højere grad.

Dette indebærer, at der indsættes et kapitel om droner i lov om luftfart, hvorfor droneflyvninger ikke længere skal være betingede af særtilladelser fra Trafik- og Byggestyrelsen.

Lovforslaget forventes behandlet i Folketinget i løbet af foråret 2016.

Overordnet betyder reglerne, at både private og professionelle får langt større mulighed for at flyve med droner, men at de til gengæld skal tage et dronekørekort og at der skal monteres elektroniske nummerplader på droner, der benyttes i forbindelse med erhverv.

De eksisterende regler
Betingelserne for droneflyvning reguleres på nuværende tidspunkt af “BL 9-4 Bestemmelser om luftfart med ubemandede luftfartøjer.”

Dette indebærer blandt andet at flyvehøjden ikke må overstige 100 meter, og afstanden til bymæssig bebyggelse eller offentlig vej som minimum skal være 150 meter.

Såfremt der er tale om erhverv, er der dog noget lempeligere krav.

Her kan der flyves over bymæssig bebyggelse, hvis området er afspærret, men flyvehøjden må stadigvæk ikke overstige 100 meter.

Dertil er der en række andre restriktioner, særligt såfremt der er tale om droner over syv kg, hvor ansvarsforsikring og radiostyringsanlæg er påkrævet.

Da bymæssig bebyggelse er ganske bredt definerbart er områderne, hvor det anses for lovligt at flyve med droner, få. Såfremt der konstateres en overtrædelse af reglerne, kan ejeren eller brugeren af fartøjet straffes med bøde.

Der er endnu ikke en fast bødesats, men en bøde på 3.500 kroner og opefter må forventes.

De nye regler
Det nye særkapitel i loven om luftfart åbner således op for adgangen til droneflyvninger, da de gældende regler ikke tager hensyn til de ubemandede droners særlige beskaffenhed.

Af bemærkningerne til det nye forslag, bemærker Trafikstyrelsen selv, at de gamle regler er udarbejdet med henblik på flyvning med modelfly, hvorfor reglerne ikke er tidssvarende.

Reglerne kommer i henhold til lovforslaget til at fremgå af lovens §§ 150 og 151a-151e. Reglerne vedrører henholdsvis erhvervsmæssig og privat brug og kun “mindre droner”.

Det er ikke i loven defineret, hvad en mindre drone er. Transport- og bygningsministeren skal således fastsætte dette ud fra en risikobaseret tilgang.

Læs også:

Droner i erhvervslivet: Her er nogle af de oplagte muligheder for de små flyvemaskiner

Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i “Project X”

To mænd arresteret: Forsøgte at drone-smugle porno og stoffer ind i fængsel

Opdateret program: Hør Forsvarets Efterretningstjeneste tale om de største it-trusler lige nu

Dette betyder, at dronerne i første omgang er tiltænkt at være under 25 kg for at være underlagt de nye regler.

Lovens § 151 a er påtænkt som generel bestemmelse, der skal gælde for al flyvning med mindre droner.

Heraf følger, at andres ejendom ikke må udsættes for fare eller anden unødig ulempe ved flyvningen.

Det er gennemgående i det nye forslag, at sikkerheden ikke må blive ringere ved at åbne op for lempeligere regler for drone-flyvninger.

Dette understreges særligt af restriktionerne vedrørende overflyvning af naturområder, militære installationer og flyvepladser.

Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at det ikke skal være tilladt at overflyve disse og lignende områder, hvilket er en fortsættelse af den allerede gældende praksis.

Flyvning uden for og i bymæssigt område
De nye regler adskiller særligt flyvning inde og udenfor bymæssigt område.

Dette betyder blandt andet, at der som udgangspunkt uden for bymæssigt område kan flyves med mindre droner uden særlige krav til føreren.

Derimod stilles der i lovforslaget særlige krav til droneførere, der flyver i bymæssigt område – dette som følge af en forøget risiko for skadeforvoldelse og overtrædelse af regler om privatlivets fred, særligt da det kan være svært at identificere en dronefører.

Som før nævnt lægges der i lovforslaget op til, at der kan kræves et dronebevis, som giver droneføreren adgang til, i professionelt henseende, at føre droner i bymæssigt område.

Beviset skal knytte sig til føreren, ligesom et almindeligt kørekort.

Derudover er der lagt op til, at førerbeviset kan frakendes, hvis føreren har været påvirket af spiritus under en flyvning eller hvis føreren af andre årsager ikke er i stand til at føre dronen på en måde, som ikke indebærer en forhøjet risiko.

Ligeledes foreslås en grænse på 18 år og et fortsat krav om mærkning af droner og ansvarsforsikring heraf i forbindelse med bymæssige flyvninger.

Konsekvenser
Med det nye lovforslag overlades en stor del af den udfyldende lovgivning til Trafik- og Byggestyrelsen.

Det kan dog ud fra det foreliggende forslag fastslås, at droner, der benyttes i erhvervsøjemed, i højere grad kan flyves i bymæssigt område og uden særlige begrænsninger kan benyttes udenfor bymæssigt område. Særligt det nye dronebevis skal sikre sikkerheden i forbindelse med lempelsen.

Da dispensationerne for droneflyvninger i henhold til de gældende regler er knyttet til specifikke droneførere og dronetyper, vil de nye regler om dronebevis forenkle den administrative proces for virksomhederne.

Dette forventes at betyde både administrative besparelser og en mere fleksibel brug af dronerne.

Det fortsatte krav om mærkning af erhvervsdroner er også inkluderet i lovforslaget, særligt af hensyn til at beskytte privatlivets fred. Af samme årsag bemyndiges Transport- og Byggeministeriet til at fastsætte særlige bestemmelser om droner med kamera.

Det er værd at bemærke, at droner under bagatelgrænsen, omkring 250 gram, ikke forventes at være underlagt særlige restriktioner og at private i meget højere grad vil kunne benytte disse.

(Tak til min Bird & Bird kollega Anders Reckendorff for hjælp med indlægget).

Læs også:

Droner i erhvervslivet: Her er nogle af de oplagte muligheder for de små flyvemaskiner

Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i “Project X”

To mænd arresteret: Forsøgte at drone-smugle porno og stoffer ind i fængsel

Opdateret program: Hør Forsvarets Efterretningstjeneste tale om de største it-trusler lige nu

Justitsminister Søren Pind trækker sit forslag om at genindføre sessionslogning.

Massive protester fra telebranchen, forskere og politiske venner og fjender har gjort så stort indtryk på justitsminister Søren Pind, at han nu sender sit forslag om sessionslogning på internettet til hjørnespark.

Det skriver flere medier med nyhedsbureauet Ritzau som kilde.

Læs mere her: Splittelse i Venstre: Centrale V-folk stærkt kritiske over for sessionslogning

En analyse, som Justitsministeriet har fået foretaget viser ifølge Søren Pind, at den model for sessionslogning, der hidtil har været i spil, vil koste en milliard om året. Og det er for dyrt, lyder det fra ministeren.

Søren Pind fastholder dog i en skriftlig kommentar til Ritzau, at kriminelle i stigende omfang flytter deres aktiviteter over på nettet. Justitsministeriet vil derfor undersøge alternativer til sessionslogning, oplyser han.

Søren Pind har tidligere bebudet, at han var på vej med et lovforslag, som ville genoplive sessionslogning. Forslaget har aldrig set dagens lys.

Sessionslogning blev indført i 2007, men blev efter en EU-dom droppet igen i 2014.

Læs også:

25 organisationer i fælles brev til Søren Pind: Klart nej til ny masseovervågning af danskerne

Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle

Fem vigtige svar om Søren Pinds planer om masse-overvågning

Skrækscenariet er, hvordan små, agile virksomheder på få år vokser eksponentielt og tager markedsandele fra de etablerede virksomheder.

Og ikke bare markedsandelen, men markedsandele på lige netop den del af forretningen, hvor fortjenesten er størst.

Det sker, fordi “gryden er i kog” – hvor mobilteknologi, nettet og ikke mindst organisationsmodeller lige nu spiller sammen og skaber forandringer i samtlige brancher.

Hvis du vil vide, hvad det betyder (herunder disruption-begrebet), så har professor og forfatter Jan Damsgaard tidligere givet Computerworld et stærkt overblik. 

Men også eksisterende virksomheder har rigtigt meget at byde på – hvis de spiller deres kort rigtigt.

Det er i hvert fald budskabet fra Joachim Allerup. Ud over at være partner i konsulenthuset Vertical Strategy så har Joachim en baggrund fra startups samt virksomheder som Virgin Mobile.

Se og lyt derfor med når Joachim Allerup forklarer Computerworld, hvordan eksisterende virksomheder kan komme de agile konkurrenter i forkøbet:

• Hvad er det, som de små disruptive virksomheder kan, siden de kan udfordre de store? (00:58)
• Evnen til at pivotere – at reagere meget hurtigt og ændre sine produkter er afgørende – sammen med evnen til at simplificere sine produkter (02:45)
• Hvorfor og hvordan kundeoplevelsen gør Uber stærk (03:55)
• Mange virksomheder ser i dag et teknologier og kundeforventningerne som både en trussel og en mulighed, derfor henter de et konsulenthus som Vertical Stategy ind. Hør hvilke værktøjer og analyser som Joachim bringer i spil (04:50)
• Rigtigt mange virksomheder ser truslen, men har svært ved at reagere. Derfor er der behov for en struktureret tilgang som går ud over alle de gode ideer. Blandt andet skal du lede efter dine konkurrenter helt nye steder (09:03)
• Det er centralt at løse kundens såkaldte pain points og at have et customer centric mindset. Hør Joachim forklare, hvad det er, og hvordan du skal arbejde med det (09:25)
• Hvordan dit produkt kan leve, efter du har leveret varen (11:17)
• Hvorfor det er vigtigt ikke at gå i panik og hvilke værktøjer, du kan bruge til at prøve fremtiden af (13:18)
• Du skal starte med strategien og få et struktureret overblik – i stedet for en masse ideer (16:32)

Computerworld beklager, at interviewet denne gang er blevet næsten 19 minutter, men det er og bliver et spændende og vigtigt emne. For at kompensere har vi indsat minut og sekund ud for hvert emne, så du nemt kan hoppe i videoen.

Antivirus-programmerne er det første værn mod trusler, der vil vores digitale maskiner til livs.

Der er med andre ord stadig ingen vej uden om en software-baseret barriere, hvis hemmelighederne skal holdes nogenlunde under lås og slå.

Naturligvis i kombination med opdaterede programmer og styresystem.

AV-Comparatives er en uafhængig organisation, der har specialiseret sig i at teste sikkerhedsprogrammer fra de kendte leverandører for at se, om programmerne holder, hvad de lover.

For første gang i 2016 har organisationen nu sammenlignet leverandørernes resultater med hinanden og udsat dem for en test.

Antivirusprogrammerne testes dog således løbende med de trusler, der er aktuelle. Arkivet over malware-koden bliver hele tiden holdt opdateret for at give det, som AV-Compatratives kalder en real-world protection-test.

Altså en test-form, der forsøger at efterligne de sikkerhedsproblemer, man møder i hverdagen. I februar-testen er programmerne blevet kort igennem med 392 ondsindede programmer.

Testen er kørt på en Microsoft Windows 7 Home Premium 64 Bit SP1-maskine med opdaterede tredjepartsprogrammer som Adobe Flash, Adobe Acrobat Reader og Java.

Fokus i denne test har været på detektionsrate, eller med andre ord, hvor mange procent af de ondsindede koder programmerne kan opdage.

Hvordan det gik, kan du se på graferne herunder.

Den grønne farev symboliserer, at problemerne fanges. Den røde betyder det modsatte. Linjen nederst viser antallet af falske positiver. Kilde: AV-Comparatives.

Microsoft få smæk
I top tre ligger firmaerne Kaspersky, F-Secure og Trend Micro, der alle fanger problemerne i opløbet.

F-Secure og Trend Micro har dog en del falske positiver, hvilket ikke er dårligt for sikkerheden, men lidt forstyrrende.

I den tunge del af feltet må man bemærke at Microsofts populære Security Essentials 4.8, der ligger som eneste sikkerhedsprogram på rigtig mange maskiner, ikke klarer sig særligt godt i denne test.

Security Essentials fangede blot 91,4 procent af de ondsindede koder.

Læs også: Microsofts nye Windows Defender ATP: Virksomhederne skal bruge ny sikkerhedstjeneste

Software-test er naturligvis ikke den endegyldige sandhed, men dog en pegepind, der viser et øjebliksbillede af, hvordan de enkelte programmer klarer sig under de valgte testkriterier.

Det er ligeledes ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller mulighed for at være med.

Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over hvilke programmer, der er gode til at klare truslerne lige nu.

Du kan også selv klikke forbi AV-Comparatives webside, hvor du på en interaktiv grafik kan vælge forskellige parametre for, hvordan de forskellige programmer skal sammenlignes med hinanden.

Læs også:
Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer

Retten til dit privatliv er et spil uden regler – og du har intet at skulle have sagt

Sikkerhedsfolk indrømmer: Vi udviklede malware for at ramme konkurrenterne

Det stort anlagte bredbåndsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune, der med EnergiMidt som leverandør skal give kommunens 8.000 virksomheder, 10.000 sommerhuse og 21.000 husstande højhastighedsinternet, bliver ved med at møde modstand.

Det er Air-Net fra Nørre-Nebel, der nu sender klagemateriale afsted til EU Kommissionen og Statsforvaltningen.

Direktør i Air-Net, Jens Stenberg, mener, at der er tale om kommunalt finansieret konkurrenceforvridning på bredbåndsmarkedet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

“For at bruge statslige midler til den slags formål, skal der dokumenteres et markedssvigt gennem en grundig og nøje beskrevet teknisk kortlægning af, hvor godt kommunen i forvejen er dækket ind med bredbånd. Kommunen undlod dog at høre Air-Net, der har mellem 4000 og 5000 bredbåndskunder i kommunen,” skriver Air-Net i en pressemedddelse.

“Der også begået andre fejl, hvorfor udbuddet strider mod flere EU-regler, herunder statsstøttereglerne,” lyder det videre.

Ikke første klage
Teleindustrien valgte allerede i januar at klage til Statsforvaltningen over, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke ville svare på oplysninger om den aftale, som EnergiMidt og Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået.

Læs mere om det her.

Aftalen, der koster kommunen 70 millioner kroner, betyder, at kommunens 8.000 virksomheder, 21.000 husstande og 10.000 sommerhuse vil få mulighed for at få fiberbredbånd inden for de kommende fem år via selskabet RAH EnergiMidt.

“De går langt, langt over stregen”
Nu vælger også Air-Net altså at forsøge at få sat en stopper for fiber-projektet i Ringkøbing-Skjern.

“Vi var klar over, at EnergiMidt er fremme i skoene, men når man tilbyder en af vores store enkeltkunder penge for at overtage vores net, for at få dem til at skifte fra os til dem, så går de langt, langt over stregen,” udtaler Jens Stenberg.

Han hentyder dermed til et nyt feriecenter i Søndervig, hvor der allerede er opført 46 af op imod 300-500 feriehuse, hvor Air-Net har lagt bredbånd ind i husene.

Efterfølgende skal feriecenteret så være blevet kontaktet af en konsulent fra RAH EnergiMidt, som ville have centeret med på fiberprojektet.

“Da jeg oplyste, at vi allerede havde gennemført en del investeringer, svarede han uden videre, at de ville overtage vores installationer og holde os skadesløse, hvis vi skiftede til dem,” udtaler en projektleder, Michael Neumann, i pressemeddelelsen fra Ait-Net. 

Jens Stenberg fra Air-Net mener derfor, at EnergiMidt med skatteydermidler forsøger at ramme hans internetvirksomhed.

Afviser anklagerne
Hos RAH EnergiMidt afviser direktøren, Jørn Zielke, dog anklagerne. 

“Der har været sagt meget fra mange over de seneste måneder omkring Ringkøbing-Skjern Kommunes offentlige udbud om fiberudrulning i kommunen. Og jeg oplever i den dialog, at de faktuelle informationer ikke altid er korrekte,” udtaler han i en pressemeddelelse. 

“Vi har en aftale med kommunen omkring en veldefineret opgave, som vi selvfølgelig tilgår professionelt og med en kommerciel tilgang. Præcist som når vi ellers udruller fibernettet til borgere, virksomheder og kommuner.”

“Det betyder, at vi er aktive i markedet, markedsfører os og tilbyder fiberforbindelser. Nogle er tilfredse med det produkt, de allerede har – andre vil meget gerne have en fiberforbindelse, når vi tilbyder den.”

Samtidig udtaler Jørn Zielke:

“Uden at afdække de kontraktslige vilkår mellem kommunen og RAH EnergiMidt yderligere vil jeg påpege, at RAH EnergiMidt ikke har modtaget 70 millioner kroner, som vi så frit råder over.”

“Disse midler er udelukkende øremærket til områder, der ellers var umulige at få til at hænge sammen kommercielt.”

Også klager i andre kommuner
Det er ikke kun i Ringkøbing-Skjern, at et kommunalt bredbåndsprojekt giver anledning til klager.

I begyndelsen af december kunne Langeland Kommune, Langelands Elforsyning og TDC på et pressemøde fortælle om et nyt projekt, der skal tilbyde 1500 husstande på Langeland bredbånd.

Med aftalen lovede TDC at skyde fiber i de tomrør, som Langelands Elforsyning har i området.

Men efterfølgende er TDC og partnerskabet på Langeland løbet ind i problemer, fordi Skywire, der leverer trådløse bredbåndsforbindelser, har klaget til Forbrugerombudsmanden, Konkurrencestyrelsen og Statsforvaltningen over Langeland Kommunes samarbejde med TDC.

Læs også:

Teleindustrien klager over manglende indsigt i kæmpe-aftale om fiberbredbånd

Aftale indgået: Alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får lynhurtig fiberbredbånd.

Bredbåndsfirma klager over TDC’s samarbejde med kommune: “Det er konkurrenceforvridende”

Så er vinderne i tre forskellige kategorier i Digitaliseringsprisen 2016 fundet.

Det handler om Effektiviseringsprisen, Velfærdsprisen og dommernes Specialpris.

Det blev Region Syddanmark, der vandt Effektiviseringsprisen for projektet Teletolkning. Et projekt hvor der oversættes via videokonference.

Begrundelsen for sejren lyder, at teletolkning giver Region Syddanmark en markant kvalitetsforbedring af tolkefunktionen ved at lette adgangen til kvalificeret tolkning og ved, at tolkningen i højere grad kan foregå på borgernes præmisser.

“Projektet illustrerer, hvor vigtigt det er, at digitaliseringen står på to ben. Både kvalitet og effektivitet, og at det skal give værdi for alle interessenter. Projektet er så kun blevet ekstra relevant i forbindelse med de mange flygtninge, der er kommet til landet,” siger Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol og medlem af dommerkomiteen.

Bleer med sensorer
Velfærdsprisen gik til Hjørring Kommune for projektet Sensorbleer, hvor ældre medborgere bliver forsynet med en ble, der kan fortælle om sin tilstand.

Større selvhjulpenhed, større værdighed og større velfærd for borgerne er nøgleord for Hjørring kommunes projekt.

Projektet viser, hvordan sensorteknologi og indlejret teknologi kan bruges til at målrette og forbedre behandling og pleje i en kommune. 

“Data opsamles automatisk, direkte og i realtid, uden gener for borgeren. Det er smart,” siger Christian Bason, administrerende direktør i Dansk Design Center og medlem af dommerkomiteen.

Dommernes Specialpris gik også til Hjørring Kommune for projektet Book en byggesagsbehandler.

Prisen er et initiativ fra Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, KMD, Djøf, Rambøll og In2media. Den er blevet uddelt siden 2004.

De fire dommere er Lisa Herold Ferbing, Formand, Djøf, Henrik Føhns, Vært, Harddisken, DR P1, Stefan Hermann, Rektor, Professionshøjskolen Metropol og Christian Bason, Adm. direktør, Dansk Design Center.

Du kan læse mere om projekterne her.

Læs også:
Skat er Danmarks mest effektive myndighed – se her hvorfor

Kommunalt ansatte kan bruge privat NemID til arbejde

Her er de bedste offentlige it-projekter lige nu

Microsoft opgraderer i disse dage masser af pc’er til Windows 10, men det er langt fra alle, som er glade for Microsofts gestus.

Microsoft opgraderer computere, hvor brugeren selv har sagt ja til at blive opgraderet tilbage i juni måned, men nu over et halvt år senere kan timingen virke generende.

Læs mere her: Ny bølge af opgraderinger fra Windows 7 til Windows 10: Her er forklaringen fra Microsoft Danmark

Har du fået opgraderet din computer til Windows 10, og oplever problemer, eller ønsker du ganske enkelt at komme tilbage til trygge omgivelser i Windows 7 eller 8.1, så læs med her.

Vi har tidligere berørt emnet om, hvordan du gendanner din computer efter Windows 10, men her er en opdateret version.

Læs også: Sådan blokerer du for Windows 10-opgradering

Sådan kommer du tilbage til Windows 7 eller 8.1
Hvis din computer af sig selv har opgraderet til Windows 10, bør du relativt let kunne gendanne din computer til Windows 7 eller 8.1 igen.

Metoden virker dog ikke, hvis du selv har valgt at lave en “clean intall” via et USB-medie.

Du skal gå ind i Indstillinger > Opdatering og Sikkerhed > Genoprettelse. Her finder du muligheden for at gå tilbage til Windows 7 eller 8.1.

Metoden virker inden for 30 dage efter opdateringen til Windows 10, og hvis du prøver Windows 10 i et par dage, vil alle filer komme med tilbage til Windows 7 eller 8.1.

Husk nu for en sikkerheds skyld at lave en backup i Windows 10 inden, du starter tidsmaskinen tilbage til Windows 7 eller 8.1.

Vi har ikke hørt om hændelser, hvor genoprettelsen gik galt, men som med al teknik kan man kun beskytte sig for lidt.

Du kan læse mere om tre metoder at lave en let back up her: Her er tre forskellige metoder til effektiv backup

Hvis du får at vide, at du nu kan opgradere til Windows 10, så få lavet en backup, inden du opgraderer.

På den måde er du mere sikker på, at du kan genskabe Windows 7 eller 8.1 – også efter de 30 dage, som den indbyggede software tilbyder i Windows 10. 

Tilfreds med Windows 10? Husk at slette Windows.old
Hvis du er blevet opgraderet til Windows 10, og det egentlig ser ganske okay ud, så kan du med fordel slette den mappe, der hedder Windows.old. 

Det er den mappe, som tillader genoprettelse tilbage til Windows 7 eller 8.1, men hvis du ikke har tænkt dig at gå tilbage, kan du skabe 20-50 GB lagerplads ved at slette den. 

Du kan læse mere om, hvordan du sletter Windows.old her: 

Læs også:

Glad for Windows 10? Så husk at få slettet “Windows.old” på den rigtige måde

10 ting du skal gøre, når du har installeret Windows 10

Ny bølge af opgraderinger fra Windows 7 til Windows 10: Her er forklaringen fra Microsoft Danmark

De næste tre år skal 25 ministerier, styrelser og andre statslige institutioner ringe til it-firmaet Atea, når de skal bruge software fra Microsoft.

Det står klart, efter at Moderniseringsstyrelsen har udpeget Atea som vinder af et såkaldt miniudbud under SKI’s rammeaftale 02.06.

Det gør Atea til eneleverandør, når det det store felt af statslige kunder skal bruge software fra Microsoft.

Ifølge dokumenter, som Computerworld har set, lød Ateas tilbud til Moderniseringsstyrelsen på 436,5 millioner kroner for den samlede ordreperiode.

Det er mere end fem millioner kroner billigere end nummer to i kapløbet – licensspecialisten Crayon – og mere end 20 millioner kroner billigere end nummer tre – KMD.

Ingen af de to firmaer ønsker at udtale sig om Moderniseringsstyrelsens valg af Atea som vinder af det store softwareudbud.

Hos Atea i Danmark siger direktør Morten Felding, at han ikke ønsker at oplyse tal for det aktuelle udbud, men han lægger ikke skjul på, at Atea går “benhårdt” efter at vinde it-udbud i det offentlige.

“Jeg svarer ikke på, hvilke priser vi byder ind med, hvad vi har af cost-priser, eller hvilken fortjeneste vi har på et udbud. Vores strategi er i bund og grund, at vi vil vokse det dobbelte af markedsvæksten indenfor vores tre hovedområder – hardware, software og services. Derfor er softwareaftaler som i Moderniseringsstyrelsens udbud interessante for os,” siger Morten Felding.

“Vi har et ønske om at vinde, fordi vi er en volumen-forretning. Derfor gælder det om at få så meget ind som overhovedet muligt,” siger han

Har du et mål for, hvor stor en del af det marked, Atea skal sidde på?

“Hvis du ser os byde, er udgangspunktet, at vi vil vinde. Det kigger vi på fra case til case,” lyder det fra Morten Felding.

Tilbage står, at Atea har taget endnu en skalp i kampen om at levere Microsoft-produkter til det offentlige marked, og har dermed demonstreret sin vilje til at sætte sig på et marked, som tilsammen er på op mod to milliarder kroner.

Indenfor det sidste halve år har Atea vundet en stribe lignende udbud hos Justitsministeriet og i flere regioner. Så sent som i sidste måned vandt Atea også et udbud, som dækker mere end halvdelen af landets kommuner.

Læs også:

Atea scorer stor software-ordre efter udbuds-kludder i Region Sjælland

Atea favorit til at score endnu en kæmpe softwareordre til det offentlige

Atea snupper kæmpeopgave: Bliver eneleverandør af Microsoft-software

For en række danske iværksættere har telebranchen være en sand guldgrube.

Via en – på papiret – ganske simpel opskrift har de forstået at kapre så mange kunder fra den etablerede telebranche til, at de gamle teleselskaber har været tvunget til at bruge millioner og atter millioner af kroner på at opkøbe iværksætternes forretninger og få deres kunder tilbage.

Vi så det senest i 2011, da TDC købte det nystartede teleselskab Onfone for 300 millioner kroner, og to år tidligere da TDC opkøbte bredbåndsfirmaet Fullrate for 400 millioner kroner.

Men allerede i 2003 udførte telerigmanden Frank Rasmussen manøvren med succes, da han solgte Telmore til TDC for 400 millioner kroner.

Det efterlader givetvis mange mennesker med en undren: For hvordan kan det være, at teleselskaberne gennem mere end et årti er faldet i fælden gang på gang. Og kan vi forvente, at det kommer til ske igen med de to nye teleselskaber Hiper og Plenti, der begge er startet af tidligere Fullrate- og Onfone-stiftere?

Her er den gyldne opskrift
Det har vi ringet til Morten Imsgard for at finde ud. Han er chef-analytiker hos Sydbank og har gennem mange år fulgt det danske telemarked tæt. 

Han forklarer, at tele-iværksætternes strategi har traditionelt set været så simpel, at det grænser til det banale. 

Groft sagt går strategien ud på at stjæle de etablerede teleselskabers kunder og bagefter sælger dem tilbage til dem med stor fortjeneste. 

Strategien kræver, at de nye tele-iværksættere er i stand til at erobre en meget stor kundebase.

I praksis sker det ved at underbyde konkurrenterne på prisen. 

“Prisen er det parameter, der er helt afgørende for, at du kan erobre mange kunder på kort tid. Traditionelt set har de nye teleselskaber differentieret sig på dele af forretningskonceptet, men selskaberne har været bevidste om, at det er nødvendigt at have et meget attraktivt prispunkt, når de ønsker introducere et nyt koncept. Det ser vi også med Plenti og Hiper i dag,” siger Morten Imsgard. 

Dyrt at underbyde
Det er dog en dyr fornøjelse at konkurrere på prisen.

Derfor er det ifølge Morten Imsgard langt fra sikkert, at den opskrift, som tele-iværksætterne traditionelt har anvendt, også er rentabel på den lange bane.  

“Der kan være sund fornuft i at køre med tabsgivende priser, når forretningen og kundebasen skal bygges op. Men når den fase er overstået, er det nødvendigt at skabe en lukrativ forretning. De nye teleselskaber er bare sjældent kommet så langt, fordi de er blevet opkøbt relativt hurtigt,” siger han.

Derfor er der også en sandsynlighed for, at en del af de nystartede selskaber vil lide en naturlig død, hvis de ikke bliver opkøbt, vurderer Morten Imsgard.

Det nye fiber-selskaber Hiper er stiftet Nicolai Lamborg, Simon Skals og Stig Myken. De to sidstnævnte var også med til at stifte bredbåndsfirmaet Fullrate, der i 2009 blev solgt til TDC for 400 millioner kroner. 

Den logiske løsning for teleindustrien er derfor, at virksomhederne i industrien kommer til en fælles forståelse om, at de nystartede teleselskaber ikke skal belønnes med et opkøb. 

Indtil videre har industrien dog ikke været i stand til at komme til en sådan fælles forståelse, forklarer Morten Imsgard. 

Spillet om Onfone
Det var dog tæt på i tiden op til TDC’s køb af Onfone i 2011.  

På det tidspunkt kørte Onfone med underskud, og ifølge Morten Imsgard blev der blandt iagtagere af branchen gættet på, at de etablerede selskaber i samlet flok ville tvinge Onfone til at bløde i en rum stykke tid, før et salg ville blive aktuelt. 

Men i slutningen af 2010 begyndt Onfone for alvor at storme frem. Ifølge en artikel i Computerworld erobrede det fremadstormende elskab på det tidspunkt 20.000 kunder om måneden. 

Det gjorde ikke alene ondt på den eksisterende telebranche. Det betød også, at Onfones pludselig stod med mere end 150.000 kunder på hånden, og derfor sad Onfones stifter Morten Strunge i en ualmindeligt gunstig forhandlingssituation. 

Onfone lejede sig nemlig ind på Telenors netværk. Derfor kunne Morten Strunge med et salg til en af Telenors konkurrenter flytte magtbalancen på det danske telemarked.

“Teleselskaberne ville på det tidspunkt meget gerne sende et signal til iværksættere som Onfone om, at den gamle succes-opskrift ikke længere virkede. Men et opkøb var simpelthen for fristende for TDC, fordi det ville lægge et massivt pres på Telenors danske forretning, hvis de kunne flytte alle Onfones kunder væk fra Telenors netværk og over på deres eget,” siger Morten Imsgard.

Telebranchens dilemma
Telebranchen dilemma kan måske bedst illustreres med en 65 år gammel teori. Det berømte “prisoner’s dilemma” - eller på dansk, fangernes dilemma.  

Teorien tager udgangspunkt i to fanger, der sidder i hver deres fængselscelle. Fangerne står med to valgmuligheder. De kan angive hinanden eller holde mund. Det efterlader dem ifølge teorien med tre mulige udfald. 

1) De forbliver begge tavse og slipper hver især med et års fængsel. 

2) Den ene sladrer, mens den anden holder mund. Fangen, der sladrer, bliver frikendt, mens den tavse får tre års fængsel. 

3) De sladrer begge om hinanden og får begge to års fængsel.

Det vil altså være i fangernes fælles interesse at forblive tavse. Men i praksis vil de ofte ende i scenarie nummer tre, hvor de begge angiver hinanden. 

Teleselskaberne står i samme situation som fangerne. De kan vælge at stole på, at deres konkurrenter handler på en måde, der er i deres alles fælles interesse.

Eller de kan vælge selv at foretage opkøbet. Dermed høster de selv alle fordelene ved et opkøb og sikrer samtidig de, at de ikke selv ender som Sorte Per.

Sværere for de nye selskaber
Spørgsmålet er dog, om denne dynamik stadig fungerer?

Kan vi forvente, at bagmændene bag de to nye teleselskaber, Hiper og Plenti, kan bruge den gamle succesopskrift til at lave endnu en gyldent exit?

Morten Imgsard vurderer, at de seneste års skærpede konkurrencesituation på telemarkedet har forringet forudsætningerne for succesopskriften. 

“Konkurrencen på det danske telemarked er ekstremt hård i dag. Priserne er ganske enkelt blevet så lave, at det er betydeligt sværere at underbyde markedet, end det hidtil har været,” siger han. 

Derfor skal de nye teleselskaber ifølge Morten Imsgard formodentligt bruge længere tid på at opsamle et så stort antal kunder, at de bliver et attraktivt opkøbsemne. 

Læs også:

Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab 

Efter tre måneder på bredbåndsmarkedet: Dette antal kunder jagter Hiper

Solgte sit firma for et trecifret millionbeløb: “Men jeg var bange hele tiden”

Surface Pro 4. Foto: Morten Sahl Madsen

Hvilken type hybrid-computer?

Lenovo Yoga 900. Foto: Lenovo

Surface Book. Foto: Microsoft

Asus UX305UA. Foto: Asus

Ville du være bedre tjent med en en rigtig bærbar?

… og en rigtig tablet?