Bilgiganten General Motors har haft den helt store pung oppe. 

For ifølge det amerikanske tech-medie Re/Code har bilgiganten netop betalt intet mindre end 6,7 milliarder kroner for virksomheden Cruise Automation, der udvikler en selvkørende teknologi, som kan eftermonteres på biler.  

Det amerikanske tech-medie The Verge har tidligere beskrevet, hvordan Cruise Automations teknologi kan forvandle en helt almindelig Audi A4 til en selvkørende bil. 

Cruise Automation har i dag 40 ansatte, og ifølge det amerikanske magasin Fortune er General Motors købssum 10 gange højere end virksomhedens værdifastsættelse. 

Kyle Vogt, der er den blot 30-årige grundlægger af Cruise Automation, oplyser ifølge erhvervsmediet Business Insider, at det er planen, at virksomhedens teknologi nu skal rulles i et stort omfang. 

“General Motors deler vores vision, der handler om at udrulle selvkørende biler i stor skala. Det er en meget klar og levende vision,” siger han. 

Opkøbet kommer i kølvandet på, at General Motors i begyndelsen af året opkøbte resterne af den fallerede delebilstjeneste Sidecar og før jul foretog en investering på knap 3,3 milliarder kroner i Uber-konkurrenten Lyft.

En bilindustri i hastig forandring
Det sker samtidig med, at landskabet i bilindustrien ser ud til at være under hastig forandring.

I dag kæmper verdens bilgiganteri ikke bare en indbyrdes kamp.

De udfordres også af tech-virksomheder, der ønsker en mere radikal forandring af bilen som koncept. 

Google er allerede langt fremme i udviklingen af selvkørende biler, mens virksomheder som Apple, Tesla og Uber også menes at være i færd med at investere heftigt i selvkørende el-biler.

En af konsekvenserne ved de selvkørende bilers indtog er, at ejerskabsmodellen for biler kan ændre sig således, at de fleste mennesker ikke længere køber en bil, men i stedet køber sig adgang til en, når de har behov for en tur.

Eksempelvis sagde Brad Templeton, der har spillet en central rolle i udviklingen af Googles selvkørende biler, da han for nylig var på besøg i København, at “bilindustrien må forberede sig på en fremtid, hvor det ikke handler om at sælge biler, men om at sælge køreture.”  

Interessant cocktail
Derfor kan General Motors milliard-investeringer i både selvkørende teknologi samt delebilstjenester som Sidecar og Lyft også vise sig at være en ganske interessant cocktail.

De kan på længere sigt danne basis for at GM kan etablere et større netværk af selvkørende biler. 

Allerede sidste år fortalte General Motors administrerende direktør Mary Barra til det amerikanske tech-magasin Wired, at bilgiganten ikke længere sætter sin lid til, at den traditionelle ejerskabsmodel vil kunne holde selskabets oven vande i fremtiden.

Netop derfor er virksomheden i gang med at forberede sig på en ny tid, hvor der ikke længere sidder mennesker bag rattet i virksomhedens biler, forklarede Mary Barra i interviewet med det amerikanske magasin.

Læs også:

Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Manden bag Googles store bil-satsning: Derfor går bilbranchen en dyster fremtid i møde 

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen melder tilbudssitet Dealhunter.dk til politiet.

Hun mener nemlig, at der er foregået noget ulovligt.

Det handler om, at Dealhunter i fire tilfælde har reklameret med, at forbrugerne kunne købe en sushi-menu til rabatpriser, hvis de bestilte tilbudet inden for en bestemt frist.

Da tilbudsperioden på de enkelte tilbud udløb, forlængede Dealhunter dem imidlertid med flere dage, så tilbuddene begyndte forfra.

Den manøvre må man ifølge forbrugerombudsmanden ikke anvende.

Hun vurderer, at det er vildledende og i strid med markedsføringsloven og politianmelder derfor nu Dealhunter.

“Dealhunter lover forbrugerne store rabatter, hvis de slår til, inden fristen på de fire deals udløber. Herefter forlænger dealsitet tilbudsperioden. Det er vildledende, og derfor politianmelder jeg selskabet,” skriver forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen på websiden.

“Køb nu”
Efter Forbrugerombudsmandens vurdering er det en skærpende omstændighed, at vildledningen er foregået på en hjemmeside, hvor forbrugerne typisk skal træffe hurtige beslutninger om køb.

Ved siden af de enkelte deals tikkede et ur således ned til, at tilbudsfristen udløb, og der stod “køb nu”.

“I en sådan situation er det ekstra vigtigt, at forbrugerne kan regne med, at tilbuddet udløber på det angivne tidspunkt.”

Politianmeldelsen vedrører fire deals, der lå på dealhunter.dk i juni, juli og oktober 2014.

Dealhunter har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at de ikke kan se, at de pågældende tilbud skulle have været forlænget, og at der derfor var tale om en fejl.

Overfor Computerworld henviser Dealhunter til udtalelsen til Forbrugerombudsmanden, og man ønsker ikke at kommentere yderligere.

Læs også:
Scor.dk er måske lidt for smart – Forbrugerombudsmanden ser nærmere på sagen

Dansk forbrugervagthund anmelder onlinegigant til politiet for spam

Telenor politianmeldt efter smartphone-reklame

Adobe set sig nødsaget til at udsende en haste-opdatering til firmates populære Flash-afspiller.

Opdateringen var ikke med i Patch Tuesday-opdateringerne fra 8. marts, men den er kritisk, og nu lukkes den altså uden for den normale opdateringscyklus.

Microsoft, Adobe og andre firmaer bruger den anden tirsdag i hver måned til at udsende opdateringer. Deraf navnet Patch Tuesday.

Læs mere om den seneste tirsdagspakke her: Microsoft og Adobe udsender en bunke sikkerhedsrettelser – flere er kritiske

Den aktuelle sårbarhed gør det muligt for en ondsindet person at køre kode på systemer med Adobe Flash Player installeret.

Adobe oplyser på den del af firmaets websted, der handler om sikkerhed, at patchen nu er skippet afsted.

Desuden skriver grafikgiganten, at opdateringen er kritisk og potentielt giver angribere adgang til at overtage systemer, der ikke er opdaterede.

Udnyttes af kriminelle
Ligeledes skriver grafikvirksomheden, at sårbarheden bliver udnyttet af it-kriminelle, dog i begrænset omfang.

Sikkerhedsfirmaet CSIS er enige i den Adobe-betragtning.

“Sikkerhedsopdateringen lapper en sårbarhed som udnyttes i begrænset omfang. Vi har endnu ikke set denne sårbarhed misbrugt i angreb mod danske mål,” oplyser man via en sikkerhedsudsendelse.

Opdateringer henvender sig til samtlige platforme, hvilket vil sige Windows, Mac og Linux.

Du kan finde flere oplysninger på Adobes webside.

Læs også:
Microsoft og Adobe udsender en bunke sikkerhedsrettelser – flere er kritiske

Efter farlig sms til Android: Bare rolig iPhone-brugere, I slipper med skrækken denne gang

Microsoft springer ud som sikkerhedsselskab: Derfor kan ny løsning få stor betydning

11 millioner webservere er sårbare overfor nyt kritisk SSL-sikkerhedshul

Flere internationale medier og onlinefora for nuværende og tidligere IBM-medarbejdere har i de seneste dage kunnet berette om en ny global fyringsrunde i selskabet.

Et af rygterne gik på, at der skulle være tale om op imod en tredjedel af medarbejderstaben, der mister jobbet, men det afviser IBM nu:

“Antagelsen om, at IBM afskediger en tredjedel af arbejdsstyrken i US eller andre steder, er fuldstændig langt ude og usand,” udtaler IBM-talspersonen Ian Colley i en email til Informationweek.

Det betyder dog ikke, at IBM ikke kan være på vej med et større antal afskedigelser, for den samme Ian Colley vil over for Informationweek ikke kommentere, hvor mange der så er tale om.

Og meget tyder på, at der allerede er afskediget folk i IBM.

Flere steder på Facebook er der blandt andet meldinger om fyringer i IBM i Belgien og Italien, ligesom der også er skriverier om afskedigelser i USA.

En analytiker vurderer over for Informationweek, at der kan være tale om 14.000 afskedigelser i første kvartal i selskabet.

Uanset om det er korrekt eller ej, skal det holdes op imod, at IBM har flere hundrede tusinde medarbejder på globalt plan, og at der også ansættes masser af nye medarbejdere i selskabet året rundt.

IBM under pres i flere år
Der er dog ingen tvivl om, at IBM har været under et ekstremt hårdt pres i en række år efterhånden, og at IBM af samme grund har gennemført (og fortsat er i gang med) en større transformation, hvor gamle forretningsområder erstattes af nye.

Her er Watson og den kunstige intelligens formentlig det mest markante nye forretningsområde, ligesom IBM også satser stort på mobile løsninger og cloud-området generelt. 

Da IBM i januar fremlagde resultaterne for fjerde kvartal 2015 og året samlet set, var der igen tale om tilbagegang på en række centrale nøgletal.

Blandt andet var indtjeningen gået tilbage med 12 procent i forhold til året før.

Samtidig oplevede IBM dog i 2015 vækst på områder som cloud og mobile.

I den forbindelse udtalte Ginni Rometty, der er CEO i IBM, at det går den rette vej for selskabet – hun omtalte dog stadig udviklingen som en del af “transformationen.”

Computerworld forsøger at få en kommentar fra IBM Danmark.

Læs også:

Årsregnskab: Presset IBM står over for én afgørende udfordring

IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: Vi mener, at vi har knækket koden

IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej

Koret af kritikere er stort, når det kommer til regeringens og justitsministerens forslag om at overvåge danskernes internettrafik – og med rette.

Så tillad også mig at synge et par vers.

Der ligger uden tvivl en nobel hensigt bag forslaget, og jeg er heller ikke i tvivl om, at Søren Pind og regeringen ønsker at modarbejde ekstreme kræfter i det danske samfund og give politiet de nødvendige værktøjer til at gribe ind, før der begås kriminalitet og terrorisme.

Når det er sagt, er forslaget om at genindføre sessionslogning desværre bare fyldt med paradokser og misforståelser.

“Vi skal lette erhvervslivets byrder”
For det første har regeringen af flere omgange fortalt, at man vil arbejde på at lette erhvervslivets byrder; at man vil understøtte vækst og øge konkurrenceevnen for danske virksomheder.

Det står i diametral modsætning til forslaget om sessionslogning, hvor ministeren sender regningen direkte til tele- og internetudbyderne på det danske marked.

Det vil afspore den danske teleinfrastruktur og gå ud over fremtidige investeringer, og det vil hæmme konkurrenceevnen, da forskellige foreløbige estimater viser, at regningen kan løbe op i mere end en milliard kroner.

“Indsamling af data er afgørende for politiet”
For det andet ønsker regeringen, at politiet med genindførelsen af sessionslogning får meget bedre muligheder for at opsnappe information, der er vital for forebyggelse og efterforskning af terror.

Der er blot lige den misforståelse indbygget her, at regeringen “nedvurderer” terroristernes tekniske kompetencer.

Det ender med, at det er lovlydige borgere og internetbrugere uden noget at skjule, som bliver overvåget. Alt imens kan de kriminelle uden problemer færdes på darknet som for eksempel Tor eller anvende VPN-kryptering.

De behøver ikke engang at være specielt it-kyndige – og postvæsenet er også altid en mulighed.

Man kan derfor med rette stille spørgsmålet: Hvorfor indføre et overvågningssamfund, når det er så nemt at smutte uden om? Det svarer lidt til at låse døren og lade vinduet stå åbent.

“Vi skal lette skatten”
For det tredje vil regeringen gerne samle et flertal for en skattereform og lette skatten på forskellige områder.

Det står i skærende kontrast til den regning, som regeringen er ved at udstede til tele- og internetudbyderne.

For vi – og regeringen – ved jo godt, hvad der sker, når man bebyrder en branche, som tilfældet er her.

Omkostningsbyrden vil afspejle sig i salgsprisen, og dermed bliver regningen for den omfattende sessionslogning sendt direkte videre til alle, der har et internet- og mobilabonnement.

“Vi skal overholde EU-lovgivningen”
Sidst men ikke mindst er det paradoksalt, at justitsministeren vil genindføre en overvågning, der blev afskaffet i sommeren 2014 af daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), fordi Justitsministeriet selv erkendte, at logningen af internetdata reelt var ubrugelig.

Samtidig underkendte EU-Domstolen i 2014 den danske overvågning, der startede tilbage i 2007.

Sagt med andre ord: Sessionslogning bebyrder erhvervslivet. Det koster sandsynligvis en milliard kroner eller mere. Det kommer til at ramme de forkerte.

Vi har prøvet det før, og det virker ikke. Det medfører en skjult skat til danskerne. Det kan komme i strid med EU-lovgivningen.

Hvorfor så overhovedet kigge i den retning?

Og så har jeg endda slet ikke berørt det store brede og mere filosofiske spørgsmål: Er dette dét samfund, vi danskere ønsker os?

Læs også:

Splittelse i Venstre: Centrale V-folk stærkt kritiske over for sessionslogning

Kommunale it-chefer om sessionslogningen: Op til halvanden million devices sejler udenom Søren Pind hver eneste uge

Overvågningsekspert skærer igennem: Selvfølgelig skal Danmark have sessionslogning

Sessionslogningen er et mysterium: Ingen kan pege på så meget som en eneste del, der virker

Derfor er danske advokater skeptiske over for Søren Pinds overvågningsplaner

Fem vigtige svar om Søren Pinds planer om masse-overvågning

Søren Pind holder ikke igen på de sociale medier. Skærmdump: Twitter

Søren Pind er en mand med sine meningers mod. Han viger ikke tilbage for bombastiske udtalelser om både sine egne og sine modstanderes holdninger.

Eksempelvis har justitsministeren påstået, at Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti har indgået en alliance med Liberal Alliance og hackergruppen Anonymous.

Søren Pind var tidligt ude med kritik af kritikerne frem for deres kritk. Skærmdump: Twitter

Den stille minister
I disse dage flyder debatten om sessionslogning over med kritikere, som kalder justitsministerens planer for masseovervågning.

Og meget ukarakteristisk for Søren Pind har han, siden planerne om sessionslogning kom frem sidst i januar, været overraskende vag i sine forklaringer om, hvorfor sessionslogning er en god idé.

I stedet for at fremføre argumenter for sessionslogning, har Søren Pind brugt en perlerække af udtalelser til at understrege, at ønsket om sessionslogning bestemt ikke kommer fra ham selv og male kritikere som sølvpapirshatte.

Søren Pind har flere gange understreget, at ønsket om sessionlogning ikke kommer fra Justitsministeriet. Skærmdump: Twitter

Eksempelvis slår den normalt velformulerede minister samtlige kritikere af sessionslogning sammen i en bunke, som alle stemples som modstandere af politiets eksisterende muligheder for at indhente data fra mobilmaster.

“Der er nogle, der har haft travlt med at sætte alle mulige etiketter på det her, fordi de i udgangspunktet også har været imod det regelsæt, vi har haft med mobiltelefoner,” lød dommen fra justitsministeren i et interview med TV2 i februar.

Søren Pind har også noget at skjule
Og det er der måske en god grund til. Meget tyder nemlig på,at Søren Pind i bund og grund står på mål for et tiltag, som strider imod hans egne liberale grundprincipper.

Læs også: Uklarhed om Venstres støtte: Vil Venstre overhovedet stemme for sessionslogning?

For den stærkeste stemme imod forslaget er ministerens egen. Så sent som 2014 mente Søren Pind nemlig, at der var al mulig grund til at passe på privatlivets fred.

“Der er noget totalitært over kravet om total åbenhed,” erklærede Søren Pind dengang i sin grundlovstale, som blev gengivet i Dagbladet Ringsted.

Talen fortsatte i samme tone, og Søren Pind understregede, at vi alle har noget at skjule. Ligegyldigt hvor uskyldsrene vi ser ud på overfladen.

“En af de mest ondsindede sætninger i denne sammenhæng er det kendte udtryk, at har man ikke noget at skjule, har man intet at frygte. Men vi har alle noget at skjule. Og derfor alle noget at frygte.”

Talen blev holdt i skyggen af Lars Løkke Rasmussens bilagssag og vendte sig blandt andet imod pressen. Men Søren Pind angreb også politikeres trang til kontrol.

“Vil man den personlige frihed, må man værne og beskytte den. Det være sig mod mediernes krænkende nyfigenhed. Eller Politikernes illegitime indgreb.”

Læs også: Kommunale it-chefer om sessionslogningen: Op til halvanden million devices sejler udenom Søren Pind hver eneste uge

Det begynder altid med et mindretal
To uger senere talte Søren Pind med DR om Se og Hør sagen og understregede, at indgreb i privatlivets fred altid begynder i det små, for at vokse sig store og altomfattende.

“Sådan noget der render altid nedad. Det starter med nogle få meget højtplacerede mennesker, og så bliver det en masse. Hvis jeg er på listen, så har der været rigtig mange under, og snart er det alle. Og så må man spørge sig selv, om det er sådan et samfund, man ønsker sig.”

Computerworld har forsøgt at spørge justitsministeren, om han personligt ønsker sig et samfund, hvor staten logger internetaktiviteten for samtlige borgere i Danmark, men har ikke modtaget et svar.

Læs også: Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle

Snart skal det være slut med de rutineprægede opgaver for de ansatte i Københavns Kommune.

I stedet skal opgaverne overtages af software-robotter, der er i stand til at automatisere en lang række arbejdsgange, som i dag bliver udført manuelt af kommunens ansatte.

Mads Buch Andersen, kontorchef i Københavns Kommunes it-udviklingscenter, fortæller, at Københavns Kommune i øjeblikket søger to software-udviklere, der har erfaring med “robotic proces automation. “

Det antal vil dog med tiden blive øget, og det er ifølge Mads Buch Andersen ambitionen, at kommunen skal etablere et helt nyt kompetencecenter, der udelukkende skal beskæftige sig med robotautomatiseringer.

Ikke så sexet som det lyder
Københavns Kommunes brug af robotter er dog ikke helt så sexet, som den slags måske umiddelbart kan lyde. 

Det skyldes, at det i følge Mads Buch Andersen er de kedelige og rutineprægede arbejdsgange, der skal automatiseres. 

“I stedet for, at en personalekonsulent bruger enormt lang tid på at oprette en personalesag i vores sagsbehandlingssystem og skriver et standardbrev, så kan konsulenten i stedet bruge sin tid på den egentlige sagsbehandling. Ingen går hjem lykkeligere, fordi de har brugt deres arbejdsdag på at udføre denne samme proces 700 gange,” siger han 

l praksis kan det eksempelvis dreje sig om en sag, hvor en medarbejder i kommunen fratræder. Når ansættelsesforholdet er afsluttet i kommunens lønsystem og sagsbehandlingssystemer skal der udarbejdes et fratrædelsesbrev, der skal journaliseres korrekt og samtidig sendes til medarbejderen.

I fremtiden kan hele den proces udføres en af robot, fortæller Mads Buch Andersen. 

Han forklarer, at robotten er et stykke software, der programmeret til at udføre præcis de samme handlinger på computeren, som medarbejderne normalt vil udføre manuelt med tastatur og mus, 

Eksempelvis er robotten programmeret til at åbne de samme programmer og indtaste de samme oplysninger, som medarbejderen normalt vil gøre 

“Derfor er det også kun opgaver, der er baseret på gentagelser og regler, som kan automatiseres,” siger han. 

Det betyder også, at robotterne i nogle tilfælde ville skulle omprogrammers, hvis brugerfladen i de bruger, der anvendes bliver ændret. Det kan eksempelvis være, hvis en knap som robotten er programmeret til at klikke på bliver flyttet til et andet sted på skærmen.

Læs også: Københavns CIO har 452 millioner kroner og mere end 30 ledige it-stillinger: “Folk kan bare ringe” 

Million-besparelse
Ifølge Mads Buch Andersen har automatiseringer som disse potentiale til at kaste store besparelser af sig. 

Han ønsker endnu ikke at sætte eksakte tal på besparelsernes størrelse, men han forventer dog, at Københavns Kommune i løbet af de næste kommende seks måneder vil investere i omegnen af en million kroner i indsatsen. 

“En investering som jeg mener, at vi uden problemer vil være i stand til at levere retur,” siger han. 

Det er Mads Buch Andersens forhåbning, at der vil blive tilført endnu flere ressourcer til indsatsen, når det er muligt at dokumentere besparelser i denne størrelsesnorden. 

Når vi taler om robotter er der altid nogen, der vil tænke: ‘bliver mit job overtaget af en robot?” Er det noget, som de ansatte i Københavns Kommune nu bør frygte? 

“Nej, det er ikke vores intentione med projektet. Vi opfatter det som en digital kollega, der hjælper de ansatte med at udføre de sure opgaver, så de i stedet kan bruge mere tid på at udføre kernevelfærden,” siger han.

Læs også: 

Det danske arbejdsmarked står overfor store forandringer – vi har ikke brug for gennemsnits-mennesker

Kunstig intelligens nærmer sig: Udviklings-tempo af robotter og automatiserings-løsninger stiger vildt

Det nye danske tele- og underholdningsselskab Plenti, som Computerworld afslørede planerne om i januar, debuterer i dag med sit første pakkeprodukt.

Som vi fortalte i sidste uge, har Plenti indgået et samarbejde med teleselskabet 3, og nu afslører Plenti også, hvad det helt præcis er for en indholdspakke, selskabet vil sælge.

“Vores abonnementer indeholder fri data og tale sammen med nogle digitale produkter, der har en stærk appel,” siger direktør og stifter Peter Mægbæk til Computerworld.

Plentis telepakke til 199 kroner inkluderer fri data og tale.

Derudover får man alle Allers digitale udgivelser (eksempelvis Se og Hør og Femina), alle Egmonts udgivelser (eksempelvis Euroman og Alt for damerne), Mofibo (e-bøger og lydbøger) og adgang til Ekstra-Bladets Ekstra-sektion og abonnementsdelen på Berlingskes b.dk.

Læs også: Splinternyt dansk teleselskab indgår første aftale: Her er forretningskonceptet

I alt er der tale om over 60 digitale magasiner og blade, to digitale aviser og 43.000 bøger fra Mofibo.

Derudover giver Plentis produkt også abonnenterne fri adgang til Tivoli.

“Det er i det fysiske univers, men understreger også, at vi har en indholds- og underholdningsprofil,” siger Peter Mægbæk.

Peter Mægbæk var i sin tid medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel. Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter – og bestyrelsesformand – er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011.

Han er også stifter og direktør hos ebogstjenesten Mofibo – den ene af de tjenester, der indgår i Plentis pakke.

Går efter 100.000 kunder
Peter Mægbæk forklarer, hvordan Plenti kommercielt skal blive en succes:

“Vi skal selvfølgelig have noget volumen i antal kunder, før forretningen hænger sammen. Sådan er det jo i denne her type forretning.”

“En tommelfingerregel i forhold til vores egne beregninger er, at hvis vi har en 30-40.000 kunder inden for de første par år, er forretningen selvkørende. Men vores ambition er højere: Vi mener, at vi skal op på 100.000 inden for det første år eller to.”

“Det er i forhold til et marked, hvor der er syv millioner, og der i hvert fald er 100.000 , der skifter teleselskab hver måned,” siger Peter Mægbæk.

Læs også: Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab

Plentis løsning fungerer ved, at man opretter et brugernavn og password, når man bestiller abonnementet. Det kan så efterfølgende anvendes til de fleste tjenester, der er inkluderet i pakken.

“Den konfiguration sætter vi ind hos 90 procent af vores samarbejdspartnere, så man kan bruge det samme brugernavn og det samme password. Der er så nogle enkelte, der ikke er med endnu, men ambitionen er, at det skal være single-logon alle steder.”

Kun på 3′s netværk
I har indgået et samarbejde med 3, men er der planer om at udvide med andre operatører?

“For nuværende har vi lavet en eksklusivitetsaftale med 3, så det er vores partner i de næste to år – og jeg håber da, at det samarbejde kan fortsætte. Vi synes, at det er et godt match.”

“Så vi kigger nok mere på andre lande, men nu tager vi lige én ting ad gangen. Nu skal vi først have tracktion i Danmark. Vi tager et skridt ad gangen,” lyder det fra Peter Mægbæk.

Kan komme andre indholdspakker
Peter Mægbæk beskriver målgruppen som mænd og kvinder fra 25 til 55 år.

De kommer typisk fra en husstand, hvor der er flere personer, og så vil der være en overvægt af litterære kunder på grund af indholdspakkens sammensætning.

Mens det er det fokus, den nuværende indholdpakke fra Plenti har, så ser Peter Mægbæk dog også muligheder for andre fokusområder i andre pakker i fremtiden.

“Over tid kan vi sagtens se, at der kan komme andre pakker med et andet fokus – det kunne være en sportspakke eller en businesspakke.”

“Kun fantasien kan sætte grænser – men vi skal bare være sikre på, at der er et stort nok segment. Danmark er alt andet lige også et relativt lille land.”

Plentis selskabskapital er i øjeblikket på 5,9 millioner kroner.

De penge er primært skudt ind af Peter Mægbæk og Morten Strunge, ligesom også Rasmus Busk – tidligere direktør i Telmore – har skudt penge i projektet.

Peter Mægbæk venter dog, at der kommer flere investorer.

“Vi har tilsagn fra nogle business angels, som jeg ikke kan sige navnet på nu, om at gå ind i selskabet. Det handler ikke alene om pengene, men også meget om deres viden,” sagde han i sidste uge til Computerworld.

Plenti kommer dog ikke til at være ene om at tilbyde indholdspakker på det danske telemarked.

Det nye selskabs konceptet minder som udgangspunkt en del om Telmore Play hos TDC – et abonnements-koncept, hvor man også får adgang til en række digitale tjenester.

Læs også:

Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Nyt dansk teleselskab live på nettet – her er tidsplanen

Splinternyt dansk teleselskab indgår første aftale: Her er forretningskonceptet

Online-handlen drøner derud af, men der er stadig langt til antallet af indkøb ude i de fysiske butikker.

Den såkaldte conversion rate – altså antallet af besøgende, der køber noget ved et besøg på en hjemmeside, ligger nede på nogle få procenter.

Selvsamme conversion rate i et fysisk supermarked ligger derimod oppe på 90 procent eller over.

For at optimere online-forretningen har mange kastet sig over det gratis Google Analytics-værktøj, hvor web- og forretningsfolk blandt andet kan holde øje med antallet af besøgende og gæsternes aktiviteter på sitet.

Men ifølge chef for dataindsigt og analyse hos dataanalyse-virksomheden Search Integration, Brian Clifton, benytter de færreste virksomheder Google Analytics-værktøjet til dets fulde potentiale.

“På første side i kogebogen for, hvordan man bruger Google Analytics, bør være ‘hvilke forretningsspørgsmål vil vi gerne have besvaret’, altså hvad er relevant for forretningen, og hvordan kan vi bruge Google Analytics til at få svar på de spørgsmål,” fortæller Brian Clifton til Computerworld.

“Forretningsfolkene skal derfor styre analysen og ikke webteknikerne. Det lyder jo ret simpelt, men sådan er virkeligheden bare sjældent. Mange virksomheder indsamler en masse vidunderlige data i en lind strøm, og så sker der ikke så meget mere end det,” fortsætter han.

Data er en rodebutik
Med en fortid hos Google som selskabets boss for Google Analytics i Europa fra lanceringen i 2005 og frem til 2008, bør Brian Clifton nok vide, hvad han taler om.

“I begyndelsen var der 30.000 brugere, i dag er det tal oppe på 30 millioner,” fortæller han til Computerworld på SEO-konferencen ‘Meet the experts’, som SEO-virksomheden Waimea Digital afholder på AVT Business School i København.

Brian Clifton forklarer på konferencen, at to af de største udfordringer for virksomheder med hænderne nede i Google Analytics ligger i at segmentere de besøgende ordentligt og måle effekten af online-kampagner.

“Den største fejl, folk begår, er, at de tror, at deres data i analyseværktøjer som Google Analytics kun indeholder rene, veldefinerede data. Når conversion-raten ligger på tre til fem procent betyder det altså, at de resterende 95 procent besøgende er komplet anonyme,” siger Brian Clifton og fortsætter:

“Det er så her, at man kan gøre en forskel ved at undersøge disse besøgende ud fra, om de er medarbejdere med login, om de er potentielle kunder, og deres demografiske karakteristika som alder, bopæl og andet, der er vigtigt for forretningen. Ellers måler man bare gennemsnittet af gennemsnittet.”

Derfor skal virksomheder i Brian Cliftons optik være bedre til at rense ud i data og kvalificere data bedre, så virksomhederne står tilbage med datasæt, som rent faktisk kan bruges til at styrke forretningen.

Læs også: Fem tips: Sådan kommer du i gang med webanalyse

Måler ikke effekten ordentligt
Han peger på, at det kun er fire procent af alle Google Analytics-brugere, der formår at segmentere besøgende ordentligt.

Den manglende forståelse for besøgende på ens hjemmeside leder til en anden analyse-fejl, som de fleste begår: De måler simpelthen ikke effekten ordentligt, når de sender en ny online-kampagne i luften.

“Kun 25 procent målet deres kampagner korrekt. Det skyldes blandt andet, at de ikke bruger de rigtige referencelinks. Derfor ryger besøgende fra nye kampagner ned i den samme spand,” siger Brian Clifton.

Som eksempel herpå nævner han, at onlinekampagne 1 på eksempelvis Facebook skal lede til det korrekte undersite 1, som igen eksempelvis er understøttet af etiketten ‘social 1′ i Google Analytics. Ved onlinekampagne 2 bruges samme fremgangsmåde.

“Det er jo ret vigtigt, at når man bruger mange penge på nye kampagne, at man også kan måle effekten af nye kunder på sitet. Data er nemme at indsamle, men det halter ofte med kvaliteten og derfor også med, hvad forretningen kan bruge disse data til,” understreger Brian Clifton.

Læs også: 
Årets otte trends inden for dataanalyse

Jeg drukner i Google Analytics

Street Fighter V gjorde mig virkelig sur. Ikke fordi mine fede pølsefingre ikke med det samme kunne spark r*v i den nye spilmotor, men fordi jeg simpelthen slet ikke kunne spille spillet. Jeg havde forudbestilt PS4-versionen, men i tre dage efter launch var det umuligt at låse op for spillet, og det var ligeledes umuligt at annullere min forudbestilling.

Resultatet var, at jeg som en af de første, der købte spillet, blev en af de sidste, der rent faktisk kunne spille det. Hverken PlayStation eller Capcoms support reagerede på problemet eller tilbød nogen form for kompensation, hvilket er under al kritik. Og hvad værre er, da spillet så endelig kom ned på min maskine, virkede det stort set ikke.

Capcom måtte døje med serverproblemer, som både påvirkede onlineoplevelsen og singleplayeroplevelsen, da spillet hele tiden skal være online for at fungere og derfor ikke engang kunne loade Training Mode på under 60 sekunder. Min lyst til at forudbestille noget som helst igen er nu kraftigt reduceret, og måske er det for det bedste. For Street

Fighter V er i skrivende stund et Early Access-spil til fuld pris. Det piner mig at skulle starte med sådan en svada, for inde under alle problemerne gemmer der sig et af det bedste fightingspil, der nogensinde er lavet. Hold fast, der er lys for enden af tunnellen, men kritikken er nødt til at falde tungt her.

Ken… hvad er der sket med dig, gamle dreng?

Street Fighter V er slet ikke der, hvor det burde være. Der mangler basale funktioner som fungerende lobbyer og retvisende statistikker, spillets story mode er en joke, det er muligt at forlade en tabt kamp uden straf, og den vindende spiller får ikke engang point… og listen stopper ikke her.

Spillets tutorial er latterligt mangelfuld for nye spillere, som derefter må prøve lykken online med et matchmakingsystem, der ikke tøver med at pudse meget bedre spillere på en.

Men, men, men.

Capcom arbejder helt tydeligt på højtryk for at rette problemerne. Man kan debattere, om de skulle have udsat lanceringen i stedet, men Street Fighter V har hele tiden været præsenteret som et spil, der løbende skal udvikle sig. Og grundlaget er på plads, for kampsystemet og spillets overordnede feel er helt i særklasse, måske endda det bedste i serien.

En klar tilbagevenden til den simplere dynamik fra Street Fighter II, men krydret med et seriøst combopotentiale i spillets nye V-system.

Det nye V-meter er nøglen til at åbne modstanderen over for comboer. Systemet har forskellige effekter for hver figur, men basalt set kan det inddeles i tre. Med V-reversals kan man parere et move og vende kampens flow.

V-skills er unikke moves, som tjener mange forskellige funktioner afhængigt af den fighter, du har valgt. Og så er der V-trigger, som bruger hele V-meteret og giver din figur mere slagkraft og mulighed for at lave flere moves, kæde moves sammen eller uddele mere skade.

Subtil er Laura ikke.

Nu, hvor Focus Attacks er en saga blot, kan man ikke bare stå i den ene ende af skærmen og fede den ved at æde fireballs og lade sit meter op. Man skal angribe, som i de gode, gamle dage, men alle figurer har et værktøjssæt, der modvirker det totale lockdown, man kunne finde sig i, i forgængeren. Street Fighter V er meget mere aggressivt orienteret, og det er et meget bedre spil i kraft af det.

Capcom har også oppet sig stilistisk set. Street Fighter IV var en visuel revolution i sin tid, men nu om dage ser det bedaget ud. Det nye spil ligner det, hvilket ved første øjekast kan skuffe lidt. Men det har langt federe animationer og en virkelig tung fornemmelse af, at slag og spark rammer, som skal opleves i praksis før man forstår effekten.

Bevares, Cammy ligner et fitness-misfoster og Ken må have været i et trafikuheld, der gør, at han ikke længere kan skelne en god frisure fra en tilfældig høstak, men resten af figurgalleriet ser brandgodt ud. Hvis man vel at mærke kan holde til en akut brystfetich, der præger Chun-Li, R. Mika og i særdeleshed det nye ansigt, Laura. Der er i dén grad både til gården og gaden.

Street Fighter V er altså en mærkelig størrelse. Senere på året vil der komme en række opdateringer, og hver måned vil der dukke en ny fighter op, som man kan købe for rigtige penge eller med sine optjente Fight Money i spillet. Det er egentlig en fin model, som belønner dem, der lægger energi i spillet, men selve grundpakken er og bliver underligt mangelfuld indtil videre.

Men alt smelter væk, når man får en god kamp på en god forbindelse, og det er sigende for spillets kvalitet. Det her er produktet af 29 års ekspertise med fightingspil og alt for lidt ekspertise med moderne indholdsdistribution. Men det ender forhåbentlig som et af de bedste spil i genren nogensinde.

Læs også: Anmeldelse: Skæbnetimen for Destiny