Italienske Simona Maschi kommer fra Milano, hvor hun blandt andet har undervist i design på byens tekniske universitet. Hun har desuden en ph.d i design og innovation fra Illinois Institute of Technology i USA. 

Gennem de seneste 10 år har hun boet i København, hvor hun er administrerende direktør på CIID, som hun også har været med til at stifte.

Det er muligvis den bedste danske uddannelsesinstitution, som du aldrig har hørt om.

Du finder den et stenkast fra Amalienborg i det indre København, hvor den ligger klemt inde i en baggård bag den ukrainske ambassade.

Uddannelsen hedder Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID), og det er en privat designskole, hvor studerende fra hele verden betaler 140.000 kroner for en uddannelse af 10 måneders varighed.

Skal vi tro en undersøgelse som det amerikanske erhvervsmedie Business Insider publicerede for få år siden, så er CIID den 17. bedste designskole i verden, og ifølge Business Insiders undersøgelse den højest placerede designskole i Europa.

Flere af skolens studerende har da også efterfølgende fået job i verdensberømte virksomheder som eksempelvis Apple eller ikoniske designvirksomheder som Ideo og Frog Design.

Men hvad er det CIID kan, som mange designskoler tilsyneladende ikke kan?

Det spørgsmål forsøger Computerworld at få svar på, da vi møder den administrerende direktør for CIID, Simona Maschi, over en kop stempel-kaffe i stueetagen på den fire etager store bygning, som huser CIID.

Langt mere end blot en uddannelse
For knap 10 år siden var hun med til at stifte CIID, og siden dengang har institutionen udviklet sig til at være langt mere end blot en uddannelse.

I dag huser bygningen også CIID Nest, der er en såkaldt inkubator for iværksætter-virksomheder.

Derudover består CIID også af en konsulentforretning og en forskningsenhed.

Ifølge Simona Maschi er målet, at CIID skal være et helt økosystem af aktiviteter, hvor studerende, iværksættere og forskere kan drage gensidig nytte af hinanden.

“Ideen om et økosystem er helt afgørende for den måde, som vi arbejder på her hos CIID. Vi tager udgangspunkt i en overbevisning om, at det er gennem samarbejde og gensidig påvirkning, at innovationen opstår. Vi tror kort sagt på, at innovation er en adfærd,” siger hun

Studerende fra hele verden betaler 140.000 kroner for at studere på CIID. Der er 25 studerende på hver årgang og kun ganske få af dem bor i forvejen i Danmark. 

“Fail forward” 
Hos CIID hører du ofte slagord som “fail forward” og “build and repeat”. 

For ifølge Simona Maschi går vejen til innovation gennem en trial-and-error-proces, hvor prototyper bygges og forkastes i en lind strøm. 

Derfor er CIID’s hjertekule også det “lab”, der ligger i bygningens stueetage. Her mødes husets beboere for at producere prototyper af deres design. 

“Prototyper er i dag mere end nogensinde før blevet afgørende for innovationen,” fortæller Simona Maschi.

Hun forklarer, at ny software og teknologi som eksempelvis 3D-printere betyder, at designere i dag har bedre muligheder for hurtigt at teste nye og koncepter.  

“Tidligere var en prototype noget, der først kom ind i billedet i den afsluttede fase i et projekt, når du havde indsamlet al den nødvendige viden om projektet. Hos CIID har vi i dag den stik modsatte holdning. Vi tror på, at jo mindre du ved om et område, jo hurtigere skal du i gang med at bygge en prototype. En prototype giver dig mulighed for at fejle tidligere processen, og det kan i sidste ende give store besparelser på R&D-budgettet,” siger hun. 

En prototype behøver ikke være dyr og “fancy”. Selv hurtige, simple og billige prototyper kan være effektive. For ifølge Simona Maschi skal der ikke meget til for, at nå frem til den første erkendelse af, om en ide har potentiale eller er uholdbar. 

I bund og grund handler det om, at det skal være muligt at teste ideerne i den virkelige verden.

Simona Maschi fortæller, at de hos CIID tilstræber, at de studerende skal udvikle prototyper og teste dem i den virkelige verden allerede samme dag, som de har fået ideen.

CIID’s hjertekule er et særligt lab, hvor alle husets “beboere” kan udviklede prototyper ved hjælp af alt fra 3D-printere til loddekolber og traditionelt værktøj.

Derfor tager CIID’s koncepter også ofte udgangspunkt i at løse en ganske snæver problemstilling. 

Eksempelvis har en studerende hos CIID for nylig lavet et koncept, der ved hjælp af en “eye tracker” gør det muligt for bevægelseshæmmede at spille og komponere musik alene ved at bruge af deres øjne. 

Svært ved at innovere i store virksomheder
Simona Maschi mener, at alt for mange virksomheder i dag begår den fejl, at de allerede i begyndelsen af innovationsprocessen har et mål om, at deres ideer skal være skalerbare.

Det vil sige, at det skal være muligt at rulle dem ud til et stort publikum 

“Du ender ofte med et resultat, der er set før, og som ikke er særligt originalt, hvis du fra starten har en målsætning om at udvikle noget skalerbart. Tager du derimod udgangspunkt i det enkelte menneske og en konkret problemstilling, så er sandsynligheden for, at du udvikler noget nyt og unikt, langt større. Og det er først, når du har udviklet et produkt, der virkelig giver mening, at du kan begynde at overveje, hvilke andre anvendelsesmuligheder dit produkt har,” siger hun

Det er ifølge Simona Maschi også en del af grunden til, at mange store virksomheder har problemer med at innovere og i sidste ende risikerer at blive et offer for disruption. 

Hun mener, at det bunder i den incitamentsstruktur, der findes i det etablerede erhvervsliv. 

Eksempelvis bliver medarbejdere ofte målt på særlige KPI’er (key performance indicators, red), hvor medarbejderne bliver belønnet, når de leverer det på forhånd aftalte produkt inden for en lovet tids- og budgetramme 

“Innovation har svært ved at gro i sådan et miljø. Vores arbejdsmetoder vil eksempelvis have svært ved at fungere under den slags forhold. For innovation handler om at lege med det ukendte, og du risikere ofte at bruge ressourcer på prototyper og projekter, der ender med at blive forkastet eller ændrer karakter undervejs, ” siger hun

Maschi mener, at innovationsprojekterne i mange store etablerede virksomheder sjældent ender med at skabe reel innovation. 

I stedet  er der snarere tale om optimeringsprocesser, der forbedrer virksomhedens eksisterende produkter. 

“Ønsker virksomhederne at skabe disruptive innovation kræver det, at de skaber nogle helt nye strukturer, indgår partnerskaber med iværksættervirksomheder eller samarbejder med eksterne konsulentvirksomheder, der ikke er drevet af de samme KPI’er, som findes internt i virksomheden,” lyder det fra hende.

Læs også:
Lær af verdens mest succesrige virksomheder: Succes afhænger af din evne til at tænke som en designer  

Undersøgelse: It-folk med denne længerevarende it-uddannelse ramt af tårnhøj arbejdsløshed

En organisation med medlemmer som Google, OpenSSL-projektet og flere store universiteter har advaret om en sårbarhed, med navnet Drown (Decrypting RSA with Obsolete and Weakened eNcryption), der rammer webservere, som anvender kryptering.

Du kan læse advarslen her.

Ifølge sikkerhedsorganisationen er problemet meget massivt for det rammer en tredjedel af alle servere, der anvender Https-protokollen til sikker kommunikation.

Det svarer til et antal på mere end 11 millioner webservere.

Sårbarheden gælder således for webservere, der anvender Https og andre tjenester, der er afhængige af Transport Layer Security og Secure Sockets Layer.

Kilde: drownattack.com

Rammer gammel svaghed
Det opsigtsvækkende ved sårbarhede er, at den egentlig ikke direkte rammer for de protokoller, der nævnes ovenfor, men handler om den gamle krypteringsprotokol SSLv2.

Denne protokol anvendes stort set ikke mere, men problemet rammer også webservere, der på grund af miskonfiguration, stadig understøtter SSLv2, hvilket altså er ganske mange.

En webserver, der kan forbinde med SSLv2 er således åben for Drown, hvilket gælder 17 procent af de webservere, der benytter Https.

Du kan læse meget mere om de usikre protokoller her: Efter ny kritisk sårbarhed: Drop nu SSL

Men der er flere problemer.

Selv om webserveren ikke tillader SSLv2, så rækker det, hvis mail-serveren gør det. Så kan en Transport Layer Security-tilslutning til webserveren hackes, hvis krypteringsnøgler genbruges mellem forskellige servere.

Opdagelsen er helt dugfrisk, så er der er endnu ingen eksempler på, at sårbarheden er blevet udnyttet af skumle personager.

Løsningen på problemet ligger hos administratorerne, der skal sikre, at private nøgler ikke anvendes på de servere eller den software, som støtter SSLv2. Det gælder eksempelvis smtp-, imap- og pop-servere.

Du kan finde et værktøj, der kan analysere om dine servere er sårbare her, hvor der også er en guide til at fjerne problemerne.

Der er mere læsning om SSL her: Kritisk SSL-hul er bombe under internet-sikkerheden og i denne historie: Slem brist i SSL-protokol åbner for avanceret angreb.

Læs også:
Sådan bryder hackere internet-kryptering

Guide: Sådan gør du din hjemmeside sikker med HTTPS

Efter ny kritisk sårbarhed: Drop nu SSL

En såkaldt sign-on bonus er noget, de fleste forbinder med feterede eksperter.

Men på det seneste er danske it-programmører faktisk begyndt at blive belønnet for at være “almindelige”.

For det er svært at finde it-professionelle med evner indenfor .NET og PHP, fortæller Torben Tronborg Beck, salgschef hos IT-Jobbank.

“Helt almindelige programmører er en attraktiv vare. Efter finanskrisen er en ganske almindelig PHP- eller .NET-udvikler blevet  langt sværere at finde, og der er en stor efterspørgsel på dem.”

Det betyder, at det er op til virksomhederne, at lokke udviklerne til og ikke omvendt. Arbejdspladserne skal simpelthen overbevise udviklerne om, at de er det rette sted at bruge sin tid, forklarer Torben Tronborg Beck.

Pengene på bordet og søde ord i øret
Noget af det, kandidaterne lokkes med, er helt kontante fordele til de flyvske udviklere, som allernådigst tager en stilling. Et syn som markedet sidst så for små ti år siden.

“Der er relativt få om buddet og hård konkurrence. Folk flytter rundt, og der er sign-on bonus til almindelige udviklere.”

Men pengene kan ikke gøre det alene. Torben Tronborg Beck fortæller, at en nylig international undersøgelse med 200.000 deltagere viste, at den vigtigste faktor for folk i jobskifte er anerkendelse.

“Konkurrencen er virkelig blevet hård. Virksomhederne skal sælge sig selv til udviklerne. Det nytter ikke bare at skrive sine krav til kandidaterne.  Virksomhederne er nødt til at beskrive, hvad det er for en kultur, man kommer ind i, og hvad kandidaterne til stillingen kan få ud af at tage jobbet.”

Læs også: Her får man den højeste løn i den danske it-branche

It-cheferne er ikke nødvendigvis it-folk
Hvor udviklere med såkaldt “almindelige profiler er i høj kurs alene for deres programmeringserfaring, er billedet lidt anderledes for it-folk, der arbejder med de klassiske forretningssystemer.

Her er efterspørgslen også høj, men der følger flere krav med.
For det er nemlig ikke nok at være en dygtig it-medarbejder, understreger administrerende direktør i Skandinavisk Computer Rekruttering, Jan Høllsberg.

“Vi ansætter mange indenfor ERP, som SAP og AX og NAV, de tre områder er meget efterspurgte for øjeblikket. Men det kræver en del erfaring. Og denne erfaring smelter it- over mod forretningsviden.  Det er analyse af forretningen og forretningsprocesser, der er interessant.”

Netop forretningsanalysen betyder, at stillingerne ikke kun besættes af kandidater, der har deres udgangspunkt i it-verdenen, fortæller Jan Høllsberg.

“Det kan være ingeniører eller cand.merc’ere eller it-uddannet personale som har tilegnet sig forretningsorienteret indsigt.”

Konkurrencen fra kandidater, som er kommet sent til it-området kan også mærkes højere oppe i hierarkiet.

“Vi oplever stigende efterspørgsel efter it-lederpositioner, som kræver forretningsorienteret fokus. It skal understøtte forretningen, og It-direktøren skal have sæde i direktionen, men en it-direktør skal også få de andre direktionsmedlemmer til at tage ejerskab for it-projekterne, så det ikke bare er it men forretningsudvikling.”

Netop forretningsudviklingen kræver et sæt kompetencer, som man ikke nødvendigvis har oparbejdet i løbet af en it-orienteret karriere.

“It og forretningsudvikling smelter sammen på ledelsesniveauet,

og vi oplever en tilgang til it-stillinger fra andre forretningsområder som ingeniører og cand.merc’er.  Der er flere af dem med it-erfaring end der er it-ledere med forretningserfaring,” lyder det fra Jan Høllsberg.

Han understreger dog i samme åndedrag, at it-lederne er i gang med at udvide deres erfaringer i forretningsudvikling og som sådan kommer godt med.

Læs også: Danske software-udviklere er vildt eftertragtede – men lønniveauet er faldet

Det mener egentlig meget om en almindelig ansættelsesrunde, når hacker-grupper og lignende rekrutterer nye folk.

Hackerne tumler nemlig med nøjagtigt de samme problemstillinger som mere lovlydige organisationer, når de rekrutterer:

De skal eksempelvis sikre, at kompetencerne er tilstede, at værdisættet forståes og accepteres og at der er enighed om løn- og afregningsform.

Ifølge en undersøgelse fra organisationen Digital Shadows er der reelt mangel på kvalificeret arbejdskraft blandt internettets lyssky organisationer.

Det skyldes ikke mindst, at det i disse miljøer er vanskeligt at annoncere bredt efter nye kandidater, ligesom det langt fra er nemt diskret at finde kandidater, som både er diskrete, dygtige og villige til at bryde loven for penges skyld.

Ifølge Digital Shadows er der tale om et kompliceret system, hvor der er brug for et helt økosystem for at tjene penge.

Der er således brug for folk, der kan skrive malware, udviklere af exploit-løsninger, botnet-operatører og såkaldte muldyr.

Her rekrutterer de
Ifølge Digital Shadows rekrutterer de lyssky organisationer typisk nye kandidater via opslag på halv-hemmelige opslagstavler, der anvendes af hackere og andre.

Når kandidaterne på den måde er kommet ud ad buksen, gennemføres der ofte jobinterview via Skype, ligesom kandidaterne typisk bliver bedt om at udarbejde et CV.

Skype-interviewene bliver typisk gennemført uden billede samt med forvrængede stemmer, ligesom trafikken typisk bliver ledt igennem sikre netværk som TOR for at undgå, at bagmændene bliver afsløret af andre, der måtte overvåge samtalen.

Det sker ifølge Digital Shadows endda ofte, at den mulige arbejdsgiver indhenter anbefalinger og tjekker op på kandidaten.

Som minimum tjekkes de forskellige sites, som internettets underverden anvender til at udstille hackere og andre, der ikke har været tidligere opgaver voksen eller på anden måde har gjort sig til skamme.

Betalingen for arbejdet lægges typisk som Bitcoin, hedder det.

Ifølge Digital Shadows frister nogle af hackergrupperne ved at love berømmelse, overskuds-deling og at alle de ansattes rejseomkostninger bliver dækket.

Den konstante udfordring for hacker-organisationerne er, at selve rekrutteringsprocessen kan give hackernes modstandere – som sikkerhedsfirmaerne, efterretningstjenester og lignende – værdifuld information om de kommende opgaver og målsætninger.

Hertil kommer, at rekrutteringsprocessen kan røbe, hvilke kompetencer, skills, værktøjer og industrier, der for tiden står højt på dagsordenen i hackerkredsene, hedder det.

Det mener egentlig meget om en almindelig ansættelsesrunde, når hacker-grupper og lignende rekrutterer nye folk.

Hackerne tumler nemlig med nøjagtigt de samme problemstillinger som mere lovlydige organisationer, når de rekrutterer:

De skal eksempelvis sikre, at kompetencerne er tilstede, at værdisættet forståes og accepteres og at der er enighed om løn- og afregningsform.

Ifølge en undersøgelse fra organisationen Digital Shadows er der reelt mangel på kvalificeret arbejdskraft blandt internettets lyssky organisationer.

Det skyldes ikke mindst, at det i disse miljøer er vanskeligt at annoncere bredt efter nye kandidater, ligesom det langt fra er nemt diskret at finde kandidater, som både er diskrete, dygtige og villige til at bryde loven for penges skyld.

Ifølge Digital Shadows er der tale om et kompliceret system, hvor der er brug for et helt økosystem for at tjene penge.

Der er således brug for folk, der kan skrive malware, udviklere af exploit-løsninger, botnet-operatører og såkaldte muldyr.

Her rekrutterer de
Ifølge Digital Shadows rekrutterer de lyssky organisationer typisk nye kandidater via opslag på halv-hemmelige opslagstavler, der anvendes af hackere og andre.

Når kandidaterne på den måde er kommet ud ad buksen, gennemføres der ofte jobinterview via Skype, ligesom kandidaterne typisk bliver bedt om at udarbejde et CV.

Skype-interviewene bliver typisk gennemført uden billede samt med forvrængede stemmer, ligesom trafikken typisk bliver ledt igennem sikre netværk som TOR for at undgå, at bagmændene bliver afsløret af andre, der måtte overvåge samtalen.

Det sker ifølge Digital Shadows endda ofte, at den mulige arbejdsgiver indhenter anbefalinger og tjekker op på kandidaten.

Som minimum tjekkes de forskellige sites, som internettets underverden anvender til at udstille hackere og andre, der ikke har været tidligere opgaver voksen eller på anden måde har gjort sig til skamme.

Betalingen for arbejdet lægges typisk som Bitcoin, hedder det.

Ifølge Digital Shadows frister nogle af hackergrupperne ved at love berømmelse, overskuds-deling og at alle de ansattes rejseomkostninger bliver dækket.

Den konstante udfordring for hacker-organisationerne er, at selve rekrutteringsprocessen kan give hackernes modstandere – som sikkerhedsfirmaerne, efterretningstjenester og lignende – værdifuld information om de kommende opgaver og målsætninger.

Hertil kommer, at rekrutteringsprocessen kan røbe, hvilke kompetencer, skills, værktøjer og industrier, der for tiden står højt på dagsordenen i hackerkredsene, hedder det.

It-selskabet Citrix gennemgår i disse måneder den største organisatoriske ændring i selskabets 27-årige historie.

Som Computerworld tidligere har berettet, bliver selskabet delt op i to, mens omkring hver 10. af Citrix cirka 10.000 medarbejdere må ud og lede efter nyt arbejde.

Det kan du læse mere om her: Citrix splittes op i to og fyrer hver 10. ansatte: Danske ansattes fremtid er uvis

I Danmark er 60 folk fyret i de forgangne måneder.

Alle danske fyringer er blevet foretaget i selskabets danske GoTo-udviklingsafdeling i Skelbækgade i København med direkte reference til hovedkvarteret i USA.

“Vi har simpelthen spredt os over for mange teknologiplatforme, hvilket vi nu tager konsekvensen af. Derfor gør vi nu klar til et slankere, mere effektivt og mere fokuseret Citrix, så kunderne ved, hvad de investerer i,” forklarer selskabets danske landechef, Mads Skalbo, til Computerworld.

Det nye Citrix
Mads Skalbo fortæller, at det nye Citrix formentlig vil stå klart i starten af sommeren, som svarer nogenlunde til den tid, hvor selskabet afholder sin store, årlige Synergy-konference i Las Vegas, USA.

I det nye Citrix satser selskabet på sine flagskibsprodukter XenApp, XenDesktop og XenServer, mens også der er blevet plads til XenMobile-, Workspace Suit-, Sharefile- og Netscaler-produkterne.

Dermed er hele GoTo-forretningsdelen adskilt i et nyt selskab, hvor den danskfødte samarbejdsplatform Podio samtidig bliver hugget op i mindre bidder og nedlagt.

Disse mindre Podio-bidder med fokus på samarbejdsværktøjer bliver indlemmet i Citrix’ Sharefile-platform, som i USA og Tyskland får tilgang af godt 10 personer fra den danske udviklingsafdeling.

De resterende 60 folk fra den danskbaserede udviklingsafdeling med reference til hovedsædet i USA er derimod fyret.

Løfte: Kunderne mærker ingenting
Citrix Danmark får samtidig tilført en lille flok fra Podio-holdet fra Skelbækgade på Vesterbro i København til Citrix Danmarks hovedkvarter på Østerbro i hovedstaden.

Disse folk skal stå for fortsat support af danske kunders eksisterende Podio-licenser.

“På trods af de nye organisationsændringer kommer de eksisterende kunder ikke til at mærke nogle forandringer,” bedyrer Citrix’ danske landechef Mads Skalbo.

Han fortæller, at også Citrix’ cloudsatsninger efter købet af Cloud.com bliver siet fra, hvilket eksempelvis indebærer, at Cloud Portal er fortid i selskabet.

“Citrix’ cloudstrategi handler om at understøtte vore kunders strategier om at flytte deres workloads ud i skyen,” tilføjer Mads Skalbo. 
 
Nye ansigter på flere poster
Den danske landechef er for øvrigt efter et godt regnskabsår for Citrix Danmark med en omsætningsvækst på 19 procent også blevet landechef for Citrix i Sverige.

Han skal dermed favne over både Danmark og Sverige, hvor der er henholdsvis godt 30 og 40 medarbejdere.

Dermed er han blot ét af flere nye ansigter på topposter i selskabet, som i efteråret måtte sige farvel til den administrerende direktør Mark Templeton, der blev afløst af Kirill Tatarinov, som kommer fra Microsoft.

Det kan du læse mere om her: Kendt Microsoft-mand bliver ny topchef for Citrix

Alle forandringerne i Citrix er reelt sket, efter Elliot Management i efteråret 2015 købte små 10 procent af aktierne i selskabet.

Herefter har investeringsfolkene løbende indsat flere folk i bestyrelsen, som altså har svunget kniven over både produkter og personer i de seneste måneder i håbet om at relancere Citrix som et stærkere og mere fokuseret selskab.

Læs også: 
Citrix presser danske partnere med nye krav

Sådan har Podio udviklet sig siden Citrix-opkøb

It-selskabet Citrix gennemgår i disse måneder den største organisatoriske ændring i selskabets 27-årige historie.

Som Computerworld tidligere har berettet, bliver selskabet delt op i to, mens omkring hver 10. af Citrix cirka 10.000 medarbejdere må ud og lede efter nyt arbejde.

Det kan du læse mere om her: Citrix splittes op i to og fyrer hver 10. ansatte: Danske ansattes fremtid er uvis

I Danmark er 60 folk fyret i de forgangne måneder.

Alle danske fyringer er blevet foretaget i selskabets danske GoTo-udviklingsafdeling i Skelbækgade i København med direkte reference til hovedkvarteret i USA.

“Vi har simpelthen spredt os over for mange teknologiplatforme, hvilket vi nu tager konsekvensen af. Derfor gør vi nu klar til et slankere, mere effektivt og mere fokuseret Citrix, så kunderne ved, hvad de investerer i,” forklarer selskabets danske landechef, Mads Skalbo, til Computerworld.

Det nye Citrix
Mads Skalbo fortæller, at det nye Citrix formentlig vil stå klart i starten af sommeren, som svarer nogenlunde til den tid, hvor selskabet afholder sin store, årlige Synergy-konference i Las Vegas, USA.

I det nye Citrix satser selskabet på sine flagskibsprodukter XenApp, XenDesktop og XenServer, mens også der er blevet plads til XenMobile-, Workspace Suit-, Sharefile- og Netscaler-produkterne.

Dermed er hele GoTo-forretningsdelen adskilt i et nyt selskab, hvor den danskfødte samarbejdsplatform Podio samtidig bliver hugget op i mindre bidder og nedlagt.

Disse mindre Podio-bidder med fokus på samarbejdsværktøjer bliver indlemmet i Citrix’ Sharefile-platform, som i USA og Tyskland får tilgang af godt 10 personer fra den danske udviklingsafdeling.

De resterende 60 folk fra den danskbaserede udviklingsafdeling med reference til hovedsædet i USA er derimod fyret.

Løfte: Kunderne mærker ingenting
Citrix Danmark får samtidig tilført en lille flok fra Podio-holdet fra Skelbækgade på Vesterbro i København til Citrix Danmarks hovedkvarter på Østerbro i hovedstaden.

Disse folk skal stå for fortsat support af danske kunders eksisterende Podio-licenser.

“På trods af de nye organisationsændringer kommer de eksisterende kunder ikke til at mærke nogle forandringer,” bedyrer Citrix’ danske landechef Mads Skalbo.

Han fortæller, at også Citrix’ cloudsatsninger efter købet af Cloud.com bliver siet fra, hvilket eksempelvis indebærer, at Cloud Portal er fortid i selskabet.

“Citrix’ cloudstrategi handler om at understøtte vore kunders strategier om at flytte deres workloads ud i skyen,” tilføjer Mads Skalbo. 
 
Nye ansigter på flere poster
Den danske landechef er for øvrigt efter et godt regnskabsår for Citrix Danmark med en omsætningsvækst på 19 procent også blevet landechef for Citrix i Sverige.

Han skal dermed favne over både Danmark og Sverige, hvor der er henholdsvis godt 30 og 40 medarbejdere.

Dermed er han blot ét af flere nye ansigter på topposter i selskabet, som i efteråret måtte sige farvel til den administrerende direktør Mark Templeton, der blev afløst af Kirill Tatarinov, som kommer fra Microsoft.

Det kan du læse mere om her: Kendt Microsoft-mand bliver ny topchef for Citrix

Alle forandringerne i Citrix er reelt sket, efter Elliot Management i efteråret 2015 købte små 10 procent af aktierne i selskabet.

Herefter har investeringsfolkene løbende indsat flere folk i bestyrelsen, som altså har svunget kniven over både produkter og personer i de seneste måneder i håbet om at relancere Citrix som et stærkere og mere fokuseret selskab.

Læs også: 
Citrix presser danske partnere med nye krav

Sådan har Podio udviklet sig siden Citrix-opkøb

Alle kender historien om Nokias nedtur. Og måske kender du også Kodaks?

Kodak opfandt digitalkameraet i 1975 – og introducerede selskabets første digitalkamera hele 20 år efter i 1995.

Der var konkurrencen dog så skarp, at kamera- og filmkæmpen efter sigende måtte sælge sine kameraer med tab for bare at være med i kampen.

I 2012 gik Kodak konkurs – blandt andet fordi firmaet i alle årene havde så svært ved at fjerne fokus fra den ekstremt profitable produktion af analoge film.

En af Kodaks konkurrenter var japanske Canon. Grundlagt i 1937 og stadig i live på trods af skift fra analog til digital, fra kompaktkameraer til smartphones og fra fotokopier til e-mails.

Så hvorfor overlever et firma som Canon, når Kodak endte med at gå konkurs?

Det spørgsmål har Computerworld stillet Canon Danmarks administrerende direktørs, Kim Nielsen.

Hør blandt andet Kim Nielsen forklare: 

- Hvorfor Canon stadig er her, når et lignende firma som Kodak måtte lukke og slukke?

 - Hvordan man undgår udelukkende at fokusere på de eksisterende profitable kunder.
 
- Hvordan udbredelsen af smartphones har været hård for de før så populære kompaktkameraer – og hvordan man håndterer den slags teknologibaserede forandringer som chef

- Hvordan man som chef holde motivation og produktiviteten oppe, når teknologien og målene ændrer sig

Hør med ved at klikke på videoen i toppen af artiklen

Se også andre interview om digital omstilling: 

Ekspert: I den digitale omstilling tager vindervirksomheden det hele

Derfor skal du tage det meget alvorligt: Deleøkonomi og disruption gennemsyrer allerede din hverdag

Alle kender historien om Nokias nedtur. Og måske kender du også Kodaks?

Kodak opfandt digitalkameraet i 1975 – og introducerede selskabets første digitalkamera hele 20 år efter i 1995.

Der var konkurrencen dog så skarp, at kamera- og filmkæmpen efter sigende måtte sælge sine kameraer med tab for bare at være med i kampen.

I 2012 gik Kodak konkurs – blandt andet fordi firmaet i alle årene havde så svært ved at fjerne fokus fra den ekstremt profitable produktion af analoge film.

En af Kodaks konkurrenter var japanske Canon. Grundlagt i 1937 og stadig i live på trods af skift fra analog til digital, fra kompaktkameraer til smartphones og fra fotokopier til e-mails.

Så hvorfor overlever et firma som Canon, når Kodak endte med at gå konkurs?

Det spørgsmål har Computerworld stillet Canon Danmarks administrerende direktørs, Kim Nielsen.

Hør blandt andet Kim Nielsen forklare: 

- Hvorfor Canon stadig er her, når et lignende firma som Kodak måtte lukke og slukke?

 - Hvordan man undgår udelukkende at fokusere på de eksisterende profitable kunder.
 
- Hvordan udbredelsen af smartphones har været hård for de før så populære kompaktkameraer – og hvordan man håndterer den slags teknologibaserede forandringer som chef

- Hvordan man som chef holde motivation og produktiviteten oppe, når teknologien og målene ændrer sig

Hør med ved at klikke på videoen i toppen af artiklen

Se også andre interview om digital omstilling: 

Ekspert: I den digitale omstilling tager vindervirksomheden det hele

Derfor skal du tage det meget alvorligt: Deleøkonomi og disruption gennemsyrer allerede din hverdag

Ulrich Østergaard er lidt af et særsyn i debatten om sessionslogning.

For det første er han positivt stemt overfor idéen om sessionslogning.

For det andet har han mere end 10 års professionel erfaring med overvågning af elektronisk trafik.

Ulrich Østergaard er til dagligt direktør i Unispeed, som blandt andet sælger udstyr til online-efterforskning, og han er ikke imponeret af niveauet i debatten indtil videre.

“Man kan begynde med at sige, at de fleste kritikeres udgangspunkt desværre er uden konkret faglig viden om opgaven. Der er ikke ret mange, der har arbejdet med efterretningstjeneste og politi på data, så der er meget gætværk og signal politik.”

Ulrich Østergaard påpeger blandt andet, at man ikke skal tro, at sessionslogning er nytteløs, bare fordi politiet ikke går ud med en udførlig forklaring på, hvordan sessionslogning skal hjælpe politiets efterforskningsarbejde.

“Vi som virksomhed kommer rundt i verden og oplever, hvordan andre tjenester arbejder med det her, og man kan nok ikke afvise, at politiet kan jo have fået nogle input og ideer fra samme kilder. Selvom politiet ikke vil ud med et datagrundlag til at understøtte dets case, kunne det jo være, at politiet alligevel havde tænkt sig grundigt om, inden de foreslog en så vidtgående lovgivning,” forklarer han.

Efterforskning kræver spor
Modstandere af sessionslogningen har påpeget, at politiet i forvejen kan få en dommerkendelse til at overvåge en mistænkt persons internettrafik.

Men Ulrich Østergaard mener, at den teknologiske udvikling simpelthen har svækket den mulighed i så høj en grad, at der er brug for bagudrettede informationer.

“Et eller andet sted er det bydende nødvendigt, at politiet følger med den teknologiske udvikling. Fremadrettet aflytning bliver mere og mere vanskelig, fordi alt er krypteret. De her data er så det, man har tilbage, for de kan i mange tilfælde pege politiet derhen, hvor man kan finde de relevante data.”

De loggede data vil ikke på nogen måde udgøre en rygende pistol, men kan i høj grad hjælpe politiet med at fastslå, om der er grund til at bruge ressourcer på den mistænkte, forklarer Ulrich Østergaard.

“Der er ikke noget af det her, der kan domsfælde nogen, men det kan hjælpe politiet til at tegne et billede af den person, de har i kikkerten. Er de personer, han kontakter, allerede i registeret og så videre. Det kan vise, om det er et spild af tid, eller om en person skal undersøges nærmere.”

Og det er ikke bare almindelige kriminelle og selvmordsterrorister, som får det sværere i en verden med sessionslogning, mener Ulrich Østergaard.

“En af de ting, jeg har argumenteret for i mange år, er en sammenhængende vision for cyber defence. Der er vi relativt blinde i dag. Med de her logs i hånden vil man i mange tilfælde retroaktivt kunne identificere, hvor et angreb kom fra. Så kan man i det mindste advare andre firmaer, som ser ud til at være blevet ramt af samme sårbarhed og mitigere angrebet,” forklarer Ulrich Østergård og påpeger, at IP-logning også vil hjælpe til at identificere bot-net trafik.

Læs også: Fem vigtige svar om Søren Pinds planer om masseovervågning

Sådan skal det gøres
Ulrich Østergaard mener ikke, at politiet som udgangspunkt skal komme helt tæt på den enkelte borger med sessionslogningen.

“En af de store variabler er, hvor tæt man skal gå på slutbrugeren. Jeg mener ikke, at man skal tættere på end, at man med rimelig sandsynlighed kan udpege slutbrugeren. Det må være godt nok,” fortæller han.

“Det er specielt omkring NAT udstyr at logs bliver vigtige, da sporet ellers vil ende blindt her. Politiet har begrænset mulighed for at aflytte et helt netværk, hvilket heller ikke vil hjælpe bagudrettet, så her kan det spare politiet for en masse manuelt arbejde, når de skal identificere en mistænkt.”

Ulrich Østergaard påpeger i samme åndedrag, at en løsning, som kommer nærmere på slutbrugeren, også vil være dyrere.

“Der går parterne galt af hinanden, når de ikke aftaler, hvor finmasket nettet skal være for at gøre det proportionalt. Nogle ISP’er har mange virksomhedskunder, og for eksempel er meget af den trafik, som aldrig forlader udbyderens net, for eksempel trafik mellem filialer i en bank, jo ikke interessant. Det må man skrive ind i lovgivningen.”

Samtale fremmer forståelsen
Generelt mener Ulrich Østergaard, at der er brug for mere dialog for at nå til en fornuftig løsning.

“Det værste ville være, hvis man i denne krig på ord ender med en lovgivning og implementering, som bliver en fiasko igen. Så har vi bare spildt hinandens penge igen. Lige nu er det bare en skyttegravskrig, og til sidst ender det med, hvem der har størst balls. Søren Pind eller de andre.”

Ulrich Østergaard peger gerne på fejl hos begge sider i debatten. For både telebranchen og justitsministeren er gået forkert til sagen, mener Unispeeds direktør.

Blandt andet peger han på, at der er urealistiske forventninger til udgifterne til sessionslogning.

“Der er meget hyleri, men det er ikke det, der gør, at Danmark ikke har bredbånd næste år. Når jeg taler med kunder, der kan blive ramt af det her, bliver de overraskede over, hvor smertefrit det kan gøres.”

For teknologien har nemlig ændret sig drastisk, siden sessionslogning sidste gang blev indført i Danmark. Så udgifterne for det enkelte datacenter behøver slet ikke at blive så voldsomme, som nogle mener, understreger Ulrich Østergaard.

“Hvis du har et datacenter med otte gange 10 gigabit, kan du faktisk etablere sessionslogning for under 100.000 euro. 80+ gigabit håndterer immervæk en slat mennesker.”‘

Men justitsministeren har bestemt også et ansvar for, at debatten er så ukonstruktiv, mener Ulrich Østergaard.

“Jeg synes, at det er ærgerligt, at man ikke laver et samarbejde, som man gør i England. Her opsætter man et proof of concept sammen med et teleselskab, og så justerer man lovgivningen bagefter. Det er lidt smartere end det her, der potentielt kan ende i en ny fiasko,” siger sikkerhedsmanden og griner lidt, inden han understreger, at det selvfølgelig ikke er ISP’erne der betaler den engelske model.

“Det er Home Office, der betaler regningen. Det virker logisk.”

En rød klud i ansigtet
Det nye forslag om sessionslogning skal ses som en forbedring af den gamle model, som blev afskaffet i 2014.

Men der er stadig gamle svagheder med i justitsministerens forslag.

Blandt andet tyder meget på, at universiteter og biblioteker stadig vil være undtaget. Det er bestemt ikke godt for stemningen i forhandlinger med de private aktører, mener Ulrich Østergaard.

“Det er fuldstændigt useriøst hvis de offentlige netværk går udenom. Det er en rød klud i hovedet på alle andre.”

For hele idéen med at fange terrorister og andre kriminelle elementer går fløjten, hvis nettet har så store huller, understreger Ulrich Østergaard.

“Den gamle lovgivning var relativt effektiv i forhold til folk med en fast IP-adresse. Men hvor mange it-kriminelle eller terrorister bruger det? Det gør de sgu da ikke. De går hen på det nærmeste bibliotek eller et andet åbent netværk.”

Læs også: Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun almindelige borgere og dovne kriminelle