Mens hovedparten af arbejdstyrken stadig er digitale indvandrere, er en ny generation ved at tjekke ind. De digitale indfødte.

Om blot fem år vil hver fjerde medarbejder i praksis har levet hele deres liv i den digitale verden.

Det betyder ikke, at den nye generation er genier udi teknologi, som også Kristian Langborg-Hansen skriver om i en af mine favoritklummer på Computerworld (Holder myten?: Tre løgne og én sandhed om de digitalt indfødte).

Slet ikke.

Opdatering af lederskab
Men det betyder, at ledere af digitale indfødte skal til at opdatere sit lederskab for at tage højde for den nye generation.

I starten af bogen sætter Schultz Hansen det på spidsen ved at fastslå, at hvis vi fortsætter som før, forvandler vi de digitale indfødte til middelmådige udgaver af os selv. Og dermed går vi glip af et fantastisk potentiale.

Bogens indhold og konklusioner er baseret på Schultz Hansens kvalitative danske studier fra 2012 til 2014 blandt unge mellem 18 og 28 år og deres ledere.

Der er mindst en håndfuld konklusioner i bogen, der vil overraske læseren og også et par stykker, læseren muligvis har svært ved at nikke genkendende til.

Lad mig her nævne fem udvalgte, og du kan selv vurdere, hvor du synes, de hører hjemme:

• Digitale indfødte er de mest relationelle nogensinde – de har aldrig været alene

• MUS’er er meningsløse – at planlægge et år frem i tiden giver ingen mening for de omstillingsparate unge

• Stabilitet og forudsigelighed skaber utryghed – de er vant til konstant og hurtig forandring

• Skrot stabile og præcise planer – de opfattes som urealistiske og risikable at styre efter

• Bliv ven med din medarbejder – på Facebook.

Det digitale ledelsesmanifest
Fælles for dem alle er dog, at de får én til at tænke over, hvordan lederskabet af yngre medarbejdere skal håndteres.

Efter hvert kapital tilbyder Schultz Hansen således gode råd og redskaber, der kan være med til at hjælpe ledere til agere i den nye virkelighed.

Men det, der flytter bogen fra “god bog” til “fremragende bog”, er forfatterens digitale ledelsesmanifest i slutningen af bogen.

Egentligt er det blot en otte siders opsummering af hovedpointerne, men det er skrevet med sådan en skarphed og overbevisning, at bogen vil være fast inventar på mit skrivebord klar til at blive brugt som opslagsværk. Og ikke mindst diskuteret med mine kollegaer, chefer som medarbejdere.

Når jeg læser bøger – og især når jeg anmelder dem – forsøger jeg altid at implementere noget fra bøgerne i min hverdag som leder af en farverig gruppe af medarbejdere spredt ud over det meste af verden.

I modsætning til mine (mange) forsøg på at være en moderne leder ved at synge ABBA, klæde mig ud i tigerkostume eller smutte hjem klokken 16.30, brugte jeg meste af december og januar på at følge et par råd i bogen.

Og de er faktisk slet ikke så tossede … Min opfordring er at prøve nogle af dem selv.

Og så i øvrigt besøge forfatterens hjemmeside, hvor du kan få indsigt i emnet digitale indfødte.

En it-uddannelse er langt fra nogen garanti mod arbejdsløshed.

Det har visse studerende på civilingeniør-uddannelsen i produkt- og designpsykologi formodentligt måtte sande.

Ifølge nye tal fra interesseorganisationen IT-Branchen har uddannelsen en ledighedsprocent på intet mindre end 49,20 procent.

Af IT-Branchens seneste udgivelse IT-Branchen i tal fremgår det, at ledighedstal som disse er et tegn på, at der er et mismatch mellem “it-uddannelserne og arbejdsmarkedets behov”

Samarbejder med erhvervslivet
Den udlægning køber de dog ikke på Aalborg Universitet.

Her fortæller Ove Andersen, der er studielektor på Aalborg Universitet, at uddannelsen blandt andet er blevet etableret i samarbejde med Bang & Olufsen.

Han understreger desuden, at de studerende under uddannelsen arbejder tæt sammen med erhvervslivet.

I uddannelsestiden arbejder de studerende med at bygge bro mellem på den ene siden teknologien og på den anden side de mennesker, der skal bruge den.

Det er en ekspertise, som Ove Andersen forventer, at erhvervslivet i fremtiden vil efterspørge i stadig større grad.

“Hovedformålet med uddannelsen er at skabe et interface, der gør det muligt at skabe forbindelse mellem mennesker og maskiner. De studerende får ingeniørvidenskab i stor stil og lidt psykologi at supplere med, Når de er færdiguddannede får typisk job som UX-designere (brugergrænsefladedesignere, red),” siger han. 

Genkender ikke høj ledighedsprocent
Ove Andersen kan ikke umiddelbart genkende den høje ledighedsprocent, men påpeger, at det kan hænge sammen med, at det er en relativ lille uddannelse med ganske få studerende. 

I 2011 var der eksempelvis 12 studerende, der dimitterede, mens der i 2012 og 2013 var henholdsvis seks og syv dimittender.

“Tallene kan stamme fra en årgang, hvor der var nogle særlige omstændigheder. På uddannelser med få studerende skal der ikke meget til at ændre på billedet. Men vi laver vores egne dimittend-undersøgelser, og de viser nogle helt andre tal,” siger han 

Eksempelvis viser Aalborg Universitets egen dimittend-undersøgelse, at der ganske rigtigt er en relativt høj ledighed det første år efter uddannelsen er færdiggjort, men at ledigheden for 2011 og 2012 årgangen var faldet til henholdsvis 4,1 procent og 16,4 procent efter to år.

Læs også:
Danske software-udviklere er vildt eftertragtede – men lønniveauet er faldet 

Lær af verdens mest succesrige virksomheder: Succes afhænger af din evne til at tænke som en designer

Videostreamingservicen Netflix har for nyligt meldt ud, at selskabet lukker for udenlandske versioner af Netflix-udbuddet fra eksempelvis den amerikanske udgave af streamingtjenesten.

Det betyder altså, at danskere ikke længere kan se den amerikanske version af Netflix.

Det kan du læse mere  om her: Netflix’ store dilemma: Vil både lukke VPN-forbindelser og give dig alverdens tv-indhold.

Det var så Netflix’ version af historien, efter selskabet reelt er blevet en global udbyder af film- og tv-serier.

VPN-selskabet NordVPN hævder dog, at det fortsat kan tilbyde eksempelvis danske brugere adgang til den amerikanske version af streamingtjenesten, hvor der blandt andet er 6.000 film for 10 dollar.

Til sammenligning er der i den danske version omkring 2.000 film for 13 dollar.

“NordVPN er blevet gjort opmærksom på nogle enkelte forbindelsesfejl, men disse er løst ved at guide brugerne gennem en alternativ forbindelse. Ydermere kan vi bekræfte, at NordVPN’s service stadig virker til at tilgå den amerikanske udgave af Netflix,” skriver NordVPN i en pressemeddelelse.

“Vi har klargjort en række strategier, hvis Netflix’ bekæmpelse (af VPN-forbindelser, red) bliver mere aggressiv,” fortsætter NordVPN i sin meddelelse.

Frygter ikke sanktioner
I sin pressemeddelelse understreger NordVPN, at Netflix’ lukning for forbindelserne skyldes produktionsselskabernes ophavsret, men at den ikke tjener internetbefolkningens interesse.

Helt konkret peger NordVPN på, at Netflix’ lukning af udenlandske forbindelser skyldes pres fra ophavsretshavere som Sony, der ikke ønsker sit indhold spredt ud til hele verden på én gang.

Derfor har Computerworld spurgt VPN-selskabet, om hvordan det kan vise Netflix’ ophavsretsligt beskyttede indhold steder, som inkluderer Danmark.

“Vi udfordrer Netflix’ beslutning (om at lukke for udenlandske forbindelser, red), fordi vi simpelthen følger vores mission med at  give folk i hele verden adgang til grænseløst indhold,” svarer selskabets PR-manager Raminta Lilaite til Computerworld.

Frygter I ikke sanktioner fra Netflix, når nu selskabet har forbudt de udenlandske forbindelser?

“Vi mener ikke, at vi kan blive straffet eller sanktioneret, da vores produkt simpelthen bare hjælper folk med at forbinde sig til internettet fra forskellige lande. Eksempelvis vil en amerikaner med en Neflix-konto, som rejser til Danmark, ikke være i stand til at se amerikanske tv-shows. Der hjælper vi så til,” forklarer Raminta Lilaite.

Retten til at vise Netflix
Hvilken ret har I til at vise indhold, som ophavsretshaverne har forbudt i visse geografiske områder?

“Vi giver ikke bare adgang til globalt medieindhold og streamingtjenester for sjov. Vi går op i folks sikkerhed og deres privatliv. Hovedårsagen til at benytte VPN er jo at beskytte brugere mod forskelligartede trusler som eksempelvis svindel,” fortæller Raminta Lilaite og fortsætter:

“Vi stræber også efter at give folk ytringsfrihed og hjælper dem med at nå indhold som Wikipedia og Youtube i lande, hvor den slags indhold er blokeret. På den måde forskelsbehandler vi ikke Netflix eller andre indholdsudbydere.”

Raminta Lilaite runder af med at pointere, at privatlivets fred og adgangen til online-indhold ikke stopper ved Netflix’ firewall.

“Derfor efterstræber vi at give online-beskyttelse og frihed til at lede efter indhold til alle vores brugere – lige meget hvor de er.”

Udover VPN-selskabets stædighed omkring at vise alverdens Netflix-indhold via sine VPN-forbindelser, har EU også raslet med Netflix-sablen.

Mere konkret har EU meldt ud, at hvis man har købt en Netflix-konto i et land – eksempelvis Danmark – skal man kunne tage den konto med sig overalt i EU.

Det kan du læse mere om her: Nye regler på vej: Din konto til Netflix og HBO skal fungere i alle EU-lande

Læs også:
Netflix vil omkode alle film for at spare båndbredde

Fem computerspil der giver Netflix kamp til stregen

Bil-industrien arbejder for tiden på højtryk på at udvike selvkørende biler, der er udråbt til at blive det næste store udviklings-trin i bil-verdenen – med afsmittende effekt på hele it-branchen.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Det er et helt grundlæggende krav, at de selvkørende biler er sikrere og bedre til at færdes i trafikken end manuelt styrede køretøjer, da langt de fleste trafik-uheld skyldes menneskelige fejl.

Derfor har det vakt en del opsigt, at en af Googles selvkørende biler – en Lexus RX450h – 14. februar knaldede ind i en bybus i Googles hjemby, Mountain View i Californien, USA.

Det skete på den tresporede boulevard El Camino Real, hvor den selvkørende Google-bil pludselig skiftede vognbane og bragede ind i en bybus, der kørte med omkring 25 kilometer i timen.

Ifølge Google havde den selvkørende bil endda en chauffør, men den kørte altså på uhelds-tidspunktet af sig selv.

Årsagen til sammenstødet var ifølge selskabet, at bilen et øjeblik tidligere havde signaleret, at den ville dreje til højre.

Men en bunke sandsække placeret rundt om et vandreservoir på vejen fik den i stedet til at skifte vognbane og dermed trække ud i midtersporet.

“En bybus nærmede sig her bagfra. Chaufføren så bussen i bakspejlet, men vurderede, at den ville stoppe eller sænke farten og dermed tillade Google-bilen at trække ud. Cirka tre sekunder senere var der kontakt mellem køretøjerne,” lyder det om uheldet.

‘Drilsk situation’
Til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau erkender Google, at en af selskabets biler løb ind i en ‘drilsk kombination af omstændigheder’.

Normalt kører de selvkørende biler nemlig i midtersporet, hvor de har mulighed for at navigere bedst muligt.

“Men når man trækker ud for at dreje til højre i en vejbane, der er bred nok til at rumme to biler ved siden af hinanden, samler der sig irriterende trafik bag dig,” lyder det fra selskabet.

“Så for flere uger siden begyndte vi at arbejde på at få bilen til at gøre det, som menneskelige chauffører normalt gør: Nemlig at holde til højre, da højresvingende biler ofte er nødt til at holde tilbage for fodgængere. Derved kan biler bagfra komme venstre om.”

Bilen var imidlertid nødt til at stoppe for sandsækkene. Her ventede den, mens et par biler passerede den, hvorefter den begyndte at trække ud mod midtersporet i lav hastighed.

“Vores bil havde set, at bussen nærmede sig, men systemet beregnede, at bussen ville holde tilbage, da bilen befandt sig foran bussen, mens buschaufføren åbenbart vurderede, at vi ville holde tilbage,” lyder det fra Google.

“Beklageligvis førte alle disse antagelser os til det samme punkt på vejen samtidig. Denne slags misforståelser sker hver eneste dag mellem menneskelige chauffører, hvor vi alle hele tiden forsøger at beregne, hvad de andre vil gøre,” skriver Google.

Det er første gang, at Google åbent vedkender sig et ansvar for et trafikuheld.

Selskabet har nu gennemgået uheldet talrige gange og har desuden fodret selskabets køresimulator med flere tusinder variationer af uheldet og indlemmet data i det kunstige intelligens-system, der styrer de selvkørende biler.

“Fra nu af vil vores biler bedre forstå, at busser og andre store køretøjer er mindre tilbøjelige til at holde tilbage end andre typer køretøjer.”

Videre skriver Google, at det er ‘afgørende for os at udvikle avancerede evner, som respekterer både trafik-normer og ‘the spirit of the road.’

Netop El Camino Real er en af de mest benyttede trafikstrækninger for Googles test af de selvkørende biler, da strækningen er udstyret med flere hundrede trafiklys, vejkryds og tilkørsler.

Indtil videre har Googles flåde af selvkørende biler – 23 Lexus RX450′ere samt selskabets lille Anders And-boble uden rat – kørt mere end halvanden million kilometers testkørsler, hedder det.

Den lille Google-boble har i øvrigt tidligere fået en færdselsbøde for at køre for langsomt og derved være til fare for trafikken.

Læs også:

Her er (nogle af) fremtidens vilde bil-teknologier fra CES

Toyota investerer milliarder i nyt teknologi-samarbejde: Her er it-visionen for fremtidens biler

Googles robot-chef skifter til milliard-projekt hos Toyota: Skal udvikle kunstig intelligens i kæmpe-projekt

Systemer vil snart kunne designe systemer automatisk – og robotter kunne bygge nye robotter

Apple kæmper i øjeblikket en hård kamp mod det amerikanske forbundspoliti FBI, der i en kriminalsag ønsker at få ret til at oplåse en mistænkt persons iPhone.

Nu har en distriktsdomstol i New York givet Apple medhold i en sag, hvor myndighederne ønskede at få afgang til en telefon, der har tilhørt en person, som er mistænk for narkosmugling.

FBI bygger sin sag på loven “the all writs acts” fra 1789.

Men ifølge det overvågninskritiske medie The Intercept bliver myndighedernes krav afvist i kendelsen fra New York, fordi dommeren vurderer, at myndighedernes krav vil få alt for vidtrækkende konsekvenser i forhold til den oprindelige hensigt med den mere end 200 år gamle lov. 

I kølvandet på spektakulær sag
Dommen i New York kommer i kølvandet på spektakulær sag i den californiske by San Bernandino.

Her kræver det amerikanske forbundspoliti, FBI, at Apple skal udvikle et særligt værktøj, der gør det muligt at oplåse en telefon, som har tilhørt en afdød gerningsmand til et terrorangreb, der kostede 14 personer livet.

Apple argumenter dog for, at eksistensen af et sådan stykke værktøj på sigt vil underminere sikkerheden og privatlivet for alle iPhone-brugere i verden.

“Myndighederne ønsker, at Apple skal hacke sine egne brugere og dermed underminere mange årtiers fremskridt på sikkerhedsområdet, som i dag beskytter vores kunder – og millioner af amerikanske borgere – mod sofistikerede hackere og cyberkriminelle,” skrev Apples topchef Tim Cook for nylig i et åbent brev til Apples kunder.

Ifølge det amerikanske teknologimedie The Verge vil sagen i New York dog ikke få nogen direkte indflydelse på det endelig udfald i San Bernadino-sagen.

Men udfaldet af sagen i New York giver ifølge The Verge Apple stærke kort på hånden, hvis virksomheden taber San Bernadino-sagen og efterfølgende ønsker at anke sagen.

Apple vil ligeledes stå med stærke kort på hånden i fremtidige sager, hvis virksomheden både vinder sagen i New York San Bernadino

Skyldes stærk krypering
Sagen som disse er opstået, fordi Apple gennem de seneste år har indført gradvis stærkere kryptering i sine enheder.

I praksis betyder det, at telefonerne kan bliver ubrugelig, hvis den forkerte pinkode bliver indtastet 10 gange i træk.

Men de amerikanske myndigheder ønsker at Apple udvikler en ny særlig udgave af styresystemet iOS med lavere sikkerhed, der kan installeres på telefoner som FBI ønsker adgang til.

Læs også:
Apple nægter at hjælpe politiet efter spion-dom: Stor iPhone-sag kan få konsekvenser for hele it-branchen 

Apple dømt til at låse massemorders iPhone op: Sådan kan dommen ramme alle iPhone-brugere  

Her er grunden til at Apple siger “rend og hop” til FBI

Kun en ud af fem virksomheder er i stand til på en sikker måde at håndtere fortrolige data om deres kunders identiteter.

Sådan lyder konklusionen i en global undersøgelse, som Capgemini Group og RSA har udarbejdet med deltagelse af 800 topchefer fra virksomheder i USA, Storbritannien, Frankrig, Holland, Belgien, Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Ifølge undersøgelsen er stort set alle virksomhederne for tiden meget fokuserede på at høste værdi af nye digitale initiativer – blandt andet i cloud’en.

Til gengæld forsømmer de undervejs ofte it-sikkerheden og arbejdet med at få ordentligt styr på deres systemer og de data, som de indeholder.

Ifølge Capgemini fører det til, at mange af virksomhederne under-investerer i sikkerheds-tiltag – herunder i god governance.

62 procent af de adspurgte topchefer bedyrer i undersøgelsen, at det er ‘afgørende’ for deres organisation, at kunder og brugere har sikker adgang til virksomhedens digitale tjenester.

Men kun 26 procent af virksomhederne har indkøbt løsninger, der vitterligt kan sikre den digitale adgang, mens resten – altså næsten tre ud af fire – ikke har sikret systemerne.

Har brug for nye metoder
Hertil kommer, at 84 procent af de 800 virksomheder siger, at der er stort behov for at tilbyde nye og sikre autentifikations-metoder i virksomheden.

En af udfordringerne er her, at brugernes vaner ændrer sig: De anvender mange forskellige løsninger og sites, flakker frem og tilbage og vil gerne kunne logge ind så nemt og enkelt og sikkert som muligt.

Capgeminis sikkerheds-direktør, Mike Turner, siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at ejerskabet af persondata bevæger sig væk fra de enkelte organisationer og over til mere fleksible og sikre tjenester, der passes af brugeren selv.

“Det er åbenlyst, at det snart er slut med den tid, hvor brugerne skal logge ind i hver eneste virksomheds systemer med et brugernavn og password, der kun passer til netop dette system,” siger han.

“Brugerne vil gerne kunne logge ind fra alle steder på mange forskellige måder – herunder med deres profiler fra sociale medier og deres email-adresser,” siger han.

Virksomhedernes manglende systemer til god governance og håndtering af brugernes data kan meget vel blive en varm kartoffel herhjemme.

EU er nemlig på trapperne med den nye persondata-forordning, der inden for de kommende par år skal tvinge europæiske organisationer til at få styr på netop kunder og brugeres data.

Du kan læse mere om de nye regler, og hvad de kommer til at betyde herhjemme, her: Overblik: Få styr på EU’s nye persondata-forordning – her er alt du behøver at vide

Kun en ud af fem virksomheder er i stand til på en sikker måde at håndtere fortrolige data om deres kunders identiteter.

Sådan lyder konklusionen i en global undersøgelse, som Capgemini Group og RSA har udarbejdet med deltagelse af 800 topchefer fra virksomheder i USA, Storbritannien, Frankrig, Holland, Belgien, Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Ifølge undersøgelsen er stort set alle virksomhederne for tiden meget fokuserede på at høste værdi af nye digitale initiativer – blandt andet i cloud’en.

Til gengæld forsømmer de undervejs ofte it-sikkerheden og arbejdet med at få ordentligt styr på deres systemer og de data, som de indeholder.

Ifølge Capgemini fører det til, at mange af virksomhederne under-investerer i sikkerheds-tiltag – herunder i god governance.

62 procent af de adspurgte topchefer bedyrer i undersøgelsen, at det er ‘afgørende’ for deres organisation, at kunder og brugere har sikker adgang til virksomhedens digitale tjenester.

Men kun 26 procent af virksomhederne har indkøbt løsninger, der vitterligt kan sikre den digitale adgang, mens resten – altså næsten tre ud af fire – ikke har sikret systemerne.

Har brug for nye metoder
Hertil kommer, at 84 procent af de 800 virksomheder siger, at der er stort behov for at tilbyde nye og sikre autentifikations-metoder i virksomheden.

En af udfordringerne er her, at brugernes vaner ændrer sig: De anvender mange forskellige løsninger og sites, flakker frem og tilbage og vil gerne kunne logge ind så nemt og enkelt og sikkert som muligt.

Capgeminis sikkerheds-direktør, Mike Turner, siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at ejerskabet af persondata bevæger sig væk fra de enkelte organisationer og over til mere fleksible og sikre tjenester, der passes af brugeren selv.

“Det er åbenlyst, at det snart er slut med den tid, hvor brugerne skal logge ind i hver eneste virksomheds systemer med et brugernavn og password, der kun passer til netop dette system,” siger han.

“Brugerne vil gerne kunne logge ind fra alle steder på mange forskellige måder – herunder med deres profiler fra sociale medier og deres email-adresser,” siger han.

Virksomhedernes manglende systemer til god governance og håndtering af brugernes data kan meget vel blive en varm kartoffel herhjemme.

EU er nemlig på trapperne med den nye persondata-forordning, der inden for de kommende par år skal tvinge europæiske organisationer til at få styr på netop kunder og brugeres data.

Du kan læse mere om de nye regler, og hvad de kommer til at betyde herhjemme, her: Overblik: Få styr på EU’s nye persondata-forordning – her er alt du behøver at vide

Da Ares 3-missionen i en nær fremtid må evakuere dens skrøbelige Mars-base, efterlades holdets botaniker, Mark Watney.

Mark, spillet af Matt Damon, regnes for død af NASA. En vurdering han, efter at have taget nærmere kig på den efterladte base, ikke er helt uenig i.

Alligevel nægter Mark Watney at give op og ved lige dele videnskab og held får han etableret en – lille – mulighed for at holde sig i live på den fjendtlige planet, indtil hjælpen kommer.

Hvis den kommer.

Og hvis det ubarmhjertige klima på Mars og den elendige disko-musik, som ekspeditionen efterlod ved evakueringen, ikke får ram på ham inden.

Den spænding sammen med filmens opfindsomhed, Matt Damons underspillede humor i portrættet af den uheldige astronaut og de ekstremt flotte landskaber på Mars gør “The Martian” til en af de mest seværdige film om vores – måske – nære fremtid i rummet.

–

I forbindelse med at The Martian er udkommet på Blu-ray kan du nu deltage i konkurrencen om én af i alt tre kopier af filmen.

Alt hvad du skal gøre er at klikke på linket herunder, svare på et enkelt spørgsmål og så er du med i konkurrencen.

Vær med: Deltag i konkurrencen her

Mens tusindvis af danskere har klikket på en farlig sms sendt til deres Android-smartphone, kan du med to simple tricks undgå at havne i fedtefadet.

Og det vil du rigtig gerne undgå.

For dette fad er fyldt med risici for at få misbrugt dit NemID, få overtaget din telefon og afluret passwords, som du bruger på din Android-smartphone.

Det kan du læse mere om her: Farlig sms havner i danske Android-telefoner: Går direkte efter dit NemID og Mobilepay

Det ene trick
Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra it-sikkerhedsselskabet CSIS Security Group fortæller til Computerworld om to simple tilgange, som alle Android-brugere helt generelt burde være med på.

“Du skal ind i Android-smartphonens indstillinger og sørge for, at telefonen ikke tillader app-installation fra ukendte kilder,” forklarer Peter Kruse.

Det gøres ved at gå ind i indstillinger – videre til sikkerhedsmenuen – og sørge for, at der ikke er sat flueben i det felt, der hedder ‘ukendte kilder’.

Hvis du undgår dette flueben, lukker du samtidig for farlige app-hentning fra uautoriserede app-butikker.

Disse app-butikker tillader ofte en del mere skrammel og farligere apps end dem, du finder i Googles egen Play-butik.

Det andet trick
For at forsegle sikkerheden på din Android-telefon yderligere, bør du ifølge sikkerhedsekspert Peter Kruse ikke tillade administrationsrettigheder til app, som du ikke kender.

Ellers kan du med tredjeparts-apps med administrationsrettigheder risikere, at telefonen sletter sig selv eller foretager opkald, som du ikke er herre over.

“Når ukendte apps ønsker administrationsrettigheder, skal du tænke dig rigtig godt om. For når du ikke kender hverken app’en eller selskabet bag den, så bør du nok afstå fra at give app’en administrationsrettigheder,” forklarer Peter Kruse.

Du kan læse mere her, hvordan du optimerer sikkerheden på din smartphone her: Så meget sladrer dine apps om dig – og sådan undgår du at de gør det

Læs også:
Gallup-undersøgelse afslører danskernes lemfældige smartphone-sikkerhed

Farlig sårbarhed fundet på millioner af LG-smartphones

ComputerViews: I sidste uge meddelte de advokater, der står for at rekonstruere den kriseramte elektronikkæde Fona, at 25 ud af 56 butikker skal lukke og 300 medarbejdere kan se frem til at miste deres arbejde.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Fona står på afgrundens rand – er en redning overhovedet mulig?

Samtidig gav advokaterne sig selv en ny frist på fire uger til at strikke en plan sammen for at redde den hæderkronede butikskæde.

Læs mere her: Skæbnetime for Fona: Kreditorer forlænger frist for Fona-redningsplan

Men der er stadig meget, der kan gå galt på vejen til en løsning på Fonas krise.

De varslede fyringer og butikslukninger er umiddelbart et signal om, at Fonas ejere i Kjær-familien – med 60 procent af aktierne – stadig håber på at kunne drive de resterende butikker videre i en eller anden form – og helst under Fona-navnet.

Det norske Elkjøp, der i dag ejer resterende 40 procent af Fona og som også står bag Elgiganten, trak sig allerede i januar ud af Fonas bestyrelse, hvilket er svært at tolke anderledes, end at Elkjøp har mistet troen på en fremtid for Fona.

Men selv med 25 lukkede butikker og 300 fyresedler er der stadig lang vej til en strategi for, hvad et fremtidigt Fona egentlig skal være for en størrelse.

Og en helt ny strategi, der betyder store forandringer i Fona, er det, der er brug for.

Læs også: Her er årsagen til Fonas betalingsstandsning – mindst to købere klar i kulissen

Sådan en øvelse koster penge, som skal komme fra en investor, der tror på, at man på en eller anden måde kan få gjort de resterende Fona-butikker til en sund forretning.

Med Elkjøp på vej ud af Fona, kunne banen være åbnet for den nystartede Power-kæde, som kunne være interesseret i at få fingre i Fonas attraktive butiksplaceringer i centrum af en række danske byer.

Det ville dog være et markant brud på Powers hidtidige strategi.

Powers direktør, Jesper Boysen, har da også afvist, at han er blandt de interesserede købere.

Forhandler med to (anonyme) købere
I sidste uge lød meldingen fra rekonstruktions-advokaterne om, at man er i forhandlinger med to mulige købere af en stærkt reduceret forretning.

Men hvem de købere er, og hvor mange penge de i givet fald er klar til at spytte i kassen melder historien ikke noget om.

Eksperter i detailhandel siger samstemmende, at Fonas største problem er, at man står med et forretningskoncept med dyre lejemål, store personaleomkostninger og et forstenet butikskoncept.

For hvad er det, kunderne får ud af at gå i Fona for at købe spil, film, computere og lydanlæg, som de ikke kan få billigere i andre butikker eller på nettet?

Det problem er kronisk for Fona, og dermed åbner der sig en mulighed for en løsning, hvor en investor fra en anden del at detailhandlen kan se en fidus i at få fingre i Fonas attraktive butikslejemål.

Mange detailhandelskæder arbejder nemlig i disse år med såkaldte cross channel-modeller, hvor online-salg kombineres med fysiske butikker, hvor kunderne kan se og røre ved de varer som de efterfølgende bestiller på nettet og får leveret til deres hjemadresse.

Hvis det er den slags løsninger, som de mulige Fona-købere har i tankerne, så vil det være slut med Fona som forhandler af forbruger-it.

Læs også:

Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

På besøg i tre Fona-butikker: Fire kunder købte tilsammen én cd og ét iPhone-cover

Her er årsagen til Fonas betalingsstandsning – mindst to købere klar i kulissen

Debat: Lukker din lokale Fona-butik – og hvad betyder det for dig?

Kæmpe fyringsrunde i Fona – 25 butikker lukker

Skæbnetime for Fona: Kreditorer forlænger frist for Fona-redningsplan