Den anmeldte økonomiske kriminalitet er som helhed i hele verden faldet for første gang siden finanskrisen, men dog kun marginalt.

Ser man alene på Vesteuropa er kriminaliteten til gengæld steget til 40 procent mod 35 procent i 2014.

Det kan man læse i PwC’s Global Economic Crime Survey 2016.

Mere end 6.000 erhvervsfolk fra 115 lande, herunder Danmark, har deltaget.

Undersøgelsen er gennemført mellem juli 2015 og februar 2016, og de adspurgte kommer fra forskellige sektorer eksempelvis finans og industri.

Det samlede fald i den økonomiske kriminalitet ses i første omgang ikke som starten på en tendens, og den digitale kriminalitet bærer en stor del af ansvaret for problemerne, vurderer PwC.

Komplekst billede
“Umiddelbart kan det se positivt ud, at der har været et beskedent fald i nogle af de parametre, der måles på. Men der er tale om et stadigt mere komplekst billede af økonomisk kriminalitet drevet af cybertrusler og et lovgivningsmæssigt pres, samtidig med at omkostningerne forbundet med kriminaliteten er stigende,” forklarer Sofus Emil Tengvad, ekspert i virksomhedskriminalitet i PwC.

De mest almindelige former for økonomisk kriminalitet er i dag misbrug af aktiver (64 procent), cyberkriminalitet (32 procent) samt bestikkelse og korruption (24 procent).

Særligt cybercrime vinder frem, og der er sket en stigning på otte procentpoint i antallet af anmeldte tilfælde siden 2014.

Desuden har over halvdelen af svarpersonerne en opfattelse af, at risikoen for cybertrusler har været øget i løbet af de seneste to år, og 34 procent mener, det er sandsynligt, at deres virksomhed vil blive udsat for cyberkriminalitet i løbet af de kommende to år.

“Undersøgelsen viser, at den største påvirkning af virksomheden i forbindelse med cybercrime vedrører skade på omdømme samt økonomiske tab forbundet med juridiske aspekter, investeringer og håndhævelse,” fortæller Sofus Emil Tengvad.

Læs også: Sikkerhedsfirmaer er fyldt med tomme løfter: Find da selv dine sikkerhedshuller og spar kassen

Mangler en køreplan
Kun omkring en tredjedel af undersøgelsens svarpersoner har en helt klar køreplan for håndtering af cyberkriminalitet.

Næsten en tredjedel har ingen plan overhovedet, og 14 procent af svarpersonerne har ikke intentioner om at implementere en plan.

Desuden mener knap halvdelen, at deres lokale myndigheder ikke har de fornødne kvalifikationer og ressourcer til at bekæmpe cyberkriminalitet.

Manglende datakvalitet, kvalifikationer, ressourcer og involvering på bestyrelsesniveau er blandt de gennemgående problemstillinger, der nævnes i undersøgelsen. Så mange virksomheders systemer til at opdage og håndtere økonomisk kriminalitet er ikke i stand til at beskytte virksomheden i tilstrækkelig grad.

“Ofte bliver reaktionen på en trussel at indføre mere kontrol. Men det er ikke nødvendigvis det rette svar. En håndtering af økonomisk kriminalitet kræver en stærk kultur og et etisk fokus samt effektive overvågnings- og overholdelsesprogrammer,” forklarer Sofus Emil Tengvad.

Et af de områder, der skal styrkes, er altså at ledelsesgangen tager et større ansvar så it-cheferne kan lægge et mere solidt låg over de digitale udfordringer.

“Vi oplever et behov for, at det danske ledelseslag i såvel private som offentlige virksomheder får en dybere indsigt i, hvilke cybertrusler der findes, og hvordan de kan afværges.”

Læs også:
Socialt eksperiment fastslår: Vores it-sikkerhed er til salg for gratis WiFi

Gal eller genial: Mød den russiske sikkerhedskonge med X-Factor i verdensklase

Dansk kommune ramt af ransomware-angreb – fik løst problemet på en smart og enkel måde

Sikkerheds-ekspert: Derfor duer statisk sikkerhed bare ikke – her er tre fif til at få bedre it-sikkerhed i virksomheden

ComputerViews: It-sikkerhed er i takt med den øgede digitalisering i både det offentlige og private Danmark blevet et helt centralt emne for både it-afdelingerne og for den øverste ledelse.

Antallet af potentielle trusler mod virksomhedens it-sikkerhed er formentlig højere end nogensinde – fra DDoS-angreb til diverse former for malware.

Samtidig er der selvfølgelig stadig it-driften, der helst ikke skal rammes af nedbrud, ligesom det kan være sin sag at holde styr på, hvilke medarbejdere, der har og skal have adgang til hvilke data og systemer. Læs mere om det her.

Når emner som malware på mobilen og ransomware også er føjet til listen med potentielle trusler, kan det næsten blive helt uoverskueligt, hvad man skal forholde sig til som it-afdeling og sikkerhedsansvarlig.

Er det reelle trusler?
Forleden kunne man i en række internationale medier læse om, at et sikkerhedsfirma advarede om risikoen for, at din trådløse mus og det trådløse tastatur kan udnyttes til angreb.

Her på Computerworld skrev vi i sidste uge om den risiko, der kan opstå, når medarbejdere tilgår offentlige WiFi-netværk. Læs om det her.

Det er trusler, javist, men er det alvorlige trusler, der sådan helt reelt udgør en risiko for virksomhedens it-sikkerhed?

Eller er det snarere teoretiske trusler, som nogle sikkerhedsfirmaer kan frembringe i et testlab?

Hvad bekymrer dig mest?
Vi har ikke svaret, og det har du måske heller ikke selv.

Men vi kunne godt tænke os at finde ud af, hvad de it-professionelle i Danmark anser som de største sikkerhedstrusler i år 2016?

Hvilke trusler skal prioriteres højst, når man lægger en strategi for sikkerhedsindsatsen?

Og har de der sikkerhedsleverandører ikke også nogle gange en tendens til at piske en stemning op og se “trusler” her, der og alle vegne?

Deltag i debat og afstemning
Dette er første artikel i en ny serie på Computerworld, hvor vi ser nærmere på, hvordan man prioriterer indsatsen og de konkrete tiltag på sikkerhedsområdet

Det vrimler med sikkerhedstrusler, men hvor er truslerne mest reelle, og hvor er den potentielle risiko størst?

Til at starte med har vi brug for din hjælp.

Herunder har vi listet 10 typer af sikkerhedstrusler i vilkårlig rækkefølge. Flere af dem overlapper hinanden, og man kan også sige, at det ene problem ofte kan føre til det andet – men det er ikke desto mindre forskellige typer af trusler, man vil skulle forholde sig til som it-afdeling.

Brug afstemningen til at markere, hvilken trussel der bekymrer dig mest. Uddyb gerne dit valg i debatten herunder.

Skriv også gerne, hvis der er trusler, vi har overset.

Læs også:

Seks vigtige principper: Her er den nye måde at arbejde med it-sikkerhed på

Mobile World Congress er sammen med CES i Las Vegas de to første og største messer inden for forbrugerelektronik i verden.

Det er ved MWC, at vi for første gang kan se de mobile trends, som kommer til at præge resten af året.

Det er her, at de første smartphones lanceres, og det er her, at nye teknologier bliver vist frem til den sultne verdenspresse.

Vi har her samlet fire af de største trends fra Mobile World Congress 2016.

Samsungs nye version af sit Gear VR-headset. Foto: Morten Sahl Madsen

VR
Vi begynder med teknologien, som spås til at blive det store buzzword for år 2016: Virtual reality også kaldet VR.

Producenter som HTC og Oculus kæmper om at blive det største navn inden for de virtual reality-headset, som familien Danmark vil tage på for at se fjernsyn hjemme i stuen eller bruge foran computerskærmen med flotte spil.

HTC fremviste sit HTC Vive-headset i sin færdige udgave og offentliggjorde samtidig prisen for headsettet: 800 dollar – cirka 5.500 kroner.

Kan din computer trække VR? Tjek her: Er din computer klar til virtual reality? Tjek her med dette program

Samtidig lancerede både Samsung og LG et lille kamera med to modsatvendte linser, som kan filme og tage billeder i en 360-graders sfære omkring dig. Videoen eller billederne kan derefter ses via din smartphone eller i et af de to firmaers VR-briller.

Men en af de største begivenheder var, da Facebooks Mark Zuckerberg vadede igennem Samsungs eventsal for at tale om VR’s store potentiale og om Samsung som samarbejdspartner.

Billedet af Zuckerberg med tusinder af uvidende journalister med påført headset gik viralt som et dystopisk skræmmebillede anno Apples “1984″-reklame.

Zuckerberg ser dog mere VR som en mulighed med uanede muligheder – specielt da Facebook ejer firmaet bag et af de største VR-brands, Oculus.

5G
Der er blevet råbet ulven kommer længe, men ved dette års messe var der noget om det.

Hypen omkring 5G-netværk blev mere virkelig ved MWC 2016, og en udviklet standard forventes nu at være færdig omkring 2018, hvor testforsøg forventes at rulle ud.

5G er stadig blot et koncept. Der er ingen færdig standard, men alle de store netværksudbydere arbejder hastigt på at skabe, hvad der forventes at være 10 gange så hurtigt som 4G/LTE er i dag.

Ud over at vores smartphones vil blive udstyret med 5G-netværk, åbner 5G også for alvor op for Internet of Things-bølgen.

5G-teknologien vil kunne tilpasses meget specifikt til specifikke opgaver, så en tilsluttet bil vil have en meget lav internethastighed, men til gengæld en meget lav svartid fra serveren på under et millisekund, hvilket igen åbner op for muligheden for selvkørende biler.

Intet af dette er nyt, men ved MWC så vi en stor skare af dedikerede producenter, som for alvor er gået ind i jagten på den nye 5G-verden, heriblandt Intel. 

En fælles standard forventes klar i 2018, og du skal ikke regne med at kunne bruge 5G-net før i 2020.

LG G5. Foto: LG

Modulære telefoner
Mobile World Congress var som altid også et mekka af nye smartphones. Samsung lancerede sin nye Samsung Galaxy S7 og S7 Edge, og LG lancerede sin LG G5.

Men på trods af, at Samsung havde det klart største show – heriblandt gæsteoptræden fra Mark Zuckerberg – så endte LG G5 med at stjæle opmærksomheden ved MWC.

Oversigt: Her er de nye smartphones fra Mobile World Congress

LG G5 har nemlig en noget speciel evne i bunden af telefonen. Ud over at være en telefon i metal, hvor batteriet kan udskiftes, er der også mulighed for, at du kan tilslutte andre moduler.

Vil du have et større batteri med indbygget kameraknap eller hvad med et Bang & Olufsen højtalermodul med 32-DAC jack-amblifier? Begge dele kan tilsluttes i bunden.

Straks flyver tankerne over imod Googles ambitiøse Projekt Ara, som er en fuld modulær telefon, hvor du kan skifte enkelte dele, når de enten er forældede eller dine behov skifter.

Google fremviste sidste år en fungerende prototype af Ara, men derefter har der været stille omkring projektet.

Ligeledes begynder vi igen at se telefoner, hvor der er plads til Micro SD-kort. Både LG G5 og Samsung Galaxy S7 har plads til flere hundrede gigabyte ekstra lagerplads i form af de små plastikkort.

Elite x3. Foto: HP

Mobilproducenter laver computere – og computerproducenter laver smartphones
HP præsenterede sin første smartphone i lang tid på MWC – nemlig Elite x3, en Windows 10 Mobile med de bedste specifikationer, som kan køre Microsoft “Continuum for Phone” system.

Dermed kan telefonen omdannes til noget, der i høj grad minder om en computer.

HP adresserer endda i samme åndedrag Continuums største mangel – adgang til .net/win32-apps – ved at tilbyde en form for streamingtjeneste af netop legacy-apps som for eksempel Skype og Salesforce-programmer.

Også Huawei gik nye veje. Huawei er bedst kendt for smartphones i den billige ende og 3G-dongles, men ved MWC kan det kinesiske superbrand nu skrive PC-producent på visitkortet.

Huawei Matebook blev lanceret og minder mest af alt om et kærlighedsbarn mellem en iPad pro og en Surface.

Det virker til at være en ny trend.

Huawei finder det svært at kannibalisere mere på det kinesiske smartphonemarked.

Istedet forsøger firmaet i stedet at gå ud på andre markeder, og netop markedet for hybrid-computere har haft fremgang det seneste år.

Omvendt forsøger HP at henvende sig direkte til erhvervskunderne med sin Elite x3-telefon og går dermed uden om privatsalget.

Elite x3 kan blandt andet sættes sammen med en tynd “bærbar”, som kun består af batteri, skærm og tastatur. Al computerkraft sker via telefonen.

Læs også:

En øget digital indsats betaler sig, hvis målet er at effektivisere og optimere. 

Det må være konklusionen hos pensionskæmpen PFA, der netop har opsagt 63 medarbejdere.

Koncernen fremhæver i den forbindelse it-systemerne og en øget digitalisering som nogle af hovedårsagerne:

“PFA har løbende tilpasset forretningen og udnyttet mulighederne i bedre it-systemer, mere simple arbejdsprocesser og nye produkter, der er nemmere at administrere.”

“Den øgede effektivitet har gjort det nødvendigt for PFA at reducere antallet af ansatte,” skriver PFA om de 63 opsigelser, der netop er gennemført.

“Vi har overfor vores kunder en pligt til at sikre, at PFA hele tiden er omkostningseffektiv og tilpasset det meget konkurrenceudsatte marked, vi er en del af. For at leve op til den forpligtelse har vi truffet den vanskelige, men nødvendige beslutning at reducere antallet af ansatte,” udtaler Group CEO Allan Polack.

Her satser PFA på mere it
Samtidig er PFA Pension nu klar med sit årsregnskab for 2015 (PDF).

Her kan man blandt andet læse:

“PFA har stor succes med det digitale kundeunivers Mit PFA. Det er en dynamisk og brugervenlig platform, der har muliggjort øget selvbetjening, og det er samtidig et fælles værktøj for kunder og rådgivere i selve rådgivningssituationen.”

“PFA har fortsat fokus på digitalisering og automatisering af processer for at frigøre mere tid til rådgivning af kunderne. For at øge effektiviteten arbejdes der også på at forbedre den daglige produktionskapacitet,” skriver PFA og uddyber:  

“Eksempelvis har man i 2015 udrullet et nyt tids- og ressourcestyringssystem til planlægning og prioritering af driftsmæssige opgaver, og der er gennemført et kvalitetsprogram for de opgaver, der håndteres manuelt.”

“Den øgede digitalisering bidrager til, at kunderne nemt kan se deres pensionsordning, hurtigt kan få et overblik over deres opsparing, afkast og forsikringer, og selv kan udføre ændringer til ordningen.”

Samtidig fremgår det af årsregnskabet fra PFA Pension, at et et af de fire vigtigste strategiske indsatsområder for de kommende år er: “Øge produktivitetsniveauet, herunder graden af digitalisering.”

Læs også:

Her kan den danske stat lære noget: Sådan skifter Nordea it-platform til 7,5 milliarder kroner

Stor fyringsrunde i Danske Banks it-organisation: 43 it-folk ryger ud

En amerikansk appel-domstol har tildelt Apple et svidende nederlag i selskabets langvarige juridiske batalje med ærkerivalen Samsung.

Domstolen – US Court of Appeal – har nemlig omstødt en tidligere afgørelse om, at Samsung skulle betale 120 millioner dollar til Apple for at krænke en stribe af Apples iPhone-patenter.

De tæller vigtige funktionaliter som ‘slide to unlock,’ autokorrektur og den teknologi, der kan genkende en talrække som et telefonnummer og automatisk gøre det muligt for brugeren at ringe op ved at trykke på tallet.

Skal ikke betale en krone
Afgørelsen betyder, at Samsung slipper for at betale det store beløb i erstatning til Apple.

Vigtigere for selskabet er dog, at Samsung slipper for at modificere softwaren på selskabets Galaxy-telefoner – både nye og gamle – for at undgå at krænke patenterne yderligere.

De to selskaber har gennem årene sagsøgt hinanden på kryds og tværs for patent-krænkelser og andre ting.

Samsung har således også tidligere sagsøgt Apple for krænkelser af et patent på en teknologi til video-komprimerinog.

Denne nuværende sag går tilbage´til 2011, hvor Apple beskyldte Samsung for ‘systematisk’ at kopiere iPhonen.
Dengang mente Apple, at Samsung krænkede otte patenter.

Apple forlangte derfor en erstatning på 2,2 milliarder dollar.

I 2012 blev Samsung af en amerikans domstol dømt til at betale Apple en erstatning på en milliard dollar for brud på patenterne.

Senere blev erstatningsbeløbet sænket til først 930 millioner dollar og siden til 548 millioner dollar og siden til det endnu lavere beløb.

Det kan du læse mere om her: Samsung betaler 3,8 milliarder kroner i erstatning til Apple

“Vi har brugt mange år på at udvikle nogle af teknologi-branchens mest banebrydende produkter og tjenester, og afgørelsen viser, at vi ikke har krænket nogen af Apples patenter,” lyder det fra Samsung i kølvandet på afgørelsen.

“Afgørelsen er en sejr for forbrugernes valgmuligheder og fører konkurrencen tilbage dertil, hvor den hører hjemme: Nemlig i markedet og ikke i retssalen,” lyder det fra Samsung.

Apple har ingen kommentarer.

Apple har for tiden nok om ørerne. Selskabet er således også involveret i en stor batalje med de amerikanske myndigheder, der forlanger, at Apple udvikler et stykke software, der kan åbne en iPhone, der har tilhørt terrorist.

Det kan du læse mere om her: Ærkefjende bakker Apple op i kampen mod FBI: Kan udvikle sig til kæmpe retssag

Læs også:

Apple har fået nok: Forlanger 11 milliarder kroner i erstatning

Samsung skal betale Apple kæmpe-erstatning for massive krænkelser

Så mange patent-ansøgninger skovles afsted hvert år

43 medarbejdere i Group IT i Danske Bank er netop blevet fyret.

Det oplyser Finansforbundet, der blandt andet organiserer de it-ansatte i Danske Bank under afdelingen Danske Kreds.

Fagforeningen undrer sig højlydt over, at Danske Bank netop vælger at skære ned på it-området, som banken ellers satser så massivt på.

“Med begrundelser som at ‘optimere kompetencer og ressourcer’ har koncernen i dag valgt at afskedige 43 medarbejdere som en del af en plan om at lave ‘en anden sammensætning af vores afdeling på tværs af landegrænser’,” lyder det fra Finansforbundet her mandag den 29. februar.

“I Danske Kreds kan vi kun tolke det som en nedprioritering af det danske samfundsansvar og danske arbejdspladser til fordel for billigere arbejdskraft i udlandet.”

Billigere i andre lande
Til Finans.dk siger Danske Bank, at afskedigelserne finder sted for at banken fortsat kan være konkurrencedygtig.

Afskedigelserne i Danske Banks Group IT sker da tilsyneladende heller ikke, fordi banken vil nedprioritere de digitale satsninger, men snarere fordi flere opgaver kan klares fra afdelinger i andre lande, hvor lønningerne er lavere end i Danmark.

Det er langt fra første gang, der skæres i Danske Banks it-organisation.

I 2009 blev der fyret over 200 af de dengang 2.200 it-ansatte i banken, mens it-organisationen til gengæld gik fri, da Danske Bank et par år efter skulle skære antallet af ansatte med op mod 3.000 i hele banken.

Læs mere om det her.

Danske Bank har, udover den danske del af it-organisationen, også en stor udviklingsafdeling i blandt andet Indien og Litauen.

Computerworld arbejder på at få et interview med Danske Bank om Group IT og sammensætningen af den globale it-organisation. 

Læs også:

Her får man den højeste løn i den danske it-branche

Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i “Project X”

Forenklingen af Telenors danske forretning fortsætter, og det betyder, at selskabet nu dropper salget af taletidskort i Danmark.

“Telenor har solgt taletidskort i Danmark siden 1998, men taletidskort er ikke længere en del af Telenors kerneforretning, og derfor stopper Telenor med at sælge taletidsprodukter,” skriver Telenor i en pressemeddelelse.

Salget af taletidskort stopper den 31. marts 2016, og dermed kan man ikke længere gå ind i den lokale kiosk og købe et taletidskort til Telenors netværk.

Det er taletidsprodukterne Telenor Taletid, CBB Mobil Taletid, One Mobile og Colour Mobile, Telenor nu dropper.

“Hele grundlaget for vores forretning er at kunne etablere et godt forhold til vores kunder, og det kan vi kun, hvis vi kender dem.”

“Brugerne af taletidskortene er anonyme, og vi har derfor ikke mulighed for at komme i dialog med kunderne og tilbyde dem hverken rådgivning eller nye digitale tjenester,” udtaler Jesper Hansen, der er administrerende direktør i Telenor Danmark.

“Dertil kommer, at konkurrencen på taletidskort er så hård, at vi ikke længere tjener penge på den del af forretningen. Derfor har vi besluttet at stoppe med at sælge taletidskort.”

Siger farvel til 205.000 kunder
Konsekvensen af Telenors beslutning er, at selskabet frivilligt vinker farvel til de cirka cirka 205.000 aktive taletidskort-kunder, selskabet har.

“Med virkning fra udgangen af dette kvartal tælles disse kunder ikke længere med i Telenors kundebase, således at de ikke længere fremgår af Q1-regnskabet,” skriver Telenor, der altså nu enten skal konvertere de 205.000 kunder til almindelige abonnenter eller se dem skifte til en af konkurrenterne. 

Læs også: Telenor-direktør: Derfor lukker vi Bibob og flytter kunderne til CBB

Taletidskort er et produkt, hvor man køber et simkort med et telefonnummer, som man så kan købe yderligere taletid til efterfølgende – men uden at man er registreret som kunde. 

Hvis man har et taletidskort fra Telenor, kan man stadig tanke op frem til 31. marts, og herefter kan taletiden benyttes, indtil gyldighedsperioden (som varierer fra produkt til produkt) udløber.

“Efter 31. marts 2016 kan der ikke længere optankes taletid på de nævnte kort,” lyder det fra Telenor.

Telenor Danmark under pres
Det er en presset dansk Telenor-forretning, der har gang i en større forenklings-proces.

Telenor Danmark endte ud med et driftsresultat (EBITDA) på 591 millioner norske kroner i 2015, et betydeligt fald i forhold til 726 millioner i 2014.

Værre var det dog, at selskabet endte med et samlet tab på 2,5 milliarder norske kroner, omkring 1,9 milliarder danske kroner, for året samlet set.

Læs også: Telenor hårdt udfordret i Danmark: Ender med dundrende milliardunderskud

Det skyldtes primært, at koncernen nedskrev værdien af den danske forretning med 2,1 milliarder norske kroner – hvilket svarer til omkring 1,6 milliarder danske kroner.

“Udsigterne på det danske telemarked forbliver udfordrende. Som en konsekvens af det har Group (koncernen, red.) revurderet værdien af Telenor Danmark med opdaterede indtjenings-forventninger,” skrev Telenor-koncernen i regnskabet.

Telenor har også netop besluttet, at selskabets to lavprisbrands, Bibob og CBB, bliver smeltet sammen til ét – CBB.

Administrerende direktør Jesper Hansen har forklaret til Computerworld, at Telenor er i gang med en større forandringsrejse, der handler om at forenkle virksomheden.

Læs også:

Telenor-direktør: Derfor lukker vi Bibob og flytter kunderne til CBB

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere af Telenor

Telenor afliver lavprisselskabet Bibob – samler alle kunderne i CBB

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Telenor hårdt udfordret i Danmark: Ender med dundrende milliardunderskud

Yderligere to butikker i telekæden KLC Erhverv – de tidligere TDC Erhvervscentre – må nu dreje nøglen om.

Kædedirektør Keld Scheel bekræfter over for Computerworld, at KLC Erhverv i Aalborg og i Holstebro lukker. 

Han oplyser samtidig, at der nu er syv KLC Erhverv-butikker tilbage.

Da KLC Erhverv i februar sidste år blev etableret, var der 12 butikker i følgende byer: Hjørring, Aalborg, Randers, Thisted, Silkeborg, Holstebro, Varde, Vejle, Horsens, Brøndby, København og Lyngby.

Det fremgår af KLC’s hjemmeside, at afdelingerne i Horsens, Thisted, Randers, Holstebro og Aalborg nu ikke længere indgår i kæden.

TDC trak stikket
Det er kun et år siden, at 12 af de tidligere TDC-centre meddelte, at de ville etablere en ny telekæde, KLC Erhverv, der skulle bestå af butikker over hele landet.

For tre måneder siden meddelte KLC-kæden, at den indgik et samarbejde med Telia om at forhandle Telias erhvervsløsninger – og at der nu var 10 KLC-butikker landet over.

Det kan du læse mere om her.

Det var i efteråret 2014, at TDC valgte at opsige 60 partneraftaler rundt omkring i landet, så selskabet gik fra 65 partnere til blot fem.

Efterdønningerne af TDC’s beslutning om at opsige de 60 partneraftaler var dramatiske.

Flere af de tidligere TDC Erhvervscentre måtte dreje nøglen om, fordi de ikke længere havde lov til at forhandle TDC-løsninger.

Det kan du læse mere om her.

I februar sidste år meddelte 12 af de tidligere TDC Erhverv-butikker dog, at de nu ville forsøge sig med kæden KLC Erhverv.

“Vi mener, at der er et stærkt, lokalt grundlag for at drive telebutikker. Vi synes, det er en dårlig idé at centralisere alting,” udtalte kædedirektør Keld Scheel dengang.

Da KLC Erhverv gik i luften med de 12 butikker sidste år, blev det meldt ud, at der ville være omkring 150 ansatte i den nye kæde, og at den ville få en samlet omsætning på 150 – 200 millioner kroner.

De 12 butikker er nu reduceret til syv. 

Læs også:

TDC-partnere blev droppet af TDC – nu indgår de samarbejde med Telia

Ny dansk telekæde: 12 TDC Erhverv-butikker danner nyt selskab

Atea genopliver dødsdømte TDC Erhvervscentre med overraskende plan

Konkursbegæringer på stribe hos dødsdømte TDC Erhvervscentre

TDC opsagde 60 partneraftaler: Nu overvejer Atea fremtiden med TDC

TDC opsagde 60 partneraftaler: Kunderne blev spammet

Raspberry Pi Foundation har lanceret en ny version af den  populære micro-computer, Raspberry Pi.

Den nye Raspberry Pi 3 ligner i høj grad den gamle Raspberry Pi 2-model, som udkom for præcist et år siden: Samme størrelse, samme porte og samme uanede muligheder af brugsscenarier.

Forskellen er dog til at føle på, for Pi 3 har fået monteret en 64-bit quadcore ARM-processor (1,2 GHz), som ifølge Raspberry Pi Foundation er 50 procent hurtigere end den foregående model, Raspberry Pi 2.

Ligeledes er Raspberry Pi 3 også blevet udstyret med indbygget Wi-FI og Bluetooth, så du ikke længere behøver at tilslutte ekstra adaptere for at komme på internettet eller tilslutte et tastatur.

Koster stadig samme lave pris
Den nye model koster stadig kun 35 dollar – i Danmark omkring de 280 kroner – og har et større strømforbrug end tidligere modeller på grund af den kraftigere processor.

Vær bevidst om dette, hvis dit Raspberry Pi-projekt skal være så strømbesparende som muligt.

Men den nye processor åbner også for nye muligheder.

Over otte millioner Raspberry Pi’s er blevet solgt på verdensplan, og de fleste bruges som hjerner i ‘gør det selv-IoT-projekter’, i undervisning eller til prototype-udvikling.

Med den nye processor kan du i princippet opsætte Raspberry Pi 3 som et reelt alternativ til en stationær computer til folk, som ikke har de store hardwarekrav.

Læs også: Ny ekstremt billig computer klar: Raspberry Pi Zero koster blot 35 kroner – og den fungerer

Computerworld har været i kontakt med flere danskere, der i sidste par dage har modtaget en sms med beskeden om, at der venter en mms-besked, hvis de klikker på et medsendt link.

Den nok så uskyldigt udseende sms har følgene ordlyd:

“Du har modtaget en MMS-besked fra +4529781229. Følg linket https://bitly[...]com/ (…),” hvor det farlige link (her i en modificeret udgave) kan føre dig ind på en hel rute af ubehageligheder.

For hvis du som Android-bruger har modtaget beskeden og klikker på linket, kan du samtidig risikere at give bagmændene en hel række rettigheder på din telefon via et APK (Android Package Kit), som findes på sitet.

Bliver en del af botnet
It-sikkerhedsselskabet CSIS Security Group advarer i sit nyhedsbrev om, at næste fase i angrebet foregår ved, at den/din ramte Android-telefon inddrages i et botnet.

“APK-pakken er blevet døbt “exts.denmark” af bagmændene, og denne gang udvider den sit angreb til decideret at gå efter NemID, Mobilebank og Mobilepay,” skriver CSIS Security Group, som har dekompileret hele koden.

Undersøgelsen af den skadelige kode fra den pågældende APK afslører, at den gør brug falske dialogbokse, som er bygget for at høste brugernes NemID-brugernavn og -kode.

Herefter sendes alle de høstede data tilbage til bagmændenes control and command-server, hvilket er identisk

Sågar har sikkerhedsselskabet også fundet funktionalitet, der forsøger at høste ofrets CPR-nummer via Android-datatyven, som CSIS har MazarBOT.

5.400 er hoppet i fælden
Også oplysninger om Android-brugerens Mobilepay-app forsøger de it-kriminelle at indhente på samme måde.

Et klik på linket i den oprindelige sms kan også give bagmændene adgang til en masse funktioner på telefonen.

“Herunder opsamle kald og SMS’er, foretage og viderestille opkald, slette telefonen via forskellige metoder, høste telefonumre,” advarer CSIS Security Group i sin mail.

Indtil videre anslår sikkerhedsselskabet, at 5.400 har klikket på linket via MazorBOT-sms’en, hvilket får følgende ord med på vejen:

Vi antager naturligvis, at der blandt de mange kliks kan gemme sig nysgerrige personer og researchere, men hele 5.400 som har klikket på linket er alligevel rigtigt mange, og illustrerer hvor alvorlig en trussel, MazarBOT har vokset sig til.”

Sikkerhedsselskabet betegnet botnet-netværket MazorBOT som en ‘yderst raffineret datatyv’, som formentlig inden længe vil få forfinet funktionalitet – og dermed være endnu mere skadelig.

Du kan læse mere på CSIS Security Groups hjemmeside om den nyeste sms-trussel.

Læs også:
Sikkerheds-ekspert: Derfor duer statisk sikkerhed bare ikke – her er tre fif til at få bedre it-sikkerhed i virksomheden

Socialt eksperiment fastslår: Vores it-sikkerhed er til salg for gratis WiFi