Den økonomiske nedtur i elektronikkæden Fona kulminerede tidligere i dag med nyheden om, at 25 ud af kædens 56 butikker indenfor kort tid skal lukke.

Lukningen af de 25 butikker betyder, at omkring 300 Fona-medarbejdere står til at miste deres arbejde.

Lanceringen af de triste nyheder blev dog ikke håndteret særlig elegant af de advokater, som i snart fire uger har arbejdet på at rekonstruere den kriseramte butiksæde.

Debat: Lukker din lokale Fona – og hvad betyder det for dig?

En pressemeddelelse med en liste over de butikker, som skal dreje nøglen om, blev ifølge Ekstra Bladet udsendt klokken 8.30 i morges. Samme service fik de ansatte i de lukningsdømte butikker ikke.

I stedet fik flere medarbejdere nyheden i løbet af formiddagen enten gennem pressen eller via venner og bekendte.

Læs også: Kæmpe fyringsrunde i Fona – 25 butikker lukker

“Omkring klokken ni i morges fik vi en mail om, at der var nogle ting i ledelsen omkring lukning af nogle butikker, men der var ingenting om, hvad det var for nogle butikker, det er.”

“Så vi har ingenting fået at vide. Vi synes, det er rigtig fejt,” siger en snart forhenværende Fona-medarbejder, som ønsker at være anonym til Ekstra Bladet.

Fonas direktør Michael Kjær har ifølge Ekstra Bladet senere på dagen udsendt en mail Fonas medarbejdere, hvor han beklager forløbet og udsteder en stor undskyldning for, at nyheden om butikslukninger kom ud i pressen, inden medarbejderne var orienteret.

Læs også:

Kæmpe fyringsrunde i Fona – 25 butikker skal lukke

Her er årsagen til Fonas betalingsstandsning – mindst to købere klar i kulissen

Her er de mulige – og mest sandsynlige – købere af Fona

Har du indlæst din sikkerhedskopi i dag? Inden for den sidste uge? Måned?

Vi sikkerhedsfolk understreger gerne, hvor vigtigt det er at tage backup. Desværre glemmer vi tit at nævne, at det også er vigtigt at kunne gendanne data.

En sikkerhedskopi er intet værd, hvis dataene i den ikke kan gendannes og bruges. Og det skal kunne lade sig gøre på rimelig tid.

Har I tid til at vente to dage på at få indlæst dataene fra jeres webshop?

Bedste middel mod ransomware
De senere år er flere organisationer blevet ramt af ransomware. Programmerne krypterer store dele af organisationens data.

Bagmændene kræver løsepenge for den nøgle, der kan dekryptere dem.

Hvis virksomheden har en sikkerhedskopi, kan den glemme alt om løsepengene. I stedet indlæser den data fra sikkerhedskopien.

I praksis stiller det nogle særlige krav til sikkerhedskopien.

For eksempel er det blevet udbredt at tage backup over internettet.

Data lagres i cloud-systemer, hvorfra man kan tilgå dem via web eller med særlig klient-software.

Fordelen er, at backuppen altid er opdateret. Filer kopieres over i cloud-systemet, så snart de oprettes eller ændres.

Men det er samtidig akilleshælen ved online backup: Når ransomwaren krypterer filerne, bliver de krypterede versioner gemt i skyen.

Derfor skal man stille krav til udbyderen af cloud backup: Det skal være muligt at gå tilbage og gendanne tidligere versioner af filerne.

For at undgå det problem anbefaler jeg, at I ikke nøjes med online backup. I bør også have en offline backup, der for eksempel bliver taget en gang i døgnet.

Backup som bevismateriale
Beskyttelse mod ransomware er en ting.

Men sikkerhedskopier kan også bruges til andet.

En virksomhed kan blive ramt af et hackerangreb. En medarbejder kan misbruge sin position til at overføre penge eller stjæle fortrolige data.

Når den slags bliver opdaget, skal sagen efterforskes. Og her kan sikkerhedskopier spille en vigtig rolle.

En intern bedrager er måske dygtig til at slette sine spor. Filer bliver slettet, også logfiler.

Men ofte glemmer bedrageren sikkerhedskopien.

Eller forhåbentlig har vedkommende slet ikke fysisk eller logisk adgang til de bånd eller diske, den ligger på.

Her kan en sikkerhedskopi vise, hvordan de ændrede filer oprindelig så ud. Måske er der ligefrem en kopi af den logfil, bedrageren har slettet.

På den måde kan en sikkerhedskopi fungere som en bagdør til data, der ellers ikke er til at få fat i.

Den metode har vi imidlertid også set misbrugt.

Berømthedernes iPhone-fotos
I de sager, hvor berømtheder har fået stjålet private billeder fra deres iPhones, har hackerne ikke haft adgang til den fysiske smartphone.

I stedet hackede de sig ind på den backup, der ligger i Apples cloud-system.

Eksemplet understreger, at backupdata er værdifulde. De skal beskyttes på linje med andre informationsaktiver.

Test jævnligt
Backup beskytter mod følgerne af fysisk nedbrud. Af ransomware. Af sabotage. Jeres backupsystem er uundværligt til at beskytte jeres data.

Men som sagt er det alt sammen ligegyldigt, hvis sikkerhedskopien ikke kan indlæses.

Derfor anbefaler jeg, at I med jævne mellemrum tester, at I kan indlæse jeres sikkerhedskopier.

Det kræver is i maven at gøre det på et produktionssystem. Det vil jeg ikke anbefale.

Opbyg i stedet et testsystem, der er en kopi af produktionssystemet.

Brug det til at teste, at det er muligt at indlæse sikkerhedskopien og få systemet op at køre igen.

Backup handler foruden teknologi i høj grad om procedurer:

Hvem tager backup, hvor tit sker det – og hvor ofte tester I, at I kan gendanne data? Det skal alt sammen fremgå af jeres informationssikkerhedspolitik.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet.

I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Fona blev stiftet helt tilbage i 1926, hvor Harry Hylén åbnede den første butik i en kælder på Christianshavn i København.

Siden dengang er der blevet solgt massevis af fjernsyn, stereoanlæg, computere, smartphones og tablets i de 56 Fona-butikker rundt omkring i landet.

For slet ikke at tale om alle de musikalbums og film, der er blevet langet over disken. 

Lukker 25 butikker
Men nu – efter 90 år som den måske mest kendte elektronikkæde i Danmark – står Fonas butikker til næsten at blive halveret.

Fona-kæden er nu i så massive økonomiske problemer, at kampen for overlevelse betyder, at 25 af 56 Fona-butikker rundt omkring i landet skal lukke.

Se nyheden her.

Samtidig mister 300 ud af 975 medarbejdere i virksomheden jobbet.

Det står klart, efter at kreditorerne i det kriseramte Fona torsdag gav Fona en yderligere frist på seks måneder for, hvornår en rekonstruktion af den nødlidende butikskæde skulle være klar.

I forlængelse af den godkendelse er det besluttet, at lukke de 25 butikker over de næste måneder, og samtidig står det klart, at de resterende Fona-butikker skal sælges til en ny ejer.

Hvad betyder Fona for dig?
Et velkendt salgs-slogan fra Fona lyder: “Der er altid en grund til at gå i Fona.”

Men er du blandt dem, der kommer til at savne de lukkede Fona-butikker – eller handler du i dag ind helt andre steder og i andre butikker?

Computerworlds erhvervsredaktør, Dan Jensen, er i hvert fald en af dem, der har varige minder om Fona.

Han skriver på Facebook, at Fona i Holstebro – som nu lukker – “var et centralt element i de sjældne ture til storbyen Holstebro fra Hjerm,” da han var dreng.

“Duften af elektronik, LP-plader, fjernsyn, de tykke gulvtæpper og alle de fantastiske, men helt uopnåelige, apparater på hylderne havde et magisk skær over sig. Det var her, at jeg købte mit allerførste album i mit liv: Mike Oldfields ‘Five Miles Out’ på blå mandag i ’82 eller ’83. Det kostede 80 kroner, og jeg kunne ikke vente med at komme hjem i mit fine blå mandags-tøj for at sætte det på,” skriver han.

Hvilke minder har du om Fona? Var det eksempelvis der, du købte din første computer eller dit første fjernsyn?

Fortæl gerne i debatten, hvad det kommer til at betyde for dig, at Fona nu lukker hele 25 butikker rundt omkring i landet?

Her er listen
Herunder kan du se hele listen med de 25 Fona-butikker, der nu skal lukke:

Det drejer sig om Fona i Glostrup Center, Spinderiet, Amager Centret, Klampenborgvej, Albertslund, Nørreport, Herlev Bymidte, City2, Strøget (Aarhus), Hellerup, Hvidovre, Nørrebro, Ringsted, Farum Bytorv, Køge, Holbæk, Odense C, Aalborg Storcenter, Vejle, Viborg, Fredericia, Sønderborg, Horsens, Holstebro og City Vest.

Læs også:

Kæmpe fyringsrunde i Fona – 25 butikker skal lukke

Skæbnetime for Fona: Undgår konkurs med ny aftale – men stadig ekstremt usikker fremtid

Her er årsagen til Fonas betalingsstandsning – mindst to købere klar i kulissen

Fem år skulle der gå, fra nyhedssitet 9to5Google.com gik i luften, til det mærkede Google spænde de juridiske muskler for misbrug af søgegigantens navn.

Google, som selv i mellemtiden har skiftet navn til Alphabet, har grundet sagen om navne-misbruget lukket for reklame-sluserne til nyhedssitet via sit AdSense-annoncernetværk.

Redaktør Seth Weintraub hos 9to5Google,com har i et blogindlæg på sitet givet sin version af historien.

Her får han blandt andet nævnt, at reklameindtægterne via Googles AdSense-program løber op et pænt sekscifret beløb i dollar.

“Vi er et nyhedssite, der er dedikeret til at dække Google, og vi foregiver ikke, at vi er Google. Derfor appellerer vi afgørelsen (fra Google, red.),” skriver Seth Weintraub i sit blogindlæg.

Vi skifter måske navn
Samtidig med nyheden omkring Googles reklamestop og appellen til Google, forklarer 9to5Google-redaktøren til læserne, at sitet kan risikere at skulle skifte navn.

“Selvfølgelig vil vi efterfølgende re-directe brugerne, så I stadig kan bruge 9to5Google.com-adressen i browseren, og så I ikke skal opdatere bogmærker, jeres Twitter-konto eller andet,” skriver Seth Weintraub.

Han angiver, at det nye navn på sitet kan gå hen og blive 9to5G.com, mens også navne som 9to5Alphabet.com og 925.co er i luften.

Nyhedssitets Google Ad-manager beklager situationen for sin klient i et mailuddrag på sitet, hvor 9to5Google.com også bliver rådgivet til at benytte andre reklame-indtægtskilder end Googles.

Læs også:

Google-selskab vipper Apple af pinden som verdens mest værdifulde virksomhed

Så kom konsekvensen af Fonas massive økonomiske problemer og kampen for at overleve. 

300 medarbejdere ud af 975 i virksomheden skal afskediges, og 25 ud af 56 butikker lukker.

Det meddeles i en pressemeddelelse ifølge blandt andre Ritzau, DR og TV2.  

Debat: Lukker din lokale Fona – og hvad betyder det for dig?

Beskeden kommer, efter at kreditorerne i det kriseramte Fona torsdag gav Fona en yderligere frist på seks måneder for, hvornår en rekonstruktion af den nødlidende butikskæde skulle være klar.

Allerede står det dog klart, at det bliver en barsk kamp, Fona skal igennem for at overleve.

I forlængelse af kreditorernes godkendelse af planen er det nemlig besluttet, at lukke 25 butikker over de næste måneder, og dermed mister 300 medarbejderre jobbet.

Samtidig står det klart, at Fona skal sælges.

Cirka halvdelen af de afskedigede medarbejdere er funktionærer, mens resten er timelønnede, oplyser Pernille Bigaard og Ole Borch, rekonstruktørerne i Fona-sagen.

“Planen indebærer, at der sker en tilpasning af virksomhedens størrelse igennem lukning af butikker og dermed opsigelse af en række medarbejdere,” lyder det i en pressemeddelelse.

Disse butikker lukker
Fona-butikkerne følgende steder skal lukke, skriver blandt andre Ekstra-Bladet og TV2:

Glostrup Center, Spinderiet, Amager Centret, Klampenborgvej, Albertslund, Nørreport, Herlev Bymidte, City2, Strøget (Aarhus), Hellerup, Hvidovre, Nørrebro, Ringsted, Farum Bytorv, Køge, Holbæk, Odense C, Aalborg Storcenter, Vejle, Viborg, Fredericia, Sønderborg, Horsens, Holstebro og City Vest.

Debat: Lukker din lokale Fona – og hvad betyder det for dig?

Læs også:

Skæbnetime for Fona: Undgår konkurs med ny aftale – men stadig ekstremt usikker fremtid

“Betaler det sig?” spurgte økonomichefen i et firma mig forleden dag.

Ja, jeg mener, at kvalitetsledelse betaler sig. Helt bogstaveligt.

Firmaer, der tænker og arbejder i kvalitetsbaner, tjener flere penge og er bedre rustet til udfordringer, end firmaer som ikke gør.

Samtalen er ofte gået i den retning, når jeg har siddet ved frokostbordet med ledere i virksomheder, som har besøg af en auditor fra et certificerende organ, typisk i forbindelse med ISO 9001-certificering.

Èn leder trækker på skulderen, en anden siger “Det ved vi ikke. Vi har ikke målt effekten af kvalitetsarbejdet”.

Jeg var inhabil
Jeg var på en måde inhabil i den slags diskussioner, fordi jeg hjalp virksomheder med at udvikle kvalitetssystemer. Jeg havde det som et levebrød.

Derfor argumenterede jeg naturligvis for, at kvalitetssystemet var et godt ledelsesværktøj, som gav værdi. Hverken virksomhedsfolk eller vi andre om bordet havde data, som dokumenterede resultatet af kvalitetsarbejdet.

Vi havde i hvert fald kun ufuldstændige date. Det gav mig blod på tanden.

Hvad var det med den ISO 9000-bølge i 90′erne?
Mange industrifolk har oplevet, hvad jeg kalder ISO 9000-bølgen, som særlig havde fart i 1990′erne. Jeg undrede mig over den voldsomme udbredelse, ISO 9000-serien og certificering fik i industrien gennem 1990′erne og frem til i dag.

ISO 9000-bølgen førte en slags nyt liv med sig i virksomhederne. Processer blev endevendt, nye initiativer blev taget på kvalitetsfronten, og hele organisationen blev påvirket. Også i it-virksomheder.

Kan en ledelsesstandard som ISO 9001 føre til præstationsforbedring i virksomheder? Eller sagt med andre ord, kan det betale sig at implementere kvalitetssystemer?

Spørgsmålet var og er stadig meget relevant og vigtigt, fordi virksomheder bruger mange ressourcer på at opbygge, vedligeholde og forbedre kvalitetssystemer.

Mange medarbejdere i virksomheder, der er certificeret, vil svare ja. Andre vil være i tvivl.

Ofte beror meldinger om sagen på meninger og vurderinger snarere end på faktuelle forhold.

Det store spørgsmål – kan det betale sig?
Det var altså min antagelse, at det betaler sig at implementere effektive kvalitetssystemer.

Jeg har fra nærmeste hold fulgt udviklingen af kvalitetssystemer gennem mange år. Det er sket gennem mit arbejde som kvalitetschef og konsulent på kvalitetsfronten.

På den baggrund satte jeg mig for at undersøge ISO 9000-bølgen fra dens begyndelse frem til i dag.

Det er der kommet en videnskabelig publikation ud af (“Kvalitetsledelse betaler sig – en videnskabelig publikation om muligheder og faldgruber”, Aalborg Universitetsforlag, november 2015).

Den fortæller om, hvad der skete i virksomhederne, da de mødte kvalitetsbegrebet i form af ISO 9000-serien og opbyggede et formelt kvalitetssystem.

Den giver også indsigt i, hvorfor tiltag baseret på ISO 9000 standarderne blev iværksat, hvordan kvalitets- og organisationsbegreber blev forstået, samt hvilke hindringer der er for implementering af effektive kvalitetssystemer.

Sådan gjorde jeg
Jeg gransker antagelsen, at kvalitetsledelse betaler sig, ved at gå to veje.

Den ene er at læse studier, som forskere har udført af spørgsmålet, om kvalitetsledelse betaler sig.

Et omfattende studium er udført af amerikanske forskere, som analyserer resultatet af kvalitetsindsats i firmaer, som vinder kvalitetspriser (Baldrige Award baseret på TQM).

I undersøgelsen indgår en kontrolgruppe af firmaer, som ikke har vundet priser. Som indikator på virksomhedernes resultater i en given periode, benyttes blandt andet aktiekursen.

Kursen er steget signifikant mere i de vindende end de andre firmaer.

Jeg inddrager også danske studier. Blandt andet et studium udført i 2011 af FORA under Erhvervs- og Byggestyrelsen. Studiet undersøger effekten af at benytte ISO 9001 som grundlag for certificering.

Jeg går også en anden vej for at studere postulatets holdbarhed. Jeg iagttager kvalitative resultater i en række cases i form af danske virksomheder, der bevidst arbejder med kvalitetssystemet.

Publikationen underbygger antagelsen, at det betaler sig at implementere effektive kvalitetssystemer.

Mine undersøgelser viser, at der er flere argumenter for end imod antagelsen.

Forskningsresultaterne opmuntrer virksomhedsledere til at implementere effektive kvalitetssystemer, fordi det betaler sig.

Der er også hindringer
Resultaterne udpeger også hindringer, som virksomhederne skal rydde af vejen for at implementere effektive kvalitetssystemer.

Det er yderst relevant at kende dem, fordi publikationen underbygger antagelsen, at effektive kvalitetssystemer betaler sig.

Hvis virksomheder ønsker at opnå positiv effekt af kvalitetssystemet, er det væsentligt, at de fjerner hindringer for implementering af et effektivt kvalitetssystem.

Informationer til at indkredse hindringer for effektive kvalitetssystemer skaffede jeg primært via en evaluering.

Den bygger på oplysninger fra fire certificeringsorganer, som var villige til at bidrage, blandt andre Bureau Veritas, Det Norske Veritas og Lloyds Register. De opererer alle i Danmark og er store og erfarne.

Syv benspænd
Følgende syv forhold er hindrende for implementering af et effektivt kvalitetssystem:

1. Lav prioritering af implementering af kvalitetssystemet.

2. Få ressourcer til planlægning af og manglende viden om kvalitetssystemet.

3. Lav inddragelse. Det er en hindring, hvis inddragelse af medarbejdere mangler.

4. Utilstrækkelig handlingsplan. Det er en hindring, hvis virksomheden ikke har frembragt en handlingsplan og strategi for kvalitetsprojektet.

5. Lav brugervenlighed. Det er en hindring, hvis kvalitetssystemet er for komplekst og detaljeret, så de ansatte ikke kan overskue det.

6. Kløft mellem plan og praksis. Det er en hindring, hvis der er et gab mellem kvalitetssystemets plan og praksis.

7. Hindringer udefra. Det er en hindring, hvis virksomheden mødes af problemer udefra. Det er for eksempel hvis aktieværdien falder, der mangler ordrer og så videre.

Er lederne omkring frokostbordet så mere overbevist i dag, når jeg drøfter effekten af kvalitetstiltag?

I dag kan jeg argumentere med faktuelle oplysninger, som underbygger antagelsen om, at det betaler sig. Men sagen kan nemt gives en drejning ved at gøre opmærksom på præmissen: Det betaler sig, når kvalitetssystemet er implementeret effektivt.

Dette kunne for eksempel gøres gennem at vinde kvalitetspriser. Eller sagt med andre ord, det betaler sig for firmaer, som bevidst arbejder med kvalitetsledelse på alle planer.

I senere klummer vil jeg komme ind på eksempler på kvalitetsarbejde i software- og it-virksomheder.

Apples meget omtalte smartwatch, Apple Watch, ser ud til at have fået gedigne tæsk af fitness-trackeren Fitbit i julehandlen.

Det viser en nye tal fra analysevirksomheden IDC, der har opgjort salget på markedet for kropsbåren teknologi – såkaldt wearable technology.

Ifølge IDC’s undersøgelse solgte Fitbit 8,1 millioner enheder i det fjerde kvartal af 2015, mens Apple solgte 4,1 millioner af Apple Watch, der dog til gengæld er en hel del dyrere end Fitbits enheder.

Herefter følger kinesiske Xiaomi med 2,7 millioner solgte enheder, Samsung med 1,3 millioner enheder og Garmin med 1 million solgte enheder.

Skal Fitbit takke Apple Watch?
I forhold til samme kvartal sidste år er Fitbits salg steget med 52,8 procent.

Dermed kan noget tyde på, at Fitbits salgsdirektør for Nordeuropa, Peter Groom, fik ret, da han sidste år forudså, at lanceringen af Apple Watch vil få salget af Fitbits enheder til at stige.

“Android Wear spredte budskabet om wearables ud til mange, og det har nok været en af mange grunde til, at Fitbits markedsandele steg i US og UK i den periode. Apple Watch kommer ligeledes til at sprede budskabet for os ud til endnu flere,” sagde han til Computerworld umiddelbart før lanceringen af Apple Watch.

Apple oplyser ikke salgstallene for Apple Watch, og derfor er IDC’s salgstallene et estimat.

Apples administrerende direktør Tim Cook har dog tidligere udtrykt tilfredshed med julesalget.

I en tale til Apples medarbejdere for en måned siden , erklærede han ifølge Apple-mediet 9to5mac, at Apple Watch var en af årets “hotteste julegaver”.

Ifølge Tim Cook overgik julesalget af Apple Watch det tilsvarende julesalg for den første generation af iPhonen.

IDC: Forventninger var for høje
I alt er der ifølge IDC blevet solgt 11,6 millioner udgaver af Apple  i perioden fra lanceringen i april 2015 og frem til nytår.

Det ligger ifølge IDC lavere end forventninger hos dele af analytiker-miljøet- 

“Apple er i top fem og for en ny spiller på markedet har de allerede gjort et solidt indhug på markedet.”

“Men når det er sagt, så havde mange forventet at tallene var noget højere. Vi vurderer, at der er blevet solgt 11,6 millioner enheder, men mange folk estimerede at der ville blive solgt op mod 15 og 20 millioner enheder,” siger Jetish Ubrani, der er analytiker for IDC, til erhvervsmediet Business Insider.

Computerworld anmeldte Apple Watch sidste år og gav uret karakteret 4 ud af 6 stjerner.

Det ventes, at den næste udgave Apple Watch vil blive præsenteret til efteråret. Formodentligt sammen med den næste generation af iPhone.

Læs også:

Fitbit: Vi glæder os til Apple Watch – for så vil vores salg stige

It-giganten Atea har endnu en gang sikret sig en solid luns af det offentlige marked for software.

Efter et såkaldt miniudbud under rammeaftale 02.06 i Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) står Atea tilbage med en aftale, som de næste tre år gør it-giganten til eneleverandører af Microsoft-software til 54 af landets 98 kommuner.

SKI ønsker ikke at oplyse, hvilke firmaer udover Atea, der har budt på den kommunale ordre.

Den nye aftale er forpligtende for de tilsluttede kommuner, og den sikrer Atea en omsætning på omkring 350 millioner kroner over det næste tre år, oplyser SKI, som ikke lægger skjul på, at det er prisen, der har været afgørende for at Atea vandt det kommunale udbud.

Ramt af problemer
Den nye kommunale aftale er dog ikke kommet til verden uden grus i maskineriet.

Undervejs måtte SKI i huj og hast aflyse og genudbyde den kommunale ordre.

Efter at tilbuddene fra leverandørerne var kommet ind den 29. januar, valgte SKI den 8. februar at aflyse udbuddet og sætte en ny tilbudsfrist den 12. februar.

Det skete, fordi der “kunne opstå usikkerhed om det grundlag, som tilbuddene skulle gives på”, som SKI’s udbudsdirektør Christian Lunding udtrykker det. Hele øvelsen betød, at udbuddet blev forsinket i to uger.

Da den endelige afgørelse var klar den 17. februar stod Atea tilbage som vinder.

Atea satser hårdt
Atea satser tilsyneladende hårdt på vinde det offentliges udbud af Microsoft-aftaler under 02.06, som ifølge SKI over de næste fire år vil generere en omsætning på op mod to milliarder kroner.

Kort før nytår vandt Atea et tilsvarende udbud i Region Sjælland, ligesom it-giganten tidligere har sat sig på leverancen til Region Syd. 

Samtidig har staten et lignende udbud på vej fra Moderniseringstyrelsen, som forventes at udløse en omsætning på et trecifret millionbeløb.

Læs også:

Atea scorer stor software-ordre efter udbuds-kludder i Region Sjælland

Atea kørte salg for mere end 300 millioner kroner uden om SKI-systemet

EU er på vej med den store persondata-forordning, der formelt ventes at træde i kraft i begyndelsen af 2018.

Persondata-forordningen afløser den nuværende forordning, der stammer helt tilbage fra 1995 – altså langt tid før sociale medier, cloud computing og de øvrige teknologiske landvindinger var blevet søsat.

De kommende EU-regler betyder nemlig, at organisationer og virksomheder risikerer markante straffe og sanktioner, hvis de ikke lever op til reglerne.

Reglerne vil til gengæld i langt højere grad end tidligere kræve, at virksomhederne kan dokumentere, at deres personhenførbare data – altså oplysninger, der kan anvendes til at identificere enkelt-personer – ikke misbruges, ligesom de skal leve op til en række skærpede krav om behandling af persondata.

Ideen er, at virksomheder og organisationer skal tvinges til at få totalt overblik og kontrol over data-flowet gennem virksomheden i hele den såkaldte ‘data life cycle’ – en ting, som mange virksomheder i dag i meget stor udstrækning forsømmer, fordi sikkerhed omkring person-data ikke bliver regnet for at være decideret forretnings-kritiske

Hvordan er du stillet? Hvad skal du gøre?

Få overblikket over persondata-forordningen herunder. Klik på hver enkelt artikel for at få mere at vide.

Hvad betyder den nye persondata-forordning for din virksomhed? Her er overblikket
Den nye persondataforordning fra EU får stor betydning for mange virksomheder. Her er et overblik over de væsentligste punkter.

Store udfordringer for it-afdelingen: Disse fire ting skal du have styr på i den nye EU-persondatalov
Udover meldepligt og risikoen for store bødekrav indeholder EU’s kommende persondataforordning mange udfordringer for borgere og virksomheder. Læs med her og få styr på fire af de vigtigste områder.

Lovkrav på vej om ‘Privacy by Design’ og ‘Privacy by Default’ – det kommer det at betyde for dig
Den nye persondataforordning skal give alle EU-borgere bedre kontrol med personlige data. Derfor skal alle virksomheder bruge principperne om Privacy by Design og Privacy by Default. Det bliver dyrt. Men måske er det også en ny forretningsmulighed.

Reglerne om samtykke og cookies bliver mere indviklede: Det betyder de for dig
Den nye persondataforordning ændrer reglerne for cookies og samtykke, og det får betydning for både rigtig mange ejere af websites og for app- og webudviklere. Her er detaljerne.

Ingen vej uden om “Retten til at blive glemt”: Sådan skal du forholde dig
Persondataforordningen indfører retten til at blive glemt, så alle i højere grad kan kontrollere sine personlige oplysninger. Det kommer til at koste for virksomhederne.

Nystartet tech-firma? Her er det, du skal vide om persondataforordningen
Skal et nystartet it-firma også have en data protection officer? Og hvad med kundernes “ret til at blive glemt”? Få styr på reglerne her.

Skal din virksomhed have en ‘data protection officer’?… og kan indkøbschefen bruges?
Der skal ske en konkret vurdering af, hvilke data din virksomhed behandler og i hvilket omfang, før du ved, om du har brug for en data protection officer. Og det er ikke alle og enhver, der kan bruges.

Ro på: Måske kan du slippe for at hyre en ‘data protection officer’
Der er masser af tilbud om lange og dyre uddannelser af data protection officers, men i virkeligheden er det reelle behov meget lille for danske virksomheder.

Det danske Datatilsyn får international rolle med ny EU-persondatalov
Datatilsynet er knap nok vokset siden 2000, hvor tilsynet blev sat til at vogte over EU’s persondatadirektiv. Læs her, hvordan den nye EU-persondataforordning kommer til at ændre tilsynet markant.

Disse tre ting i EU’s nye persondata-lov er danske virksomheder især bekymrede over
Tre hovedspørgsmål går ofte igen, når danske virksomheder skal tale med advokater om den kommende persondataforordning fra EU. Læs her, hvad du bør være særligt opmærksom på.

Vigtigt: Disse fire sikkerheds-tiltag skal du få på plads i år
Med en opgave per kvartal kan du øge sikkerheden i din virksomhed i løbet af året. Vi begynder med at dræbe alle gamle IE-versioner. Se her, hvad du bør gøre.

Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU
Coop har som stor, datatung virksomhed fulgt EU’s kommende persondata-lov i et par år i forsøget på at tilpasse forretningen til den nye virkelighed. Læs her, hvordan selskabet griber opgaven an.

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar
Ingen ledere i danske virksomheder kan længere sidde på deres hænder, når det kommer til at sikre den rette persondata-compliance. Det forklarer advokat oven på EU’s modernisering af persondata-lovgivningen.

Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag
EU’s kommende regelsæt for persondata vil få seriøse konsekvenser for dansk erhvervsliv. Dansk sikkerhedsdirektør vurderer, at omkring 10 dansker firmaer dagligt vil skulle fortælle om persondata-tab.

EU er på vej med den store persondata-forordning, der formelt ventes at træde i kraft i begyndelsen af 2018.

Persondata-forordningen afløser den nuværende forordning, der stammer helt tilbage fra 1995 – altså langt tid før sociale medier, cloud computing og de øvrige teknologiske landvindinger var blevet søsat.

De kommende EU-regler betyder nemlig, at organisationer og virksomheder risikerer markante straffe og sanktioner, hvis de ikke lever op til reglerne.

Reglerne vil til gengæld i langt højere grad end tidligere kræve, at virksomhederne kan dokumentere, at deres personhenførbare data – altså oplysninger, der kan anvendes til at identificere enkelt-personer – ikke misbruges, ligesom de skal leve op til en række skærpede krav om behandling af persondata.

Ideen er, at virksomheder og organisationer skal tvinges til at få totalt overblik og kontrol over data-flowet gennem virksomheden i hele den såkaldte ‘data life cycle’ – en ting, som mange virksomheder i dag i meget stor udstrækning forsømmer, fordi sikkerhed omkring person-data ikke bliver regnet for at være decideret forretnings-kritiske

Hvordan er du stillet? Hvad skal du gøre?

Få overblikket over persondata-forordningen herunder. Klik på hver enkelt artikel for at få mere at vide.

Hvad betyder den nye persondata-forordning for din virksomhed? Her er overblikket
Den nye persondataforordning fra EU får stor betydning for mange virksomheder. Her er et overblik over de væsentligste punkter.

Store udfordringer for it-afdelingen: Disse fire ting skal du have styr på i den nye EU-persondatalov
Udover meldepligt og risikoen for store bødekrav indeholder EU’s kommende persondataforordning mange udfordringer for borgere og virksomheder. Læs med her og få styr på fire af de vigtigste områder.

Lovkrav på vej om ‘Privacy by Design’ og ‘Privacy by Default’ – det kommer det at betyde for dig
Den nye persondataforordning skal give alle EU-borgere bedre kontrol med personlige data. Derfor skal alle virksomheder bruge principperne om Privacy by Design og Privacy by Default. Det bliver dyrt. Men måske er det også en ny forretningsmulighed.

Reglerne om samtykke og cookies bliver mere indviklede: Det betyder de for dig
Den nye persondataforordning ændrer reglerne for cookies og samtykke, og det får betydning for både rigtig mange ejere af websites og for app- og webudviklere. Her er detaljerne.

Ingen vej uden om “Retten til at blive glemt”: Sådan skal du forholde dig
Persondataforordningen indfører retten til at blive glemt, så alle i højere grad kan kontrollere sine personlige oplysninger. Det kommer til at koste for virksomhederne.

Nystartet tech-firma? Her er det, du skal vide om persondataforordningen
Skal et nystartet it-firma også have en data protection officer? Og hvad med kundernes “ret til at blive glemt”? Få styr på reglerne her.

Skal din virksomhed have en ‘data protection officer’?… og kan indkøbschefen bruges?
Der skal ske en konkret vurdering af, hvilke data din virksomhed behandler og i hvilket omfang, før du ved, om du har brug for en data protection officer. Og det er ikke alle og enhver, der kan bruges.

Ro på: Måske kan du slippe for at hyre en ‘data protection officer’
Der er masser af tilbud om lange og dyre uddannelser af data protection officers, men i virkeligheden er det reelle behov meget lille for danske virksomheder.

Det danske Datatilsyn får international rolle med ny EU-persondatalov
Datatilsynet er knap nok vokset siden 2000, hvor tilsynet blev sat til at vogte over EU’s persondatadirektiv. Læs her, hvordan den nye EU-persondataforordning kommer til at ændre tilsynet markant.

Disse tre ting i EU’s nye persondata-lov er danske virksomheder især bekymrede over
Tre hovedspørgsmål går ofte igen, når danske virksomheder skal tale med advokater om den kommende persondataforordning fra EU. Læs her, hvad du bør være særligt opmærksom på.

Vigtigt: Disse fire sikkerheds-tiltag skal du få på plads i år
Med en opgave per kvartal kan du øge sikkerheden i din virksomhed i løbet af året. Vi begynder med at dræbe alle gamle IE-versioner. Se her, hvad du bør gøre.

Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU
Coop har som stor, datatung virksomhed fulgt EU’s kommende persondata-lov i et par år i forsøget på at tilpasse forretningen til den nye virkelighed. Læs her, hvordan selskabet griber opgaven an.

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar
Ingen ledere i danske virksomheder kan længere sidde på deres hænder, når det kommer til at sikre den rette persondata-compliance. Det forklarer advokat oven på EU’s modernisering af persondata-lovgivningen.

Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag
EU’s kommende regelsæt for persondata vil få seriøse konsekvenser for dansk erhvervsliv. Dansk sikkerhedsdirektør vurderer, at omkring 10 dansker firmaer dagligt vil skulle fortælle om persondata-tab.