Innovation må gerne være sjovt, men det er en forretningsdisciplin og ikke en leg, lyder det fra Anja Hoffmann, der er ekspert forretningsudvikling og digital transformation. 

Innovation, disruption og digital transformation er på alles læber i disse år. 

Men hvad kan vi hver især gøre for at ruste os selv til en fremtid, hvor der bliver større krav til, at vores arbejdspladser skal være mere innovative?

Er det en fremtid, som vi kan træne os til? Er innovation og digital transformation måske ligefrem noget, som vi kan lære at blive gode til? 

Svaret er ja, hvis du spørger Anja Hoffmann, der er forretningsudvikler og ejer af konsulentvirksomheden Sentio Lab, som beskæftiger sig med digital transformation.

Hun vurderer dog, at det er svært at sætte fingeren på én specifik evne, som du skal kunne mestre, hvis du eksempelvis skal stå i spidsen for en innovationsindsats på din arbejdsplads.

“Den digitale tranformation er naturligvis drevet af teknologi. Men det handler i meget høj grad om dit mindset og ikke så meget om at være god til en specifik teknologi, hvis du skal kunne mestre den digitale transformation,” siger Anja Hoffmann.

Derfor behøver du ifølge hende heller ikke kunne kode eller på anden måde have en meget dyb teknisk viden, hvis du skal stå i spidsen for et innovationsprojekt.

“Du bør naturligvis have en forståelse for det. Men det vigtigste er, at du er omgivet af folk, der har den dybe tekniske viden. I dag er det eksempelvis vigtigt, at du omgiver dig med folk, der forstår at omsætte data til noget, der har en værdi for kunden,” siger hun.

Du skal ud i verdenen
Ifølge Anja Hoffmann handler det om, at du skal væk fra skrivebordet og ud i verden, hvis du vil være bedre til at tænke innovativt og få flere gode ideer. 

Du bør ganske enkelt stræbe efter at få inspiration fra andre miljøer end der, hvor du færdes til dagligt.

“Sidder du i det offentlige eller i en “corporate”-virksomhed, kan det eksempelvis være godt, at komme ud i startupverdenen og hente inspiration. Her tror jeg, at mange vil kunne lære meget af, hvordan startup-virksomheder er i stand til drive deres projekter for meget små midler,” siger hun. 

Helt konkret anbefaler Anja Hoffmann, at virksomheder bliver bedre til at etablere projekter, der går på tværs af de forskellige miljøer og sektorer. 

“Jeg kommer selv i mange forskellige miljøer. Det gælder den offentlige sektor, forskningsverdenen, startup-mijløet og i corporate-virksomheder, og jeg synes, at der alle steder er en tendens til, at folk isolerer sig for meget i deres egen silo. Her sidder folk nogle gange og tror, at de opfinder noget, der er helt fantastisk, mens der lige ved siden af dem kommer et tog drønende, som de slet ikke har set,” siger hun. 

Hent inspiration udefra med hackatons
Anja Hoffmann nævner hackatons som eksempel på et effektivt redskab, som du kan anvende, hvis du ønsker at bygge en bro til et andet miljø end dit eget.  

Et hackathon er en sammentrækning af ordene hack og maraton, og det er en begivenhed, der ofte løber over en weekend. Her inviterer en virksomhed eller organisation kreative programmører til at dyste om at udvikle nye innovative løsninger for virksomheden. 

For nylig omtalte Computerworld et hackathon, som den nordjyske bank Spar Nord afholder senere på året. 

Ole Madsen, direktør for kommunikation og forretningsudviklings hos Spar Nord, fortalte til Computerworld: 

“Vi vil forsøge at indgå alliancer med folk ude i markedet, som vi håber kan bidrage med apps til vores platform, der i sidste ende kan komme vores kunder til gode. Det sker i en erkendelse af det potentiale, der ligger i hele vækstlaget omkring iværksættermiljøet og i en erkendelse af vores egne begrænsninger som en mellemstor bank,” sagde han. 

Anja Hoffmann har dog en enkelt løftet pegefinger. Virksomheder der afholder hackathons skal huske, at innovation ganske vist gerne må være sjovt, men det er en forretningsdisciplin og ikke en leg.

Derfor skal anbefaler hun, at du er skarp på den strategi og det formål, der ligger til grund for hackathon’et. 

Nye former for samarbejde
Anja Hoffmann anbefaler ligeledes, at det offentlige forsøger at træne innovationsmusklen ved at skabe innovationsmiljøer, hvor forskningsverden, erhvervslivet og den offentlige sektor samarbejder.

Anja Hoffmann anbefaler helt konkret, at erhvervslivet henter inspiration fra det, som man i Silicon Valley kalder for Triple Helix-samarbejde. En særlig model for samarbejde mellem erhvervsliv, universiteter og den offentlige sektor, som blev opfundet på Stanford University i Californien. 

Hun fremhæver Region Midtjyllands Fødevaresamarbejde Future Food Innovation som et eksempel på, hvordan modellen kan anvendes i Danmark. 

Læs også:
Alle fabler om disruption for tiden – men begrebet stikker dybere end vi egentlig tror 

Lær af verdens mest succesrige virksomheder: Succes afhænger af din evne til at tænke som en designer

Streamingtjenesternes indmarch på de danske webbrowsere har betydet federe tider for den danske musikindustri.

Tiderne kunne dog være endnu federe, hvis alle online-tjenester med musik på programmet bidrager til festen. 

Læs også: Dansk musikbranche jubler over streaming: Pirater er ikke længere et problem

For reklamefinansierede streamingtjenester som Youtube, Soundcloud og Veevo betaler ifølge musikselskabernes brancheorganisation IFPI ikke den fulde licenspris for musikafspilninger.

Således bidrager disse stærkt populære streamingtjenester med blandt andet reklamer før og efter musikken med blot 18 millioner kroner til musikselskabernes omsætning i 2015. Til sammenligning spytter tjenester som Spotify, TDC Play og Apple Music samlet mere end 320 millioner kroner i kassen.

“Jeg vil vurdere, at hvis Youtube og lignende tjenester betalte den fulde licenspris, så ville omsætningen fra disse tjenester løbe op i et trecifret millionbeløb årligt,” fortæller Lasse Lindholm, kommunikationschef i IFPI, til Computerworld.

Derfor slipper Youtube billigt
Forklaringen på, at Google med sit video-flagskib Youtube kan betale langt mindre end de andre streamingtjenester som eksempelvis Spotify, ligger ifølge IFPI i, at Google dækker sig ind under nogle helt andre licensbetingelser.

“Youtube henholder sig til safe harbor-princippet i e-handelsregi, som beskytter passive tekniske mellemled, der er med til at skabe den digitale infrastruktur,” forklarer Lasse Lindholm.

Dette safe harbor princip har i denne sammenhæng ikke meget med persondata-safe harbor-princippet at gøre, som jo blev dømt borte og ude for nogenlunde nyligt.

Lasse Lindholm uddyber sin påstand om underbetaling for licenser med, at tjenester Youtube helt konkret dækker sig ind under, at videositet er en teknisk løsning. På den måde kan Youtube ikke stilles til ansvar for den musik, man udbyder via sitet.

Og derfor unddrager man sig også at indgå fulde licensaftaler på lige fod med andre streamingtjenester som Spotify, TDC Play og Apple Music.

“De spiller stadig kortet med, at de ikke ved, hvad der foregår på deres tjeneste. Og dermed betaler de ikke den fulde licens som de andre streamingtjenester,” siger Lasse Lindholm.

“Vi er ikke ude efter specifikke tjenester. Gode digitale tjenester er fremtiden. Men vi frygter på længere sigt, at der kommer flere mellemmænd til, som dækker sig ind under safe harbor-princippet og siger, at de leverer ‘tekniske løsninger’ selvom de i virkeligheden tjener penge på at udbyde musik”, fortsætter han.

Kræver lovændring
Kommunikationschefen i den danske afdeling af IFPI mener ikke, at der er andre veje uden om end at gribe til lovændringer.

For rettighedshaverne i form af musikselskaberne har i årevis kæmpet lange, seje kampe om få lagt låg på numre og videoer, som ikke må vises på eksempelvis Youtube.

“Selvom en tjeneste som Youtube nok er villig til at fjerne et nummer fra sitet, så popper nummeret jo op igen og igen. Og afspilningerne sker som sagt på andre licensbetingelser, selvom Youtube eksempelvis er en kæmpestor spiller.” lyder det fra Lasse Lindholm.

Et hurtigt kig på Youtubes 10 mest sete videoer nogensinde viser, at alle er musiknumre, som tilsammen har omkring 15 milliarder visninger.

Og disse mange visninger tjener musikselskaberne altså ikke lige så meget på som med afspilninger via TDC Play eller Spotify.

“Der er simpelthen tale om ulige konkurrencevilkår,” forklarer Lasse Lindholm.

Kunne man ikke bare sige, at Googles advokater er bedre end musikselskabernes jurister?

“Jo, det kan du sige, men virkeligheden ser også ud til at være løbet fra safe harbor, sådan som princippet oprindeligt var tænkt. Derfor mener vi, at safe harbor skal præciseres” runder Lasse Lindholm af.

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra Google omkring selskabets licensbetingelser på Youtube versus betingelserne for afspilning på streamingtjenester som Spotify, men selskabet er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Problematikken omkring de uensartede licensbetingelser er nærmere beskrevet i IFPI’s årsberetning, som du kan hente på organisationens hjemmeside her.

Læs også: 
Youtube på trapperne med HDR-videoer i superkvalitet

En af verdens mest populære tjenester til musikstreaming, svenske Spotify, bliver ny storkunde på Googles Cloud Platform. 

Det meddeler Spotify i et blogindlæg.

“Det her er en stor ting. Hos Spotify er vi besatte af at give dig en streaming-oplevelse, der føles som om, at du har al musik i hele verden på din telefon,” lyder det fra selskabet.

Spotify har i dag over 75 millioner brugere, der streamer millioner af musiknumre hver eneste dag, og derfor er det heller ikke helt uvæsentligt, om den bagvedliggende infrastruktur kan klare presset.

“Historisk set har vi haft en traditionel tilgang til dette: At købe eller lease plads i datacentre, server-hardware og netværks-grej så tæt på vores kunderne som muligt.”

“Men i en virksomhed, der vokser hurtigt i antal kunder, markeder og funktioner, kræver det hele tiden et øget fokus og en øget indsats at holde trit med skalerings-kravene.”

En del af Spotifys infrastruktur har været hostet hos Amazon, ligesom selskabet også selv har drevet datacentre. Men det skal være slut nu, meddeler Spotify.

Derfor blev det Googles cloud
Spotify forklarer, at virksomheden længe har overbevist sig selv om, at det var det bedste selv at styre sit datacenter-setup, men at den storage, regnekraft og netværkskapacitet, man kan få fra cloud-leverandørerne nu, er af en så høj kvalitet og til en så lav pris, at det er den rette vej at gå.

“Dette gør skiftet til skyen en no-brainer for os. Google er, efter vores opfattelse, lidt foran her, men det er et konkurrencepræget område, og vi forventer, at store spillere vil kæmpe i fremtiden,” skriver Spotify og åbner dermed også en dør på klem for selskaber som Microsoft, Amazon og IBM.

Spotify skriver også, at valget faldt på Google på grund af selskabets data platform og de værktøjer, Google stiller til rådighed..

“God infrastruktur handler ikke bare om at holde ting kørende, det handler om at gøre alle vores teams mere effektive, og Googles data stack gør det perfekt for os.”

“Vi har en stor og kompleks backend, så det her er et stort og komplekst projekt, som det vil tage os noget tid at fuldføre,” lyder det videre fra Spotify.

Milliarder på spil
Mens Google kan juble over den nye storkunde i form af Spotify, så har videostreamingens konge, Netflix, valgt at satse på Amazons platform til sin infrastruktur.

Der er masser af penge på spil på det globale cloud-marked, hvor især Amazon, Microsoft, IBM og Google kæmper om de helt store kunder.

For nylig blev det vurderet, at der i 2015 blev omsat for 110 milliarder dollars – omkring 754 milliarder danske kroner – på det globale cloud-marked.

Det i forvejen høje beløb ventes at stige ganske markant i de kommende år.

Læs også:

Tjener styrtende med penge: Så mange milliarder skovler cloud-firmaerne ind

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Fup-butikker på nettet, som forsøger at narre forbrugerne, er et stigende problem. Sådan lyder det fra certificerings-organisationen e-mærket.

Svindlerne udvikler helt tiden mere og mere snedige veje til at få kunderne til at betale penge eller udlevere oplysninger om betalingskort, som så kan misbruges.

Problemerne er så store, at Bagmandspolitiet netop har beslaglagt og lukket 423 hjemmesider, som er under mistanke for at overtræde lovgivningen.

Det kan du læse mere om her: Bagmandspolitiet lukker 423 danske fup-hjemmesider i stor aktion

Det er en politianmeldelse fra onlinebutikkernes certificerings-organisation e-mærket, der har udløst politiets aktion.

Men hos e-mærket frygter man, at de 423 lukkede domæner kun er toppen af isbjerget.

“Vi anslår, at der findes mellem 1.500-1.700 butikker som på den ene eller anden måde forsøger at fuppe kunderne,” siger e-mærkets kommunikationschef, Toke Mølgaard, til Computerworld.

Han fortæller, at e-mærket løbende gennemtrawler nettet for at finde mistænkelige butikker. Og det er helt bestemte tegn, som leder efter.

“Hvis der sælges mærkevarer eller siden ikke oplyser om sine handelsbetingelser, eller der mangler kontaktinformation til de der står bag hjemmesiden, bliver vi mistænksomme,” siger Toke Mølgaard.

Han fortæller samtidig, at metoderne til at fuppe internetbrugerne hele tiden bliver mere og mere sofistikerede.

“Det er jo ikke dumme folk, og deres metoder er meget snedige. Den seneste trend er de systematiske opkøb af udgåede .dk-domæner, hvor Bagmandspolitiet netop har slået til. Svindlerne går efter domæner, som scorer højt på Googles søgninger. Det øger chancen for at lokke forbrugere ind,” siger Toke Mølgaard.

Den stigende svindel på nettet har fået e-mærket til at skrive huskeliste med tegn på, at man befinder sig i en fup-butik.

Dårligt sprog og skæve priser
En fupbutik er typisk etableret i udlandet, og derfor er sprog og priser maskinoversat til dansk. Er siden præget af dårligt sprog og grammatiske fejl, skal man være på vagt.

Også priser bliver omregnet automatisk og det giver “skæve” priser med usædvanlig ørebeløb. Så i stedet for velkendte priser på 399 eller 749 kroner. I stedet er priserne “skæve” som eksempelvis 243,67 kroner.

Varerne er (alt for) billige
Fupbutikker sælger tit kendte mærkevarer til priser langt under, hvad man normalt betaler for den ægte vare.

Virksomhedsoplysninger er falske eller mangler helt
Opgiver butikken ikke et CVR-nummer og adresse, kan det være tegn på fup. Nogle fupbutikker opgiver falske CVR-numre. Men du kan kontrollere nummeret på cvr.dk.

Mistænkelige betalingsmuligheder
Mange fupbutikker praler tit med mange forskellige betalingsmuligheder. Men når du lander på selve betalingssiden, er der kun ganske få muligheder. Brug kun betalingsformer, du kender i forvejen.

Tjek webadressen
Hold øje med webadressen i din browser, når du klikker dig ind på en netbutik.

Svindlere kan nemlig hacke seriøse netbutikker og omdirigere brugeren til en fupbutik. Men webadressen vil i de fleste tilfælde afsløre, om du er endt det rigtige sted.

I takt med at vores telefoner bliver kraftigere og kraftere, genererer vi mere og mere data på vores telefoner i form af musik, (højopløselige) foto og film og mange andre ting, ligesom styresystemerne til vores smartphones løbende vokser i omfang.

Det lægger alt sammen hurtigt beslag på den lagerplads, som vores smartphones er udstyret med.

Men det skal være slut nu, er signalet fra en hel række smartphone-producenter, som på World Mobil Congress-mobilmessen i Barcelona, har præsenteret smartphones, der vil blive i stand til at lagre hidtil usete mængder data.

De tror, at netop evnen til at rumme al nødvendig data, kan blive et vigtigt parameter i fremtiden for mobil-kunderne.

Fælles for smartphones-producenterne er, at de satser på eksterne SD-kort som centrale storage-elementer i telefonerne.

Det vil på HP’s kommende Elite X3 således blive muligt at lagre op til 2TB data via et SD-kort, mens Samsungs Galaxy S7 og S7 Edge vil kunne lagre op til 200GB via SD-kort.

Den interne lagerplads vil kun være på 32GB.

Den tidligere model af Galaxy – S6 – har ikke noget SD-slot og kan derfor kun lagre 128GB i den interne flash-storage i topmodellen.

Direktøren for SD Assocation, Brian Kumagai, siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at den højest mulige kapacitet for SDXC-kort for tiden er 512GB, men at udviklingen går så hurtigt, at den maksimale kapacitet meget vel kan runde 1TB inden for det næste års tid.

Den maksimale teoretiske overførsels-hastighed for SD-kort er for tiden 312 Mbps, men der findes ingen kort på markedet, der har været i stand til at opnå denne hastighed.

Typisk ligger overførselshastigheder for SD-kort med meget lagerplads i omegnen af 100 Mbps, mens kort, med mindre lagerplads, typisk har lidt højere overførselshastigheder.

Microsoft overraskede hele den tech-interesserede verden i februar i fjor, da HoloLens blev præsenteret. Et augment reality-headset, som viser animationer svævende rundt i den virkelige verden.

Microsoft havde udviklet på HoloLens i fem år i al hemmelighed, så da nyheden endelig slap ud, var interessen selvsagt stor.

Lanceringsdatoen var en vag “i løbet af Windows 10′s levetid”, og Microsoft har netop lanceret en Developer/Enterprise-version, som kan blive din for “kun” 20.000 kroner.

Nu sætter Microsoft imidlertid en stopper for drømmen om, at vi alle skal gå rundt og spille Minecraft på vores stuemøbler.

Alex Kipman, chefdesigneren bag HoloLens, meddeler nemlig, at han har trukket stikket for en potentiel lancering af en forbrugerversion af HoloLens.

Det skriver Recode.

“Vi skal ikke begå samme fejl to gange”
Alex Kipman forklarer, at Microsoft ikke skal begå samme fejl, som det begik med firmaets 3D-kamera, Kinect, som fulgte med Xbox One-konsollen.

Der var store forventninger til Kinect-teknologien, men den er efterfølgende blevet droppet fra Xbox One, blandt andet på grund af manglende funktioner.

“Det var ikke en rar oplevelse. Kinect-kameraet var bare ikke udviklet nok til at blive solgt i 10 millioner enheder på 60 dage – og det var lige præcis det, der skete,” forklarer Alex Kipman.

Det er uvist, hvornår Microsoft igen slipper håndbremsen.

“Når jeg mener, at verden er klar til det, så gør vi det muligt for almindelige mennesker at købe HoloLens,” siger Alex Kipman.

Mens vi andre må savle videre, sidder astronauterne på ISS-stationen i kredsløb om jorden og smiler. Ikke nok med at de er i rummet: De har også netop modtaget to HoloLens-briller, som skal afprøves i vægtløshed.

Og så kan de spille Space Invaders.

Testing an advanced VR system to aid our work on #ISS. All going so well until we found the Alien Invaders game…

pic.twitter.com/6bfHXrQsvY

Ved sidste års BUILD-konference fik Computerworld lov til at teste HoloLens som det første danske medie. Du kan læse om vores oplevelse her:

Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Digitaliseringen spiller virkelig for den danske musikindustri.

For tredje år i træk kan musikselskabernes brancheorganisation IFPI notere sig en stigning i 2015-omsætningen – denne gang fra 437 millioner kroner til 453 millioner kroner.

Især streamingtjenesterne bidrager til omsætningsvæksten, da salget hos spillere som Spotify, TDC Play og Apple Music udgør omkring 323 millioner kroner.

Det svarer til, at musikstreaming nu udgør godt 70 procent af det samlede salg af indspillet musik i kongeriget Danmark.

Til gengæld fortsætter cd-salget sin rejse mod bunden, da omsætningen her er faldet med 40 procent og nu er nede på nogenlunde samme niveau som salget af digitale downloads.

Smøret bliver mere spredt
De federe tider betyder naturligvis også, at der er flere penge at dele ud af til kunstnerne.

Men det behøver ikke være alle sangere, bassister og trommeslagere, der får lige stor glæde af opsvinget.

“Generelt kan man sige, at musikselskaberne har fået flere penge at dele ud af. I modsætning til tidligere er der nu bare flere kunstnere bag de 30 millioner musiknumre på streamingtjenesterne, som skal have en del af omsætningen,” forklarer kommunikationschef i IFPI, Lasse Lindholm, til Computerworld.

Som et billede på det meget større og mere fragmenterede musikmarked fortæller Lasse Lindholm, at danskerne hvert døgn afspiller cirka 900.000 forskellige numre på streamingtgtjenesterne – og de skal alle have en del af kagen.

Et meget groft regnestykke med data fra stikprøvekontroller viser, at når et musiknummer bliver afspillet på eksempelvis Spotify, går cirka fem øre til musikselskabet bag kunstneren.

De fem øre skal så siden deles mellem selskabet og kunstneren. 

Bryder med monopol
Samtidig er de nuværende indtægter langt fra de endnu federe tider i musikbranchens heydays i år 2000, hvor omsætningen lå på 1,1 milliard kroner.

Det svarer til at musiksalget er mere end halveret sammenlignet med dengang i 1990′erne og frem mod årtusindeskiftet, hvor folk blandt andet skulle have opdateret deres musiksamling med de spritnye cd’er.

“Tidligere havde musikselskaberne jo også et distributionsmonopol med en cd, der indeholdt 12 numre, selvom kunden kun ville høre tre numre. Det er jo forandret nu med streaming, hvor man betaler for det reelle forbrug,” forklarer Lasse Lindholm fra musikselskabernes brancheforening IFPI.

Den tidligere distributionsmodel er med andre ord i dag splittet til atomer.

Det skyldes, at konkurrencevilkårene med stadig flere streamingtjenester og fleksibiliteten med et betalings- eller reklamefinansieret hør-så-meget-du-vil-koncept aldrig har været større.

Streaming drukner piraterne
Også en anden ond ånd fra fortiden, piraterne, har musikbranchen i dag fået et ganske afslappet forhold til.

Lasse Lindholm fra IFPI fortæller således, at musikindustrien på vores breddegrader ikke har brugt nævneværdige kræfter på at bekæmpe pirateri siden musiktjenesten Grooveshark stak finnen frem i 2012.

Tidligere var piraterne ellers udset som en musikbranchens helt store trusler, men den kamp ser nu ud til at være afblæst.

“Folk bruger jo de lovlige tjenester, som hele tiden bliver bedre og mere brugervenlige på de platforme, som de ønsker. Derfor anser vi ikke lige nu pirateri som et stort problem i de skandinavisk musikmarkeder,” lyder det fra Lasse Lindholm.

Du kan selv hente og læse IFPI’s årsberetningen på organisationens hjemmeside her.

Læs også: 
Streaming-funktion på The Pirate Bay er en sikkerhedsbombe

Skype Qik-appen til Android – findes også til iOS og Windows.

Microsoft-tjenesten Skype Qik, der lader Windows-, iOS- og Android-brugere sende videobeskeder til hinanden, lukker og slukker.

Qik blev udviklet i 2007, oprindeligt som en tjeneste til at livestreame video fra mobiltelefoner.

Siden blev Qik opkøbt af Skype i 2011, før Microsoft købte Skype for 44 milliarder kroner – og dermed altså også Qik.

I efteråret 2014 relancerede Microsoft Qik som Skype Qik, så det var en chat-app til at udveksle videobeskeder til venner og grupper af venner.

Men nu er det helt slut for Qik, da tjenestens chat-funktioner fremover ganske enkelt er at finde i den almindelige Skype-app.

Det meddeler Microsoft.

“Vi arbejder altid hårdt på at udvikle Skype til mobilerne, og vi har fortsat med tilføje nye funktioner – som gruppevideokald. Nogle af de funktioner, vi har tilføjet, virker måske bekendte, og det er der en grund til,” skriver selskabet i en besked til brugerne.

“I 2014 lancerede vi Skype Qik, en mobil videochat-app til at dele øjeblikke med grupper af venner. Siden har vi erfaret, at mange af jer allerede gør disse ting i Skype, og som et resultat af det, migrerede vi nogle af Qiks mest anvendte funktioner ind i den Skype-app, I allerede kender og elsker.”

Du skal gemme dine beskeder
Meget tyder på, at Microsoft ikke fra starten har haft planer om helt at droppe Qik, for på Skypes hjemmeside kan man fortsat læse følgende besked om Skype Qik:

“Den nye chat-app til mobile enheder, hvor du kan udveksle videoer med grupper af venner.”

Men den er god nok – Qik, der faktisk var lidt af en pioner på området, er snart fortid, fordi Microsoft i stedet implementerer funktionerne i Skype:

“På grund af disse opdatereringer vil Skype Qik for sidste gang kunne bruges den 24. marts 2016,” lyder beskeden fra Microsoft.

Samtidig sender selskabet denne besked til brugerne af Skype Qik:

“Sørg venligst for at gemme særlige beskeder, som du ønsker at beholde, før den 24. marts. Efter denne dato vil du ikke længere kunne sende eller modtage beskeder.”

Da Skype købte Qik i 2011, lød prisen på 100 millioner dollars.

Da Microsoft købte Skype kort tid efter, var beløbet på omkring 44 milliarder kroner.

Læs også:

Test: Sådan fungerer det nye Skype – kør alle dine samtaler fra browseren

Her er de mest populære chat-tjenester: Er du med på moden?

Chat-apps buldrer frem: Derfor kan du ikke forhindre det

I løbet af den seneste tid har jeg i mine klummer forsøgt at klarlægge konsekvenserne af den nye persondataforordning.

Denne klumme – min sidste om dette emne i denne omgang – vil derfor være en form for opsummering af mine tidligere klummer med fokus på forordningens konsekvenser for særligt nystiftede virksomheder, der beskæftiger sig med teknologi.

Tech-startups særlige karakter medfører, at visse dele af forordningen bliver henholdsvis mere eller mindre relevante.

Vent med DPO’en
Tech-startups har, grundet de seneste ændringer i forordningen, som udgangspunkt ingen grund til at skynde sig ud og finde en Data Protection Officer.

Som jeg også i et tidligere indlæg har nævnt, er DPO’er kun et krav, såfremt virksomheden behandler data, som efter deres karakter, anvendelsesområde eller formål kræver regelmæssig og systematisk overvågning af personer på en stor skala, eller hvis virksomhedens kerneaktivitet består af behandling af følsomme oplysninger i stor skala eller oplysninger om kriminelle forhold.

Det bliver med andre ord først relevant, når databehandlingen har en ganske betydelig størrelse.

Få styr på procedurerne
Ja, sjældent har en overskrift lydt så kedelig.

Det er imidlertid meget vigtigt. Særligt to interne procedurer bør være på plads før forordningens endelige ikrafttræden:

1. Procedure for håndtering af “retten til at blive glemt”
Eftersom tech-startups ofte benytter tredjeparter til databehandling, for eksempel via cloud ser-vices, er det meget vigtigt, at virksomheden har et komplet overblik over disse tredjeparter og en klar procedure for, hvordan henvendelser fra kunder om “retten til at blive glemt” skal håndteres.

Hvis en kunde gør brug af sin “ret til at blive glemt” overfor virksomheden, er virksomheden nemlig forpligtet til at slette egne oplysninger (medmindre behandling af oplysningerne er nødvendige for for eksempel udøvelse af retten til frihed, ytrings- og informationsfriheden) og informere alle tredjeparter, der behandler oplysningerne (forudsat at virksomheden har offentliggjort oplysningerne).

Lav derfor en liste med alle tredjeparter, der videregives oplysninger til, og en procedure for, hvordan kontakten med såvel kunden og tredjeparter skal håndteres.

2. Underretningsprocedure ved datasikkerhedsbrud
Når der alene i Danmark sker adskillige tusinde hackerforsøg om dagen, er det naivt for en virksomhed – især en tech-startup – at tro, at der ikke vil ske et datasikkerhedsbrud før eller siden.

Indberetningsfristen til Datatilsynet er ifølge forordningen 72 timer, så der er altså ikke meget tid at gøre med. Det er derfor vigtigt, at der ligger en procedure klar (som de ansatte er bekendt med), hvis uheldet er ude.

Man skal desuden have for øje, at også datasubjektet i visse tilfælde skal orienteres om datasikkerhedsbruddet.

Tænk i “privacy by design” og “privacy by default”
Disse to principper er helt centrale. Helt overordnet handler det om, at virksomheden altid skal tænke databeskyttelse ind i ligningen – både ved udvikling af nye produkter, drift af virksomheden og indsamling af personlige oplysninger fra kunder, ansatte, samarbejdspartnere med videre.

Tech-startups kan her have en vis fordel, idet de ofte er meget omstillingsparate og typisk ikke kræver et større antal ressourcer for at tilpasse sig.

Læs mere om de to nye principper i denne klumme.

It-sikkerhed
For mange tech-startups er it-sikkerhed noget, der kommer “efterhånden”.

Sikkerheden bliver ofte skubbet i baggrunden til fordel for udviklingsprocessen, og det vil forordningen lave om på blandt andet gennem princippet om privacy by design.

Det handler om at indarbejde datasikkerhed i mentaliteten hos tech-startups, så det pr. automatik ligger i toppen af prioriteringslisten.

Allerede i de indledende faser kan det nemlig blive nødvendigt for virksomheden at dokumentere, at den har implementeret “passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger”.

Hvad der nærmere ligger i “passende” afhænger af resultatet af virksomhedens risikovurdering af den konkrete behandling af data.

Som tech-startup er det derfor vigtigt at tænke it-sikkerhed ind allerede i opstartsfasen, herunder vurdere mængden og karakteren af de oplysninger, som skal behandles og herefter implementere og dokumentere sikkerhedsforanstaltninger i tråd hermed.

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, studentermedhjælper Mathias Bartholdy, advokatfuldmægtig Amalie Langebæk og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget)

IBM InterConnect 2016, Las Vegas: Hvis man som virksomhed er kommet over den første hurdle i jagten på en profitabel vækst – at formulere en kundestrategi baseret på gensidig værdiskabelse for kunde og virksomhed – er forretningsmodellen måske blevet justeret eller helt ændret.

Du kan læse om kundestrategi i min tidligere klumme her: Derfor er en kundestrategi så vigtig lige nu: Det kan være knald eller fald

Det kræver, at processerne bliver re-designet, optimeret og digitaliseret i i forhold til kundens værdiskabelse – og altså at man ikke blot sætter strøm til de eksisterende.

Mange virksomheder taler om disrubtive innovation. Hvis ikke de selv gør det, gør andre det for dem i stedet.

Og så er man for alvor dømt ude. Det er derfor fristende at komme med et citat fra Ernest Hemingway: “How did you go bankrupt?” Two ways. Gradually, then suddenly.”

Dette synes at passe på en lang række kommercielle virksomheder og deres vej ud af markedet, Kodak og Hollywood Video er gode eksempler herpå, og måske også Fona, som jo aktuelt kæmper for sin overlevelse (læs mere om det her).

At indsamle, bearbejde, dele og proaktivt anvende data og viden kan i sig selv være en udfordring, men det er essentielt i den kundeorienterede virksomhed.

Kundeorientering betyder, at siloerne er nedbrudt og datastrømmen cirkulerer 360 grader i virksomhed, hvor det er relevant for medarbejderne, der møder kunden i en af de mange kanaler, der findes i interaktion med kunden.

Jeg deltog i et seminar med James Govenor, analytiker fra RedMonk, Derek Schoeelte, GM IBM CDS og CTO Adam Kocoloski, CTO IBM, hvor de uformelt talt om open data.

Det var lidt af en eye-opener for mig.

En udfordring
En ting er, at IBM har en spændende strategi for open data og at flere virksomheder i deres helt eller delvis disruptive forretningsmodeller med fordel vil (skal) kunne anvende en open data-tilgang.

Men det vil også være en udfordring og et strategisk skifte, som vil være naturligt i forhold til en revideret forretningsmodel.

Her kommer jeg hurtigt til at tænke på, hvordan CRM-konceptet blev hype og ikke rigtigt strategisk forankret og med en deraf stor andel af kuldsejlede projekter – nemlig helt op til 70 procent.

Brug nu denne læring i forhold til open data. Ellers går det bare galt igen.

I forhold til kunden kan begrebet open data anskues lidt bredere.

En ting er, at kunden er villig til at dele data med virksomheden i håbet om at få værdi, men en række andre data – som kan være offentlige eller Internet of Things-baserede – vil krydre dette informationsflow og stille store krav til handling, bearbejdning og proaktiv anvendelse i realtid.

Kunden forventer, at den viden, som indsamles, anvendes proaktivt i værdiskabelsen.

Tilbage til de disruptive forretningsmodeller: Mange virksomheder taler om i forbindelse med disruptive innovation om at blive softwarevirksomheder – eksmepelvis i den finansielle sektor.

Men det gik op for mig, at dette jo ikke er den rigtige strategi og specielt ikke i forhold til en open data-tilgang. Det handler da om noget helt andet.

Fremtidens virksomheder bliver nemlig nødt til at kunne indsamle, bearbejde, dele og proaktivt anvende data i forhold til interaktionen med kunden, hvis de vilfastholde og udvikle deres forretning.

Værktøjer og kompetencer, til at sikre forståelsen, anvendelsen og distributionen af data til de personer, som er i berøring med kunden uanset kanal, bliver der, hvor slaget skal kæmpes.

Jeg kan så se nogle spændende udfordringer, når strategien og forretningsmodellen er blevet forandret.

For hvordan vi får alle disse (formodentligt) open source-løsninger til at spille sammen med resten af virksomhedens systemer og data?

Og ikke mindst: Hvordan vi får gjort brugerfladen til kunden enkel og intuitiv?

Det vil jeg søge svaret på de kommende dage.