Der er udsigt til markant højere datahastigheder på danskernes smartphones i de kommende år.

Det sker ved hjælp af både fremskridt på netværket og de nye smartphones, der rammer markedet.

Især den sidste del ser det nu ud til, at der begynder at ske noget med, idet flere og flere smartphones begynder at understøtte såkaldt carrier aggregation, der bruges til at maksimere hastighederne på teleselskabernes LTE-netværk.

Så vildt er vores dataforbrug
Der er for alvor kommet fut i det mobile bredbånd her i Danmark, hvor stigningen i den samlede mobile datatrafik var på hele 85 procent fra første halvår 2014 til første halvår 2015 ifølge den seneste opgørelse fra Energistyrelsen.

Dermed endte den mobile datatrafik på lidt under 90.000 TB i første halvår 2015. For fem år siden var den samlede mobile datatrafik i Danmark på blot 6.000 TB.

Læs også: Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

For at kunne understøtte det massive trafik-boom, spenderer operatørerne massive summer på at opgradere deres mobilnetværk.

Det sker blandt andet med såkaldt carrier aggregation, hvor seneste skud på stammen er tredobbelt carrier aggregation, så man kan opnå teoretiske hastigheder på op til 450 Mbps på LTE-nettet.

Hvis forbrugerne skal kunne nyde godt af de hastigheder, kræver det dog, at de nye smartphones også understøtter carrier aggregation.

Nu skriver analysefirmaet ABI Research, at næsten 350 millioner af de smartphones, der blev sendt på markedet sidste år, understøttede LTE carrier aggregation.

Det svarer til 23 procent af alle de smartphones, der blev sendt på markedet sidste år.

ABI Research venter, at det allerede om fire år vil være 61 procent af de smartphones, der sendes på markedet, der understøtter carrier aggregation på LTE-nettet.

Så høje hastigheder understøtter de nye telefoner
Det er ifølge analysefirmaet primært Qualcomm, Samsung og HiSilicon (Huawei), der driver udviklingen med de nye chips.

“Efterhånden som LTE CA markedssegmentet udvikler sig, vil smartphones, der sendes på markedet i 2020, og understøtter LTE CA i kategori 9 og 10 med downlink-hastigheder på op til 450 Mbps repræsentere størstedelen af markedet og have en markedsandel på 35 procent.”

“Men smartphones, der understøtter kategori 11 eller højere og dermed er i stand til at understøtte hastigheder på mellem 5 Gbps og 1 Gbps, ventes at få en signifikant markedsandel over de kommende år og har kurs mod at få 21 procent af markedet i 2020,” lyder det videre fra ABI Research. 

Læs også: Opsigtsvækkende 4G-test hos Telenor og Intel i Danmark: Vil øge hastigheden til 450 Mbit/s

Herhjemme har TDC, Telia, Telenor og 3 alle investeret massive summer i deres 4G/LTE-netværk.

I øjeblikket arbejder flere af dem også med LTE Advanced og såkaldt tredobbelt carrier aggregation, der skal hjælpe med at øge kapaciteten i netværkene yderligere for at kunne følge med datavæksten.

Med tredobbelt carrier aggregation kan man opnå teoretiske hastigheder på op til 450 Mbps. Læs mere om det her her.

Ifølge Energistyrelsen var det i første halvår 2015 46 procent af den samlede mobile datatrafik i Danmark, der kom fra LTE-nettet, mens 54 procent blev leveret af de øvrige mobilnet.

Læs også:

Turbo på mobilnettet: Opnår hæsblæsende 4G-hastighed i nyt forsøg

Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

Din smartphone elsker WiFi-netværk: Suger mere datatrafik end 4G-nettet

Opsigtsvækkende 4G-test hos Telenor og Intel i Danmark: Vil øge hastigheden til 450 Mbit/s

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Vi er allerede begyndt at se konturerne af fremtidens internet, internet of things (IoT), som netværksgiganten Cisco anslår får 300.000 nye enheder tilkoblet i timen.

Nu går netop Cisco sammen med andre it-giganter som Samsung, Microsoft og Intel om at danne organisationen Open Connectivity Foundation eller OCF for at klargøre standarderne for de milliardvis af enheder, som skal kobles på nettet i de kommende.

Udover disse navne er også ARRIS, CableLabs, Electrolux, GE Digital og Qualcomm med i OCF-organisationen, som vil arbejde sammen med IoT-standarderne.

Det skriver Tech Times.

Forbedrer konkurrenceevnen
Enhederne, som disse selskaber sammen skal kigge på, er alt fra sensorer, smartphones, computere og industrirobotter, som i flere tilfælde skal kunne arbejde sammen.

Også selv om styresystemer, chipset og anden software og hardware kommer fra forskellige leverandører, lyder det fra den nystiftede organisation.

“Når OCF indfrier dette løfte, så kan enhver fra en stor organisation til en udvikler i en garage benytte de åbne OCF-standarder til at bygge løsninger på og konkurrere,” forklarer OCF-organisationen ifølge Tech Times.

Microsoft kom sent i gang
Især for it-giganten Microsoft er der meget på spil ved at komme ind i et IoT-samarbejde med andre store, magtfulde it-selskaber.

For Microsoft missede smartphone-bølgen, og nu håber selskabet på at komme op på surfbrættet med blandt andet Windows 10 og cloud-infrastrukturen Azure, inden IoT-bølgen for alvor har vokset sig stor.

Microsofts chef for selskabets Windows og Devices Group, Terry Myerson, forklarer, at selskabet tror fuldt og fast på OCF’s visioner og arbejdet med åbne standarder.

“For selvom IoT er fyldt med muligheder og løfter om at forbinde enheder i hjemmet eller i forretningen, har konkurrencen mellem forskellige åbne standarder og lukkede forretningsprotokoller forhalet udviklingen og innovationen,” forklarer han på Microsofts egen blog.

Læs også:
Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide

Vi er allerede begyndt at se konturerne af fremtidens internet, internet of things (IoT), som netværksgiganten Cisco anslår får 300.000 nye enheder tilkoblet i timen.

Nu går netop Cisco sammen med andre it-giganter som Samsung, Microsoft og Intel om at danne organisationen Open Connectivity Foundation eller OCF for at klargøre standarderne for de milliardvis af enheder, som skal kobles på nettet i de kommende.

Udover disse navne er også ARRIS, CableLabs, Electrolux, GE Digital og Qualcomm med i OCF-organisationen, som vil arbejde sammen med IoT-standarderne.

Det skriver Tech Times.

Forbedrer konkurrenceevnen
Enhederne, som disse selskaber sammen skal kigge på, er alt fra sensorer, smartphones, computere og industrirobotter, som i flere tilfælde skal kunne arbejde sammen.

Også selv om styresystemer, chipset og anden software og hardware kommer fra forskellige leverandører, lyder det fra den nystiftede organisation.

“Når OCF indfrier dette løfte, så kan enhver fra en stor organisation til en udvikler i en garage benytte de åbne OCF-standarder til at bygge løsninger på og konkurrere,” forklarer OCF-organisationen ifølge Tech Times.

Microsoft kom sent i gang
Især for it-giganten Microsoft er der meget på spil ved at komme ind i et IoT-samarbejde med andre store, magtfulde it-selskaber.

For Microsoft missede smartphone-bølgen, og nu håber selskabet på at komme op på surfbrættet med blandt andet Windows 10 og cloud-infrastrukturen Azure, inden IoT-bølgen for alvor har vokset sig stor.

Microsofts chef for selskabets Windows og Devices Group, Terry Myerson, forklarer, at selskabet tror fuldt og fast på OCF’s visioner og arbejdet med åbne standarder.

“For selvom IoT er fyldt med muligheder og løfter om at forbinde enheder i hjemmet eller i forretningen, har konkurrencen mellem forskellige åbne standarder og lukkede forretningsprotokoller forhalet udviklingen og innovationen,” forklarer han på Microsofts egen blog.

Læs også:
Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide

Vi er allerede begyndt at se konturerne af fremtidens internet, internet of things (IoT), som netværksgiganten Cisco anslår får 300.000 nye enheder tilkoblet i timen.

Nu går netop Cisco sammen med andre it-giganter som Samsung, Microsoft og Intel om at danne organisationen Open Connectivity Foundation eller OCF for at klargøre standarderne for de milliardvis af enheder, som skal kobles på nettet i de kommende.

Udover disse navne er også ARRIS, CableLabs, Electrolux, GE Digital og Qualcomm med i OCF-organisationen, som vil arbejde sammen med IoT-standarderne.

Det skriver Tech Times.

Forbedrer konkurrenceevnen
Enhederne, som disse selskaber sammen skal kigge på, er alt fra sensorer, smartphones, computere og industrirobotter, som i flere tilfælde skal kunne arbejde sammen.

Også selv om styresystemer, chipset og anden software og hardware kommer fra forskellige leverandører, lyder det fra den nystiftede organisation.

“Når OCF indfrier dette løfte, så kan enhver fra en stor organisation til en udvikler i en garage benytte de åbne OCF-standarder til at bygge løsninger på og konkurrere,” forklarer OCF-organisationen ifølge Tech Times.

Microsoft kom sent i gang
Især for it-giganten Microsoft er der meget på spil ved at komme ind i et IoT-samarbejde med andre store, magtfulde it-selskaber.

For Microsoft missede smartphone-bølgen, og nu håber selskabet på at komme op på surfbrættet med blandt andet Windows 10 og cloud-infrastrukturen Azure, inden IoT-bølgen for alvor har vokset sig stor.

Microsofts chef for selskabets Windows og Devices Group, Terry Myerson, forklarer, at selskabet tror fuldt og fast på OCF’s visioner og arbejdet med åbne standarder.

“For selvom IoT er fyldt med muligheder og løfter om at forbinde enheder i hjemmet eller i forretningen, har konkurrencen mellem forskellige åbne standarder og lukkede forretningsprotokoller forhalet udviklingen og innovationen,” forklarer han på Microsofts egen blog.

Læs også:
Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide

“Jeg spørger om personen har lavet noget arbejde de ikke blev betalt for,” siger Tine Thygesen, stifter af Everplaces. 

“Fortæl mig om din sidste konflikt? “Hvilke former for frivilligt arbejde laver du?”  og “hvilke overvejelser gjorde du dig, da du skrev dette stykke kode?”  

Det er tre eksempler på spørgsmål, som du kan forvente at få stillet, hvis du er til samtale hos de otte it-værksættere, som Computerworld gennem de seneste uger har været i kontakt med.

Vi har stillet dem spørgsmålet: “Hvilket spørgsmål er dit favorit-spørgsmål, når du har folk til jobsamtale, og hvorfor stiller du netop dette spørgsmål?”

De svar, som vi har modtaget, kan groft sagt deles op i to grupper:

En gruppe foretrækker at stille spørgsmål, der fokuserer på ansøgernes faglige evner. 

En anden gruppe fokuserer på kandidaternes personlighed og motivation. 

En af dem, der fokuserer på sidstnævnte er den danske iværksætter Tine Tygesen.

Hun har blandt andet har været med til at stifte den danske app Everplaces og det københavnske iværksætterfællesskab Founders House.

“Hire for attitude”
Tine Thygesen fortæller, at hun ansætter efter mottoet: “hire for attitude – train for skills’.

For hende er kandidatens livsindstilling det afgørende.

Manglende kvalifikationer er derimod noget, som der kan rettes op.

Derfor spørger hun altid til kandidatens erfaring med frivillig arbejde.

For ifølge hende viser det mere om en persons ‘drive’, end du eksempelvis kan læse ud af et eksamensbevis eller en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver.

“Når vi går på arbejde, eller arbejder hårdt i skolen, er vi drevet af andres forventninger, og derfor er der ikke noget ekstraordinært, når vi vælger at gøre et godt stykke arbejde. Derfor spørger jeg, om de har lavet noget arbejde, som de ikke blev betalt for.”

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” fortæller Martin Bjergegaard, der er stifter iværksætterfælleselskabet Rainmaking Loft. 

“For uanset om du har været spejderleder, elevrådsformand eller engageret i forskellige aktiviter i dit lokalområde, så viser det, at du har et indre drive. En drivkraft, der gør dig mere proaktiv og gør dig til et menneske, der tager mere ansvar. Det er faktisk et eksempel på ledelse i det tidligste stadie,” lyder hendes svar til Computerworld.

Spørger til konflikter
Martin Bjergegaard er medstifter at det danske co-workingspace Rainmaking Loft, og han er desuden partner i firmaet Rainmaking, der står bag iværksætter-projektet Startupbootcamp.

Når han har folk til samtale, er der især to spørgsmål, som han ynder at stille dem.

For det første beder han dem at fortælle om en konflikt, som de har haft på deres arbejdsplads.

Det giver ham et indblik i kandidaten evne til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde.

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” forklarer han.

Dernæst spørger ham dem om hvilken præstation i deres arbejdsliv, som de er mest stolte over.

Ifølge Martin Bjergegaard giver det ham et indtryk af kandidaternes fokus og evne til at udrette ting.

Martin Bjergegaard beskriver eksempelvis en episode, hvor han på et tidspunkt havde en kandidat til samtale, der fortalte om en episode, hvor hun havde vundet en uventet stor ordre fra en kunde

“Mens jeg lyttede til svaret, kunne jeg se, hvordan hun havde taget ansvar i situationen og tænkt meget kreativt,” fortæller han.

En anden måde at få et indblik i kandidatens personlighed er at bede personen om at beskrive sig selv set udefra.

Det er en metode som Peter Oxholm Zigler , der er medstifter af den danske værkstedsportal Autobutler, ofte anvender. 

Derfor kan han til en jobsamtale eksempelvis finde på at stille spørgsmålet: 

“Hvis jeg ringede til alle dine venner i din vennegruppe, hvordan ville de så beskrive dig som person?” 

Peter Oxholm Zigler forklarer, at svarene på denne type spørgsmål gør det lettere for ham at vurdere, om personen vil passe ind i kulturen hos Autobutler. 

Den endeløse strøm af bullshit
Når folk skal sælge sig selv til en jobsamtale, bruger de ofte en endeløs strøm af bullshit og almindeligheder pakket ind som unikke kompetencer.

Mogens Nørgaard, der er medstifter af det danske it-selskab Miracle og som i dag driver iværksætter-firmaet Fair and Square, forsøger derfor altid komme hurtigt ind til sagens kerne.

Hans metode er simpel: 

“Det spørgsmål, som jeg næsten altid har haft, som det centrale i jobinterviewet er: ‘Nå, hvad KAN du så?” 

Ifølge Mogens Nørgaard er det essensen i enhver jobsamtale at få svar på netop dette spørgsmål.

For det handler om at finde ud af, hvilken viden og erfaring kandidaten har med de ting, der virkeligt tæller

“Ofte svarer de jo, at ‘de er gode til at forstå andre,’ ‘gode til at få orden i kaos’ og så videre. Jeg svarer dem altid, at det kan ALLE, så hvad kan de faktisk? Efter et par runder får man så de nyttige svar og kan begynde at tænke i de rette baner med hensyn til ansættelse eller ej,” lyder forklaringen fra Mogens Nørgaard. 

“Vis mig din kode” 
Hos det danske app-udviklingsfirma Shape er de netop på jagt efter en ny app-udvikler.

Her forklarer Ole Gammelgaard, der er partner i Shape, at han foretrækker, at spørgsmålene til jobsamtalen tager udgangspunkt i et konkret stykke arbejde. 

Derfor beder han altid kandidaterne om at medbringe et stykke kode, som de har skrevet.

Til samtalen får de til opgave at forklare, hvad de har lavet, hvordan de har lavet det, og hvorfor de har gjort, som de har. 

“Ved at få kandidaten til at tale om noget meget konkret og teknisk er det let at vurdere, hvordan personen griber en problemstilling an. Hvor struktureret er personen for eksempel? Og hvordan reagerer personen, hvis man stiller kritiske spørgsmål til den tekniske løsning, som vedkommende har valgt,” forklarer Ole Gammelgaard Poulsen.

Toke Kruse, der er stifter af regnskabsprogrammet Billy, fortæller, at han lægger stor vægt på forventningsafstemning, før samtalen går i gang.

Før interviewet overhovedet er gået i gang, ønsker han derfor at få afklaret kandidatens forventninger til lønniveauet.  

“Inden vores møde vil jeg gerne høre, hvad dit lønniveau er? Hvad er dit lønniveau nu, og hvad vil være ideelt for dig at få i løn?” 

Toke Kruse forklarer, at formålet er at sortere folk fra, hvis de enten har for lavt et ambitionsniveau eller har så høje forventninger til lønnen, at han ikke vil kunne honorere dem. 

Under selv interviewet ynder han at stile spørgsmål “Hvis du sad i min stol, hvorfor skulle jeg så ansætte dig?” 

Ifølge Toke Kruse tvinger det ansøgeren til at overveje, hvilken gavn vedkommende kunne gøre for firmaet.

Det perfekte spørgsmål findes ikke
Der er dog også dem, som ikke mener, at der findes ét perfekt spørgsmål til en jobsamtale.

Den danske iværksætter Camilla Ley Valentin, der har stiftet virksomheden Queue-it mener, at jobsamtaler alt for ofte bygger på standardiserede spørgsmål.

“Dengang jeg selv søgte mine første jobs blev man altid bedt om at remse egne styrker og svagheder op. Det var helt tosset og resulterede altid i en liste af ufarlige svagheder, som i virkeligheden var styrker. Eksempelvis “jeg er alt for ærekær” og “jeg siger ja til for mange opgaver”. Så jeg tror, at det sidder så dybt i mig som værende formålsløst. Derfor jeg gået helt i den anden grøft og stiller overhovedet ikke den type “trick questions”. I stedet tager jeg den enkelte samtale ud fra det individ, der sidder overfor mig,” lyder det fra hende. 

Den danske iværksætter Martin Thorborg har heller ikke nogen opskrift på den gode jobsamtale. Han er helt selv holdt op med at deltage i jobsamtaler. 

“Jeg deltager sjældent i den her type jobsamtaler, fordi jeg simpelthen er så dårlig til det. Nogle gange bliver jeg selvfølgelig nød til at deltage, men mit store problem er, at jeg altid ser det bedste i folk, så jeg ender altid med at være parat til at ansætte hvem som helst til hvad som helst, og det dur ikke rigtigt, lyder det fra Martin Thorborg.

Læs også: 
Du bliver testet til jobsamtalen: Få det bedste resultat og scor jobbet 

It-giganter slås om de bedste it-folk med alternative metoder: Sådan får de nu fat i de bedste

“Jeg spørger om personen har lavet noget arbejde de ikke blev betalt for,” siger Tine Thygesen, stifter af Everplaces. 

“Fortæl mig om din sidste konflikt? “Hvilke former for frivilligt arbejde laver du?”  og “hvilke overvejelser gjorde du dig, da du skrev dette stykke kode?”  

Det er tre eksempler på spørgsmål, som du kan forvente at få stillet, hvis du er til samtale hos de otte it-værksættere, som Computerworld gennem de seneste uger har været i kontakt med.

Vi har stillet dem spørgsmålet: “Hvilket spørgsmål er dit favorit-spørgsmål, når du har folk til jobsamtale, og hvorfor stiller du netop dette spørgsmål?”

De svar, som vi har modtaget, kan groft sagt deles op i to grupper:

En gruppe foretrækker at stille spørgsmål, der fokuserer på ansøgernes faglige evner. 

En anden gruppe fokuserer på kandidaternes personlighed og motivation. 

En af dem, der fokuserer på sidstnævnte er den danske iværksætter Tine Tygesen.

Hun har blandt andet har været med til at stifte den danske app Everplaces og det københavnske iværksætterfællesskab Founders House.

“Hire for attitude”
Tine Thygesen fortæller, at hun ansætter efter mottoet: “hire for attitude – train for skills’.

For hende er kandidatens livsindstilling det afgørende.

Manglende kvalifikationer er derimod noget, som der kan rettes op.

Derfor spørger hun altid til kandidatens erfaring med frivillig arbejde.

For ifølge hende viser det mere om en persons ‘drive’, end du eksempelvis kan læse ud af et eksamensbevis eller en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver.

“Når vi går på arbejde, eller arbejder hårdt i skolen, er vi drevet af andres forventninger, og derfor er der ikke noget ekstraordinært, når vi vælger at gøre et godt stykke arbejde. Derfor spørger jeg, om de har lavet noget arbejde, som de ikke blev betalt for.”

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” fortæller Martin Bjergegaard, der er stifter iværksætterfælleselskabet Rainmaking Loft. 

“For uanset om du har været spejderleder, elevrådsformand eller engageret i forskellige aktiviter i dit lokalområde, så viser det, at du har et indre drive. En drivkraft, der gør dig mere proaktiv og gør dig til et menneske, der tager mere ansvar. Det er faktisk et eksempel på ledelse i det tidligste stadie,” lyder hendes svar til Computerworld.

Spørger til konflikter
Martin Bjergegaard er medstifter at det danske co-workingspace Rainmaking Loft, og han er desuden partner i firmaet Rainmaking, der står bag iværksætter-projektet Startupbootcamp.

Når han har folk til samtale, er der især to spørgsmål, som han ynder at stille dem.

For det første beder han dem at fortælle om en konflikt, som de har haft på deres arbejdsplads.

Det giver ham et indblik i kandidaten evne til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde.

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” forklarer han.

Dernæst spørger ham dem om hvilken præstation i deres arbejdsliv, som de er mest stolte over.

Ifølge Martin Bjergegaard giver det ham et indtryk af kandidaternes fokus og evne til at udrette ting.

Martin Bjergegaard beskriver eksempelvis en episode, hvor han på et tidspunkt havde en kandidat til samtale, der fortalte om en episode, hvor hun havde vundet en uventet stor ordre fra en kunde

“Mens jeg lyttede til svaret, kunne jeg se, hvordan hun havde taget ansvar i situationen og tænkt meget kreativt,” fortæller han.

En anden måde at få et indblik i kandidatens personlighed er at bede personen om at beskrive sig selv set udefra.

Det er en metode som Peter Oxholm Zigler , der er medstifter af den danske værkstedsportal Autobutler, ofte anvender. 

Derfor kan han til en jobsamtale eksempelvis finde på at stille spørgsmålet: 

“Hvis jeg ringede til alle dine venner i din vennegruppe, hvordan ville de så beskrive dig som person?” 

Peter Oxholm Zigler forklarer, at svarene på denne type spørgsmål gør det lettere for ham at vurdere, om personen vil passe ind i kulturen hos Autobutler. 

Den endeløse strøm af bullshit
Når folk skal sælge sig selv til en jobsamtale, bruger de ofte en endeløs strøm af bullshit og almindeligheder pakket ind som unikke kompetencer.

Mogens Nørgaard, der er medstifter af det danske it-selskab Miracle og som i dag driver iværksætter-firmaet Fair and Square, forsøger derfor altid komme hurtigt ind til sagens kerne.

Hans metode er simpel: 

“Det spørgsmål, som jeg næsten altid har haft, som det centrale i jobinterviewet er: ‘Nå, hvad KAN du så?” 

Ifølge Mogens Nørgaard er det essensen i enhver jobsamtale at få svar på netop dette spørgsmål.

For det handler om at finde ud af, hvilken viden og erfaring kandidaten har med de ting, der virkeligt tæller

“Ofte svarer de jo, at ‘de er gode til at forstå andre,’ ‘gode til at få orden i kaos’ og så videre. Jeg svarer dem altid, at det kan ALLE, så hvad kan de faktisk? Efter et par runder får man så de nyttige svar og kan begynde at tænke i de rette baner med hensyn til ansættelse eller ej,” lyder forklaringen fra Mogens Nørgaard. 

“Vis mig din kode” 
Hos det danske app-udviklingsfirma Shape er de netop på jagt efter en ny app-udvikler.

Her forklarer Ole Gammelgaard, der er partner i Shape, at han foretrækker, at spørgsmålene til jobsamtalen tager udgangspunkt i et konkret stykke arbejde. 

Derfor beder han altid kandidaterne om at medbringe et stykke kode, som de har skrevet.

Til samtalen får de til opgave at forklare, hvad de har lavet, hvordan de har lavet det, og hvorfor de har gjort, som de har. 

“Ved at få kandidaten til at tale om noget meget konkret og teknisk er det let at vurdere, hvordan personen griber en problemstilling an. Hvor struktureret er personen for eksempel? Og hvordan reagerer personen, hvis man stiller kritiske spørgsmål til den tekniske løsning, som vedkommende har valgt,” forklarer Ole Gammelgaard Poulsen.

Toke Kruse, der er stifter af regnskabsprogrammet Billy, fortæller, at han lægger stor vægt på forventningsafstemning, før samtalen går i gang.

Før interviewet overhovedet er gået i gang, ønsker han derfor at få afklaret kandidatens forventninger til lønniveauet.  

“Inden vores møde vil jeg gerne høre, hvad dit lønniveau er? Hvad er dit lønniveau nu, og hvad vil være ideelt for dig at få i løn?” 

Toke Kruse forklarer, at formålet er at sortere folk fra, hvis de enten har for lavt et ambitionsniveau eller har så høje forventninger til lønnen, at han ikke vil kunne honorere dem. 

Under selv interviewet ynder han at stile spørgsmål “Hvis du sad i min stol, hvorfor skulle jeg så ansætte dig?” 

Ifølge Toke Kruse tvinger det ansøgeren til at overveje, hvilken gavn vedkommende kunne gøre for firmaet.

Det perfekte spørgsmål findes ikke
Der er dog også dem, som ikke mener, at der findes ét perfekt spørgsmål til en jobsamtale.

Den danske iværksætter Camilla Ley Valentin, der har stiftet virksomheden Queue-it mener, at jobsamtaler alt for ofte bygger på standardiserede spørgsmål.

“Dengang jeg selv søgte mine første jobs blev man altid bedt om at remse egne styrker og svagheder op. Det var helt tosset og resulterede altid i en liste af ufarlige svagheder, som i virkeligheden var styrker. Eksempelvis “jeg er alt for ærekær” og “jeg siger ja til for mange opgaver”. Så jeg tror, at det sidder så dybt i mig som værende formålsløst. Derfor jeg gået helt i den anden grøft og stiller overhovedet ikke den type “trick questions”. I stedet tager jeg den enkelte samtale ud fra det individ, der sidder overfor mig,” lyder det fra hende. 

Den danske iværksætter Martin Thorborg har heller ikke nogen opskrift på den gode jobsamtale. Han er helt selv holdt op med at deltage i jobsamtaler. 

“Jeg deltager sjældent i den her type jobsamtaler, fordi jeg simpelthen er så dårlig til det. Nogle gange bliver jeg selvfølgelig nød til at deltage, men mit store problem er, at jeg altid ser det bedste i folk, så jeg ender altid med at være parat til at ansætte hvem som helst til hvad som helst, og det dur ikke rigtigt, lyder det fra Martin Thorborg.

Læs også: 
Du bliver testet til jobsamtalen: Få det bedste resultat og scor jobbet 

It-giganter slås om de bedste it-folk med alternative metoder: Sådan får de nu fat i de bedste

“Jeg spørger om personen har lavet noget arbejde de ikke blev betalt for,” siger Tine Thygesen, stifter af Everplaces. 

“Fortæl mig om din sidste konflikt? “Hvilke former for frivilligt arbejde laver du?”  og “hvilke overvejelser gjorde du dig, da du skrev dette stykke kode?”  

Det er tre eksempler på spørgsmål, som du kan forvente at få stillet, hvis du er til samtale hos de otte it-værksættere, som Computerworld gennem de seneste uger har været i kontakt med.

Vi har stillet dem spørgsmålet: “Hvilket spørgsmål er dit favorit-spørgsmål, når du har folk til jobsamtale, og hvorfor stiller du netop dette spørgsmål?”

De svar, som vi har modtaget, kan groft sagt deles op i to grupper:

En gruppe foretrækker at stille spørgsmål, der fokuserer på ansøgernes faglige evner. 

En anden gruppe fokuserer på kandidaternes personlighed og motivation. 

En af dem, der fokuserer på sidstnævnte er den danske iværksætter Tine Tygesen.

Hun har blandt andet har været med til at stifte den danske app Everplaces og det københavnske iværksætterfællesskab Founders House.

“Hire for attitude”
Tine Thygesen fortæller, at hun ansætter efter mottoet: “hire for attitude – train for skills’.

For hende er kandidatens livsindstilling det afgørende.

Manglende kvalifikationer er derimod noget, som der kan rettes op.

Derfor spørger hun altid til kandidatens erfaring med frivillig arbejde.

For ifølge hende viser det mere om en persons ‘drive’, end du eksempelvis kan læse ud af et eksamensbevis eller en udtalelse fra en tidligere arbejdsgiver.

“Når vi går på arbejde, eller arbejder hårdt i skolen, er vi drevet af andres forventninger, og derfor er der ikke noget ekstraordinært, når vi vælger at gøre et godt stykke arbejde. Derfor spørger jeg, om de har lavet noget arbejde, som de ikke blev betalt for.”

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” fortæller Martin Bjergegaard, der er stifter iværksætterfælleselskabet Rainmaking Loft. 

“For uanset om du har været spejderleder, elevrådsformand eller engageret i forskellige aktiviter i dit lokalområde, så viser det, at du har et indre drive. En drivkraft, der gør dig mere proaktiv og gør dig til et menneske, der tager mere ansvar. Det er faktisk et eksempel på ledelse i det tidligste stadie,” lyder hendes svar til Computerworld.

Spørger til konflikter
Martin Bjergegaard er medstifter at det danske co-workingspace Rainmaking Loft, og han er desuden partner i firmaet Rainmaking, der står bag iværksætter-projektet Startupbootcamp.

Når han har folk til samtale, er der især to spørgsmål, som han ynder at stille dem.

For det første beder han dem at fortælle om en konflikt, som de har haft på deres arbejdsplads.

Det giver ham et indblik i kandidaten evne til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde.

“En kandidat fortalte en gang om en en konflikt med sin chef. Han blev næsten ophidset, mens han fortalte om det. Jeg fik indtrykket af at kandidaten var en, som man nemt kunne komme på tværs med,” forklarer han.

Dernæst spørger ham dem om hvilken præstation i deres arbejdsliv, som de er mest stolte over.

Ifølge Martin Bjergegaard giver det ham et indtryk af kandidaternes fokus og evne til at udrette ting.

Martin Bjergegaard beskriver eksempelvis en episode, hvor han på et tidspunkt havde en kandidat til samtale, der fortalte om en episode, hvor hun havde vundet en uventet stor ordre fra en kunde

“Mens jeg lyttede til svaret, kunne jeg se, hvordan hun havde taget ansvar i situationen og tænkt meget kreativt,” fortæller han.

En anden måde at få et indblik i kandidatens personlighed er at bede personen om at beskrive sig selv set udefra.

Det er en metode som Peter Oxholm Zigler , der er medstifter af den danske værkstedsportal Autobutler, ofte anvender. 

Derfor kan han til en jobsamtale eksempelvis finde på at stille spørgsmålet: 

“Hvis jeg ringede til alle dine venner i din vennegruppe, hvordan ville de så beskrive dig som person?” 

Peter Oxholm Zigler forklarer, at svarene på denne type spørgsmål gør det lettere for ham at vurdere, om personen vil passe ind i kulturen hos Autobutler. 

Den endeløse strøm af bullshit
Når folk skal sælge sig selv til en jobsamtale, bruger de ofte en endeløs strøm af bullshit og almindeligheder pakket ind som unikke kompetencer.

Mogens Nørgaard, der er medstifter af det danske it-selskab Miracle og som i dag driver iværksætter-firmaet Fair and Square, forsøger derfor altid komme hurtigt ind til sagens kerne.

Hans metode er simpel: 

“Det spørgsmål, som jeg næsten altid har haft, som det centrale i jobinterviewet er: ‘Nå, hvad KAN du så?” 

Ifølge Mogens Nørgaard er det essensen i enhver jobsamtale at få svar på netop dette spørgsmål.

For det handler om at finde ud af, hvilken viden og erfaring kandidaten har med de ting, der virkeligt tæller

“Ofte svarer de jo, at ‘de er gode til at forstå andre,’ ‘gode til at få orden i kaos’ og så videre. Jeg svarer dem altid, at det kan ALLE, så hvad kan de faktisk? Efter et par runder får man så de nyttige svar og kan begynde at tænke i de rette baner med hensyn til ansættelse eller ej,” lyder forklaringen fra Mogens Nørgaard. 

“Vis mig din kode” 
Hos det danske app-udviklingsfirma Shape er de netop på jagt efter en ny app-udvikler.

Her forklarer Ole Gammelgaard, der er partner i Shape, at han foretrækker, at spørgsmålene til jobsamtalen tager udgangspunkt i et konkret stykke arbejde. 

Derfor beder han altid kandidaterne om at medbringe et stykke kode, som de har skrevet.

Til samtalen får de til opgave at forklare, hvad de har lavet, hvordan de har lavet det, og hvorfor de har gjort, som de har. 

“Ved at få kandidaten til at tale om noget meget konkret og teknisk er det let at vurdere, hvordan personen griber en problemstilling an. Hvor struktureret er personen for eksempel? Og hvordan reagerer personen, hvis man stiller kritiske spørgsmål til den tekniske løsning, som vedkommende har valgt,” forklarer Ole Gammelgaard Poulsen.

Toke Kruse, der er stifter af regnskabsprogrammet Billy, fortæller, at han lægger stor vægt på forventningsafstemning, før samtalen går i gang.

Før interviewet overhovedet er gået i gang, ønsker han derfor at få afklaret kandidatens forventninger til lønniveauet.  

“Inden vores møde vil jeg gerne høre, hvad dit lønniveau er? Hvad er dit lønniveau nu, og hvad vil være ideelt for dig at få i løn?” 

Toke Kruse forklarer, at formålet er at sortere folk fra, hvis de enten har for lavt et ambitionsniveau eller har så høje forventninger til lønnen, at han ikke vil kunne honorere dem. 

Under selv interviewet ynder han at stile spørgsmål “Hvis du sad i min stol, hvorfor skulle jeg så ansætte dig?” 

Ifølge Toke Kruse tvinger det ansøgeren til at overveje, hvilken gavn vedkommende kunne gøre for firmaet.

Det perfekte spørgsmål findes ikke
Der er dog også dem, som ikke mener, at der findes ét perfekt spørgsmål til en jobsamtale.

Den danske iværksætter Camilla Ley Valentin, der har stiftet virksomheden Queue-it mener, at jobsamtaler alt for ofte bygger på standardiserede spørgsmål.

“Dengang jeg selv søgte mine første jobs blev man altid bedt om at remse egne styrker og svagheder op. Det var helt tosset og resulterede altid i en liste af ufarlige svagheder, som i virkeligheden var styrker. Eksempelvis “jeg er alt for ærekær” og “jeg siger ja til for mange opgaver”. Så jeg tror, at det sidder så dybt i mig som værende formålsløst. Derfor jeg gået helt i den anden grøft og stiller overhovedet ikke den type “trick questions”. I stedet tager jeg den enkelte samtale ud fra det individ, der sidder overfor mig,” lyder det fra hende. 

Den danske iværksætter Martin Thorborg har heller ikke nogen opskrift på den gode jobsamtale. Han er helt selv holdt op med at deltage i jobsamtaler. 

“Jeg deltager sjældent i den her type jobsamtaler, fordi jeg simpelthen er så dårlig til det. Nogle gange bliver jeg selvfølgelig nød til at deltage, men mit store problem er, at jeg altid ser det bedste i folk, så jeg ender altid med at være parat til at ansætte hvem som helst til hvad som helst, og det dur ikke rigtigt, lyder det fra Martin Thorborg.

Læs også: 
Du bliver testet til jobsamtalen: Få det bedste resultat og scor jobbet 

It-giganter slås om de bedste it-folk med alternative metoder: Sådan får de nu fat i de bedste

It-giganten IBM har i det seneste års tid været ude og investere heftigt i selskaber med viden om it-sundhed og patientjournaler.

Senest har IBM lagt godt 17 milliarder kroner på bordet i købet af Truven Health Analytics, som har specialiseret sig i at cloudbaserede data management og analytics for tusindvis af storkunder i sundhedssektoren.

Mere præcis har Truven Health Analytics godt 8.500 kunder, som inkluderer hospitaler, forsikringsbranchen og offentlige myndigheder, som samlet har sundhedsoplysninger for omkring 215 millioner mennesker.

Selskabet blev senest i 2012 solgt for 8,5 milliarder kroner, og har med 20 kontorer i USA såvel som kontorer i Canada, EU og Asien siden vokset sig endnu større.

Blandt sine mest populære produkter sælger Truven Health Analytics en årlig benchmark-undersøgelse af top 100-hospitalerne i USA.

Aftalen mellem IBM og Truven Health Analytics forventes afsluttet i løbet af året, skriver onlinemediet Bloomberg News.

Skal fodre Watson
Der er ingen tvivl om, at IBM-opkøbene i it-sundhedsindustrien hænger uløseligt sammen med selskabets satsninger på sin supercomputer Watson.

Computerworld kunne for nyligt berette om, at Watson sluger omkring 800 millioner sider sundhedsjournaler i sekundet, hvilket du kan læse mere om her:

Sådan arbejder IBM på det helt store gennembrud for kunstig intelligens

Ideen med at indlæse tonsvis af sundhedsjournaler i regnemonstret er, at Watson med tiden udvikler sin kunstige intelligens ved hjælp af endnu flere data, så supercomputeren også kan stille diagnoser og komme med behandlingsforslag.

Flere sundheds-apps
IBM-boss Ginni Rometty har i denne omgang lagt sin største investering i sin tre års regeringsperiode.

Det skyldes det store potentiale inden for automatiseringen og dermed muligheden for at forøge viden og behandlingsformer markant omkring sygdomsbehandling med hjælp fra Watson.

“De fleste datasæt i sundhedsindustrien er i forskelligartede databaser. IBM’s strategi er at samle disse data og gør dem tilgængelige, så både IBM og vores økosystem af partnere kan bygge sundhedsløsninger på toppen af dem,” forklarer general manager for Watsons sundhedsprogram, Deborah DiSanzo, til Crains Detroit Business.

Med sine nyindkøbte oplysninger om 215 millioner menneskers sygehistorik runder IBM at have variende typer af sundhedsoplysninger for omkring 300 millioner folk.

Læs også:
“Problemet er ikke, at vores maskiner bliver intelligente, men at de bliver autonome”

ComputerViews: I sidste weekend var der en stor demonstration mod Uber i København, hvor hundredevis af vrede taxachauffører blokerede trafikken i den indre by.

En konflikt, der illustrerer den problematik, som Carsten Sørensen, professor hos London School of Economics, for nylig har omtalt i et nyt interview med Computerworld.

Her lufter han sin bekymring for hvilke konsekvenser, det får, når et stigende antal arbejdspladser bliver klemt af ny teknologi og nye forretningskoncepter.

“Hvilken effekt får denne slags forandringer på arbejdet i sig selv, og hvad betyder det for antallet af mennesker, som vi i fremtiden vil kunne finde beskæftigelse til? De to spørgsmål er min største bekymring,” siger Carsten Sørensen.

Taxachauffører efterlades på brændende platform
Lørdagens demonstration var iværksat af københavnske taxachauffører.

Deres frustationer er forståelige. De står i en nærmest håbløs situation. For mere end nogen anden faggruppe står de på en brændende platform. Der går blot få år, før de selvkørende biler kommer, og i dag udfordres chaufførerne af Uber, der set fra en forbrugers synspunkt er de traditionelle taxatjenester langt overlegen på de fleste parametre.

Men Uber er langt fra den eneste teknologivirksomhed, der vækker frustration og vrede. 

Herhjemme har vi eksempelvis tidligere set, at internetsupermarkedet Nemlig.com har været på kant med fagbevægelsen på grund af ansættelsesvilkårene for virksomhedens chauffører. 

Og i USA har San Francisco nu gennem flere år også været skueplads for konflikter, der er opstået i kølvandet på de seneste års tech-boom. 

Her har konflikterne blandt andet udmøntet sig i korporligheder, når de luksuriøse shuttle-busser, som transporterer Apple-, Google- og Facebook-ansatte på arbejde om morgenen, er blevet mødt med blokader og stenkastende demonstranter, der blandt andet mener, at teknologivirksomhederne er skyld i stigende ulighed og stigende boligpriser i byen. 

Populister fisker i rørte vande
Der er grund til at være bekymret for, at fremvæksten af en ny og usikker økonomi kan skabe flere sociale spændinger kan blive brugt af populister.

Ikke mindst fordi at vi allerede har set, at denne type spændinger er blevet brugt som forklaring på Donalds Trumps succes i de republikanske primærvalg i USA.

Det amerikanske magasin The New Yorker har beskrevet Trumps vælgere som folk “der kæmper for at klare sig i en økonomi, som de ikke længere forstår.”

Trump fisker derfor i rørte vande, når han eksempelvis kræver at Apple skal bygge alle selskabets ‘damn computers and things’ i USA og ikke i Kina.

I denne artikel vil vi ikke forgøgle nogen, at vi har en løsning på de sociale spændinger, der kan følge i kølvandet på overgangen fra industrisamfundet til det digitale samfund.

Men ikke desto mindre mener vi, at det må være i teknologibranchens egen interesse at tage disse problemstillinger alvorligt. Gør branchen ikke det, så risikerer den, at den i sidste ende går maskinstormerne og populisternes ærinde.

Læs også: 
Det danske arbejdsmarked står overfor store forandringer – vi har ikke brug for gennemsnits-mennesker 

Så hårdt presser Uber københavnsk taxa-branche efter et år i Danmark: Markedet er ved at blive oversvømmet

Donald Trump: Apple skal tvinges til at flytte al produktion hjem til USA

LG G5 har en modulær bund, hvor du blandt andet kan isætte et modul med en B&O-højtaler og amplifier.

Dørene er slået op ved Mobile World Congres i Barcelona, og årets store mobilfest er skudt i gang.

Producenterne står i kø for at vise de nye 2016-telefoner frem, og selvom MWC først startede i morges, så er der allerede lanceret over et dusin nye smartphones. 

Allerede søndag poppede Samsung og LG champagneflaskerne med hver sin lancering af Samsung Galaxy S7 og LG G5. To smartphones i den absolutte topklasse med specifikationer i toppen – og en ligeledes skyhøj pris.

Samsung Galaxy S7 koster 5.700 kroner. 6.500 kroner hvis du vil have S7 Edge-modellen. 

Du kan læse om vores møde med Samsung Galaxy S7 og S7 her: Førstehåndsindtryk: Kan Samsung Galaxy S7 leve op til hypen?

Herunder har vi taget et udpluk af smartphones, som er blevet lanceret.

Vi har samlet Samsung Galaxy S7 og S7 Edge, da forskellen reelt set kun er den buede skærm, et større batteri på S7 Edge (3.000 mAh mod 3.600 mAh), og S7 Edge’s højere pris.

HP’s Elite x3 har Continuum For Phone-funktion, så den kan benyttes sammen med en skærm. HP lancerede også en “bærbar”-computer kun bestående af skærm, tastatur og batteri. Al tænkekraft kommer fra telefonen.

Sony har også præsenteret tre nye smartphones i tre prisklasser, og HP overraskede med en Windows 10 Mobile, som kan omdannes til en bærbar computer via Continuum for Phones og bærbar-lignende tilbehør.

Alcatel har også lanceret et par telefoner, hvoraf de fleste kun vil udkomme i Asien, og Acer har lanceret tre andre Android-telefoner, som rammer Europa i slutningen af april. 

Også Huawei overraskede ved MWC ved at præsentere en Windows-tablet: Huawei går ind på trængt pc-marked: lancerer tynd Windows-tablet

Mobile World Congres-messen er sin største af sin art, hvor alle der er noget med smartphones, netværk og mobilitet viser sine produkter frem. 

Læs også: Så er det officielt: Nokia klar til smartphone-comeback