Seks finske ishockeyspillere kommer susende imod dig i en halvmørk hal. Ikke for at mose dig op imod rækværket, mens du kan høre dine ribben knase, men for i sidste øjeblik at bremse i en sky af iskrystaller.

I stedet for ribbenenes knasen er det den maskingeværagtige klikke-lyd af Canons nye topmodel, som genlyder i hallen.

Maskingeværagtig, fordi Canons nye flagskibsmodel, kaldet Canon 1D X Mark II, tager 14 billeder i sekundet og kan fortsætte med at skyde serier af RAW-billeder på helt op til 179 billeder.

Det kræver dog et af de nye hurtige Cfast-kort eller et hurtigt CompactFlash-kort – hvor 1D X Mark II har plads til begge dele i de to dedikerede kortslots i kameraet.

Computerworld fik lov til at prøve det nye kamera på Canons fællesnordiske lanceringsarrangement, hvor havde Canon lånt et finsk hockeyhold, Harwall Arena i Helsinki og den tyske fotograf Richard Walch.

Og mens Canon understreger, at modellerne, som vi fik lov at prøve, var beta-udgaver af det endelige kamera, som du kan købe til april, så er det svært ikke at blive begejstret for topmodellen.

(artiklen fortsætter under billedet)

Serie på 31 billeder på hver 20 megepixel taget med et Canon 1D X Mark II og samlet i én GIF – derfor er billedkvaliteten ikke i top. Bemærk: Billedet er taget med en beta-udgave af kameraet.

Det er så en anden ting, om begejstringen også rækker til at tømme din bankkonto for de 49,349 kroner og 99 øre, som et nyt 1D X Mark II koster.

Men selv om prisen gør, at et 1D X Mark II kun er interessant for professionelle eller velbeslåede entusiaster, så er hver lancering af en ny topmodel interessant for alle, som blot er en lille smule fotointeresserede.

For hver ny topmodel, uanset om de kommer fra Sony, Nikon eller Canon, skubber grænsen for, hvad kameraerne kan en smule længere ud – og viser også hvilke funktioner, som de næste par år vil dryppe ned til de mere opnåelige modeller i mellemklassen.

Det som kendetegner topmodeller fra de store kameraproducenter er evnen til at tage mange fotos hurtigt og under svære lysforhold. Derfor er fraværet af støj ved indstillinger som ISO 1600 eller ISO 3200 afgørende.

I en dunkel hal skal kameraet være godt for at fryse billedet lige som det sker. Ofte skal du have en serie på 10-12 billeder for lige at fange det rigtige. Her er ISO oppe på 8000 for at kunne fange spillerne lige som de bremser.

Og 1D X Mark II har en del nye features, som er værd at lægge mærke til.

Hurtigt hukommelsesstandard
Først og fremmest er kameraet hurtigt. Rigtigt hurtigt.

Så hurtigt at det, at man for kunne tage en serie som den, du kan se med ishockeyspillerne ovenfor, må benytte den nye Cfast 2.0 standard. I øvrigt ved siden af en ordinært CompactFlash-slot.

Med CFast 2.0 får du flashkort, som har skrivehastigheder på op til 440 megabyte i sekundet og som ofte kan læse data fra kortet med over 500 megabyte i sekundet. Det er læse- og skrivehastigheder, som du forventer fra en SSD i en computer.

Uofficielt lyder det da også, at 1D Mark II kan tage 12 billeder i sekundet i serier på helt op til 500 billeder på et Cfast 2.0 kort før, at kameraet skal holde pause.

Den slags er selvfølgelig mest interessant for sportsfotografer, men for alle os andre er hurtigere flashhukommelse altid interessant, ikke mindst i takt med at evnen til at optage 4K video udbredes til stadig flere enheder.

Computerworld fik ved lanceringen mulighed for at tage en række actionserier med 1D X Mark II og netop kombinationen af en høj ISO uden nævneværdig støj, hurtig lukketid og 14 billeder i sekundet gør Mark II til et ekstremt alsidigt kamera.

Meget mindre ISO-støj giver bedre billeder i dunkel belysning
Det samme kan siges om Mark II´s forgænger, det oprindelige 1D X fra 2011, som denne skribent har brugt det sidste års tid.

Men i direkte sammenligninger er det tydeligt, hvor meget bedre Canons sensorer og Digic 6+ billedprocessor er blevet.

Da kameraerne, som vi fik lov til at prøve, officielt stadig bliver kaldt beta-modeller med beta-software, har vi lovet Canon ikke at offentliggøre sammenlignende fotos direkte.

Men umiddelbart er vi tæt på at give Canon medhold, når selskabet påstår, at ISO 3200 på et 1D x Mark II har samme støj i billedet som et originalt 1D X.

ISO-støj er alle kameraers akilleshæl, for når der skal tages foto i tusmørke, må signalet fra billedsensorer – groft sagt –  forstærkes.

Og lige som når du i teenageårene skruede for højt op på en forstærker og forvrængede lyden, så opstår der støj i et billede når der skrues op for forstærkningen.

Derfor kan mange billigere kameraer sjældent klare mere end ISO 800 uden at farver forsvinder og hele billeder virker udtværet, mens dyrere modeller kan tage klare foto i ISO 1600 eller ISO 3200.

1D X Mark II kan i øvrigt indstille ISO helt op til 51.200, og en indstilling i menuen giver mulighed for at presse kameraet helt op på vanvittige ISO 409.600.

Men så er billedet også helt sikkert grynet.

(artiklen fortsætter under billedet)

4K video i op til 60 fps er en af de nye og lækre funktioner i 1D X Mark II. Klik for at se alle videomulighederne.

4K video og 60 billeder i sekundet som standard
Mens 1D X Mark II kan tage still fotos rigtigt hurtigt, så er den største forbedring dog inden for video.

Det er ikke en overraskelse, for de videoer, som et moderne spejlreflekskamera kan tage, er oftest langt bedre end det, som et dedikeret videokamera kan.

På Computerworld har vi således optaget vores videoer med både Canons 5D Mark 2 og 1D X samt et (semi)professionelt Canon XA20 videokamera, og mens det dedikerede videokamera er langt mere brugervenligt, så er fim fra spejlreflekskameraerne lysår bedre end hvad videokameraet kan præstere.

Så det oprindelige 1D X tog rigtigt gode videoer, men var begrænset til FullHD (1.920 x 1.080) med maksimalt 30 billeder i sekundet.

Det er en begrænsning, som måske ikke så meget handlede om kameraet, men mere om, at Canon samtidig solgte den noget dyrere videoorienterede model kaldet 1D C.

Med ankomsten af 1D X Mark II afløses både de gamle X og C modeller af Mark II.

I 1D X Mark II får du til gengæld 4K video med 60 billeder i sekundet (fps) som standard. Og i FullHD kan du optage helt op til 120 fps.

Nup dine jpeg-fotos direkte fra 4K videoen
Det er en stor nyhed – både fordi det giver mulighed for at lave slow-motion videoer i DSLR-kvalitet, men også fordi du med 4K og 60 fps kan tage de enkelte billeder fra en film og anvende dem som selvstændige fotos. Et såkaldt screengrab.

Faktisk er Canon så sikre på de muligheder, at du direkte i kameraet kan stoppe din film, scrolle mellem de individuelle frames og vælge at eksportere det enkelte billede som en jpeg-fil på 8,8 megapixel (4.096 x 2.160 pixels).

Det kan lyde som lir, men under lanceringen fik vi funktionen og de efterfølgende billeder præsenteret, og her var kvaliteten overraskende høj.

Canon er ikke den eneste producent, som har fået øjnene op for muligheden, som potentielt kan ændre den måde, som vi tager video/foto på, men det at have muligheden i kameraet gør arbejdet meget nemmere.

Flere nye funktioner: Autofokus, touchskærm og indbygget GPS
1D X Mark II introducere i øvrigt muligheden for ansigtsgenkendelse og kontinuerligt autofokus i video-mode, hvilket har været standard i helt ordinære videokameraer i flere år – og som har været savnet i Canons DSLR-topmodeller. 

Mark II byder desuden på indbygges GPS, så dine foto automatisk tagges med de steder, hvor de blev optaget, en forbedret skærm, som nu er en touchskærm og et forbedret autofokussystem. 

Canon 1D X Mark II kommer til Danmark i april/maj 2016 til en pris på 49.349 kroner og 99 øre. 

Computerworld har bedt om en model til test og vender tilbage med en grundigere test.

Branchenforeningen Autobranchen kritiserer den danske værkstedsportal Autobutler for at ville sælge data om brugernes biler til producenter af intelligente billøsninger.

Autobutler fortalte i går om sine planer i en artikel i dagbladet Børsen, og det har nu fået Autobranchen til at anklage Autobutler for at bevæge sig på kanten af persondataloven:

“Vi finder det er yderst kritisabelt, at AutoButler vælger at sælge danske bilejeres data – vel og mærke uden bilisternes samtykke. De gør det på en måde, hvor bilejerne absolut ingen kontrol har med, hvad deres private data om eksempelvis kørsel og vedligeholdelsen af deres bil bliver brugt til,” siger Jens Brendstrup administrerende direktør i Autobranchen ifølge en pressemeddelelse.

“En misforståelse” 
Autobutler mener dog, at der tale om en misforståelse. 

“I artiklen i Børsen kan man få det indtryk, at vi vil sælge personfølsomme data. Det er der ikke tale om. Det hverken kan, vil eller må vi gøre,” siger Jan Sturm, der er pr-chef hos Autobutler. 

Han forklarer, at de oplysninger, som Autobutler ønsker at sælge, er portalens indsamlede viden om biler og deres deres reparationsbehov. 

“Det kan eksempelvis være data om, hvor ofte en bestemt bilmodel af en bestemt årgang skal til service eller skal have skiftet sin tandrem. Det er den slags oplysninger, som vi har i systemet og som er rigtig mange penge værd. I mange år har det været bilproducenterne alene, der har siddet med den viden, og det monopol vil vi gerne bryde,” siger Jan Sturm. 

Giver private adgang til data
Helt konkret ønsker Autobutler at indgå et samarbejde med virksomheder, der producerer såkaldte OBD-stik. 

Det er en særlig type stik, der indsættes i bilernes såkaldte “diagnostic porte”. 

Det er porte, som værksteder typisk bruger til at indhente oplysninger om en bils tilstand, når de eksempelvis skal lave fejlfindinger. 

Men flere og flere virksomheder begynder at producere OBD-stik til private, der giver brugerne trådløs adgang til de samme data via deres smartphones.

Eksempelvis løftede teleselskabet Telia sidste år sløret for et produkt ved navn Telia Sense, der er et OBD-stik med indbygget 4G-modem, og det amerikanske startup Automatic producerer ligeledes en OBD-løsning, der kan gøre ældre biler mere smarte.

I den forbindelse forklarede Peter Ziegler, medstifter af Autobutler, hvordan OBD-stik-løsningerne kan gøre ældre biler mere intelligente. 

“Hvis der en fejl på bilen, eller hvis det er tid til service, vil bilejeren få en pushbesked på sin telefon, der spørger, om der skal bookes tid på det nærmeste værksted.” 

Branche: Vores kritik står ved magt
Autobutlers forklaring dæmper dog ikke Autobranchens kritik. Brancheforeningen frygter fortsat, at det kan være på kant med persondataloven, hvis Autobutler videresælger denne type data. 

“Vores vurdering står fortsat ved magt. Du har ikke ret til at videregive folk data uden samtykke, og vi vurderer ikke, at brugerne har givet tilstrækkeligt samtykke,” siger Lisa Sandager Ramlow, der er kommunikationschef i Autobranchen. 

Ifølge Lisa Sandager Ramlow vil Autobranchen dog afvente mere konkrete informationer om Autobutlers tiltag 

“Det er stadigvæk meget ukonkrete udmeldninger. Men når vi får flere informationer vil vi beslutte, om vi vælger at gå videre med sagen til Forbrugerombudsmanden og Datatilsynet,” siger Lisa Sandager Ramlow.

Læs også:
“Kritikerne sagde, at vi bare var smarte edb-drenge, der kom ind fra højre, men de havde slet ikke forstået pointen”

Den sociale kommunikationsplatform Yammer, som Microsoft købte for seks milliarder kroner i 2012, er nu på vej ud til alle Office 365-brugere.

Microsoft-chefen Kirk Koenigsbauer skriver i et blogindlæg, at Yammer bliver aktiveret for alle nye og eksisterende Office 365-brugere i de kommende uger og måneder.

“Det giver alle Office 365-kunder mulighed for at opnå den fulde fordel ved Yammer.”

“Det markerer også kulminationen af vores fundamentale indsats – at flytte Yammer til Microsoft-datacentre og at foretage identitets-arbejde med Azure Active Directory – for at bringe Yammer helt ind i Office 365,” skriver han.

Yammer kan bedst beskrives som virksomhedernes svar på de sociale medier og kommunikationsformer, forbrugerne er kommet til at elske i det seneste årti.

I en organisation er Yammer et effektivt værktøj til team-samarbejde og til kommunikation, ligesom Yammer kan bruges til at samarbejde om projekter og filer.

Læs også: Han scorede milliarder på kanonidé: Sådan gik det til

At Microsoft nu lægger Yammer ind under Office 365, betyder at det bliver muligt at tilgå tjenesten direkte fra Office 365, eller at starte en Yammer-samtale fra eksempelvis Sharepoint.

Det forudsætter dog fortsat, at man har licens til Yammer.

Kirk Koenigsbauer forklarer samtidig, hvordan der er yderligere planer om at integrere Yammer endnu mere med Microsoft-produkter som Outlook, Skype, OneDrive og Planner.

Bedre mulighed for danske organsiationer
Samtidig skriver Microsoft, at Yammer nu kan leve op til præcis de samme data-regler som Office 365, hvilket kan åbne for brugen af tjenesten i danske virksomheder og organisationer, der der eksempelvis ikke må lade data flyde uden for EU’s grænser.

Yammers integration i Office 365 kommer til at ske i tre bølger, meddeler Microsoft.

Alle brugere ventes at kunne tilgå Yammer fra Office 365, når tredje bølge, der indledes i april, er gennemført.

Ifølge Microsoft anvendes Yammer i dag af over 200.000 virksomheder på verdensplan.

Læs også:

Skal det være Office 365 eller Googles cloud-mail? Her bruger virksomhederne pengene

Han scorede milliarder på kanonidé: Sådan gik det til

Hvis du har set filmen ‘Fight Club’, kan du måske huske, at filmens nihilistiske gruppe ultimativt arbejder på at nedbryde det internationale finansielle system og nulstille alle mennesker til samme niveau ved at sprænge banker i luften.

I den virkelige verden har hackergruppen Anonymous nu øjnene rettet stift mod børsen i New York og den britiske Bank of England, som ifølge udsagn på sociale medier som Facebook vil blive angrebet på mandag 8. februar klokken 07:00.

Gruppen har samtidig med de konkrete angrebsmål også fabrikeret en oversigt over de vigtigste finansielle institutioner i verden, hvor Danmark Nationalbank også figurerer.

Den danske it-sikkerhedsvirksomhed CSIS Security Group opfordrer i en nyhedsbulletin til agtpågivenhed over for truslen.

“Det er uklart, hvor mange sympatisører det vil lykkedes Anonymous at samle omkring denne operation, men CSIS opfordrer til, at særligt online banker og finansielle institutioner øger beredskabet i tilfælde af, at de udses som mål for denne operation,” lyder det fra sikkerhedsselskabet.

Sikkerhedsselskabet forklarer, at den annoncerede aktion kommer i slipstrømmen på en række DDoS-angreb mod den britiske storbank HSBC.

Den store konspirationsteori
Mandagens aktion er benævnt Operation Ikaros – eller ‘#Opicarus’ på de sociale medier.

Angrebet er således opkaldt efter den græske sagnfigur Ikaros, som fløj for tæt på solen med sine hjemmelavede vinger og derpå styrtede i døden.

Navnet skal ses i lyset af, at hackergruppen anser organisationer som de finansielle institutioner, efterretningstjenester og våbenindustrien som deltagere i en hemmelig koalition.

I koalitionen er det hackergruppen overbevisning, at griskhed er motoren, mens korruption er brændstoffet til at få denne påståede sammensværgelse til at flyve.

“Ligesom Ikaros har disse magter fløjet for tæt på solen, og tiden er inde til at få deres vinger sat i brand og se deres imperium og de systemer, som deres magt bygger på, gå i stå og crashe ned om ørerne på dem,” skriver hackergruppen på Facebook.

“Vi må slå til i hjertet af deres imperium ved igen at smide en skruenøgle i deres maskine. Denne gang står vi overfor et meget større mål: Det globale, finansielle system. Denne gang er målet New Yorks Børs og Bank of England,” fortsætter angrebsudmeldingen.

Vil hverve hackere
Samtidig opfordrer Facebook-gruppen med knap 700 interesserede og 240 deltagere også nye personer til at bakke op om gruppens målsætning.

“Klargør jeres våben og ret dem mod New York Stock Exchange og Bank of England. Dette er operationen over dem alle. Uskyldige mennesker vil måske miste noget fra aktionen, men magterne mister langt mere. Kom med skytset, brødre,” runder Facebook-gruppen sin angrebsopfordring af.

Udover New Yorks børs og Bank of England melder sikkerhedsselskabet CSIS Security Group om, at også storbanker som Bank of America, Chase, JPMorgan, HSBC, og Wells Fargo er udset som mål i forskellige former for angreb.

Læs også:
Sikkerhedsbranchen svigter kunderne: Her er de trusler, du skal være klar til i 2016

Hostingfirma IT Relation fra Herning forbereder sig på opkøb i hostingbranchen, der i øjeblikket er præget af en konsolideringstendens. 

“Jeg tror, vi kan blive førerhunden i den aktuelle konsolideringsbølge, som vi ser i branchen. Opkøb er ikke vores primære fokus, men vi er klar, hvis der opstår de rigtige muligheder med de rigtige synergier. Jeg forestiller mig, at der kan være interessante opkøbsemner i laget af virksomheder under os,” siger Stig Bundgaard, salgsdirektør i IT Relation, til Computerworld.

Branche med høj vækst
Den danske hostingbranche er i øjeblikket inde i periode med stor vækst.

En rapport fra konsulentfirmaet Capitalmind, der har analyseret økonomien i 31 danske hosting-udbydere, viste for nylig, at virksomhederne i gennemsnit præsterede en vækst i indtjeningen på ni procent i perioden fra 2012 til 2014, mens de 15 bedste virksomheder havde en vækst i indtjeningen på omkring 25 procent.

Capitalmind konkluderede i den forbindelse, at det øger muligheden for flere opkøb og fusioner i hostingbranchen.

Ifølge Stig Bundgaard er konsolideringen i branchenn drevet af et ønske om stordriftsfordele.

“Det er en meget fragmenteret branche med 500 hostere, hvor der er enorm forskel på de største og de mindste. Derfor er der naturligvis mange, der vurderer, at det kan være interessant at konsolidere sig,” siger han.

Går ikke i salgstanker
Stig Bundgaard vurderer dog ikke, at IT Relation står på nippet til at blive solgt til en af de store spillere på markedet.

IT Relation ligner dog ellers en virksomhed, der kan være en lækkerbisken for markedets største spillere. 

I det seneste regnskabsår rundede virksomheden en omsætning på 100 millioner kroner og i indeværende regnskab forventer IT Relation en vækst på 30 procent.

Det er en del af forklaringen på, at IT Relation står over for en udvidelse af medarbejderstaben, som lige nu er på knap 100 personer.

I sidste måned ansatte virksomheden 16 nye medarbejdere, og i øjeblikket har IT Relation 11 ubesatte stillinger.

Klar til at ansætte
En stor del af dem skal ansættes i kundeservice- og support-funktioner, som i dag beskæftiger knap 70 procent af virksomhedens ansatte, der sidder klar ved telefonerne i døgndrift.

“Vi er et 24/7-hus, hvor der er enorm meget fokus på brugerne og brugertilfredsheden. Vi har 35.000 slutbrugere på globalt plan, der skal supporteres. Og en stor del af det foregår ved, at de rent fysisk sidder og tager telefonen,” siger han.

Udover kundeservicefolk søger IT Relation også driftsfolk, konsulenter og nogle enkelte .Net-udviklere.

Læs også: 
Ny rapport: Danske hosting-firmaer i vild vækst – opkøbsbølge kan være på vej 

Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

Microsoft er ved at købe selskabet bag den udbredte tastatur-app SwiftKey, som anvendes i hundredevis af millioner af Android-telefoner og iPhones verden over.

Ifølge Financial Times betaler Microsoft en kvart milliard dollar – omkring 1,7 milliarder kroner – for britiske SwiftKey.

Selskabet er især interesseret i SwiftKey på grund af tastatur-selskabets kompetencer inden for kunstig intelligens.

SwiftKey har nemlig i flere år arbejdet på at forbedre løsningens evner til at forudsige, hvad brugerne egentlig er ved at indtaste.

Her kan SwiftKey med ret stor sandsynlighed forudsige det næste ord i en sætning baseret på den enkelte brugers skrivestil, historik og så videre.

Systemet er ‘selv-lærende,’ har SwiftKey tidligere meddelt. Det betyder, at det bliver bedre og bedre i takt med, at det lærer den enkelte bruger at kende.

Kan lære af brugerens vaner
Systemet er således i stand til at lære de slangord, kæle/øge-navne og emojis, som den enkelte bruger anvender mest.

Indtil videre er løsningen udviklet til 100 forskellige sprog – inklusive forskellige indiske dialekter, walisisk og en række kinesiske dialekter.

Det er teknologier, som Microsoft kan se passer ind i den overordnede strategi, der blandt andet går i retning mod automatiserede og sammenhængende systemer, der selv skal kunne udregne handlinger.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Nu kommer de intelligente it-systemer, hvor alting smelter sammen

Samtidig er SwiftKey en genvej ind mod flere hundrede millioner mobil-brugere for Microsoft, der længe uden held har kæmpet for et gennembrud på mobil-scenen, som i dag domineres næsten totalt af Android og iPhone.

SwiftKey er installeret på omkring 300 millioner smartphones verden over og er blandt andet installeret som default på mange smartphones fra Samsung og BlackBerry.

Microsoft har tidligere på samme måde opkøbt andre teknologier, som er udbredte blandt Android- og iPhone-brugere.

Selskabet har således købt både mail-app’en Acompli, to-do app’en Wunderlist og kalender-app’en Sunrise i den senere tid.

Læs også:

Ny Microsoft-teknologi kan automatisk komme med forslag til forbedring af salg

Et skridt nærmere kunstig intelligens: Alle får nu adgang til Googles motor til kunstig intelligens

Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Lars Ole Dybdal er ny it-direktør i Rigspolitiet.

Lars Ole Dybdal er navnet på den nye it-direktør Rigspolitiet.

Han kommer fra en stilling som it-direktør i Region Midtjylland.

Det meddeler både regionen og Rigspolitiet.

“Lars Ole Dybdal tiltræder som it-direktør for Rigspolitiet den 1. marts 2016,” skriver Rigspolitiet.

Lars Ole Dybdal, der er årgang 1973, begyndte ifølge Rigspolitiet, sin karriere i TDC i 1999, hvor han blandt andet var underdirektør for Business Transformation, før han kom til Region Midtjylland.

Lars Ole Dybdal afløser nu John Vestergaard, der har været konstitueret it-direktør for Rigspolitiets it-afdeling siden juni 2015.

Kritik af Rigspolitiet it-indsats
Det bliver ikke verdens nemmeste CIO-stilling, Lars Ole Dybdal nu overtager. 

Rigspolitiet har flere gange i de senere år fået kritik for indsatsen på it-området.

Datatilsynet var eksempelvis i forbindelse med den store afgørelse om CSC-hackersagen ude med hård kritik af Rigspolitiet, og Rigsrevisionen har også uddelt tørre tæsk til Rigspolitiets for ringe it-sikkerhed. Læs mere om det her.

Der har også tidligere været en del kritik af, at dansk politi generelt er plaget af ekstremt dårlige, ustabile og langsommelige it-systemer. Læs mere om det her.

På det seneste har der været fokus på, at Rigspolitiet i 19 år har set stort på loven og fornyet millionkontrakter med CSC udenom de lovpligtige udbud. Det kan du læse om her.

“De får en dygtig leder”
Lars Ole Dybdal har kun nået at være it-direktør i Region Midtjylland i knap knap to år.

Alligevel får han pæne ord med på vejen mod den nye topstilling: 

“Man kan vælge at være ærgerlig over, at Lars Ole Dybdal forlader Region Midtjylland. Men jeg vil nu meget hellere ønske Rigspolitiet tillykke med, at de får sig en rigtig dygtig leder, som vi forinden nåede at have stor glæde af,” udtaler koncerndirektør Ole Thomsen fra Region Midtjylland.

Regionen fremhæver blandt andet stabil drift af vitale patientinformationssystemer, en ny serviceportal for alle regionens ansatte, struktureret udnyttelse af business intelligence og en ny fælles regional it-platform, som de mål, Region Midtjyllands IT har nået, mens Lars Ole Dybdal har været it-direktør.

“Kontorchef Nikolaj Kolte er per 1. marts 2016 konstitueret it-direktør. Stillingen som it-direktør bliver slået op inden længe,” lyder det videre fra Region Midtjylland.

Læs også:

Det store CSC-hack: Datatilsynet klar med hård kritik af Rigspolitiet

Rigspolitiet erkender brøler: Her fejlede politiet ved det store CSC-hack

Hård kritik fra Rigsrevisionen: It-sikkerheden sejler hos Rigspolitiet

Lars Ole Dybdal er ny it-direktør i Rigspolitiet.

Lars Ole Dybdal er navnet på den nye it-direktør Rigspolitiet.

Han kommer fra en stilling som it-direktør i Region Midtjylland.

Det meddeler både regionen og Rigspolitiet.

“Lars Ole Dybdal tiltræder som it-direktør for Rigspolitiet den 1. marts 2016,” skriver Rigspolitiet.

Lars Ole Dybdal, der er årgang 1973, begyndte ifølge Rigspolitiet, sin karriere i TDC i 1999, hvor han blandt andet var underdirektør for Business Transformation, før han kom til Region Midtjylland.

Lars Ole Dybdal afløser nu John Vestergaard, der har været konstitueret it-direktør for Rigspolitiets it-afdeling siden juni 2015.

Kritik af Rigspolitiet it-indsats
Det bliver ikke verdens nemmeste CIO-stilling, Lars Ole Dybdal nu overtager. 

Rigspolitiet har flere gange i de senere år fået kritik for indsatsen på it-området.

Datatilsynet var eksempelvis i forbindelse med den store afgørelse om CSC-hackersagen ude med hård kritik af Rigspolitiet, og Rigsrevisionen har også uddelt tørre tæsk til Rigspolitiets for ringe it-sikkerhed. Læs mere om det her.

Der har også tidligere været en del kritik af, at dansk politi generelt er plaget af ekstremt dårlige, ustabile og langsommelige it-systemer. Læs mere om det her.

På det seneste har der været fokus på, at Rigspolitiet i 19 år har set stort på loven og fornyet millionkontrakter med CSC udenom de lovpligtige udbud. Det kan du læse om her.

“De får en dygtig leder”
Lars Ole Dybdal har kun nået at være it-direktør i Region Midtjylland i knap knap to år.

Alligevel får han pæne ord med på vejen mod den nye topstilling: 

“Man kan vælge at være ærgerlig over, at Lars Ole Dybdal forlader Region Midtjylland. Men jeg vil nu meget hellere ønske Rigspolitiet tillykke med, at de får sig en rigtig dygtig leder, som vi forinden nåede at have stor glæde af,” udtaler koncerndirektør Ole Thomsen fra Region Midtjylland.

Regionen fremhæver blandt andet stabil drift af vitale patientinformationssystemer, en ny serviceportal for alle regionens ansatte, struktureret udnyttelse af business intelligence og en ny fælles regional it-platform, som de mål, Region Midtjyllands IT har nået, mens Lars Ole Dybdal har været it-direktør.

“Kontorchef Nikolaj Kolte er per 1. marts 2016 konstitueret it-direktør. Stillingen som it-direktør bliver slået op inden længe,” lyder det videre fra Region Midtjylland.

Læs også:

Det store CSC-hack: Datatilsynet klar med hård kritik af Rigspolitiet

Rigspolitiet erkender brøler: Her fejlede politiet ved det store CSC-hack

Hård kritik fra Rigsrevisionen: It-sikkerheden sejler hos Rigspolitiet

Efter sammenbruddet af dataudvekslingsaftalen mellem EU og USA, kendt som Safe Harbor-aftalen, i efteråret har de to kontinenter arbejdet intenst for at få strikket en ny aftale om dataudveksling sammen.

Læs også: EU og USA knokler på højtryk om ny dataaftale efter kvælningen af Safe Harbor

Nu melder EU’s vicepræsident for det indre marked, Andrus Ansip, at rammeværket til en ny dataudvekslingsaftale er faldet på plads.

Rammeaftalen er et skelet for den egentlige og endelige aftale, som ifølge EU og USA vil sikre befolkningernes privatdata mod snushaner på den anden side af Atlanterhavet.

“Vores virksomheder, især de mindste, har den retssikkerhed, som de har brug for i udviklingen af deres aktiviteter på tværs af Atlanten. Vi har en pligt til at kontrollere udviklingen, og vi vil nøje overvåge den nye ordning for at sikre, at den leverer de ønskede resultater,” udtaler Andrus Ansip i en pressemeddelelse ovenpå aftalen.

Han understreger samtidig, at den endelige aftale om dataudvekslingen skal implementeres så hurtigt som muligt, hvilket formentlig vil sige inden for nogle uger.

Det indeholder aftalen
Den gamle Safe Harbor-aftale brød sammen i starten af oktober, efter EU-domstolen underkendte den, fordi den var til skade for europæiske borgeres privatliv, når deres data blev sendt til USA.

For i USA kunne disse data fra tjenester som Facebook og Google muligvis havne i hænderne på blandt andre den data-sultne efterretningstjeneste NSA.

Det kan du læse mere om her: Cloud-selskaber er på gyngende grund efter kontroversiel datadom fra EU

Hele overvågningsdelen er omdrejningspunktet i den nye aftale, da amerikanske cloud-virksomheder med data i Europa skal fremvise dokumentation for, hvordan de europæiske persondata bliver processeret i forhold til borgernes ret til privatliv.

Samtidig har USA i en skriftelig erklæring – i øvrigt for første gang nogensinde – garanteret, at europæiske data ikke bliver masseovervåget på må og få.

Hvis europæiske data skal tilses af offentlige myndigheder i USA, vil det ske i særtilfælde med klare begrænsninger og tilsynsmekanismer, lyder det i udmeldingen fra EU. 

Reviderer aftalen årligt
En gang årligt vil EU-Kommissionen og det amerikanske Handelsministerium med hjælp fra eksempelvis europæiske databeskyttelsesmyndigheder evaluere, om disse sikkerhedsforanstaltninger nu også virker efter hensigten.

Samtidig kan borgere på begge sider af Atlanterhavet klage, hvis de mener, at deres data er blevet misbrugt under den nye ordning.

“Selskaber har deadlines til at svare på klagerne,” lyder det i pressemeddelelsen fra EU.

Her fremgår det også, at der i USA oprettes en stilling som data-ombudsmand, der skal håndtere eventuelle klager over efterretningstjenesternes måske lidt for lange datasnabler.

Læs også: Microsoft vil bygge NSA-sikre datacentre i Europa: Kunderne betaler

Fra europæisk side vil EU’s næstformand Andrus Ansip sammen med EU’s kommissær for retlige anliggende, Věra Jourová, nu udarbejde et udkast til den egentlige aftale.

Samtidig vil USA gøre klar til implementeringen af den kommende aftale ved at pudse sine overvågningsmekanismer (eller mangel på samme) af og få oprettet positionen som dataudvekslingsombudsmand.

Sender hilsen til Folketinget
I den danske it-brancheforening IT-Branchen er der glæde over den nye aftale, der skal sikre europæiske borgeres persondata, når de benytter amerikanske cloudtjenester hos blandt andre Google, Facebook og Microsoft.

“Håndtering af persondata på tværs af grænser er hverdag for rigtigt mange virksomheder, og derfor er det godt, at der kommer en pragmatisk løsning på området,” lyder det fra Christian Wernberg-Tougaard, formand for IT-Branchen it-sikkerhedsudvalg, i en pressemeddelelse ovenpå EU-udmeldingen.

Blandt andet hæfter han sig ved, at der ved de årlige revidereringer af effekten af mindre overvågninger er indbygget en kontrol til sikring af borgernes privatliv.

“Vi er glade for, at både EU og USA arbejder for mindre masseovervågning, da beskyttelse af privatlivet er vigtig,” forklarer Christian Wernberg-Tougaard i pressemeddelelsen fra IT-Branchen .

Han sender i samme åndedrag en hilsen til de danske politikere:

“Samtidig undrer vi os over, at den danske regering med den nye sessionslogning arbejder for mere masseovervågning og dårligere privatlivsbeskyttelse. Det er jo stik imod den generelle retning,” runder Christian Wernberg-Tougaard af.

Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Læs også:
EU-domstolen forbyder europæiske dataoverførsler til USA

Efter sammenbruddet af dataudvekslingsaftalen mellem EU og USA, kendt som Safe Harbor-aftalen, i efteråret har de to kontinenter arbejdet intenst for at få strikket en ny aftale om dataudveksling sammen.

Læs også: EU og USA knokler på højtryk om ny dataaftale efter kvælningen af Safe Harbor

Nu melder EU’s vicepræsident for det indre marked, Andrus Ansip, at rammeværket til en ny dataudvekslingsaftale er faldet på plads.

Rammeaftalen er et skelet for den egentlige og endelige aftale, som ifølge EU og USA vil sikre befolkningernes privatdata mod snushaner på den anden side af Atlanterhavet.

“Vores virksomheder, især de mindste, har den retssikkerhed, som de har brug for i udviklingen af deres aktiviteter på tværs af Atlanten. Vi har en pligt til at kontrollere udviklingen, og vi vil nøje overvåge den nye ordning for at sikre, at den leverer de ønskede resultater,” udtaler Andrus Ansip i en pressemeddelelse ovenpå aftalen.

Han understreger samtidig, at den endelige aftale om dataudvekslingen skal implementeres så hurtigt som muligt, hvilket formentlig vil sige inden for nogle uger.

Det indeholder aftalen
Den gamle Safe Harbor-aftale brød sammen i starten af oktober, efter EU-domstolen underkendte den, fordi den var til skade for europæiske borgeres privatliv, når deres data blev sendt til USA.

For i USA kunne disse data fra tjenester som Facebook og Google muligvis havne i hænderne på blandt andre den data-sultne efterretningstjeneste NSA.

Det kan du læse mere om her: Cloud-selskaber er på gyngende grund efter kontroversiel datadom fra EU

Hele overvågningsdelen er omdrejningspunktet i den nye aftale, da amerikanske cloud-virksomheder med data i Europa skal fremvise dokumentation for, hvordan de europæiske persondata bliver processeret i forhold til borgernes ret til privatliv.

Samtidig har USA i en skriftelig erklæring – i øvrigt for første gang nogensinde – garanteret, at europæiske data ikke bliver masseovervåget på må og få.

Hvis europæiske data skal tilses af offentlige myndigheder i USA, vil det ske i særtilfælde med klare begrænsninger og tilsynsmekanismer, lyder det i udmeldingen fra EU. 

Reviderer aftalen årligt
En gang årligt vil EU-Kommissionen og det amerikanske Handelsministerium med hjælp fra eksempelvis europæiske databeskyttelsesmyndigheder evaluere, om disse sikkerhedsforanstaltninger nu også virker efter hensigten.

Samtidig kan borgere på begge sider af Atlanterhavet klage, hvis de mener, at deres data er blevet misbrugt under den nye ordning.

“Selskaber har deadlines til at svare på klagerne,” lyder det i pressemeddelelsen fra EU.

Her fremgår det også, at der i USA oprettes en stilling som data-ombudsmand, der skal håndtere eventuelle klager over efterretningstjenesternes måske lidt for lange datasnabler.

Læs også: Microsoft vil bygge NSA-sikre datacentre i Europa: Kunderne betaler

Fra europæisk side vil EU’s næstformand Andrus Ansip sammen med EU’s kommissær for retlige anliggende, Věra Jourová, nu udarbejde et udkast til den egentlige aftale.

Samtidig vil USA gøre klar til implementeringen af den kommende aftale ved at pudse sine overvågningsmekanismer (eller mangel på samme) af og få oprettet positionen som dataudvekslingsombudsmand.

Sender hilsen til Folketinget
I den danske it-brancheforening IT-Branchen er der glæde over den nye aftale, der skal sikre europæiske borgeres persondata, når de benytter amerikanske cloudtjenester hos blandt andre Google, Facebook og Microsoft.

“Håndtering af persondata på tværs af grænser er hverdag for rigtigt mange virksomheder, og derfor er det godt, at der kommer en pragmatisk løsning på området,” lyder det fra Christian Wernberg-Tougaard, formand for IT-Branchen it-sikkerhedsudvalg, i en pressemeddelelse ovenpå EU-udmeldingen.

Blandt andet hæfter han sig ved, at der ved de årlige revidereringer af effekten af mindre overvågninger er indbygget en kontrol til sikring af borgernes privatliv.

“Vi er glade for, at både EU og USA arbejder for mindre masseovervågning, da beskyttelse af privatlivet er vigtig,” forklarer Christian Wernberg-Tougaard i pressemeddelelsen fra IT-Branchen .

Han sender i samme åndedrag en hilsen til de danske politikere:

“Samtidig undrer vi os over, at den danske regering med den nye sessionslogning arbejder for mere masseovervågning og dårligere privatlivsbeskyttelse. Det er jo stik imod den generelle retning,” runder Christian Wernberg-Tougaard af.

Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Læs også:
EU-domstolen forbyder europæiske dataoverførsler til USA