ComputerViews: Apple kan meget vel være på trapperne med en ny iPhone, der bliver den mindste smartphone fra selskabet siden iPhone 4s.

Ifølge Apple-sitet 9to5Mac vil Apple løfte sløret for den nye iPhone med en skærm på blot 4″ allerede til marts.

Den kommer ifølge sitets oplysninger til at hedde iPhone 5se.

Navnet giver mindelser om selskabets forsøg med en discount-udgave af iPhonen, nemlig iPhone 5c, som selskabet lancerede i efteråret 2013 som en lidt forvirrende farverig fremmed and i den ellers ret homogene stribe af iPhones, som har set dagens lys siden 2007.

5c’eren var trods plastic-beklædningen, den skrabede indmad og Apples forsøg på at brande den som billig stadig blandt de dyreste smartphones herhjemme.

Det kan du læse mere om her: Den ‘billige’ iPhone er en af Danmarks dyreste telefoner

Hvorfor en telefon med lille skærm?
Smartphone-markedet har i årevis bevæget sig støt over mod større og større skærme.

Det er sket i takt med, at både internettets tilbud og telefonernes kapacitet er vokset i en grad, der har fået mange smartphone-producenter til at betragte smartphonen som brugernes hovedkanal til internettet og nærmeste omegn.

Det er imidlertid langt fra alle brugere, der er interesseret i at deltage i dette våbenkapløb.

Faktisk røbede Apples topchef, Tim Cook, fornylig, at 60 procent af verdens iPhone-brugere endnu ikke har opgraderet til iPhone 6 og iPhone 6s med de store skærme.

Det kan der være så mange grunde til: Prisen er uden tvivl en af dem, da en iPhone 6s med blot 16 GB lagerplads uden herhjemme koster 5.800 kroner, mens topmodellem med 128 GB lagerplads koster 8.500 kroner.

En af grundene kan efter Apples opfattelse desuden meget vel være, at mange brugere ikke vil have en smartphone med en stor skærm.

For disse brugere er der for tiden begrænsede valgmuligheder: De kan købe en iPhone 4 eller 4s eller en 5s, som efterhånden er pænt bedagede med ældre processorer, ingen mulighed for at køre de nyeste af Apples frembringelser som eksempelvis Apple Pay samt begrænsede med lagermuligheder i en verden, hvor datamængderne vokser kraftigt.

Apple har efter alt at dømme vurderet, at tiden nu er inde for en opgradering for mange af disse brugere, som altså inden længe skal på jagt efter en ny smartphone.

Masser af hestekræfter
Ifølge 9to5Mac vil Apple udstyre den nye iPhone 5se med en hurtig A9-processor, 64 gb lagerplads og NFC-chip.

Prisen kender vi ikke noget til, men det forekommer helt usandsynligt, hvis Apple prissætter den nye iPhone lavt.

Selskabet har hidtil haft forrygende succes med at prissætte sig højt i spektret: Selskabet solgte 200 millioner iPhones i fjor, selv om sællerterne iPhone 6 og 6+ koster det hvide ud ad øjnene.

Med en ny telefon på fire tommer vil Apple udfylde et hul i sin egen produkt-vifte for brugere uden behov for en kæmpeskærm. Og det giver god mening for Apple.

Er der behov for en splinterny, opgraderet iPhone på fire tommer? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Prøvekørt: Vi har testet den flotte – og store – iPad Pro

Så kom priserne på iPhone 6S: Bliver den dyreste smartphone i butikkerne

For nyligt blev jeg spurgt om, hvorfor Computerworld skriver om Uber?

Det er ret enkelt: Teknologi har længe været meget andet end hard- og software. I stedet er det også ideer, koncepter, forretning, personer og forretningsmodeller – for bare at nævne et par elementer.

Den store udbredelse af teknologi betyder også, at samfund og virksomheder forandres – og forandres hurtigere end før.

Jan Damsgaard, institutleder og professor på CBS beskriver situationen sådan, at “gryden nu er i kog”.

Derfor skriver vi om Uber, AirBnb, GoMore og alle de andre eksponenter for nye teknologibaserede måder at gøre tingene på.

Firmaer, som ikke alene har brugermæssig succes, men som også nyder stor opbakning alene på grund af det faktum, at de ryster op i traditionelle markeder, regler og systemer.

Den analoge hr. Schwann
De banebrydende firmaer bliver set som en teknologibaseret Mads Skjern, som udkonkurrerer hr. Schwann fra det analoge Damernes Magasin.

Den slags ægte konkurrence og innovation, som vi nyder så godt af, når biler, flybilletter og it-hardware i dag koster en brøkdel af prisen for 20 eller 30 år siden.

Udfordringen er, at den såkaldte deleøkonomi er en forretningsmodel, ikke en samfundsmodel.

I en ideel verden betyder den aktuelle teknologiudvikling, at arbejdskraft, information og penge flytter sig billigt og øjeblikkeligt rundt i samfundet.

I yderste konsekvens en nation af virtuelle daglejere.

Den vilde kapitalisme oplevede man også i 1800-tallet.

Derfor har vi i dag love som holder producenter ansvarlige for deres produkter, børn ude af fabrikkerne, arbejdstiden under 50 timer og lønnen oppe på et niveau, hvor familier kan gå mætte i seng uden at skulle have to eller flere job.

En del af de strukturer blev indført, fordi velfærdssamfundets arkitekter indså, at en velstående befolkning er nødvendig for, at de produkter, som de evigt snurrende fabrikker producerede, også kan sælges.

Det er derfor, vi ikke kan basere et samfunds vækst udelukkende på at køre hinanden rundt i Uber-biler eller leje værelser ud til naboen via AirBnB.

Naivt ikke at tro på store firmaers evne til omstilling
Vi skal lære nye måder at organisere forretningsmodeller på eller udfordre fastlåste strukturer, hvis væksten skal fastholdes.

I den forbindelse er det nemt at pege fingre af sure taxachauffører, der bekæmper Uber.

Mens taxabranchen kan minde om et middelalderligt laugssystem, skal skylden lægges for fødderne af de politikere, der har organiseret det sådan, og som nøler med at finde en løsning, der sikrer lige konkurrence.

Samtidig er det værd at huske, at mens nye teknologibaserede aktører ofte løber med overskrifterne, er vækstpotentialet blandt de eksisterende virksomheder mindst lige så stort.

Virksomheder som med de rette digitale værktøjer og modeller kan sætte væksten fri ved at udnytte deres eksisterende evner inden for markedsføring, effektiv produktion og salg.

Se også Computerworlds interview med professor Jan Damsgaard om den digitale omstilling i videoen herunder.

Googles soldrevne drone, Titan, med et vingespand på op til 50 meter, skal fra luften distribuere lynhurtigt internet.

Google er i fuld gang med at teste det, som selskabet mener kan blive den vilde afløser for 4G-internet.

Med opsendelsen af flere særlige, sol-drevne droner og anvendelsen af en ny teknologi, håber selskabet at kunne levere trådløse data-overførsler, der er helt op til 40 gange hurtigere end det nuværende 4G.

Det trådløse internet skal leveres via sol-drevne droner, som Google for tiden i al hemmelighed tester på en afsides beliggende flyveplads i den amerikanske delstat New Mexico, skriver avisen The Guardian.

Eksperimenterne pågår på det sted, som den britiske rigmand Richard Branson har bygget som hjemsted for hans Virgin Galactic-rumrejse-projekt.

Ifølge avisen har Google således siden sommer opsendt adskillige droner i det såkaldte Project SkyBender, der hører under selskabets mytiske udviklingsafdeling, som du kan læse mere om her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Flere prototyper
Google har her bygget en hel stribe prototyper af den transceiver, som skal sende de lynhurtige data-signaler.

Ifølge avisens oplysninger arbejder Google på at udvikle radio-transmissioner med højfrekvente såkaldte millimetre-wave-teknologi, der vil kunne overføre flere gigabit data hvert sekund, hvilket er 40 gange mere end 4G.

Man regner normat med, at millimeter-bølger opererer i frekvensområdet fra 30 til 500 GHz, men i Project Skybender opererer Google med frekvenser helt ned til 28 GHz.

Problemet med millimeter-bølgerne er, at de har relativt lille rækkevide.

På 28 GHz er rækkeviden således kun omkring 10 procent af rækkeviden for et 4G-signal, og derfor eksperimenterer Google med at fokusere signalet ret kraftigt, hvilket ifølge The Guardian er en meget vanskelig og energikrævende øvelse.

Centaur og Titan
Google tester SkyBender-systemet med to forskellige flyvemaskiner, nemlig det semi-automatiske Centuar-fly samt de fuldautomatiske og soldrevne Titan-droner, der har et vingespand på helt op til 50 meter.

Ifølge The Guardian hører Project SkyBender under Googles såkaldte Access-team, der også arbejder på ballon-projektet Project Loon.

Det kan du læse mere om her: Google på trapperne med Project Loon: Tusindvis af balloner snart klar til opsending

Du kan læse The Guardians beskrivelse af SkyBender her.

Mere end halvdelen af staten, kommunerne og regioners it-systemer til dokumenthåndtering er så gamle, at de skal sendes i udbud indenfor det næste års tid.

Det fremgår af en rapport fra rådgivningsfirmaet Devoteam, som har analyseret det offentlige markedet for ESDH-systemer (elektronisk sags- og dokumenthåndtering).

“Over 60 procent af de offentlige myndigheder har haft deres nuværende ESDH-løsning i over fem år. Det betyder, at selvom flere måske har foretaget opgraderinger undervejs, så står de ifølge udbudsreglerne over for en genanskaffelse i de kommende år,” siger partner i Devoteam, Per Eeg.

Han anslår, at det offentliges samlede investeringer i ESDH-systemer over de næste et til to år løber op i et sted mellem 100 og 200 millioner kroner.

Han forventer derfor et intenst kapløb mellem en stribe it-leverandører, som gerne vil have deres andel af de lukrative kontrakter, som snart sendes i udbud.

“Den samlede pris for hele det kommunale og statslige område kan komme op på et par hundrede millioner kroner. Og rigtig mange af de penge kan blive flyttet rundt mellem leverandørerne indenfor det næste et til to år. Så hvis jeg var en dygtig ESDH-leverandør ville jeg sætte alle sejl til for at vinde ordrerne på udvikling, drift og vedligeholdelse af de her systemer,” siger Per Eeg.

Han nævner det kommunale indkøbsfællesskab SBSYS som en af de offentlige kunder, der står foran at skulle sende større ESDH-systemer i udbud. Desuden er en række store kommuner og statslige institutioner på vej med udbud på området.

Her er kandidaterne til de store ordrer
Ifølge rapporten fra Devoteam må it-leverandørerne dog samtidig belave sig på at blive mødt af krav om mobilitet, så de kommende ESDH-løsninger skal kunne afvikles på tværs af platforme, ligesom de offentlige ordregivere forventer stærkere integration til deres øvrige it-systemer.

“Populært sagt skal leverandøren kunne levere det, hvis de vil gøre sig gældende,” siger Per Eeg.

Udbud af offentlige ESDH-systemer har tidligere bragt sindene i kog. Blandt andet blev den fælleskommunale SBSYS-gruppe i 2012 indklaget for konkurrencemyndighederne.

I dag er firmaer som KMD, Formpipe og Fujitsu blandt nogle af de største leverandører på det offentlige ESDH-marked.

Men også et firma som Netcompany, der i fjor vandt Kombits udbud af kommunernes grundlæggende sagsbehandlingssystem (SAPA), vil formentlig lægge sig i alvorligt i selen for at levere ESDH-løsninger til de kommunale kunder.

Per Eeg nævner desuden firmaer som Cbrain og Software Innovation som kandidater, der vil forsøge at vinde ordrer på ESDH-markedet. De to firmaer konkurrerer i forvejen hårdt om især statslige kunder.

Læs også:

KMD køber ScanJour

Omstridt ESDH-klub meldt til konkurrencestyrelsen

Det bliver ekstremt dyrt og ekstremt ineffektivt, hvis regeringen får gennemført sine planer om at genindføre den omstridte sessionslogning, der ellers blev afskaffet i 2014.

Det er meldingen fra de danske erhvervsorganisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Bliver logningen genindført, betyder det, at teleselskaberne skal logge al trafik på internettet. 

Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Det skyldes, at myndighederne ønsker et supplement til den traditionelle overvågning af telefonsamtaler og sms-samtaler, der i dag er ved at blive afløst af nye kommunikationsformer. 

Eksempelvis har antallet af afsendte sms-beskeder været støt faldende gennem de seneste år, hvor sms-beskeder i stedet er blevet afløst af iMessages og diverse chat-apps som Facebook Messenger, WhatsApp og Snapchat.

Det kan du læse mere om her: Sms’en i frit fald: Danskerne gider den ikke mere.

Regning på tre-cifret millionbeløb
Både Dansk Industri og Dansk Erhverv anslår, at udgifterne til den nye logning vil løbe op i flere hundrede millioner kroner.

“Erfaringen med sessionslogning er, at politiet ikke kan bruge de indsamlede data til ret meget. Det er et grundprincip inden for alle typer regulering, at der skal være en sammenhæng mellem de tiltag du laver, og det du forventer at opnå. Hvis der ikke er sådan en sammenhæng, så bør vi bruge andre redskaber” siger Adam Lebech, der er branchedirektør for DI Digital.

Men denne type indgreb vil typisk blive anvendt i sager, hvor det drejer sig om ganske alvorlig kriminalitet. Er det i den her slags sager ikke bedre at have et redskab med en lille effekt fremfor slet intet redskab?

“Det er vores holdning, at der bør være en stor og målbar effekt, før man foretager et så omfattende indgreb, og vi mangler dokumentation for, at der i det hele taget findes en sådan effekt. Jeg kan drage en parallel og sige, at vi heller ikke har valgt valgt at nedsætte fartgrænsen til 30 km/t på motorvejen, selvom det formentligt også kan øge trafiksikkerheden,” siger han.

Politiet bør styrke teknisk stab i stedet for
Dansk Industri forslår derfor, at myndighederne kigger på andre muligheder for at styrke politiets efterforskning.

Ifølge Adam Lebech kunne det eksempelvis gøres ved at styrke den tekniske stab hos politiet.

Dansk Erhverv: Logning rammer skævt
Samme argumenter lyder der fra interesseorganisation Dansk Erhverv.

Her påpeger Janus Sandgaard, chef for it- og digitalisering hos Dansk Erhverv, at ressourcerne i høj grad vil blive brugt på at logge helt almindelige danskeres internettrafik.

“Kernen i forslaget er systematisk registrering af alle borgere og virksomheders færden på nettet. Ikke stikprøver, ikke overvågning af mistænkte, men en systematisk registrering af al dansk internetaktivitet. Problemet er, at alle kriminelle med bare en lille smule teknisk indsigt vil være i stand skjule deres færden på nettet. Derfor mener jeg, at den efterforskningsmæssige værdi er ret uklart,” siger han.

Men når vi ved, at danskerne i stigende grad flytter deres kommunikation væk fra de traditionelle kanaler og over på internetbaseret kommunikation er det så ikke bedre med en løsning, der måske er halvdårlig end slet ingen løsning? 

“Det er let at forstå politiets frustrationer. Vi kommunikerer helt anderledes i dag end i tv-serien ‘The Wire’ fra 2002, hvor mønttelefoner og personsøgere gav politiet gevinst. Jeg frygter, vi står med et et initiativ, der er “hel-skidt” og ikke bare “halvdårlig.” For som jeg ser det, er der en helt masse almindelige mennesker, der bliver masseovervåget samtidig med, at ‘the bad guys’ slipper.” 

Men vil det så også sige, at I vil se positivt på forslaget, hvis det kan påvises, at det har en stor positiv effekt for efterforskningen?

“Vi lytter selvfølgelig til myndighedernes argumenter for, hvordan der bedst kan dæmmes op for terror. Og vi skal huske at det er sådan pakken bliver solgt. Det handler jo ikke om at fange ham der sælger en stjålet cykel på Den Blå Avis.”

Men i sidste ende, så handler jeres modstand vel bare om, at det her er enormt dyrt for jeres medlemmer?

“Det er jo ikke bare dyrt for vores medlemmer. Det bliver dyrt for alle internetbrugere. Men det er ingen hemmelighed, at økonomien er en væsentlig faktor. Vi står med en regering, der siger, at den ønsker et byrdestop for erhvervslivet, og bagefter udskriver en regning på et par hundrede millioner kroner til en meget konkurrencepræget branche,” siger han.

Læs også:
Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

Ekspert om sessionslogning: Forskellen på Google og Søren Pind er, at du kan beskytte dig mod Google

Vil du logges og bekæmpe kriminalitet – eller vejer privatlivets fred højest?

Esben Kolind Laustrup skifter chefkasketten hos TDC Hosting ud med et direktørjob i medieverdenen.

Den øverste chef for TDC Hosting, Esben Kolind Laustrup, har efter mere end 10 års karriere hos telegiganten valgt at sige farvel og tak.

Han skifter til et job som bladdirektør på Morgenavisen Jyllands-Posten.

Jobskiftet kommer kun få dage efter, at TDC har fremlagt en ny treårig strategi.

Det betyder blandt andet, at selskabet efter ni måneders tænkepause nu dropper tidligere udmeldte planer om at skille sig af med TDC Hosting, som med en samlet omsætning på omkring den halve milliard kroner beskæftiger cirka 300 medarbejdere herhjemme.

Den nye strategi betyder blandt andet, at TDC tager endnu et skridt væk fra den klassiske telefoni-forretning, og i højre grad skal satse på at levere netforbindelser, it-infrastruktur og services.

På privatmarkedet skifter TDC samtidig navn til YouSee.

Også det er et stærkt signal om, at man nu satser på at levere it-baserede services – netforbindelser og tv-pakker ved siden af den traditionelle tele-forretning.

Læs også:
Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Esben Kolind Laustrup siger, at hans jobskifte træder i kraft, så snart hans afløser er fundet. TDC vil i første omgang søge at besætte chefjobbet med en intern kandidat.

“TDC er en attraktiv virksomhed, og det er en attraktiv stilling, så vi tror ikke, det vil tage så lang tid, før der er fundet en afløser,” siger han.

Trods TDC’s dybe og langvarige overvejelser om et salg af hostingforretningen, mener Esben Kolind Laustrup, at det giver god mening, at TDC holder fast ved at tilbyde hosting og andre ydelser indenfor outsourcing og it-drift.

Han mener, at der er et stort potentiale for vækst blandt mellemstore virksomheder under top 50-niveauet, hvor der typisk er fra 50 it-brugere og opefter.

“Så vi mener, det er det rigtige at gøre. It og tele smelter sammen, og ser man på nogle af de store aftaler, vi har indgået på it, tele og integratordelen, kan vi se, at det er det marked, der vokser mest,” siger Esben Kolind Laustrup.

Han afviser, at TDC Hosting har planer om at øge sin markedsandel ved at opkøbe konkurrenter.

“Vi holder selvfølgelig øje med markedet, men vi har ingen konkrete planer. Lige nu er vores vurdering, at det er billigere selv at gå ud og vinde nye kunder og få dem ind på den infrastruktur, som vi i forvejen har investeret i,” siger han.

Han ser i øvrigt ikke sit kommende jobskifte til mediebranchen, som en voldsom ændring.

“Mediebranchen har altid fascineret mig, og det er også en branche, som smelter sammen med it-branchen på nogle områder. Så det er en fantastisk mulighed, som jeg har grebet for at være med til at udvikle noget nyt,” slutter Esben Kolind Laustrup.

Læs også:

TDC skifter navn til Yousee

TDC dropper salg af TDC Hosting – men overvejer nu et helt andet frasalg

ComputerViews: Dyre varer, dårlig service, for små butikker og et altædende onlinemonster.

Sådan lyder den korte forklaring på den udvikling, som nu har tvunget den hæderkronede radio/tv-kæde Fonas ud i en betalingsstandsning- eller rekonstruktion, som det hedder på jura-sprog.

Det kan du læse mere om her: Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs

Fonas nedtur er historien om en branche, som engang levede højt på, at radio og tv-apparater var luksusvarer. Sådan er det bestemt ikke mere.

Jovist, man kan hurtigt komme af med et par tusind kroner, når man går ind i en elektronikbutik – hvad enten det er online eller i det lokale indkøbscenter. Men den stenhårde priskonkurrence har banket avancerne helt i bund.

Og når indtjeningsmarginalerne er papirstynde, er det svært at både få råd til veluddannet personale, et bredt varesortiment og en dyr husleje. Og da slet ikke en lækker onlinebutik til at understøtte ens brand.

Nedtur for strøggadens pryd
Fonas problemer har været synlige i flere år.

Der var engang for måske 10-20 år siden, hvor den lokale Fona-butik var strøggadens pryd med et efter datidens standard pænt stort butikslokale og høflig og kvalificeret betjening.

Nu er Fonas bare én butik blandt mange – og skal man tro folkedybet er god service og og vejledning noget, der hører fortiden til.

Selvom udbuddet af forbrugerelektronik er eksploderet, og kunderne er blevet flere, er vejen paradoksalt nok blevet banet for Elgiganten og senest Power, som med kapitalstærke internationale købmænd i ryggen har bygget megavarehuse, hvor du kan købe alt fra et 70-tommers tv til øregummidutter til dit headsets.

Du kan læse mere om Powers indtog på markedet her: Presset og desperat: Derfor er Expert tvunget til at åbne masser af nye butikker

Sideløbende har e-handlen vokset sig stærk med mere eller mindre specialiserede forhandlere, som leverede varerne til din hjemadresse indenfor en nogenlunde rimelig tid.

Og for at føje spot til skade. Da Apple for snart 10 år siden lancerede den dejlige og dyre iPhone var det med en prispolitik, der ikke efterlod mange basseører i fortjeneste til butikken.

Satte sig mellem tre stole
For Fona har den udvikling afspejlet sig i, at det har knebet med indtjeningen. I de seneste to regnskaber er underskuddet løbet op i tilsammen 60 millioner kroner ud af en omsætning på omkring de to milliarder kroner.

Ironien i Fonas nedtur er samtidig, at Elgigantens britiske moderselskab Dixons gennem det norske Elkjøp faktisk ejer 40 procent af aktierne i Fona.

En mulig løsning på Fonas akutte problemer vil være at Elgigantens ejere vælger at diske op med den nødvendige kapital, som er nødvendig for at Fona kan drives videre. Det vil gøre ironien fuldendt.

Men flere penge fra investorer gør det ikke alene. Fonas situation skyldes, at man aldrig gav slip på sit klassiske butikskoncept. I stedet er man endt mellem tre stole.

For det første tog Fona aldrig skridtet fuldt ud og satsede på at bygge store varehuse.

For det andet: Man tog aldrig konsekvensen og satsede på at være eksklusive og specialiserede i stil med eksempelvis Hifi-Klubben eller Humac.

Og for det tredje: Ligesom inden for tøj og bøger blev de gode gamle radio-tv-butikker ramt af e-handlen.

I stedet blev Fona liggende på de dyre adresser i de store indkøbscentre og på provinsbyernes hovedstrøg. Men undervejs mistede man auraen af luksus og eksklusivitet, og med den aktuelle betalingsstandsning, kan det meget snart være helt slut for det der engang var et ikon i dansk detailhandel.

Læs også:
Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs

Trods fyringer og lønnedgang: Nyt millionhul i Fonas regnskab

Justitsminister Søren Pind vil genindføre en styrket udgave af den sessionslogning, som EU-domstolen tidligere har underkendt.

Hvis ministeren får magt, som han har agt, kommer politiet til at kunne se alle dine bevægelser på internettet i fremtiden.

Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage

“Det lugter af det gamle Østtyskland, men er ikke langt fra, hvad Google allerede kan,” mener lektor i international markedsføring og nye medier, Reimer Ivang fra Aalborg Universitet.

“Med almindelige cookies kommer man ikke meget nærmere end IP-adressen, men hvis du er logget ind i Googles system, kan det følge dig på forskellige devices og hive informationer derfra. Og når du er logget ind hos Google, har du jo næsten helt sikkert allerede oplyst navn og adresse,” siger han.

Kan se hele online-sessionen i forvejen
På den måde kan Google for eksempel se hele din online session, men ikke nødvendigvis vide, at det er dig og ikke din ægtefælle eller et af børnene. Og dog.

For det øjeblik du logger ind på eksempelvis din Gmail-konto eller Facebook-konto, kan Google registrere, hvilken profil, der logger ind.

Så hvor Google før kunne se, at et medlem af din familie gik fra Computerworld.dk til Cavalierklubben.dk, bliver dit navn forbundet med hele forløbet, det øjeblik du tjekker dine sociale profiler.

Og Googles profil på dig bliver kun større og større.

“Hvis du bruger Gmail, bliver dine mails jo scannet og matchet med reklamer. Og hvis Google så matchede med reklamer og smed scanning væk, var det jo, hvad det var. Men de data bliver liggende og danner samlet et langt bedre billede af dig, end du selv har,” understreger Reimer Ivang.  

Du kan fravælge Google, men ikke Søren Pind
Men vi er på ingen måde forsvarsløse overfor den slags dataindsamling. For man kan gøre meget selv, forklarer Reimar Ivang.

“Alt det her er jo, hvad Google potentielt set kan vide om dig, alt efter hvad dine webindstillinger er. Problemet er, at Søren Pind kommer til at vide det, ligegyldigt hvad dine indstillinger er,” siger han.

Hvad er op og ned i de nye planer? Få svaret her: Vil du logges og bekæmpe kriminalitet – eller vejer privatlivets fred højest?

Og netop her ligger der et stort problem, mener Reimer Ivang.

“Man kan argumentere, at det bare er det samme, som det private allerede kan, men det bliver det jo ikke bedre af. Problemet er, at det private ikke er reguleret godt nok. Pointen er, at det private er det vilde vesten fordi politikerne ikke mander sig op og beskytter privatlivets fred.”

I stedet for at tænke på mulighederne for sessionslogning, mener han, at man bør tænke over det historiske perspektiv.

“Det spændende er at fjerne det digitale fra de love, som bliver gennemført. For man ville aldrig overveje så massiv kontrol af alle borgere i den fysiske verden. For så ville det være Østtyskland.”

Læs også: Hasteindkaldt af Justitsministeriet: Dansk telebranche frygter lyn-proces om logning i Danmark

Enklere og bedre.

De to ord er ifølge koncernchef i TDC, Pernille Erenbjerg, helt centrale for, hvilken vej Danmarks største telekoncern skal bevæge sig i de kommende år.

Computerworld besøger hende to dage efter, at hun på TDC’s årlige kapitalmarkedsdag i London har fremlagt strategien for de kommende tre år.

Her er enklere og bedre blandt de centrale målsætninger, og det har allerede resulteret i, at TDC skrifter navn til Yousee i kontakten med privatkunderne. Læs mere om navneskiftet her.

Men hvad er det derudover, koncernchefen mener, når hun fremhæver enklere og bedre som nøgleordene for TDC’s fremtid?

“Det er et ret bredt statement, og det er for alle interessenter,” siger Pernille Erenbjerg og forklarer, at det både gælder i kontakten med kunderne og internt i organisastionen.

Der er mange virksomheder, der gerne vil være enklere og bedre, både i telebranchen og andre steder. Men hvilken form for koncern skal TDC være?

“Vores udgangspunkt i strategien har været, at når vi koger alting sammen, så er det, vi i virkeligheden gør, at forbinde mennesker og virksomheder.”

“Hvis du koger det helt ind til benet, så er det forbindelserne og det at bringe mennesker tættere sammen, som er vores DNA.”

Derfor faldt valget på Yousee
I lægger de to brands sammen til ét på privatmarkedet og har der et valg i forhold til, hvilket brand, der skal fortsætte. Hvad er hovedargumentet for, at det skal være Yousee?

“For det første vil vi gerne differentiere vores brands på privat- og erhvervsmarkedet. TDC-brandet er et ret stærkt erhvervsbrand; det bliver associeret med alle de rigtige ting i forhold til troværdighed, leverancesikkerhed og kvalitet.”

“På privatmarkedet er Yousee i dag et brand, der bliver associeret med højhastighedsbredbånd og høj kvalitet på datasiden og så selvfølgelig denne her brede indholdsleverandør. Det er nogle ting, vi gerne vil bygge videre på. Det er så ikke associeret med mobilsiden, så det kommer vi til at arbejde på.”

Læs også: Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Pernille Erenbjerg har siden 2011 har været medlem af TDC-direktionen som koncernfinansdirektør.

I januar sidste år blev hun udnævnt til viceadministrerende direktør, før hun i august tog det sidste skridt op ad stigen og blev koncernchef i TDC, da hun afløste Carsten Dilling.

Hun mener, at forenklingen af TDC/Yousee er ganske central for at fremtidssikre koncernen.

“Bare som et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt, kan vi se i erhvervsforretningen, at vi har 3.000 forskellige pris- og rabatstrukturer. Så længe vores kunder er på så mange forskellige produkter og prisplaner, er der en grænse for, hvor langt vi kan komme med forenklingen.”

“Så med det arbejde vi laver der, muliggør vi også en effektiviseringen i vores egen måde at arbejde på,” lyderr det fra Pernille Erenbjerg.

Sender brev til kunderne
Alle TDC’s privatkunder modtager nu et orienteringsbrev om skiftet til Yousee, hvorefter teleselskabet tager fat i kunderne individuelt for at gennemgå, hvilke konkrete muligheder, de har for løsninger fremadrettet.

“Når vi begynder at tale om, at vi skal ud og flytte vores kunder, er det noget, vi godt ved, at der også er nogle risici i.”

“Derfor gør vi os også umage med, at der er noget godt for kunderne, så de ikke kun skal flytte produkt, for at vi kan strømline produktionsbåndet. For kunderne er der også noget godt i at komme over på nyere produkter og en mere tidssvarende platform,” mener TDC-topchefen.

“Men det er klart, at det er en meget stor ting at flytte rundt på sine kunder på den måde – og vi har heller ikke lagt skjul på, at det er risikobetonet. Det er også derfor, at det har taget os tid at komme frem til, at det simpelhen er noget, vi bliver nødt til at gøre.”

Yousee møder Netflix
Yousee handler meget om musik og video. Mange af de spillere, der er på det marked, er nogle internationale sværvægtere. Kan du ikke frygte, at Yousee som en lille, lokal spiller får svært ved at matche dem, fordi de er så store?

“Jo, og en del af erkendelsen i strategiprocessen har også været, at det ikke kan nytte noget, at vi opstiller et billede af, at vi skal blive som dem eller skal slå dem i det, de gør. Det kommer vi aldrig til, for de har nogle helt andre kræfter, end vi nogensinde kan få.”

“Men i Danmark bliver vi også nødt til at opfatte det som en del af vores rolle at bringe de løsninger til kunderne på en enkel måde.”

“Det med, at man hele tiden skal ind i nogle andre brugerflader og apps er relativt besværligt, og for rigtig mange mennesker er det faktisk svært. Selvom hver enkelt løsning er enkel, så er det svært det med, at du skal forskellige steder hen og hente det.”

“På et strategisk plan ser vi det sådan, at vores rolle ikke er at være den næste Netflix, vores rolle er at binde de her ting sammen: Vi vil gerne have en enkel brugerflade ud til vores kunder, hvor du så kan tilgå alle de her forskellige ydelser.”

“Nogle af dem er vores egne, og nogle af dem kan også sagtens være nogle andres. Det ser vi ikke noget problem i, så længe du stadig synes, at vi bibringer værdi i din indgang til det her,” siger Pernille Erenbjerg til Computerworld. 

Læs anden del af interviewet senere. 

Læs også:

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

TDC dropper salg af TDC hosting – men overvejer nu frasalg af et helt andet selskab

Syv af otte topdirektører i TDC har forladt selskabet på få år

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Enklere og bedre.

De to ord er ifølge koncernchef i TDC, Pernille Erenbjerg, helt centrale for, hvilken vej Danmarks største telekoncern skal bevæge sig i de kommende år.

Computerworld besøger hende to dage efter, at hun på TDC’s årlige kapitalmarkedsdag i London har fremlagt strategien for de kommende tre år.

Her er enklere og bedre blandt de centrale målsætninger, og det har allerede resulteret i, at TDC skrifter navn til Yousee i kontakten med privatkunderne. Læs mere om navneskiftet her.

Men hvad er det derudover, koncernchefen mener, når hun fremhæver enklere og bedre som nøgleordene for TDC’s fremtid?

“Det er et ret bredt statement, og det er for alle interessenter,” siger Pernille Erenbjerg og forklarer, at det både gælder i kontakten med kunderne og internt i organisastionen.

Der er mange virksomheder, der gerne vil være enklere og bedre, både i telebranchen og andre steder. Men hvilken form for koncern skal TDC være?

“Vores udgangspunkt i strategien har været, at når vi koger alting sammen, så er det, vi i virkeligheden gør, at forbinde mennesker og virksomheder.”

“Hvis du koger det helt ind til benet, så er det forbindelserne og det at bringe mennesker tættere sammen, som er vores DNA.”

Derfor faldt valget på Yousee
I lægger de to brands sammen til ét på privatmarkedet og har der et valg i forhold til, hvilket brand, der skal fortsætte. Hvad er hovedargumentet for, at det skal være Yousee?

“For det første vil vi gerne differentiere vores brands på privat- og erhvervsmarkedet. TDC-brandet er et ret stærkt erhvervsbrand; det bliver associeret med alle de rigtige ting i forhold til troværdighed, leverancesikkerhed og kvalitet.”

“På privatmarkedet er Yousee i dag et brand, der bliver associeret med højhastighedsbredbånd og høj kvalitet på datasiden og så selvfølgelig denne her brede indholdsleverandør. Det er nogle ting, vi gerne vil bygge videre på. Det er så ikke associeret med mobilsiden, så det kommer vi til at arbejde på.”

Læs også: Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Pernille Erenbjerg har siden 2011 har været medlem af TDC-direktionen som koncernfinansdirektør.

I januar sidste år blev hun udnævnt til viceadministrerende direktør, før hun i august tog det sidste skridt op ad stigen og blev koncernchef i TDC, da hun afløste Carsten Dilling.

Hun mener, at forenklingen af TDC/Yousee er ganske central for at fremtidssikre koncernen.

“Bare som et eksempel på, hvorfor det er nødvendigt, kan vi se i erhvervsforretningen, at vi har 3.000 forskellige pris- og rabatstrukturer. Så længe vores kunder er på så mange forskellige produkter og prisplaner, er der en grænse for, hvor langt vi kan komme med forenklingen.”

“Så med det arbejde vi laver der, muliggør vi også en effektiviseringen i vores egen måde at arbejde på,” lyderr det fra Pernille Erenbjerg.

Sender brev til kunderne
Alle TDC’s privatkunder modtager nu et orienteringsbrev om skiftet til Yousee, hvorefter teleselskabet tager fat i kunderne individuelt for at gennemgå, hvilke konkrete muligheder, de har for løsninger fremadrettet.

“Når vi begynder at tale om, at vi skal ud og flytte vores kunder, er det noget, vi godt ved, at der også er nogle risici i.”

“Derfor gør vi os også umage med, at der er noget godt for kunderne, så de ikke kun skal flytte produkt, for at vi kan strømline produktionsbåndet. For kunderne er der også noget godt i at komme over på nyere produkter og en mere tidssvarende platform,” mener TDC-topchefen.

“Men det er klart, at det er en meget stor ting at flytte rundt på sine kunder på den måde – og vi har heller ikke lagt skjul på, at det er risikobetonet. Det er også derfor, at det har taget os tid at komme frem til, at det simpelhen er noget, vi bliver nødt til at gøre.”

Yousee møder Netflix
Yousee handler meget om musik og video. Mange af de spillere, der er på det marked, er nogle internationale sværvægtere. Kan du ikke frygte, at Yousee som en lille, lokal spiller får svært ved at matche dem, fordi de er så store?

“Jo, og en del af erkendelsen i strategiprocessen har også været, at det ikke kan nytte noget, at vi opstiller et billede af, at vi skal blive som dem eller skal slå dem i det, de gør. Det kommer vi aldrig til, for de har nogle helt andre kræfter, end vi nogensinde kan få.”

“Men i Danmark bliver vi også nødt til at opfatte det som en del af vores rolle at bringe de løsninger til kunderne på en enkel måde.”

“Det med, at man hele tiden skal ind i nogle andre brugerflader og apps er relativt besværligt, og for rigtig mange mennesker er det faktisk svært. Selvom hver enkelt løsning er enkel, så er det svært det med, at du skal forskellige steder hen og hente det.”

“På et strategisk plan ser vi det sådan, at vores rolle ikke er at være den næste Netflix, vores rolle er at binde de her ting sammen: Vi vil gerne have en enkel brugerflade ud til vores kunder, hvor du så kan tilgå alle de her forskellige ydelser.”

“Nogle af dem er vores egne, og nogle af dem kan også sagtens være nogle andres. Det ser vi ikke noget problem i, så længe du stadig synes, at vi bibringer værdi i din indgang til det her,” siger Pernille Erenbjerg til Computerworld. 

Læs anden del af interviewet senere. 

Læs også:

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

TDC dropper salg af TDC hosting – men overvejer nu frasalg af et helt andet selskab

Syv af otte topdirektører i TDC har forladt selskabet på få år

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne