Det kræver en adresse i Københavns City. hvis man vil lokke de bedste it-folk til, lyder det fra direktør i 2ndC, Jesper Bergstedt.

Manglen på dygtige it-folk er nu så voldsom, at en firmaadresse i en af Københavns forstadskommuner i sig selv gør det svært at tiltrække de bedste it-folk.

Sådan er situationen for det nordsjællandske it-firma 2ndC, som efter otte år med base i Farum netop har rykket teltpælene op for at flytte det 24 mand store firma de 25 kilometer til en adresse på Kongens Nytorv i det centrale København.

“I Farum har vi ad flere omgange skullet bruge folk. Og når det gælder almindeligt kontorpersonale har vi fået omkring 100 ansøgninger på et jobopslag. Men at søge it-teknikere og udviklere har i praksis være umuligt. Dem vi har fået, har vi fundet gennem netværket hos de medarbejdere, der var i firmaet i forvejen, som har inviteret folk ud for at se, hvad vi lavede,” fortæller Jesper Bergstedt, der er direktør og stifter i det 25 år gamle firma.

“Selv om vi har brugt nogle af de største og dygtigste headhuntere i branchen, så er de kommet tilbage til os med beskeden om, at der er ikke nogen, der vil til Farum,” siger han.

Men efter af 2ndC her ved årsskiftet er flyttet til Københavns City er der vendt op og ned på situationen.

“Allerede da vi for et lille år siden besluttede, at vi ville flytte til København, siger det vupti. Så får vi på én gang fem kandidater, som er superkvalificerede. En af de allerdygtigste har direkte sagt, at udsigten til, at vi ville flytte ind til city var den vigtigste grund til, at han har valgt os,” fortæller Jesper Bergstedt.

Han erkender, at en del af rekrutteringsproblemet hænger sammen med, at man i 2ndC er kræsne og stiller høje faglige krav til nye medarbejdere.

“Vi kan da sagtens få ansøgere. Men de mennesker, der henvender sig, er bare ikke særlig dygtige. Hvis du vil have de bedste af de bedste – og det lever sådan nogen som os af at have – så er det tæt på umuligt,” siger Jesper Bergstedt.

Læs også:

It-firmaer skriger på arbejdskraft – men svigter når det gælder efteruddannelse af egne folk

“Vi vil hellere uddanne vores ansatte og risikere at de rejser, end at lade være med at uddanne dem og så risikere, at de bliver”

Nej tak til vækst: Hvorfor frasorterer it-branchen medarbejdere, der ikke taler dansk?

Det kræver en adresse i Københavns City. hvis man vil lokke de bedste it-folk til, lyder det fra direktør i 2ndC, Jesper Bergstedt.

Manglen på dygtige it-folk er nu så voldsom, at en firmaadresse i en af Københavns forstadskommuner i sig selv gør det svært at tiltrække de bedste it-folk.

Sådan er situationen for det nordsjællandske it-firma 2ndC, som efter otte år med base i Farum netop har rykket teltpælene op for at flytte det 24 mand store firma de 25 kilometer til en adresse på Kongens Nytorv i det centrale København.

“I Farum har vi ad flere omgange skullet bruge folk. Og når det gælder almindeligt kontorpersonale har vi fået omkring 100 ansøgninger på et jobopslag. Men at søge it-teknikere og udviklere har i praksis være umuligt. Dem vi har fået, har vi fundet gennem netværket hos de medarbejdere, der var i firmaet i forvejen, som har inviteret folk ud for at se, hvad vi lavede,” fortæller Jesper Bergstedt, der er direktør og stifter i det 25 år gamle firma.

“Selv om vi har brugt nogle af de største og dygtigste headhuntere i branchen, så er de kommet tilbage til os med beskeden om, at der er ikke nogen, der vil til Farum,” siger han.

Men efter af 2ndC her ved årsskiftet er flyttet til Københavns City er der vendt op og ned på situationen.

“Allerede da vi for et lille år siden besluttede, at vi ville flytte til København, siger det vupti. Så får vi på én gang fem kandidater, som er superkvalificerede. En af de allerdygtigste har direkte sagt, at udsigten til, at vi ville flytte ind til city var den vigtigste grund til, at han har valgt os,” fortæller Jesper Bergstedt.

Han erkender, at en del af rekrutteringsproblemet hænger sammen med, at man i 2ndC er kræsne og stiller høje faglige krav til nye medarbejdere.

“Vi kan da sagtens få ansøgere. Men de mennesker, der henvender sig, er bare ikke særlig dygtige. Hvis du vil have de bedste af de bedste – og det lever sådan nogen som os af at have – så er det tæt på umuligt,” siger Jesper Bergstedt.

Læs også:

It-firmaer skriger på arbejdskraft – men svigter når det gælder efteruddannelse af egne folk

“Vi vil hellere uddanne vores ansatte og risikere at de rejser, end at lade være med at uddanne dem og så risikere, at de bliver”

Nej tak til vækst: Hvorfor frasorterer it-branchen medarbejdere, der ikke taler dansk?

Da direktør i Teleindustrien, Jacob Willer, fredag gik ind af døren til Justitsministeriet, var det med sommerfugle i maven.

Gennem mange måneder har han og hans medlemmer i Teleindustrien forsøgt af få Justitsministeriet i tale. Men uden held.

Men pludselig ligger der en mødeindkaldelse på hans bord. En invitation med meget kort varsel.

Læs mere her: Hasteindkaldt af Justitsministeriet: Dansk telebranche frygter lyn-proces om logning i Danmark

Teleselskabernes brancheforening har været bekymrede for en genindførsel af sessionslogningen, der ellers var blevet afskaffet i 2014.

Rystet direktør
Da Jacob Willer ringer til Computerworld efter mødet, er han rystet over det, der var sket.

“Man vil genindføre sessionslogningen i noget, som vi vurderer til at være en skærpet form,” fortæller han.

‘Der bliver tale om totalovervågning af alle aktiviteter fra hver enkelt internetbruger, på trods af, at EU har erklæret denne form for overvågning i strid med lovgivningen.”

Læs også: Massiv internet-overvågning kan udløse kæmperegning til staten

Han peger på, at der er tale om en meget massiv overvågning, der skal foretages hos teleselskaberne.

Ud over det arbejde, kommer samme industri til at betale en klækkelig sum for at opfylde Justitsminister Søren Pinds (V) nye logningsønsker.

“Det er lidt tidligt endnu, men det skal nok komme til at koste over 400 millioner kroner,” lyder Jacob Willers vurdering.

Penge som han hellere havde set blive brugt til at bygget mere solide net til telefoni og bredbånd.

Ny tid, nye regler
Genindførslen er blandt andet kommet efter et ønske fra politiet, der gerne ser logningen komme tilbage igen i et forsøg på at bekæmpe kriminalitet.

“I dag logges oplysninger om, hvilke telefonnumre der har ringet til hinanden på hvilket tidspunkt. Hvis man bruger internetbaseret telefoni som Messenger, Skype eller iMessage, bliver oplysningerne ikke logget,” siger Søren Pind til Ritzau.

“I den tid vi lever i, nytter det ikke. Derfor må vi modernisere reglerne om logning, og det gør vi i dialog med branchen, siger justitsministeren,” fortsætter han.

Telebranchen mener dog ikke, at der har været tale om en dialog i forbindelse med den nye sessionslogning.

Før fredagens møde fortalte Jacob Willer således, at han netop frygtede den lyn-proces, der ser ud til at blive skudt i gang nu.

Logningsdirektivet blev underkendt af EU-domstolene sidste år og i den forbindelse skrev EU-domstolen blandt andet om den danske logning:

“Direktivet indebærer et meget omfattende og særligt alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger, uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige.”

og

“Domstolen finder, at direktivet ved at stille krav om lagring af disse data og ved at give de kompetente nationale myndigheder adgang til disse i særligt alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger.”

Læs også: Domstol ikke i tvivl: Logningsdirektiv er ugyldigt

Fra direktør i Teleindustrien Jacob Willers Twitter.

Forslag i høring
Men nu vil justitsminister Søren Pind altså have ordningen indført igen.

Han er klar til at sende et lovforslag om ordningen i høring i Folketingen.

Sessionslogning betyder, at hver eneste borgers adfærd på nettet vil blive overvåget – ifølge branchen gennemsnitligt mere end én gang i minuttet.

Flere partier som Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre er dog skeptiske overfor logningen. På Radikale Venstres Facebook-side kan man eksempelvis læse:

“Det (logningen, red.) vil være et brud med borgernes ret til privatliv og er ganske enkelt ikke en retsstat værdig.”

Samt:

“Vi opfordrer regeringen til at skrinlægge alle tanker om konstant og systematisk overvågning af alle danskeres adfærd på internettet – den såkaldte sessionslogning.”

Heller ikke regeringens støtteparti Liberal Alliance er tilhænger af ideen.

“Vi lever i et liberalt demokrati, og der skal det være et grundlæggende princip, at man respekterer privatlivets fred. Der hører masseovervågning af borgere, der ikke er mistænkt for noget som helst kriminelt, ingen steder hjemme,” siger it-ordfører Christina Egelund til DR.

Læs også:
Domstol ikke i tvivl: Logningsdirektiv er ugyldigt

Få overblikket: Alle disse steder bliver du overvåget

Hasteindkaldt af Justitsministeriet: Dansk telebranche frygter lyn-proces om logning i Danmark

Da direktør i Teleindustrien, Jacob Willer, fredag gik ind af døren til Justitsministeriet, var det med sommerfugle i maven.

Gennem mange måneder har han og hans medlemmer i Teleindustrien forsøgt af få Justitsministeriet i tale. Men uden held.

Men pludselig ligger der en mødeindkaldelse på hans bord. En invitation med meget kort varsel.

Læs mere her: Hasteindkaldt af Justitsministeriet: Dansk telebranche frygter lyn-proces om logning i Danmark

Teleselskabernes brancheforening har været bekymrede for en genindførsel af sessionslogningen, der ellers var blevet afskaffet i 2014.

Rystet direktør
Da Jacob Willer ringer til Computerworld efter mødet, er han rystet over det, der var sket.

“Man vil genindføre sessionslogningen i noget, som vi vurderer til at være en skærpet form,” fortæller han.

‘Der bliver tale om totalovervågning af alle aktiviteter fra hver enkelt internetbruger, på trods af, at EU har erklæret denne form for overvågning i strid med lovgivningen.”

Læs også: Massiv internet-overvågning kan udløse kæmperegning til staten

Han peger på, at der er tale om en meget massiv overvågning, der skal foretages hos teleselskaberne.

Ud over det arbejde, kommer samme industri til at betale en klækkelig sum for at opfylde Justitsminister Søren Pinds (V) nye logningsønsker.

“Det er lidt tidligt endnu, men det skal nok komme til at koste over 400 millioner kroner,” lyder Jacob Willers vurdering.

Penge som han hellere havde set blive brugt til at bygget mere solide net til telefoni og bredbånd.

Ny tid, nye regler
Genindførslen er blandt andet kommet efter et ønske fra politiet, der gerne ser logningen komme tilbage igen i et forsøg på at bekæmpe kriminalitet.

“I dag logges oplysninger om, hvilke telefonnumre der har ringet til hinanden på hvilket tidspunkt. Hvis man bruger internetbaseret telefoni som Messenger, Skype eller iMessage, bliver oplysningerne ikke logget,” siger Søren Pind til Ritzau.

“I den tid vi lever i, nytter det ikke. Derfor må vi modernisere reglerne om logning, og det gør vi i dialog med branchen, siger justitsministeren,” fortsætter han.

Telebranchen mener dog ikke, at der har været tale om en dialog i forbindelse med den nye sessionslogning.

Før fredagens møde fortalte Jacob Willer således, at han netop frygtede den lyn-proces, der ser ud til at blive skudt i gang nu.

Logningsdirektivet blev underkendt af EU-domstolene sidste år og i den forbindelse skrev EU-domstolen blandt andet om den danske logning:

“Direktivet indebærer et meget omfattende og særligt alvorligt indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysninger, uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige.”

og

“Domstolen finder, at direktivet ved at stille krav om lagring af disse data og ved at give de kompetente nationale myndigheder adgang til disse i særligt alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger.”

Læs også: Domstol ikke i tvivl: Logningsdirektiv er ugyldigt

Fra direktør i Teleindustrien Jacob Willers Twitter.

Forslag i høring
Men nu vil justitsminister Søren Pind altså have ordningen indført igen.

Han er klar til at sende et lovforslag om ordningen i høring i Folketingen.

Sessionslogning betyder, at hver eneste borgers adfærd på nettet vil blive overvåget – ifølge branchen gennemsnitligt mere end én gang i minuttet.

Flere partier som Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre er dog skeptiske overfor logningen. På Radikale Venstres Facebook-side kan man eksempelvis læse:

“Det (logningen, red.) vil være et brud med borgernes ret til privatliv og er ganske enkelt ikke en retsstat værdig.”

Samt:

“Vi opfordrer regeringen til at skrinlægge alle tanker om konstant og systematisk overvågning af alle danskeres adfærd på internettet – den såkaldte sessionslogning.”

Heller ikke regeringens støtteparti Liberal Alliance er tilhænger af ideen.

“Vi lever i et liberalt demokrati, og der skal det være et grundlæggende princip, at man respekterer privatlivets fred. Der hører masseovervågning af borgere, der ikke er mistænkt for noget som helst kriminelt, ingen steder hjemme,” siger it-ordfører Christina Egelund til DR.

Læs også:
Domstol ikke i tvivl: Logningsdirektiv er ugyldigt

Få overblikket: Alle disse steder bliver du overvåget

Hasteindkaldt af Justitsministeriet: Dansk telebranche frygter lyn-proces om logning i Danmark

Den megen hype om Windows 10 – og Microsofts ihærdige forsøg på at få brugerne til at opgradere – har for alvor vækket interessen for Windows 10 hos erhvervsbrugerne.

Faktisk er interessen for den nye Windows-version større end nogensinde før i Windows’ lange historie, hvor version på version har ramt markedet med få års mellemrum.

Det skriver vores kolleger på det amerikanske Computerworld med udgangspunkt i et interview med Gartner.

Selvom interessen for Windows 10 hos mange viksomheder endnu ikke har resulteret i en egentlig udrulning på tværs af organisationen, så tyder alt på, at skiftet til den nye udgave af Windows kommer til at gå hurtigere end nogensinde før, lyder det fra Gartner-analytiker Steve Kleynhans.

“Den interesse, vores kundebase udtrykker, og typen af spørgsmål, de stiller, indikerer et langt hurtigere skift til Windows 10 end ved noget andet tidligere operativsystem,” siger han til Computerworld.

Microsoft meddeler: Besked om at opgradere til Windows 10 på vej til virksomheder

Steve Kleynhans forklarer, hvordan virksomhederne i forbindelse med eksempelvis Windows 7 i over halvandet år efter lanceringen stillede spørgsmål ved, om det overhovedet var relevant, og hvordan man eventuelt kunne opgradere.

“Her har vi set det komprimeret til omkring ni måneder. Virksomhederne spørger allerede ‘hvordan gør vi?’, og ‘hvordan går det med andres pilot-projekter?’”

Derfor hitter Windows 10
Gartner-analytikeren peger desuden på, at erhvervsudgaverne af Windows 10 er endnu nyere end det Windows 10, som forbrugerne allerede har taget til sig i stor stil, siden lanceringen sidste sommer.

“For en virksomhed var Windows 10 ikke komplet eller stabilt indtil for otte uger siden. Så fra deres perspektiv er OS’et kun et par måneder gammelt,” siger han til Computerworld US med henvisning til opdateringen 1511, der blev udsendt i november og blandt andet inkluderede den fulde understøttelse af Windows Update for Business og en app store til virksomhederne.

Læs også: Eksperter slår fast: Windows 10 bliver den største succes nogensinde – vil også slå Windows 7 og XP

Gartner har også tidligere vurderet, at Windows 10 bliver den største succes nogensinde – og også vil slå Windows 7 og XP, hvad angår udbredelsen.

Forklaringen er ikke blot, at Windows 10 er et ganske glimrende og veldesignet styresystem, men også at Microsoft giver det gratis til forbrugerne og har været meget fremme i skoene med at opfordre brugerne til at installere styresystemet.

Samme fremgangsmåde er Microsoft nu begyndt at bruge over for de små virksomheder.

Det betyder, at de virksomheder, der kører Windows 7 og Windows 8.1 modtager notifikationer på brugernes pc’er om, at Windows 10 er klar til at blive installeret. Læs mere om det her.

Det interessante ved den nye melding fra Gartner er, at den primært går på de store virksomheder og koncerner, der altså nu også for alvor har Windows 10 i kikkerten.

Læs også:

Eksperter slår fast: Windows 10 bliver den største succes nogensinde – vil også slå Windows 7 og XP

Microsoft meddeler: Besked om at opgradere til Windows 10 på vej til virksomheder

Nu rykker Windows 10 også i virksomhederne: Her er planen for opgradering

It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Den megen hype om Windows 10 – og Microsofts ihærdige forsøg på at få brugerne til at opgradere – har for alvor vækket interessen for Windows 10 hos erhvervsbrugerne.

Faktisk er interessen for den nye Windows-version større end nogensinde før i Windows’ lange historie, hvor version på version har ramt markedet med få års mellemrum.

Det skriver vores kolleger på det amerikanske Computerworld med udgangspunkt i et interview med Gartner.

Selvom interessen for Windows 10 hos mange viksomheder endnu ikke har resulteret i en egentlig udrulning på tværs af organisationen, så tyder alt på, at skiftet til den nye udgave af Windows kommer til at gå hurtigere end nogensinde før, lyder det fra Gartner-analytiker Steve Kleynhans.

“Den interesse, vores kundebase udtrykker, og typen af spørgsmål, de stiller, indikerer et langt hurtigere skift til Windows 10 end ved noget andet tidligere operativsystem,” siger han til Computerworld.

Microsoft meddeler: Besked om at opgradere til Windows 10 på vej til virksomheder

Steve Kleynhans forklarer, hvordan virksomhederne i forbindelse med eksempelvis Windows 7 i over halvandet år efter lanceringen stillede spørgsmål ved, om det overhovedet var relevant, og hvordan man eventuelt kunne opgradere.

“Her har vi set det komprimeret til omkring ni måneder. Virksomhederne spørger allerede ‘hvordan gør vi?’, og ‘hvordan går det med andres pilot-projekter?’”

Derfor hitter Windows 10
Gartner-analytikeren peger desuden på, at erhvervsudgaverne af Windows 10 er endnu nyere end det Windows 10, som forbrugerne allerede har taget til sig i stor stil, siden lanceringen sidste sommer.

“For en virksomhed var Windows 10 ikke komplet eller stabilt indtil for otte uger siden. Så fra deres perspektiv er OS’et kun et par måneder gammelt,” siger han til Computerworld US med henvisning til opdateringen 1511, der blev udsendt i november og blandt andet inkluderede den fulde understøttelse af Windows Update for Business og en app store til virksomhederne.

Læs også: Eksperter slår fast: Windows 10 bliver den største succes nogensinde – vil også slå Windows 7 og XP

Gartner har også tidligere vurderet, at Windows 10 bliver den største succes nogensinde – og også vil slå Windows 7 og XP, hvad angår udbredelsen.

Forklaringen er ikke blot, at Windows 10 er et ganske glimrende og veldesignet styresystem, men også at Microsoft giver det gratis til forbrugerne og har været meget fremme i skoene med at opfordre brugerne til at installere styresystemet.

Samme fremgangsmåde er Microsoft nu begyndt at bruge over for de små virksomheder.

Det betyder, at de virksomheder, der kører Windows 7 og Windows 8.1 modtager notifikationer på brugernes pc’er om, at Windows 10 er klar til at blive installeret. Læs mere om det her.

Det interessante ved den nye melding fra Gartner er, at den primært går på de store virksomheder og koncerner, der altså nu også for alvor har Windows 10 i kikkerten.

Læs også:

Eksperter slår fast: Windows 10 bliver den største succes nogensinde – vil også slå Windows 7 og XP

Microsoft meddeler: Besked om at opgradere til Windows 10 på vej til virksomheder

Nu rykker Windows 10 også i virksomhederne: Her er planen for opgradering

It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Flere og flere virksomheder og private rammes af krypto-ransomware: Pludselig er alting låst og krypteret, og med mindre hackeren bag angrebet får sine penge, forbliver alting låst og krypteret.

Alene i første kvartal af 2015 fandt der mere end 800.000 krypto-ransomware angreb sted over hele verden, forklarer Matthew Walker, vicedirektør i HEAT Software for de mange fremmødte it-folk til Computerworld’s datasikkerhedskonference, som blev afviklet i sidste uge.

“Det gør, hvad der står på pakken. Programmer som Cryptolocker, Cryptowall og Reveton bruger ultra-sikre krypteringsalgoritmer,” understreger Matthew Walker.

Hvis man er så uheldig at blive ramt af krypto-ransomware er ens bedste bud derfor at bide i det sure æble og betale afpresseren. Og det er overraskende nemt.

For hackerne er godt klar over, at det ikke er alle, der er lige vant til at betale afpresning i bitcoins.

Derfor indeholder mange krypto-malware programmer en udførlig instruktion for begyndere i, hvordan man køber og overfører bitcoins.

Og den slags kundesupport er ikke kun til rådighed for de uheldige ofre.

It-kriminelle nyder nemlig også selv godt af, at malware er blevet til en serviceindustri, hvor dygtige programmører sælger malware til andre it-kriminelle, som så kan genere lovlydige borgere, fortalte senior threat analyst hos Bitdefender, Bogdan Botezatu, da han kom på scenen ved Computerworlds konference.

“Malware creation kits kan nu købes for mellem 100 og 10.000 dollars. Der er opdateringer hver time, og der er kundesupport til køberne. Ofte har de bedre kundesupport end lovlydige firmaer har.”

Og det er nemt at købe malware. Meget nemt endda, understreger Bogdan Botezatu.

“Du går ind på en hjemmeside og voila, her kan du lave ransomware.”

Se billederne fra årets store datasikkerheds-konference

Sådan ser en af de mange malware-services ud. Selvfølgelig med indbygget captcha verifikation. For man gider jo ikke at levere malware til bots. Skærmdump: Bitdefender

Profitten er enorm og alle står for skud
Den eksplosive vækst i krypto-malware afspejler en ubehagelig sandhed. Det er svært at finde en anden forretningsmodel, som giver et lignende afkast.

Læs også: Mobile botnet og brændte broer: Sådan udnytter hackere din mobiltelefon

“For hver dollar, som hackere investerer i krypto-malware, får de 1.400 dollar igen. Hackerne bag Cryptolocker fik 28 millioner dollars (192 millioner kroner, red.) på fire måneder, og ingen ved, hvor de er i dag. Cryptowall har tjent over 100 millioner dollars (685 millioner kroner, red.) på et år,” fortsætter Bogdan Botezatu til en sal, hvor i hvert fald en enkelt tilhører alvorligt overvejer sit karrierevalg.

Og med så mange penge på spil, er hackerne ikke kræsne. De skyder bredt og udvikler malware til alle de forskellige styresystemer, it-verdenen har at byde på.

“Linux ransomware er på vej nu. Det mest interessante er Linux.Encoder. Størstedelen af nettet kører på Linux, så det er alvorligt,” sagde Bogdan Botezatu til de fremmødte it-folk.

Hvordan sikrer jeg mig?
Men i stedet for at kaste armene i vejret og afvente den uundgåelige afpresning, kan du spænde hjelmen og gøre en indsats for at sikre dig.

Det har Matthew Walker fra HEAT Software en række gode råd til.

“Først og fremmest skal du være opmærksom på, hvordan krypto-malware kommer ind i dit system,” forklarer han.

De klassiske adgangsveje er phishing e-mails, ondsindede apps, botnet, drive by downloads og malvertising. Men du kan gøre meget for at lukke de huller i din sikkerhed, og det begynder med det helt basale.

“Patch- og konfigurationsmanagement er helt essentielt. Det er ikke nok, at de nyeste patches er ude, hvis du ikke har dem installeret,” instruerer Matthew Walker sine tilhørere.

“Og så skal I huske at kontrollere, hvilke applikationer, der kan køre på hvilke systemer. Det har kun en meget lille påvirkning på performance ude ved den enkelte pc, men det gør en stor forskel for sikkerheden.”

På samme måde er det vigtigt at sikre sine data med kryptering, hvis de skulle falde i de forkerte hænder.

“Hvis du taber en krypteret telefon eller en usb, er det et problem, men ikke nær så stort hvis du har krypteret de data, der ligger på den.”

Når man er færdig med at kryptere alle sine enheder, kan man passende sætte sig ned og kigge på device control, hvilke filer ens maskiner vil acceptere udefra og gennem hvilke porte. Og sidst men ikke mindst skal man have noget så basalt som sit antivirus-system opdateret.

“Det stopper meget af den ‘baggrundsstøj’ af gammel malware, som stadig cirkulerer på nettet. Men ud over det, skal I huske at lave back ups, uddanne jeres it-medarbejdere og oplyse jeres brugere,” siger Matthew Walker.

For selv bedste medarbejder kan have en dårlig dag.

“Jeg åbnede selv en gang en inficeret mail, fordi den handlede om noget, som stod mig nær, indrømmer Matthew Walker, inden han straks understreger, at der ikke skete noget farligt, netop på grund af den bagvedliggende sikkerhed i HEAT Softwares systemer.

Læs også: Se billederne fra årets store datasikkerheds-konference

Flere og flere virksomheder og private rammes af krypto-ransomware: Pludselig er alting låst og krypteret, og med mindre hackeren bag angrebet får sine penge, forbliver alting låst og krypteret.

Alene i første kvartal af 2015 fandt der mere end 800.000 krypto-ransomware angreb sted over hele verden, forklarer Matthew Walker, vicedirektør i HEAT Software for de mange fremmødte it-folk til Computerworld’s datasikkerhedskonference, som blev afviklet i sidste uge.

“Det gør, hvad der står på pakken. Programmer som Cryptolocker, Cryptowall og Reveton bruger ultra-sikre krypteringsalgoritmer,” understreger Matthew Walker.

Hvis man er så uheldig at blive ramt af krypto-ransomware er ens bedste bud derfor at bide i det sure æble og betale afpresseren. Og det er overraskende nemt.

For hackerne er godt klar over, at det ikke er alle, der er lige vant til at betale afpresning i bitcoins.

Derfor indeholder mange krypto-malware programmer en udførlig instruktion for begyndere i, hvordan man køber og overfører bitcoins.

Og den slags kundesupport er ikke kun til rådighed for de uheldige ofre.

It-kriminelle nyder nemlig også selv godt af, at malware er blevet til en serviceindustri, hvor dygtige programmører sælger malware til andre it-kriminelle, som så kan genere lovlydige borgere, fortalte senior threat analyst hos Bitdefender, Bogdan Botezatu, da han kom på scenen ved Computerworlds konference.

“Malware creation kits kan nu købes for mellem 100 og 10.000 dollars. Der er opdateringer hver time, og der er kundesupport til køberne. Ofte har de bedre kundesupport end lovlydige firmaer har.”

Og det er nemt at købe malware. Meget nemt endda, understreger Bogdan Botezatu.

“Du går ind på en hjemmeside og voila, her kan du lave ransomware.”

Se billederne fra årets store datasikkerheds-konference

Sådan ser en af de mange malware-services ud. Selvfølgelig med indbygget captcha verifikation. For man gider jo ikke at levere malware til bots. Skærmdump: Bitdefender

Profitten er enorm og alle står for skud
Den eksplosive vækst i krypto-malware afspejler en ubehagelig sandhed. Det er svært at finde en anden forretningsmodel, som giver et lignende afkast.

Læs også: Mobile botnet og brændte broer: Sådan udnytter hackere din mobiltelefon

“For hver dollar, som hackere investerer i krypto-malware, får de 1.400 dollar igen. Hackerne bag Cryptolocker fik 28 millioner dollars (192 millioner kroner, red.) på fire måneder, og ingen ved, hvor de er i dag. Cryptowall har tjent over 100 millioner dollars (685 millioner kroner, red.) på et år,” fortsætter Bogdan Botezatu til en sal, hvor i hvert fald en enkelt tilhører alvorligt overvejer sit karrierevalg.

Og med så mange penge på spil, er hackerne ikke kræsne. De skyder bredt og udvikler malware til alle de forskellige styresystemer, it-verdenen har at byde på.

“Linux ransomware er på vej nu. Det mest interessante er Linux.Encoder. Størstedelen af nettet kører på Linux, så det er alvorligt,” sagde Bogdan Botezatu til de fremmødte it-folk.

Hvordan sikrer jeg mig?
Men i stedet for at kaste armene i vejret og afvente den uundgåelige afpresning, kan du spænde hjelmen og gøre en indsats for at sikre dig.

Det har Matthew Walker fra HEAT Software en række gode råd til.

“Først og fremmest skal du være opmærksom på, hvordan krypto-malware kommer ind i dit system,” forklarer han.

De klassiske adgangsveje er phishing e-mails, ondsindede apps, botnet, drive by downloads og malvertising. Men du kan gøre meget for at lukke de huller i din sikkerhed, og det begynder med det helt basale.

“Patch- og konfigurationsmanagement er helt essentielt. Det er ikke nok, at de nyeste patches er ude, hvis du ikke har dem installeret,” instruerer Matthew Walker sine tilhørere.

“Og så skal I huske at kontrollere, hvilke applikationer, der kan køre på hvilke systemer. Det har kun en meget lille påvirkning på performance ude ved den enkelte pc, men det gør en stor forskel for sikkerheden.”

På samme måde er det vigtigt at sikre sine data med kryptering, hvis de skulle falde i de forkerte hænder.

“Hvis du taber en krypteret telefon eller en usb, er det et problem, men ikke nær så stort hvis du har krypteret de data, der ligger på den.”

Når man er færdig med at kryptere alle sine enheder, kan man passende sætte sig ned og kigge på device control, hvilke filer ens maskiner vil acceptere udefra og gennem hvilke porte. Og sidst men ikke mindst skal man have noget så basalt som sit antivirus-system opdateret.

“Det stopper meget af den ‘baggrundsstøj’ af gammel malware, som stadig cirkulerer på nettet. Men ud over det, skal I huske at lave back ups, uddanne jeres it-medarbejdere og oplyse jeres brugere,” siger Matthew Walker.

For selv bedste medarbejder kan have en dårlig dag.

“Jeg åbnede selv en gang en inficeret mail, fordi den handlede om noget, som stod mig nær, indrømmer Matthew Walker, inden han straks understreger, at der ikke skete noget farligt, netop på grund af den bagvedliggende sikkerhed i HEAT Softwares systemer.

Læs også: Se billederne fra årets store datasikkerheds-konference

Ved første øjekast kan det være nemt at afskrive Jonathan Blows (Braid, 2008) nye gådespil The Witness. For mange vil det fremstå overfladisk og ensformigt; det er jo blot en samling arbitrære gåder, hvor man igen og igen skal tegne streger på paneler. Men det er en fejltolkning, der i alvorlig grad underkender spillets sande væsen.

Der er nemlig langt mere på spil i The Witness. Præcis som i Blows 2008-mesterværk Braid, der nærmest egenhændigt skød gang i den moderne indie-opblomstring, er The Witness rodfæstet i en overordnet idé. Denne idé fortolkes og nuanceres gennem spillet på så mange forskellige måder, at det kan være svært helt at forstå, hvordan en så simpel præmis kan udmunde i myriader af gåder og så mange hjernevridende øjeblikke.

Af samme årsag er The Witness både let og vanskeligt at beskrive. Grundlæggende bevæger man sig rundt på en stor og farverig ø, hvorpå en lang række computerskærme pryder de ellers naturskønne landskaber. Man bevæger sig på egen hånd rundt, og bliver aldrig guidet i en bestemt retning af nogen eller noget. Et slags åbent mysterie, som vi lærte dem at kende i Cyan Worlds berømte halvfemserklassiker Myst.

I The Witness kan vi, akkurat som i Myst, angribe de mange gåder, præcis som man lyster, og efter bare 10 sekunder har spillet beskrevet, hvordan samtlige gåder i spillet fungerer. På de mange computerskærme befinder der sig et mønster, som spilleren ved hjælp af styrepinden skal bevæge sig igennem. Kun én vej er den rigtige, vel at mærke.

Alle gåderne i The Witness besvares på paneler som dette, hvor det gælder om at tegne den rigtige streg fra start- til slutpunktet. Alligevel er hvert panel forskelligt fra hinanden, og der er ikke megen redundans involveret.

Gåderne skal ses som små labyrinter, som man tegner en streg igennem, fra ende til anden. I starten er det simpelt nok, men løbende introducerer Jonathan Blow små, unikke regler, der øger sværhedsgraden betragteligt, også selvom det til syvende og sidst handler om at tegne den rigtige vej gennem labyrinten.

I starten skal man blot tegne fra venstre mod højre, men hurtigt introduceres elementer, der kræver, at spilleren eksempelvis omkrandser bestemte kasser, opsamler små prikker på vejen mod målet eller synkront styrer to streger i gennem labyrinten på samme tid. Disse regler er dog ikke udpenslede for spilleren, der i stedet er nødt til selv at afkode regelsættet for den enkelte gåde. Dette skaber en fantastisk følelse af selv at være med til at afkode spillets koncepter, og giver en følelse af aktivt at afkode øens mange hemmeligheder.

Gennem spillerens interaktion med gåderne begynder man langsomt at tænke som en spildesigner, og man begynder at forudse, hvilke regler gåderne måtte stille op. Derfor bliver man også konstant overrasket, når det næste sæt gåder kræver en helt anden form for abstrakt tænkning for at give mening. Det hører til sjældenhederne, at spil knytter så tæt et bånd til deres spiller, som The Witness gør. Det er som at være i dialog med manden, der fandt på gåderne, som man forsøger at afkode Blows tankegang for at komme videre.

Blow er med andre ord en usynlig og stum fortæller, der aldrig presser sig på, men hvis tilstedeværelse alligevel føles vedkommende og konstant. De nærmest uendelige variationer over samme grundlæggende gådekoncept illustrerer Blows til tider nærmest maniske dedikation til at udforske og udtømme simple spilkoncepter, og The Witness er så afgjort et spil, hvor skaberens stemme høres højt og tydelig.

Derfor kommer det nok heller ikke som den store overraskelse, at der er mere på spil end bare simple gåder. Præcis som i Braid gemmer sig under overfladen en fascinerende hemmelighed, der afsløres i et indrømmet langsomt tempo, men som lader spilleren fundere over spillets mange mystiske bygninger, farver, tegninger og konstruktioner. Den første times tid var det vanskeligt at afgøre, om The Witness blot var en lang række gåder placeret i naturskønne omgivelser, men kort herefter fik jeg adgang til en bestemt sekvens i spillet, der ledte mig på vej mod jagten på en dybere mening.

Under overfladen gemmer The Witness på en inspirerende fortælling om videnskab, logik og om at tro på sig selv for at forstå verden. Det er en anelse højpandet, men passer fint ind i spillets univers.

Men selv i de hemmelighedsfulde øjeblikke er The Witness en abstrakt oplevelse. Derfor er det også vigtigt at pointere, at The Witness, skåret ind til benet, handler om at løse gåder.

Hvis man derfor, af den ene eller den anden årsag, afskyr gåder eller idéen om at udforske variationer af den samme grundlæggende gåde, skal man nok ikke kaste sig over The Witness. Nok er der hemmeligheder, mystiske tegn og masser af obskure ledetråde at følge, men The Witness er elementært et enormt veludført gådespil, der kombinerer en virkelig smuk audiovisuel oplevelse med destilleret spildesign af den reneste og smukkeste form.

Samtidig er The Witness rent ud sagt et brutalt bekendtskab, der overhovedet ikke interesserer sig for spillerens mentale velbefindende. Der er absolut ingen hjælp at finde i spillet udover grundideén om, at man skal afkode reglerne ud fra gåderne og verdenen. Gåderne er således de eneste hjælpemidler, man har, så sidder man fast – og det gør man, skulle jeg hilse at sige – så er der intet at gøre.

Man kan selvfølgelig snyde ved at kigge på nettet, men fordi hele konceptet i The Witness er, at spilleren lærer spillets regler ved at interagere med gåderne, vil det at snyde bare én gang gøre, at man simpelthen ikke forstår den næste gåde i serien. Hvis man snyder, bliver man simpelthen dårligere til spillet, hvilket er interessant og på sin vis intimiderende.

The Witness er, som man kan høre, helt sit eget og hvis lige man ikke rigtig ser på spilmarkedet. I en tid hvor stort set alle spil holder spilleren i hånden og altid står klar til at hjælpe en igennem, skulle udfordringerne blive for vanskelige, er The Witness ikke interesseret i andet end at inddrage spilleren i en spændende diskussion med sin skaber. Kun ved aktivt at deltage i debatten kan man få det fulde udbytte af The Witness.

Som spil formår The Witness altså at være både uendelig simpelt, men også umådelig komplekst. Det er bestemt ikke for alle, men som spil og kunsten ud i spilmageri er det intet mindre end et mesterværk.

Læs også: Anmeldelse: Skæbnetimen for Destiny

De 125 ansatte i den danske afdeling af it-giganten Xerox går en uvis fremtid i møde, efter at Wall Street Journal i dag kunne afsløre en plan om at opdele Xerox-koncernen i to – en for print og kopi og en anden for forretningsservices.

Nordisk direktør i Xerox, Nicolai Lund, fortæller til Computerworld, at den amerikanske koncernledelse i forbindelse med fremlæggelsen af koncernens kvartalsregnskab senere i dag vil løfte sløret for sine fremtidsplaner. Men han samtidig selv ligeså spændt som resten af de ansatte i Xerox’ danske afdeling.

“Jeg har kun informationen fra Computerworld og Wall Street Journal, og som alle andre er jeg spændt på at høre, hvad der bliver meldt ud senere på dagen.” siger Nicolai Lund.

Xerox’ danske forretning er de seneste ti år skrumpet til halv størrelse. Antallet af medarbejdere er dalet fra 230 til de nuværende omkring 125. Samme vej er det gået for omsætningen, som i 2004 rundede 300 millioner kroner. I dag er det tal nede omkring 130 millioner.

Samme vej er det gået for overskuddet, som i 2007 lød på 32 millioner mod beskedne ni millioner kroner i 2014.

Udvikling afspejler ifølge Nicolai Lund en markant skærpelse af konkurrencen på det traditionelle print- og kopimarked. Til gengæld har Xerox ligesom mange af sine konkurrenter satset på at udvikle løsninger, der rækker ind over blandt andet dokumenthåndtering.

“Nedgangen i omsætningen svarer til, hvad vi har set på resten af det marked, hvor vi er. Det er et superhårdt marked når vi taler om at få blæk ned på et stykke papir. Det er derfor vi i lang tid har satset på at udvikle en forretning indenfor forretningsservices. Services er den del af forretningen, som vokser mens hardwareforretningen enten er flad eller går lidt tilbage,” siger han.

Xerox er blot den seneste i rækken af gamle it-giganter, der splitter deres koncerner op i mindre dele for at kunne reagere hurtigere på ændringer i markedet. De mest markante eksempler er HP og CSC.

Læs også:

Efter fire års konstant nedtur: Xerox skal splittes op i to kæmpeselskaber

Printbranchen er ved at save benene af sig selv