I et almindeligt spil Syv-kabale bliver der brugt ét sæt kort, der blev fordelt ud på syv rækker. Mens i Churchills kabale bliver der brugt to sæt kort, der bliver fordelt på 10 rækker.

Det er aldrig for sent at blive app-udvikler. Det er den tidligere amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld et lysende eksempel på.

Han er i dag 83 år og har netop udgivet sin første app. Et spil med navnet Churchill Solitaire.

Det er en særlig form for kabale, som den tidligere britiske premierminister Winston Churchill angiveligt yndede at spille.

Ifølge Wall Street Journal lærte Donald Rumsfeld spillet at kende i 1970′erne, da han var udstationeret i Bruxelles som amerikansk NATO-ambassadør.

Donald Rumsfeld er dog formodentligt bedst kendt for sin tid som magtfuld forsvarsminister under præsident George W. Bush, hvor han i perioden fra 2001 til 2006 blandt andet var ansvarlig for planlægningen af invasionerne i Afghanistan og Irak.

Vil udbrede kendskabet
I et indlæg på blogplatformen Medium forklarer Rumsfeld, at spillet indtil for kort siden kun var kendt af knap et dusin spillere i hele verden, hvor af størstedelen var folk, der havde lært spillet af Donald Rumsfeld.

Her i blandt hans kone Joyce, hans børn og enkelte af Donald Rumsfeld kolleger og venner.

Det var blandt andet det, der gav ham ideen til at udvikle en app, der kunne udbrede spillet til endnu flere mennesker.

“Men det, der i sidste ende har motiveret mig til at gå ind i tech-verdenen, er det faktum, at jeg helt og aldeles nyder at spille spillet,” skriver Donald Rumsfeld i et indlæg på blogplatformen Medium.

Kan ikke kode
Donald Rumsfeld kan dog ikke selv kode, og ifølge Wall Street Journal bruger han kun sjældent computer. I stedet har han brugt en diktafon til at indtale lydbeskeder til programmørerne, der har udviklet spillet. 

På trods af det har Donald Rumsfeld dog selv været dybt involveret i udviklingen af spillet. 

“Jeg har gennemgået wireframes og markedsføringsplaner. Jeg har brugt utallige timer på beta-udgivelser og jeg har godkendt noget som de kalder for et “UX”, skriver Rumsfeld på Medium, hvor han også fortæller, at han hele vejen igennem har været med til at sikre sig, at spillet i sin endelig form kom så tæt på Churchills oprindelige spil som overhovedet muligt. 

I et almindeligt spil Syvkabale bliver der brugt ét sæt kort, der blev fordelt ud på syv rækker. Men i Churchills kabale bliver der brugt to sæt kort, der bliver fordelt på 10 rækker. 

Churchill Solitaire kan hentes i Apples App Store. Det er gratis at hente spillet, men vil du have fuld glæde af spillet, skal du foretaget et såkaldt in-app-purchase til 39 kroner. 

Læs også: 
Vidste du det? Derfor kom dine computere med Syvkabale og Minestryger

ComputerViews: Så kom den længe ventede nye strategi, der udstikker kursen for Danmarks største telekoncern i de kommende tre år frem til 2018.

Langt hen ad vejen indeholder TDC’s nye strategi præcis de elementer, som man kunne forvente, og som topchef Pernille Erenbjerg allerede flere gange har lagt op til.

Hun blev udnævnt til koncernchef, da Carsten Dilling i august måtte forlade selskabet. Kort før jul foretog hun så større rokade blandt de forskellige koncerndirektører og i TDC generelt.

“Hovedformålet med den nye organisation er at bringe TDC tættere på sine kunder og at muliggøre, at TDC kan udvikle og levere produkt- og servicetilbud til sine kunder på hurtigere vis baseret på en forenklet driftsmodel,” lød forklaringen dengang. 

Den nye strategi
De ændringer trådte i kraft den 1. januar 2016 som det første led i TDC’s plan for de kommende år – og onsdag i denne præsenterede Pernille Erenbjerg og TDC så den egentlige strategi for de kommende år.

Den inkluderer blandt andet en opgradering af kabelnettet frem til 2018, så hver anden danske husstand vil kunne få 1 Gbit bredbånd.

Som vi tidligere har fortalt, satser TDC også på at kunne forenkle og forbedre produkterne fra erhvervsforretningen – et af de steder, hvor TDC har haft det svært i de senere år. Læs mere om det her.

Derudover over er der ikke overraskende fokus på at holde omkostningerne i en stram snor – det skal blandt andet ske ved hjælp af “en forenkling af it-systemer, processer og arbejdsgange.”

Læs også: TDC skifter navn til Yousee

Den største overraskelse ved TDC’s nye strategi er beslutningen om at droppe TDC-brandet hos privatkunderne og i stedet satse på Yousee-brandet fremadrettet.

“Som et helt centralt greb i den danske privatkundeforretning, lægges de to familiebrands YouSee og TDC sammen, for at etablere et nyt stærkt tilbud på markedet.”

“Det betyder, at de danske familier fremover får den bedst mulige forbindelse på adressen, med adgang til den bedste underholdning og de bedste produkter – fra et og samme landsdækkende brand. YouSee er valgt som brand for dette nye tilbud til kunderne.”

Selve idéen om at lægge de to brands sammen giver god mening med udgangspunkt i TDC’s ønske om at forenkle – og det samme gør det, at det er Yousee frem for TDC, der overlever.

Derfor er Yousee det stærkeste kort
TDC’s beslutning om at satse på Yousee-brandet fremadrettet giver selskabet en mulighed for at markere starten på noget nyt.

Selvom der – når man skræller de flotte ord væk – egentlig ikke er så meget nyt i forhold til produkterne, så er navneforandringen en mulighed for at markere, at kunderne nu møder det moderne teleselskab, Yousee.

For Yousee handler i langt mindre grad end det gamle TDC om “blot” at levere infrastruktur, om det så er mobilforbindelser eller bredbånd.

Yousee handler om digitale tjenester og om det indhold og de løsninger, der kan adskille TDC/Yousee fra de øvrige selskaber på markedet.

Det er dette underholdningsunivers og alle de digitale tjenester, TDC har satset så massivt på i de senere år, og som mere end noget andet definerer det moderne TDC – altså Yousee. 

Yousee-brandet klinger mere af digitale tjenester og af underholdning end af telefoni. Og det er netop i det førstnævnte, at TDC’s fremtid ligger. 

Læs også: Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

Yousee har gang på gang vist sig som TDC’s stærkeste kort på det hårdt pressede telemarked. 

Forklaringen er, at det er sværere og sværere at tjene penge på at levere rå infrastruktur. Kunderne vil konstant have mere for mindre, og i øvrigt holder de af at shoppe rundt for at finde den billigste leverandør. En tendens, TDC har mærket på den hårde måde. Læs mere om det her. 

Jo mere indhold, der er koblet sammen med mobil- og bredbåndsproduktet, jo mere værdi føler kunden, at produktet giver.

Det er ikke bare en mobil- eller bredbåndsforbindelse. Det er en pakke, der inkluderer musik, tv-kanaler og video med videre. 

Dermed bliver det lettere at fastholde kunden, og man kan kræve en højere pris – hvilket så i sidste ende (forhåbentlig) kan sikre, at man som teleselskab tjener penge på kunden. 

Den erkendelse er TDC ikke ene om at være nået frem til, men TDC’s muligheder for at udnytte netop dette kort er bedre end konkurrenternes, fordi TDC er den største og har så stærkt et udgangspunkt i form af kabel-tv-forretningen.  

Læs også: TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

På den måde giver det rigtig god mening at gå all-in med Yousee.

Også selvom navneskiftet i sig selv vil komme til at koste mange penge, og selvom der naturligvis også er en risiko forbundet med at droppe TDC-brandet, som trods alt må siges at være et yderst kendt brand hos danske forbrugere.

Sender også et signal til medarbejderne
Samtidig ligger der i navneskiftet også et signal om TDC’s ønske om at forenkle forretningen, ligesom skiftet sender et klart signal internt om, at det gammeldags teleselskab er fortid, og at fremtiden handler om at udvikle digitale tjenester.

Selve infratrukturen er ikke blevet mindre vigtig, det er bare ikke den, der alene kan sikre koncernens fremtid.

Bemærk eksempelvis rækkefølgen i denne passage fra Yousees hjemmeside: 

“Vi samler TDC og YouSee. Det gør vi for at kunne indfri tre løfter: Vi vil levere den bedste kundeservice og de bedste produkter på det bedste netværk.”

Tag ikke fejl: Kampen om at have “det bedste netværk” er helt essentiel for Yousee og alle andre teleselskaber. Men det bedste netværk alene skaber ingen strålende forretning. Det er alt det, man kan putte oven på netværket, det handler om.

Er det nok til at redde TDC?
TDC’s nye strategi med fokus på en mere enkel forretning, endnu bedre netværk, lavere omkostninger og et navneskift er en fornuftig vej i de kommende tre år for et ekstremt hårdt presset selskab.

Problemet er, at den nye strategi i virkeligheden ikke er så forskellig fra den gamle, og spørgsmålet er derfor også, hvorfor den nye strategi pludselig skulle drysse magi på TDC/Yousee-forretningen?

De fleste – inklusiv TDC selv – regner med, at TDC også i 2016 vil være alvorligt udfordret på økonomien, og at vi skal et godt stykke ind i 2017, før indtjening kan forbedres mærkbart.

Det kræver dels, at TDC’s nye strategi fungerer efter planen, og dels at de forudsætninger, der er lagt til grund for strategien, viser sig at holde stik.

Det er langt fra givet, at de gør det, lyder det i en analyse fra Sydbanks teleanalytiker Morten Imsgard:

“Vi ser betydelige risici forbundet med en så lang planlægningshorisont i en industri, hvor markedet, teknologien og konkurrentlandskabet ændrer sig meget hurtigt – bedst illustreret ved TDC’s udfordringer med at indfri de centrale målsætninger i strategiperioden 2012-2015.”

Læs også:

TDC skifter navn til Yousee

Analytiker: 2016 tegner til at blive rigtig skidt for TDC

Syv af otte topdirektører i TDC har forladt selskabet på få år

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

TDC overvejer salg af TDC Hosting: Vender hver en sten

TDC åbner for kæmpe frasalg: Vil – måske sælge TDC Hosting

For 16 år siden planlagde Skatteministeren en storstilet modernisering af det daværende ToldSkats it-systemer.

Målet var at slippe fri af afhængigheden af CSC og modernisere den aldrende it-portefølje, så systemerne i al fremtid kunne sendes i udbud og driftes bedre og billigere.

Den opmærksomme læser vil huske, at Computerworld i december kunne afsløre, at Skat stadig er dybt afhængig af CSC og en forældet systemportefølje.

Det kan du læse mere om her: Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud

Så hvad skete der?
Computerworld kan begynde at løfte sløret for 16 års kamp for frigørelse.

Allerede i maj 2000 er Skatteministeriet i gang med en såkaldt Masterplan for modernisering af store dele af ToldSkats (senere Skat) it-systemer.

Moderniseringen skal være gennemført i 2006, men allerede tre år senere ændrer Skatteministeren planen og erstatter den med en overordnet systemmodernisering.

En gennemgående analyse af it-systemerne hos ToldSkat viser nemlig et voldsomt behov for at rette op på it-systemerne, som efterhånden er en direkte trussel mod ToldSkat.

Systemerne udgør nemlig “en teknologisk risiko, ligesom den eksisterende funktionalitet virker hindrende for den videre digitalisering og effektivisering af bl.a. borgere og erhvervslivets kontakt med skattemyndighederne,” fastslår skatteminister Svend Erik Hovmand i en orientering til Finansudvalget i oktober 2003.

Afhængigheden af CSC
Et af de helt store problemer er, at ToldSkat er næsten totalt afhængig af sin største it-leverandør, CSC.

“Det var meget vigtigt for Skat at man fik fjernet afhængigheden af CSC. Så det var vigtigt, at der kom flere leverandører på både drift og udvikling,” forklarer Bjarne Wind, tidligere direktør i Post Danmark.

Fra 2004 til 2008 var han var en del af en følgegruppe på tre personer, som skulle holde øje med systemmoderniseringen og rapportere til Finansudvalget en gang om året.

Bjarne Winds opfattelse bliver bekræftet af et aktstykke til Finansudvalget fra 2005, hvor daværende skatteminister Kristian Jensen orienterer sine kolleger i Folketinget og sagen.

“Det har i arbejdet med udbudsmaterialet været centralt at sikre, at ToldSkat kommer væk fra en stor afhængighed til særligt en leverandør og over i en situation, hvor flere leverandører løbende konkurrerer om opgaverne, uden at dette væsentligt øger leveringsrisikoen som følge af, at leverandørerne i mindre grad har kendskab til ToldSkats organisation, processer og systemer,” skrev Kristian Jensen dengang til finansudvalget.

Nissen flytter med
På trods af det store ønske om at frigøre sig fra CSC ender it-kæmpen faktisk med at være en af de tre selskaber, som samme år vinder en udbudsrunde om at levere løsninger til systemmoderniseringen.

Da udbudsrunden er færdig, er de tre vindere nemlig IBM, KMD og CSC.

De heldige vindere kan nu byde på opgaver i systemmoderniseringens tre planlagte faser.

Hver fase skal erstatte nogle af ToldSkats systemer med nye systemer, som igen skal driftes af en leverandør efter en udbudsrunde.

“Målet er, at al systemarbejde og drift af systemerne ved afslutningen af moderniseringsplanen i 2008 vil være bragt i udbud,” forklarer daværende skatteminister, Svend Erik Hovmand i 2004 i et aktstykke til Finansudvalget.

Eller som Bjarne Wind forklarer det:

“Vejen, man valgte, var ikke at spilde tid på at dokumentere de eksisterende forældede systemer, men at udvikle nye systemer, så man ikke var afhængig af CSC. Det skulle nyudvikles af flere forskellige leverandører, så man frit kunne vælge, hvor det skulle ligge. Så man lod bare de gamle systemer være og køre videre i en overgangsperiode. For det var, som jeg forstod det, håbløst at tænke på at lave et udbud på det gamle, der lå hos CSC.”

Og i lang tid ser det ud til, at det også skal ende sådan. Selvom forløbet ikke er en dans på roser, ser det lovende ud forklarer Bjarne Wind.

“I den periode, jeg var i følgegruppen, var der ikke de store alarmsignaler. Der var nogle forsinkelser i udbuddene, men der var ikke sat de store aktiviteter i gang. Vi måtte dog konstatere nogle forsinkelser i første fase, som vi løbende rapporterede til Skatteministeriet og Finansudvalget.”

De forsinkelser kom primært på grund af skatteområdets indviklede natur.

“Lovgivningen omkring skat er ekstremt kompleks. Så arbejdet måtte i sagens natur baseres på de kravsspecifikationer, som skat lavede, og det var et bevægeligt mål, for skattelovgivningen blev hele tiden ændret.”

Da Bjarne Wind træder ud af følgegruppen i 2008, ser han ingen sorte skyer på horisonten.

Her otte år senere, sidder Skat stadig fast i sine gamle CSC-systemer, og en ny styregruppe kæmper for at frigøre staten frigøre staten fra sin afhængighed af CSC.

Det kan du læse mere om her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Reportage: Maersk Line IT kan prale af at have det bedste hold udi disciplinen at teste it-løsninger.

For det blev Maersk Lines IT’s fem deltagere på årets TestExpo Hacktathon 2016, der torsdag løb med sejren i finalen foran deltagerne fra Systematic og eBay på Comwell Konferencecenter ved Bella Center i København.

I alt 10 hold stillede op 14. januar, hvor de hos arrangøren Capgemini Sogeti skulle gennemteste EV3 Programmer App for Lego i legetøjsfabrikantens Mindstorm-serie.

Feltet på 10 hold blev senere barberet ned til tre hold, der torsdag middag alle stod parate til at modtage af Applewatches og Lego-pokaler til de bedste testløsninger.

“Maersk Line IT-holdet blev sat sammen et kvarter før, konkurrencen gik i gang, og det tilføjer jo bare til det awesome element, som alle holdene diskede op med,” forklarer Legos senior QA manager, Marianne Peschardt Assenholt, til Computerworld efter præmieoverrækkelsen.

Især Maersk Line IT-holdets ‘play-testing’ nede i børnehøjde gik rent ind hos dommerne, blev det forklaret. 

Sådan løste de opgaven
Alle 10 hold fik ved opgavestart for 14 dage siden udleveret en løst formuleret testopgave af EV3 Programmer App til en Lego Mindstorm-robot.

Herefter skulle Hackathon-dommerpanelet på seks personer bedømme opgaveløsningen i forhold til test-tilgang, innovationsniveau og holdets interne samarbejde.

De 10 testhold gik alle til værks med en risikovurdering og kastede sig også over elementer som forretningsværdi og brugervenlighed i deres tests.

I Maersk Line-holdets tilfælde havde det også begivet sig ud i en automatiseret tests med sensorer i rummet, der kunne måle, om Lego-robotten nu også udførte de opgaver, som app’en var programmeret til at udføre.

I præsentationen af holdets test-projekt delvist leveret på rim takkede Maersk Line-holdet for en god og sjov dag til både arrangører og medkombattanter.

Hos Lego-repræsentanterne på Hackathon 2016 var smilene også store.

“Vi har gennemgået alle 10 besvarelser grundigt, og nu tager vi den bedste feedback og giver videre til vores egne testere. Resultaterne ryger formentlig også videre til vores eksterne testteam, så næste generation af Lego Mindstorm kan blive endnu bedre,” forklarede Legos senior QA manager Marianne Peschardt til Computerworld efter kåringen.

Læs også:
Tør du prøve den?: Ny selvkørende VW ‘styres’ af Windows 10

Mere effektiv softwareudvikling? Her er tre tip til automatiseret UI-test

Planerne om et nyt dansk tele- og underholdningsselskab ved navn Plenti, som Computerworld kunne afsløre tirsdag, er ganske konkrete.

Hvor hjemmesiden www.plenti.dk tidligere på ugen endnu var uden indhold, så har stifterne af selskabet nu fået lagt en ganske utvetydig besked ud:

“Plenti lancerer Danmarks nye underholdnings­tjeneste!” lyder overskriften nu på plenti.dk.

Endnu mere interessant er det dog, at Plenti på websiden samtidig tæller ned til lanceringen, der finder sted om 64 dage.

“Vi giver dig en verden af indhold — vær med fra starten! Skriv dine kontaktoplysninger nedenfor og bliv en af de første til at høre om Plentis tjenester,” lyder beskeden.

Læs også: Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

De er to af de tunge drenge fra den danske telebranche, der står bag Plenti. Direktør og stifter er Peter Mægbæk, der i sin tid var medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel. Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter – og bestyrelsesformand – er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011, og nu er stifter og direktør hos ebogstjenesten Mofibo.

Sådan ser indholdet på plenti.dk ud nu – efter at Computerworld for to dage siden kunne afsløre planerne om det nye selskab.

Ønsker ikke at udtale sig
Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra både Peter Mægbæk og Morten Strunge.

Peter Mægbæk takker for opmærksomheden men oplyser, at stifterne ikke ønsker at udtale sig om planerne med Plenti på nuværende tidspunkt.

Læs også: Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Det fremgår dog af de offentlige erhvervsregistre, at Plenti holder til på adressen Lygten 39 i København NV og blev stiftet den 2. september.

“Virksomhedens formål er etablering og drift af telekommunikationsvirksomhed, samt enhver anden aktivitet der efter bestyrelsens skøn står i forbindelse hermed,” lyder formålet med Plenti ifølge BiQ.

Selskabskapitalen er i øjeblikket kun på på 1.750.000 kroner, men både Peter Mægbæk og Morten Strunge må formodes at have midlerne til at finansiere selskabets opstart og lønningerne til medarbejderne. 

Plenti har allerede har ansat flere medarbejdere – blandt andet en CIO – og samtidig søger selskabet nu kundekonsulenter i et offentligt jobopslag, hvor man blandt andet kan læse:

“Plenti er en nystartet virksomhed af nogle af branchens erfarne folk. Du skal sælge Danmarks nye underholdningstjeneste, hvor kunderne får adgang til masser af digitale tjenester og et mobilabonnement til én samlet stærk pris. Vi forventer at lancere Plenti i løbet af foråret – skal du være med?”

Læs også:

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Vi kender dem godt – de digitalt indfødte.

Nutidens unge, som er født ind i en digital verden, hvor Facebook og iPhones er en del af hverdagen. De smukke unge mennesker, som lever lige så meget i den digitale verden som i den fysiske.

Myten om de digitale indfødte tilskriver dem mange evner. De er født med en forståelse af it og teknologi, og evolutionen har givet dem medfødte evner med ethvert digitalt værktøj.

Der er ingen tvivl om, at dagens børn og unge bruger megen tid på deres digitale devices, men da jeg i en 4. klasse måtte vise flere elever, hvordan de laver et snabal-a, fik jeg lyst til at undersøge, om myten om de digitale indfødtes evner egentlig holder vand.

Løgn nr. 1: De digitalt indfødte mestrer computerne
Når man ser en femårig navigere sig frem til sine yndlingsfilm på iPad’en, får man hurtigt indtrykket af, at barnet er et digitalt naturtalent.

Virkeligheden er, at børn i dag gør præcis det samme, som børn altid har gjort. De prøver sig frem, og ser hvad der sker, og de bliver ved med at prøve, til det lykkes.

Børn og unge er ikke bange for at prøve noget på iPad’en, og prøver man ofte nok, lærer man, hvor man skal trykke, for at der sker det rigtige.

Problemet er, at man på den måde lærer, hvad der sker, men ikke hvorfor det sker.

Forståelsen af sammenhængene bagved er noget, man skal have forklaret. Og hvis alle regner med, at de digitalt indfødte kan det hele på forhånd, er der ingen, der lærer dem det.

Løgn nr. 2: De digitalt indfødte bevæger sig ubesværet mellem den digitale og den virkelige verden
De unges forbrug af digitale tjenester kan se voldsomt ud, men vi bliver beroliget af, at de bevæger sig problemfrit mellem den digitale verden og den fysiske verden.

Sandheden er desværre, at de unge har rigtig svært ved at klare samspillet mellem de to verdener.

Når de er online, mærker de, at de ikke er til stede i den virkelige verden, og at verden ikke bliver oplevet, men blot iagttaget gennem Facebook-opdateringer og Instagram-billeder.

Når de endelig logger af de sociale medier, bliver de rastløse – bange for, at der lige nu sker noget i den digitale verden, som de går glip af.

Det giver dem stress og dårlig samvittighed over altid at være fraværende i den ene eller den anden verden.

Løgn nr. 3: De digitalt indfødte kan udnytte den digitale verdens muligheder
Vores forhåbninger til de digitale indfødte er store. De skal bruge deres digitale kompetencer til at indtage verden.

Det er vel ikke urimeligt at forvente et nyt Facebook eller Twitter, eller måske bare en AirBnB, skabt af en af de mange digitale indfødte i vores folkeskole.

Problemet er, at de unge ikke lærer at skabe noget i den digitale verden.

På den forrige generations hjemmecomputere og pc’er kunne man lave nye programmer direkte på computeren.

I dag bliver programmerne afviklet på Ipads og telefoner, men de bliver stadig skabt på pc’er – et apparat som færre og færre unge kan se et behov for at have.

En enkelt sandhed: De digitale indfødte er netværkere
Dagens unge har deres netværk ved hånden hele tiden.

De kan omgående komme i kontakt med deres venner og trække på deres erfaringer og oplevelser.

Det er slut med at læse madanmeldelser, for det er lettere og giver bedre resultater at spørge ens venner, hvor der er en god restaurant, og skal man i biografen lytter man mere til, hvilke film vennerne foreslår, end hvad der bliver rost i Go’ Morgen Danmark.

Det er ikke underligt, at børn og unge har et stort netværk, for de er i en alder, hvor de bygger nye relationer hele tiden.

Det vigtige er, at de ikke er bange for at bruge deres netværk. De tænker ikke over, om det er okay at stille et spørgsmål til deres venner. Det tager det for givet, at netværket vil hjælpe dem, præcis som de selv vil hjælp andre i netværket.

Denne erfaring med at trække på viden fra forskellige kilder og selv vurdere troværdighed og relevans er måske den største og vigtigste egenskab hos den generation, der kaldes for de digitale indfødte.

En populær myte
Selv om der altså ikke er meget, der tyder på, at de digitalt indfødte skulle være naturtalenter inden for it og teknologi, lever myten om de digitale indfødte videre.

Når sådan en myte kan blive ved at eksistere, skyldes det, at nogen gerne vil holde den i live, men hvem kan have den interesse?

Mange forældre er ikke digitalt indfødte. De føler sig nærmere som en oprindelig befolkning, der er ved at blive fortrængt til afgrænsede reservater af de fremstormende digitale nybyggere.

Forældre har ansvar nok, og det er et behageligt selvbedrag, at børnene ved så meget om it, at vi ikke behøver bekymre os om det.

Desværre er myten ikke sand, og dagens unge har lige så meget brug for at lære om it, teknologi og god digital opførsel som alle andre.

Det er en del af at blive en god borger i det 21. århundrede, og hverken forældre eller folkeskole kan tillade sig at tro, at den opgave løser sig selv.

Razer er kendt for at producere tilbehør til computerspillere verden over og har også produceret et par bærbare computer med gaming-potentiale.

Men når en bærbar skal bruges til at spille på, så bliver den hurtigt tyk, tung og immobil, hvilket kan fjerne formålet med at have en bærbar i første omgang.

Ved årets CES-messe fremviste Razer en ny computer. En mere traditionel “ultrabook”-computer i stil med en XPS 13 fra Dell eller en Spectre fra HP, som ikke har et grafikkort, hvilket gør ultrabooks lette, knap så kyndige til tunge spil.

Men Razer Blade Stealth som computeren er blevet døbt, har et specielt trick oppe i sit imaginære ærme.

Via Blade Stealths USB C-port, som også er Thunderbolt 3.0, kan du tilslutte den ligeledes nylancerede Razer Core, en boks med strømforsyning og plads til to grafikkort efter dit eget valg.

Thunderbolt 3-teknologiens evner til at overføre data lynhurtigt betyder, at du kan spille meget krævende spil på Razer Blade Stealth, så længe at de(t) grafikkort, som du sætter i Core, kan trække dem.

Du kan selv vælge, hvilket grafikkort du vil have i Core (dog virker ikke alle “gamle” grafikkort), og du kan på et senere tidspunkt tilføje nye grafikkort. Foto: Razer

4K-skærm og lysende taster
Det er ikke første gang, at vi ser en producent forsøge sig med eksterne grafikkort til bærbare computere. Dell lancerede med sin Alienware-serie sidste år en lignende løsning, men dette skete via Alienwares eget kabelsystem.

Razer fortæller flere medier ved CES, at hvis andre producenter viser interesse for det, kan de i princippet også tilslutte deres computere til en Razer Core via et USB C med Thunderbolt 3 og udnytte de tilsluttede grafikkort.

Razer Blade Stealth kan købes enten med en 12,5″ touchskærm i QHD eller UHD-opløsning. Den er udstyret med sjette generation i7-processor fra Intel og dermed også Intels 520 HD onboard grafik, så den burde kunne klare nogle spil uden at være tilsluttet Core.

Desuden kommer Razer Blade Stealth også med Razers lysende Chroma-taster, så du kan ændre farven på hver enkelt tasts baggrundsbelysning.

Der er endnu ingen dansk pris for Stealth, men den er prissat fra 999 dollar – cirka 7.000 kroner, og forventes at komme til Danmark i løbet af de første måneder i 2016. Der er endnu ingen pris på Razer Core.

Læs også: Her er (nogle af) fremtidens vilde bil-teknologier fra CES

Oracle har besluttet sig for at droppe udviklingen af firmaets Java-plugin til browserne.

Det skriver firmaet nu på sin blog.

Det er en god nyhed for sikkerhedsfolket.

I de 20 år, som det udskældte plug-in har eksisteret, har det ført en kontinuerlig kamp mod Adobe Flash om at udgøre den største sikkerhedsrisiko på din computer.

It-giganten vil slutte supporten i september og siden fjerne koden helt i en kommende opdatering.

Det betyder ikke, at Java forsvinder som format, men at det fejlbehæftede plugin lukkes.

Udviklere, der arbejder med Java, må således se efter alternativer som Java Applets eller Java Web Start.

Browserne har allerede lukket for Java-plugin
Udmeldingen og begrundelsen fra Oracle kommer ikke helt uventet.

Chrome, Firefox og Safari har allerede sat en stopper for Oracles plugin.

Google berettede eksempelvis i april 2015, at firmaet de-aktiverede Netscape Plugin Application Programming Interface (NPAPI) som standard i Chrome.

I praksis betød det, at Oracles Java-plugin ikke længere ville fungere i Chrome.

Det kan du læse mere om her: Google Chrome lukker for Java-baseret NemID

I øvrigt blev både Microsofts Silverlight og Facebooks videofunktion også berørt af Googles beslutning ved den lejlighed.

Et sårbart område
De indstiksprogrammer, der produceres af tredjepartsleverandører som eksempelvis Oracle eller Adobe og anvendes af browserne til at løse opgaver som et fortolke Java, er et penibelt område for internetsikkerheden.

Masser af angreb sættes ind via sårbarheder i netop denne form for software.

Oracles Java og Adobe Reader og Flash-afspilleren har været meget kritiseret for problemer med sikkerheden.

Læs også: Derfor hænger vi på Java trods store sikkerhedsproblemer

Den kritik kan da også uden problemer aflæses af statistikken fra Symantecs Internet Security Threat Report, der har samlet listen over hvilken browser, der rammes af flest sårbarheder i perioden 2011 til 2014 samt hvilke indstik, der rammes hårdest af huller, som du kan se på illustrationen.

Men nu er fjerne Oracle altså det sikkerhedsplagede plugin fra statistikken.

For at navigere uden om problemerne er rådet i øvrigt, at du skal huske at opdatere dine programmer så snart, der er udgivet lapper fra leverandørernes sikkerhedsudviklere.

Læs også:

Firefox blokerer for plugins

Oversigt: Denne browser er ramt af flest sårbarheder