CSC og andre af de store it-leverandører har i årevis holdt den danske stat fast i et jerngreb, som det er meget svært og ressourcekrævende at komme ud ad.

CSC kan ikke fremskaffe den dokumtation på selskabets egne systemer, som er nødvendige for at kunne sende opgaverne i udbud.

Det betyder, at staten kun har én mulighed: Nemlig at forny ordrerne hos CSC.

Men nu skal det være slut, mener Digitaliseringsstyrelsen, der i flere år har været i gang med et stort projekt, der skal afklare muligheder, fordele og ulemper ved at sætte en frigørelsesproces i gang, så staten får revet sig fri af den dybe afhængighed af de store it-selskaber.

Opgaven er langt fra enkel. Dybest set svarer det til at skifte en flymotor på et fly i luften – uden at have adgang til brugsvejledning eller tegninger over motoren.

Få overblikket over sagen.

Klik på hver enkelt artikel herunder for at få mere at vide.

Overblik: CSC har fået forlænget store offentlige it-ordrer i 19 år uden lovpligtige udbud
Overblik: Rigspolitiets it-afdeling har gennem mange år automatisk forlænget CSC som leverandør af politiets it-systemer, selv om loven klart siger, at denne type ordrer skal i udbud. Få overblikket over sagen her.

Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandører
Den danske stat er i gang med en kæmpe oprydning i sine it-kontrakter med CSC, IBM og andre. Læs her, hvordan oprydningen kan betyde, at staten selv i langt højere grad selv skal stå for driften af de kritiske it-systemer.

Staten fanget i kattepine: Opgør med it-leverandører kan udløse problemer
Der er ikke kun fordele for staten ved at tage livtag med de gamle legacy-kontrakter, der i årevis har låst staten fast til store it-leverandører, som løbende har scoret store kontrakter uden udbud. Se her, hvordan det hænger sammen. Interview med CBS-professor Kim Normann Andersen.

Netcompany kigger sultent på udfaldet af statens CSC-opgør: Vi kan løse opgaven til halv pris
Statens opgør med de store it-leverandører som CSC, IBM og KMD er sød musik i ørene på danske it-selskaber. Netcompany ser frem til at byde på statslige it-løsninger, der kan blive bedre, markant billigere og ikke mindst fremtidssikre, lyder det fra topchef André Rogaczewski.

Det handler statens opgør med de store leverandører i virkeligheden om
Computerworld har kunnet afsløre, at staten siden mindst 2014 har overvejet et opgør med en række store it-leverandører. Læs her, hvad der i virkeligheden er på spil.

Offentlige myndigheder i flyverskjul efter afsløringer om legacy-opgør
Statens store opgør med sine langvarige kontrakter til kritiske systemer er åbenbart ikke noget, som man taler om i offentligheden. Her kan du læse Digitaliseringsstyrelsens, Rigspolitiets og Skatteministeriets ‘svar’ på opgøret.

Sådan reagerer it-giganterne på statens opgør med legacy-kontrakterne
Statens største it-leverandører holder tand for tunge dagen efter, at Computerworld har afsløret statens plan om at gøre kål på sine legacy-kontrakter. Læs her, hvordan CSC, IBM og KMD reagerer på afsløringen.

Statens opgør med CSC, KMD og IBM: Disse kontrakter drejer det sig om
Statens planlagte stor-opgør med it-kæmperne CSC, IBM og KMD kan koste firmaerne millioner. KMD og IBM har haft millionkontrakter uden udbud i op til 23 år. Her kan du se nogle af dem.

Lander mellem to stole: Derfor vil myndigheder ikke tage sig af CSC’s store udbuds-skandale
Hverken Klagenævnet for Udbud eller EU-Kommissionen kommer til at tage skandalen om manglende udbud af offentlige millionkontrakter til CSC op. Det er der særlige grunde til.

Skats direktør: Jeg ved godt, at vores CSC-kontrakt er ulovlig
Skats øverste direktør, Jesper Rønnow, vidste godt, at han brød loven, da han i 2013 forlængede en millionkontrakt med CSC. Og han kommer til at bryde loven igen i år.

Rigsrevisionen skal kulegrave statens it-kontrakter efter afsløringer af lovbrud
Statsrevisorerne vil have Rigsrevisionen til at undersøge det offentliges it-kontrakter over en bred kam.

Rigspolitiets CSC-skandale griber om sig – flere offentlige instanser kan blive undersøgt af Rigsrevisionen
Statsrevisorerne skal se på Rigspolitiets manglende udbud af million-kontrakter. Flere offentlige CSC-kunders it-kontrakter kan ende foran Rigsrevisionen.

Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud
Skat har i årevis automatisk underskrevet million-kontrakter med CSC uden at sende ordrerne i udbud. Skat indrømmer, at der er tale om lovbrud.

Sådan kan Skat og Rigspolitiet slippe ud af det ulykkelige ægteskab med CSC
Både Skat og Rigspolitiet sidder fast i 19 år gamle kontrakter med CSC. Skat og Rigspolitiet vil gerne sende kontrakterne i udbud, men det kan tage flere år, før forarbejdet er på plads. Kombits CIO fortæller her, hvordan man bedst kommer fri af et monopol

Du kan hurtigt se, om du har et af de udskældte stræmkabler eller ej. Hvis din oplader ligner stikket med den røde cirkel omkring, så skal du kontakte Microsoft.

Microsoft kommer nu med en løsning til, hvordan du kan få et nyt strømstik til din Surface Pro, Surface Pro 2 og Surface Pro 3-computer.

Microsoft annoncerede tidligere på ugen, at firmaet tilbagekalder alle stik til de ældre Surface-enheder, da der er risiko for overophedning.

Det er dog ikke alle strømkabler, som kaldes tilbage.

Hvis du har købt en Surface Pro,Pro 2, eller Pro 3 efter den 15. juli 2015, en Surface Pro 4 eller en Surface Book, så skal du ikke frygte for overophedning og skal ikke sende den ind til Microsoft. Det samme gælder opladerstik til docking-stationer til Surface Pro, Pro 2 og Pro 3.

Hvis du er ejer af en af de ramte strømkabler, skal du følge dette link ind til Microsofts supportside og følge anvisningerne.

Bemærk at du skal kontakte Microsoft via det danske kontakt-nummer, hvis det drejer sig om virksomheds-computere. Følg dette link for mere information.

Herefter skal du have dit serienummer klar. Det finder du bag kickstanden på din Surface.

Du behøver ikke sende dit gamle kabel ind til Microsoft, men Microsoft foreslår, at du stopper med at benytte det. Ifølge Microsoft er det gamle kabel ikke farligt i sig selv, men det kan øge risikoen for brandfare, hvis de gamle kabler bliver bøjet kraftigt eller rullet tæt sammen-

Du kan læse vores anmeldelse af henholdsvis Surface Pro 3, Pro 4 og Surface Book herunder.

Surface Pro 3.

Surface Pro 4.

Surface Book. 

Læs også: Stort overblik: Her er de bedste alternativer til Surface Pro 4
 

Den nyeste film om Apple-stifter Steve Jobs er mere et portræt af mennesket Steve Jobs end om maskinbyggeren Steve Jobs.

Filmen er med et originalt kunstgreb centreret omkring tre af Steve Jobs’ produktpræsentationer (Macintosh i 1984, NeXT 1988 og iMac 1998).

Her bliver publikum i både konkret og overført betydning ført med om bag kulisserne i den perfektionistiske Apple-stifters fremfærd.

“Kontrol hele vejen fra den ene ende til den anden,” er Steve Jobs’ mantra i filmen med henvisning til virkelighedens Apple-produkter og deres lukkede økosystemer – et udsagn, som gang på gang i filmen bliver udfordret af omgivelserne i form af venner, kollegaer og de noget blakkede familierelationer.

For her omme bag kulisserne i minutterne op til, at supersælgeren Steve Jobs skal på scenen ved de tre produktlanceringer, har manuskriptforfatter Aaron Sorkin (The Social Network) og instruktør Danny Boyle (Slumdog Millionaire) valgt at lade nogle af de helt centrale menneskelige temaer i Jobs’ liv udspille sig.

Vi ser, hvordan Steve Jobs behandler sine nærmeste kollegaer med en uempatisk distance, og hvordan hans mildest talt akavede forhold til datteren Lisa udvikler sig i de 14 år, som fortællingen strækker sig over.

Temaerne i filmen kredser om menneskelige fejl og mangler i Steve Jobs’ personlighed, og hvordan han to gange begår fejl ved at satse hele butikken på først Macintosh-udviklingen, og siden fejler med NeXT-computerens urealistiske høje pris for den perfekte kube.

Alle gode gange tre er præsentationen af iMac’en, som siden satte gang i hele Apples i-serie med iPod, iPhone og iPad, der har disruptet it-industrien flere gange.

Denne optur bliver ikke nævnt med et eneste ord i filmen.

Når perfektionen krakelerer
Med udgangspunkt i Walter Isaacsons biografi om Apple-stifteren bliver Steve Jobs’ fortid som adoptivbarn vendt flere gange mellem hovedpersonen stærkt portrætteret af en indesluttet Michael Fassbender og den tidligere Pepsi- og siden Apple-direktør John Sculley.

“Hvorfor har folk som dig, der er adopteret, det som om, at de er blevet fravalgt i stedet for at være valgt til,” siger John Sculley spillet med et menneskeligt ansigt af Jeff Daniels få minutter før den historiske Macintosh-lancering.

Siden viser Steve Jobs med hele sin perfektionistiske, besværlige og ganske egocentrerede personlighed, at han vil vælges til – men på egne vilkår.

Eksempelvis vil han ikke kendes ved datteren Lisa, selv om Apple omkring hendes fødsel lancerer Lisa-maskinen.

For at undgå at vedgå sig faderskabet demonstrerer adoptivbarnet Steve Jobs sin egocentrerede kynisme ved at benytte en noget uklar algoritme, hvor slutresultatet er, at Lisas far kan være 28 procent af den amerikanske befolkning.

Venskabet med Apple-medstifter Steve Wozniak bliver testet igen og igen, da ‘Woz’ i filmen ønsker offentlig anerkendelse på vegne af Apple II-holdet, der er selskabets i lang tid eneste succesfulde produktlancering. 

Det nægter Steve Jobs. Han vil hellere se visionært fremad end at være bagudskuende til trods for, at mange af hans egne menneskelige fejl og mangler synes grundlagt i fortiden.

Ved sin side igennem hele forløbet har Steve Jobs sin personlige assistent Joanna Hoffmann spillet af en helt fortjent Oscar-nomineret Kate Winslet. Med sin professionalisme og armslængde-afstand til den flegmatiske Steve Jobs hjælper og guider hun Apple-guruen til altid at træffe de rette (menneskelige) valg.

I andre markante biroller ude i kulissen ses Macintosh-softwaredesigner Andy Herzfeld (Michael Stuhlbarg) og Lisas mor, Chrisann Brennan (Katherine Waterston).

De oplever begge Steve Jobs’ kompromisløse facon og såmænd også hans blødere sider, som Walter Isaacson-biografien ellers er knap så rig på.

Læs også: Ny Steve Jobs-film på vej: Denne gang fyldt med superstjerner

Den bløde mellemvare
På trods af eminent skuespil over hele linjen og konferencecenter-kulissernes muligheder for at male betagende med lys og skygger på filmlærredet, lander helhedsindtrykket af filmoplevelsen i den bløde mellemvare.

Middelkarakteren skyldes hovedsageligt, at vi har at gøre med en film, hvor der bliver talt, snakket og diskuteret rigtig meget, og hvor det sagte ofte er påstande, der ikke bliver bakket op med visuelle eksempler.

“Musikere spiller på deres instrumenter. Jeg spiller på orkestret,” siger Steve Jobs på et tidspunkt til Steve Wozniak om sin rolle i Apple.

Han er jo hverken programmøren, designeren eller markedsføringsmanden – men måske lidt en blanding af de to sidstnævnte, når det kommer til stykket.

Ovenstående påstand om at være dirigenten i æbleselskabet fordrer dog et vist kendskab til Steve Jobs’ virke, som folk uden for Apple-kundernes cirkler næppe har.

I filmen bliver han derimod portrætteret mere som decideret problemskaber end som den store dirigent, der får musikken til at flyde i frydefulde toner i takt med, at aktiekursen er steget og steget i de seneste to årtier. 

Det dramaturgiske valg ved at lade alle bipersonerne i Steve Jobs’ liv konfrontere ham op til sine produktlanceringer virker også særdeles påklistret.

“Det er som, at fem minutter før hver lancering, går folk i baren og fortæller mig, hvad de virkelig tænker om mig,” siger Steve Jobs på et tidspunkt i filmen – nærmest som en selvironisk joke til filmens dramaturgiske opbygning.

Det bedste eksempel på dette dramatiske klister er vel nok den store forbrødringsscene mellem Steve Jobs og faderfiguren John Sculley inden iMac-lanceringen, hvor der også bliver lappet en del andre huller i Apple-stifterens medmenneskelighed.

Denne feelgood-fornemmelse kunne stamme af instruktør Danny Boyles egen fascination af Steve Jobs som menneske og iværksætter, inden den helt store optur for selskabet kan påbegynde, efter rulleteksterne er kørt henover biograflærredet.

Det samlede indtryk efterlader trods de gode skuespillerpræsentationer dog hverken et troværdigt indblik i Steve Jobs’ indre univers eller en super-medrivende filmisk oplevelse mellem de mange diskussioner i talefilmen.

Derfor lander vi karaktermæssigt i noget så sjældent som den bløde mellemvare for et produkt, der har med Apple at gøre.

Du kan også læse Computerworlds anmeldelse af den tidligere Steve Jobs-film her: Film: Hvorfor må vi ikke se Steve Jobs’ mørke side?

Læs også: 
Nej, du bliver ikke til Steve Jobs, fordi du opfører dig som et røvhul

Avis afslører Apple-hemmelighed: Sådan lever Steve Jobs’ DNA videre

Siden 2014 har en hemmelig styregruppe, bestående af statens absolutte topfolk på it-området, arbejdet på at gøre staten klar til at bryde med de store leverandører. Det afslørede Computerworld tirsdag.  

Det kan du læse mere om her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Styregruppen har primært fokuseret på CSC, men også KMD og IBM kan miste kontrakter for mange millioner kroner.

Skat er en pengemaskine
KMD har nemlig flere lukrative kontrakter med Skat, som ikke har været i udbud. Det fremgår af en række svar som Skat har givet til Computerworld.

KMD drifter blandt andet ejendomsvurderingssystemet VUR, som ikke har været i udbud, siden 2003.

I stedet er kontrakten blevet fornyet tre gange i henholdsvis 2006, 2012 og 2015.

Kontrakten har tjent til KMD i snart 13 år, men det bliver den ikke ved med.

“For VUR-kontrakten gælder, at den nuværende aftale udfases som led i det kommende nye ejendomsvurderingssystem (ICE-projektet), som er under udvikling i departementet (Skatteministeriet, red.),” fremgår det af et svar fra Skat.

De første dele af ICE skal tages i brug i 2017, så om alt går vel ender KMD med at have haft kontrakten på VUR i 14 år uden et eneste udbud.

I 2005 overtog Skat seks kommunale it-systemer som en del af planen om at Skat skulle stå for inddrivelsen af al gæld til det offentlige. Systemerne bliver driftet af KMD, og en rammeaftale om driften af de seks systemer er blevet forlænget i 2001 og 2013.

KMD har tjent millioner på at drifte systemerne, og det kan firmaet blive ved med et godt stykke fremover.

Indtil videre har ingen af de seks systemer nemlig været i udbud. Men Skat er så småt ved at komme efter det.

I hvertfald arbejdes der på at sende et af systemerne i udbud. Eller som det lyder i et svar til Computerworld:

“For Rammeaftalen gælder, at SKAT p.t. er i gang med en proces ift. udbud af et af systemerne under Rammeaftalen, “datawarehouse”"

De resterende fem systemer, som er dækket af rammeaftalen, SKAT Ligning, Forskud, TastSelv, EVS (ejendomsværdiskat) og RKO forlyder der intet om.

Indtil videre har KMD altså driftet systemerne uden udbud i 10 år.

Over 20 år uden udbud
IBM kan også være med i kampen om lange kontrakter, som ikke bliver besværet af udbudsrunder.

IBM har nemlig driftet en af Skats tre mainframe-computere og de systemer, der ligger på den, siden 1992. Et af systemerne er  Statens Salgs- og Vurderingsregister for Fast Ejendom (SVUR).

Skat oplyser til Computerworld, at SVUR har været i udbud lige præcis 0 gange siden IBM fik kontrakten. I stedet for er kontrakten blevet forlænget uden udbud i 2013 og 2015.

Ligesom KMD’s kontrakt på VUR er det planen at SVUR skal udfases når Skats nye system til ejendomsvurdering ICE kommer på plads.

Hvis ICE holder tidsplanen kan IBM altså lige nå at fejre 25 års jubilæum for SVUR-kontrakten.

Læs også: Skats direktør: Jeg ved godt, at vores CSC-kontrakt er ulovlig

Læs også: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år

Google har omsat for 215 milliarder kroner og tjent 150 milliarder kroner på Android-systemet i hele systemets levetid. 

De astronomiske tal kom frem ved et retsmøde mellem Google og Oracle.

Oracle mener, at Google uretmæssigt har anvendt Oracles Java-software til at udvikle Android uden at betale Oracle.

Tallene blev lækket af en Oracle-advokat, som under retsmødet præsenterede de skyhøje fortjenester, som Oracle mener, at Google får ud af at benytte Android. 

Jo mere Google tjener, jo mere kan Oracle kræve i erstatning, hvis altså Oracle vinder søgsmålet.

Det skriver Bloomberg.

Google: De tal skal ikke være offentlige
Efter indtjeningstallene blev offentliggjort, har søgegigantens advokater gjort deres for at få dem fjernet fra den offentlige retsbog.

“Google omtaler ikke offentligt sin omsætning eller indtjening vedrørende Android separat fra Googles generelle forretning. Disse data er ekstremt følsomme, og offentlig omtale kan have en voldsom negativ effekt på Googles forretning,” skriver Google i den officielle klage til San Franciscos ret ifølge Bloomberg.

Android er i dag verdens mest benyttede operativsystem og findes på omkring 80 procent af alle smartphones.

Sagen mellem Google og Oracle har været i gang siden 2010.

Android er tung på vægtskålen
Det er uvist, hvor præcise tallene er fra Oracle – eller hvor Oracle har dem fra –  men er de sande, viser det et billede af hvor mange penge, der er i mobilsystemer. 

De 215 milliarder kroner er genereret siden Androids indtræden på scenen i 2008, og er genereret på to måder: Via Googles reklamer vist på Android-telefoner eller via salg af apps i Googles app-butik, Google Play Store, hvor Google tager procenter per solgt app.

Læs også: Google: Vores cloud-forretning vil overhale vores annoncer inden for fem år

Hvad der hidtil mest af alt har været et scenarie fra science fiction-verdenen står nu til at blive virkelighed: Amerikansk militær er gået i gang med at udvikle teknologi, der kan føre til anvendelsen af cyborg-soldater.

Der er ikke tale om menneskelignende robotter eller lignende, men om udviklingen af en særlig chip, der skal implanteres i soldaters hoveder.

Herfra skal de kunne forbindes trådløs til en computer, så den pågældende soldat skal kunne få overført forskellige former for data direkte til hovedet.

Det kan eksempelvis være data om fjendens position, land- eller søkort, kamp-instrukser og lignende, som soldaten så vil kunne ‘se’ uden at skulle fumle med fysiske kort, telefoner, headset eller lignende i kampens hede.

Det er det amerikanske militærs særlige forskningsenhed, Darpa, der står for udviklingen. Darpa står for “Defense Advanced Research Project Agency.”

Det nye projekt kommer til at høre under en helt ny afdeling i Darpa, der alene skal arbejde med nye muligheder inden for neurale interfaces.

“Selv de allerbedste hjerne-computer interfaces er i dag mest af alt som to supercomputere, der forsøger at kommunikere via et gammelt 300-baud modem. Forestil dig mulighederne, når vi opgraderer vores værktøjer og får åbnet helt for kanalen mellem hjernen og moderne elektronik,” lyder det fra Phillip Alvelda fra afdelingen, der hedder Neural Engineering System Design.

Ifølge ham skal det nye interface være en slags oversætter mellem digitale signaler og det, som Darpa kalder for ‘elektrokemisk sprog,’ som hjernen kan forstå.

Det lille neurale interface skal maksimalt være på en kubikcentimeter, og det skal ifølge Darpa udvikles på en måde, så det kan kommunikere klart og individuelt med helt ned til en enkelt ud af en million neuroner i specifikke områder af hjernen.

Udviklingsarbejdet vil kræve tæt samarbejde mellem specialister inden for en række områder, og Neural Engineering System Design-afdelingen er i gang med at finde samarbejdspartnere inden for biologi, elektronisk, medicin, fremstilling og meget andet.

Mange teknologi-eksperter har i flere år talt om, at den teknologiske udvikling bevæger sig i retning af langt tættere samspil mellem maskiner og mennesker.

Hertil kommer, at udviklingen inden for ikke mindst kunstig intelligens går hurtigt – blandt andet på grund af bil-branchens indtog på it-området.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Læs også: Her er Googles nye kamp-[b]robot: Testes af elite-soldater
[/b]

Det danske it-selskab Netcompany kigger sultent på det opgør, som staten har igangsat for at komme ud af sine længerevarende legacy-kontrakter med blandt andre CSC.

Netcompany er dermed i samme båd som mange andre danske it-udviklingshuse, som Computerworld har talt med.

Båden har indstillet kursen mod statslige kontrakter på store udviklingsopgaver hos blandt andet Skat og Rigspolitiet, hvor der kan scores store trecifrede millionkontrakter.

Det kan du læse mere om her: Det handler statens opgør med de store leverandører i virkeligheden om

“Opgøret, som I kalder det, er jo en helt naturlig konsekvens af, at staten gerne vil kunne afsøge markedet og indføre reel konkurrence, så Danmark kan få leveret billigere og bedre systemer,” forklarer direktør i Netcompany, André Rogaczewski, til Computerworld.

“Jeg er personligt virkelig træt af at høre, at udefrakommende it-selskaber ikke kan løse statslige opgaver på grund af kompleksiteten. Vi og andre selskaber har leveret offentlige løsninger på tidligere monopolsystemer i kommunerne, så selvfølgelig kan vi også til det staten,” fortsætter han.

Kan spare op mod 50 procent
Netcompany-direktøren fortæller, at hans selskab blandt andet har leveret Motorregister-løsningen til Skat i 2010; en kontrakt som Netcompany siden har genvundet i et nyt udbud.

Ligeledes har selskabet sammen med andre danske it-huse leveret en masse løsninger til kommunerne, hvor KMD tidligere havde monopol.

Situationen i staten er i André Rogaczewskis optik ikke anderledes, end den var ude i kommunerne, inden kommunernes ‘nye’ it-selskab Kombit anlagde en helt ny rammearkitektur. 

Læs også: Ny Kombit-direktør: At bryde KMD’s monopol er min vigtigste opgave

“Udviklingen i de sidste to til tre år har vist, at flere selskaber kan håndtere såkaldt komplekse opgaver i kommunerne. Du skal ikke komme og sige, at skattesystemer er mere komplekse end udbetaling af børnepenge eller at erstatte KMD Sag,” siger han og fortsætter:

“Jeg vurderer umiddelbart, at vi kan levere løsninger på nye teknologiplatforme, der er op til 30 til 50 procent billigere end de nuværende i staten. Samtidig kan disse løsninger nemmere udskiftes, hvis en anden leverandør vinder et genudbud.”

Dermed har André Rogaczewski også sagt, at han ønsker fuld konkurrence på statslige it-opgaver i lighed med den udvikling, vi ser ude i kommunerne.

Læs også: Sådan kan Skat og Rigspolitiet slippe ud af det ulykkelige ægteskab med CSC

“Hos Netcompany har vi da tænkt os at komme ind alle mulige steder i staten. Lad os få konkurrencen op at stå, og lad så de bedste selskaber med de bedste løsninger vinde opgaverne,” lyder det fra Netcompany-direktøren.

Statens nye opgave som kunde
At der kan komme åben konkurrence med lovninger om fleksible systemer, betydeligt lavere priser og bedre brugeroplevelser, forudsætter ifølge André Rogaczewski en række ting internt i staten.

“Staten skal se at komme ud af sine legacy-kontrakter, og det kan ikke gå hurtigt nok,” fastslår han.

Dernæst skal staten ifølge Netcompany-direktøren indtage en anden og mere aktiv rolle som kunde, end den vi kender i dag, hvor it-leverandørerne med tre-bogstavsforkortelser ofte skal slås med telefonbogstykke kravspecifikationer.

“Staten skal have teknisk viden og forretningsforståelse nok til at kunne stille de rigtige opgaver, hvor der konstant skal være handling bag ordene, opfølgning og konsekvens for de leverandører, der sløser med opgaverne,” mener han.

“Med Kombit som rollemodel skal staten have en rammearkitektur på plads, hvor leverandørernes løsninger er plug in og plug out, så andre it-virksomheder kan videreudvikle et system, der har de rigtige snitflader til andre statslige systemer,” fortsætter André Rogaczewski.

Læs også: Dansk it-firma: Sådan bankede vi KMD i fem ud af seks udbud

Således vil han gøre op med 1990′ernes tilgang til systemopbygningen, hvor lovgivningen og forretningsregler nærmest blev hardkodet ned i systemerne – og hvor systemerne så at sige blev bygget ovenpå hinanden og dermed gjort indbyrdes afhængige.

“Staten skal simpelthen have adskilt forretning, lovgivning og teknologi fra hinanden, så eksempelvis lovændringer kan tilføjes meget nemmere og løbende. Dette forudsætter så, at man har en plan for, hvordan data kan flyde fra de gamle til de nye systemer,” vurderer André Rogaczewski.

Han anser ikke en big bang-løsning med en totaludskiftning på én gang eller en statslig insourcing af alt for mange løsninger som en farbar vej, da innovationen sker ude i it-selskaberne.

“Kombit har vist vejen frem for, at det kan lade sig gøre (at gøre op mod monopolsystemer, red). Staten skal derfor kigge på de systemer, som trænger mest til udskiftning, og lad os så få moderniseret systemerne et for et,” runder André Rogaczewski af.

Computerworld har spurgt CSC om selskabets reaktion på statens planer med at gøre op med legacy-systemerne, men CSC har ingen kommentarer.

Læs også:
Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Overblik: CSC har fået forlænget store offentlige it-ordrer i 19 år uden lovpligtige udbud

Skatteministeriets nye it-projekt kan komme til at ramme KMD, IBM og CSC hårdt

Var dit seneste projekt en succes eller en fiasko? Og hvor ved du det fra?

Udfordringen er, at vi skal blive rigere, hurtigere og arbejde smartere.

Derfor er de fleste danske virksomheder fulde af projekter og forretningsplaner.

Men måske er vi konstant i gang med at investere i projekter, som vi aldrig for alvor høster gevinsten på?

Det mener Martin J. Ernst som er ekstern lektor på ITU og forfatter til bogen “Mastering the Business Case”.

Computerworld har derfor spurgt Martin J. Ernst om, hvad der typisk går galt, når projekterne skal fra projektorganisationen ned på bundlinjen.

I interviewet kommer vi blandt andet ind på:

- At når mange projekter og deres business cases aldrig slår igennem, så handler det om at business casens tre liv ofte glemmes.

- Balancen mellem projektorganisationen og forretningsledet – og hvordan man kommer ud over skellet.

- Hvordan du holder fast i sammenhængen mellem teknologi, adfærdsændring og gevinst – og sikre at du også får målt på den adfærdsændring der skal til hvis gevinsten skal hentes hjem.

- Martin J. Ernst tre råd til at få skruet en business case sammen, som har langt bedre mulighed for succes.

Se videoen i toppen af artiklen – og hør hvordan du bliver bedre til at få høstet gevinsterne af dine projekter.

De nuværende regler om cookies, som blev indført i 2011, er dels blevet kritiseret meget, er dels dårligt implementeret, og oven i købet er de er kun blevet håndhævet meget lidt.

Mange er enige om, at de kun har været til minimal gavn for forbrugerne med hensyn til deres formål – at forbedre online-datasikkerhed. I stedet har de blot har øget omkostningerne for websider og ejere af apps.

I henhold til de nuværende regler skal en webside informere brugerne om, at der bliver brugt cookies, første gang de placeres hos en bruger, give brugeren en forklaring på, hvorfor de er der, og bede om brugernes samtykke til at lagre cookierne.

Reglerne om cookies er derfor afhængig af definitionen på ‘samtykke’.

Definitionen på samtykke
I den nye persondataforordning er definitionen på ‘samtykke’ ændret i forhold til tidligere.

I henhold til den nye definition er utvetydigt samtykke normen, hvorefter samtykke skal være afgivet frit, specifikt og informeret, og det skal være i form af en bekræftende handling – for eksempel at afkrydse et felt eller klikke på et link.

I henhold til de nuværende regler kan et stiltiende samtykke være gyldigt, hvis brugerne fuldt ud forstår, at deres handling vil betyde, at cookies placeres.

Men da det utvetydige samtykke bliver normen, skal det stiltiende samtykke – eller opt-out muligheden, som i dag er implementeret – rettes til for at opfylde kravene i forordningen.

Der er også den yderligere komplikation, at en enhed ofte benyttes af flere brugere.

I dag er det kun den person, der først accepterer brugen af cookies, som har givet utvetydigt samtykke, mens efterfølgende brugere kan have andre præferencer, som der ikke tages højde for.

Konsekvenser af ændringerne
Der er ingen tvivl om, at valget af det utvetydige samtykke i den nye forordning vil betyde øgede omkostninger for ejere af websider og for app- og soft-wareudviklere.

For eksempel skal mange app-udviklere ændre deres fremgangsmåde, når en app, der er downloaded på smartphones eller tablets, herefter får adgang til brugernes informationer (for eksempel kontakter eller fotos) på enheden.

App-udviklere skal dels give brugerne klar information om, hvad app’en gør, dels om hvordan den nøjagtigt anvender brugerens oplysninger, før brugeren klikker på ‘installér app’.

Kan de nye krav til cookies være positive for forretningen?
Cookies hjælper websider med at huske de indstillinger, som en bruger valgte ved et tidligere besøg, herunder temaer, sprog, login-navn og password for at give lettere adgang ved fremtidige besøg og så videre.

Nogle mener, at det nye konstante bombardement med anmodninger om at acceptere cookies vil være ineffektivt og genere brugerne.

På den anden side kan cookies også indsamle demografiske oplysninger om, hvem brugerne er, hvor ofte de besøger websiden, hvor længe de bliver på siden og brugernes surfing-vaner ved at anvende de personlige informationer.

De ‘big data’, som cookierne indsamler, er informationer af stor værdi for websiden/app-ejerne, som gør det muligt for udviklerne at tilpasse websiden til brugerens interesser og adfærd og således tilpasse websiden eller app’en, så den er mest effektiv og nyttig.

Den nødvendige balance
Cookie-reglerne og kravet om samtykke i den nye forordning skal finde balancen mellem på den ene side brugervenlighed på websider og i apps og på den anden side værne om retten til online-privatliv.

Samtidig skal der fortsat kunne skabes og udvikles ny teknologi.

Det bliver interessant at følge, om den nye definition på samtykke vil hjælpe med den nødvenlige balance, eller om den vil gøre det hele mere besværligt og bekosteligt at bruge internettet. Jeg er ikke optimist.

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, advokatfuldmægtig Amalie Langebæk og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget.)

Et fald på 10,5 procent på bare et enkelt år.

Sådan har antallet af sendte sms’er udviklet sig fra første halvår 2014 til første halvår 2015. 

Det fremgår af Energistyrelsens telestatistik for første halvår 2015, der netop er udkommet.

Læs mere: 100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år – men der er et men….

Faldet svarer i konkrete tal til, at der blev sendt 468 millioner færre sms’er, så det samlede antal sendte sms’er i Danmark i første halvår 2015 var 3.981 millioner.

Eller hvis vi skal hive det helt ned på det enkelte abonnement: I første halvår sidste år blev der per abonnement sendt 553 sms’er.

Så dramatisk er nedturen siden 2009
Faldet over det seneste år er dog slet ingenting imod den nedtur, sms’en har oplevet over de seneste fem-seks år, siden den toppede i Danmark. 

Går vi tilbage til første halvår 2009, så blev der dengang sendt 984 sms’er per abonnement i Danmark.

Det afslører et kig i den telestatistik, der blev udgivet efter første halvår af 2009 af Erhvervsstyrelsen, der dengang stod for det statistikarbejde, som Energistyrelsen i dag har ansvaret for. 

Dermed er antallet af sendte sms’er per abonnement næsten halveret siden 2009 i Danmark.

Hvis vi kigger på det samlede antal sendte sms’er, så lød tallet i første halvår 2009 på 6.451 millioner, hvilket så skal holdes op imod de 3.981 millioner, der blev sendt i første halvår 2015.

Dermed blev der per halvår sendt omkring 2,5 milliarder færre sms’er i 2015 i forhold til 2009.

MMS’en vinder frem
Mens sms’en har mistet meget af populariteten i de senere år, så har mms’en fået mere medvind.

Det sker dog med udgangspunkt i noget mere beskedent antal. 

Der blev sendt 8,7 procent flere mms’er i Danmark i første halvår 2015 i forhold til første halvår 2014.

I alt blev der sendt 114 millioner mms’er i første halvår 2015.

Går vi tilbage til første halvår 2009, blev der blot sendt 34 millioner mms’er.

Sms versus apps
Selvom sms’en må siges at have toppet som
kommunikationsform, er det bestemt ikke, fordi vi sender færre beskeder til hinanden.

De bliver blot i stedet sendt via tjenester som Facebook Messenger, Apples iMessage og WhatsApp, hvor beskederne optræder som datatrafik. Teknisk set er der dermed ikke længere tale om sms’er (short message service). 

En af de store fordele ved sms’en er, at den fungerer på tværs af telefon-mærker og ikke kræver nogen opsætning fra brugerens side.

Modsat fungerer eksempelvis iMessage kun på Apples produkter, og Facebook Messenger kræver, at man installerer en app – og i øvrigt har det fint med at kommunikere via Facebooks servere. 

Læs mere om de nye apps til beskeder her.

Den nye telestatistik fra Energistyrelsen beskriver i øvrigt flere andre interessante trends på det danske telemarked.

Læs mere:

100 Mbit-bredbånd i Danmark femdoblet på et enkelt år – men der er et men….

Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget