It-konsulenthusene Prodata Consult og Raft Consulting fusionerer, efter at Prodata har lagt et ukendt millionbeløb på bordet i en handel, som betyder, at Prodata overtager samtlige aktier i Raft.

Med opkøbet udvider Prodata sin medarbejderstab fra 60 til 90 ansatte, ligesom omsætningen får et boost fra omkring 400 til 550 millioner kroner årligt.

Alle medarbejdere og konsulenter i begge selskaber fortsætter.

Ledelsen fra Raft Consulting fortsætter i chefstillinger i Prodata.

Raft Consultings administrerende direktør Claus Karup Rasmussen forsætter i rollen som COO i det fusionerede selskab, mens Prodatas Søren Rode stadig er øverste chef i selskabet.

Med fusionen bliver Prodata efter eget udsagn landets største spiller indenfor sit markedssegment.

Men ifølge bestyrelsesformand i Prodata Consult, Jens Kyhnæb, er fusionen kun første skridt i en konsolidering, hvor man satser på at købe sig til mere specialiseret viden indenfor udvalgte markeder, som også ligger udenfor Danmarks grænser.

Prodata Consult er tidligere flere gange – seneste i 2013 – blevet kåret som Danmarks bedste it-konsulenthus i Computerworlds Top 100.

Det kan du læse mere om her.

Stigende krav fra kunderne
Prodatas træk er endnu et eksempel på, at kundernes krav om både teknisk indsigt og forretningsforståelse tvinger leverandører og konsulentfirmaer til at gøre paletten af ydelser bredere.

I tilfældet med Raft Consulting drejer det sig om specialistviden indenfor den finansielle sektor, transport, energi og tele- og it-virksomheder.

“De store kunder indenfor eksempelvis den finansielle sektor nøjes i dag med at bruge to eller tre leverandører, hvor de før brugte helt op til fem-ti stykker. Så størrelsen betyder noget for kunderne, og derfor styrker vi os både ledelsesmæssigt, i forhold til volumen og kompetencer,” siger Jens Kyhnæb.

Efter fusionen er Prodata udover Danmark repræsenteret i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Polen.

Raft Consulting står i dag stærkt på især det svenske marked, men Prodatas strategi og ambitioner går i retning af yderligere opkøb, fortæller Jens Kyhnæb.

“Vi forventer, at markedet vokser i de kommende år, og det vil vi selvfølgelig gerne have vores del af. Med opkøbet af Raft Consulting har vi styrket vores kompetencer indenfor den finansielle sektor. Men vi kommer til at foretage flere lignende opkøb på markeder udenfor Danmark,” fortæller Jens Kyhnæb til Computerworld.

Læs også:

Her er Danmarks bedste it-konsulenthus

Tavshed, spørgsmål og et træk på skuldrene.

Nogenlunde sådan kan tre af de største statslige it-leverandørers reaktioner opsummeres, efter Computerworld i går kunne afsløre, at en tværministeriel arbejdsgruppe med Digitaliseringsstyrelsen i spidsen forsøger at lirke staten ud af sine langvarige legacy-kontrakter.

Læs også: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Vi har først og fremmest forsøgt at få en kommentar fra statens suverænt største it-leverandør CSC.

Men hverken selskabets danske eller nordiske kommunikationsafdeling eller selskabets nordiske direktør for den offentlige sektor er vendt tilbage på vores utallige henvendelser i det seneste døgn.

Det var så den tavse reaktion.

Er insourcing virkelig vejen frem?
Den spørgende tilbagemelding kommer fra IBM.

Læs også: Det handler statens opgør med de store leverandører i virkeligheden om

Her spørger IBM Danmarks kommunikationsmanager Benedicte Strøm, om det er den rigtige vej for staten at insource flere dele af sine it-opgaver og herunder de kritiske legacy-systemer, som det er kommet frem i et lækket dokument.

“Vi ved, hvor dyrt det er at opbygge og drive it-systemer. Med alle de spillere, der er på det danske marked, er det muligt for Staten at få kvalitet til en konkurrencedygtig pris,” forklarer hun til Computerworld.

“Vi tror på, at der kan udarbejdes en samlet løsning, der prioriterer vores samfundsbehov og reducerer risikoen,” vurderer Benedicte Strøm over for Computerworld.

KMD trækker på skulderen
Hos statens sidste helt store it-leverandør KMD er reaktionen noget mere reserveret.

“Vi blander os ikke i, hvordan kunderne ønsker at indrette deres opgavevaretagelse,” indleder KMD’s kommunikationschef Christoffer Hellmann sit svar til Computerworld med.

“Helt overordnet mener vi dog, at det er sundt med konkurrence på it-markedet, og at it-branchen består af en række kompetente leverandører, der i samarbejde med kunderne kan være med til at løfte digitaliseringen af det offentlige Danmark,” forklarer han.

Læs også: Se indkøbslisten: Sådan bruger staten 3,8 milliarder it-kroner om året

KMD omsatte ifølge eget udsang 2014 for 395 millioner kroner alene i kontrakter for de statslige myndigheder.

Set fra et konkurrenceperspektiv er det dog på ingen måde en indtægt, som selskabet tager for givet år efter år.

“KMD har gennem mange år opbygget solide kompetencer inden for det offentlige segment, men der er ingen leverandører, der automatisk fortjener særstatus,” runder Christoffer Hellmann af.

Læs også:
Se alle CSC-systemerne der kan lamme Danmark

Microsofts ellers så populære Surface Pro-maskiner er ramt af et problem med strømkablet, der nu tvinger Microsoft at love nye kabler til de ramte kunder.

Det var mediet Channelnomics Europe, der i første omgang havde historien om, at den er gal med strømkablet til nogle maskiner i modellerne Surface Pro, Surface Pro 2 og Surface Surface Pro 3, der er solgt før den 15. juli.

Efterfølgende har Microsoft til en række medier sendt en email med følgende ordlyd:

“Som et resultat af AC-strømkabler, er viklet for stramt, er snoet eller klemt over en længere tidsperiode, har en meget lille del af Surface Pro-kunderne rapporteret om problemer med deres AC-strømkabel.”

“Vi vil om meget kort tid frigive detaljer om, hvordan kunderne kan få et gratis erstatnings-kabel,” lyder det fra Microsoft til blandt andre ZDNet.

Surface storsælger
Selvom Microsoft altså skriver, at der kun er tale om en meget lille andel af de solgte Surface-maskiner, så er der solgt så mange enheder, at det i sig selv kan være et ganske stort antal nye strømkabler, Microsoft skal erstatte.

Der blev ifølge analysefirmaet IDC sendt 211 millioner tablet-computere afsted fra fabrikkerne i 2015.

Windows var i 2015 var installeret på 8,4 procent af de tablets, der blev sendt på markedet – og heraf vil Surface-computerne udgøre en pæn andel.

Det skal dog så bemærkes, at Surface Pro 4 tilsyneladende ikke lider af problemet med de defekte strømkabler.

Flere medier skriver, at Microsoft senere i denne uge offentliggør en webside med nærmere informationer om problemet og mulighederne for at få et nyt strømkabel.

Læs også:

Tablet-salget får drøje tæsk – men Microsoft har fundet vejen til det helt store gennembrud

Test af Microsoft Surface Pro 4: Hurtigere, bedre, hårdere, stærkere

It-giganten Apple med blandt Mac-computere og iPhone-telefoner i produktporteføljen har fundet og lappet en række kritiske sikkerhedshuller.

Det skriver sikkerhedsselskabet CSIS Security Group i et nyhedsbrev om Apples sikkerhedslapper.

“Der lappes med disse sikkerhedsopdateringer flere kritiske sårbarheder i centrale og populære Apple software,” lyder det fra det danske sikkerhedsselskab.

I de konkrete Apple-produkter kan CSIS meddele, at der blandt andet lappes fem sårbarheder i Safari, 9 opdateringer er rettet mod forskellige nyere versioner af MacOSX.

Samtidig har Apple fundet anledning til at rette 13 svagheder i forskellige komponenter af iOS til iPhone og iPads.

Du kan selv se opdateringerne på Apples hjemmeside angående Safari-browseren, MacOS X-styresystemet og iOS. 

2016 starter med lapper
Apple er langt fra det eneste it-selskab, som har været ude med fejlretninger i den første måned af 2016.

Også Microsoft har traditionen tro sikkerhedsopdateret den anden tirsdag i måneden, som du kan læse mere om her: Microsoft indleder året med seks kritiske opdateringer

Også it-giganten Oracle har været ude med sikkerhedsgrejet i selskabets største lappeløsning nogensinde.

Det kan du læse mere om her: Du bør lappe omgående: Oracle udsender største antal patches nogensinde

Læs også:
Apple klar med iOS 9.3 – her er de nye funktioner til din iPad og iPhone

Hvis du på et tidspunkt får en ny bærbar eller opgraderer din stationære computer med en ny, kommende processor, bliver du nødt til at skifte til Windows 10.

Det fortæller Microsofts chef for Windows- og device-afdeling, Terry Myerson i et blogopslag.

Efter at have rost Windows 10′s udnyttelse af blandt andet Skylake-processorer (30 x bedre grafik end hvis det var Windows 7 på samme Skylake-processor), så får piben en anden lyd.

“Når nye processorgenerationer bliver præsenteret, vil de kræve den til enhver tid nyeste Windows-version for at kunne fungere,” skriver Terry Myerson.

Det betyder, at de næste generationer af processorer ikke vil kunne køre Windows 7, men kun Windows 10 eller nyere.

Det er blandt andet Intels Kaby Lake-, Qualcomms “8996- og AMD’s Bristol Ridge-processorer, som Myerson refererer til.

Support frem til 2020
“Windows 7 er 10 år gammel,” fortæller Terry Myerson og forklarer, at når Windows 7 skal køre på nye, moderne processorer, så skal drivere og firmware tage hensyn til Windows 7, hvilket resulterer i unødvendige problemer og begrænsninger for WiFi, grafik eller sikkerhed, skrives der i blogindlægget. 

Ligeledes fortæller han, at det vil være for svært og for bøvlet at omskrive Windows 7 til stadig at kunne understøtte kommende versioner af processorer.

Windows 7 vil blive understøttet på tidligere processor-typer frem til 2020, og en liste af Skylake-processorer, som bliver ved med at modtage opdateringer, vil blive fremlagt af Microsoft i næste uge.

Hvis du allerede er begyndt at bruge Windows 10, så er der intet problem for dig ved udtalelsen fra Microsoft.

Er du tværtimod stadig glad for Windows 7, så skal du overveje, hvad du fremadrettet vil gøre: Købe en Skylake-processor, som kan holde liv i Windows 7 lidt endnu, blive på din nuværende hardware eller skifte til Windows 10.

Læs også: 

10 gode tips og tricks til Windows 10

Microsoft pønser på automatisk download af Windows 10: Er der nogen fremtid for de øvrige Windows-systemer?

Microsoft meddeler: Besked om at opgradere til Windows 10 på vej til virksomheder

Det mobile bredbånd har i dén grad fået et godt tag i danskerne, og vores dataforbrug fra smartphones, tablets og 4G-dongles er nærmest eksploderet.

Det fremgår af Energistyrelsens netop udsendte telestatistik for første halvår 2015 (PDF) .

“Stigningen i den samlede mobile datatrafik har været på lidt over 41.000 TB fra første halvår 2014 til første halvår af 2015, hvilket svarer til en stigning på 85,2 pct,” skriver styrelsen.

“Dermed endte den mobile datatrafik på lidt under 90.000 TB i første halvår 2015.”

Energistyrelsen oplyser videre, at den samlede datatrafik i første halvår 2010 var på lidt over 6.000 TB.

“… datatrafikken er dermed mere end 14-doblet på fem år. Det svarer til, at udviklingen tilnærmelsesvist har været eksponentiel i perioden.”

Disse netværk bruger vi
Det fremgår også, at det i første halvår 2015 var 46 procent af den samlede mobile datatrafik, der kom fra LTE-nettet, mens 54 procent blev leveret af de øvrige mobilnet.

Der er næppe tvivl om, at LTE-nettet snart fylder det meste. 

Det er ikke bare selve den mængde data, der downloades og uploades på det mobile bredbånd, der vokser hastigt.

Det samme gælder antallet af abonnementer til data-netværket. 

“Fra midten af 2014 til midten af 2015 steg antallet af mobile bredbåndsabonnementer med næsten 450.000 til næsten 6,4 millioner,” skrver Energistyrelsen.  

“Det svarer til, at der er 112 abonnementer pr. 100 indbyggere med mobilt bredbånd enten via mobiltelefonen eller via dedikerede dataabonnementer. Det er en stigning på lidt under syv procent fra året før, hvor der var 105 mobile bredbåndsabonnementer pr. 100 indbyggere.”

“I gennemsnit bruger hvert mobile bredbåndsabonnement nu 14,6 GB pr. halvår, dvs. lidt mere end 2,4 GB i gennemsnit pr. måned. Det er en stigning på 72 pct. i forhold til første halvår 2014.”

Læs mere om den nye telestatistik senere på Computerworld.

Læs også:

Turbo på mobilnettet: Opnår hæsblæsende 4G-hastighed i nyt forsøg

Din smartphone elsker WiFi-netværk: Suger mere datatrafik end 4G-nettet

Opsigtsvækkende 4G-test hos Telenor og Intel i Danmark: Vil øge hastigheden til 450 Mbit/s

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

En amerikansk domstol forbyder al salg af alle Samsung-smartphones, der er udstyret med tre særlige features, på amerikansk jord.

Afgørelsen er faldet som led i en langvarig patent-strid mellem Apple og Samsung, hvor de to selskaber har beskyldt hinanden for overtrædelse af patent-rettigheder og lignende.

Forbuddet gælder alle Samsung-smartphones, der krænker tre Apple-patenter, nemlig patentet på ‘slide-to-unlock,’ auto-korrektur samt et patent på ‘ouick-links’ til telefonnumre og mail-adresser.

Dermed forbyder domstolen i praksis salg i USA af Samsung-modellerne Admire samt Galaxy-modellerne Nexus, Note, Note II, S II, S II Epic 4G Touch, S II Skyrocket, S III og Stratosphere.

Ligeledes forbydes salg af al kode og software, der gør det muligt at implementere de pågældende patenterede teknologier, hedder det.

Apple og Samsung har sagssøgt hinanden på kryds og tværs i flere år.

I december medgik Samsung at betale 3,8 milliarder kroner til Apple i en anden sag, som du kan læse mere om her: Samsung betaler 3,8 milliarder kroner i erstatning til Apple.

Læs også:

Samsung skal betale Apple kæmpe-erstatning for massive krænkelser

Apple har fået nok: Forlanger 11 milliarder kroner i erstatning

Er du Oracle-administrator kan der vente dig et par travle dage.

Oracle sætter nemlig ny rekord med udsendelsen af hele 248 samtidige sikkerheds-rettelser til selskabets systemer.

Det er den største pakke af patches, som Oracle nogensinde har udsendt på én gang.

Ifølge sikkerhedsselskabet ERPScan, der er specialiseret i sikkerheds-løsninger til SAP og Oracle, udsender Oracle i gennemsnit 100 patches i kvartalet.

“Det er et rekord-antal sikkerheds-problemer, som nu bliver patchet af Oracle i en enkelt opdatering. Og det ser ud til, at der faktisk er tale om det største antal sårbarheder, der bliver patchet, nogensinde i en enkelt opdatering,” skriver ERPScan i en analyse af den store Oracle-opdatering.

Fem af de lappede sårbarheder, som Oracle nu lapper, er kritiske og har alle fået den højest mulige rating.

De fleste af de mange sårbarheder, som Oracle har fundet, findes i Java SE, der er kendt for at være notorisk usikker.

Java er Oracles platform til afvikling af Java-applikationer på servere og pc’ere.

Store løsninger
Mange af de øvrige patches skal lappe sikkerhedshuller i bredt anvendte Oracle-produkter som Database og E-Business-løsningerne.

Oracle anbefaler, at alle admins omgående patcher deres Oracle-systemer.

“Oracle modtager jævnligt beskeder om forsøg på at udnytte sårbarheder, som Oracle allerede har udsendt løsninger til. I nogle tilfælde er det lykkedes for angribere at ramme kunder, der har forsømt at indarbejde de tilgængelige Oracle-patches,” lyder det fra selskabet.

Ifølge Oracle er selskabet blevet gjort opmærksom på det meget store antal sårbarheder af en lang stribe selskaber, der har meldt tilbage til Oracle.

Det er blandt andet Google, ERPScan, HP’s sikkerhedsordning Zero Day Initiative og Salesforce.

Oracle har udsendt en større advisory om den store opdatering. Den finder du her.

Læs også:

Mere end 150 sikkerhedslapper fra Oracle på vej til dig

Ny undersøgelse udpeger de mest usikre programmer hos danske pc-brugere

Danske David Heinemeier Hansson har gang i en yderst succesfuld it-karriere som hovedpersonen bag Ruby on Rails, der bruges til udvikling af web-applikationer, og som partner i den amerikanske softwarevirksomhed Basecamp.

Racerløb trækker dog i stigende grad i den 36-årige top-programmør, der siden 2005 har holdt til i henholdsvis Chicago og Sydspanien.

David Heinemeier Hansson, der oprindeligt kommer fra København, fik ellers først kørekort som 25-årig. Alligevel kører han nu racerløb, og han er igen i år at finde i feltet til 24-timers løbet Le Mans i Frankrig.

Her var David Heinemeier Hansson i 2014 sammen med Kristian Poulsen og Nicki Thiim med til at køre ‘danskerbilen’ hos Aston Martin, der løb med Le Mans-sejren i GTE AM-klassen.

Samme år vandt han også World Endurance Championship.

Skal køre for Porsche
2016 bliver også en yderst spændende sæson for David Heinemeier Hansson, der nu kører for Porsche til Le Mans i GTE AM-klassen.

Men hvor kommer interessen for racerløb egentlig fra, og hvad får overhovedet en succesrig it-entreprenør og programmør til at overveje hurtige biler som en sideløbende karriere?

“I 2007 var der en ven i Chicago, der tog mig med ned på en racerbane og gav mig en tur i sin bil. Det var godt nok sjovt,” fortæller David Heinemeier til Computerworld.

“Jeg havde ikke engang kørekort, før jeg var 25, og når der blev kørt bil, var det på Playstation og Xbox. Så selvom jeg altid har værdsat biler på den måde og også har set motorløb i fjernsynet, så var det meget fjernt.”

Læs første del af interviewet her: Danske David Hansson skabte Ruby on Rails: Derfor blev det et globalt megahit

“Men da jeg så kom til Chicago, fandt jeg ud af, at man simpelthen er nødt til at have en bil – ellers kan man ikke komme frem og tilbage.”

“Og så det at komme ned på en racerbane og prøve det og på mange måder finde den samme glæde og gejst ved at køre racerbil, som jeg har fundet ved at programmere,” lyder det fra David Heinemeier Hansson fra basen i Sydspanien, hvor han opholder sig sammen med familien lidt under halvdelen af året.

Handler om regler og faktorer
Vi spørger ham, hvad det helt præcis er ved racerløb, der giver ham en glæde, der minder om den, han har ved at programmere?

“Det med at komme ind i et flow, hvor man har fuldt fokus på den aktivitet, man har gang i, til et punkt, hvor man glemmer tid og sted, og man glemmer alle mulige andre ting, man kunne gå og tænke på. Man fokuserer udelukkende og eksklusivt på denne her ene aktivitet.”

“Når det kommer til programmering, er det, hvordan jeg kan lave det flotteste og smukkeste program, der mest effektivt og klart beskriver det problem, jeg har gang i.”

“Med en racerbil kører man der, og så kommer det næste hjørne, og så skal man finde ud af præcis, hvor der skal bremses, hvor mange kilo tryk, der skal lægges på pedalen, hvor mange grader rattet skal drejes, og hvor hurtigt man skal mod-styre, hvis bagenden begynder at skride.”

“Det er et optimeringsproblem med en masse faktorer, der på sin vis minder en hel del om det at optimere et computerprogram,” forklarer David Heinemeier Hansson.

Læs første del af interviewet her: Danske David Hansson skabte Ruby on Rails: Derfor blev det et globalt megahit

For selvom der umiddelbart er lidt forskel på at sidde bag et rat og bag et tastatur, så minder det to opgaver faktisk langt hen ad vejen om hinanden, mener David Heinemeier Hansson.

“Man har alle de her faktorer, og reglerne er kendte: En racerbil, der kommer til et hjørne og begynder at skride, vil skride igen, hvis man sætter præcis de samme faktorer ind.”

“Det er lidt ligesom et program; du giver det input a, b og c, og så får du output d – og det får man hver gang på den samme måde under de samme omstændigheder. Så jo mere man kan lære om, hvordan det system fungerer, og hvordan den fysiske maskine fungerer, jo bedre bliver man til det.”

“Og ikke nok med at man kan lære systemet at kende – hvilket i det her tilfælde er fysikken – man kan også få en feedback direkte og med det samme.”

“Der er meget få steder, hvor man kan få den glæde af, at man kan blive ved med at blive bedre til noget og så få en feedback med det samme: Kørte jeg hurtigere? Og hvis ikke, hvad var så problemet?”

“Det er virkelig et spændende projekt at forbedre sig – og derudover er det jo også bare skide skægt.”

Danskerbilen fra Le Mans i 2014, som David Heinemeier Hansson var med til at vinde med.

Her er racer-ambitionerne
Hvor langt rækker dine ambitioner på racerløb-området?

“På mange punkter er det meget ens med, hvordan det var, da jeg begyndte at programmere. Der er mennesker, der bare gerne vil være ligeså gode som dem, der er i deres lokalområde – på den lokale racerbane eller i den lille progammeringsklub i København.”

“Jeg har lidt en tendens til at se på, hvorfor jeg skulle være dårligere til at programmere eller køre racerbil end nogen som helst andre i verden?”

“Hvis jeg bruger den samme tid og energi og investerer det i at blive bedre, hvorfor skulle jeg så ikke være ligeså god som den bedste i Spanien eller i USA?”

Læs også: Danske David Hansson skabte Ruby on Rails: Derfor blev det et globalt megahit

I 2014 var David Heinemeier Hansson sammen med Kristian Poulsen og Nicki Thiim med til at køre ‘danskerbilen’ hos Aston Martin, der løb med Le Mans-sejren i GTE AM-klassen. 

David Heinemeier Hansson siger dog samtidig, at der trods alt er grænser for, hvor meget han er villig til at ofre for at forfølge sine racer-drømme.

“Det handler ikke bare om at være den bedste, for man skal have et meget singulært fokus, for at blive den bedste i verden, og det er jeg faktisk ikke interesseret i.”

“Hvis jeg bare kan blive blandt den bedste ene procent, så er jeg tilfreds med det – og jeg kigger på den top-ene-procent som værende i hele verden. Det interesserer mig ikke at være det på min egen lille lokale bane.”

Læs også: Le Mans-legenden Tom Kristensen: Uden data styrer jeg i blinde

“Det med at have klare mål og et klart billede af, hvor man gerne vil hen, hjælper mig med en masse indgangsvinkler,” siger David Heinemeier Hansson, der altså kører for Porsche i dette års Le Mans, når det finder sted i midten af juni. 

Han ejer i øvrigt selv et par ganske interessante biler, nemlig en Pagani Zonda HH og en Koenigsegg Agera HH, fremgår det af Wikipedia.

Le Mans i 2014 – David Heinemeier står yderst til højre.

Davids Ruby on Rails
David Heinemeier Hansson kommer oprindeligt fra Købanhavn. Han forlod i 2005 Danmark og bor i dag i Chicago, når han ikke lige opholder sig i Sydspanien.

Det er efterhånden 12 år siden, at han udviklede open source frameworket Ruby on Rails til webudvikling, og siden er det gået stærkt.

Læs også: Danske David Hansson skabte Ruby on Rails: Derfor blev det et globalt megahit

I dag er han partner i den amerikanske softwarevirksomhed Basecamp og fortsat hovedpersonen i historien om Ruby on Rails.

Han er også medforfatter på flere bøger. Heriblandt har bogen Rework rundet 300.000 solgte eksemplarer og er oversat til 18 sprog.

David Heinemeier Hansson har også fået skabt sig et godt omdømme i web-miljøet. Hans Twitter-profil @DHH har eksempelvis 156.000 followers.

Læs også:

Danske David skabte Ruby on Rails: Derfor blev det et globalt megahit

Le Mans-legenden Tom Kristensen: Uden data styrer jeg i blinde

Computerworld kunne tirsdag afsløre, at centrale embedsmænd fra blandt andet SKAT, Digitaliseringsstyrelsen og Rigspolitiet siden minimum 2014 har været involveret i seriøse drøftelser om et opgør med en række store it-leverandører.

Læs den historie her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandører

Det er en god og nødvendig opgave, hvor de involverede embedsmænd fortjener ros for at udvise rettidig omhu.

Og det er et helt andet og mere grundlæggende opgør, end de manglende it-udbud, som Computerworld før har afsløret.

For mens de manglende udbud handlede om millioner, så handler leverandør-opgøret her om milliarder.

Alene i 2014, det år hvor Computerworlds første lækkede oplysninger er fra, brugte staten mindst 3,8 milliarder på it-ydelser. Heraf alene 1,7 milliarder på it-konsulenter.

Det største problem er ikke pengene
Det største problem er dog ikke pengene. Det er, at Computerworlds oplysninger antyder, at staten på mange måde er låst fast.

Fast fordi mange centrale offentlige opgaver og løsninger stadig er afhængige af gamle it-løsninger, de såkaldte legacy-systemer. Og fast fordi de legacy-systemer, som embedsmændene udtrykker bekymring omkring, samtidig er uløseligt bundet til en enkelt leverandør.

Det er en klassisk vendor lock-in situation, hvor man over tid bliver stadig mere afhængig af en bestemt teknologi eller virksomhed. Det samme rammer også mange private virksomheder, men situationen er desto mere kritisk, når selve statens handlemuligheder begrænses af afhængigheden af få, ofte udenlandske, leverandører.

Tag bare en nuværende leverandør som CSC, der de sidste fem år har været involveret i alt fra en omfattende arbejdskonflikt til en hacking-skandale hvor massive mængder af personfølsomme oplysninger slap ud.

Lang tidshorisont for alternativer
Det ville de færreste kunder være tilfredse med. Men hvad gør man hvis tidshorisonten for at etablere alternativer er på 7 til 10 år, som Computerworlds oplysninger tyder på?

Jeg talte for et par år siden med engelske Liam Maxwell, der er CTO for den engelske regerings digitale indsats.

Ifølge Liam Maxwell stod England i 2009 i samme afhængighedssituation som Danmark, hvor staten var låst fast i et spind af langsigtede kontrakter, dyre løsninger og manglende udvikling.

Ved flere af den engelske stats løsninger havde leverandøren sågar både designet, bygget og drevet løsninger for offentlige myndigheder. Et design, som selvfølgelig skaber et dybt afhængighedsforhold.

Og et design der skabte dyre løsninger. Også selvom de offentlige løsninger ofte, som Liam Maxwell tørt konstaterede, ikke havde flere transaktioner end et almindeligt datingsite.

Den engelske CTO understregede dog, at det ikke nytter at bebrejde leverandøren for løsninger, hvis oprindelse fortaber sig i 90´erne, for ofte har de blot bygget det, som der blev bestilt.

Det centrale budskab er dog, at siden 2010 har englænderne målrettet arbejdet sig ud af den sump af løsninger, som de var vadet ud i af egen drift.

Kompleksiteten af opgaverne betyder selvfølgelig, at opgøret ikke blev taget på én gang, men efterhånden som kontrakterne løb ud.

En tilgang som dog kræver, at opgaverne sendes i udbud. Noget som Computerworld tidligere har kunnet afsløre halter hos selv centrale myndigheder som Rigspolitiet og SKAT.

Englændernes kur var omfattende. Nye løsninger har således haft krav om dokumentation for ikke bare etablering og drift, men også hvad det koster at forlade løsningen. Samtidig har mindst 25 procent af løsningerne skulle leveres af mindre virksomheder, noget der blandt andet har kunnet lade sig gøre på grund af fokus på snitflader og API’er.

Der er altså tilsyneladende en vej ud af afhængigheden af få store leverandører.

Men det er også en vej, som kræver politisk mod og handlekraft.

Derfor er det arbejde, som Computerworld har kunnet afsløre, der foregår hos en række centrale myndigheder, ekstremt vigtigt.

Men det er også en opgave, som gerne snart må kaste konkrete resultater af sig.

Læs også: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandører