“Koldt? Det er ikke koldt. Jeg har boet mere end tre år i Finland og der har jeg lært, at så længe temperaturen holder sig over minus 15-17 grader, så kan ungerne sagtens lege udenfor… “.

Ordene kommer fra Tata Consultancy Services (TCS) nyudnævnte danske landechef, Ruchikar Dalela. Og de falder til Computerworlds udsendte, som netop har beklaget sig over det danske januar-vejr, som balancerer lige på frysepunktet.

Men det er ikke kun vejret, den 17-årige Tata-veteran holder af ved Skandinavien:

“Danmark er umiddelbart meget som Finland; Ting virker bare, folk mener, hvad de siger, så man skal ikke tænke så meget over, om der er alle mulige dagsordener bag ved. Og så kommer folk til tiden, hvis man har møde med dem.”

En anden ting, som den ingeniøruddannede Ruchikar Dalelas har noteret sig, er ambitions-niveauet:

“Firmaer i Danmark ser ud til at have et andet mindset i forhold til Mellem- og Sydeuropa. De er meget ambitiøse. For de firmaer, jeg har mødt, så handler det ikke kun om at overleve, men om at innovere og forbedre hele tiden. Det betyder også, at mange af de ting, som vi arbejder med her, er nye og langt fremme i udviklingen. Samtidig får vi en viden, som vi kan overføre til andre steder i verden”, forklarer Ruchikar Dalela.

Vil tage markedsandele på detail og offentlig sektor
Ifølge Ruchikar Dalela er TCS’s nordiske forretning blevet tredoblet i løbet af de seneste fem-seks år.

I Danmark har TCS således 30-35 kunder, som betjenes af knapt 1.300 TCS-ansatte. Heraf sidder cirka 320 basret i Danmark, mens resten sidder i Ungarn, Kina, Indien eller et andet af de såkaldte TCS Excellence-centre rundt om i verden.

De danske ambitioner rækker til dog mere for indiske TCS, som traditionelt har beskæftiget sig med it-service:

“Vi har gode kunder i Danmark, men det er klart, at vores markedsandel er til at overse,” forklarer Ruchikar Dalela og uddyber:  

“Vi er til stede i finanssektoren i Danmark, men vi er ikke så store, som vi synes, at vi burde være, når man tænker på, hvad vi kan tilbyde. Og specielt inden for detail og den offentlige sektor ser jeg muligheder for at bruge vores evner. Vi driver i dag allerede det engelske pensionssystem inklusive back-office og mange tilknyttede systemer, så erfaringerne er til stedet i firmaet.”

Den danske opgave
Ruchikar Dalela, hvad er det, du reelt skal levere her i Danmark?

“I 2004 eller 2005 havde jeg fået et tal fra hovedkontoret for det antal kunder eller brancher, som jeg skulle lykkedes med. Men det er vores erfaring, at den slags skaber begrænsninger.

I vores øjne er alle firmaer teknologifirmaer nu – eller i gang med at blive det. Det passer os i virkeligheden rigtigt godt. For vores forretning er ikke it-outsourcing. Det er at gøre kunderne succesfulde. Blandt andet ved at trække på den viden, som vores 335.000 ansatte over hele verden skaber. Men helt overordnet, så er vores ambition at ville arbejde med Top 3 inden for enhver branche. Uanset hvor store de potentielle kunder måtte være.

Mit mål her i Danmark er derfor, at skabe langsigtede relationer med kunder. Uanset kundens størrelse”

Du taler om at skabe langsigtede relationer. Men samtidig trenden går mod stadig kortere kontrakter med firmaer som TCS?

“Ja, det ser vi også. Men vi har også kunder som Citibank og British Telecom, som vi har haft som kunder i mere end 20 år. Vi oplever nu, at vi ofte hjælper med at genopfinde forretningen og forretningsmodellen. Det arbejder bliver man nødt til at se i et længere perspektiv, hvis man virkelig vil forandring.”

Ifølge Ruchikar Dalela arbejder selskabet på at bevæge sig fra at være serviceleverandør til at være ide- og udviklingspartner.

“Vi arbejder med et internationalt forsikringsselskab, som tilbyder kunderne at overvåge deres kørsel med vores teknologi. Hvis man kører uden problemer, så begynder forsikringspræmien at falde efter 18 måneder. I princippet kunne forsikringen blive næsten gratis for idealkunden, som aldrig har uheld,” siger han.

Løsningen indeholder desuden en app til brugerne, hvor de kan sammenligne deres kørsel med andre brugere.

“Det viser for mig, hvordan rollen for it-leverandører har skiftet fra at være en ‘do´er’ til en partner. Men vi skal huske, at it stadig er ung industri. Produktionsindustrien har haft glæde af Henry Fords samlebånd, men det er først ved at påvirke it-anvendelsen i dag,” siger han.

“Det er derfor jeg ser, at it lige nu udvikler sig mod langt mere automatisering. Og at vi bevæger os mod at have it-miljø, som stort set kører uberørt af menneskehånd.”

Automatisering af it-opgaver højt på dagsordenen
Automatisering fylder stadig mere hos de store it-firmaer. Men hvad er det for en rolle, du ser, at automatiseringen har inden for it-drift?

Når jeg i den her sammenhæng taler om automatisering, så handler det om regel-baseret og selv-lærende automatisering. En af vores kunder er en stor amerikansk bank. De havde 30.000 batch jobs hver dag på verdensplan. Umiddelbart kan det lyde simpelt at regelbaseret det. Men det var i virkeligheden ekstremt kontekst-baseret når de fejlede. Og det gjorde arbejdet med regelbaseret automatisering umuligt – eller i hvert fald så omfattende, at det reelt var umuligt.”

Her var vores svar en selv-lærende automatisering, som kunne håndtere ændringerne i it-miljøet.

Automatisering er selvfølgelig ikke en nøglefærdig løsning hvor det hele bare kører fra starten af. Det er noget man ruller ud – og hvor man hele tiden vurderer risikoen i forhold til ens forretning og opgaver.

Men for flere af vores kunder er automatisering oppe på 40 procent uden at det kræver kæmpe ændringer i deres setup.

Nye opgaver til it-folk
Det lyder som om, at en del it-folk skal have nye opgaver i fremtiden?

“Ja, det tror jeg også,” siger Ruchikar Dalela.

Han peger på, at der efter hans opfattelse bliver mindre behov for de it-folk, som udfører rutinemæssige opgaver.

“Til gengæld vil vi i it-afdelingerne få spændende opgave, som dem, der lærer systemet, hvordan det skal opføre sig – og som dem, der tager sig af afvigelser,” siger han.

Et eksempel er automatisering af test, fortæller han.

“Men den virkelige kunst ligger i at vide, hvad der skal testes, og hvad der for eksempel vil ændre sig over de to-tre år, som en test skal tage højde for. Det betyder måske mindre efterspørgsle efter de folk, som før testede. Men de folk, som kan definere rammerne, er meget efterspurgte,” siger han.

Det betyder også store omvæltninger hos TCS.

“Men jeg har det sådan, at det i den sidste ende handler om, hvad vi kan hjælpe kunderne med. Hvis vi får styr på det, så skal tallene nok falde på plads. Det gør de altid. Det har været vores taktik de seneste 30-40 år: Er kunderne glade, så falder alt andet på plads.”

Læs også: “Mit vigtigste råd er, at man skal huske, at det er meget svært at fornærme en dansker” 

“Koldt? Det er ikke koldt. Jeg har boet mere end tre år i Finland og der har jeg lært, at så længe temperaturen holder sig over minus 15-17 grader, så kan ungerne sagtens lege udenfor… “.

Ordene kommer fra Tata Consultancy Services (TCS) nyudnævnte danske landechef, Ruchikar Dalela. Og de falder til Computerworlds udsendte, som netop har beklaget sig over det danske januar-vejr, som balancerer lige på frysepunktet.

Men det er ikke kun vejret, den 17-årige Tata-veteran holder af ved Skandinavien:

“Danmark er umiddelbart meget som Finland; Ting virker bare, folk mener, hvad de siger, så man skal ikke tænke så meget over, om der er alle mulige dagsordener bag ved. Og så kommer folk til tiden, hvis man har møde med dem.”

En anden ting, som den ingeniøruddannede Ruchikar Dalelas har noteret sig, er ambitions-niveauet:

“Firmaer i Danmark ser ud til at have et andet mindset i forhold til Mellem- og Sydeuropa. De er meget ambitiøse. For de firmaer, jeg har mødt, så handler det ikke kun om at overleve, men om at innovere og forbedre hele tiden. Det betyder også, at mange af de ting, som vi arbejder med her, er nye og langt fremme i udviklingen. Samtidig får vi en viden, som vi kan overføre til andre steder i verden”, forklarer Ruchikar Dalela.

Vil tage markedsandele på detail og offentlig sektor
Ifølge Ruchikar Dalela er TCS’s nordiske forretning blevet tredoblet i løbet af de seneste fem-seks år.

I Danmark har TCS således 30-35 kunder, som betjenes af knapt 1.300 TCS-ansatte. Heraf sidder cirka 320 basret i Danmark, mens resten sidder i Ungarn, Kina, Indien eller et andet af de såkaldte TCS Excellence-centre rundt om i verden.

De danske ambitioner rækker til dog mere for indiske TCS, som traditionelt har beskæftiget sig med it-service:

“Vi har gode kunder i Danmark, men det er klart, at vores markedsandel er til at overse,” forklarer Ruchikar Dalela og uddyber:  

“Vi er til stede i finanssektoren i Danmark, men vi er ikke så store, som vi synes, at vi burde være, når man tænker på, hvad vi kan tilbyde. Og specielt inden for detail og den offentlige sektor ser jeg muligheder for at bruge vores evner. Vi driver i dag allerede det engelske pensionssystem inklusive back-office og mange tilknyttede systemer, så erfaringerne er til stedet i firmaet.”

Den danske opgave
Ruchikar Dalela, hvad er det, du reelt skal levere her i Danmark?

“I 2004 eller 2005 havde jeg fået et tal fra hovedkontoret for det antal kunder eller brancher, som jeg skulle lykkedes med. Men det er vores erfaring, at den slags skaber begrænsninger.

I vores øjne er alle firmaer teknologifirmaer nu – eller i gang med at blive det. Det passer os i virkeligheden rigtigt godt. For vores forretning er ikke it-outsourcing. Det er at gøre kunderne succesfulde. Blandt andet ved at trække på den viden, som vores 335.000 ansatte over hele verden skaber. Men helt overordnet, så er vores ambition at ville arbejde med Top 3 inden for enhver branche. Uanset hvor store de potentielle kunder måtte være.

Mit mål her i Danmark er derfor, at skabe langsigtede relationer med kunder. Uanset kundens størrelse”

Du taler om at skabe langsigtede relationer. Men samtidig trenden går mod stadig kortere kontrakter med firmaer som TCS?

“Ja, det ser vi også. Men vi har også kunder som Citibank og British Telecom, som vi har haft som kunder i mere end 20 år. Vi oplever nu, at vi ofte hjælper med at genopfinde forretningen og forretningsmodellen. Det arbejder bliver man nødt til at se i et længere perspektiv, hvis man virkelig vil forandring.”

Ifølge Ruchikar Dalela arbejder selskabet på at bevæge sig fra at være serviceleverandør til at være ide- og udviklingspartner.

“Vi arbejder med et internationalt forsikringsselskab, som tilbyder kunderne at overvåge deres kørsel med vores teknologi. Hvis man kører uden problemer, så begynder forsikringspræmien at falde efter 18 måneder. I princippet kunne forsikringen blive næsten gratis for idealkunden, som aldrig har uheld,” siger han.

Løsningen indeholder desuden en app til brugerne, hvor de kan sammenligne deres kørsel med andre brugere.

“Det viser for mig, hvordan rollen for it-leverandører har skiftet fra at være en ‘do´er’ til en partner. Men vi skal huske, at it stadig er ung industri. Produktionsindustrien har haft glæde af Henry Fords samlebånd, men det er først ved at påvirke it-anvendelsen i dag,” siger han.

“Det er derfor jeg ser, at it lige nu udvikler sig mod langt mere automatisering. Og at vi bevæger os mod at have it-miljø, som stort set kører uberørt af menneskehånd.”

Automatisering af it-opgaver højt på dagsordenen
Automatisering fylder stadig mere hos de store it-firmaer. Men hvad er det for en rolle, du ser, at automatiseringen har inden for it-drift?

Når jeg i den her sammenhæng taler om automatisering, så handler det om regel-baseret og selv-lærende automatisering. En af vores kunder er en stor amerikansk bank. De havde 30.000 batch jobs hver dag på verdensplan. Umiddelbart kan det lyde simpelt at regelbaseret det. Men det var i virkeligheden ekstremt kontekst-baseret når de fejlede. Og det gjorde arbejdet med regelbaseret automatisering umuligt – eller i hvert fald så omfattende, at det reelt var umuligt.”

Her var vores svar en selv-lærende automatisering, som kunne håndtere ændringerne i it-miljøet.

Automatisering er selvfølgelig ikke en nøglefærdig løsning hvor det hele bare kører fra starten af. Det er noget man ruller ud – og hvor man hele tiden vurderer risikoen i forhold til ens forretning og opgaver.

Men for flere af vores kunder er automatisering oppe på 40 procent uden at det kræver kæmpe ændringer i deres setup.

Nye opgaver til it-folk
Det lyder som om, at en del it-folk skal have nye opgaver i fremtiden?

“Ja, det tror jeg også,” siger Ruchikar Dalela.

Han peger på, at der efter hans opfattelse bliver mindre behov for de it-folk, som udfører rutinemæssige opgaver.

“Til gengæld vil vi i it-afdelingerne få spændende opgave, som dem, der lærer systemet, hvordan det skal opføre sig – og som dem, der tager sig af afvigelser,” siger han.

Et eksempel er automatisering af test, fortæller han.

“Men den virkelige kunst ligger i at vide, hvad der skal testes, og hvad der for eksempel vil ændre sig over de to-tre år, som en test skal tage højde for. Det betyder måske mindre efterspørgsle efter de folk, som før testede. Men de folk, som kan definere rammerne, er meget efterspurgte,” siger han.

Det betyder også store omvæltninger hos TCS.

“Men jeg har det sådan, at det i den sidste ende handler om, hvad vi kan hjælpe kunderne med. Hvis vi får styr på det, så skal tallene nok falde på plads. Det gør de altid. Det har været vores taktik de seneste 30-40 år: Er kunderne glade, så falder alt andet på plads.”

Læs også: “Mit vigtigste råd er, at man skal huske, at det er meget svært at fornærme en dansker” 

De to lavprisselskaber Bibob og CBB, som Telenor ejer, bliver nu smeltet sammen til ét.

Det koster Bibob-brandet livet, da det fremover bliver CBB, som Telenor kommer til at satse på som lavprisselskab.

Telenor meddeler i en pressemeddelelse, at sammenlægningen finder sted den 22. februar.

“Alle Bibob-kunder får deres nuværende prisplaner med over til CBB. De to brands deler i forvejen kundeservice og it-platform, ligesom de begge bruger Telenors mobilnetværk. Bibobs kunder kan derfor se frem til samme gode kundeoplevelse hos CBB, som de har været vant til hos Bibob,” lyder det fra Telenor.

Samtidig lyder forklaringen på sammenlægningen af de to selskaber, at Telenor ønsker en mere enkel forretning på det danske marked.

“Vi har reduceret antallet af produkter, vi er i gang med en omlægning af it-systemerne, og nu nedlægger vi så et af vores brands for at koncentrere os om at dyrke og finpudse to knivskarpe og stærke telebrands, nemlig Telenor og CBB. Vi glæder os til at byde Bibob-kunderne velkommen til CBB-familien,” udtaler Telenors administrerende direktør Jesper Hansen.

Solgte Bibob for 93 millioner kroner
Det fremgår af meddelsen fra Telenor, at Bibob-kunderne allerede i dag, torsdag, modtager en mail med information om ændringerne.

“Ingen Bibob-kunder skal skifte simkort i forbindelse med navneskiftet, og de vil fra 22. februar kunne logge ind på CBB’s hjemmeside med samme brugernavn og password, som de i dag benytter hos Bibob.”

Telenor købte CBB i 2004 og Bibob i 2009.

I første omgang kørte de to lavprisselskaber som et selvstændigt datterselskab, men i 2012 blev de lagt ind under Telenor, og i dag sidder medarbejderne også fysisk hos Telenor på Frederikskaj i København.

Med dødsstødet til Bibob-brandet forsvinder en fra serie-iværksætteren Frank Rasmussens helt store succeser.

Han formåede på blot et par år at skaffe 69.000 kunder til Bibob, før selskabet i maj 2009 blev solgt til Telenor for 93 millioner kroner.

Læs også:

Prisstigninger hos danske teleselskaber: Her er fremtidsudsigterne

Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

De to lavprisselskaber Bibob og CBB, som Telenor ejer, bliver nu smeltet sammen til ét.

Det koster Bibob-brandet livet, da det fremover bliver CBB, som Telenor kommer til at satse på som lavprisselskab.

Telenor meddeler i en pressemeddelelse, at sammenlægningen finder sted den 22. februar.

“Alle Bibob-kunder får deres nuværende prisplaner med over til CBB. De to brands deler i forvejen kundeservice og it-platform, ligesom de begge bruger Telenors mobilnetværk. Bibobs kunder kan derfor se frem til samme gode kundeoplevelse hos CBB, som de har været vant til hos Bibob,” lyder det fra Telenor.

Samtidig lyder forklaringen på sammenlægningen af de to selskaber, at Telenor ønsker en mere enkel forretning på det danske marked.

“Vi har reduceret antallet af produkter, vi er i gang med en omlægning af it-systemerne, og nu nedlægger vi så et af vores brands for at koncentrere os om at dyrke og finpudse to knivskarpe og stærke telebrands, nemlig Telenor og CBB. Vi glæder os til at byde Bibob-kunderne velkommen til CBB-familien,” udtaler Telenors administrerende direktør Jesper Hansen.

Solgte Bibob for 93 millioner kroner
Det fremgår af meddelsen fra Telenor, at Bibob-kunderne allerede i dag, torsdag, modtager en mail med information om ændringerne.

“Ingen Bibob-kunder skal skifte simkort i forbindelse med navneskiftet, og de vil fra 22. februar kunne logge ind på CBB’s hjemmeside med samme brugernavn og password, som de i dag benytter hos Bibob.”

Telenor købte CBB i 2004 og Bibob i 2009.

I første omgang kørte de to lavprisselskaber som et selvstændigt datterselskab, men i 2012 blev de lagt ind under Telenor, og i dag sidder medarbejderne også fysisk hos Telenor på Frederikskaj i København.

Med dødsstødet til Bibob-brandet forsvinder en fra serie-iværksætteren Frank Rasmussens helt store succeser.

Han formåede på blot et par år at skaffe 69.000 kunder til Bibob, før selskabet i maj 2009 blev solgt til Telenor for 93 millioner kroner.

Læs også:

Prisstigninger hos danske teleselskaber: Her er fremtidsudsigterne

Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Stort set business as usual.

Sådan betegner de danske bankers brancheorganisation, Finansrådet, de kommende to års udfordringer med at få implementeret de noget strammere EU-regler for virksomhedernes omgang med persondata.

Læs også: Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

For selvom der forude ganske givet ligger et stort procesarbejde med at få bankernes interne procedurer til at svinge i takt med EU-lovgivningen, er Finansrådets juridiske direktør Kenneth Joensen meget fortrøstningsfuld omkring bankernes implementering af persondataforordningen.

“Vi har fulgt lovgivningsarbejdet tæt i de seneste år, så der er ikke de store overraskelser for os eller bankerne. De nye sanktionsmuligheder med bøder har fået mange til at spærre øjnene op, men den finansielle sektor er gennemreguleret og har god erfaring i persondatahåndtering,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

De sanktionsmuligheder, som han nævner, er først og fremmest myndighedernes kommende bødevåben, hvor en virksomhed kan risikere bøder på op mod fire procent af sin globale omsætning.

Det vil sige, at eksempelvis Danske Bank med en årlig omsætning på godt 40 milliarder kroner i tilfælde af den højeste bødestraf kan risikere at måtte betale op mod 1,5 milliarder kroner. 

Dernæst er der også virksomhedernes – i dette tilfælde bankernes – meldepligt om tab af persondata til alle berørte inden for 72 timer.

Skal have styr på dokumentationen
Finansrådets juridiske direktør forklarer, at en af de konkrete kommende udfordringer for bankerne bliver at få styr på EU’s dokumentationskrav om, hvordan bankkundernes data bliver benyttede.

For i EU-persondatatforordningen følger et dokumentationskrav sideløbende med forordningens samtykkekrav, hvor borgere og kunder skal godkende den måde, som data om dem selv bliver brugt på.

“Dokumentationskravene om hvor data kommer fra, og hvordan bankerne bruge kundedata er naturligvis en udfordring, som er anderledes end i dag. Det kommer bankerne ikke uden om at skulle indbygge i deres processer,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

Læs også: Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU

Samtidig fremhæver han, at som ekstremt datatunge virksomheder, forventer bankerne hverken positiv eller negativ særbehandling, når persondatalovgivningen træder i kraft om to år.

“Forbrugerne kan i endnu højere grad være sikre på den gode databehandling, som de også får i dag. Datatilsynet kigger jo jævnligt bankerne i kortene, og der har ikke været nogen sager af betydning,” forklarer Kenneth Joensen.

Han ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt at spekulere i, hvordan bankerne skal klare samtykkekravet i en tid med big data.

For i netop big data-processeringen kan kundedata lige pludselig optræde i helt nye sammenhænge, som reelt kræver samtlige kunders samtykke.

Nysgerrige banker
Kenneth Joensen fortæller derimod gerne om, at Finansrådet har oplevet en stigende interesse for EU-persondataforordningen i takt med, at den endelige lovtekst har nærmet sig.

“Vi har en masse konstruktivt nysgerrige medlemmer, der ligesom Finansrådet har fulgt lovgivningen i de senere år. Finansrådet bistår løbende med at udrede tvivlsspørgsmål, og i næste uge afholder vores juridiske arbejdsgruppe et møde, hvor der bliver orientere om forordningen,” siger han.

Dermed er Finansrådet i samme oplysningsbåd som store erhvervsorganisationer som eksempelvis Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), IT-Branchen (ITB) og Dansk Industri (DI).

Disse organisationer og flere til vil alle i den kommende tid orientere deres medlemmer om EU-persondataforordningens krav, muligheder, trusler og faldgruber.

“Jeg kan ikke sige, at bankerne i dag er klar til at håndtere hele persondataforordningen, som gælder fra 2018, men bankerne er klar til at være klar med et godt overblik, og vi skal nok nå det,” bedyrer Kenneth Joensen.

Læs også: 
Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Stort set business as usual.

Sådan betegner de danske bankers brancheorganisation, Finansrådet, de kommende to års udfordringer med at få implementeret de noget strammere EU-regler for virksomhedernes omgang med persondata.

Læs også: Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

For selvom der forude ganske givet ligger et stort procesarbejde med at få bankernes interne procedurer til at svinge i takt med EU-lovgivningen, er Finansrådets juridiske direktør Kenneth Joensen meget fortrøstningsfuld omkring bankernes implementering af persondataforordningen.

“Vi har fulgt lovgivningsarbejdet tæt i de seneste år, så der er ikke de store overraskelser for os eller bankerne. De nye sanktionsmuligheder med bøder har fået mange til at spærre øjnene op, men den finansielle sektor er gennemreguleret og har god erfaring i persondatahåndtering,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

De sanktionsmuligheder, som han nævner, er først og fremmest myndighedernes kommende bødevåben, hvor en virksomhed kan risikere bøder på op mod fire procent af sin globale omsætning.

Det vil sige, at eksempelvis Danske Bank med en årlig omsætning på godt 40 milliarder kroner i tilfælde af den højeste bødestraf kan risikere at måtte betale op mod 1,5 milliarder kroner. 

Dernæst er der også virksomhedernes – i dette tilfælde bankernes – meldepligt om tab af persondata til alle berørte inden for 72 timer.

Skal have styr på dokumentationen
Finansrådets juridiske direktør forklarer, at en af de konkrete kommende udfordringer for bankerne bliver at få styr på EU’s dokumentationskrav om, hvordan bankkundernes data bliver benyttede.

For i EU-persondatatforordningen følger et dokumentationskrav sideløbende med forordningens samtykkekrav, hvor borgere og kunder skal godkende den måde, som data om dem selv bliver brugt på.

“Dokumentationskravene om hvor data kommer fra, og hvordan bankerne bruge kundedata er naturligvis en udfordring, som er anderledes end i dag. Det kommer bankerne ikke uden om at skulle indbygge i deres processer,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

Læs også: Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU

Samtidig fremhæver han, at som ekstremt datatunge virksomheder, forventer bankerne hverken positiv eller negativ særbehandling, når persondatalovgivningen træder i kraft om to år.

“Forbrugerne kan i endnu højere grad være sikre på den gode databehandling, som de også får i dag. Datatilsynet kigger jo jævnligt bankerne i kortene, og der har ikke været nogen sager af betydning,” forklarer Kenneth Joensen.

Han ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt at spekulere i, hvordan bankerne skal klare samtykkekravet i en tid med big data.

For i netop big data-processeringen kan kundedata lige pludselig optræde i helt nye sammenhænge, som reelt kræver samtlige kunders samtykke.

Nysgerrige banker
Kenneth Joensen fortæller derimod gerne om, at Finansrådet har oplevet en stigende interesse for EU-persondataforordningen i takt med, at den endelige lovtekst har nærmet sig.

“Vi har en masse konstruktivt nysgerrige medlemmer, der ligesom Finansrådet har fulgt lovgivningen i de senere år. Finansrådet bistår løbende med at udrede tvivlsspørgsmål, og i næste uge afholder vores juridiske arbejdsgruppe et møde, hvor der bliver orientere om forordningen,” siger han.

Dermed er Finansrådet i samme oplysningsbåd som store erhvervsorganisationer som eksempelvis Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), IT-Branchen (ITB) og Dansk Industri (DI).

Disse organisationer og flere til vil alle i den kommende tid orientere deres medlemmer om EU-persondataforordningens krav, muligheder, trusler og faldgruber.

“Jeg kan ikke sige, at bankerne i dag er klar til at håndtere hele persondataforordningen, som gælder fra 2018, men bankerne er klar til at være klar med et godt overblik, og vi skal nok nå det,” bedyrer Kenneth Joensen.

Læs også: 
Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Stort set business as usual.

Sådan betegner de danske bankers brancheorganisation, Finansrådet, de kommende to års udfordringer med at få implementeret de noget strammere EU-regler for virksomhedernes omgang med persondata.

Læs også: Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

For selvom der forude ganske givet ligger et stort procesarbejde med at få bankernes interne procedurer til at svinge i takt med EU-lovgivningen, er Finansrådets juridiske direktør Kenneth Joensen meget fortrøstningsfuld omkring bankernes implementering af persondataforordningen.

“Vi har fulgt lovgivningsarbejdet tæt i de seneste år, så der er ikke de store overraskelser for os eller bankerne. De nye sanktionsmuligheder med bøder har fået mange til at spærre øjnene op, men den finansielle sektor er gennemreguleret og har god erfaring i persondatahåndtering,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

De sanktionsmuligheder, som han nævner, er først og fremmest myndighedernes kommende bødevåben, hvor en virksomhed kan risikere bøder på op mod fire procent af sin globale omsætning.

Det vil sige, at eksempelvis Danske Bank med en årlig omsætning på godt 40 milliarder kroner i tilfælde af den højeste bødestraf kan risikere at måtte betale op mod 1,5 milliarder kroner. 

Dernæst er der også virksomhedernes – i dette tilfælde bankernes – meldepligt om tab af persondata til alle berørte inden for 72 timer.

Skal have styr på dokumentationen
Finansrådets juridiske direktør forklarer, at en af de konkrete kommende udfordringer for bankerne bliver at få styr på EU’s dokumentationskrav om, hvordan bankkundernes data bliver benyttede.

For i EU-persondatatforordningen følger et dokumentationskrav sideløbende med forordningens samtykkekrav, hvor borgere og kunder skal godkende den måde, som data om dem selv bliver brugt på.

“Dokumentationskravene om hvor data kommer fra, og hvordan bankerne bruge kundedata er naturligvis en udfordring, som er anderledes end i dag. Det kommer bankerne ikke uden om at skulle indbygge i deres processer,” siger Kenneth Joensen til Computerworld.

Læs også: Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU

Samtidig fremhæver han, at som ekstremt datatunge virksomheder, forventer bankerne hverken positiv eller negativ særbehandling, når persondatalovgivningen træder i kraft om to år.

“Forbrugerne kan i endnu højere grad være sikre på den gode databehandling, som de også får i dag. Datatilsynet kigger jo jævnligt bankerne i kortene, og der har ikke været nogen sager af betydning,” forklarer Kenneth Joensen.

Han ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt at spekulere i, hvordan bankerne skal klare samtykkekravet i en tid med big data.

For i netop big data-processeringen kan kundedata lige pludselig optræde i helt nye sammenhænge, som reelt kræver samtlige kunders samtykke.

Nysgerrige banker
Kenneth Joensen fortæller derimod gerne om, at Finansrådet har oplevet en stigende interesse for EU-persondataforordningen i takt med, at den endelige lovtekst har nærmet sig.

“Vi har en masse konstruktivt nysgerrige medlemmer, der ligesom Finansrådet har fulgt lovgivningen i de senere år. Finansrådet bistår løbende med at udrede tvivlsspørgsmål, og i næste uge afholder vores juridiske arbejdsgruppe et møde, hvor der bliver orientere om forordningen,” siger han.

Dermed er Finansrådet i samme oplysningsbåd som store erhvervsorganisationer som eksempelvis Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH), IT-Branchen (ITB) og Dansk Industri (DI).

Disse organisationer og flere til vil alle i den kommende tid orientere deres medlemmer om EU-persondataforordningens krav, muligheder, trusler og faldgruber.

“Jeg kan ikke sige, at bankerne i dag er klar til at håndtere hele persondataforordningen, som gælder fra 2018, men bankerne er klar til at være klar med et godt overblik, og vi skal nok nå det,” bedyrer Kenneth Joensen.

Læs også: 
Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Der er bestemt ikke meget at juble over for pc-producenterne, der i flere år har lidt under, at forbrugerne hellere vil bruge spareskillingerne på tablets og smartphones.

I fjerde kvartal 2015 var der (også) tale om en decideret nedtur for de i forvejen hårdt pressede pc-producenter.

En spritny opgørelse fra Gartner viser således, at antallet af pc’er, der blev sendt afsted fra fabrikkernes samlebånd, faldt med 8,3 procent i årets sidste kvartal i forhold til samme kvartal året før.

Samtidig var der for 2015 samlet set tale om et fald på otte procent i forhold til 2014.

Windows 10 redder ikke salget
Selvom interessen for Windows 10 generelt har været stor, så har det altså endnu ikke været noget, der har fået hverken forbrugere eller virksomheder til at købe flere pc’er.

Gartner forventer, at der i 2016 vil blive tale om yderligere et fald på en procent i antallet af pc-forsendelser – hvilket trods alt vil være en mindre dramatisk tilbagegang end i 2015.

Læs også: Derfor er pc’en stadig vores vigtigste arbejdsredskab

Den globale opgørelse dækker dog også over, at eksempelvis EMEA er endnu hårdere ramt.

Her gik pc-forsendelserne tilbage med hele 16 procent i fjerde kvartal 2015.

2015 blev fjerde år i træk, hvor pc-producenterne måtte se deres markedstal dykke. Hele nedturen blev indledt i 2012, da tablet-produkterne for alvor begyndte at slå igennem.

Sådan klarede din pc-producent sig
Der blev i 2015 i alt sendt over 288 millioner pc’er afsted fra pc-producenternes fabrikker. Acer var det selskab, der klarede sig dårligst med en tilbagegang på 15,3 procent, men også Lenovo, HP, Dell og Asus måtte drosle ned i antallet af forsendelser.

Apple kunne til gengæld glæde sig over at være det eneste af de store selskaber, der øgede forsendelserne.

Antallet af Mac-computere, Apple spyttede ud på markedet, steg således med 5,8 procent i 2015.

Lenovo er fortsat verdens største producent af pc’er med en 2015-markedsandel på 19,8 procent ifølge Gartner.

Andenpladsen gik til HP med 18,2 procent, mens Dell landede på en markedsandel på 13,6 procent, Asus på 7,3 procent og Apple på 7,2 procent.

Her er Gartner opgørelse over pc-forsendelserne i 2015:

Selvom den primære årsag til pc-producenterne krise i de senere år er tablet-pc’ernes fremmarch, så oplevede tablet-salget faktisk også lidt af en nedtur i 2015.

Der blev ifølge analysefirmaet IDC sendt 8,1 procent færre tablet-computere afsted fra fabrikkerne i 2015 i forhold til 2014. Læs mere om det her.

Læs også:

Derfor er pc’en stadig vores vigtigste arbejdsredskab

7.000 iPhones og iPads i brug hos DSB: Sådan griber it-organisationen det an

Tablet-salget får drøje tæsk – men Microsoft har fundet vejen til det helt store gennembrud

Udviklingen går hurtigere og hurtigere, og fokus flytter fra teknik og programmering til analyser.

Sådan lyder det i en ny analyse fra Nielsen Norman Group, hvor rådgivningsfirmaet kårer de bedste intranet i 2016.

Listen med virksomhederne bag de 10 bedste intranet siger i sig selv ikke så meget, men det gør derimod nogle af de kendetegn, der er ved de pågældende intranet-løsninger.

Rapporten peger samtidig på, at det er en ny type virksomheder og organisationer, der der topper listen.

Det er nemlig 15. gang kåringen finder sted, og hvor det tidligere har været teknologi- og finansvirksomheder, der havde mest at prale af, så er det nu energisektoren og byggeindustrien, der fører an.

En af forklaringerne er ifølge Nielsen Norman Group:

“I de tidlige år var det hårdt teknisk arbejde at implementere et godt intranetdesign, og derfor var det naturligt, at tech-virksomheder dominerede, når man tager de stærkere programmeringskræfter i medarbejderstaben i betragtning.”

“I dag har du helt sikkert stadig brug for gode udviklere, men den primære udfordring er forretningsanalyser (at finde ud af hvilket indhold og hvilke funktioner, der rent faktisk vil forbedre medarbejder-produktiviteten),” skriver rådgivningsfirmaet blandt andet.

Det går hurtigere og hurtigere
Det fremgår også af analysen, at det generelt går hurtigere og hurtigere med at få udviklet intranet-løsningerne.

Nielsen Norman Group skriver, at i modsætning til tidligere, hvor der var tale om meget store projekter, når et intranet skulle moderniseres, så anvender de fleste teams i dag iterative processer, ligesom agile udviklingsmetoder vinder frem.

“I gennemsnit var dette års vinder-teams 1,3 år om at udvikle deres sider. Denne hastighed fortsætter tendensen fra de seneste tre år, hvor vinder-siderne blev skabt meget hurtigere end tidligere.”

Går vi bare tilbage til 2011, kunne det ifølge Nielsen Norman Group tage over seks år at udvikle et intranet, et tidsforbrug der altså er faldet drastisk i de senere år.

Man kunne måske tro, at det lavere tidsforbrug skyldes, at der er kommet flere hænder til hos virksomhedernes intranetteams, men det er faktisk ikke tilfældet.

Det gennemsnitlige intranet-team i dag har samme størrelse som i 2001 – nemlig 14 personer.

Med til det tal hører dog også, at den gennemsnitlige organisations-størrelse hos de virksomheder, der topper listen fra Nielsen Norman Group, er på hele 12.500 medarbejdere.

De 10 bedste intranet-designs ifølge Nielsen Norman Group:

American Cancer Society.
Cadwalader, Wickersham & Taft LLP.
DORMA.
Enbridge Inc.
Intermountain Healthcare.
NAV CANADA
Repsol S.A. (Spain), a private energy company providing service Salini Impregilo SpA
The Co-operators Group Limited
The Swedish Parliament

Læs også: 

Sådan er kæmpe SharePoint-portal smeltet sammen med ERP

Sådan undgår du fiasko med SharePoint-projekter

Ny opgørelse: Disse systemer driver de danske intranet

Dells XPS-serie har altid været noget af det ypperste, men også dyreste, når det gælder bærbare computere.

Der er tale om en computerserie i holdbare og flotte materialer i et relativt mobilt design.

XPS-modellerne har dog haft et meget ens design gennem de seneste år, men det ændrede sig, da Dell lancerede XPS 13 sidste år.

Mest iøjnefaldende er den nye type skærm, “Infinity Edge”, som går helt ud til kanten af computeren, hvilket betyder, at XPS 13 har en 13″ skærm i et kabinet, som er på størrelse med en bærbar med 12″-skærm.

Du kan læse mere om XPS 13 her: Test: Dells nye XPS-model er som et glimt ind i fremtiden

Den samme skærm-teknologi finder du på Dell XPS 15, der er udstyret med en 15,6″ skærm, og det er en imponerende skærm på en imponerende computer.

Foto: Dell

Design og materialer
Dell XPS 15 er først og fremmest en bærbar computer.

Her er der ikke noget med roterende hængsler eller skærme, som kan tages af og bruges som tablet, som du ser det på enten Yoga fra Lenovo eller Surface Pro 4 fra Microsoft.

XPS 15 kan dog købes med en touch-skærm, hvilket giver mening for nogle ved brug af det medfølgende Windows 10, mens andre brugere vil foretrække at benytte pegefeltet.

Skærmen og resten af hardwaren er pakket ind i en blanding af aluminium og kulfiber.

Det ser lækkert ud, og kabinettet ser ud til at kunne holde til lidt af hvert, og det hænger fint sammen med tidligere XPS-computeres stil og materialevalg.

Her kommer dog vores første kritikpunkt: Tastaturet.

XPS 15 er nemlig udstyret med et tyndt tastatur med små taster, som sidder ganske tæt på hinanden.

Vi havde foretrukket et tastatur med lidt større taster, som sidder lidt længere fra hinanden. Kabinettet ville sagtens kunne bære det, da der jo er tale om en computer med en skærm på 15,6″.

Computerens fysiske størrelse giver dog mulighed for et meget stort pegefelt under tastaturet, og det fungerer rigtig godt. Under vores test var det kun et fåtal gange, at touchskærmen overhovedet blev brugt.

Vi mangler dog nogle ekstra porte.

Computeren er udstyret med to USB 3.0-porte, en Thunderbolt 3.0, HDMI, SD-port og de obligatoriske oplader- og minijack-stik.

Specielt er det opløftende, at vi langt som længe ser Thunderbolt 3.0 på en bærbar computer, men vi havde gerne set endnu flere USB-stik samt en displayport.

En adapter kan dog løse problemet.

XPS 15′s design er flot og i stil med den nye XPS 13, som udkom i foråret. Hvis du er interesseret i den nye XPS 15, så husk at tjekke, om du kigger på XPS 15 (9950)-modellen. Der udkom en anden XPS 15-model i foråret, som ikke er med den nye type skærm. Foto: Dell.

Hardware og skærm
I motorrummet på den testede model finder vi en sjettegeneration 2,6 GHz i7-processor, 16 GB RAM, en 500 GB SSD-harddisk og et Nvidia GeForce GTX 960M-grafikkort.

Det er sidstnævnte, der er årsag til vægten på 1,72 kilo og en tykkelse på lige over en centimeter på det tykkeste sted. Det er ikke slemt, men der findes tyndere og lettere 15″-computere, hvis det er vigtigt for dig.

Når computeren åbnes, stjæler den 15,6″ store skærm al opmærksomheden. Den når næsten helt ud til kanten i af kabinettet.

Windows 10 føles ikke indrammet på samme måde som på andre computere, og har man først set en video på sådan en skærm, forekommer en anden computerskærm med bredere kanter håbløst gammeldags.

Du kan i høj grad selv bestemme specifikationerne på Dell XPS 15 ligesom på andre Dell-produkter, og derfor kan du selvfølgelig også vælge en XPS 15 med 4K-skærm.

Vi testede sådan en model med en opløsning på 3.840 x 2.160 pixels, hvor billeder og video stod knivskarpt og smukt.

Vi redigerede et par billeder i Photoshop på den, men med mindre du arbejder med foto og grafik – og ikke i forvejen benytter en ekstern skærm – så overvej, om du har brug for modellen med 4K-skærm. For den almindelige bruger er 4K-skærmen lige i overkanten af, hvad der er behov for.

For den almene bruger er 4K lige i overkanten af, hvad der er behov for.

Skærmens farverum ligger desuden 100 procent inden for Adobes definerede RGB-skala, hvilket bør betyde mere fin overensstemmelse mellem det, du ser på skærmen, og det der bliver printet ud på en farveprinter.

XPS 15 stillet op sammen med XPS 13. Begge kommer med en “Infinity Edge”-skærm, men kun XPS 15 har et dedikeret grafikkort. Foto: Dell.

Ydeevne
Med en i7-processor, 16 GB RAM og et Nvidia GeForce 960M-grafikkort må man forvente en ydeevne ud over det sædvanlige, og det opfylder XPS 15.

Diverse benchmarks viser gode resultater, og computeren kunne uden problemer redigere billeder i Photoshop og Premiere Pro med en god hastighed uden problemer – og det er på trods af at billederne vises på en 4K-skærm.

Vi testede desuden computeren med Bioshock Infinite, men den måtte krybe til korset, når grafikindstillingerne blev sat på ultra samtidig med at vi anvendte en standard 4K-opløsning.

Dog var der ingen problemer med spillet med indstillingerne på ultra, hvis vi satte opløsningen ned på mere almindelige 1.920 x 1.080 pixels. Så var den svævende by Columbia vidunderlig smuk og forførende at vade igennem.

Samtidig er det en meget stille computer. Der var et acceptabelt støjniveau under spil og redigering, men ellers sagde den ikke en lyd.

Og når vi nu snakker om lyd, så er højtalerne på XPS 15 ikke noget at råbe hurra for. De er fine, men du finder bedre lyd i mange andre af de tynde top-bærbare som for eksempel en Macbook Pro 15.

Konklusion:
XPS 15 er en computer i topklasse som en Macbook Pro 15.

Det er en stor computer, men på grund af skærmen, som går næsten ud til computerens kant, føles kabinettet markant mindre og mere håndterbar end andre computere med samme skærmstørrelse.

Tastaturet er vi ikke glade for. Tasterne er for små og for svære vænne sig til, men det kan være en smagssag.  

Priserne begynder ved 11.800 kroner for en model i5-processor, 8 GB RAM og 1 TB Hybrid-harddisk, men uden touchskærm. For 15.000 kroner får du modellen med i7-processor, 16 GB RAM og 1 TB hybrid-harddisk, touchskærm og 4K-opløsning. Begge er med et dedikeret Nvidia 960M-grafikkort.

Det er mange penge, men en Macbook Pro 15 med i7-processor, 256 GB PCIe-flash lagerplads, 16 GB RAM og intet dedikeret grafikkort koster 17.499 kroner. En lignende model med sammenlignelige specifikationer, MSI G260 Ghost Pro – der er rettet mod gamere – koster 14.999 kroner.

Læs også: Her er de fem grundregler, når du skal købe ny bærbar computer