Jacob Risgaard er medindehaver af internetbutikken Coolshop.dk.

En stribe danske netbutikker forlanger Dankort-gebyrpenge tilbage fra Nets, efter at Konkurrencestyrelsen i 2013 fastslog, at Nets har taget for høje gebyrer i perioden fra 2008 til 2013.

Nets mener ikke, at selskabet skylder en krone væk.

Derfor har Nets ikke ønsket, at betale noget tilbage, hvilket nu har udløst et gruppesøgsmål mod Nets, med Forening for Dansk Internethandel (FDIH) i spidsen.

Læs mere om sagen her: Danske netbutikker sagsøger Nets for for høje Dankort-gebyrer: Forlanger millioner af kroner betalt tilbage

Foreløbig er der samlet 60 virksomheder i søgsmålet, der i gennemsnit hævder at have 500.000 kroner til gode hos Nets.

Det handler også om fair konkurrence
En af de virksomheder i gruppesøgsmålet er Coolshop, der har allieret sig med FDIH i forbindelse med det kommende søgsmål.

“Det handler i første omgang om, at vi vil have lige vilkår for internethandel og handel i den fysiske verden. Det kan ikke være rigtigt, at en internetbutik skal betale mere for en transaktion. En transaktion må være en transaktion ligegyldig, hvor den kommer fra,” siger Jacob Risgaard, der er medstifter af Coolshop.

“Det er urimeligt, at internethandlen er blevet pålagt et ekstra gebyr, der ikke er pålagt i eksempelvis en dagligvareforretning. Hvis Nets kan sandsynliggøre, at nethandel kræver et større gebyr, så må jeg bøje mig. Men det argument har jeg ikke hørt endnu.”

Ud over fair konkurrencevilkår handler det naturligvis også om de gebyrpenge, som Coolshop mener at have krav på.

“Det næste er selvfølgelig, at vi gerne vil have vores penge tilbage. Jeg kan ikke oplyse beløbet i kroner og ører, men i dag har vi halvanden millioner kunder i butikken om året. Det bliver til mange penge, hvis der er pålagt et gebyr på bare 50 øre eller en krone.”

Så det er mange millioner, I mener at have til gode?

“Ja, det er det. Internethandel bør i sagens natur være lettere og billigere end traditionel handel. Det basale spørgsmål i hele denne historie er: Hvorfor skal en internettransaktion være dyrere end andre transaktioner? Så simpelt er det.”

Hvordan vil I gribe søgsmålet an. Hvad er slagplanen?

“Vi har en stærk brancheforening, hvis jurister skal føre slaget. Vi har tidligere haft succes med at vinde sager over blandt andet Skat.”

Betyder en krone virkelig det store?
Har størrelsen på gebyret reelt nogen betydning for internetbutikkerne? Regningen bliver vel bare sendt videre til kunderne.

“Det gør den naturligvis. Hvis ikke direkte så indirekte. Men det er næppe en tilfældighed, at Danmark er et af de eneste lande i Europa, der ikke har formået at frembringe en international spiller på nethandelsområdet. Det er svært at drive e-butik i et land, der har de højeste skatter og højeste fragtrater. Når der smides så et ekstra gebyr på transaktioner oven i hatten, så siger det måske sig selv, at det er de andre lande, der løber med kunderne.”

Så selv om en krone måske ikke lyder af så meget per transaktion, så har det betydning?

“Nettet lever af stor volumen med små omkostninger, så ja, det betyder noget, når det et lille beløb, der gentages mange gange.”

Læs også:
Danske netbutikker sagsøger Nets for høje Dankort-gebyrer: Forlanger millioner af kroner

Dansk webbutik: Forsøg på fusk for millioner i vores webbutik

Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

Masser af uskyldige danske websider sender dig til en fupbutik

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen

Dansk e-handel sætter ny vild rekord

Udenlandske it-giganter nupper danske e-handels-kunder

Coolshop.dk fik nok af Dankortsvindler: Fik fanget svindleren via overvågning

Lav service og høje priser hører fortiden til
Et eksempel er DSB, der sammen med Arriva netop har offentliggjort, at priserne ifølge Politiken bliver hævet med op til 4,9 procent. 

Gennem årene har selskaber som DSB kunne slippe afsted med at sælge et produkt med tvivlsom service og relativt høje priser. 

Det skyldes, at en ikke ubetydelig kundegruppe har været afhængig af DSB og har været nødt til at bide faldende service og stigende priser i sig.

I dag er priselasticiteten tilsyneladende ganske lav, når det gælder togrejser. Det vil sige, at kunderne kun i begrænset grad ændrer adfærd, når priserne hæves.

Men det kan være på vej til at ændre sig efterhånden, som der dukker flere og flere nye transportformer og koncepter frem, der uundgåeligt vil udfordre sløve selskaber, som eksempelvis DSB. 

Først kom cable cutteren…
Vi har allerede set en lignende udvikling på markedet for kabel-tv, hvor kabel-tv-leverandørerne og tv-udbyderne gennem årene har kunne presse prisen for tv-pakkerne i vejret uden at det har haft nævneværdige konsekvenser for efterspørgslen.

Hyperloop Technologies arbejder på at udvikle en slags supertog, der kan tilbagelægge  600 kilometer på blot 35 minutter. Ophavsmanden til den bagvedliggende ide er Tesla-stifteren Elon Musk.  

Men den fidus blev der så småt sat en stopper for, da diverse streamingtjenester strømmede ind på det danske marked for få år siden. 

Det betød, at mange brugere – de såkaldte cable cutters – begyndte at sige farvel til de dyre tv-pakker og erstattede dem med abonnementer på streamingtjenester som Netflix og HBO. 

På samme måde ser vi nu, at ny teknologi og nye forretningsmodeller betyder, at konkurrencen bliver skærpet på transport-området.

Den første og mest aktuelle påvirkning af transportområdet kommer fra deleøkonomien, der i øjeblikket er på hastig fremvækst.

Uber udgør nemlig ikke kun en trussel mod taxi-selskaberne, men mod alle de transporttilbud, der eksisterer inden for de storbyområder, hvor Uber er aktiv, mens en tjeneste som GoMore er et attraktivt alternativ på de længere distancer, som i dag dækkes af DSB’s Intercitytog. 

Eksempelvis kan du allerede i dag med samkørselstjenesten GoMore køre fra Odense til København for priser, der svinger mellem 90 og 120 kroner, mens en tilsvarende tur med DSB koster 278 kroner. 

Mange vil indvende, at deleøkonomien indtil videre kun har et stærkt begrænset omfang. 

Eksempelvis kunne Computerworld fornylig fortælle, at det stadigvæk kun er et fåtal af danskerne, der har erfaringer med deleøkonomien. 

Men de fleste spår, at deleøkonomien vil fortsætte med at vokse i de kommende år, og at der næppe er nogen tvivl om, at incitamentet for at udnytte de mange tomme bilsæder på de danske motorveje stiger i takt med, at den offentlige transport bliver dyrere. 

Nye teknologiske landvindinger på vej
På længere sigt udfordres den kollektive transport dog af teknologiske landvindinger, der er langt mere sofistikerede.

I øjeblikket forskes der på højtryk i selvkørende biler, og i løbet af det næste årti er det realistisk at forestille sig, at du kan blive fragtet direkte til din destination i en selvkørende bil, mens du drikker din kaffe og arbejder på din laptop. 

Google har allerede de første prototyper på vejene, og for nylig sagde Teslas stifter Elon Musk, at han forventede, at en Tesla senest i 2018 vil være i stand til at køre tværs over USA på egen hånd. 

Nye supertog
Samtidig arbejder virksomheden Hyperloop Technologies med at realisere en ny vision for fremtidens offentlige transport. En vision som Elon Musk ligeledes er ophavsmanden til.

Hyperloop Technologies arbejder på at udvikle en slags supertog, der kan tilbagelægge den 600 kilometer lange distance mellem Los Angeles og San Francisco på blot 35 minutter. 

Angiveligt er teknologien så billig, at udgifter per passager blot vil lægge på 20 dollar eller knap 130 kroner. 

En stakket frist
Derfor er det en stakket frist, når DSB og Arriva hæver priserne. 

De kan måske slippe afsted med det i den nuværende konkurrencesituation.  

Men efterhånden som nye transport-tilbud vinder frem, bliver det helt afgørende, at DSB kan tilbyde lavere priser, højere service og måske helt nye forretningskoncepter, hvis den offentlige transport fortsat skal være et attraktivt alternativ for den almindelige dansker. 

Læs også:
Når tillid bliver en god forretning: Sådan kan man score kassen på at tro på hinanden

Tesla-stifterens vilde “super-tog” er tættere på virkeligheden end du tror

TDC’s udmelding om, at selskabet er klar med WiFi Calling, kan få stor betydning for rigtig mange danskere, der bøvler med ringe indendørs mobildækning.

Teknologien står nemlig til et større gennembrud i Danmark i år, hvor også Telenor vil kunne tilbyde kunderne WiFi Calling.

Læs også: TDC åbner for WiFi Calling: Din mobilsamtale kan snart køre over WiFi

Men hvorfor er WiFi Calling egentlig så interessant, og hvordan kommer det til at fungere i praksis for dig og din smartphone?

De spørgsmål har vi stillet Jesper Oldenburg, der er underdirektør i TDC på mobilområdet.

“Den vigtige baggrund her er hele det tema, der handler om inde-dækning,” lyder det fra Jesper Oldenburg.

Selvom TDC har investeret massive summer i sit 4G-net, så kan selv det bedste netværk nemlig have svært ved at sikre den optimale indendørs dækning for alle kunder.

“Vi anerkender fuldstændig, at der er forskelle indendørs. Vi anerkender, at der er forskellige steder, hvor vi ikke kommer til at dække indendøre. Måske fordi vi ikke kan få lov til at bygge en mast og også på grund af energiskærmen, som effektivt skærmer vores signaler.”

Her er kravene
I første omgang kommer TDC med tale på 4G-nettet, også kendt som VoLTE, og derefter kommer selve muligheden med WiFi Calling.

Gevinsten ved WiFi Calling er, at det bliver lettere at gennemføre en mobilsamtale, selvom man er i kælderen eller i en bygning, hvor der generelt bare er ringe mobilsignal – et problem ikke mindst meget nybyggeri er ramt af.

“Jeg kender det selv fra mit hjem. Selvom jeg bor i København og har fin dækning, så er der et hjørne i min kælder, hvor signalerne ikke trænger ind. Til sådan et formål vil WiFi Calling være en hensigtsmæssig løsning – vi giver kunderne mulighed for at bruge mobilnettet via en WiFi-router.”

Skal man så også have internet leveret af TDC?

“Det tekniske krav, vi stiller, er bare, at der er en DSL-forbindelse – det kan være på fiber, coax eller kobbertråd. Der er ikke nogen stramme kvalitetskrav til den forbindelse, men den skal dog have en fornuftig gennemsnitlig kvalitet,” lyder det fra Jesper Oldenburg.

“Men man skal kunne sætte en VPN-tunnel op. Det handler om, at den forbindelse, vi laver, er krypteret og sikret på alle mulige tænkelige måder. Det kan man normalt på det, vi kalder det offentlige internet,” siger Jesper Oldenburg og tilføjer, at virksomhedsløsninger kan være en mere kompliceret sag, blandt andet på grund af firewall-beskyttelse.

Setup og anvendelse
Kan hr. og fru Danmark også håndtere setup-processen?

“Det elegante i løsningen er, at den baserer sig på GSMA’s standarder. De handler om, at teknologien skal være let tilgængelig og let at anvende.”

“Hvis eksemplet er brugeren i det private hjem, skal han anskaffe sig og etablere sit WiFi, fuldstændig som han kender det i dag. Det er det, vi kører på – der er ikke en særlig
konfiguration.”

Jesper Oldenburg forklarer, hvordan smartphonens skift fra 4G til WiFi kommer til at foregå i praksis:

“Som kunde skal du tænde for dit WiFi, fuldstændig som du kender det i dag og logge ind med password og så videre. I det øjeblik, den er forbundet til det, starter terminalen selv en test af, om den kan bære et WiFi-kald. Hvis den kan det, får du et lille symbol med et telefonrør med et WiFi-symbol på, og så er den faktisk på.”

“Du kan så slå din WiFi-telefon til og fra via en skydeknap, der kan stå i on eller off. Hvis du overhovedet ikke vil på WiFi med dine tale-kald, slukker du det.”

Læs også: TDC åbner for WiFi Calling: Din mobilsamtale kan snart køre over WiFi

På Samsung-enheder, som TDC i første omgang har testet WiFi Calling på, kan brugerne samtidig vælge, om 4G eller WiFi skal være den foretrukne netværksforbindelse.

“Vi har så defineret nogle signalniveauer, og hvis signalniveauet for vores mobilnet er over en vis grænse, vælger den altid det.”

“Er det under den grænse, kigger vi på, om WiFi-signalet er tilstrækkeligt stærkt.”

“Men der er så sådan en mellemzone, hvor man selv kan vælge det ene eller det andet.”

“Hvis du så kommer hjem og har gang i en samtale på VoLTE-nettet, og signalet bliver for svagt, vil den fortsætte samtalen på WiFi, ligesom du kender det fra, når der i dag skiftes mellem 2G- og 3G-tale.”

Kommer i 2016
Jesper Oldenburg oplyser, at TDC nu har testet WiFi Calling hos de forskellige producenter, og nu afventer, at producenterne gennemfører deres egne test og tilpasninger.

“Så laver de en pakke med den software og de settings-filer, som gælder for TDC’s net og leverer den til os.”

TDC venter, at WiFi Calling således vil blive tilgængeligt i 2016 og formentlig også allerede i løbet af de kommende måneder.

Læs også:

TDC åbner for WiFi Calling: Din mobilsamtale kan snart køre over WiFi

Test af VoLTE på dansk mobilnetværk: Sådan lyder de nye 4G-samtaler

Mobilsignalet styrtdykker: Så meget forringer bygningen din dækning

4G-samtaler i Danmark: Her er teleselskabernes tidsplaner for VoLTE

Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark – første teleselskab klar med 4G-samtaler

Anti Doping Danmark er i denne uge udpeget af Kulturministeriet til at varetage et stigende internationalt problem med matchfixing i sportskampe.

Det er sket efter, at ny dansk matchfixing-lovgivning er trådt i kraft efter 1. januar.

De nye love er de direkte årsager til, at Anti Doping Danmark nu ansætter en person dedikeret til at håndtere matchfixing-udfordringerne.

Samtidig skal organisationen ud at investere i overvågningssoftware for at slå igen mod matchfixerne,

“Vi kommer til at bygge et system, der minder meget om det, som politiet og efterretningstjenesterne bruger, og som kan spille sammen med andre systemer fra eksempelvis politiet,” fortæller direktør i Anti Doping Danmark, Michael Ask, til Computerworld.

Han understreger, at Anti Doping Danmark ikke bare kan suge informationer fra alle systemer, men at der også kommer til at være en tæt integration med eksempelvis Folkeregistret og de sociale medier som eksempelvis Facebook.

“Systemet skal indeholde data om hændelser og mistænkte personer, der kan sættes i forbindelse med mulig matchfixing. Informationerne kan vi få fra en række kilder som blandt andet tæller de forskellige idrætsforbund,” siger Michael Ask. 

“Så hvis person A er mistænkt for matchfixing, skal vi via de sociale medier kunne se, om A kender personer, som allerede er mistænkt for ulovlige aktiviteter, og vi skal også kunne bygge et sagskompleks op, som eventuelt senere kan udleveres til politiet.”

Dermed kommer Anti Doping Danmark til at sidde som sekretariat, der skal indsamle og viderebehandle oplysninger om mulig matchfixing, og som samtidig skal følge op på sagerne.

Derfor er systemet nødvendigt
Michael Ask fortæller, at systemet lige nu kun er på tegnebrættet. Visionen er dog, at systemet er klar til indkøb og sætte i drift i løbet af 2016.

Baggrunden for overhovedet at sætte den slags systemer i verden er som nævnt, at matchfixing er et stigende problem på den internationale scene.

Især i Asien er matchfixing en kilde til hovedpine. Der findes flere eksempler på, at sportsudøvere er blevet tilbudt store pengebeløb for at tabe eller endog, som for eksempel i tennis, bare at tabe første sæt.

Sportsudøveren underpræsterer herefter, og på den måde sikrer storgamblere sig, at deres investering går hjem.

Danmark har i de senere år også haft sine matchfixing-sager.

Den såkaldte Hvidovre-sag med spillede pengesummer på op mod en lille million kroner i matchfixede kampe, har indtil videre været den største skamplet, som siden har ført til strafferetssager mod de sigtede personer.

“Vi kender endnu ikke reelt omfanget af Matchfixing i Danmark, og det skal det kommende system hjælpe os med at finde ud af. Det er klart, at problemet ikke er isoleret til Danmark, og derfor skal vi løbende kunne udveksle oplysninger med andre lande i systemet,” siger Michael Ask.

Han fortæller, at i de brede udland er ansvarsfordelingen mellem myndigheder og bookmakere ganske broget, da nogle landes finanstilsyn tager sig af sagerne, mens det andre steder er offentligere spilmyndigheder a la Danske Spil i Danmark.

Krypteret whistleblower-ordning
På grund af de formentligt meget uensartede og komplekse sager om eventuel matchfixing, er et systemkrav, at systemet kan visualisere efterretningerne, som de tikker ind.

“Resultaterne fra systemets søgefunktioner på tværs af andre systemer skal kunne aflæses i visualiseringer, så vi og eventuelt politiet let kan se sammenhænge mellem sager og personer,” fortæller Michael Ask.

Udover indkøb og overvågning via det kommende system har Anti Doping Danmark også oprettet en anynonym whistleblower-ordning, hvor folk kan tippe organisationen om personer eller sager, der ikke har helt rent trav på væddeløbsbanen.

“Vores whistleblower-ordning er bygget op om krypteret software, så vi eksempelvis ikke kan se IP-adresser på de folk, der sender også tips,” fortæller Anti Doping Danmark-direktør Michael Ask.

Du kan læse mere om matchfixing-tiltaget Anti Doping Danmarks hjemmeside.

Læs også: 
Anmeldelse: FIFA 16 er et vaskeægte pletskud

Le Mans-legenden Tom Kristensen: Uden data styrer jeg i blinde

Samsung Electronics går efter stort pres med til, at uvildige inspektører inværksætter undersøgelser af en stribe af selskabets fabrikker.

Det sker efter et helt år med stigende pres fra en lang række tidligere medarbejdere, der hævder, at de har fået kræft af at arbejde i teknologi-kæmpens fabriks-haller.

Medarbejderne mener, at de er blevet udsat for giftige kemikalier, dampe og stråling på fabrikkerne i en grad, der har gjort dem alvorligt syge.

Beslutningen om at nedsætte et helt korps af uafhængige såkaldte ‘ombudsmen’ kommer ifølge Financial Times efter pres fra den organisation, som de sygdomsramte har stiftet under navnet ‘Sharps.’

Samsung har tidligere foreslået selv at undersøge sine fabrikker for sundheds-skadelige stoffer, men dette er blevet blankt afvist af Sharps, som hver dag demonstrerer foran Samsungs hovedkvarter i Seoul.

Selskabet har bedyret, at det ‘samvittighedsfuldt’ vil implementere alle de forslag, som ombudsman-holdet når frem til i løbet af de kommende tre års undersøgelser.

Negativ effekt
Sagen har vakt en del opsigt i ikke mindst Sydøst-asien, hvor den har haft negativ effekt på Samsungs omdømme.

Det kan være alvorligt i denne tid, hvor det sydkoreanske selskab kæmper for at overbevise investorerne om, at Samsung også er fremtidens selskab på trods af faldende salg af mobiltelefoner.

Det kan du læse mere om her:

Samsung afsatte i fjor godt en halv milliard kroner til en fond, der skal stå for at udbetale erstatning til de ramte ansatte.

Samsung kalder selv beslutningen om at afsætte de mange penge en ‘goodwill gesture’ – altså en venlig og forebyggende gestus – men selskabet har endnu ikke officielt anerkendt et ansvar for, at de pågældende medarbejder er blevet syge.

Mere end 150 tidligere ansatte har indtil videre søgt fonden om penge.

Af dem har cirka 100 modtaget kompensation mod at de har afskrevet sig muligheden for at sagsøge Samsung.

Sydkoreanske myndigheder har dog ifølge Financial Times fundet, at kræft hos fire tidligere medarbejdere har forbindelse til deres arbejde i fabrikkerne.

Samsung har afvist, at der er nogen forbindelse og har peget på, at alle niveauer i fabrikkerne har ligget inden for lovens rammer.

Også Samsung-konkurrenten Apple har været under voldsom kritik for forholdene på de fabrikker, hvor kinesiske ansatte samler iPhone og iPad.

Her har forholdene angiveligt været så ringe, at medarbejdere har begået kollektivt selvmord, ligesom der har været regulære optøjer på fabrikkerne.

Læs om det her: Så elendige forhold har arbejdere på Apple-fabrik

Apple har fornylig besluttet at fjerne giftige kemikaler fra samle-båndene.

Det kan du læse mere om her: Apple fjerner giftige kemikalier fra iPhone-produktion

Læs også:

Samsung bliver også kritiseret for dårlige arbejdsforhold

300 ansatte hos Apple-leverandør truede med selvmord

[b]Omstridt Apple-fabrik ramt af voldsomme optøjer
[/b]

Det hollandske politi har taget overskriften i flere it-sikkerhedsmedier, da ordensmagten fra Holland ifølge eget udsagn har formået at komme ind og læse mails på en krypteret Blackberry-telefon.

Konkret har det hollandske institut for efterforskning (NFI) dekrypteret 275 ud af 325 mails på en Blackberry-telefon, som de har haft mellem hænderne, skriver The Register blandt flere medier.

Telefonen skulle ellers have haft tilføjet PGP-kryptering, hvilket i teorien skulle have forseglet telefonerne med en gedigen portion sikkerhed.

Men den mur har det hollandske politi ifølge eget udsagn omgået ved hjælp af software fra det israelske sikkerhedsfirma Cellebrite.

Blackberry tager afstand
Blackberry-telefoner bliver af mange betraget som nogle af de mest sikre telefoner at benytte.

Læs også: Nu er den klar: BlackBerry forsøger comeback med Android-telefon med indbygget sikkerhed

Derfor er det nok heller ikke så overraskende, at den canadiske mobilfabrikant har været ude i pressen og forsøgt at skyde hul i historien.

“Vi har tillid til, at Blackberry tilbyder verdens mest sikre kommunikationsplatform til regeringer, militær og selskabskunder. Vi kan dog ikke kommentere på påstanden (om dekryptering, red.), da vi ikke kender alle detaljer om den specifikke telefon, hvordan var konfigureret og beskyttet,” forklarer en talsperson fra Blackberry til The Register,

Var telefonen nu også krypteret?
Samtidig er det også kendt, at der er flere tredjepartsleverandører, der tilbyder PGP-kryptering til Blackberry.

Læs også: Forbyd kryptering, del al information og lad os sammen overvåge hinanden – så vinder vi

Derfor er der opstået usikkerhed om, hvorvidt der har været en fejl i implementeringen fra en af disse leverandører, så krypteringen har været nemmere at bryde, end den burde.

Hollandske NFI har ikke mange kommentarer om, hvordan ordensmagten har skaffet sig adgang til e-mailkommunikation, der ellers burde have været bag lås og slå for alle andre end dem, der har krypteringsnøglen.

Læs også:
Myndighed: Derfor kan ny iPhone-kryptering koste børn livet

Android og iOS-kryptering får politiets alarmklokker til at ringe

Så er det blevet årets første Patch Tuesday, den anden tirsdag i måneden, hvor Microsoft traditionen tro sender opdateringer til firmaets software på gaden.

Dette år er blevet skudt i gang med ni unikke sikkerhedsopdateringer, hvor seks er kritiske og resten har stemplet ‘vigtige’.

Der er rettelser til flere produkter fra software-kataloget.

Der bliver således lukket huller i Windows, Edge, Internet Explorer, Exchange Server. Office-pakken, Silverlight og Visual Basic.

Her er den hurtige oversigt over opdateringerne. Klik for stort billede. Kilde Microsoft.

Hele raden rundt
Der lukkes blandt andet flere kritiske sårbarheder i Microsofts browser Internet Explorer samt kritiske sårbarheder i Windows og Office.

Flere af disse opdateringer kræver en genstart af Windows, så der bliver lidt at se til på opdateringsfronten i dag.

Den tid er naturligvis givet godt ud, da nye lapper giver en mere sikker computer.

Du kan læse mere om opdateringspakken på Microsofts TechNet.

Læs også:
Masser af antivirus-software fyldt med sårbarheder: Kan være åben smutvej for hackere

Skræmmende socialt eksperiment: Så mange benytter ‘glemte’ USB-nøgler fra gaden

Dansk it-sikkerhedsmand bliver jagtet af kriminelle: “Jeg forsøger at holde lav profil

Vi har for nylig haft et stillingsopslag, hvor vi har søgt efter en erfaren it-mand/kvinde, der kunne repræsentere vores virksomhed hos en kunde.

Det har givet nogle erfaringer, jeg gerne vil dele her.

1. Stavefejl kan ske – men få teksten kigget igennem først
De første ansøgninger, der fejes af bordet, er dem med stavefejl i første linje af ansøgningen.

Det niveau er ikke noget, jeg ønsker at give videre til vores kunder.

Selv om du måske ville passe helt perfekt ind, og du er superninja til det, du gør, og virkelig kunne være til gavn for virksomheden, er du ude på forhånd – fordi du ikke tager det seriøst.

Som ejer eller ansvarlig ser man på personens profil, erfaring og interesser, og bare én stavefejl kan betyde, at det er slut, før det er begyndt.

2. Søg kendskab til den virksomhed, du vil arbejde i
I de ansøgninger, vi fik, tog mange af dem ikke udgangspunkt i en interesse for virksomheden, men i at ansøgerne manglede et job.

Jeg vil anbefale at vise interesse og skræddersy din ansøgning til den pågældende virksomhed.

Træk paralleller fra din it-erfaring og vis, hvordan den kan bruges i den pågældende virksomhed. Gør dig selv relevant.

Et manglende kendskab til virksomheden efterlader et indtryk af, at det hele ikke betyder så meget, og så er det jo bare spild af tid.

3. Sådan ansøger du om et nyt job
1. Forbered dit CV.

2. Forbered din ansøgning og få den læst igennem af fire mennesker, der kan stave. Du bliver sneblind, når du selv har skrevet på den i længere tid.

3. Og nu til den endegyldige sandhed:

RING til virksomheden, hvis du vil have et job. Ring for at høre mere om jobbet, og begynd for eksempel dialogen med følgende:

“Jeg har læst, at I søger en it-…… og jeg ville gerne høre, hvordan det er at arbejde hos jer?”

Du kan følge op med at sige, at “det lyder rigtig godt, da det, du lægger vægt på, er … og det passer jo rigtig godt hos jer, fordi …” – vupti, så har du pludselig et frirum til at fortælle om dig selv og det, du kan.

Alt efter virksomhedens størrelse vil du højst sandsynligt tale med den ansvarlige for ansættelsen, og signalet, du lige har sendt, er, at du er fyldt med krudt og energi, og at du rent faktisk tager stilling til det, du søger.

Til sidst i samtalen kan du sige “det lyder rigtig spændende, jeg har forberedt min ansøgning og CV, som jeg sender til dig med det samme, og jeg glæder mig til at høre fra dig”.

Nu har du 150 procent større chance for at komme til en samtale.

Samtidig kan du beskrive samtalen i den mail eller lignende, du sender:

“Tak for en behagelig samtale. Det, du fortalte mig om … passer rigtig godt til mig som person … osv osv”.

Og så lige en opfordring til a-kasserne: Lad os være målrettede!
Kære a-kasser – fjern venligst reglen om, at alle ledige skal sende mindst to ansøgninger hver uge, eller hvor meget det er nu. Det har ingen bund i lovgivningen.

Vi fik en del ansøgninger fra folk, der absolut ikke var interesserede i at få et arbejde – i hvert fald ikke her. 

Jeg har fået opkald og mails om alt mellem himmel og jord.

Der var de gode samtaler om tung it-drift – det kunne jeg godt lide. Men jeg har samtidig også spildt tid på samtaler om æg og andre underlige emner. 

Vi spilder alle tid, og det er der ingen, der får et job eller udvikler sig af.

God jobjagt.

“Det skal ikke koste ekstra at drive en netbutik,” siger administrerende direktør i FDIH, Niels Ralund.

Danske netbutikker forlanger Dankort-gebyrpenge tilbage fra Nets, men Nets mener ikke, at selskabet skylder en krone væk.

Nu er et gruppesøgsmål så sat i søen.

Konkurrencestyrelsen fastslog i 2013, at Nets skulle nedsætte gebyret for brug af Dankort i de danske netbutikker.

Det har Nets rettet sig efter – dog ikke med tilbagevirkende kraft, hvilket har bragt parterne i nærkampsposition.

Derfor er foreningen Foreningen for Dankortsagen blevet stiftet af Forening for Dansk Internethandel (FDIH).

Her mener man, at Nets skylder de danske netbutikker et større millionbeløb.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgjorde i november 2012, at gebyrerne siden 2008 har været urimeligt høje, og at de skulle nedsættes.

Nets ankede afgørelsen, men tabte ankesagerne, og Konkurrencestyrelsen fastslog i maj 2013, at Dankort-gebyrerne i gennemsnit ikke måtte være højere end 1,20 kroner per transaktion. Det svarede til en nedsættelse på cirka 30 procent.

Læs også: Dansk webbutik: Forsøg på fusk for millioner i vores webbutik

Vi sagsøger jer
I november 2015 godkendte Retten i Glostrup Foreningen for Dankortsagens gruppesøgsmål mod Nets, og netvirksomheder kan nu tilslutte sig gruppesøgsmålet, der har til formål at hive penge ud af Nets.

“Sagen er ekstrem vigtig for danske netbutikker, fordi det handler om deres mulighed for at tjene penge. For dem handler det simpelthen om kroner og øre. Samtidig er den vigtig for dansk e-handel, fordi den sender et signal om, at netbutikkerne skal behandles som alle andre virksomheder. Det skal ikke koste ekstra at drive en netbutik,” siger administrerende direktør i FDIH, Niels Ralund.

Læs også: Danske internet-butikker: Gebyr for Dankort-betalinger kan stige snart

I øjeblikket er der 60 medlemmer i foreningen, som omfatter både store og små virksomheder.

Fælles for dem alle er, at de mener, at Nets har taget for høje gebyrer og dermed kostet dem penge.

Dem vil de nu have tilbage.

I følge FDIH har de 60 medlemmer i gennemsnit 500.000 kroner til gode hos Nets.

“Hvis butikkerne ikke har ladet forbrugerne betale for de ekstra gebyrer, så har de også mulighed for at få tilbagebetaling fra Nets,” siger Niels Ralund.

Læs også: Coolshop.dk fik nok af Dankortsvindler: Fik fanget svindleren via overvågning

Nets: Vi skylder ikke nogen noget
Nets ryster dog ikke på hånden over for de sagsøgende butikker.

“Vi afventer afgørelsen på hovedsagen omkring prissætning af Dankort på internettet med sindsro. Vi mener, at vi har en god sag, og vi ser frem til landsrettens vurdering, når den behandler sagen i begyndelsen af 2017,” lyder det fra Søren Winge, der er pressechef i Nets.

Nets mener nemlig ikke, at man skylder én krone væk.

“Denne konkrete sag er alene en udløber af hovedsagen, og det eneste nye er, at der nu er fundet en hensigtsmæssig metode for afgrænsning af gruppesøgsmålet. Intet andet. Får vi medhold i Landsretten, så forsvinder grundlaget for en erstatningssag helt. Vi ser derfor frem til Landsrettens vurdering, da vi føler, at vi har en god sag.”

Læs også:

Dansk webbutik: Forsøg på fusk for millioner i vores webbutik

Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

Masser af uskyldige danske websider sender dig til en fupbutik

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen

Dansk e-handel sætter ny vild rekord

Udenlandske it-giganter nupper danske e-handels-kunder

Coolshop.dk fik nok af Dankortsvindler: Fik fanget svindleren via overvågning

15. februar får europæiske virksomheder og forbrugere en ny digital platform kaldet ODR, som skal gøre forbrugerklager over vare- og serviceindkøb inden for EU meget nemmere at håndtere.

ODR står for online dispute resolution (online-klageløsning), og den digitale online-løsning henvender sig til dels til alle EU-forbrugere, som online-handler i andre EU-lande, og dels til alle europæiske online-virksomheder.

For forbrugerne betyder det, at de nu kan klage direkte til den europæiske virksomhed, hvor de har købt en vare eller service, som ikke har levet op til forventningerne.

Læs også: EU-Kommissær Margrethe Vestager: Her er de største it-udfordringer for danske virksomheder

For virksomhederne betyder det, at de skal have en kontaktmail og et obligatorisk link til ODR-systemet på deres website efter 15.februar, når det nye klagesystem er i luften.

Skal bindes sammen
“Formålet med ODR-platformen er at binde en masse klageinstanser sammen, så forbrugeren og virksomheden kan være i direkte kontakt med hinanden,” forklarer leder af den danske afdeling af Forbruger Europa, Lars Arent, til Computerworld.

Forbruger Europa har omkring 10 år på bagen som ‘den europæiske forbrugerstyrelse’, som er finansieret delvist af de enkelte EU-medlemslande, og delvist direkte af EU.

Forbrugermyndigheden håndterer omkring 40.000 konkrete europæiske forbrugerklagesager om året, hvoraf 800 sager sidste år hidrørte danske klager over europæiske webshops – eller europæiske forbrugerklager mod danske netbutikker.

Sådan virker ODR-platformen
Hvis forbrugere har e-handlet en vare eller service i andre EU-lande, hvor det indkøbte ikke lever op til forventningerne, har de hidtil kunnet klage til lokale forbrugermyndigheder eller til Forbruger Europa.

Med ODR-platformen er der derimod lagt op til, at eksempelvis en dansk forbruger skriver sin klage direkte til eksempelvis en italiensk virksomhed på dansk i platformen.

Herefter bliver klagen maskinoversat af EU’s egen oversættelsessoftware til italiensk, hvorefter virksomheden modtager klagen på italiensk.

“Vi bruger ikke Google Translate eller noget i den stil, så en af vores store udfordringer bliver løbende, at maskinoversættelserne skal udbedres med tiden,” medgiver den leder af den danske afdeling af Forbruger Europa, Lars Arent.

Hvis du som forurettet forbruger eventuelt vil undgå at tabe dine argumenter i oversættelsesmaskineriet, kan du også sende din klage på engelsk til den pågældende virksomhed, tilføjer Lars Arent.

De grønne og røde knapper
Han fortæller, at når en e-handelsvirksomhed med forretning i EU modtager en klage, kan den vælge at trykke på en grøn eller en rød knap.

Den grønne knap sender klagen til et lokalt forbrugerklagenævn uden om domstolssystemet, som vi kender det i Danmark med blandt andet forsikringsklagenævn og teleklagenævn.

Presser virksomheden derimod på den røde knap, afviser den klagen.

Hvis den danske forbrugers klage bliver afvist af den italienske virksomhed, kan den danske forbruger som hidtil rette henvendelse til lokale danske klagenævn eller Forbruger Europa med sin klage på ‘god’, gammeldags facon med mails, telefonopkald og lange ventetider på afgørelsen.

“Alle godkendte klagenævn i programmet skal selvfølgelig være godkendte i forhold til troværdighed og habilitet til at afgøre sager. Ideen er, at hele Europa bliver bundet sammen i ét stort klagesystem,” lyder det fra Lars Arent.

Han tilføjer, at alle EU-lande er forpligtede til at oprette klagenævn, som dækker alle områder, hvor forbrugerne køber varer eller tjenesteydelser.

Men det det er forskelligt fra land til land, om de erhvervsdrivende skal acceptere at få sager behandlet mod dem ved klagenævnene.

“Nogle lande, som i Danmark, kan man ikke undslå sig en sag ved et dansk klagenævn. I andre lande vil det være sådan, at en sag kun behandles, hvis den erhvervsdrivende frivilligt accepterer at være part,” siger Lars Arent. 

Skal skubbe til online-handlen i EU
Og så er vi ved at være fremme ved en af de helt store årsager til, at ODR-systemet overhovedet skal lanceres.

For omkring 60 procent af EU’s virksomheder har ikke e-handel med kunder udenfor deres eget land.

Det skyldes i mange tilfælde, at virksomhederne opfatter det som meget problematisk at løse uoverensstemmelser med udenlandske onlinekunder.

Også forbrugerne har haft bøvl med onlinehandel.

Således har 25 procent af de kunder, som havde problemer med en online-handel sidste år, undladt at klage, viser tal fra EU.

“Vi har mange undersøgelser på EU-niveau, der viser, at folk ikke er så villige til at online-handle over grænserne, fordi de frygter eller ligefrem har dårlige erfaringer med klagemulighederne. Den hindring tager vi det første og vigtige skridt for at løse med indførelsen af ODR-systemet,” fortæller Lars Arent.

Han tilføjer, at hvis en europæisk webshop ikke har linket til ODR-klageløsningen på plads efter den 15.februar, har de europæiske forbrugermyndigheder sanktionsmuligheder over for den enkelte webshop. 

“Selve sanktionen kan være forskellig fra land til land. Det er altså ikke sikkert, om alle lande vælger eksempelvis muligheden for at uddele bøder. I Danmark er det sådan, at ‘grov eller gentagen’ overtrædelse af informationspligten kan straffes med bøde,” runder Lars Arent af.  

Du kan selv se og læse mere om løsningen på ODR-klageløsningens hjemmeside, som du finder her.

Læs også:
Nye regler på vej: Din konto til Netflix og HBO skal fungere i alle EU-lande

Dansk it-direktør: Vi har brug for et nyt og stærkt it-tilsyn

Se hvad du kan spare: Så meget koster det at ringe og surfe i EU næste år