Sådan ser Apples nye Night Shift-funktion ud, der skruer ned for det blå lys på skærmen.

Apple har netop udsendt den første beta-udgave af det kommende iOS 9.3 via selskabets Developer Center, hvor der altså er mulighed for at få fingre i denne den første test-version.

Med Apples sædvanlige cyklus vil det efter alt at dømme betyde, at iOS 9.3 bliver frigivet som public beta i løbet af kort tid – måske inden for en uges tid.

Du kan se mere om det nye iOS 9.3 på Apples preview-side her.

Lad os tage et kig på nogle af de nye ting, som Apple indlemmer med det nye styresystem.

Night Shift
Mange apps har indbygget en nat-funktion, hvor dagens sort skrift på lys baggrund typisk ændres til lys skrift på mørk baggrund, når mørket falder på, da det kan være anstrengende for øjnene at læse på en skarpt oplyst skærm i mørke omgivelser.

Med iOS 9.3 indfører Apple en ny nat-funktion med navnet ‘Night Shift.’

I modsætning til mange af de pågældende apps, fungerer Night Shift imidlertid ikke ved at ændre bogstavs-farven, når mørket falder på.

I stedet ændrer Night Shift farverne til en varmere kulør i takt med mørkets fremkomst. Det gør funktionen ved at skrue ned for det skarpe blå lys på skærmen, som nogen mener kan forvirre hjernen til at tro, at nat er dag.

Ifølge Apple vil Night Shift automatisk blive slået til ved solnedgang.

Bedre sikkerhed i Notes
Notes-app’en får med iOS 9.3 bedre sikkerhed med muligheden for at indføre et password eller anvendelsen af TouchID for at få adgang til noterne.

Sundhed
Apple indlemmer nye funktioner i Health-app’en, der fremover vil kunne anvendes til at finde relaterede sundheds-apps.

Ligeledes indfører Apple en oversigt over data fra Apple Watch i Health-app’en, hvilket skal gøre det nemmere at dele data med andre apps, der er koblet op på HealthKit.

Education
Med iOS 9.3 lægger Apple vægt på Education-delen. Faktisk har selskabet dedikeret en hel afdeling på sit website til alene at fortælle om de mange nye funktioner, som bliver indført.

Blandt de nye features har vi muligheden for at få adgang til sine dokumenter, bøger, filer og lignende fra en hvilken som helst iPad via den nye ‘Shared iPad’-funktion.

Med det nye ‘Photo ID’ vil et foto af brugeren blive præsenteret på skærmen, når der logges ind, ligesom den nye ‘Classroom’-app vil gøre det muligt for en lærer at styre samtlige iPad-computere i klasselokalet til eksempelvis at åbne en bestemt app, der skal anvendes i timen.

Læreren vil ligeledes kunne gå ind og overvåge hver enkelt iPad, der er koblet på via ‘Screen View.’

For lærerne indfører Apple ‘Apple School Manager,’ hvor lærerne kan samle opgaver, anskaffe materiale, følge brugen af elevernes iPad-computere og lignende.

Du kan se alle de nye funktioner på Apples Education-website her.

Nye 3D-funktioner
Med iOS 9.3 spreder Apple 3D Touch-funktionen bredere ud i iOS til også at dække eksempelvis Compass, Health, iTunes Store, Vejr og flere andre apps.

3D Touch er en smart og innovativ funktion, som dog hidtil har haft begrænsede anvendelsesområder.

Se alle nyhederne i iOS 90.3 på Apples website her.

Sådan sammenligner Google sine priser med Amazon: Foto – Google

Der er krig på kniven i toppen af cloud computing-markedet.

I sidste uge skar Amazon Webservices (AWS) sine priser med fem procent, og tre dage senere svarede Google igen med en bredside.

Fredag skrev Googles Global Head of Solutions for Cloud Platform, Miles Ward, et blogindlæg, hvor han sammenligner Amazons priser med Googles egne og ikke holder sig for fin til at advare mod både priser og kundeservice hos AWS.

“Vi hører ofte fra kunder, som er låst fast i kontrakter og ikke kan få de nye priser eller sidder fast i løsninger, som ikke længere passer til deres behov,” skriver Miles Ward.

Lillebror er sur
Miles Ward virker måske lidt sur, og det er fuldt forståeligt. Google vil nemlig være den helt store spillere på markedet for cloud computing.

Det kan du læse mere om her: Google: Vores cloud-forretning vil overhale vores annoncer inden for fem år

Men Google ligger stadig kun på en tredjeplads på markedet for cloud computing. Bag ved sine to hovedkonkurrenter, AWS og Microsoft, som heller ikke har holdt sig for fine til at drille udfordreren.

Det kan du læse mere om her: Microsofts cloud-forretning driller: Hvor er Google blevet af?

Det skal der laves om på, og Miles Ward’s angreb er kun et lille skud i kampen.

Blandt andet har Google hævet indsatsen betydeligt ved ansættelsen af den tidligere VMware direktør, Diane Greene, som skal føre cloud-forretningen helt til tops.

Det kan du læse mere om her: Google lægger 2,6 milliarder kroner for VMware-stifters iværksætterfirma

Med TDC i spidsen har de største danske teleselskaber over de seneste måneder hævet priserne for de billigste mobilabonnementer for nye kunder. Læs mere om det her.

Prisstigningerne kommer som en konsekvens af den havarerede fusion mellem Telia og Telenor i efteråret, forklarede Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank, mandag til Computerworld.

Men selvom selskaberne nu har set deres snit til at give priserne et nøk opad for nye kunder, så behøver danske mobilkunder ikke frygte, at det er en udvikling, der vil fortsætte i flere år frem.

“Der vil være en grænse for, hvor langt man kan gå. Det er ikke noget, man kan blive ved med,” vurderer Morten Imsgard, der følger den danske telebranche og især TDC, der var det første selskab til at hæve priserne.

“Som kunde skal man ikke frygte, at priserne nu kun kender én vej. Det er en balancegang for TDC, hvor man ser på, hvor meget man kan presse citronen, og hvor meget man kan få de andre til at hoppe med på.”

Derfor fortsætter det ikke
Morten Imsgard fremhæver, at TDC har haft held til at få de andre selskaber til også at hæve priserne – men at det slet ikke er sikkert, at det vil blive ved på den måde, hvis priserne igen hæves. 

“Der er et element i, at 3 ikke er helt lige så aggressiv i at ville følge med på det, og nogle af Telenors sub-brands følger måske heller ikke med. Der bliver større pris-spænd i markedet, og på et tidspunkt knækker filmen for for de primære brands.” 

“Så har de hævet priserne så meget, at de begynder at tabe for mange kunder på det,” forklarer Sydbank-analytikeren om markedsmekanismerne. 

Læs også: Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Han forklarer, at regnestykket for en teleoperatør i virkeligheden er ret simpelt, når man hæver priserne: 

“Hvor meget koster det på kundebasen?”

“Regnestykket for en teleoperatør, der har en stor kundebase, er som regel rimeligt gunstigt: Hvis man kan hæve den gennemsnitlige omsætning per kunde, kan man godt tåle at tabe lidt kunder, fordi regnestykket ‘net net’ giver højere indtjening.”

Der er tale om beløb på 10-20 ekstra kroner per måned per abonnement. Kan det have en betydning for et teleselskabs bundlinje, når man også skal tage højde for, at der er nogle kunder, der smutter?

“Det kan det – men der er er et væsentligt men her, da det i første omgang kun gælder for nye kunder. Det vil sige, at det kommer til at tage lang tid, før det slår igennem på selskabernes indtjening. Det er ikke nogen mirakelkur nu og her.”

“Men det er søsat af TDC, fordi TDC stadig har et pres på ARPU’en (average revenue per user), red.) på hele kundebasen,” forklarer Morten Imsgard.

Han tilføjer, at det ville være langt mere interessant med teleselskabernes øjne, hvis man gjorde ligesom hos YouSee, hvor man eksempelvis bare siger til kunderne, at abonnementet stiger per den og den dato – også de eksisterende kunder.

“Hvis man gjorde det med mobilkunderne, ville det være nu og her – og så ville det virkelig give noget bundlinje med det samme.”

Mobilkunder har mange muligheder
Hvorfor gør teleselskaberne så ikke det?

“Det tør man ikke. Mobilkunder er slet ikke lige så loyale som tv-kunder. De har mange flere steder at gå hen, og produktet er mere ens. Så det tør man simpelthen ikke at gøre.”

“Jeg tror ikke, at de tør gå meget højere op. Så bliver der et for stort incitament til, at nogle af spillerne i branchen bryder ud.”

Læs også: Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Her vurderer Morten Imsgard fra Sydbank, at der trods alt er forskel på situationen i TDC og i de øvrige selskaber:

“TDC kan godt være tilfreds med sin kundebase – men de andre spillere er ikke tilfredse. Både Telia, Telenor og 3 har lyst til at få flere kunder, men de har også lyst til at få bedre indtjening per kunde, så det er en balancegang.”

“På et tidspunkt bliver det for fristende for dem. Så kan de godt give afkald på lidt indtjening, hvis de kan stjæle et massivt antal kunder fra TDC.”

“Jo mere TDC gør det her, jo mere inviterer man nye selskaber ind,” lyder vurderingen fra Morten Imsgard fra Sydbank efter de seneste måneders prisstigninger for mobilabonnementer i Danmark.

Læs også:

Efter mange års priskrig: Derfor stiger prisen for et mobilabonnement i Danmark

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Du kan som forbruger vælge mellem et utal af Android-telefoner på markedet, og producenterne arbejder derfor løbende på at distancere sig fra konkurrenterne på mange forskellige måder.

Det gør de blandt andet ved at tilføje en software-overflade på det eksisterende Android-system. Det resulterer ofte i en række nye funktioner til Android, men det øger også muligheden for, at telefonen virker langsommere, end hvad hardwaren lægger op til.

Nexus-telefoner er Googles projekt-telefoner, der er produceret i samarbejde med udvalgte producenter, hvor producenten står for hardwaren og Google for softwaren.

Det resulterer i en “ren” Android, også kaldet Stock Android, som altid kører med den nyeste version af Android og ikke er tynget af ekstra software, animationer eller funktioner.

I år kommer der to Nexus-telefoner på gaden: Nexus 5X, en billig, mellemklasse-telefon fra LG, og så Nexus 6P fra Huawei. P’et kunne stå for Premium, for 6P skal forestille at være den ypperste Android-telefon, som du kan købe dig.

Det er 6P, som vi tager et kig på her.

Bagsidens “bue”/bule/you name it ser i første omgang lidt smådum ud, men giver mening, da telefonen ikke vipper fra side til side, når du trykker på telefonen, hvis det ligger på bordet. Foto: Morten Sahl Madsen

Den runde cirkel på bagsiden er en fingerscanner, som passer til dine pegefingre. Den fungerer lynhurtigt og du skal endda bare sætte finderen på scanneren, og så tænder telefonen. Ikke noget med først at tænde for skærmen. Foto: Morten Sahl Madsen

Design og hardware
Nexus 6P er en stor telefon til de mennesker, der er villige til at betale for god hardware.

Du får 5,7 tommer QuadHD AMOLED-skærm, som får billeder til at se tæskeflotte ud.

QuadHD-skærme har en opløsning på 2.560 x 1.440 pixels, og billedet er flot og skarpt. 6P er betrukket med sort metal med en plastflade omkring kameraet.

Resten af telefonen er knap så imponerende om end godt designet.

Selve kameramodulet stikker ud bag på telefon – ganske som det er tilfældet for mange flagskibstelefoner nu til dags (Lumia 950, iPhone 6S, Samsung GS6 og så videre), og på Nexus 6P er det ikke kun selve kameraet, der stikker ud, men en lang flade på bagsiden.

Det ser lidt dumt ud, men det virker, når du først har lagt telefonen på bordet og trykker på skærmen. Her vipper 6P nemlig ikke, som det ofte er tilfældet med andre telefoner med kamera-’bokse’ på ryggen.

Under telefonen finder du den nye USB type C-port, og du skal glæde dig at opleve USB type C. Opladning går lynhurtigt, dataoverførsel ligeså, og MicroUSB-stikket vender altid rigtigt, da type C kan isættes telefonen “begge veje.”

Android 6.0 (egentlig allerede 6.1) er hurtig og skøn at bruge. Mange som har oplevet Android være langsom og tung vil få et helt andet billede af Android i 6.0-versionen. Foto: Morten Sahl Madsen

Ydeevne og Android 6.0
En af fordelene ved Nexus-telefonerne er, at softwaren kommer direkte fra Google selv.

Det vil sige, at når Google sender en ny version af Android på gaden, så skal den ikke først forbi Samsung, HTC eller LG.

Du vil være en af de første til at få de nye funktioner – og uden at producenterne har pillet ved det.

Det kan være en stor fordel.

Android 6.0 har været på gaden i mere end to måneder, men kun ganske få producenter har indtil videre opgraderet fra Lollipop (Android 5.X) til Marshmallow.

Og Nexus 6P flyver af sted.

På grund af den “rene” software samt en Snapdragon 810 octocore processor oplever du aldrig, at telefonen ikke kan følge med.

De mange “Material Design”-animationer – der bygger på Googles designsprog, som blev tilføjet med Android 6.0 – ser levende og flotte ud, og der er ikke så meget andet at sige, end at det er sådan, at Android skal fungere: Flydende, enkelt og ligetil.

Dog er der også ting, der trækker ned.

Det er en 5,7 tommer stor telefon, men man kan ikke køre to programmer på samme tid, som du kan på for eksempel en Samsung.

Man kan heller ikke køre video i et vindue, som man igen kan på en Samsung eller visse LG-teleoner. Den store skærmstørrelse udnyttes ikke på samme måde, som du ser det fra andre producenter.

Et forbedret kamera
Nexus-telefonerne er ofte blevet kritiseret for sine kameraer.

I Nexus 6P finder du et 12,3 megapixel kamera med laserfokus, og det tager flotte billeder med masser af lys.

Kameramodulet er fra Sony, og det er bygget, så det har store pixels. Det betyder, at det kan tage markant mere lys ind end flere andre mobilkameraer.

Oversat betyder det, at du kan tage flotte aftenbilleder og gode dagsbilleder med gode farver og detaljer.

Du kan se billeder fra vores kollegaer på pcworld.com her, hvor de også gennemgår kameraets funktioner i flere detaljer. 

Kamerasoftwaren er enkel og uden dikkedarer, men man kan godt mangle lidt ekstra funktioner, som findes på nogle af de andre smartphones på markedet.

Desværre har kameraet ikke optisk billedstabilisering, hvilket er synd, for det giver rystelser specielt i video-optagelser – hvilket Nexus 6P kan gøre i FullHD og i 4K-kvalitet.

Sidstnævnte æder dog dit interne lagerplads, så køb den dyre 128GB-model, hvis du vil optage i 4K – for telefonen har ikke adgang til et microSD-kort. I vores optik er det en fejl, men desværre en udbredt tendens.

Konklusion
Nexus 6P’s P står for Premium.

Det er en telefon, som du på ingen måde vil være utilfreds med, hvis du vælger at kaste +5000 kroner efter den.

Det eneste, der taler imod Nexus 6P, er sådan set størrelsen og måske manglen på enkelte funktioner.

For eksempel har telefonen ikke trådløs opladning, hvilket nogle nok er glade for, og den har heller ikke adgang til batteri, ligesom der ikke er mulighed for at isætte MicroSD-kort.

Telefonen tager heller ikke de bedste billeder set på en mobil, men du vil ikke have de store problemer med at tage ganske godkendte billeder med de 12,3 megapixel.

Ligeledes får du Android-opdateringer med det samme, og det vil være uden ekstra programmer og bloatware, hvis altså du ikke tæller Googles egne apps med som bloatware.

Telefonen benytter USB type C, og der er der stadig ikke mange andre telefoner, som gør.

Derfor vil det nok i begyndelsen mere en gene end fordel, da du ikke bare kan låne en oplader, hvis du er ude et sted. Til gengæld oplader Nexus 6P på ingen tid, når det nyttige USB type C isættes.

Læs også: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig

Lige før jul opdagede stor-producenten af netværks-udstyr, Juniper, at noget var helt galt.

Firmaet fandt således spion-kode i en række forskellige modeller af selskabets firewall-enheder.

Alle de ramte firewall-enheder kørte ifølge selskabet på styresystemet ScreenOS, som er et af flere styresystemer, som Juniper anvender.

Du kan læse hele historien her: Juniper opdager fremmed spionkode plantet i en hel stribe af selskabets produkter

Hullerne er for længst lukket til, men nu vil firmaet lægge ny teknologi ned over systemerne, der skal rense helt ud i koden.

Den skyldige algoritme
Mange har peget på, at algoritmen Dual_ec_drbg er synderen bag dramaet.

Der skal angiveligt være en defekt i algoritmen, der er bygget ind af den amerikanske efterretningstjeneste NSA, som på den vis kan snige sig ind i trafikken.

Flere sikkerhedseksperter har tidligere analyseret optrinnet og stemplet NSA som bagmanden bag Juniper-bagdørerne.

Men den leg gider Juniper ikke være med til længere.

Har kigget koden igennem igen
I en kommende opdatering af operativsystemet ScreenOS har Juniper byttet Dual_ec_drbg-algoritmen ud med en anden algoritme, der hedder Ansi X.9.31.

På den måde anvender firmaet de samme krypterings-teknikker som i sit andet operativsystem, der hedder JunosOS.

Ændringerne kommer til at foregå i første halvdel af 2016, skriver Juniper nu på sin blog.

Bagdøren, der blev opdaget i ScreenOS, var forsynet med et hoved-password, der gjorde det muligt at logge ind på hvilket som helst brugerkonto, og som gjorde det muligt for en tredjepart at analysere al den trafik, der gik gennem firewall’en.

Juniper oplyser, at de har gennemgået koden på både ScreenOS og JunosOS uden at finde yderligere problemer.

Læs også:
Juniper opdager fremmed spionkode plantet i en hel stribe af selskabets produkter

Berygtet sårbarhed åbnede hoveddør til mega-hack på hospitaler

Heartbleed truer stadig: Tusindvis af servere fortsat pivåbne

I Danmark er vi kendt for geniale idéer, og vi er godt på vej til at løse problemet med for lidt risikovillig kapital.

Nu har vi et helt andet problem, der i den grad begrænser væksten i de danske startups: knaphed på talentfulde udviklere.

Det er en stor hæmsko for det danske vækstmiljø, at de vitale udviklere ofte foretrækker de store virksomheder.

Udviklerne skal se mulighederne i de erfarne it-startups og dermed blive en del af drømmen om at skabe deres eget – med chancen for en stor gevinst.

Mange drømme at hoppe med på – men vælg med omhu
Vi mangler ikke idéer og startups i Danmark – tværtimod.

Eftersom der er så mange, kan det være svært at sortere skidt fra kanel.

Men hvis flere af de dygtigste udviklere fandt vej til de rigtige startups, kunne de deltage på ekstremt attraktive vilkår – med en upside, der er mange gange større, end hvad en stor, velfunderet virksomhed kan tilbyde. Og endda med mulighed for at sætte deres eget aftryk, således at virksomheden også bliver deres drøm.

Jeg hører desværre ofte om udviklere, der takker nej til startups. Årsagen er tidligere skuffelser. De store virksomheder kan nemlig tilbyde en sikkerhed, som appellerer til ansatte, der er mindre risikovillige.

Jeg forstår udmærket forbeholdene, for der en tendens til, at mindre erfarne folk udgør størstedelen af et startup-team. Dermed er der en forøget risiko for, at projektet mislykkes og for, at hverdagen går med at oplære andre, i stedet for at arbejde med det, man brænder for.

Det gælder dog langtfra alle startups, for der findes også de modne, som har den nødvendige kapital til at hyre de dygtigste.

Hvis man som udvikler omhyggeligt vælger en startup, der enten allerede er i god vækst eller har en blændende god idé, som bakkes op af et kompetent team, kan man både opnå en høj løn, en stor upside i form af optioner samt frihed.

En kombination, som kun startups kan tilbyde.

Silicon Valley kæmper også med problemet
Jeg stødte selv på fænomenet for et par år siden i USA, hvor man også i Silicon Valley må slås om udviklerne, eftersom giganter som Facebook og Google tilbyder ekstremt gode lønvilkår og derfor støvsuger markedet.

Løsningen for min virksomhed blev at flyve kvalificeret udviklingskraft ind fra andre stater over hele USA. På trods af vores beskedne størrelse blev alle vores fire seniorudviklere ansat efter et micro-ophold i San Francisco på to-tre dage. Et noget anderledes jobinterview, men det virkede.

Måske er denne udfordring grunden til, at for eksempel Zendesk og Tradeshift har beholdt deres danske udviklingsafdelinger.

Problemet er trods alt mindre her end i USA, og det vil være en god investering for Danmark at skaffe flere udviklere.

Disse mennesker hører til nogle af de mest velbetalte, hvilket giver mange skattekroner og flere arbejdspladser – ikke mindst i betragtning af teknologivirksomhedernes vækst.

Og det er altså ikke hobby-udviklere eller nybegyndere, der er mangel på, men højtuddannede og erfarne folk, der uden videre kan sætte sig ind i komplekse problemer og løse dem selvstændigt og effektivt.

Kortsigtede og langsigtede løsninger
En kortsigtet løsning kunne være at tiltrække udenlandsk arbejdskraft på for eksempel forskerordningsvilkår og med lempelige indrejseforhold fra lande uden for EU.

Den langsigtede løsning er selvfølgelig at uddanne flere. Både skole- og gymnasieelever skal stifte bekendtskab med mulighederne.

I mine virksomheder har vi gennem tiden skolet og styrket mange udviklere, simpelthen fordi det har været nødvendigt. Tidligere havde vi ikke råd til at hyre de bedste, så vi måtte selv skabe dem – det er en tung og dyr proces, men alligevel en farbar vej for it-startups, der endnu ikke har midlerne.

Udviklere er slet ikke nørder med tykke hinkesten, der spiser pizza i hjørnet, men helt almindelige mennesker, der er intelligente, logisk tænkende og rationelle.

Hvis vi ikke tager skridt til at afhjælpe manglen på dem nu, vil vi for alvor se en ellers hastig vækst aftage.

Stigende lønninger og utallige ubesatte stillinger
Når udbuddet er lavere end efterspørgslen, stiger lønnen. Det gælder også for udviklere, hvilket i sig selv begrænser mange it-startups.

I dag er der bunker af ubesatte stillinger til årslønninger på 600-800.000 kroner inklusive attraktive optionsaftaler, som det er tilfældet i to af mine egne it-virksomheder, hvor vi må konstatere, at det kommer til at tage mange måneder at finde frem til de rette.

Danmark skal derfor trykke på speederen, uddanne flere udviklere og gøre det mere attraktivt for udenlandske udviklere at rejse til Danmark.

Samtidig kan man håbe på, at dem, der har foretrukket de store virksomheder, vender tilbage til fastansættelser i startups med ejerandele.

Bare se på USA – her er det fast praksis, at udviklere får ejerandele og bliver i virksomheden, eftersom downsiden ved at forlade den er for stor.

Desuden er de villige til at gå efter den store, langsigtede gevinst, netop fordi disse startups har bevist deres værd eller er på vej til at gøre det.

Sandhedens time
Det er som om, en ansættelse i et startup ikke giver den samme prestige, som mange søger i de store virksomheder – måske fordi vi i Danmark ikke har tilstrækkeligt mange, store it-succeser, der kan sandsynliggøre en kommende gevinst.

Men selvom anerkendelsen ved at arbejde for en stor dansk virksomhed lokker, håber jeg, at flere it-talenter vil vælge med hjertet frem for at tage den “sikre” vej.

Skal vi producere flere tunge it-succeser, kræver det commitment og udvikler-villighed til at hoppe med på startup-vognen. Vi bliver også nødt til at uddanne flere og åbne grænserne for udenlandsk arbejdskraft. Ellers må Danmark gå ned i gear og acceptere en lavere vækst på it-området.

It-startups har brug for udviklere, og udviklerne har brug for startups. De kompletterer hinanden og kan sammen opbygge en virksomhed – og dermed skabe grobunden for vækst.

Man bestemmer naturligvis selv, hvad man bruger sin tid på, men det påvirker den danske startup-scene, hvis tendensen forværres, og de kloge hoveder fortsat foretrækker de store virksomheder.

CES-messen i Las Vegas har budt på andet end smarte biler, intelligente droner, virtual reality og en myriade af internet-of-things- muligheder.

Videositet Youtube lancerede såmænd også en artig nyhed på en pressekonference, der i virkeligheden skulle have handlet om selskabets 360 graders videoer, som blandt andre Facebook også har taget til sig.

Læs mere om det her: Facebook debuterer med eksklusivt Star Wars-klip i satsning på 360 graders-videoer

Youtube fortalte således på sin pressekonference i sidste uge, at sitet understøtter en af de hotteste teknologier inden for video kaldet HDR, eller High Dynamic Range.

Det skriver Mashable.

Dermed kan du som Youtube-bruger i løbet af 2016 forvente at se videoer i meget bedre billedkvalitet, da HDR gengiver detaljer i en video markant bedre gennem forfinet pixel-udnyttelse.

Derfor bliver det godt
HDR-teknologien har længe eksisteret på still-kamera, som du kan læse mere om her: Denne vej går teknologi-udviklingen: Det har vi lært af CES 2015

Når HDR bliver overført til videoer, bliver det altså bevægelige billeder, hvor farvegengivelsen er optimeret, da HDR-teknologien eksempelvis gengiver kridhvid som ren hvid og sort som helt mørk.

For at få det optimale ud af HDR-teknologien på Youtube og såmænd også blandt andre Netflix’ og Amazons online-tjenester, kræver det dog, at du har en skærm, der understøtter HDR.

Disse skærme var CES-messen også fuld af, da HDR er udskreget som efterfølgeren til 4K- og 8K-skærmene.

Forskellen fra disse skærme er dog, at mens 4K/8K-skærmene tilføjer flere pixels, udnytter HDR-teknologien disse pixels bedre til optimeret visning af farver.

Læs også: 
Et kig i krystalkuglen: Disse fem teknologier kan du glæde dig til i 2016

Så flotte er de nyeste bærbare computere: Se de nye modeller fra CES 2016

I de kommende fire uger vil jeg i klummen her fortælle om den nye persondataforordning og dens enkelte dele. Fokus er på, hvad der er relevant for danske virksomheder.

Mine klummeindlæg lægger på til mit indlæg på Computerworlds store datasikkerhedsevent 27. januar 2016 og følger op herpå.

I dette første indlæg prøver jeg at give et overblik over de væsentligste punkter i den nye persondataforordning.

Efter lang tids forhandlinger i den såkaldte trilog blev EUs lovgivende institutioner den 15. december endeligt enige om udformningen af persondataforordningen.

Persondataforordningen skal formelt godkendes, hvorefter den vil blive offentliggjort i starten af 2016. Herefter vil persondataforordningen træde i kraft 2 år og 20 dage fra offentliggørelsen.

Der må altså forventes formel ikrafttræden i første kvartal af 2018.

De mest overordnede konsekvenser af persondataforordningen er, at de, der behandler persondata, vil få et større ansvar, at individer vil få udvidede rettigheder og at de nationale datatilsyn vil få bedre og skærpede håndhævelsesmuligheder.

De mere specifikke tiltag gennemgås overordnet nedenfor. Jeg vil i de kommende klummeindlæg gå mere i detaljer hermed.

De specifikke tiltag
Fremover vil persondataforordningen gælde for alle, der behandler persondata. Også virksomheder uden for EU blive omfattet, hvis de tilbyder varer eller tjenester til EU-borgere.

Dette er en vigtig nyskabelse i forhold til forordningens rækkevidde.

Persondataforordningen vil omfatte de samme typer af persondata som under den tidligere persondatalov, dog med tilføjelse af genetiske data (for eksempel DNA) og biometriske data (for eksempel fingeraftryk).

Derudover introduceres konceptet “pseudonyme data”, som er en måde at håndtere persondata, hvor dataene og de tilknyttede informationer, der er med til at identificere personerne bag dataene, holdes adskilt.

Børn under 13 år
Samtykke fra børn vil under persondataforordningen blive reguleret særskilt fra voksne.

Herefter kan børn under 13 år ikke give samtykke til behandling af persondata i forbindelse med online-serviceydelser. Dette er meget vigtigt at holde sig for øje for virksomheder, hvis produkter er målrettet børn.

Underretningspligt inden for 72 timer
Fremover vil der indføres en underretningspligt, hvorefter underretning om alvorlige brud på datasikkerheden skal ske inden for 72 timer til de nationale datatilsyn.

Virksomheder og myndigheder skal fremover sikre, både at persondatabeskyttelsesreglerne overholdes samt dokumentere, at dette sker ved hjælp af interne procedurer og privatlivspolitikker – dette kaldes Privacy By Design og Privacy by Default.

Derudover indføres der krav om, at der foretages såkaldte “Privacy Impact Assessments” i en række situationer, hvor behandlingen af persondata kan medføre særlige risici for den enkelte.

Udpeg en DPO
Der vil som noget helt nyt blive indført et krav om tilknytning af en såkaldt DPO (Data Protection Officer) både i den offentlige sektor og for virksomheder, hvis deres hovedaktivitet er behandling af persondata, eller hvor der behandles mange følsomme oplysninger.

Dette er altså ikke som et generelt krav, men det er vigtigt at undersøge, om det vil være nødvendigt for din organisation.

Virksomheder og myndigheder har tidligere været underlagt en oplysningspligt overfor den registrerede, og fremover vil denne blive mere vidtgående og vil skulle give dybdegående information til enkeltpersoner vedrørende håndteringen af dennes persondata og rettigheder i henhold til forordningen.

Retten til at blive glemt
Retten til at blive glemt, eller “the right to be forgotten” som det er bedre kendt under, vil blive cementeret i persondataforordningen.

Dog må dataansvarlige stadig behandle persondata, selvom enkeltpersoner kræver dataene “glemt”, såfremt den dataansvarlige har en legitim grund til at fortsætte.

Der indføres en ny ret til dataportabilitet. Herefter vil enkeltpersoner, der har afgivet persondata til en dataansvarlig, kunne kræve sådanne persondata udleveret i et standardformat eller overført til en anden dataansvarlig, såfremt dette rent teknisk er muligt.

Persondataforordningen vil indføre en såkaldt one-stop-shop mekanisme, hvorefter virksomheder alene skulle have kontakt med én enkelt tilsynsmyndighed, som udgangspunkt. 

For at opfylde dette, skal tilsynsmyndighederne inden for EU samarbejde i væsentlig højere grad, end det er tilfældet i dag, ligesom der skal ske harmonisering af de afgørelser og retningslinjer, som myndighederne udstikker.

Kæmpemæssige bøder
Som nævnt ovenfor vil håndhævelsen af reglerne blive skærpet. Dette vil blandt andet ske ved, at bødeniveauet ændres markant.

Modsat de tidligere minimale bøder, der blev udstedt under persondataloven, vil der fremover kunne udstedes bøder på op til EUR 20.000.000 eller fire procent af den globale årlige koncernomsætning, afhængigt af hvad der er højest.

Det er for den interesserede vigtigt at notere sig, at persondataforordningen ikke adresserer den nylige afgørelse vedrørende Safe Harbor-ordningens ugyldighed, som i stedet håndteres adskilt fra forordningen.

(Tak til mine Bird & Bird-kollegaer, advokatfuldmægtig Amalie Langebæk og advokatfuldmægtig Kamilla Pierdola Mondrup, for hjælp med indlægget.)

Læs også:

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Tvang: Skal dit firma ansætte en databeskyttelses-chef eller smutter du under søgelyset?

Tim Cook har haft et godt år som topchef for Apple – i hvert fald når man ser på hans løncheck.

Ifølge en indberetning til det amerikanske finanstilsyn, lander Tim Cooks årsløn for 2015 på 10,3 millioner dollar – 70,7 millioner kroner.

Det svarer til en lønstigning på 12 procent i forhold til hans løn for 2014.

Heraf er de 13,7 millioner kroner fast løn, 55 millioner kroner er kontant bonus (og det maksimale beløb ifølge hans kontrakt), mens knap to millioner kroner er pension, sundhedsforsikring og lignende.

Apple har desuden betalt halvanden millioner kroner til det, som selskabet kalder for ‘sikkerheds-omkostninger.’

Hertil kommer, at Apples bestyrelse har besluttet at hæve Tim Cooks faste løn med 50 procent fra og med indeværende år.

Hidtil har Tim Cooks faste grundløn været på to millioner dollar (13,7 millioner kroner), mens resten af beløbet har været afhængig af de opnåede resultater.

Fra og med 2016 bliver grundlønnen hævet til tre millioner dollar (20,6 millioner kroner).

Relativ lav løn-udbetaling
Apple har i de senere år været et af verdens mest værdifulde selskaber, og i det lys er Tim Cooks løn ikke særlig høj.

Faktisk har der i flere år været flere højtplacerede medarbejdere i Apple, som har fået mere i samlet løn end topchefen.

De tæller CFO Luca Maestri, salgschef Angela Ahrendts, software-chef Eddy Cue, hardware-udviklings-chef Dan Riccio og chef-jurist Bruce Sewell.

De har alle modtaget mellem 168 millioner og 177 millioner kroner i samlet årsløn for 2014.

Det kan Tim Cook nu nok leve med. For oven i hans lønpakke på 70,7 millioner kroner har han modtaget et betydeligt antal aktier, som han tidligere er blevet stillet i udsigt, hvis han nåede de opstillede mål.

I august modtog han således 560.000 Apple-aktier som den første del af den options-pakke med en million aktier, som blev afsat til ham, da han tiltrådte som topchef i 2011.

Det kan du læse mere om her.

Apple gennemførte et aktiesplit i 2014, hvilket forøgede pakken til i alt syv millioner aktier.

I puljen venter der fortsat 4,8 millioner Apple-aktier på Tim Cook. De har med den nuværende aktiekurs en samlet værdi i omegnen af 3,3 milliarder kroner.

Tim Cook står til at få udløst optionerne for 1,26 millioner aktier til august, hvor de – hvis Apples kursmål holder – vil have en værdi på knap 900 millioner kroner.

Samtlige topchefer i Apple har i øvrigt fået udbetalt det maksimale beløb i kontant bonus, som er 400 procent af deres grundløn.

Det skyldes, at væksten i både top og bund i Apples regnskab for længst har overgået de mål, som bestyrelsen opstillede ved årets begyndelse.

Efter forrygende vækst bankede Apple for et lille år siden med stor kraft ind på pladsen som verdens mest værdifulde selskab.

Dengang rundede selskabet som det første nogensinde en samlet værdi på 700 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Ingen kan slå Apple: Sætter ny rekord som mest værdifulde selskab

Læs også:

Apples iPad-dilemma: Denne beslutning kan komme til at koste selskabet dyrt

[b]Apple drosler ned for iPhone-produktionen – usolgte telefoner hober sig op på lagrene

Næste teknologi-spring er her (næsten): Står iOS og Android til at blive kørt bag af dansen?
[/b]

Antivirus-software kan indeholde farlige sårbarheder, som kan udnyttes af hackere som adgangsvej til virksomhedens it-systemer.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har sikkerheds-eksperter siden i sommer adskillige alvorlige sårbarheder i antivirus-produkter fra top-leverandører som Kaspersky Labs, Eset, Avast, AVG Technologies, Intel Security (det tidligere McAfee) og Malwarebytes.

Det er ganske alvorligt, da antivirus-programmer typisk har kontakt til meget store og vitale af computeren, da de skal kunne inspicere data, filer og meget andet fra en bred vifte af tilgængelige kilder: Internettet, mail, det lokale filsystem, databaser og så videre.

Ligeledes spænder de typisk over mange forskellige sikkerhedslag og kører typisk på det højest mulige privilegie.

Dermed udgør antivirus-programmer en meget bred og effektiv angrebsflade for en hacker, der søger adgang.

Derved har de ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau i flere tilfælde været i stand til eksempelvis at frakoble anti-virus på tredjeparts-software.

Ifølge nyhedsbureauet har hackerne i flere tilfælde kunne nøjes med at sende en mail-besked til de potentielle ofre for at inficere fjendtlig kode i systemerne.

Der er dog angiveligt ingen skudsikre beviser for, at udnyttelse af sårbarhederne i de udbredte antivirus-systemer har fundet sted, men alene beviser for, at det kan lade sig gøre.

Nogle sikkerheds-eksperter er dog overbevist om, at der har fundet angreb sted alllerede.

Sikkerhedseksperten Tavis Ormandy fra Google har siden sommer fundet mere end 25 sårbarheder i antivirus-produkter fra Eset, Kaspersky, AVG og Avast.

Sårbarhederne er blevet rettet efter opdagelserne. Du kan se hans liste over fundne sårbarheder her.

Tidligere har Google fundet lignende sårbarheder i antivirus-løsninger fra Sophos og Microsoft.

For halvandet år siden fandt sikkerhedsfirmaet Coseinc på samme vis sårbarheder i 14 antivirus-produkter fra kendte leverandører som Panda, Bitdefender, Kaspersky Labs, Sophos, AVG, Avast og F-Secure.

Det kan du læse mere om her: Dit antivirus burde beskytte dig – men kan selv udgøre en trussel.

Dengang blev der også fundet sårbarheder i antivirus-software fra Symantec. Det kan du læse mere om her.

Tavis Ormandy fra Google gennemgår problemerne med en løsning fra Kaspersky Labs i dette blog-indlæg fra september.

Her skriver han, at mange antivirus-produkter udgør en “let-tilgængelig angrebsflade, som dramatisk forøger sårbarheden overfor målrettede angreb.”

Hvad skal man så gøre?
Ifølge Tavis Ormandy skyldes problemet blandt andet, at sikkerhedsfirmaerne ikke selv arbejder efter de strengeste sikkerheds-procedurer, når de udvikler nye produkter.

Det er de nødt til at gøre.

“Producenterne af sikkerhedsløsninger har et ansvar for at opretholde de mest sikre udviklings-standarder overhovedet i bestræbelserne på at minimere risikoen for skade forårsaget af deres software,” skriver han.

Det indebærer blandt andet at de arbejder med sandkasse-udvikling og aktiv separation under udviklingen.

Ifølge Computerworlds nyhedsbureau skal nogle af grundene til problemet imidlertid findes i, at programmerne ikke anvender SSL/TLS til kommunikation, ligesom de komponenter, som de downloader, ofte ikke er signerede.

Ligeledes anvender de ofte ikke emulering til at scanne filer, lyder det fra Tavis Ormandy.

Sikkerhedsmanden Joxean Koret siger desuden til nyhedsbureauet, at det er åbentlyst, at antivirus-løsningerne ikke bliver gennemgået, inden de bliver sat i produktion.

“Det er helt åbentlyst, at softwaren aldrig har gennemgået en audit, da denne type sårbarheder [som Tavis Orlandy netop har fundet, red] ellers ville være blevet opdaget – sandsynligvis i løbet af den første uge,” siger han.

Hos Kaspersky Labs er man opmærksom på problemet.

Selskabet peger i en mail til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau på, at netop angreb på sikkerheds-selskaber står til at blive en regulær trend i de kommende år.

“Vi mener dog ikke, at der vil blive tale om mange angreb,” skriver selskabet, der peger på, at al software indeholder sårbarheder.

“Derfor er der en risiko for, at sikkerhedssoftware kan blive ramt,” lyder det.

Samme melding lyder fra Bitdefender, der i en mail skriver, at målrettede angreb på endpoint-sikkerhedsprogrammer “absolut er mulige.”

Selskaberne mener dog ikke, at risikoen er særlig høj for tiden. Det skyldes, at hackerne for tiden primært fokuserer på andre mål som Flash Player, Java, Internet Explorer og Microsoft Office, som derfor regnes for at være hovedmålene for tiden.

Det får imidlertid producenterne til at øge sikkerheden i disse produkter, og derfor vil hackerne med tiden skifte fokus.

Her kommer de sårbare antivirus-produkter ind i billedet som muligt hovedmål for hackerne i de kommende år.

Læs også: Ineffektiv og gammeldags: Har antivirus overhovedet nogen fremtid?