Microsoft ser ud til også at være trådt ind i kampen om mobilopkoblingerne.

Via appen Cellular Data kan Windows 10-brugere købe mobildata med deres Microsoft-konto i stedet for at tegne en aftale med en operatør.

Det skriver Computerworld i Sverige.

Appen understøtter dansk, men der er krav om et specielt sim-kort.

Ifølge Microsoft Store vil Redmond-firmaet nemlig udgive sine egne sim-kort, og med det i computeren eller tabletten kan brugeren købe mobildata til de nationale takster.

Til at begynde med handler det om indenrigspriser på surf, men der findes også planer om international roaming i fremtiden.

Læs også: Se hvad du kan spare: Så meget koster det at ringe og surfe i EU næste år

Findes (måske) i 38 lande
Microsoft har ikke gjort det store væsen ud af tjenesten, men den franske virtuelle mobiloperatør Transatel skriver, at der er indgået en aftale om et partnerskab mellem de to.

Transatel oplyser, at firmaet findes i 38 lande, herunder Danmark.

Om Microsoft-tjenesten kommer i alle lande er dog ikke sikkert endnu, men det er altså en mulighed.

“Vi ønsker, at mobildata bliver et supplement til den klassiske WiFi-opkobling for både Windows-tablet og -laptop. Vi vil gøre det lettere for krugerne at koble op til internettet hele tiden,” udtaler Microsoft-chefen Eric Lockard i en pressemeddelelse fra Transatel.

Windows 10-brugerne kan erhverve forudbetalt suft-tid via Microsoft-kontoen, men hvad prisen bliver, er der ingen, der har fortalt til nogen endnu.

Apple har i øvrigt en lignende løsning til visse iPad-modeller.

Et sim-kort, der gør det muligt at skifte mobildataleverandør uden at skifte sim-kort.

Læs også:
Irriterende iMessage-problem løst: Her er Apples nye værktøj

Carsten Dilling: Her har vi kernen i fremtidens TDC

Microsoft-chef: Al anvendelse af Windows 7 er på eget ansvar

Se hvad du kan spare: Så meget koster det at ringe og surfe i EU næste år

Efter en årrække med voldsomme fald i prisen for et mobilabonnement i Danmark, har de seneste måneder bud på en overraskende udvikling: Priserne stiger igen.

Det er en tendens, der står i stært kontrast til, da priskrigen for et par år siden var på sit højeste blandt de danske teleselskaber.

Prisen var dengang det vigtigste våben i jagten på kunder.

Men den er god nok: Priserne er faktisk blevet hævet hos de største danske teleselskaber i de seneste måneder.

Senest har Telenor i sidste uge hævet prisen på sit billigste abonnement for nye kunder fra 109 til 129 kroner.

Prisstigningerne begyndte dog allerede i efteråret, da TDC hævede sine priser med 10 kroner for de billigste mobilabonnementer for nye kunder – en øvelse selskabet gentog med yderligere 10 kroner før jul.

Derfor er priskrigen afblæst
TDC’s træk fik både Telia, Telenor og 3′s Oister til at følge trop med prisstigninger på de billigste abonnementer, og det er ikke uden grund, at TDC’s konkurrenter valgte den strategi frem for at indlede en ny priskrig.

Det forklarer Morten Imsgard, der som aktieanalytiker i Sydbank følger den danske telebranche tæt.

Han peger på, at prisstigningerne er en direkte konsekvens af den havarerede fusion mellem Telia og Telenor i efteråret.

“Fra EU’s side sagde man, at man ikke ville tillade fusionen mellem Telia og Telenor i Danmark, fordi man frygtede, at det ville give stigende priser. Og så fik man lige præcis det i kølvandet på det,” siger Morten Imsgard til Computerworld.

“Det har man fået, fordi markedet har ændret sig. TDC har udnyttet en mulighed til at hæve priserne i kølvandet på den mislykkede fusion, hvor både Telia og Telenor står med et stort problem, der skal løses, fordi de ikke kunne få lov til at fusionere.”

“Det har skabt en anden markedsdynamik, hvor de er meget interesserede i at følge med TDC i de her prisstigninger, fordi de kan se, at det kan være vejen til at få en bedre dansk forretning,” forklarer Morten Imsgard.

Læs også: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Det var netop den pressede konkurrencesituation, der var grunden til, at Telia og Telenor ønskede at gå sammen i Danmark.

Det har nemlig – ikke mindst på grund af mange års intens priskrig – vist sig svært at drive en sund forretning som mobiloperatør i Danmark.

Fusionen blev som bekendt droppet på grund af de mange krav fra EU’s side, og dermed står især Telenor og Telia fortsat med en udfordring i Danmark.

“Det, de ikke kunne, var at vende tilbage til tilstanden fra før, man begyndte at snakke fusionsplaner,” forklarer Morten Imsgard.

Priskonkurrencen er simpelthen ikke en fornuftig vej frem for nogen af selskaberne lige i øjeblikket:

“Det var strategi, der havde en udløbsdato, og man vidste, at det ikke fungerede. Der var brug for nye tiltag, og så er det meget kærkomment, at TDC viser prislederskab som den største spiller,” siger Morten Imsgard til Computerworld.

Læs mere om prisstigningerne på mobiltelefoni senere på Computerworld.

Læs også:

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Apple har i den seneste tid registreret flere bil-relaterede webdomæner som for eksempel Apple.car og Apple.auto.

Ifølge MacRumors er det muligt, at de nye webdomæner skal være hjemsted for indhold til Apple CarPlay-system.

De nye registreringer kan dog også kobles sammen med de vedholdende rygter om, at Apple er på vej med en elektrisk Apple-bil, en iCar.

Wall Street Journal kunne i efteråret således meddele, at Apple ifølge avisens oplysninger var i gang med en voldsom opmanding på selskabets såkaldte ‘Project Titan’, som er det interne navn for bil-projeket.

Ifølge avisen sigter Apple efter at være klar med en el-bil inden 2019.

Det kan du læse mere om her: Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019.

Apple har i den seneste tid i hemmelighed ansøgt om at få lov til at bygge faciliteter til bil-arbejde (‘auto work area’), ligesom selskabet har ansat en stribe eksperter i bil-teknologier, lejet et tophemmelig test-anlæg og holdt møder med hjemstatens Californiens bil-myndigheder.

Der har også været rygter fremme om, at Apple arbejder på at udvikle en helt ny type forrude til biler, der skal indeholde stort head-up display og som skal kunne styres med hånd- og hovedbevægelser.

Faktisk er der dem, der mener, at netop den nye forrude fra Apple for selskabet er prioriteret meget højt, da den er udset til at blive ‘the next big thing’ – altså det næste store satsningsområde – for Apple efter iPhone og iPad.

Bil-branchens spillere er i den seneste tid buldret ind på it-markedet, hvor de i kraft af deres ekstreme fokus og ekstreme rigdom står til at blive væsentlige aktører med meget stor indflydelse på de kommende års it-udvikling.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år.

Fra og med 12. januar findes der en Android-variant, der hedder Remix OS 2.0.

Fra denne dato kan koden hentes helt gratis, og den kan bruges til at køre Android på din Mac eller pc.

Lignende systemer har tidligere været i rotation på nettet, men denne gang ligner herligheden mere det kendte skrivebordsmiljø, som vi har vænnet os til på computerskærmen gennem mange herrens år.

Det skriver Computerworlds svenske søsterside.

Forskellen er, at de tidligere udgaver har kørt Googles platform inden for det eksisterende styresystem, hvilket har givet den samme oplevelse som på en tablet.

Remix erstatter i stedet Windows eller OS X, skriver websiden cultofandroid.

Når du åbner en app, vil den eksempelvis ikke overtage hele skærmen, men den vil åbnes i et nyt vindue, præcis, som man kender det fra et hvilken som helst computerprogram.

Det betyder, at du kan anvende flere Android-apps på samme tid.

Operativsystemet behøver ikke sin egen diskplads på maskinen, men kan hentes ned på en USB 3.0-nøgle på otte gigabyte.

Herfra kan man så afvikle koden på langt de fleste maskiner, som har en Intel eller AMD-processor.

Du kan således bare have systemet liggende på nøgler, transportere den med dig rundt og plugge den i den ønskede maskine.

Enorm interesse
Det er dog også muligt, at købe en mini-pc, en Remix Mini, hvor operativsystemet allerede er indbygget.

Den koster omkring en plovmand.

I dag bygger Remix 2.0 på Android Lollipop, men en opdatering til Marshmallow er i fuld gang.

Programmet er udviklet af en trio af ex-Googlefolk fra firmaet Jide, der gennem Kickstarter bad om støtte for 50.000 dollar forrige sommer.

Det endte med, at der blev sat 1,6 millioner dollar ind på kontoen efter en måned.

Interessen for projektet var med andre ord enorm.

Du kan læse mere her eller se videoen herunder.

Læs også:
Krypteret Bluetooth: Sikkerheds-dongle kan erstatte alle dine password og nøgler

Næste teknologi-spring er her (næsten): Står iOS og Android til at blive kørt bag af dansen?

Microsoft er øjensynlig klar at gøre alt for at lokke kunderne til Windows 10, og firmaets marketingchef Chris Capossela giver den da også gas i videoen fra Windows Weekly.

Hvis du anvender Windows 7, “så gør du det på eget ansvar,” siger han blandt andet i det lange interview.

Under interviewet lufter han ligefrem en stribe problemer med sit eget firmas succes-produkt nummer et.

Det skriver Computerworld i Sverige.

Blandt andet skulle nye spil som Fallout 4 ikke altid fungere korrekt, og sikkerhedsproblemer bruger han også som argumenter for at skifte fra Windows 7 til Windows 10.

“Vi forsøger også at få både software- og hardware-partnerne til at understøtte funktionerne i Windows 10. Vi forsøger virkelig at få folk til at skifte til Windows 10,” siger Chris Capossela.

Men det er ikke lige let for Microsoft.

Der er nemlig rigtig mange, der er glade for Windows 7, som nok er Redmond-firmaets største styresystemssucces til dato.

Læs mere om det her: Masser af brugere fravælger Windows 10: Klamrer sig til Windows 7

Trods Chris Caposselas anstrengelser for at rose Windows 10 er der dog intet, der tyder på problemer med platformen, hverken i forhold til spil, soft- eller hardware.

Ligeledes udvikler Microsofts sikkerhedsopdateringer helt frem til 14. januar 2020 til Windows 7, så sikkerheden burde altså også være på plads.

Læs også: Windows 10 banker alt og alle: Er det hurtigst voksende styresystem fra Microsoft nogensinde

“Vi vil virkelig gerna have, at folk skifter til Windows 10,” siger marketingchef Chris Capossela. Dump: Youtube.

Chris Capossela fortæller også, at nogle brugere har brug for et lille puf i den rigtige retning, hvilket eksempelvis effektueres ved, at Microsoft har lagt Windows 10 som en rekommanderet opdatering til alle privatkunder.

Læs også: Snart ingen vej uden om: Microsoft på vej med automatisk download af Windows 10 på de fleste pc’er

“Vi skal ikke skubbe folk for meget, men vi skal finde den rigtige balance. Vi ved, at der findes folk, der skubber tingene foran sig og som ærlig talt kan have behov for et lille puf,” siger han.

Ved årsskiftet 2015/16 havde Microsoft puffet over 164 millioner kunder til Windows 10. Det har analysehuset Net Applications opgjort.

Der er dog stadig en bid tilbage til den milliard brugere som Microsoft vil have inden 2018.

Læs også:
It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Fem måneder efter lanceringen: Hver 10. Windows-bruger er skiftet til Windows 10 – men halter stadig efter Windows 7

Det er blevet en rigtig god forretning at få it-kunderne til at betale løbende til et cloud-abonnement.

I hvert fald taler en opgørelse over omsætningen på cloud-markedet sit eget helt klare sprog. Det er et marked præget af massiv vækst.

Det er amerikanske Synergy Research Group, der skriver, at omsætningen på tværs af seks typer nøgle-tjenester på cloud-markedet er steget med 28 procent på et enkelt år.

“Public IaaS/PaaS services havde den højeste vækstrate med 51 procent, efterfulgt af private og hybrid cloud infrastructure services med 45 procent, men alle segmenterne voksede med mindst 16 procent,” lyder det fra Synergy.

Læs også: Opgørelse over cloud-leverandørernes nedbrud: Sådan klarede de sig i 2015

I alt blev der ifølge analysefirmaet på et enkelt år omsat for 110 milliarder dollars – omkring 754 milliarder danske kroner.

“Der bliver stadig brugt flere penge på infrastruktur-hardware og software end på cloud services, men afstanden indsnævres hurtigt.”

Synergy Research Group skriver, at 2015 var året, hvor cloud for alvor blev mainstream.

“På tværs af et bredt udsnit af cloud-applikationer og services har vi set, at anvendelsen nu har passeret ‘early adopter-fasen’, og barriererne for at taget det i brug fortsætter med at forsvinde.”

“Cloud-teknologierne genererer nu massive omsætninger og høje vækstrater, der vil fortsætte langt ind i fremtioden, hvilket gør det til en spændende tid for it-leverandører og serviceleverandører, der fokuserer på cloud,” lyder det fra analysefirmaet.

Figuren her fra Synergy Research Group viser, hvordan væksten er i de forskellige cloud-kategorier, og hvilke leverandører der er de største.

Så indbringende er cloud
Et af de softwareselskaber, der satser massivt på cloud, Microsoft, har tidligere løftet lidt af sløret for, hvor fornuftig Office 365-forretningsmodellen er.

Selskabets finansdirektør forklarede, at en Office 365-bruger over hele levetiden rundt regnet indbringer Microsoft 1,8 gange det beløb, som en klassisk Office-kunde ville indbringe.

Det vil med andre ord sige, at Microsoft i det lange løb øger omsætningen med 80 procent ved at få kunderne til at skifte til den store Office 365-pakke, der inkluderer både Exchange, SharePoint og Skype for Business i skyen.

En ekspert udtalte dog efterfølgende, at 1,8-regnestykket kan være lavt sat.

“Hvad med 6x eller 20x?” lød det ud fra pointen om, at kunderne førhen ventede med at investere i ny software, til Microsoft rent faktisk havde noget nyt at byde på, hvor de nu betaler løbende.

Læs også: Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Der er dog også betydelige gevinster at hente i cloud-modellen for kunderne.  

Med cloud-modellen udrulles de nye funktioner løbende, så man som kunde hele tiden får adgang til det nyeste, og modellen er også mere fleksibel i den forstand, at man kan skalere op og ned i antallet af brugere i takt med virksomhedens udvikling.

Samtidig skal man huske, at den gamle model, hvor man selv drifter it-løsningerne, også medfører både udgifter og et vist tidsforbrug i it-afdelingen.

Af samme grund bliver cloud computing mere og mere udbredt på globalt plan og også lokalt her i Danmark, hvor 37 procent af virksomhederne i dag bruger cloud computing i større eller mindre omfang.

Læs også:

Opgørelse over cloud-leverandørernes nedbrud: Sådan klarede de sig i 2015

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt

Hvor skal man begynde, når man skal beskrive Just Cause 3? Spillet er et virvar af kaos, smukke landskaber, vilde gadgets, og så er det propfyldt med actionsekvenser og eksplosioner i et antal, der må få selv Michael Bay til at tabe pusten.

Du indtager rollen som Rico Rodriguez. Hemmelig agent med speciale i at vælte diktaturer, men så sandelig også ekspertise ud i kaos. Efter at have befriet Panau i Just Cause 2 går turen til hjemstavnen Medici; en smuk øgruppe med masser af skøn natur og dejlige byer i bedste middelhavsstil, styret af den magtsyge diktator og general Sebastiano Di Ravello.

Medici skal vindes tilbage, og demokrati skal indføres atter igen, således at borgerne ikke skal være underlagt Di Ravello og dennes planer om at overtage verdensherredømmet. Dette gøres ved hjælp af dit personlige arsenal, der under normale omstændigheder ville være forbeholdt militæret, men for enhver Just Cause-spiller er akkurat så almindeligt som en Smith & Wesson i amerikanske middelklassehjem. Med andre ord; Medicis bliver befriet på bedste Rambo-manér.

Alt er overdrevet i Just Cause 3, inklusive selvfølgelig General Di Ravello, der er en stereotypisk diktator-nar, som lider af den vilde magtsyge. Allerede i løbet af de første fem minutter får man stiftet bekendtskab med Di Ravellos styrker, mens man bevæbnet med en bazooka rider på vingerne af en flyvemaskine.

Just Cause 3′s achilleshæl er paradoksalt nok sin åbne verden, der er en af de største, vi har set i det forgangne år, men også en af de mest kedelige.

Derfra går det stok over sten, hvor Just Cause 3 leverer det ene adrenalinpumpende øjeblik efter det andet. Når de lokale landsbyer på Medici skal befries, er du som regel ene mand mod en mindre hær. Det er dog intet problem, for du er nærmest et overmenneske. Det er opskriften på actionsekvenser, som de færreste film overhovedet kan gengive, og underholdningen er absolut i top.

Når det virkelig går løs er Just Cause 3 en sand fornøjelse, og det er sjældent, jeg har taget mig selv i at udbryde et “WOW!”, mens jeg hamrer en lastbil ind i en eksplosionsfarlig bunke af tønder (og det gør jeg ellers ofte som spilanmelder). Eller når jeg sender en fjendtlig soldat op i atmosfæren, som helt magtesløst er bundet fast til en propan-tank. Eksplosionerne er små æstetiske mesterværker i sig selv, og ødelæggelse føles som en symfoni af kaos, der rammer som torden. Just Cause 3 byder på de sindssygeste øjeblikke.

MEN, og det er et stort “men”, på trods af fart over feltet bliver Just Cause 3 nemt ensformigt, især når man ikke er på mission. Så får man lov bare at rende rundt i en GTA-lignende verden, dog langt mere kedelig på trods af at være større, og passe sig selv. Det er på mange måder ærgerligt, at der er lagt så mange kræfter i at bygge en stor verden, når alt det sjove er forbeholdt de stringent fortalte hovedmissioner.

Er du en af dem, der elsker GTA-serien for friheden til at skabe kaos, vil du føle dig hjemme i Just Cause 3. Vil du have et stramt spil med masser af fængende gameplay, skal du kigge andetsteds.

Er man til den kreative side, kan man få megen morskab ud af bare at tumle rundt i Just Cause og lave kaos. Omdanne en fredelig landevej til et inferno af eksplosioner. Tæppebombe en landsby med missiler, alt imens man svæver overmenneskeligt over den i sin faldskærm. Og meget mere.

Just Cause 3 er i den forstand ikke som andre action-spil på markedet. Det er et af de sjældne tilfælde, hvor spillet leverer en række gadgets og siger; “tag de her ting, og gør, hvad du har lyst til”. Kan man værdsætte spillet for lige nøjagtig det, er der timer af underholdning i Just Cause 3. Hører man til dem, der gerne vil have hele pakken, bør man holde sig til GTA eller de andre åbne verdener, vi så så mange af i 2015.

Læs også: Anmeldelse: Skæbnetimen for Destiny

I omkring to år har landets største detailvirksomhed Coop Danmark indtil videre forberedt sig til EU’s kommende persondataforordning, som med al sandsynlighed træder i kraft i 2018.

EU-forordningen betyder blandt andet, at virksomheder med adresse i Europa bliver tvunget til at melde om persondata som følge af sjusk eller hackerangreb, samt kan se frem til en bøde på op mod fire procent af sin globale omsætning, hvis der er mistet persondata.

Det kan du læse mere om her: Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

Jurist Jacob Voetmann fra Coop Legal fortæller, at han i efteråret selv blev ansat hos supermarkedskæden med blandt andet Irma, Fakta, Kvickly og Superbrugen i porteføljen for at sætte endnu mere fokus på fremtidens persondata-udfordring.

“Vi er i gang med at få en masse processer på plads, og vi kommer også til at investere et indtil videre ukendt millionbeløb i at opgradere dele af det tekniske setup. Vores 1,5 millioner medlemmer har jo betroet os at passe på deres data, og dem vil vi selvfølgelig gøre alt for at passe på,” forklarer Jacob Voetmann til Computerworld.

Billigst at være klar
Coop-juristen fremhæver, at detailkæden er på forkant med udviklingen, da både virksomhedens jurister og teknikere længe har vist, at forordningen ville komme.

“Vi begyndte på opstramningen allerede inden EU-teksten lå klar. For når der eksempelvis skal godkendes budgetter til arbejdet med persondata, er det jo en stor fordel at være tidligt ude i en så stor organisation som vores,” fortæller Jacob Voetmann.

Og ved at være tidligt ude af startblokken omkring fastsættelse af procedurer ved eventuelle persondata-tab mener han, at virksomheder står bedre rustet, når EU-forordningen er klar om føje år.

“Det ser faktisk ud til, at det er en fordel at anmelde tab, da bøderne ved persondata-tab blandt andet bliver fastsat efter, hvor god man er til anmelde tab til de berørte kunder og til myndighederne. Derfor har vi stor fokus på netop dette område,” forklarer han.

“Selvfølgelig kan det være pinligt at skulle ud og forklare om tab og sårbarheder, men vi vurderer, at det også vil være billigere for os at være klar med processerne så hurtigt som muligt, hvis vi skulle blive hacket eller på anden vis blive kompromitteret,” fortsætter Jacob Voetmann.

Sporene skræmmer
En af de sager, som blandt andet har Coops store interesse, er den amerikanske detailkæde Targets store datatab i slutningen af 2013.

Her mistede Target persondata på op mod 110 millioner kunder i form af blandt andet navne, adresser og kreditkortoplysninger, hvilket satte gang i det helt store udsalg af netop kreditoplysninger på nettets forbryder-sites.

Det kan du læse mere om her: Hackerangreb rammer en tredjedel af befolkningen.

“Target-sagen viser, at det økonomiske tab kan være rigtig stort, men det langsigtede tab i form af ens renommé er meget større, og der skal vi i sagens natur gerne undgå at havne,” understreger Jacob Voetmann.

Han håber derfor også, at telebranchens mere eller mindre heldige erfaringer med at have meldepligt til Erhvervsstyrelsen ved persondatatab kan bruges fremadrettet, når EU-reglerne falder endeligt på plads.

“Der skulle jo gerne være lighed for loven, så vi som et stort brand står med det samme vilkår som eksempelvis mindre marketingbureauer, der kunne tænkes at være mindre opmærksomme på lovgivningen,” lyder det fra Coop-juristen.

I den henseende peger han på, at et af de store spørgsmål bliver, om myndighederne har ressourcer nok til at håndhæve loven, så den rent faktisk også kommer til at omfatte alle virksomheder.

“Der er ingen tvivl om, at det europæiske datatilsyn vil få en langt vigtigere og større rolle end i dag, når forordningen træder i kraft,” fortæller Jacob Voetmann.

Sådan forbereder netbutikkerne sig
Udover store danske virksomheder som Coop står danske netbutikker i alle størrelser med de samme udfordringer for at passe på kundernes data.

FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel) har fulgt lovarbejdet i EU-regi tæt, og FDIH’s kommunikationschef Henrik Theil fortæller til Computerworld, at foreningens omkring 1.000 medlemmer har en del spørgsmål, inden EU-forordningen træder i kraft i 2018.

“Sådan helt firkantet sagt, er der jo ikke noget voldsomt nyt i, at man skal passe på sine kunders data. Nu er det bare sådan, at der kommer håndfaste sanktioner, hvis man ikke gør det,” indleder Henrik Theil.

Han peger på, at især indhentning af kundernes samtykke for brug af data i den ene eller den anden sammenhæng er en knast, der eventuelt skal høvles over flere gange.

Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt er uklarhed om, hvordan forordningen vil definere, at generelle data (læs: big data) bliver til personfølsomme data eksempelvis via databehandling, og hvornår og om de data kan bruges. 

“Vi kan potentielt ende i en situation, hvor butikkerne har meget svært ved at håndtere samtykkekravet, hvis butikkerne eksempelvis vil bruge kundernes data på en anden måde, end det de i første omgang har fået samtykke på. Det bliver lidt vel bøvlet at skulle indhente nyt samtykke hver gang,” forklarer Henrik Theil.

Dansk lovtekst på trapperne
Derfor har FDIH på vegne af sine medlemmer afsat ressourcer af til lobbyarbejde hos Justitsministeriet, som er den danske myndighed, der er ansvarlig for at få skrevet forordningen ind i den danske lovgivning.

Det forventes, at udkastet til den danske lovtekst ligger klar allerede inden april i år.

“Vi skal helst undgå at havne i samme situation med cookie-lovgivningen, hvor intentionerne egentlig var gode, men hvor man får lagt sig lidt for fast til nogle regler, der ikke giver den store mening i praksis,” lyder det fra Henrik Theil.

Han fortæller i den sammenhæng, at FDIH derfor nu vil have analyseret lovteksten til bunds.

Herefter vil foreningens medlemmer i form af godt 2.000 netbutikker i alle størrelser blive inviteret til seminarer og oplysningsmøder om, hvad de skal være opmærksomme på fremadrettet, når de håndterer kundernes data.

Udover FDIH’s og andre foreningers kommende seminarer og orienteringsmøder afholder Computerworld også en større konference om datasikkerhed i slutningen af måneden, som du kan læse mere om her.

Læs også: 
Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU