Motorola bliver udfaset til fordel for ejeren Lenovos eget Vibe-brand. Det fortæller Motorolas COO, Rick Osterloh til CNET.

Et år efter Lenovo købte Motorola Mobility fra Google, dropper firmaet nu helt Motorola-navnet.

Hello Moto
I stedet skal kælenavnet Moto bruges på Lenovos såkaldte ‘top of the line-’telefoner, som vil beholde det klassiske M logo, skriver CNET.

Udfasningen kommer måske ikke som den største overraskelse for mobilentusiaster.

Det er nemlig snart tre år siden, man sidst kunne købe en ny mobiltelefon med Motorola på coveret. I stedet har Motorola udgivet mobiler under Moto brandet, der dog stadig har det ikoniske  “flagermusevinge M”.

Man var rimeligt smart, hvis man havde den sprit nye Motorola DynaTAC 8000X

Og sådan ser en Moto ud i dag.

En nyskabende kraft
Motorola begyndte tilværelsen i 1928 under navnet Galvin Manufactoring Corporation og fik først sit “rigtige” navn i 1947.

Under Anden Verdenskrig udviklede det senere Motorola blandt andet den ikoniske SCR-536, som mindre teknisk orienterede mennesker måske kender som den første walkie talkie.

Forbindelsen til den amerikanske stat holdt ved, og Motorola leverede blandt andet radioudstyr til det amerikanske rumprogram.

I 1984 Blev Motorola for alvor kendt blandt almindelige mennesker med lanceringen af verdens første mobiltelefon til privat brug, Motorola DynaTAC 8000X.

Siden er det gået op og ned for den gamle telekæmpe, og i 2011 købte Google Motorola for 70 milliarder kroner, blot for at skrælle firmaet for patenter og sælge det videre til kinesiske Lenovo for “sølle” 16 milliarder i 2014.

Men selvom Lenovo endegyldigt har sagt farvel til Motorola, kan nostalgikere altså stadig i fremtiden sige “Hello Moto.”

Læs også: Kinesisk selskab køber Motorola til spotpris

Tag 200 USB-nøgler.

Læg dem tilfældige steder i tæt trafikerede områder, og observer så, om disse USB-nøgler med potentielt farlig malware bliver stukket i computere.

Sådan har den amerikanske it-industriorganisation CompTIA tænkt, inden den plantede 200 USB-nøgler i amerikanske storbyer som Chicago, San Francisco, Washinton D.C. og Cleveland.

Resultat: Knap 20 procent af USB-nøglerne blev samlet op og derefter proppet i en computer.

Også selv om der var en reel, overhængende sikkerhedsfare for, at de fremmede USB-nøgler kunne inficere de nysgerrige sjæles computerudstyr med alskens dårligdomme.

Herefter fortsatte flere med at åbne tekstdokumenter på USB-nøglerne, klikke på ejendommelige links og i det hele taget se stort på alle gængse sikkerhedstips i omgangen med de fremmede USB-nøgler, der i værste fald kunne have kompromitteret deres maskiner til ukendelighed.

Det skriver Computerworlds amerikanske modermagasin om et socialt eksperiment, der er blevet udført i USA i slutningen af 2015 på vegne af CompTIA.

Flere øjenåbnere i undersøgelsen
Sideløbende med USB-forsøget har CompTIA også undersøgt 1.200 folks generelle sikkerheds-opførsel, og resultaterne kan nok få et øjenbryn eller to til at løfte sig på en sikkerhedsansvarlig i erhvervslivet.

For 94 procent kobler sig jævnligt på offentlige WiFI-netværk, selvom disse udgør en sikkerhedsrisiko i form af phishing-angreb.

Det kan du læse mere om her: Beskyt dig bedre: Sådan undgår du at blive ramt af WiFi-phishing

At 69 procent udfører arbejdsrelaterede opgaver på de offentlige WiFI-opkoblinger gør ikke ligefrem sagen bedre.

CompTIA-undersøgelsen viste også, at godt en tredjedel af de 1.200 undersøgte personer genbruger deres arbejds-password til privatbrug, mens to ud af tre personer benytter deres arbejdstelefon til private gøremål.

Begge dele er ikke ligefrem en adfærd, der øger sikkerheden hos deres arbejdsgivere, ligesom det heller ikke er superbetryggende, at 37 procent kun skifter deres password en gang om året.

Du er det svageste led
På grund af den noget sløsede omgang med god sikkerhedsskik kan det måske heller ikke overraske, at CompTIA-undersøgelsen viste, at 27 procent af alle teenagere har fået hacket deres personlige informationer.

Denne procentsats ligger på 19 procent for folk, der er ansat i en virksomhed.

Flere sikkerhedsfolk har ellers gennem året påpeget igen og igen, at slutbrugerne udgør en af de allerstørste sikkerhedsrisici mod virksomhedens netværk og dertilhørende fortrolige oplysninger.

Sikkerhedsfolkenes gode råd er derfor, at virksomhederne skal satse benhårdt på at få sine medarbejdere uddannet i de mest basale sikkerhedsforanstaltninger, som altid starter med den sunde fornuft.

Det kan du læse mere om her: Fejl 40 er blandt de værste sikkerheds-mareridt

Læs også:
Her er den største sikkerhedstrussel mod danske virksomheder lige nu: Har du hørt om APT?

På bare et år: Seks ud af 10 danske virksomheder ramt af it-kriminalitet

Tag et kig på listen over 10 aktuelle it-stillinger fra Computerworlds søsterside it-jobbank.dk.

1. MEAN Backend Web Developer for a massive management system
Hos Gan Integrity Solutions I København søger de efter en udvikler der kan stå for at udvikle deres server-side, med øje for hastighed og skalerbarhed. Desuden skal du også have noget erfaring indenfor front-end. – link til annoncen 

2. Java front-end udviklere til spændende projekter
Hos konsulenthuset Capgemini Sogeti i København, søger de blandt mange stillinger, front-end udviklere med ekspertise indenfor Java og Javascript, for de spændende projekter de skal lave for deres kunder. link til annoncen – Oversigt over andre opslåede stillinger fra Capgemini Sogeti.

3. Er SQL-miljøer din hjemmebane?
Hos Rigspolitiets domicil i Hvidovre, søger de lige nu en SQL ekspert, med henblik på at være en del af et hold på 26 andre i deres databaseadministration. Du skal brænde for SQL, it-verdenen og hvis du anser dig selv som en nørd, er det kun et plus – link til annoncen

4. Software engineer
Hos iværksætter virksomheden CloudScrape I København søger de 2 software udviklere med kompetencer indenfor Java og NodeJS. De er ikke ude efter en med ninja- eller guruskills. De har brug for kickass softwareingeniører/udvikler, der ønsker at gøre en forskel i en ung opstarts virksomhed. – link til annoncen

5. Senior leverance- & servicekonsulent til miljøfagsystem
Hos Geokon i Rødovre søger de person som har interesse for miljøet og kan bidrage til procesforbedringer i arbejdsmetoder hos kommunerne. Er du en god formidler og nyder du at være ude hos kunder, så tag et kig her.  - link til annoncen – Oversigt over andre opslåede stillinger fra Geokon.

6. Digital Customer Journey Analyst
Hos Telenor i København søger de blandt andet en online analytiker som forstår sig på hvordan mennesker begår sig online. Du kommer til at være en del af et team som sammen med teams i Ukraine, Ungarn og Kina danner grundlag for fremtidens Telenors online univers i samtlige lande. link til annoncen – Oversigt over andre opslåede stillinger fra Telenor.

7. BI-udvikler/Dataanalytiker
Hos PensionDanmark i København søger de en profil med erfaring med MS SQL Server og T-SQL samt SSIS. Du bliver en del af teamet Data Warehouse og analyse i direktørområdet Økonomisk Styring. – link til annoncen

8. Account Manager til Dustin
Hos Dustin i Aarhus søger de nu en sælger som brænder for opsøgende salg via telefonen. Du bliver ansvarlig for din egen kundeportefølje bestående af danske SMB-kunder. Dustin er i øvrigt blevet kåret til Årets forhandler 5 år i træk og har en masse firma aktiviteter såsom skiferier, vin- og øl smagning mv. link til annoncen

9. Teamleder til IT Servicedesk
Hos Statens IT på Frederiksberg søger de nu en engageret teamleder til en af deres 2 Servicedesk teams.
Har du lyst og evner til at lede og udvikle et team af dygtige Servicedesk medarbejdere i en dynamisk og professionel it-servicefunktion, så er dette job nok noget for dig - link til annoncen

10. Microsoft C5 og NAV Konsulent
Hos Logodan i Silkeborg søger en dygtig C5 konsulent og ligeledes en dygtig NAV konsulent, der sammen med resten af deres team, kan vedligeholde og udvikle brancheløsninger samt diverse standardsystemer. – link til annoncen

Læs også: Her er Volvos nye selvkørende bil-koncept: Vil være klar på vejene i 2017

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

ComputerViews: Bil-branchens store spillere strømmer ind på teknologi-området med så stor hast, at det kan minde om et kapløb.

Ingen af de store bil-firmaer vil risikere at blive kørt bag af dansen i det store udviklings-spring, som bil-branchen står på kanten af, og som vil indvarsle selvkørende, intelligente og selvlærende biler i løbet af de kommende år.

Det er noget, der kræver massive investeringer i it-teknologi: Sensorer, processorer, hukommelsesenheder og styresystemer og anden software af en meget kraftig kaliber, som vil gøre bilerne i stand til at forudsige og håndtere alle de komplekse og tilfældige handlinger, der opstår i samspillet med mange andre objekter med hver deres dagsorden og mål.

Mange af de store bil-firmaer deltager i disse dage på CES-messen i Las Vegas, der tidligere har været forbeholdt elektronik- og it-branchen.

Således har Toyota netop investeret syv milliarder kroner i et udviklingscenter i Silicon Valley, Renualt Nissan har netop meddelt, at selskabet vil have 10 selvkørende biler på gaden i 2020, Volvo vil være klar i 2017, Mercedes er på vej, Hyundai har afsat 12 milliarder kroner, Apple vil have en elbil på gaden i 2019, Samsung har indgået aftale med General Motors og så videre.

Stor betydning
Bil-industriens indtog i it-markedet vil få betydning for hele it-branchen i de kommende år.

De relativt få bil-producenter i verden – godt 200 alt medregnet, hvoraf under 50 er rigtigt store – deles om et gigantisk marked, der ifølge Ibisworld er på 61.774.200.000.000 kroner om året – altså 61,7 billioner kroner.

Det betyder, at bil-producenterne hver især har meget at miste, hvis de mister grebet. Men også, at de har meget at vinde, hvis de formår at sætte dagsorden.

Derfor er de klar til at til investere, hvad det koster for at komme med på den it-bølge, der pludselig er blevet et af de væsentligste konkurrence-parametre for industrien.

Og det vil sætte ekstra skub i udviklingen af teknologier, som ganske vist er på vej, men som ikke (endnu) har gennemgået de store, disruptive udviklingsspring.

Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Det underbygges af, at mange af teknologi-firmaerne er ivrige efter at få samarbejder op at stå med bilbranchen: Dels for at få fingre i dette enormt store, spirende marked, dels for at få adgang til knowhow og udviklings-kompetencer, som de vil kunne udnytte i egne produkter.

Således har Gartner vurderet, at bilbranchen i 2016 vil købe processorer til biler for 220 milliarder kroner, mens markedet for software til biler ifølge ABI Research ligger på 3,4 milliarder kroner om året.

Og beløbene står til at vokse markant i de kommende år.

Gennembrud for Internet of Things
Hertil kommer, at bilbranchens fokus på bestemte områder vil gavne hele udviklings-området i branchen.

Det gælder eksempelvis bilbranchens udvikling af ekstremt hårdføre og pålidelige sensorer til biler, som skal kunne køre over hele verden.

Det betyder, at de skal kunne holde til rystelser, meget voldsomme temperatur-udsving og hastigt skiftende forhold (fugtigt, tørt, varmt, koldt, støvet, vådt…) i 10-15 år uden at gå i stykker.

Udviklingen af disse hårdføre sensorer er allerede godt på vej, men det bliver bil-industrien, der kommer til at stå for det helt store gennembrud, som resten af teknologi-branchen også vil kunne få gavn og glæde af.

Læs også: Her kan du spinde guld på internet of things: Der ligger milliarder gemt i disse områder

Kunstig intelligens
De store softwarehuse arbejder for tiden på højtryk på at udvikle intelligente og sammenhængende systemer, der kan samle og bearbejde enormt mange indløbne data fra mange forskellige kilder i realtid – ikke mindst med fokus på at kunne udføre ‘machine learning’ og ‘predictive analytics.’

Altså at systemet skal kunne analysere sig frem til ting, der efter al sandsynlighed vil ske om et øjeblik samt løbende kunne forbedre resultaterne ved at inddrage tidligere resultater.

Microsoft løftede sløret for sine ambitioner i foråret 2015, hvilket du kan læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af en helt ny type systemer.

Disse tanker deles af stort set alle de store it-spillere i markeder.

Tyske SAP satser eksempelvis på det realtids-baserede analysesystem SAP Hana som en grundpille under selskabets fremtidsplaner, mens Oracle har In-Memory Applications, Facebook har ‘M,’ og IBM det såkaldte Cognitive Business Solutions, som du kan læse mere om her: IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi.

Også Google er med, hvilket du kan læse mere om her: Et skridt nærmere kunstig intelligens: Alle får nu adgang til Googles motor til kunstig intelligens.

Det er samme ideer, som bil-industrien nu sætter sejl efter.

For de selvkørende biler skal styres af it-systemer, der netop skal kunne forudsige konsekvenser af handlinger, kunne agere i realtid på baggrund af mange data og være i stand til at blive bedre i takt med, at erfaringerne hober sig op.

Toyota kalder det for systemer, der skal kunne reagere korrekt på “tilfældige og uforudsete, komplekse situationer.”

En meget stor del af de meget store beløb, som bil-firmaerne nu investerer, vil derfor gå til udvikling af kunstig intelligens og intelligent software.

Og det kommer til at gå stærkt.

For bilbranchens spillere har i modsætning til mange af de øvrige eksperimenter på området konkrete mål og konkrete funktioner, som de udvikler hen imod – endda i hård konkurrence med de øvrige spillere, der har nøjagtigt samme mål.

Det vil øge udviklingshastigheden markant.

Med bilbranchens indtog på it-området vil vi derfor allerede i løbet af de kommende ganske få år se markante spring inden for udviklingen af kunstig intelligens og hårdfør sensor-hardware, som vil få afsmittende effekt på andre dele af it-branchen – og altså dermed de it-løsninger, som vi alle anvender i dagligdagen.

Hvor hurtigt tror du, at det kommer til at gå? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Systemer vil snart kunne designe systemer automatisk – og robotter kunne bygge nye robotter

Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Her er udfordringerne med selvkørende robotbiler i Danmark

Her kan du spinde guld på internet of things: Der ligger milliarder gemt i disse områder

Audi-chef: Vi har selvkørende biler om få år

Her er (nogle af) fremtidens vilde bil-teknologier fra CES

Det er det Gartner-ejede CloudHarmony, der står bag opgørelsen, og det er specifikt cloud-produkterne i kategorien infrastructure as service, der er er i fokus.

Eksempler på IaaS er Amazon Web Services og Microsofts Azure.

ClouadHarmony registrerede i 2015 56 nedbrud hos Amazon fordelt på selskabet fire hovedprodukter i cloud-kategorien.

Det resulterede i en samlet nedetid på to og en halv time – hvilket er det bedste resultat blandt de største leverandører.

Til sammenligning havde IBM Softlayer ifølge artiklen hos Networkworld en nedetid på 17 timer i 2015.

Googles Cloud Platform landede på en nedetid på 11 timer og 34 minutter, mens Microsofts Azure havde problemer i i alt 10 timer og 49 minutter i 2015, hvis man skal tro CloudHarmonys opgørelse.

De tidsangivelser dækker over, at Google havde i alt 167 nedbrud sidste år, mens Microsofts Azure var ramt af i alt 71 nedbrud.

Kun til fingerpeg
Networkworld skriver, at CloudHarmonys opgørelse kun giver et vigtigt fingerpeg om, hvordan det står til med oppe- og nedetiden hos de forskellige leverandører. Det er således ikke en 100 procent korrekt opgørelse, da undersøgelses-metoden har visse begrænsninger – den kan nok betegnes som en grundig stikprøvekontrol.

Azure hårdt ramt i Europa
En ting er derfor også de globale resultater, noget andet er, at der kan være regionale forskelle i, hvordan leverandørerne klarer sig.

Microsoft var eksempelvis flere gange i 2015 ramt af nedbrud på Azure i Europa – både to gange i december og i foråret havde kunderne problemer med at cloud-løsningerne fra Microsoft i vores del af verden.

Men selvom den slags situationer naturligvis skaber store frustrationer hos mange brugere, kan cloud-leverandørerne generelt siges at have mindst ligeså godt styr på driften – hvis ikke bedre – end de fleste lokale datacentre i virksomhederne.

Det nye er derfor, at man som bruger/kunde ikke kan gøre noget, når nedbruddet rammer. I stedet må man afvente, at leverandøren løser problemet.

I øvrigt klarede selskaber som Amazon, Microsoft og Google sig fornuftigt i 2015, når man sammenligner med cloud-leverandørerne generelt.

For det var ikke bare IBM, der havde mere nedetid, også Rackspace og Digital Ocean klarede sig dårligere ifølge CloudHarmony.

Værst klarede CenturyLink sig – her var den samlede nedetid på over 31 timer.

Joyent var den leverandør, der klarede sig bedst – her var nedetiden på blot 34 minutter i 2015.

Læs også:

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Office 365 og Azure igen ramt af problemer: Kunderne undrer sig højlydt

Java er det førende udviklingssprog i virksomhedernes backend og forbrugernes smartphones.

Derfor har programmeringssproget fra Oracle endnu engang kapret førstepladsen over de mest fremgangsrige programmeringssprog i 2015 foran sidste års populæreste sprog, C.

Det fremgår af det såkaldte TIOBE-index, som er en forkortelse af ‘The Importance Of Being Earnest’ (vigtigheden af at være seriøs, red.).

I indekset bliver forskellige programmeringssprog målt mod hinanden på søgeaktivteten i blandt andet Google, Bing og Yahoos søgemaskiner.

Læs også: Test-dig-selv: Er du skrappere end Danmarks bedste programmører?

Virksomheden bag indekset, TIOBE Software, understreger, at selskabets indeks ikke er en oversigt over de bedste eller de mest benyttede sprog, men de mest eftersøgte på nettet.

Gamle travere i toppen
For 10 år siden lå Java også nummer 1 i søgekonkurrencen, og alle i top 5 er programmeringssprog, der har været ekstremt populære i de seneste årti.

Samtidig indikerer TIOBE Software, at fremtiden ser lys ud for Java, da sproget har udviklet sig til at integrere moderne features som Lambda-udtryk.

Årets højdespringere på listen er Visual Basic .NET, Swift, Pascal og Groovy, mens Objective-C og PL/SQL må notere sig den største nedgang.

Du kan se hele top 20-listen og læse TIOBES egne fortolkninger af udviklingen inden for søgningen efter programmeringssprog her (klik for større billede):

Kilde: Tiobe.com

Læs også: 
Kan man lære at programmere på en time?

I fodsporene på it-Danmarks grundlægger: Her er Peter Naurs tre mesterværker

Google og Lenovo vil sammen udvikle en helt ny type smartphone, som ifølge selskaberne vil forandre hele den måde, som vi betragter den fysiske verden omkring os.

Telefonen skal udvikles under Googles Project Tango, lyder det fra Lenovo og Google på verdens største teknologi-messe, CES, der i disse dage løber af stablen i Las Vegas.

Project Tango er Googles afdeling for innovative bærbare enheder. Google har allerede lanceret en billig tablet og en billig 3D-smartphone under projektet.

Den kan du læse mere om her: Googles nye telefon: Opmåler dine omgivelser i 3D

Den bliver proppet med sensorer, som hele tiden skal aflæse bevægelser, gestikulationer, omgivelser og objekter både omkring den og i virtuelle verdener.

Google og Lenovo har endnu ikke navngivet den kommende telefon, men har allerede besluttet, at den vil blive udstyret med en skærm på 6,5″ og at den skal koste under 500 dollar – 3.500 kroner.

Scanner alt omkring sig
Ifølge Google og Lenovo vil den nye telefon eksempelvis automatisk kunne genkende det sted, som den befinder sig og identificere dem som for eksempel soveværelse, kontor, stue, have, bil og så videre.

Sensorerne vil kunne tracke alle bevægelser og gestikulationer omkring den, og den vil kunne ændre informationerne på skærmen i takt med, at man bevæger sig sidelæns, op og ned eller frem og tilbage.

Microsoft er allerede langt med sin bevægelsessensor Kinect, som selskabet i første omgang udviklede til spil, men som skal anvendes i et stigende teknologier og funktioner.

Det er Googles ide, at den kommende telefons sensorer eksempelvis skal kunne guide brugeren frem til genstande i hjemmet, der er blevet væk.

Den vil eksempelvis kunne scanne en stue, så brugeren på skærmen vil kunne se, hvor hans nøgler eller ur (som jo altid bliver væk) befinder sig i stuen.

Ligeledes vil telefonen kunne anvendes til augmented reality, hvor den kan mikse virtuelle verdener med de konkrete, fysiske omgivelser hele vejen rundt om sig, hvilket kan anvendes i spil, til træning eller andet, forestiller selskaberne sig.

Måle-apparaterne vil også gøre smartphonen til et effektiv måle-værktøj, så man fra sin plads i sofaen vil kunne opmåle værelses-størrelse, den nøjagtige størrelse på møbler og så videre.

Google har allerede frigivet udviklings-værktøjer til Project Tango, så man som udvikler kan gå i gang med at udvikle applikationer til telefonen.

For at sætte fut i arbejdet lover Google, at selskabet vil finansiere udviklingen af de bedste apps.

Den kan du læse mere om her.

ComputerViews: Større brugertilfredshed, mere enkle snitflader og mere effektive arbejdsgange.

Det er nogle af gevinsterne ved at prøve at tænke de mobile løsninger i en bredere kontekst end de mest oplagte apps.

For selvom de fleste virksomheder har investeret betydelige summer i både smartphones og tablets over de seneste år, så er det langt fra alle steder, at man udnytter mulighederne til fulde.

Og faktisk kan det være de mest simple løsninger – de lavthængende frugter – der kan have den største effekt.

Grundlæggende handler det om at sikre, at fokus er på at levere den størst mulige værdi til brugerne.

Et eksempel på en virksomhed, der har det udgangspunkt med de mobile løsninger, er DSB.

Indkøbet af omkring 7.000 iPhones og iPads er nemlig kun første skridt. Det er de konkrete løsninger, der er er den udslagsgivende faktor for, om mobil-satsningen også bliver en succes, fortæller Martin Börjesson, CIO i DSB, i videoindslaget herunder.

“Når vi har de mobile enheder, skal vi selvfølgelig deploye så meget som muligt på dem,” siger han i indslaget og kommer med en række konkrete eksempler på, hvad DSB satser på:

“Vi får eksempelvis også vores SAP-system ud på de mobile enheder. Vi arbejder lige nu rigtig meget med at få så simple ting som faktura-godkendelser, indkøbsordre-godkendelser, fraværsregistrering og så videre til at køre på de mobile enheder.”

“Dermed får vi det næste trin på. Ikke bare det driftsnære, men også at få de mobile enheder til at understøtte de administrative processer. Når du gør det, er der ingen tvivl om, at du bliver langt mere effektiv som selskab,” forklarer Martin Börjesson.

“Du får også en mere brugervenlig snitflade, fordi det er enkelt. Apps er ikke ligeså komplekse, som når man skal logge på sin backend i SAP. De indeholder kun netop det, du har brug for.”

Stop nu snakken om “The next big thing”
Måske vil der være dem, der argumenterer for, at det også kan blive lidt for meget af det gode med det mobile fokus.

For det er vel stadig pc’en, der er medarbejdernes vigtigste arbejdsredskab?

Det er det måske også i den forstand, at det er foran pc’en, mange af os tilbringer vores arbejdsdag. Men det ændrer ikke ved, at smartphonen er helt essentiel, når det kommer til at gentænke arbejdsgange og levere bedre it-løsninger med det mål at øge effektiviteten og brugertilfredsheden i organisationen.

Forrester-rådgiver Ted Schadler har en interessant kommentar om det uindfriede mobile potentiale:

“Jeg brækker mig, hvis jeg hører én til historie om ‘the next big thing’ blot for at finde ud af, at det er et nicheprodukt som et skateboard eller legetøj som en forbruger-drone eller et smartwatch eller en fancy måde at åbne en dør på eller opdage røg på.” 

“Den seneste store produkt-innovation var smartphones,” skriver han i et blogindlæg. 

Læs også: De mobile platforme storhitter: Men vi begår en fejl med ganle applikationer og data

Ted Schadler skriver videre i sit indlæg, at med 4,3 milliarder mobilabonnementer på verdensplan mod under en milliard kablede internetabonnementer, så tilhører fremtiden smartphones.

“Nej, desktop-browsere forsvinder ikke. Og nej, en hvilken som helst digital aktivitet er ikke ‘smartphonable’. Men de fleste er. Mange flere end i dag.”

“Jeg estimerer, at vi har fuldført mindre end 10 procent af det totale arbejde, der er behov for for at fuldføre det mobile mind shift,” lyder det fra Forrester-rådgiveren.

Nødvendigt med en ny tilgang
De fleste danske virksomheder og organisationer har i dag i større eller mindre udstrækning taget hul på den mobile tidsalder. Men der er plads til forbedringer.

Heldigvis er det ikke nødvendigt med månedlange projekter og budgetter i den tunge ende for at sætte tempoet i vejret med de mobile satsninger.

Ofte kan det være det mest simple og banale løsninger, der ender med at blive den største succes.

Men skal man kunne levere de mobile løsninger hurtigt, effektivt og agilt, kræver det, at man teknologisk, organisatorisk og kulturelt er gearet til det.

Det er her, at modeller som som minimum viable products og continious delivery spiller en væsentlig rolle. Læs mere om det her.

Ligesom hele processen med idéudvikling med fordel kan inkludere de brugere, der skal anvende løsningerne.

For de ved bedre end dig, hvor skoen trykker i det daglige. Om det så er en servicetekniker, en sælger, en konsulent eller en hvilken som helst medarbejder, der er træt af, at den evindelige tidsregistrering skal være så besværlig, når en simpel løsning til smartphonen ville kunne gøre dagligdagen så meget lettere.

It-chefen og it-afdelingerne er under pres i disse år. Den eneste vej frem er at levere de digitale løsninger hurtigere og bedre, så man kan bevise sit værd som en vigtig funktion i virksomheden – og her spiller udnyttelsen af de mobile platforme en ganske central rolle. 

Herunder fortæller DSB’s CIO, hvorfor og hvordan stadig flere it-løsninger skal kunne leveres i løbet af ganske få dage i den mobile tidsalder:

Læs mere her:

Der skal turbo på it-projekterne: CIO vil have løsningerne leveret på få dage

Først skulle vi alle forsynes med et fitnessarmbånd.

Så var det smarte ur smart, og nu foreslår Garmins udviklingsafdeling så, at vi tager springet til et par digitale briller i stedet for.

Der har ikke været så meget aktivitet indenfor smartbrille-feltet som i ur-branchen, men nu er der altså dukket et nyt produkt op, som måske kan siges at være en konkurrent til Google Glass – dog med et noget mere specifikt brugsområde.

Det fortæller firmaet nu på sin webside, hvor Garmin har lanceret brillen Varia Vision som et produkt til den stadig voksende andel af befolkningen, der lufter carbon-kanonen på de danske landeveje.

Læs også: Proppet med teknologi: Her er verdens smarteste cykellygter

Brille-plugin
Varia Vision er ikke en selvstændig brille men nærmere et plugin til dine eksisterende cykelbriller.

Det er en lille skærm på en stang, der kan hæftes fast på det par, som du allerede har.

På den lille skærm kan du så få oplysninger og informationer om et hav af ting, hvis du altså kobler brillen sammen med en kompatibel telefon.

På den måde kan du få data om indkommende samtaler og beskeder, navigationsinfo, træningsrelaterede data eller trafikdata smækket direkte op på hornhinden.

Læs også: Verdens vildeste cykelhjelm er proppet med it og gode ideer

Dump: Youtube.

Enheder kan pares med mobilen via Bluetooth Smart-standarden, der gør den kompatibel med de fleste mobilmodeller.

Batterilevetiden oplyser Garmin til otte timer, hvilket nok skulle dække de fleste cykelture hos selv den mest entusiastiske cykelmyg.

Den er vandtæt, og så vejer den bare 29,7 gram.

I lighed med Google Glass har skærmen et lille berøringsfølsomt panel på siden, der kan anvendes til navigation mellem de forskellige funktioner.

Varia Vision kommer i første kvartal i år, så du kan have dem klar til forårsklassikerne.

I USA er prisen 400 dollar, eller små 3.000 kroner. Den danske pris er endnu ikke fastlagt, men bliver nok endnu mere pebret. 

Herunder viser Garmin, hvad brillen kan.

“Jeg tror, at folk der bruger GoMore har en grundlæggende tro på, at de ikke kommer ud at køre med de rene psykopater,” siger GoMore-brugeren Lasse Lagoni.

Foto: Jimmi Tofthøj

Flere gange om måneden kører 33-årige Lasse Lagoni fra Kolding til København, Aarhus eller Aalborg, og næsten hver gang har han en fremmed person med på passagersædet.

Gennem de seneste år har han nemlig anvendt den danske samkørselstjeneste GoMore. På den måde får han dækket en del af udgifterne til turen ved at tage folk med, der skal samme vej.

“Jeg bruger typisk GoMore, når jeg har en længere tur, som jeg har planlagt i god tid i forvejen. Det sker mindst én gang om måneden,” fortæller han til Computerworld. 

Normalt vil han ikke samle en blaffer op. Men med GoMore kører han gladeligt sammen med fremmede.

“Jeg tror, at folk der bruger GoMore har en grundlæggende tro på, at de ikke kommer ud at køre med de rene psykopater. Jeg føler mig i hvert fald mere tryg, når jeg ved, at folk er registreret i et system, og når jeg samtidig kan læse, hvordan de er blevet anmeldt af andre,” siger Lasse Lagoni.

Nye tjenester kræver tillid
Det kræver tillid, når du som Lasse Lagoni lukker fremmede mennesker ind i din bil, eller hvis du sætter dig ind i en fremmed persons bil.

Mange mennesker havde formodentligt rystet på hovedet af dig, hvis du for 15 år siden havde forudset, at mennesker i fremtiden i stor stil vil tage fremmede mennesker ombord i deres biler eller udleje deres private boliger til fremmede.

Men ikke desto mindre er det virkeligheden i dag, hvor nye såkaldte deleøkonomiske tjenester stormer frem. GoMore er et eksempel, mens amerikanske AirBnb er et andet.
 
I dag har GoMore 382.000 brugere i Danmark og en million brugere på verdensplan. Alene i december var 84.000 danske bilsæder optaget af aktive GoMore-brugere.

Foto: GoMore

Vi er mere tillidsfulde, end vi tror
Men er det ikke et paradoks at denne type tjenester vinder frem i en tid, hvor eksempelvis frygten for hjemmerøverier har været et af de helt store temaer i den seneste valgkamp?

Det afviser Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og har forsket i danskernes tillid til hinanden.

Ifølge ham er vi i dag mere tillidsfulde, end vi umiddelbart går og tror. 

“Mange mennesker er ikke klar over det, men vi har aldrig haft så stor tillid til hinanden, som vi har i dag. Når du spørger danskerne, om de har ’tillid til de fleste andre mennesker’, så har der aldrig været så mange, der svarer ja, som der er i dag,” siger han. 

Overflødig kontrol
Gert Tinggaard Svendsen ser tjenester som GoMore og AirBnb som udtryk for en ny tendens, hvor virksomheder udnytter at vores indbyrdes tillid i mange tilfælde kan gøre regulering og kontrol overflødig.

“I dag eksisterer der på mange måder en overregulering, som ikke er nødvendig, fordi vi har så meget tillid til hinanden. Som jeg plejer at sige, så kan kontrol være godt, men tillid er både billigere og sjovere,” siger han. 

Der eksisterer altså et fundament af tillid i vores samfund, som ofte går ubenyttet hen, fordi vi i stedet bruger ressorucer på kontrol.

Deleøkonomien er ifølge Gert Tinggaard Svendsen et eksempel på, at virksomheder nu er begyndt at bygge forretningsmodeller på det fundament af tillid. 

“Virksomheder i deleøkonomien bruger tilliden til at mindske transaktionsomkostningerne. Sagt på en anden måde – de udnytter vores tillid til at gøre ting på en billigere og mere simpel måde end tidligere,” siger han. 

Særligt gunstige vilkår i Danmark
Tjenester som eksempelvis GoMore og Airbnb har ifølge Gert Tinggaard Svendsen særligt gunstige vilkår i et land som Danmark, hvor vi har større tillid til hinanden end i mange andre lande og samtidig en meget lav grad af korruption. 

Han medgiver dog, at vi på udvalgte område kan opleve stigende usikkerhed. 

Eksempelvis er der ifølge Gert Tinggaard Svendsen meget der tyder på, at danskerne i grænseområdet i øjeblikket bekymer sig mere om risikoen for hjemmerøverier. Derudover vil de fleste bilister formodentligt kunne bekræfte, at der er relativt langt mellem blafferne på de danske landeveje. 

“Men undersøgelser viser, at danskerne udmærker sig ved at føle sig meget sikre i eget hjem. Derudover er det givetvis rigtigt, at vi i dag ser færre blaffere på landevejene end tidligere, men jeg vil tro, at det handler om at især unge mennesker i dag har flere penge mellem hænderne og har råd til at benytte sig af andre transportformer,” siger han.

Foto: GoMore

Opskriften på tillid?
Selvom vi i dag har høj tillid til hinanden, skal den dog ofte hjælpes på vej.

Gert Tinggaard Svendsen forklarer, at der er nogle forudsætninger, som skal være tilstede, før du kan opbygge tillid mellem mennesker, som det bliver gjort på mange af de nye deleøkonomi-tjenester. 

“Der skal være mulighed for både negative og positive sanktioner over for folk, der henholdsvis bryder reglerne eller opfører sig i overensstemmelse med dem. Derudover skal der være et mødested. Det kan også være et virtuelt mødested, hvor folk mødes og kan indgå i en dialog. Det skyldes, at folk er mindre tilbøjelige til at snyde mennesker, som de har været i kontakt med,” siger han. 

Netop disse forudsætninger går igen hos de fleste deleøkonomiske tjenester, der stort set alle er kendetegnet ved at brugerne kan give karakterer til hinanden og skrive anmeldelser om gode såvel som dårlige oplevelser. 

En moderne landsby
Rasmus Carlsen, der er kommerciel direktør hos GoMore fortæller til Computerworld, at ideen om at skabe et virtuelt mødested blandt de rejsende er en helt grundlæggende tanke bag GoMore. 

“Vi ser GoMore som en moderne landsby, hvor vi samler folk i et fællesskab. Her kan folk interagere med hinanden og koordinere køreture, før de mødes i virkeligheden, “siger han. 

Derudover forklarer han, at GoMore også gør det muligt for brugerne at logge ind via Facebook og overføre informationer derfra til deres GoMore-profiler. Det kan eksempelvis være billeder og oplysninger om deres arbejdsplads og uddannelse, og dermed fungerer det som en slags validering af personen bag profilen.

“Vi opfordrer desuden folk til at skrive en tekst om dem selv. Det er en central del af det at skabe et community online. Vi kan også se, at billederne er meget vigtige. Det er helt tydeligt, at en chauffør uden et billede har svært ved at få en tur,” siger han. 

Kan deleøkonomi føre til diskrimination? 
En forskningsrapport fra Harvard University i USA har vist, at der blandt amerikanske brugere af Airbnb finder en diskrimination sted  mod folk, der har navne, som kan indikere, at de er afro-amerikanere. 

Ifølge rapporten har folk med navne, der klinger afro-amerikansk 16 procent lavere sandsynlighed for at få et værelse sammenlignet med en identisk profil med et navn, der indikerer, at der er tale om en hvid person. 

Det er dog ikke en adfærd, som Rasmus Carlsen kan genkende blandt GoMore-brugerne. 

“Det er dog heller ikke noget, som vi har undersøgt nærmere, fordi vi har ikke indtryk af, at det er noget, som finder sted blandt vores brugere. Jeg tror, at fyldestgørende profiler og en god rating betyder, at folk i mindre grad er tilbøjelig til at lade sig styre af stereotype fordomme,” siger han. 

Han opfordrer desuden folk til netop at tage ture med folk, der er anderledes end dem selv. 

“Jeg ved af egen erfaring, at de bedste oplevelse med GoMore er dem, du får, når du møder nye spændende mennesker, som er anderledes end dig selv. Det er også mit indtryk, at det er denne type oplevelser, som folk efterfølgende vælger at fortælle videre til deres venner,” siger Rasmus Carlsen.

Læs også:
Her er it-historien bag fælleskørsel-successen GoMore: “Vi har bare kodet løs” 

Trods massiv omtale: Så få danskere har faktisk prøvet AirBnB, Uber og GoMore