En ny global netværksgigant er en realitet om ganske få dage. 

Sidste forår blev det annonceret, at finske Nokia ville købe franske Alcatel-Lucent for op mod 110 milliarder kroner.

Nu meddeler Nokia i en pressemeddelelse, at købet er gået igennem, og at Nokia i første omgang vil komme til at eje næsten 80 procent af aktierne i Alcatel-Lucent.

“Vi er glade for, at købet er lykkes, og at Alcatel-Lucents investorer deler vores tro på fremtiden i det samlede selskab. Vi vil rykke hurtigt for at samle de to selskaber og udføre vores integrerings-planer,” udtaler Rajeev Suri, der er administrerende direktør i Nokia.

Har store planer
Det fremgår også, at resultatet af opkøbet vil kunne mærkes hos kunderne allerede om ganske få dage:

“Fra den 14. januar 2016 vil Nokia og Alcatel-Lucent tilbyde en samlet end-to-end portefølje med omfanget og skalaen til at møde behovene hos vores globale kunder.”

“Vi vil have R&D og innovation uden sidestykke, hvilket vi vil bruge til at lede verden i skabelsen af næste generations teknologi og services,” skriver Nokia videre.

Alcatel-Lucent er selv er et resultat af fusionen af franske Alcatel og amerikanske Lucent i 2006.

Det er en af de større spillere på markedet for telekommunikations-løsninger, der også tæller selskaber som Huawei, Ericsson, Cisco og Nokias egen netværksforretning.

Med Nokias køb af Alcatel-Lucent skabes en ny global netværksgigant, og det vil få betydning for konkurrencesituationen på det globale netværksmarked, har Forrester tidligere udtalt.

Nokias køb af Alcatel-Lucent er i øvrigt langt fra den eneste opsigtsvækkende handel i netværksindustrien i øjeblikket – se alle de andre aktiviteter i denne overbliks-artikel.

Læs også:

Her er de vigtigste opkøb i netværks-industrien i 2015 – får betydning for hele industrien

Nokias gigant-køb af Alcatel-Lucent kan få stor betydning for markedet

Nokia klar til at købe Alcatel-Lucent

Nokia-boss melder klart ud: Derfor kommer vi til at bestemme over Alcatel-Lucent

Bruger-anmeldelser af alt fra smartphones til høretelefoner, e-bøger og en ny sweater til vinterkulden spiller en stadig mere central rolle for forbugernes køb på nettet.

Før man trykker “køb”, kan man nenlig med fordel tjekke, hvad andre brugere mener om produktet.

Man skulle måske tro, at producenten kan juble, hvis produktet er bedømt med en samlet score på fem stjerner ud af fem mulige – men det er faktisk ikke tilfældet.

I stedet er den perfekte karakter set fra producentens stol en karakter på 4,2 til 4,5.

Det skriver Techcrunch med udgangspunkt i en undersøgelse fra det amerikanske Northwestern University i Chicago på vegne af PowerReviews, hvor 40 produktkategorier indgår.

Det viser sig, at en samlet karakter fra de andre brugere/kunder på 4,2 til 4,5 ud af fem mulige er den optimale, fordi det resultat har den største indflydelse på, om den potentielle kunde rent faktisk vælger at købe varen.

Vi tror ikke på den perfekte karakter
Forklaringen på, at en ren topkarakter ikke er den bedste (hvis målet er at få forbrugeren til at købe), er, at fem stjerner ud af fem mulige vækker forbrugerens mistanke: Er der på den ene eller den anden måde fusk med i spillet?

Techcrunch skriver videre om undersøgelsen, at forbrugerne godt er klar over, at der sjældent er noget, der er helt perfekt, og derfor forventer man også at se eksempler på negative anmeldelser – medmindre altså det ikke er det sandfærdige billede, man bliver præsenteret for.

Denne skepsis er i øvrigt ikke opstået uden grund, for vi har i de senere år set flere eksempler på fusk med online produktanmeldelser, hvor producenter blandt andet har betalt sig til falske – og naturligvis positive – produktanmeldelser.

Sidste efterår besluttede Amazon af samme grund at sagsøge op mod 1114 personer, der havde skrevet falske anmeldelser mod en betaling på ned til blot fem dollars per anmeldelse. Læs mere om det her.

Læs også:

Falske online-anmeldelser et kæmpe problem – men nu sagsøges svindlerne

Bruger-anmeldelser af alt fra smartphones til høretelefoner, e-bøger og en ny sweater til vinterkulden spiller en stadig mere central rolle for forbugernes køb på nettet.

Før man trykker “køb”, kan man nenlig med fordel tjekke, hvad andre brugere mener om produktet.

Man skulle måske tro, at producenten kan juble, hvis produktet er bedømt med en samlet score på fem stjerner ud af fem mulige – men det er faktisk ikke tilfældet.

I stedet er den perfekte karakter set fra producentens stol en karakter på 4,2 til 4,5.

Det skriver Techcrunch med udgangspunkt i en undersøgelse fra det amerikanske Northwestern University i Chicago på vegne af PowerReviews, hvor 40 produktkategorier indgår.

Det viser sig, at en samlet karakter fra de andre brugere/kunder på 4,2 til 4,5 ud af fem mulige er den optimale, fordi det resultat har den største indflydelse på, om den potentielle kunde rent faktisk vælger at købe varen.

Vi tror ikke på den perfekte karakter
Forklaringen på, at en ren topkarakter ikke er den bedste (hvis målet er at få forbrugeren til at købe), er, at fem stjerner ud af fem mulige vækker forbrugerens mistanke: Er der på den ene eller den anden måde fusk med i spillet?

Techcrunch skriver videre om undersøgelsen, at forbrugerne godt er klar over, at der sjældent er noget, der er helt perfekt, og derfor forventer man også at se eksempler på negative anmeldelser – medmindre altså det ikke er det sandfærdige billede, man bliver præsenteret for.

Denne skepsis er i øvrigt ikke opstået uden grund, for vi har i de senere år set flere eksempler på fusk med online produktanmeldelser, hvor producenter blandt andet har betalt sig til falske – og naturligvis positive – produktanmeldelser.

Sidste efterår besluttede Amazon af samme grund at sagsøge op mod 1114 personer, der havde skrevet falske anmeldelser mod en betaling på ned til blot fem dollars per anmeldelse. Læs mere om det her.

Læs også:

Falske online-anmeldelser et kæmpe problem – men nu sagsøges svindlerne

Softwarevirksomheden Edlund er blevet købt af KMD.

Selskabet har forrygende vækst for tiden, og når selskabet overhovedet går med til et salg, er det ikke fordi, der er brug for en redningsplanke.

Det handler i stedet om at forberede sig på fremtiden, før den banker på døren.

“Vi har ikke behov for at sælge, så vi skulle overbevises om, at KMD var den rigtige. Men jeg har også en erkendelse af, at der ikke var garanti for, at det ville gå godt om tre eller fem år med mig og min far som ejere. Jeg tror, at det ville gå godt, men det er jo klogt at sælge, mens det kører godt,” siger Thomas Jøhnk, inden han uddyber:

“Vi har i en årrække erkendt, at det, der skal drive os videre, ikke er det samme, som det krævede at skabe virksomheden.”

Og det, som fremtiden kræver, er blandt andet en direktør, som kan skaffe vækst på de udenlandske markeder for Edlund. Og det er ikke Thomas Jøhnk.

“Jeg er ikke nødvendigvis den bedste til at drive os til udlandet. Indtil videre er jeg stadig direktør, men vi har aftalt, at vi skal finde en ny direktør, som kender branchen og forstår, at det skal være attraktivt for medarbejderne at være hos Edlund og som har evner til at få os til udlandet.”

Men Selvom Edlund får nye ejere og ny direktør, betyder det ikke, at den stiftende familie trækker sig helt ud.

Når den nye direktør er fundet, fortsætter Thomas Jøhnk nemlig som arbejdende bestyrelsesmedlem.

Han ejer 47 procent af Edlund, som han stiftede med sin far, Erling Edlund Andersen.

Parterne vil ikke oplyse, hvor meget KMD betaler for Edlund, men selskabet omsatte i fjor for knap 300 millioner kroner og har forrygende vækst, så beløbet skal tælles i trecifrede millioner.

Det betyder, at Thomas Jøhnk kommer til at lande en betydelig sum på salget.

Han vil dog ikke ind på, præcis hvor meget han kan sætte i banken.

“Men jeg klarer mig. Det er der ingen tvivl om,” siger han til Computerworld.

Skal du måske fejre salget med en ny bil?

“Jeg skal ikke have en ny bil, for jeg har en fin Tesla allerede.”

Thomas Jøhnk vil meget hellere tale om Edlunds fremtid. Og den ser lys ud efter opkøbet af KMD, mener han. Opkøbet kommer efter en periode med ganske markante vækstrater, som du kan læse mere om her: Danske Edlund har vækst på 1.363 procent: “It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os”

Edlund har længe haft planer om at udvide til resten af Norden, og med KMD mener Thomas Jøhnk at have fundet den helt rigtige partner til det projekt.

Vil være kundernes it-afdeling
Noget af det, der gør KMD til den rigtige køber for Edlunds kunder, er de ekstra muskler, som KMD kan lægge bag Edlund.

Med dem kan Edlund nemlig opfylde et behov, som flere af virksomhedens kunder har givet udtryk for: At slippe for at drive en it-afdeling.

“Der er nogle af vores kunder, som konkret efterspørger en leverandør, som tager det fulde ansvar for alt, der har med it at gøre. Rigtigt mange har købt noget fra os og noget fra andre, og så har de en kæmpe integrationsopgave,” forklarer Thomas Jøhnk.

Med KMD bag sig er det nu en mulighed for Edlund at overtage de opgaver for kunderne.

“Vi vil gerne kunne tilbyde en langt bredere palette, hvor vi kan overtage hele it-afdelingen og levere en garanteret pris på en garanteret ydelse. Og det er noget af det, som KMD også gerne vil gøre.”

Læs også: Danske Edlund har vækst på 1.363 procent: “It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os”

Thomas Jøhnk ser det som en naturlig udvikling på markedet, hvor virksomheder koncentrerer sig om den centrale del af deres forretning og lader andre klare det besværlige udenoms arbejde.

Læs også: Software-leverandøren Edlund solgt til KMD – hundredevis af medarbejdere følger med i købet

Benyttelsen af DASK stod åben for enhver, idet Regnecentralen udlejede DASK for en fast pris á 400 kr i timen (1959-priser). Kilde: Teknsik Museum.

3. januar 2016 døde Peter Naur på Herlev Hospital efter kort tids sygdom.

Læs mere her: Den verdensberømte it-dansker Peter Naur er død

Peter Naur efterlader sig en stribe markante fodspor på den vej, han som den første er gået ud af for at bygge det it-Danmark, som vi kender i dag.

Tre af de største bedrifter, der hviler på skuldrene af Peter Naur, er således meget markante skillelinjer i digitaliseringens tegn:

Opbygning af Regnecentralen
De første danske EDB-skridt blev trådt på kontorgangene i Regnecentralen, der var det første danske it-firma. Det blev stiftet i 1955 med støtte fra Marshallplanen på 900.000 kroner.

Efter et ophold på det engelske universitet Cambridge, hvor Peter Naur arbejdede med Electronic Delay Storage Automatic Calculator (EDSAC), der var den første elektroniske computer med mulighed for lagring af programmer, blev han ansat som en del af det team, der skulle gøre Danmark til et it-land.

Det var blandt andet den indsigt i programmering, han havde med fra Cambridge, der skulle drive projektet frem. Virksomheden prægede da også både dansk og international it-udvikling og bidrog væsentligt til programmeludvikling.

Peter Naur har selv beskrevet Regnecentralen som et enestående sted, med et enormt kreativt miljø, med Niels Ivar Bech som direktør og motivator.

Læs Computerworlds store interview: På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

De entreprenante ansatte havde allerede fra starten af DASK-tiden en mission om at udvikle et fælles programmerings-sprog, som Peter Naur kom til at stå i spidsen for, og som mange år senere skulle indbringe ham it-verdenens fornemmeste pris, Turing-prisen.

DASK står i dag på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

Blandt Peter Naurs meritter var også opfindelsen af ordet ‘datalogi’ (læren om data), som blev forkyndt for folket i en række radioforelæsninger i årene 1966 og 1967. Foto: DIKU

Revolution i programmering
I 1960 blev der nedsat en international komité, som skulle udfærdige et programmeringssprog, der kunne bruges på alle computere, således at programmeringssprog ikke længere var en fabrikskomponent integreret i computeres hardware.

Der skulle udarbejdes en rapport, og det blev Peter Naur, der blev sat i spidsen for det arbejde, der endte med programmeringssproget ALGOrithmic Language 1960 eller bare Algol 60.

Et sprog, der satte nye standarder og siden gav anledning til andre sprog som eksempelvis Pascal.

Programmeringssprog er kendetegnet ved en veldefineret syntaks, og det blev for første gang muligt at formalisere programmeringssprog.

Arbejdet førte til en massiv erkendelse og i 2005 den største hædersbevisning, der uddeles i datalogiens verden, i form af Turing-prisen.

Argumentet for at tildele prisen til Peter Naur var, at han havde skabt “fundamental contributions to programming language design and the definition of Algol 60, to compiler design, and to the art and practice of computer programming.”

Da DIKU fejrede 40 års jubilæum i 2010 var Peter Naur inviteret på talerstolen med en historisk- og teknisk introduktion til Gier/Algol.

Etablering af DIKU
Den tredje hjørnesten i hans livslange arbejde for it-branchen var etableringen af Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU), der blev etableret i 1970 som en udløber af Institut for Matematiske Fag.

I 1969 tilbød Københavns Universitet ham således Danmarks første professorat i datalogi. Det var en stilling, som han beholdt frem til 1998, hvor han trådte tilbage for at blive professor emeritus.

Selv har han kaldt sig for “en håbløs institutleder“, men instituttet fik dog en flyvende start med kraftig vækst i såvel antal studerende som ansatte.

Siden har det haft sine op- og nedture, men dets eksistensberettigelse i dag taler for sig selv med omkring 800 studerende og 80 ansatte og en stadigt stigende efterspørgsel på dygtige dataloger i samfundet.

Peter Naur har i øvrigt bibeholdt en kontorplads på DIKU, som han flittigt har frekventeret frem til sin død den 3. januar 2016.

Kendte du Peter Naur? Giv dit besyv med om dit bedste møde med ham i debatfeltet herunder.

Læs også:
Den verdensberømte it-dansker Peter Naur er død

På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Hvem er Nordens sejeste programmør?

Mens B&O næppe kræver en større introduktion for danske lyd-feinschmeckere, så er B&O Play-produkterne med udgangspunkt i trådløs musikafspilning et nyt og stadig mere interessant bekendtskab.

Et af de nyeste produkter i denne B&O-produktkategori er Beoplay S3, som undertegnede nu i et par uger har haft stående i dagligstuen.

Højtaleren blev lanceret for nogle måneder siden, men har hidtil ikke fået den store opmærksomhed – i modsætning til eksempelvis BeoPlay A2 og Beolit 15 (dem med læderremme som håndtag.)

Det er synd, for Beoplay S3 er faktisk på mange måder den perfekte højtaler til streaming-forbrugeren og har et design, der kan tiltale både mænd, kvinder, unge og ældre.

Sådan er lyden
Vigtigst af alt er naturligvis lyden – og her skuffer Beoplay S3 bestemt ikke.

Højtaleren måler 179 x 163 x 150 mm og fylder således ikke meget på en reol i stuen eller i et hjørne i køkkenet.

Beoplay S3 har to klasse D-forstærkere, der kan levere op til 180 watt. Samtidig har S3 en 4″ basenhed og en 3/4″ diskanthøjttaler.

Vi har testet S3 i en almindelig dagligstue på en 40-50 kvadrameter og har typisk afspillet musik i 320 kbit/s.

Den lille højtaler leverede i det setup en overraskende fyldig og sprød lyd.

Der er en super balance mellem bas og diskant, masser af detaljer og nuancer i lyden – og så fornemmer man ikke, at man presser højtaleren til det yderste, selv når der er skruet næsten helt op.

Bluetooth og muligheder for at udvide
Bluetooth 4.0 er den nyeste version af den trådløse standard, og selvom dette ikke er unikt for S3, så må vi bare tage hatten af for, hvor meget der er sket på den front i forhold til tidligere versioner.

S3 fanger signalet med det samme og fastholder forbindelsen uden afbrydelser eller knas, uanset hvor i huset, vi bevæger os rundt.

Man kan naturligvis også tilslutte lydkilder til S3 via 3.5 mini jack og micro USB.

Kan udvides med flere højtalere
Samtidig er det meget positivt, at man udvide med flere S3-højtalere, så man kan få lyden leveret i ægte stereo.

Skribenten har ikke testet det hjemme, men har lynafprøvet det i en butik, hvor det umiddelbart fungerede ganske godt.

Man kan have op til fire S3-højtalere forbundet på denne måde, men ønsker man et setup, hvor der er mange højtalere i brug rundt omkring i huset, bør man nok overveje et system som Sonos, der har en rigtig god styring af lyden højtaler for højtaler, mens S3 mere er tænkt som ét fælles højtalersystem.

Desuden kræver det kabler, hvis mere end to S3-højtalere skal forbindes.

Men som en eller to højtalere i stuen eller måske en lækker køkken-højtaler mener vi til gengæld, at S3 fortjener masser af ros.

For ikke nok med, at lyden er lækker. Designet fejler bestemt heller ikke noget.

BeoPlay fås som udgangspunkt i sort og hvid, men fronten kan skiftes ud, og B&O gør det muligt at vælge en række forskellige farver, så man kan matche sofa-farven eller blot finde yndlingsfarven.

Konklusion
Beoplay S3 koster som udgangspunkt 2.999 kroner, hvilket er i den høje ende for en Bluetooth-højtaler af denne kaliber.

Men man får masser af lydkvalitet og lækkert design for pengene, og faktisk kan vi lige nu finde Beoplay S3 til ned til 2.299 kroner på nettet.

Der er i øvrigt rabat at hente, hvis man køber to højtalere på samme tid.

S3 har ikke noget batteri og er derfor heller ikke højtaleren, du tager med på stranden eller ud i haven. Det er heller ikke et system med samme muligheder, som det man eksempelvis får fra Sonos. 

Men Beoplay S3 er et glimrende valg til dit hjem, hvis du er på udkig efter en flot, ekstremt velspillende Bluetooth-højtaler, der ikke fylder ret meget – og fås til en helt fornuftig pris.

Læs også:

Test: B&O Plays trådløse headset spiller djævelsk godt

Edlund-direktør Thomas Jøhnk (tv) og KMD-direktør Eva Berneke underskriver købspapirerne. (foto: KMD)

KMD udvider butikken og bevæger sig ind på softwaremarkedet for forsikringsbranchen med opkøb af softwareleverandøren Edlund, der har godt 200 medarbejdere.

Med Edlund under sine vinger kommer KMD til at administrere broderparten af det danske livsforsikrings- og pensionsmarked.

Edlunds software administrerer nemlig allerede over 60 procent af markedet.

Edlund har de seneste år øget både omsætning og egenkapital betydeligt.

Selskabet fik således for kort tid siden en andenplads i Computerworlds kåringer af årets it-kometer 2015 med en vækst i primær drift på ikke mindre en 1.363 procent fra 2013 til 2014.

Det kan du læse mere om her: Danske Edlund har vækst på 1.363 procent: “It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os”

KMD har gennem det seneste år opkøbt flere selskaber – blandt andet sikkerhedsfirmaet Neupart og norske Banqsoft, der ligger i samme boldgade som Edlund.

“KMD har høje ambitioner inden for softwareudvikling til finans-, forsikring- og pensionsområdet. Det er områder, der passer godt til KMD’s styrker i it-understøttelse af regulerede forretningsområder med videnstunge medarbejdere, der forstår behovet for stabil drift og højt sikkerhedsniveau,” lyder det i en udtalelse fra KMD’s topchef, Eva Berneke.

KMD peger på, at selskabet mener, at opkøbet har ‘betydeligt markedspotentiale’ med kombinationen af Edlunds ‘dybe kompetencer’ og KMD’s muskler inden for softwareudvikling og håndtering af transaktioner i milliardklassen.

Parterne vil ikke oplyse, hvor meget KMD betaler for Edlund, der i fjor omsatte for 271 millioner kroner.

KMD har i det seneste års tid været i gang med en stor ombygning af selskabet mod et mere kundeorienteret fokus samt tre erklærede vækstmotorer.

Du kan læse mere om KMD’s store ombygning her: KMD har fuld skub i stor ombygning: Omsætning står i stampe – men indtjening vokser markant

Edlund fortsætter i praksis som hidtil efter opkøbet, der ventes endeligt gennemført i løbet af de kommende par måneder, hvorefter selskabet bliver et selvstændigt dattersselskab under KMD.

Selskabet bliver således boende i Valby i København.

Læs også: Sig farvel til KMD som du kender det: Store forandringer på vej

Det er efterhånden halvandet år siden, at Microsoft meddelte, at selskabet havde tænkt sig at begynde at gå hårdere til værks i forhold til, hvordan adware må implementeres og fungere i Windows.

“Du skal have et klart valg og kontrol, når du installerer programmer, der åbner reklamer,” lød det blandt andet fra Microsoft i april 2014.

Nu skriver selskabet i et blogindlæg om den seneste udvikling i kampen mod uønsket adware, der fjerner brugerens valgfrihed og kontrol.

Blandt andet kan selskabet fortælle:

“Software, der indsætter reklamer, bruger nu forskellige ‘man-in-the-middle’ (MiTM)-teknikker. Nogle af disse teknikker inkluderer ‘injection by proxy’, ændring af DNS-indstillinger, network layer manipulation og andre metoder.”

“Det er vores intention at sikre, at brugeren bevarer kontrollen med browser-oplevelsen, og disse metoder reducerer den kontrol,” skriver Microsoft.

Selskabet har en række bekymringer i forhold til måden, moderne adware fungerer på, og derfor strammes skruen nu yderligere fra Microsofts side.

Her er det nye krav
Det betyder blandt andet, at det fremover er et krav, at “programmer, der skaber reklamer i browsere, kun benytter browserens understøttede model for udvidelser til at installere, afvikle, slå fra og fjerne.”

“Vi opfordrer udviklerne til at leve op til det nye kriterium,” lyder beskeden fra Microsoft, der fortsætter med at fortælle, hvad der sker med den software, der ikke lever op til de nye regler senest den 31. marts:

“Programmer, der ikke overholder det, vil blive opdaget og fjernet.”

Microsofts definition på adware lyder, at det er software, der kører på brugerens maskine og reklamerer for andre produkter eller services end programmet selv.

“Mange programmer bruger reklamer som en slags betaling for programmet, og det er også en helt acceptabel praksis. Vi er mere bekymrede over de reklamer, der forstyrrer vores kunders Windows-oplevelse uden at give dem et valg eller kontrol over det,” har selskabet tidligere forklaret.

Læs mere om det her:

Microsoft klar med nye regler: Vil blokere for denne type software

Dear sir/madam-spambreve med løfter om at få del af en større arv på milliardvis af kroner, hvis man blot sender et mindre beløb til afsenderen, har floreret i vores indbakker i snart to årtier.

Inden for de seneste par år er der så kommet flere nye udgaver af disse såkaldte nigeria-breve, der er opkaldt efter det vestafrikanske land, da de første afsendere af disse svindelbreve og -telefaxer kom fra Nigeria, som stadig står for hovedparten af snydeforsøgene.

Læs også: Advarsel: Ny type Nigeria-breve vælter ind i danske mail-indbakker

En nyere variant af nigeria-brevene er også kaldt ‘CEO-svindel’ eller ‘Business Email Compromise’.

De fungerer ved, at afsenderen afsender mails og lader til at være topchef i en virksomhed til virksomhedens medarbejdere, der har autoritet til at sende penge over nettet.

Senest er den 28-årige nigerianer Amechi Colvis Amuegbunam på studentvisum i USA blev snuppet for denne type mail-svindel, efter han havde narret godt fire millioner kroner ud af 17 virksomheder i den amerikanske delstat Texas.

Han blev fængslet i sensommeren og står nu til 30 års fængsel og en million dollar i bøde, hvis han bliver dømt skyldig, skriver The Dallas Morning News.

Taber fem milliarder kroner
Amechi Colvis Amuegbunams forbrydelse er dog bare en dråbe i havet i den nye form for mailsvindel.

Det skyldes, at FBI har anslået, at omkring 7.000 amerikanske virksomheder er blevet lænset for sammenlagt godt fem milliarder kroner i perioden oktober 2013 til august 2015.

Det svarer til, at hver virksomhed i gennemsnit har mistet trekvart million kroner til email-svindlere i de seneste to år.

Hele sagen med de mange virksomheder, der har mistet mange penge som følge af snydemails fra især Afrika, Østeuropa og Mellemøsten, har kunnet lade sig gøre, fordi svindlerne har købt sig til et domæne, der minder meget om den bedragede virksomheds.

The Dallas Morning News beskriver, at blandt andre elektricitetsforsyningsselskabet Luminant er blevet misbrugt, og det skyldes eksempelvis, at svindlerne har brugt maildomænet lumniant.com.

Mere troværdige mails
I eksemplet er der byttet rundt på to bogstaver mellem det korrekte virksomhedsnavn og svindelnavnet, så en uopmærksom medarbejder ikke aner uråd og derefter sender de ønskede penge.

Pengene bliver i første omgang sendt til de såkaldte muldyrs bankkonti.

Læs også: Muldyr står til fængsel: Lænsede firmas netbank for 1,8 mio.

Herefter ryger de videre til banker i blandt andet asiatiske lande som Kina eller hævet og sendt via elektroniske pengeoverførsler a la Western Union, som ikke kan spores.

Udover brug af snedigere metoder til at målrette mails til korrekte medarbejdere, der normalvis overfører penge til udenlandske virksomheder, har de nyere versioner af nigeria-brevene også fået en sproglig opstramning.

Dermed kan det være sværere end tidligere at identificere mails med elendig grammatik som nigeria-breve, oplyser FBI til The Dallas Morning News.

Læs også: 
Galleri: Sådan gennemskuer du snedige phishingmails

Nigeria-svindlere taler ud: Sådan fupper vi dig