ComputerViews: Bredbånd og mobilnetværk spiller en stadig mere central rolle i danske borgeres og virksomheders dagligdag.

Faktisk kan man argumentere, at det er selve fundamentet under det digitale Danmark, der er blevet skabt over de seneste 10-15 år – og som der er endnu større ambitioner for i de kommende år.

Måske netop derfor er der altid stor interesse for nyheder fra telebranchen her på Computerworld.

En anden forklaring er naturligvis også, at det er en branche af en vis størrelse, så der er mange, der enten er ansat i telebranchen eller gør forretning med den – eksempelvis som netværksleverandør eller forhandler.

Et par hurtige fakta: Den samlede danske telebranche omsatte i 2014 for 37,7 milliarder kroner, leverede et overskud på fem milliarder kroner og beskæftigede 13.000 fuldtidsansatte.

Hertil kommer de ganske betragtelige investeringer, branchen hvert år sætter gang i for at styrke den kablede og trådløse infrastruktur – det drejer sig omkring seks milliarder kroner om året.  

Med andre ord er der betydelige summer på spil i telebranchen (se alle tal [url=her), og det gør ikke det nye år mindre spændende, at der er udsigt til potentielt ganske store omvæltninger telebranchen.

Herunder har vi samlet fem ting, du især skal holde øje med i det kommende år i den danske telebranche.

1) Ny bredbåndskrig på priser og hastighed
Der er meget, der taler for, at 2016 kan komme til at byde på en ny bredbåndskrig – både på priserne og på hastighederne.

I de seneste uger har vi skrevet en del om det nye bredbåndsselskab Hiper, der via TDC’s netværk vil konkurrere på rå bredbåndsforbindelse. Her er prisen en afgørende faktor – læs mere om det her.

Og det er ikke det eneste, der taler for en priskrig, for både YouSee og Stofa har selv meldt ud, at det nu bliver muligt at droppe tv-pakken på deres respektive netværk, så man kan nøjes med udelukkende at købe bredbånd.

Det betyder, at priserne bliver langt mere transparente for forbrugerne, fordi de nu kan sammenligne prisen på de rå bredbåndsforbindelser leverandør for leverandør.

Også hastighederne bliver det interessant at holde øje med i 2016.

Allerede nu er gigabit-forbindelser langt fra så sjældne, som de var for blot et til to år siden. Og her taler vi ikke kun på fiber. TDC har blandt andet meldt ud, at der nu bliver muligheder for 1 gigabit via coax-kablerne. Læs mere om det her.

2) Muligt salg af Telenor
En af de de helt store historier i 2015 blev fusionen af Telenor og Telia, der højst overraskende blev annulleret efter mange måneders intenst arbejde med at få det hele til at falde på plads.

I stedet er nu igen tilbage i en situation, hvor der er fire store teleselskaber i Danmark – hvilket de fleste er enige om er en uholdbar situation på sigt.

Efter fusionen var kollapset, kom koncernchef i Telenor, Sigve Brekke, med nogle meget opsigtsvækkende kommentarer, der næsten ikke kunne tolkes som andet end et til salg-skilt i Danmark:

“Telenor behøver ikke at være i Danmark. Danmark er ikke et strategisk marked for os,” sagde koncernchefen blandt andet. Læs mere om det her.

2015 blev ikke året, hvor Telia og Telenor fusionerede, men 2016 kan meget vel blive året, hvor der sker andre store omvæltninger.

Mest oplagt er det, at det sker med udgangspunkt i Telenor.

3) Konsolidering i fiberbranchen
Det tredje vigtige område, der er værd at holde øje med i det kommende år, er fiberbranchens konsolidering.

Et eksempel på det er, at SE og Nyfors er klar til at smelte sammen til ét selskab, der kan gå hen og blive lidt af en magtfaktor i fiberbranchen. Læs mere om det her.

Det er slet ikke utænkeligt, at andre fiberselskaber kommer til at lade sig inspirere af den model i det kommende år.

Men det bliver også spændende at følge, hvordan det eksempelvis kommer til at gå et selskab som Waoo, der leverer fiberløsninger med udgangspunkt i et samarbejde med en række fiberselskaber rundt omkring i landet.

Samtidig er der flere steder sat gang i lokale initiativer, der skal fremme fiberudrulningen.

Her kan vi blandt andet fremhæve projektet i Ringkøbing-Skjern, der skal sikre alle borgere fiberbredbånd inden 2020. Læs mere om det her.

4) Bredbåndspuljen og fokus på bredbånd til alle
I forlængelse af ambitionerne i Ringkøbing-Skjern er det værd at hæfte sig ved det generelt øgede fokus, der er på at sikre hurtigt bredbånd til alle danskere, uanset hvor de bor.

Det er blandt andet den målsætning, der ligger til grund for forslaget om en ny bredbåndspulje på 300 millioner kroner fra regeringens side.

“Puljen vil være målrettet sammenhængende områder af boliger, virksomheder og sommerhuse i områder med meget dårlig bredbåndsdækning, hvor der er en reel efterspørgsel efter bedre dækning,” lyder det blandt andet i regeringens udspil. Læs mere om puljen her.

Mens vi endnu ikke ved, hvor stor en effekt sådan en bredbåndspulje reelt vil få, så har den om ikke andet allerede haft en effekt på branchens egne satsninger.

Eksempelvis meldte TDC for nylig ud, at selskabet vil “etablere lynhurtige bredbåndsforbindelser til cirka 5.000 husstande i landdistrikter, der kun har meget ringe netforbindelser i dag.”

5) TDC’s 2016 bliver afgørende
Det sidste punkt på vores liste handler om TDC.

Det er Danmarks suverænt største teleselskab, og derfor har udviklingen i TDC også stor betydning for branchen som sådan.

Her er det interessant, at TDC i efteråret fik ny koncernchef, da Carsten Dilling blev afløst af Pernille Erenbjerg.

I starten af december gennemførte Pernille Erenbjerg en omfattende strukturændring og rokade i ledelseslaget i TDC. Læs mere om det her.

Det er den nye koncernchefs forsøg på at skabe det TDC, som, hun mener, kan klare sig bedst i de kommende år.

Pernille Erenbjerg har samtidig varslet en ny strategi for TDC, som vi formentlig kommer til at fortælle mere om inden længe.

TDC er under pres i Danmark, hvor Pernille Erenbjerg selv har kaldt resultatet for “utilfredsstillende og uholdbart,” og det skal blive interessant at følge begivenhederne i Danmarks største teleselskab i 2016.

Er der emner eller begivenheder, vi burde have med på listen? Føj gerne dine egne punkter til i debatten herunder.

Sony er presset hårdt på markedet for smartphones. Sonys PlayStation-afdelingen og produktionsselskaber inden for musik skaber store overskud, men trækkes ned af Sonys manglende salg af smartphones.

Nu lufter selskabets ledelse tanken om at trække stikket, hvis ikke 2016 bliver et godt smartphone-år for Sony.

“Vi vil blive i branchen så længe, at vi holder kursen mod, at forretningen (mobildivisionen red.) går i nul fra næste år. Ellers har vi ikke elimineret mulighederne for alternative løsninger,” fortalte Kazuo Hirai, Sonys CEO tilbage i oktober under et investormøde til Reuters.

Kan nå at gå i nul
Kazuo Hirai tiltrådte som CEO i 2012, og selskabet har siden været i gang med et stort oprydnings- og omstruktureringsarbejde i gang.

Sony har kæmpet med underskud på mobilmarkedet de seneste par år, og gik ud af 2014 med et underskud på mobildivisionen på 9,5 milliarder kroner, men dog med en stærk fremdrift i sidste kvartal.

På hjemmemarkedet i Japan sidder Sony på 17 procent af markedet, men på vigtige, store markeder som i USA må Sony nøjes med én procent.

Ligeledes har selskabet store problemer i Kina, hvor giganter som Huawei og Xiaomi kæmper om markedet med Samsung og Apple.

Dog kan Sony nå det endnu, og firmaet forventer også, at det nok skal ske. Der sker i øjeblikket en strømlining af Sonys produktion af smartphones sammen med en større fyring af medarbejdere for at skære i udgifterne.

“Jeg har en følelse af, at en turnaround i vores business for forbrugerelektronik har vist fremskridt. Resultaterne for tre års restrukturering begynder at bære brugt, men vi mangler stadig at restrukturere vores smartphone-forretning,” tilføjede Kazuo Hirai til samme investormøde.

Sony er ikke det eneste firma, som i øjeblikket kæmper med at beholde markedsandele på mobilmarkedet. HTC er hårdt presset af manglende salg af sin HTC One-serie, og også Samsung mærker et vigende salg af sine Galaxy-telefoner.

Samtidig sker der en opblomstring af nye producenter, som du kan læse mere om her:
Magtskifte på smartphonemarkedet: Helt nye brands buldrer frem

Læs også: Chok-melding i Lund: Sony Mobile fyrer 1.000 medarbejdere

Peter Naur døde den 3. januar efter kort tids sygdom.

Han var en af Danmarks største videnskabsmænd, hvis arbejde var kendt og respekteret langt ud over landets grænser.

Det har blandt andet udmøntet sig i en meget ærefuld pris, som Peter Naur modtog i 2005.

Der er tale om datalogiens mest prestigefyldte pris, den såkaldte A. M. Turing Award, som han fik for sin videnskabelige indsats i faget, der på engelsk betegnes “Computer Science”.

Det danske ord for den engelske betegnelse blev i øvrigt opfundet af Peter Naur.

I et stort interview med Computerworld i december 2014 sagde han blandt andet:

“Jeg argumenterede for, at computer science var en håbløs betegnelse og foreslog i stedet datalogi. Det blev positivt modtaget og slog altså igennem.”

Det interview blev sat i stand via en traditionel brevveksling på papir og ikke via mail, som ellers er blevet dagens standard.

“Jeg vil have rigtige breve. Mail er en ubekvem måde at holde kontakt på, og det bliver altid meget overfladisk,” forklarede han, da vi mødte ham på adressen i Gentofte.

Startede med stjerner
Egentlig begyndte det slet ikke med EDB men med en af de ældste videnskaber i verden, nemlig astronomi.

Planeterne banede vejen ind i EDB-verdenen i forbindelse med et ophold på det engelske Cambridge Universitet.

“Jeg fik det fantastiske privilegium at komme til Cambridge i starten af 1950′erne. Her opdagede jeg, at udregninger af planeters bevægelse, der kunne tage flere timer, nu kunne foretages på ganske få sekunder med en computer. Det var noget, der godt kunne bruges,” har Peterr Naur fortalt.

På universitetet arbejdere Peter Naur med Electronic Delay Storage Automatic Calculator eller EDSAC, der var den første elektroniske computer med mulighed for lagring af programmer.

Med den viden i bagagen fik han efterfølgende ansættelse ved Dansk Institut for Matematikmaskiner.

I dag er instituttet nok bedre kendt som Regnecentralen, hvor Peter Naur blev en del af teamet omkring Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator eller bare DASK.

“Jeg blev tilknyttet og fik indflydelse på, hvordan man kunne programmere ud fra mine erfaringer fra Cambridge. Det blev direkte overført til DASK,” har han forklare.

Læs også: På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Banebrydende programmering
I 1960 blev der nedsat en international komité, som skulle udfærdige et programmeringssprog, der kunne bruges på alle computere, således at programmeringssprog ikke længere var en fabrikskomponent integreret i computeres hardware.

Peter Naur var hovedforfatteren på den rapport, som beskrev dette programmeringssprog, der blev døbt Algol 60, en forkortelse for ALGOrithmic Language 1960.

Naur indførte rekursion i det nye sprog, en egenskab, som synes selvfølgelig i dag, men som skabte stor kontrovers i den tid.

Ligeledes fik programmeringssprog en veldefineret syntaks, og det blev for første gang muligt at formalisere programmeringssprog eller videnskabeliggøre det, som Peter Naur nok ville foretrække at kalde det.

Arbejdet førte ligeledes til en af de største hædersbevisninger, man kan få i datalogiens verden, nemlig Turing-prisen, som han modtog i 2005.

Stifter af DIKU
I 1969 tilbød Københavns Universitet ham Danmarks første professorat i datalogi.

Det var en stilling, som han beholdt frem til 1998, hvor han trådte tilbage for at blive professor emeritus.

Peter Naur blev således en af grundlæggerne af det DIKU, som vi kender i dag. Instituttet blev oprettet som et selvstændigt institut i 1970, året efter hans start på universitetet.

Peter Naur beholdt sit kontor på DIKU helt frem til det sidste.

Hans videnskabelige arbejde fortsatte helt frem til det sidste, og da Computerworld mødte ham i slutningen af 2014, var han da også i fuld gang med at skrive en bog.

Det var dog ikke datalogien, som satter dagsordenen for ham i den sidste del af livet, men i stedet psykologiske og filosofiske spørgsmål.

Spørgsmålet om, hvorvidt computeren og mennesket smelter sammen, og om den kunstig intelligens rolle, har fyldt meget i hans forskning.

Da vi spurgte ham, hvad han gerne ville huskes for, lød svaret:

“Jeg vil gerne huskes for at bringe forståelse til andre. For formidlingen.”

Det ønske er allerede gået i opfyldelse.

Peter Naur blev 87 år.

Æret være hans minde.

Læs også:

På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Hvem er Nordens sejeste programmør?

Det kan koste spidsen af en jetjager at få skiftet en knækket skærm på en smartphone – sSpecielt hvis det drejer sig om skærmen på en af de nyere iPhone- eller Android-telefoner, hvor skærm og telefon er limet sammen.

Reparations-prisen kan hurtigt blive så høj, at det ikke kan betale sig at reparere den ramte telefon, hvorefter brugeren skrotter en næsten fungerende telefon.

Det vil FairPhone gøre op med.

Det hollandske firma, som for to år siden gennemførte en Kickstarter-kampagne for at finansiere udviklingen af en “fairtrade”-telefon, begynder nu at sende anden generation af sin FairPhone-serie, Fairphone 2, ud til dem, der har forudbestilt.

Telefonen er speciel af to grunde:

Den kan skilles ad og samles igen med en skruetrækker, hvilket betyder, at du selv kan udskifte dele, hvis de går i stykker.

Og så kommer telefonen materialer – her i blandt tin – fra miner i Afrika, hvor de ansatte bliver behandlet godt – altså nøjagtigt samme principper som dem, der anvendes i produktionen af eksempelvis “Fairtrade”-mærket kaffe.

Ikke vilde specifikationer
Telefonen koster 529 euro svarende til cirka 4.000 kroner, og hvis du bestiller nu, vil du formodentligt begynde at modtage telefonen i januar.

Og du køber ikke telefonen på grund af specifikationerne.

Telefonen er udstyret med en fem-tommer 1.920 x 1.080 pixel LCD-skærm, Android 5.1, 4G/LTE, En Qualcomm Snapdragon 801-processor, 2 GB RAM og et 8 megapixel kameramodul.

Telefonen er derudover lidt en tykbasse på 11 millimeter (en iPhone 6S er 7,1 millimeter), hvilket skyldes, at telefonen er samlet med skruer og ikke lim.

FairPhones plan er, at telefonen skal kunne anvendes i mindst fem år, før den skal udskiftes.

I den tid kan du købe reservedele hos netop FairPhone, hvis skærmen, kameraet eller andet går i stykker.

Du kan læse mere om hele FairPhone-projektet i denne artikel om den første FairPhone.

Læs også: Apple opdager fejl i iPhone 6+ – vil reparere fejlen gratis

Der findes som bekendt mange veje til en god karriere, og lad os bare slå fast med det samme, at der naturligvis er brug for rigtig mange forskellige kompetencer i de fleste større it-virksomheder.

Ikke desto mindre er tendensen ikke til at tage fejl af.

Mange it-virksomheder efterspørger i stigende grad medarbejdere, der ikke bare har en teknisk viden – men også en forretningsforståelse og evnen til at sætte sig i kundens/brugerens sted og til at tænke i helhedsperspektiver.

Den form for kompetencer er kommet i stadig højere kurs i det senere år i takt med, at it og digitaliseringen er blevet et centralt punkt på agendaen i de fleste virksomheder og organisationer.

Samtidig fylder områder som mobilitet, cloud og big data/analytics stadig mere i it-branchen, og derfor er medarbejdere med særlige kompetencer på de områder typisk også ganske eftertragtede.

Læs også: Syv store danske it-virksomheder: Så mange nye it-folk får vi brug for i 2016

Selvom vi generelt ser den slags hovedtendenser på it-jobmarkedet i Danmark, er der naturligvis også forskellige behov og ønsker virksomhed for virksomhed, hvor eksempelvis den konkrete forretningsstrategi eller helt specifikke projekter har betydning for, hvilken type medarbejdere, man efterspørger.

It-specialister er også en ganske eftertragtet vare for mange arbejdsgivere – naturligvis forudsat at specialiseringen er på det rette område. Mere om det senere. 

Computerworld har foretaget en rundspørge blandt syv af de største danske it-arbejdspladser for at høre, hvilken type medarbejderkompetencer, de især kommer til at efterspørge i 2016.

Der er tale om en uvidenskabelig undersøgelse, der dog stadig giver et fingerpeg om, hvor man med fordel kan fokusere på at styrke sine kompetencer, hvis man ønsker at gøre sig endnu mere eftertragtet på it-jobmarkedet.

Læs også artiklen om, hvor mange nye it-folk, de syv virksomheder får brug for i det kommende år – den finder du her.

Dette skal it-folk bare kunne i dag
Begrebet end-to-end går igen hos flere af de syv virksomheder, Computerworld har været i kontakt med, ligesom også forretningsforståelse/indsigt er svært at komme udenom.

“Vi er generelt på udkig efter stærke it- og forretningsudviklere med en længerevarende uddannelse bag sig. Derudover har vi brug for, at profilerne evner at tænke ‘end-to-end’, det vil sige hele værdikæden,” lyder det eksempelvis fra Mette Marie Buhl, der er HR-chef i Bankdata.

“Derudover vil vi lægge vægt på, at vores medarbejder kommer med et stærkt ‘kundefokus’, der kombineret med en grundlæggende forretningsforståelse sikrer, at vi optimerer al udvikling.”

Leif Vestergaard, der er administrerende direktør i EG, har en lignende defintion af de kompetencer, der vil blive efterspurgt i 2016:

“For det første vil vi fortsat ansætte personer med dyb forretningsforståelse og praktisk ledelses- og specialisterfaring fra de brancher, vi opererer i. Det gør vi, fordi vi ved, at indsigt i praktisk implementering og forandringsledelse er afgørende for, at kunden får hurtig og konkret værdi af sin investering.”

Læs også: It-chefen er under pres: Formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Hos Microsoft Danmark oplyser HR-direktør Karin Nicholson Kristensen, at det er “folk med en blanding af forretningsindsigt og stor teknisk viden, der er eftertragtede.”

“Det fortæller også en del om, hvor branchen er på vej hen. I takt med at teknologi fylder mere og mere i organisationerne, stiger kravet for et stærkt kompetencemix af forretningsindsigt og særlig teknisk cloud-indsigt,” lyder det videre fra softwaregiganten.

Hos Atea lyder det fra Annette Otto, der er human capital strategic officer, at Atea løbende “søger medarbejdere med stærke og dybe it-kompetencer. Samtidig har vi pt. større fokus på digitaliserings og as a service-kompetencer.”

Konkrete teknologier og projekter
Som nævnt tidligere er der naturligvis stadig brug for it-folk med meget specifikke, tekniske it-kompetencer.

Læs også: Syv store danske it-virksomheder: Så mange nye it-folk får vi brug for i 2016

Leif Vestergaard, administrerende direktør fra EG forklarer eksempelvis, at EG i 2016 kommer til at investere yderligere i Microsoft Dynamics-forretningsområdet:

“Det betyder, at vi vil ansætte erfarne arkitekter og udviklere, særligt på Dynamics AX og NAV, men også på andre teknologier. Vi forventer også en stærk vækst på cloud- og hosting-området, det vil vi også se reflekteret i vores staffing.

Hos KMD er man også på udkig efter bestemte tekniske kompetencer, som specifikt er “it-arkitekter, testere samt SAP og .Net folk.”

Cloud bliver ved med at være hot
Hos IBM Danmark forventer man i 2016 at skulle bruge “minimum 50 ekstra konsulenter, der skal arbejde med IBM Danmarks cloud-, mobil- og Watson-forretning.”

Kommunikationschef Benedicte Strøm fremhæver blandt andet, at IBM Danmark forventer sig meget at selskabets kognitive forretning i 2016 – ikke mindst efter offentliggørelsen af samarbejdsaftalen med Novo Nordisk om brug af Watson-supercomputeren.

Hos Microsoft Danmark er man heller ikke i tvivl om, at der er specifikke områder, hvor der vil blive ekstra brug for folk i det kommende år: “Der, hvor vi investerer, er i at sikre flere kollegaer til Azure-roller, der virkelig vækster.

Læs også: Her er de 10 største arbejdspladser i den danske it- og telebranche

I det hele taget er cloud-området – ikke overraskende – i fokus hos Microsoft:

“De mest efterspurgte er cloud solution architects, der er tekniske, kundeorienterede roller, som er ansvarlige for kundens oplevelse end-to-end af implementering af cloud.”

It-kompetencerne der altid er brug for
Hos JN Data forklarer administrerende direktør Claus Toxværd Østergaard, at virksomheden altid er på udkig efter arkitekter, netværksfolk, projektledere og Windows-folk.

Det er nemlig kompetencer, der er er et vedblivende behov for: 

“Det er typisk de fire kategorier, vi selv tager ind, fordi vi ved, at det er langtidsholdbart i markedet. Det er ikke noget, hvor der lige pludselig ikke er flere opgaver. Det er noget, der bare fortsætter og fortsætter,” lyder det fra direktøren i JN Data.

Læs også:

Syv store danske it-virksomheder: Så mange nye it-folk får vi brug for i 2016

It-chefen er under pres: Formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?

Se top-listen her: Disse it-firmaer vil alle arbejde for

Her er de 10 største arbejdspladser i den danske it- og telebranche

2.885 artikler har vi udgivet på Computerworld.dk i 2015 – artikler, som har dækket alt fra Skats fejlslagne EFI-system til lanceringen af Windows 10. 

Undervejs har vi på redaktionen sorteret, redigeret og gravet løs i det bjerg af nyheder og historier, som vores brug af it hver dag skaber.  

Med få dage tilbage af 2015 er vi dykket ned i de seneste syv års statistik og vendt tilbage til overfladen med oversigten over de mest læste historier – år for år.

Scroll ned igennem listen og se, om du kan huske historierne.

Mest populære i 2008

De fem mest populære svindelnumre på nettet
Hver dag sendes millioner af spam-mails ud til alverdens e-mailadresser. Og hver dag hopper folk verden over stadig på dem. Vi samlede i 2008 de mest populære svindelnumre og krydrede dem med eksempler fra vores egne indbakker. Se her hvordan og hvorfor, denne spam-svindel virker.

Her er 12 billige mini-bærbare
Kan du huske Asus Eee og alle de andre små bærbare computere som revolutionerede markedet? Prisen var lav og vægten i bund. Men modellerne var langt fra ens. Vi samlede de 12 mest interessante modeller i et stort galleri – måske havde du endda selv en i 2008?

Nye biograf-film kan ses gratis og lovligt på nettet
Netflix var i 2008 stadig en DVD-tjeneste. Men streamning var så småt på vej. Men hvad måtte men egentligt når nu de nye film og tv-serier kunne ses gratis fra et utal af hjemmesider, der ofte uploadede materialet ulovligt. Det var dog ikke ulovligt at se filmene i Danmark, fastslog en advokat med speciale i ophavsret den gang.

Mest populære i 2009

Sådan får du Windows 7 på din Mac
Skuffelsen ved Windows 8 var i 2009 stadig langt væk og Windows 7 var en frisk start efter Vista. Så hvorfor ikke putte Microsofts nye system på din Mac? Guiden til Windows på Mac var yderst populær i 2009. 

25 gode og gratis programmer klar til download
Mangler du anti-virus, en god musikafspiller til pc’en, et godt billedbehandlingsprogram eller et effektivt værktøj til at rydde op i din computer? Så kig med her, hvor du finder 25 gode og gratis programmer – lige til din pc. De fleste af dem er stadig på markedet…

Sæt flere PDF-filer sammen
Har du behov for at klaske flere PDF-filer sammen til en enkelt, så kan du gøre det hurtigt og gratis på nettet. Læs hvordan her.

Mest populære i 2010

Sådan fusker du med din IP-adresse
Giv din computer en udenlandsk IP-adresse og få adgang til enorme mængder underholdning som film, tv-serier og internetradio. Her er den hemmelige opskrift på at ændre din IP.

FAQ: Få styr på Intels nye processorer og platforme
I 2010 lancerede Intel sine første i3, i5 og i7 processorer. Men de nye modelnavne skabte forvirring. Så Computerworld var klar med en forklaring. 

Her får du Office 2010 billigst
Officepakken er stor, fuld af funktioner og bestemt ikke billig. Det var den heller ikke i 2010. Derfor var overblikket over de forskellige versioner populært læsestof i 2010.

Mest populære i 2011

Købeguide: Sådan vælger du den helt rigtige bærbar
Der er nogle ting, der bare skal være i orden, når du køber bærbar computer. Undgå at blive snydt og ende med en dårlig handel – vi er klar med en guide, der gør dig i stand til at vælge den helt rigtige bærbar. Sjovt nok er flere af rådene stadig gangbare her 4-5 år efter.

Stortest: Her er den bedste tablet-pc
Overvejer du at købe en tablet-pc? Skal det være en iPad eller en udgave med Android? Vi testede topmodellerne anno 2011 og kårede den bedste.

Test: Her er det bedste GPS-ur
Garmin Forerunner 610 og Nike+ SportWatch GPS er i infight i denne test, hvor vi ser nærmere på GPS-løbeure. App’en Endomondo blander sig dog i slagsmålet med en springskalle. Se her hvem der løber med sejren.

Mest populære i 2012

Stortest: Her er de bedste gratis antivirus-programmer
Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Fem dage med Windows 8: Hit eller flop?
Hvordan er det at skifte til Windows 8? Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke? Her er dommen over Microsofts nye styresystem efter fem dage i medgang og modgang.

Test: Her er de bedste SSD-diske
Vi kårer de bedste SSD-diske blandt 20 testede modeller. Hvis du overvejer at udskifte din gamle harddiske med en lynhurtig SSD, skal du kigge med her.

Mest populære i 2013

Test: Netflix, HBO Nordic, YouBio og ViaPlay – hvem vinder?
Vi har testet Netflix, HBO Nordic, YouBio og ViaPlay, men hvilken af de fire streamingtjenester er bedst? Få dommen her

Test af fem Android-mobiler: Her er den bedste smartphone
Hvilken Android-mobil er den bedste lige nu? Få svaret i denne stortest, hvor vi ser nærmere på de her fem supermodeller: Samsung Galaxy S4, HTC One, Sony Xperia Z, Google Nexus 4 og LG Optimus G.

Sådan får du adgang til den amerikanske udgave af Netflix
Er den danske Netflix ved at være lidt for kedelig? Så prøv den amerikanske – helt lovligt. Vi giver dig massevis af metoder til at fuske dig til amerikansk Netflix, som har langt flere film og tv-serier.

Mest populære i 2014

Købeguide: Sådan vælger du den rigtige bærbare computer til studiet
Det nye skoleår nærmer sig, og nye elever og studerende skal atter på skolebænken. Det kræver en studiecomputer, men hvordan vælger man den rigtige? Se vores bud her.

Stor guide: Her er de bedste smartphones på markedet
Smartphone-markedet er proppet med nye smartphones: Sony Z2, HTC One (M8), Samsung Galaxy 5, Lumia 930 og andre. Her er vores samlede vurdering af de nye smartphones.

Test af 6 mini-tablets: Sådan vælger du den rigtige
Mini-tablets er praktiske og passer perfekt til rejser og e-bogslæsning. Men hvad skal du vælge? Vi har testet seks forskellige modeller.

Mest populære i 2015

10 ting du skal gøre, når du har installeret Windows 10
Har du installeret Windows 10, så skal du i gang med et mindre opsætningsarbejde. Her er 10 ting, som du bør gøre lige efter, at du har installeret Windows 10.

Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom
Vi har haft den endelige version af Windows 10 under en kritisk lup. Her er vores dom.

Gør disse tre ting før og efter du opdaterer til Windows 10
Den 29. juli 2015 blev Microsoft Windows 10 udgivet. Men inden du kan hente den nye Windows-version, skal du lige gøre et par ting.

Hvis der er noget, der kan få Computerworlds læsere til tasterne, er det (manglen på) bredbåndsmulighederne i Danmark.

Det viser en hurtig søgning på de mest debatterede artikler på cw.dk i årets løb, hvor I har været flittige, saglige og (for det meste) konstruktive og iderige i udvekslingen af synspunkter i debatten.

Vi bragte i juni historien om Mikkel fra Vanløse, der ikke kunne få fiberbredbånd, selv om der ligger fiberrør i hans forhave.

Det var noget, der fik mange læsere til at reagere og henvende sig til Computerworld med lignende eksempler, hvilket affødte den artikel, der blev flittigst diskuteret i 2015 med (i skrivende stund) 114 debatindlæg.

Den kan du læse her: Mød 10 forskellige danskere: Så ringe er vores muligheder for hurtigt bredbånd

Windows 10
Microsofts længe ventede lancering af selskabets nye styresystem, Windows 10, markerede på mange måder det nybrud og den markante kursændring, som Microsoft har været i gang i de seneste to år.

I sommerens løb var mange dog fortsat skeptiske overfor Windows 10 og de nye tanker bag styresystemet, mens det på den anden side stod klart, at (næsten) alle med tiden ville blive nødt til at opgradere til det nye system.

Tvivlen og overvejelserne kom til udtryk i (indtil videre) 113 debatindlæg i artiklen om Windows 10-opgraderingere.

Den kan du læse her: Din mening: Opgraderer du ikke til Windows 10? Så fortæl os hvorfor

Windows 10 er på vej, og selvom Microsoft har gjort det fristende at sige ja med en gratis opdatering, så er der stadig delte meninger om, hvorvidt der skal opdateres eller ej. Hvad gør du?

Danaweb til konkurs-ramte kunder: Betal nu
I slutningen af november gik web- og hostingbureauet Solid Media Group konkurs.

Selskabets servere – der indeholdte de 2.500 kunders data – blev omgående købt af konkurrenten Danaweb, som straks udsendte mail til de ramte kunder med besked om, at de skulle betale 5.000 kroner per år per hostet webside.

Artiklen om disse forretningsmetoder trak for alvor læserne hen til tastaturet. Ikke mindre end 105 debatindlæg er det indtil videre blevet til.

Du kan læse artiklen her: Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Betal nu eller dine data forsvinder. Det dilemma står op mod 2.500 kunder i, efter deres hosting-partner er gået konkurs. “Det er pistolen for panden,” lyder det fra en af de ramte.

Du kan se de øvrige artikler på listen over artikler med flest debatindlæg i årets løb herunder.

Giv dit besyv med i debatterne herunder.

Så forskellige er danskernes bredbånds-hastigheder: Fra turbo-bredbånd til sneglefart
Fra bredbånds-bøvl i Ballerup til 150/150 Mbit-forbindelser på landet: Danskernes bredbånds-muligheder er vidt forskellige.

Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning
Se hvorfor hundredevis af danske brugere af pirattjenesten Popcorn Time får et erstatningskrav puttet i postkassen. En enkelt film koster op til 2.200 kroner.

Hvis du bliver knaldet for fildeling: Her er dine rettigheder
Hvad er dine muligheder, hvis du er en af de tusindvis af danskere, som har modtaget en opkrævning for ulovlig fildeling? Skal du bare betale med det samme, eller gå i retten? Få svarene her.

Her er alle de skjulte afgifter i ‘gratis’ Windows 10
Windows 10 bliver kaldt en gratis omgang fra Microsofts side, men sådan ligger landet ikke helt. For Microsoft har en hel række af muligheder for indtjening, når du bruger Windows 10.

Netflix’ masterplan er filmverdenens værste mareridt – men kunderne jubler
Klumme: Den danske filmbranche er kommet bagud i udnyttelsen af den digitale distributions fantastiske muligheder, og nogle mener, at Netflix er en boble. I det hele taget ses Netflix ofte blandt etablerede filmfolk som et skræmmebillede på noget useriøst. Men det bliver meget værre.

Microsoft-brøler tvangsopdaterer Windows 8-maskiner til Windows 10
Har du en Windows 7 eller 8.1-computer, og ønsker du ikke at få Windows 10? Så skal du være opmærksom på et meget vigtigt flueben, så maskinen ikke opdaterer sig selv til Windows 10 efter Microsoft-fejl.

Lille ikon viser vejen: Sådan reserverer du din Windows 10-opgradering
Sidst i juli kommer Windows 10 – men allerede nu kan du reservere din gratis opgradering. Vi har overblikket klart her.

For godt otte år siden kårede Computerworld den bedste it-vits efter et længere opløb, hvor læserne kunne indsende deres mere eller mindre nørdede jokes.

Siden er udviklingen gået stærkt – både inden for teknologi og jokes, og vi søger derfor nu igen efter de allerbedste it-vittigheder, som florerer i det danske it-miljø.

For eksempel i stil med denne:

10 æg
En programmør rejser sig fra sin computer og går ud i entreen, hvor han griber sin frakke på knagen og begynder at tage den på.

“Jeg går lige i kiosken,” råber han til sin kone, der befinder sig i stuen.

“Vil du ikke købe to liter letmælk med hjem,” kalder hun tilbage.

“Jojo, det gør jeg,” siger han.

“Og hvis de har æg, er du så ikke sød at købe 10?, ” siger konen.

“Jojo,” siger programmøren, der dernæst trasker hen ad fortovet.

Et kvarter senere er han tilbage igen medbringende to fyldte plasticposer.

“Hvad har du der?,” spørger konen.

“Øh, 10 liter mælk,” svarer han undrende.

Hvordan og hvorfor?
Her kommer der en vittighed mere, som (indrømmet) måske nok ligger på grænsen til, hvad man med rimelighed kan medtage på en liste over it-vittigheder:

En naturvidenskabelig akademiker vil altid spørge: “Hvorfor virker det her?”

En ingeniør vil altid spørge: “Hvordan virker det her?”

En økonom vil altid spørge: “Hvor meget vil det koste?”

En humanistisk akademiker vil altid spørge: “Med eller uden pommes fritter?”

Vær med til at give dine venner og kolleger et godt grin: Skriv din bedste it-vittighed i debatfeltet herunder.

Du kan se de vitser, som vi indsamlede for otte år siden, her: Her er Danmarks bedste it-vits (2007)

Både Skat og Rigspolitiet sidder fast i et afhængighedsforhold til CSC, som har haft de facto-monopol på driften af en lang række it-systemer, som firmaet overtog ved opkøbet af det statsejede Datacentralen i 1996.

Det har blandt andet betydet, at kontrakterne på driften af systemerne ikke har været i udbud én eneste gang i de 19 år siden CSC købte Datacentralen. Forklaringerne fra Skat og Rigspolitiet er overraskende enslydende.

Systemerne er så forældede og så mangelfuldt dokumenterede, at det ikke er muligt at udfærdige et reelt udbudsmateriale, og så må man forny kontrakterne med CSC.

Det kan du læse mere om her og her.

Først sidste år skrev Rigspolitiet et krav om uddybende systemdokumentation ind i sin hovedkontrakt med CSC, og i år er Skat begyndt at trykke CSC på maven for dokumentation. Eller som det hedder i en mail fra pressemedarbejder hos Skat, Thor Wilkens:

“SKAT fastlægger nu en IT strategi, der skal sikre, at SKAT bliver i stand til at konkurrenceudsætte drift og vedligehold af de ældre systemer på SKATs mainframe.”

Men hvordan gør man bedst det?
Branchefællesskabet DI-Digital er løbende i dialog med staten om at øge konkurrenceudsættelsen på offentlige it-systemer. Og branchedirektør Adam Lebech ved godt, hvordan man kan begynde.

“Det skal jo gerne være, som vi har set hos Kombit, som har lavet en meget stor indsats for at få systemdokumentation nok til, at der kan laves en reel konkurrenceudsættelse. Vi ser Kombit-modellen som noget, man kan lære af mange steder i staten,” forklarer han.

Kombit-modellen
Kombit har i seks år arbejdet på at hive kommunerne ud af det de facto monopolforhold, kommunerne stod i efter salget af KMD. Så Computerworld har spurgt Kombits CIO, Peter Lykke Egelund, hvordan man bedst kommer ud af en monopolsituation.

Læs også: Ny Kombit-direktør: At bryde KMD’s monopol er min vigtigste opgave

Og noget af det første, Skat og Rigspolitiet bør gøre, er at danne sig et godt gammeldags overblik.

“Det handler om at starte med at finde ud af opgavens omfang. Start med at få et overblik og en masterplan. Hvad er det for et systemlandskab, man står overfor, og hvilke systemer skal konkurrenceudsættes?” understreger Peter Lykke Egelund.

Det kan lyde nemt nok, men kan være en voldsom opgave, hvis man som Skat og Rigspolitiet mangler 19 års systemdokumentation. Som Lektor i udbudsret ved CBS, Grith Skovgaard Ølykke, siger det:

“Man kan godt sikre sig systemdokumentation bagud, selvom det er et hestearbejde at gøre det.”

Tal med leverandørerne
Når først man har fået dannet sig et overblik over, hvor man vil begynde, kommer man til et andet problem.

For leverandører trækker sig som oftest væk fra et marked, som er præget af et monopol. Så det er en stor opgave at etablere kontakt til de leverandører, som man gerne vil have til at byde ind.

“Man skal erkende, at hvis konkurrencen skal fungere, skal man bruge rigtigt lang tid på at tale med leverandørerne,” forklarer Peter Lykke Egelund.

Det er en stor del af Kombits eget arbejde for at bryde KMD’s defacto-monopol på it-systemer til kommunerne.

“Der er jo mange der har trukket sig fra sådan et marked, så vi går i dialog med markedet. Vi har omkring 200 leverandørmøder om året for at reetablere et konkurrencedrevet marked.”

Byg på et sundt fundament
Når dørene til de nye leverandører er åbnet, skal man selfølgelig også selv være helt klar til at spille med. For det nytter ikke noget, at der står nye leverandører på spring, hvis man ikke selv har styr på sin side af sagerne.

“Man skal blive herre i eget hus i forhold til infrastruktur. Kunden skal have reetableret noget viden og hjemtage komponenter i infrastrukturen. Der skal ligge en rammearkitektur og støttesystemer i bunden og på toppen af det fundament, kan man bygge fagsystemer,” lyder rådet fra Peter Lykke Egelund.

Netop den solide bund er vigtig, for hvis man har godt styr på det grundlæggende, bliver det nemmere, at vide, præcis hvad man skal have ovenpå.

Det er en af grundstene i Kombits tilgang til udbud af it-opgaver.

Dokumentation, dokumentation, dokumentation
“Vi har brugt en del tid på at kravspecificere, hvad vi gerne vil indkøbe. Så vi har beskrevet så tyndt som muligt men så standardiseret som muligt, så vi ved hvordan systemerne spiller sammen.”

Netop den strenge kravsspecificeringen kan godt få leverandører til at stoppe lidt op, men det lønner sig. For som Peter Lykke Egelund siger:

“Det sker, at vi møder leverandører, som mener, at vi er rigide på dokumentation. Men det handler om at undgå miskmask, som ikke kan konkurrenceudsættes, fordi man ikke ved, hvad man har i hænderne.”

Læs også: Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud

Læs også: 19 års it-kontrakt-kaos i Rigspolitiet: Derfor kan det være gået så galt for politiet

Både Skat og Rigspolitiet sidder fast i et afhængighedsforhold til CSC, som har haft de facto-monopol på driften af en lang række it-systemer, som firmaet overtog ved opkøbet af det statsejede Datacentralen i 1996.

Det har blandt andet betydet, at kontrakterne på driften af systemerne ikke har været i udbud én eneste gang i de 19 år siden CSC købte Datacentralen. Forklaringerne fra Skat og Rigspolitiet er overraskende enslydende.

Systemerne er så forældede og så mangelfuldt dokumenterede, at det ikke er muligt at udfærdige et reelt udbudsmateriale, og så må man forny kontrakterne med CSC.

Det kan du læse mere om her og her.

Først sidste år skrev Rigspolitiet et krav om uddybende systemdokumentation ind i sin hovedkontrakt med CSC, og i år er Skat begyndt at trykke CSC på maven for dokumentation. Eller som det hedder i en mail fra pressemedarbejder hos Skat, Thor Wilkens:

“SKAT fastlægger nu en IT strategi, der skal sikre, at SKAT bliver i stand til at konkurrenceudsætte drift og vedligehold af de ældre systemer på SKATs mainframe.”

Men hvordan gør man bedst det?
Branchefællesskabet DI-Digital er løbende i dialog med staten om at øge konkurrenceudsættelsen på offentlige it-systemer. Og branchedirektør Adam Lebech ved godt, hvordan man kan begynde.

“Det skal jo gerne være, som vi har set hos Kombit, som har lavet en meget stor indsats for at få systemdokumentation nok til, at der kan laves en reel konkurrenceudsættelse. Vi ser Kombit-modellen som noget, man kan lære af mange steder i staten,” forklarer han.

Kombit-modellen
Kombit har i seks år arbejdet på at hive kommunerne ud af det de facto monopolforhold, kommunerne stod i efter salget af KMD. Så Computerworld har spurgt Kombits CIO, Peter Lykke Egelund, hvordan man bedst kommer ud af en monopolsituation.

Læs også: Ny Kombit-direktør: At bryde KMD’s monopol er min vigtigste opgave

Og noget af det første, Skat og Rigspolitiet bør gøre, er at danne sig et godt gammeldags overblik.

“Det handler om at starte med at finde ud af opgavens omfang. Start med at få et overblik og en masterplan. Hvad er det for et systemlandskab, man står overfor, og hvilke systemer skal konkurrenceudsættes?” understreger Peter Lykke Egelund.

Det kan lyde nemt nok, men kan være en voldsom opgave, hvis man som Skat og Rigspolitiet mangler 19 års systemdokumentation. Som Lektor i udbudsret ved CBS, Grith Skovgaard Ølykke, siger det:

“Man kan godt sikre sig systemdokumentation bagud, selvom det er et hestearbejde at gøre det.”

Tal med leverandørerne
Når først man har fået dannet sig et overblik over, hvor man vil begynde, kommer man til et andet problem.

For leverandører trækker sig som oftest væk fra et marked, som er præget af et monopol. Så det er en stor opgave at etablere kontakt til de leverandører, som man gerne vil have til at byde ind.

“Man skal erkende, at hvis konkurrencen skal fungere, skal man bruge rigtigt lang tid på at tale med leverandørerne,” forklarer Peter Lykke Egelund.

Det er en stor del af Kombits eget arbejde for at bryde KMD’s defacto-monopol på it-systemer til kommunerne.

“Der er jo mange der har trukket sig fra sådan et marked, så vi går i dialog med markedet. Vi har omkring 200 leverandørmøder om året for at reetablere et konkurrencedrevet marked.”

Byg på et sundt fundament
Når dørene til de nye leverandører er åbnet, skal man selfølgelig også selv være helt klar til at spille med. For det nytter ikke noget, at der står nye leverandører på spring, hvis man ikke selv har styr på sin side af sagerne.

“Man skal blive herre i eget hus i forhold til infrastruktur. Kunden skal have reetableret noget viden og hjemtage komponenter i infrastrukturen. Der skal ligge en rammearkitektur og støttesystemer i bunden og på toppen af det fundament, kan man bygge fagsystemer,” lyder rådet fra Peter Lykke Egelund.

Netop den solide bund er vigtig, for hvis man har godt styr på det grundlæggende, bliver det nemmere, at vide, præcis hvad man skal have ovenpå.

Det er en af grundstene i Kombits tilgang til udbud af it-opgaver.

Dokumentation, dokumentation, dokumentation
“Vi har brugt en del tid på at kravspecificere, hvad vi gerne vil indkøbe. Så vi har beskrevet så tyndt som muligt men så standardiseret som muligt, så vi ved hvordan systemerne spiller sammen.”

Netop den strenge kravsspecificeringen kan godt få leverandører til at stoppe lidt op, men det lønner sig. For som Peter Lykke Egelund siger:

“Det sker, at vi møder leverandører, som mener, at vi er rigide på dokumentation. Men det handler om at undgå miskmask, som ikke kan konkurrenceudsættes, fordi man ikke ved, hvad man har i hænderne.”

Læs også: Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud

Læs også: 19 års it-kontrakt-kaos i Rigspolitiet: Derfor kan det være gået så galt for politiet