Med kapitalfonden FSN Capitals overtagelse af aktiemajoriteten i Netcompany er den danske it-komet klar til at satse på at slå igennem i udlandet.

I næste kapitel vil Netcompany satse på opkøb og eksport af it-løsninger på en række nordeuropæiske markeder.

Det siger Netcompanys administrerende direktør, André Rogaczewski, på dagen, hvor milliardhandlen er blevet annonceret.

Det kan du læse mere om her: Kapitalfond køber halvdelen af Netcompany for 1,1 milliard kroner – stiftere tjener kassen for anden gang

Han glæder sig over, at det nu er lykkedes at finde en investor, som kan bringe Netcompany videre i retning af at blive en international it-koncern.

“Vi har valgt at satse på at fortsætte den rejse, vi er på. Vi har brug for ekspertise, når det gælder opkøb, og vi har brug for kapital og hjælp til en eventuelt senere børsnotering,” siger André Rogaczewski til Computerworld.

Selskabets tre stiftere og hidtidige ejere har især været optaget af at finde en partner, som forstår Netcompanys’ kultur og den leverancemodel, som i André Rogaczewskis optik er årsagen til de seneste års store succes for Netcompany.

“Det vigtigste for os er, at vi har fået en partner ind, som forstår den dagsorden, hvor vi har vist, at det kan lade sig gøre at drive en succesfuld butik, som leverer til tiden i den rigtige kvalitet og indenfor budgettet,” siger André Rogaczewski.

På vej til udenlandske markeder
Netcompany er i øjeblikket ved at afsøge markederne i lande som Polen, Storbritannien, Tyskland og Skandinavien for opkøbsemner, ligesom man undersøger mulighederne for eksport af eksisterende løsninger på de samme markeder. Efter FSN Capitals opkøb kommer der nu ekstra fart på det arbejde, siger André Rogaczewski.

“Jeg er glad for, at vi kan fortsætte i det spor, som vi allerede har lagt ud. Jeg bruger allerede rigtig meget tid på at kigge på interessante virksomheder og markeder, hvor vi kan gå ind og spille en rolle på specifikke løsninger,” siger han.

De konkrete forhandlinger om salg har ifølge Netcompany-direktøren været i gang siden begyndelsen af november i år.

Netcompany har siden sensommeren fået adskillige henvendelser fra flere forskellige interesserede købere.

Men først i sent i efteråret gik Netcompany selv aktivt ud for at undersøger mulighederne for at finde en investor.

André Rogaczewski fortæller, at de sidste detaljer omkring handlen med FSN Capital faldt på plads torsdag i sidste uge efter et forhandlingsforløb, som blev indledt i begyndelsen af november måned.

“Det er gået utroligt stærkt. Det ser jeg som et tegn på, at Netcompany og FSN vil det samme. Vi har primært fokus på at komme hurtigt videre ud i de nordeuropæiske markeder samtidig med, at vores enestående renomme og leverancekultur kan bevares. Der tror jeg, at kombinationen af FSN og Netcompany er helt perfekt. I andre konstellationer havde den agenda måske været anderledes,” siger André Rogaczewski.

Milliardhandel
Han ønsker ikke at sætte tal på, hvor mange penge FSN Capital har lagt på bordet, men nøjes med at sige, at de tre stiftere er “meget tilfredse” med både pris og vilkår.

Ifølge Computerworlds oplysninger ligger prisen på godt en milliard kroner. De penge bliver så geninvesteret af de tre stiftere, som dermed bevarer en stor ejerandel i Netcompany.

“Det er ret balanceret handel. FSN overtager en majoritetspost af aktierne, men vi beholder en meget stor ejerandel,” siger André Rogaczewski.

Det er ikke første gang, at Netcompany bliver opkøbt af en kapitalfond.

Det samme skete i 2006, da Axcel overtog kontrollen med selskabet. I 2011 købte selskabets stiftere dog deres firma tilbage igen.

Men ifølge André Rogaczewski er det nærmest utænkeligt, at en lignende manøvre kan blive aktuel i fremtiden.

“Det har jeg svært ved at se for mig. Nu er virksomheden blevet så stor, at det ikke er realistisk, og det vil heller ikke være sundt for Netcompany. Vi vil snarere købe andre virksomheder op for at blive en endnu større koncern,” siger han.

Læs også:

Kapitalfond køber halvdelen af Netcompany for 1,1 milliard kroner – stiftere tjener kassen for anden gang

Netcompany er Danmarks bedste sværvægter inden for it: Her er metoden bag successen

Det er fredag tæt på fyraften. En person i en mellemstor dansk virksomhed har netop modtaget en e-mail om en pakke fra PostNorden. Mailen er på perfekt dansk, og der er et link, som der trykkes på.

Efter kort tid står personen nu med en tekst på sin skærm, hvor der står “Vi har krypteret dine data, for at få adgang igen, skal du betale 2.000 kroner”.

Eksemplet er desværre ikke grebet ud af den blå luft men derimod en situation, mange virksomheder har befundet sig i.

Problemets omfang bestemmes i høj grad af, hvor moden virksomheden eller organisationen er it-sikkerhedsmæssigt.

Det lyder simpelt, men desværre har det vist sig at være en kompliceret proces for selv helt store virksomheder.

Mange forlader sig på teknik eller produkter
Når jeg vælger at beskæftige mig med modenhed, skyldes det i høj grad, at der i mange virksomheder er en indstilling til it-sikkerhed, hvor det er teknologi eller produkter, der sætter dagsordenen.

Når teknologien så fejler, eller produkterne ikke slår til, står de umodne virksomheder tilbage med en udfordring, som i sidste ende kan koste på bundlinjen i form af økonomisk tab, utilfredse kunder eller måske negativ omtale i medierne.

Hvis vi tager udgangspunkt i ovenstående scenarie, handler det om de meget omtalte ransomware-”angreb”, som vi har set ramme både private virksomheder og offentlige institutioner.

Ransomware er blevet en guldgrube for it-kriminelle, fordi det har vist sig, at mange er villige til at betale for at få deres data tilbage.

De fundamentale kontroller savnes
Grunden til, at man går med til at betale, skyldes i høj grad, at indstillingen til it-sikkerhed ikke er særlig moden, og at man derfor ikke har de fundamentale kontroller på plads.

Først og fremmest handler det om, hvad der sker, når en medarbejder eller person kommer til at klikke på noget, som kan ende med at kompromittere computeren eller hele virksomheden.

Der findes ikke en teknologi, som kan forhindre brugeren i at klikke, når først mailen er havnet i indbakken.

Det er derfor afgørende, hvordan man har forberedt sig på, at det sker. AT det sker – og ikke OM det sker – er en realitet, og indstiller man sig på det, har man mulighed for at gå i gang med at forbedre sin modenhed og indstilling til it-sikkerhed.

De grundlæggende kontroller er:
De grundlæggende kontroller handler ikke kun om produkter eller teknologier men i højere grad om beredskabsplaner. Man skal have styr på sine enheder, sine data og kommunikation og ikke mindst adgangen.

Spørgsmål, man kan stille sig selv, sin ledelse eller organisation, kan være:

Ved alle, hvem man skal kontakte i organisationen, hvis der klikkes på skadelige links eller åbnes skadelige vedhæftede filer i e-mails?
I mange tilfælde – og især når det handler om ransomware – er tiden en kritisk faktor. Hvor hurtigt, man kan få en kompromitteret maskine isoleret fra netværket, afgør, hvor meget data ransomware kan nå at kryptere.

Derfor er det vigtigt, at alle ved, hvad de skal gøre, og hvem de skal kontakte i tilfælde af kompromittering. Dette gælder selvfølgelig ikke blot ved ransomware-inficering men helt overordnet.

Ved man, hvor virksomhedens enheder, computere, smartphones og så videre befinder sig lige nu, og kan man kontroller dem i forhold til opdateringer?
Mange angreb lykkedes i høj grad, fordi de it-kriminelle formår at udnytte en kendt sårbarhed, inden deres ofre når at patche den.

I dag ser vi, at it-kriminelle hurtigt adopterer sårbarheder, få dage efter disse bliver kendt, og desværre sker dette langt hurtigere, end gennemsnittet er om at patche.

Derfor er det nødvendigt at revurdere, om det er nok at patche én gang om ugen. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man har kontrol over sine enheder og kan udføre instruktioner til disse, så de bliver opdateret løbende – uanset hvor de befinder sig.

Hvordan tilgås data på netværket i dag, og hvordan validerer man brugerne?
I dag har næsten al malware kapacitet til at stjæle informationer. Der har været meget fokus på malware, som kan tømme ens bankkonto, og selv om dette kan være en primær funktion, forsøger det meste malware i dag at stjæle al den information, det er muligt at stjæle.

Informationerne bliver enten brugt til yderligere misbrug eller solgt på diverse fora.

Information, som er i høj kurs, er data, der indeholder initialer, adgangskoder med mere.

Det skyldes, at det er langt sværere at opdage angreb og informationstyveri, når det sker ved hjælp af legitime bruger-initialer og adgangskoder.

Derfor skal man nøje overveje, hvordan man kan kontrollere, hvordan data tilgås udefra og – måske endnu mere vigtigt – hvordan man i dag validerer brugere og verificerer, at de er dem,  de udgiver sig for at være.

Har man it-systemer, som har været kompromitteret, og hvor det er lykkedes at stjæle data, er det sandsynligt, at it-kriminelle vil forsøge at sælge, bytte eller lække disse stjålne informationer, der i værste fald kan bruges til yderligere misbrug.

Hvilke privilegier har brugerne behov for, så de kan udføre deres arbejde?
I dag findes der næsten ingen gode grunde til, at brugere har lokale eller globale administrative privilegier. Man kan komme rigtig langt ved at indskrænke dette, fordi meget malware i dag er begrænset til de samme privileger, som den bruger, der bliver kompromitteret, har.

Hvor befinder vores data sig, og har vi en gyldig backup?
Det giver sig selv, at man skal have styr på sine data. Først og fremmest skal man vide, hvor de befinder sig, og her kan man vinde meget ved at foretage en klassificering af sine data og løbende vurdere, om de data, man har liggende, bruges aktivt, eller om de kan skrivebeskyttes og flyttes ud af netværket.

Dernæst skal man have styr på backup. Det er ikke nok at foretage en backup, man skal også verificere, at den backup, man har, rent faktisk reflekterer de data, man har behov for.

Hvis man foretager regelmæssig backup (hvilket jeg håber), er det en god ide, at denne ikke blot er forbundet med netværket. Dette skyldes at, flere varianter af eksempelvis ransomware, i dag vil forsøge at kryptere alle data, som kan nås via netværket.

Held og lykke på rejsen
Med dette ønsker jeg held og lykke med den rejse, som it-sikkerhed i høj grad skal betragtes som.

Med det trusselsbillede, som mange virksomheder og offentlige institutioner står overfor i dag, findes der desværre ikke et “quick-fix” eller en enkelt teknologi, som kan løse udfordringen.

Nøglen til en mere moden indstilling til it-sikkerhed skal i høj grad findes med det rette miks af mennesker, processer og værktøjer.

Mens det stadig står tungt til for moderskibet Bang & Olufsen i Struer, sågår det strygende for B&O Play i Lyngby. B&O Play er Bang & Olufsens subbrand rettet mod det unge, urbane og mere hippe publikum.

Men det hitter i hvert fald hos de hippe.

Ifølge B&O bliver solgt tre B&O Play-produkter i minuttet på verdensplan, og alene i november har B&O Play omsat for lige så meget som i hele tredje kvartal sidste år, hvilket gør denne jul til den største salgssucces i virksomhedens historie.

Det er specielt to produkter, som står for en stor del af rekordsalget. BeoPlay A2, den lille trådløse højtaler med læderstropper, har solgt 200.000 enheder på verdensplan, og H8, et trådløst headset med aktiv støjreduktion, har solgt 70.000.

Så hvornår har B&O overtaget Danmark?
Så det store spørgsmål er jo selvfølgelig: Med tre solgte produkter i minuttet hvornår har B&O så overtaget verdensherredømmet? Hvornår kan CEO Henrik Taudorf Lorensen kalde sig Supreme Leader of The World styret af dansk design fra legender som Jakob Wagner?

Vi har spurgt Computerworlds afdeling for Yderst Useriøs Statistik og kommet frem til, at vi alle i udgangen af maj, 2019 vil gå rundt med et H8 på hovedet eller har A2 til at spille til tapasen, når vi er på skovtur..

Til sammenligning ville det tage Apple cirka 13 dage at opnå dansk dominans, da Apple tilbage i 2013 på sit højeste solgte 411.000 telefoner om dagen.

Lidt længere ville det tage, hvis det er verdensherredømmet B&O Play går efter. Da skulle vi vente cirka 4.600 år før, at den B&O Play’ske overmagt ville kontrollere os fra Danmark til Mozambique. Og eftersom at der bliver født 150 nye verdensborgere hvert minut – langt højere end B&O Plays tre solgte i minuttet – så vil det faktisk aldrig ske.

Tallene udregnet af Computerworlds afdeling for Yderst Useriøs Statistik, og derfor også skrevet med et glimt i øjet, men vi under faktisk B&O Play det bedste og vil ønske tillykke med det flotte julesalg.

Vi har testet både successen H8 og dets lillebror, H7, og begge produkter er skønne headset med en lyd i topklassen og et design som oser af klassisk, dansk design – hvis altså du vil betale prisen for det.

Læs også: Ny højttaler fra B&O Play: Atypisk form skal give lyd til hele rummet

Den norske kapitalfond FSN Capital overtager det danske it-selskab Netcompany.

Handlen er faldet på plads, efter at der i flere måneder har været rygter om, at Netcompanys ejere var i gang med et salg af selskabet.

Således meddelte topchef André Rogacsewski for et par måneder siden, at selskabet løbende fik henvendelser fra interesserede købere, men at der endnu ikke på dette tidspunkt var ‘konkrete planer om et salg.”

Det kan du læse mere om her: Rygte: Netcompany tæt på at blive solgt.

Ifølge Netcompany er aftalen med FSN Capital kommet meget hurtigt i stand.

Med den nye ejer ombord håber Netcompany, at vejen er banet for yderligere vækst – ikke mindst i Nordeuropa.

Målet er ifølge topchef André Rogaczewski at blive ‘den største og mest succesfulde it-leverandør i det danske marked.”

Overtager lidt over 50 procent
FSN Capital overtager med den nye aftale en bestemmende ejerandel over selskabet, mens de tre ejere – André Rogacsewski, Carsten Gomard og Claus Jørgensen – beholder lige under 50 procent af ejerskabet.

Ifølge Børsen betaler FSN Capital lidt cirka 1,1 milliarder kroner for at købe godt og vel halvdelen af Netcompany.

Partner i FSN Capital, Thomas Broe-Andersen, siger i en pressemeddelelse, at kapitalfonden har fulgt Netcompany længe.

“Vi er især blevet imponeret over selskabets evne til at positionere sig på det det danske it-marked og skubbe til udviklingen,” siger han.

Thomas Broe-Andersen meddeler, at kapitalfonden ser et meget stort potentiale i købet.

“Der ligger efter vores overbevisning et kæmpe potentiale i at vi sammen med de kompetente medarbejdere og ledelsen kan tage selskabet nogle skridt videre både i Danmark og resten af Nordeuropa,” siger han.

Det er anden gang, at André Rogacsewski, Carsten Gomard og Claus Jørgensen scorer kassen på at sælge Netcompany.

De solgte nemlig selskabet til kapitalfonden Axcel i 2006, men valgte i 2011 efter en forrygende vækstperiode at købe selskabet tilbage fra Axcel, som tjente en kvart milliard kroner på handlen.

Det kan du læse mere om her: Kapitalfond sælger Netcompany: Scorer kvart milliard.

Netcompany har de seneste par år udvidet bemandingen voldsomt samtidig med, at selskabet har afleveret et trecifret millionoverskud.

Computerworld har netop efter et år med voldsom vækst og solid indtjening kåret Netcompany til Danmarks bedste store it-virksomhed i den såkaldte Top 100 Sværvægter-kategori.

Læs også: Netcompany er Danmarks bedste sværvægter inden for it: Her er metoden bag successen

Netcompany har altid forklaret den konstante vækst i storkaliber-klassen med, at selskabet altid har fokuseret på at levere den aftalte vare til tiden.

Du kan læse André Rogaczewskis forklaring på opskriften her: Her er Netcompanys hemmelighed bag successen.

Læs interview med Netcompany senere på Computerworld.dk.

Hvis du anvender en iPhone 5S eller nyere, kan nu slippe for at taste dit cpr-nummer og din adgangskode, når der skal have adgang til dine dokumenter i eBoks.

Et enkelt tryk med fingeren er nemlig nok, når du fremover skal åbne appen og se din seneste lønseddel, synsindkaldelsen eller bankpapirerne.

Læs også: Nu kan du logge ind på Mobile Pay med dit fingeraftryk

Løsningen tilbydes i den nye udgave af appen, der netop har set dagens lys.

Flere andre funktioner i appen er også blevet renoveret eller moderniseret.

Foruden muligheden for login med fingeraftryk er der mulighed for hurtigere arkiveringsmuligheder med swipe-funktioner og nemmere adgang til dokumenter via 3D Touch, der dog kræver iPhone 6S.

Funktioner som Android-brugerne altså må se langt efter.

En forbedret søgefunktion kan dog være et lille plaster på såret til de mange Android-folk.

Læs også: Sikkerhedsrevolution under opsejling: Kan sætte en stopper for vores adgangskode-kaos

250 millioner dokumenter
Ligeledes har brugerfladen fået en overhaling.

“Vi kan se, at brugen af eBoks rykker mere og mere over på app frem for almindelig pc-brug, og derfor har vi lagt os i selen for at skabe en brugervenlig og intuitiv app, uden at vi går på kompromis med sikkerheden,” fortæller Product Manager Claus Bessermann fra eBoks.

I forbindelse med, at man tidligere i år fik mulighed for at uploade dokumenter og billeder til sin postkasse er giver en ekstra gigabyte plads i boksen til eksempelvis eksamenspapirer, attester, stelnumre eller billeder af indbo.

I 2014 blev 249 millioner dokumenter overført via eBoks.

Den nye udgave af appen kan hentes via Apples App Store eller Google Play.

Læs også:
Automatisk paskontrol i Kastrup Lufthavn er klar til påske

Nu kan du logge ind på Mobile Pay med dit fingeraftryk

I dag taler alle om disruption. Men alt for mange anvender begrebet forkert.

Det mener begrebets opfinder, Clayton Christensen, professor ved det amerikanske universitet Harvard Business School. 

I en artikel i tidsskriftet Harvard Business Review har han for nylig advaret mod, at disruption-begrebet risikerer at blive udvandet, og dermed blive offer for sin egen succes. 

“Mange af de mennesker, der i dag taler om ‘disruption’ har aldrig læst en seriøs bog eller artikel om emnet. Alt for ofte anvender de begrebet for løst i et forsøg på at understøtte stort set, hvilken som helst pointe, der handler om innovation. Mange forskere, skribenter, og konsulenter bruger ‘disruptive innovation’ til at beskrive enhver situation, hvor en industri bliver ændret og tidligere tiders succesfulde virksomheder snubler,” skriver han.

Clayton Christensen mener, at den løse brug af begrebet betyder, at vi ofte stiller den forkerte diagnose, og derfor risikerer vi at anvende den forkerte medicin, når situationen skal afhjælpes.

Derfor har vi brug for at forstå begrebet bedre.

Hvad er disruption?
Disruption-begrebet, som vi kender det, blev første gang taget i brug i 1995, da Clayton Christensen skrev en artikel i Harvard Business Review.

Senere blev det til bogen “The Innovator’s Dilemma - When New Technologies Cause Great Firms to Fail,” der udkom i 1997.

I bogen forsøger Christensen at forklare, hvorfor gamle succesrige virksomheder pludselig går til grunde, mens nye konkurrenter kommer ud af ingenting og overtager deres markeder.

I bogen forklarer han, at det sjældent skyldes, at de etablerede virksomheder tager dårlige beslutninger.

Ofte skyldes det tværtimod, at virksomhedernes ledelse tager beslutninger, der på papiret er gode og rationelle. 

“Clayton Christensen beskriver den proces, hvor etablerede virksomheder allokerer alle sine ressourcer til at honorere sine eksisterende kunders behov. De eksisterende kunder er krævende og giver et højt afkast. Men det betyder også, at de etablerede virksomheder overser de kunder, der er mindre krævende og giver et mindre afkast,” siger Jan Damsgaard, der er professor hos Copenhagen Business School. 

De etablerede virksomheders fokus på de mest krævende kunder betyder også, at de sjældent vil have incitament til at satse på ny teknologi. 

For når ny teknologi bliver introduceret, vil den sjældent være så moden, at den vil kunne tilfredstille de behov, som etablerede virksomheders mest krævende og indbringende kunder har. 

“Derfor vil de etablerede virksomheder fokusere deres innovations-indsats på at presse de sidste procenter ud af deres aldrende, eksisterende teknologi,” forklarer Jan Damsgaard. 

Ofte vil den nye teknolog dog have et stort potentiale på den lange bane, og den nye teknologi vil desuden ofte gøre det muligt at tilbyde en billigere ydelse.

Derfor åbner det et rum for nye spillere, som er tilfredse med et lavere afkast.

Det lavere afkast betyder, at de nye spillere har mulighed for etablere sig i fred for konkurrence fra de etablerede virksomheder, der sjældent har incitament til at gå ind og konkurrere i bunden af markedet, hvor der er lave priser og en begrænset fortjeneste at hente.  

Men med tiden vil de nye spillere være i stand til at udvikle teknologien, så den kan tilfredsstille behovene hos flere og flere kundegrupper, og til sidst har de nye spillere med den nye teknologi overtaget markedet fra de etablerede spillere. 

Kodak-eksemplet
Jan Damsgaard mener, at Kodak er et godt eksempel på en virksomhed, der har stået i den situation. 

“Da jeg var barn, blev alle vores billeder taget med Kodak-kameraer med Kodak-blitz, der brugte Kodak-film som blev fremkaldt på Kodak-papir i et certificeret Kodak-laboratorium. Forestil dig, at du var en dygtig ingeniør hos Kodak, der havde opfundet et digitalkamera og din chef spørger dig: ‘Hvilke af de områder, hvor Kodak i dag er verdensledende vil dit nye kamera kunne øge vores indtjening? Svaret ville være: ‘ingen’. Derfor synes Kodak naturligvis, at digitalkameraer er en ret dårlig ide. I stedet ville virksomheden hellere bruge sin ressourcer på at forbedre den eksisterende teknologi,” siger han.

En beslutning der viste sig at være fatal for den tidligere fotogigant, der tabte sit marked til producenter af digitalkameraer og kameraudstyrede smartphones.

For få år siden balancerede Kodak på randen af en konkurs, og i dag lever den tidligere gigant kun videre som en skygge af sig selv.

Hvorfor taler vi så meget om disruption nu?
Disruption har været et af de hotteste buzzwords herhjemme i 2015.

Men hvad er forklaringen på, at det er netop nu, at begrebet får sin brede udbredelse? 

Det er 20 år siden, at Clayton Christensen skrev sin første artikel om emnet, og den populære amerikanske tech-blog Techcrunch har afholdt sine årlige dispruption-konferencer, Techcrunch Disrupt,  siden 2011. Så begrebet er på ingen måde nyt. 

I dansk perspektiv kan en del af forklaringen være Ubers indtog på det danske marked, men Jan Damsgaard har også en anden forklaring. 

Han mener, at samfundet er ved at nå et digitalt kogepunkt, hvor disruptive innovation har særligt gunstige vilkår: 

“Forestil dig, at du varmer en gryde op med en ekstra grad per år. Når temperaturen kommer over de 90 grader, nærmer vi os kogepunktet. Det er her, hvor vandet skifter fase fra at være væske til at blive damp, og det er lidt det samme vi ser i øjeblikket. Hvert år anvender vi it en lille smule mere, og vi er nu inde i et faseskift. Der er installeret så meget it hos privatpersoner, hos virksomheder og i det offentlige, at det muliggør helt nye forretningsmodeller, som går ind og disrupter den måde, som vi hidtil har gjort forretning på,” siger han.

Clayton Christensen, professor ved Harvard Business School er ophavsmand til disruption-teorien. Foto: Betsy Weber, Busines of Software, CC BY 2.0

 

Hvilke virksomheder er disruptive?
I disse år hævder mange virksomheder, at de er disruptive. Men langt fra alle er det. 

I Harvard Business Review fremhæver Clayton Christensen Netflix som et eksempel på en virksomhed, der er disruptive. 

Netflix startede som en postordreklub for filmnørder, og i starten tilfredsstillede tjenesten altså kun et behov hos en stærkt begrænset kundegruppe sammenlignet med eksempelvis filmudlejningskæden Blockbuster. 

Efterfølgende opbyggede Netflix en digitale tjeneste, der gennem tiden har fået indhold af stadig højere kvalitet. Ikke mindst fordi Netflix selv er begyndt at udvikle sine egne prisbelønnede serier. 

Netflix succes endte som bekendt med at få Blockbusters forretningsmodel til at bryde sammen. 

Jan Damsgaard fremhæver desuden en tjenester som Hotels.com og Airbnb.com som eksempler på to forskellige typer disruption. 

Low-end og new market
Clayton Christensen taler om både low-end disruption og new market disruption. Ifølge Damsgaard er Hotels.com et eksempel på en low-end disruption. 

Hotels.coms forretningsmodel går ud på at tilbyde ledige hotelværelser til lave priser. Det er hotelværelser som hotellerne ikke selv har været i stand til at afsætte, men hotellerne vil hellere sælge dem billigt til Hotels.com end at lade dem stå ledige. 

Muligheden for at tilbyde billige hotelværelser via nettet har gjort livet surt for mange rejsebureauer, men det har ikke øget udbuddet af hotelværelser.

Sider som Hotels.com har i stedet sikret en bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer.

Derfor er det ifølge Jan Damsgaard et eksempel på en low-end-disruption

AirBnb har derimod været i stand til på radikal vis at øge udbuddet af overnatningsmuligheder samtidig med at tjenesten også appellerer til helt nye kundegrupper, der ikke tidligere har haft råd til at komme på storbyferie.

Derfor er det ifølge Jan Damsgaard et udtryk for en “new market disruption”.

Hvilke virksomheder er IKKE disruptive?
Uber, Tesla og Apples iPhones bliver ofte fremhævet som produkter, der er disruptive. 

Men ikke desto mindre bærer produkterne ikke alle de kendetegn, der typisk kendetegner disruptive produkter. 

Eksempelvis er ingen af produkterne kendetegnet ved at være startet som simple, billige produkter, der kommer ind fra bunden af markedet. 

I så fald burde Tesla være startet med at producere et Ellert-lignende køretøj.

I stedet har Tesla valgt at producere en high-end bil, der henvender til et kundesegment, der er af ganske stor betydning for de etablerede bilproducenter. 

Clayton Christensen mener heller ikke, at Uber er et klassisk eksempel på en disruption.

For som Clayton Christensen forklarer i Harvard Business Review gik Uber ligeledes ind fra toppen af markedet med en relativ dyr serviceydelse.

Ubers første produkt var en limousinetjeneste, der var dyrere end en traditionel taxa. Først senere har Uber lanceret nye tjenester, der er billigere end traditionelle taxaer. 

I iPhonens tilfælde mener Clayton Christensen heller ikke, at iPhonens indledende succes var resultatet af en disruption. 

Til gengæld mener han, at iPhonens vilde vækst gennem de seneste år kan forklares med en disruption.

Ikke en disruption af smartphone-markedet, men en disruption af pc-markedet, som er forårsages af, at smartphonen nu har afløst pc’en som den primære indgang til internettet for mange mennesker. 

Ifølge Clayton Christensen skyldes det ikke alene hardware-forbedringer.

Det kan i høj grad også tilskrives Apples succes med at skabe et stærk økosystem, hvor app-udviklerne på effektiv vis er blevet sat i forbindelse med smartphone-brugere.

Læs også:
Her er succesformularen bag øjeblikkets hotteste stykke forretningssoftware 

Ingen vej uden om: Derfor er de gamle brancher nødt til at samarbejde med de smarte it-drenge 

Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i “Project X”

Det kræver en god fantasi at spille det oprindelige Elite i dag, men dengang var det som at være i rummet selv.

Rumspillet Elite er det spil, som os over fyrre elskede tilbage i de skidengrå firsere. Mange ting har ændret sig siden dengang. Det gamle Elite udkom til alle platforme (et ord vi ikke brugte dengang), der havde glemte navne som Acorn, Amstrad, BBC Micro, Commodore 64 og ZX Spectrum og solgte, på trods af den omsiggribende piratkopiering i gamle dage, en hel million eksemplarer.

I 2012, efter en god Kickstarter, fik David Braben, manden bag det oprindelige Elite, sat gang i udviklingen af et nyt Elite: Dangerous, og det nåede akkurat at udkomme på 30-års dagen for originalen. Tro mod forlægget er Elite: Dangerous fundamentalt set et spil med ubønhørligt ‘grind’ som bærende grundprincip.

Læs anmeldelsen her på Eurogamers hjemmeside

Dengang i firserne, hvor de fleste designede spil, som skulle kunne spilles på 3-5 minutter, var det innovativt med et spil, der krævede, at man skulle dræbe 9800 rumskibe for at kunne kalde sig ‘Elite’. Selv nåede jeg til det middelmådige ‘Deadly’ niveau i det gamle Elite, før studentereksamen satte en stopper for eventyret. Det var alligevel 3000 kills, men det regnede vi ikke for noget dengang.

I dag er ‘grind’ som gameplay-element nærmest comme il faut, og alene af den grund har gensynet med det nye Elite: Dangerous ikke været ubetinget lykkeligt.

Det samlede indtryk af spillet, da det udkom for et år siden, var episk. Det handlede om episk grind, og det var episk stort. Hele Mælkevejen er kopieret 1-til-1 i Elite. Over 400 mia. solsystemer, der er lavet så nøjagtigt, som eksisterende astronomiske data tillader.

Men størrelse er som bekendt ikke alt. Der var meget i spillet, der virkede ufærdigt. Eksempelvis var missionerne rudimentære, som oftest a-til-b-typer, der lynhurtigt gjorde spillet kedeligt. Reelt set var den eneste måde at tjene på handel, og det var knusende monotont.

Brabens vision for Elite: Dangerous har hele tiden været iterativ, som man fra tid til anden hører folk sige i it-branchen. Den første iteration var Wings-opdateringen, der gav mulighed for at flyve sammen 2-5 spillere. I teorien en god idé, bortset fra at den krævede, at folk rent faktisk spillede multiplayer, hvilket de færreste tilsyneladende gør. Personligt har jeg ikke prøvet den funktionalitet endnu.

Derefter kom CQB, close quarters combat, og det har været en skævert af de helt store. CQB blev udviklet til falde sammen med Elites udgivelse på Xbox One og er blevet taget køligt imod af PC-folket. Deathmatch player vs. player passer slet ikke til den vision, som Braben indledningsvis lagde ud med for spillet.

For nogle dage siden udkom der så en udvidelse, eller en ny version, af Elite: Dangerous. Med udgivelsen af ‘Horizons’, der markerer sæson to i udviklingen af spillet, kommer der mere kød på, og udviklingen går nu, fra denne anmelders synspunkt, i den rigtige retning. For det første har spillet nu et helt års forbedringer og rettelser under bæltet, det har hjulpet gevaldigt på missionerne, og karrieren som handelsrejsende er blevet mere varieret. For det andet har man med muligheden for kunne lande med sit rumskib på planeter udvidet sandkassens størrelse eksponentielt.

Størrelse er stadig ikke alt, men nu kan alle vi eskapister få vores helt eget Neil Armstrong øjeblik, og det er en stor sejr for den virtuelle rumturisme.

Elite Dangerous på tre skærme:

Selv med over 800.000 kopier af spillet solgt i november måned er der rigeligt med solsystemer til, at alle kan få sat deres navn på listen over opdagelsesrejsende, der har opdaget et nyt solsystem og landet på en planet og råbe ens eget ‘lille skridt for menneskeheden…’ citat ud i kosmos.

Og lad os så bare få det sagt: det er fantastisk at lande på en fremmed planet, se ukendte landskaber og mærkelige gaskæmper hænge over sig og og køre rundt i lyset fra en fremmed stjerne i sin lille rover. Planeterne er gengivet i rigtig størrelse, så hvis man ser bort fra små kartoffelformede planetoider på sølle 180-190 km i størrelse, er de fleste planeter gigantiske.

Det er dog ikke alle planeter, der landes på. Indtil videre er det kun planeter uden atmosfære, men de udgør også omkring 60% af planeterne i Mælkevejen (Elites Mælkevej, altså) så der er rigeligt at udforske. Et slag på tasken så drejer det sig om små 60 mia planeter. Ganske morsomt at tænke på, at de fleste steder i det proceduralt skabte Elite aldrig vil blive besøgt af nogen.

Med den nye Horizons-udvidelse er Elite blevet endnu bedre. Nu kan du lande på 60 procent af alle planeter i mælkevejen.

Horizons er en interessant udvidelse af Elite, der, sammen med de rettelser og tilføjelser, det har modtaget over det seneste år, gør meget for at fylde content i den enorme sandkasse. Desværre sidder man stadig tilbage med en følelse af, at de to tidligere kapitler, Wings og CQB, har været fejltagelser, der har holdt spillet, der startede ud som en hyldest til singleplayer, tilbage, og nu mere og mere bevæger sig over i multiplayer med de mange begrænsninger det sætter for narrativt gameplay.

Vi vil gerne lægge hovedet på blokken og sige, at spillet har to eller tre udvidelser tilbage, før vi kan give det den topkarakter, som vi egentlig har lyst til at det skal have, om ikke andet af ren nostalgi.

Læs også: Anmeldelse: Nyt Battlefront er som at være med i en Star Wars-film

Go big or go home baby!

Ordene kom fra Michael Dell i september i år.

Og man kan næsten tro, at Skat lyttede til it-guruen. For med mere end dobbelt så mange stemmer som den nærmeste konkurrent brager Skat og EFI-skandalen direkte ind på vinderpodiet i Årets It-fuser 2015.

Ikke mindre end 51 procent af stemmerne fra Computerworld’s læsere er tilfaldet EFI-fadæsen.

Det giver Skat samt direktøren for det hele, Jesper Rønnow, den sikreste førsteplads i Computerworld’s historie.

De andre konkurrenter i feltet skal have den helt store kikkert frem for at se op til førstepladsen.

På anden pladsen har Rigspolitiets 19 år lange udbudskaos med sine 21 procent af stemmerne ikke engang halvt så mange stemmer som EFI.

På en uglorværdig tredjeplads finder vi Atea/region Sjælland-bestikkelsessagen med 20 procent af stemmerne.

10 års fadæse
Men ingen af de sager kan altså nærme sig EFI’s status. Og det er ikke så svært at forstå.

EFI blev seks år forsinket og kostede på sine små 10 år fra idé til implementeret og kuldsejlet system millioner i udvikling og milliarder i forældede gældsposter.

Allerede før Accenture havde fået et tocifret millionbeløb for at fortælle, hvad der i forvejen blev hvisket i krogene, stod det klart for de fleste: EFI var en fiasko og stod ikke til at redde.

Årets it-fuser er ikke for sjov
Nomineringen af en it-fuser handler ikke om at gøre nar eller pege fingre.

Når Computerworld år efter år beder sine læsere om at vælge en fuser fra det forløbne år, er det for at belyse, hvad it-branchen kan gøre, for at blive bedre.

Og noget tyder på, at årets vinder faktisk kan føre til forbedringer.

Jesper Rønnow understreger selv i sit vinderinterview, at Skat fremover vil fokusere på skalerbarhed og faseopdeling. Og det lader til, at der er hold i de udtalelser. Skatteministeriet har for nylig åbnet et udbud om et midlertidigt inddrivelsessystem, som skal hjælpe Skat med at kradse penge ind frem til 2019.

Direktør for Skat, Jesper Rønnow. Foto: Skat

I pressemeddelelsen fra Skatteministeriet lægges der vægt på, at det nye midlertidige system skal løse “grundlæggede behov på inddrivelsesområdet.”

En formulering, som giver håb for at Skat vil lytte til det efterhånden 14 år gamle råd fra den såkaldte Bonneruprapport, som undersøgte kuldsejlede offentlige it-projekter: Keep it simple.

Læs også: Skat indfører ny metode for at undgå at nyt kæmpe it-system flopper som EFI

Vinderen taler ud
Jesper Rønnow, direktør i Skat. Hvordan har I det i Skat med at være Årets It-fuser 2015?

“Det er en pris, vi gerne ville have undværet, men jeg forstår sådan set godt bladets læsere. Den korte konklusion er, at EFI ikke var klar til at blive idriftsat tilbage i efteråret 2013. Systemet var ikke testet godt nok og havde alvorlige problemer med blandt andet håndtering af data og lovligheden i de automatiske inddrivelsesskridt. Vurderingen er også, at EFI realistisk set aldrig vil komme til at fungere, som det var tænkt for 10 år siden.”

Hvad betyder det, at det er Computerworlds læsere, altså Danmarks it- og erhvervsfolk, som har kåret Skat?

“Det betyder selvfølgelig noget for Skat, hvordan vores omverden ser på os – også hvordan Computerworlds læsere ser på os. Tillid til skattemyndighederne og vores evne til at udvikle os digitalt er en vigtig basis for, at vi kan løse vores samfundsopgave. At vi opgiver en så stor satsning som EFI, bidrager jo ikke til billedet af, at vi har styr på den digitale udvikling, selv om vi faktisk også har projekter, der går godt.”

EFI har jo kostet millioner til leverandører og milliarder i forældet gæld og et samlet folketing har vedtaget en særlov, som udsætter forældelse af gæld til det offentlige. Hvor mange penge ender regningen for EFI på?

“Det er der ingen, der ved endnu. Men det er et stort beløb.”

Hvordan synes du, at Skat har klaret sine opgaver det seneste år?

“2015 har været et hårdt år. Der findes ingen lette løsninger ud af de problemer, vi ved, vi har, blandt andet med vores legacy-systemer. Vi har løst vores opgave i forhold til det skatteprovenu, der er opkrævet i 2015, men det er åbenbart, at vi ikke har løst vores opgave med inddrive gæld til det offentlige.”

Hvordan vil Skat undgå fremtidige skandaler som EFI?

“Vi er allerede i gang i vores nyere udviklingsprojekter med helt andre arbejdsmetoder, end det der var standarden for 10 år siden, da arbejdet med EFI blev påbegyndt. Agilitet, skalerbarhed og faseopdeling er nogle af ingredienserne, en modernisering af leverandørsamarbejdet vil også være en af de ting, vi kigger dybere i. Hertil kommer en reorganisering af vores it-område, så det bliver mere forretningsvendt sammen med en opkvalificering på kompetencerne og projektledelsen i systemudviklingen.”

Der er jo kommet et stort fokus på bedre processer omkring it-projekter i Skat. Er det her sidste gang vi ser Skat som årets it-fuser?

“Det håber jeg sandelig.”

Da vi talte sammen i september, sagde du, at du skulle tale med Jan Topp Rasmussen om, hvorvidt han havde været inkompetent eller vildledt dig. Har I haft den snak, og hvad kom der ud af den?

“Det billede, der blev præsenteret for mig af EFI, gav et urealistisk og for optimistisk billede af systemets parathed og funktionalitet. Jan Topp Rasmussen er fratrådt sin stilling som direktør for Skats it-område. Stillingen som direktør for it bliver derfor slået op lige efter nytår, og jeg håber, at der er kandidater derude som har lyst til at prøve kræfter med jobbet. Udfordringer er der i hvert fald nok af. Ud over det har jeg ingen kommentarer til de samtaler, jeg har haft med Jan Topp.”

Du har jo modtaget en bonus for iværksættelsen af EFI. Synes du, at de 100.000 kroner er velfortjent?

“EFI er et ud af flere elementer, der indgik i grundlaget for min bonus, det kan man se mere om i min resultatlønskontrakt, som er offentlig tilgængelig her. Om det er velfortjent, er der jo andre der har haft meninger om. Det ændrer ikke ved, at jeg har modtaget en bonus, og hvis min opdragsgiver synes det skal være anderledes fremadrettet, så er det jo det.”

Læs også: Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer – det stikker langt dybere

It-firmaet Atea har siden 2012 “glemt” at indberette offentlige it-ordrer for mere end 300 millioner kroner på de gældende indkøbsaftaler hos SKI (Staten og Kommunernes Indkøbs Service).

Ateas manglende indrapportering betyder, at SKI gennem tiden er gået glip af millionindtægter – de såkaldte rabatandele på cirka halvanden procent af omsætningen – som Atea ellers skulle have betalt til SKI.

Det oplyser SKI’s administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen til Computerworld.

De manglende indberetninger af salget til de offentlige kunder fremgår ifølge SKI-direktøren af en redegørelse, som Atea tidligere på året afleverede til SKI.

“Ved gennemgang af deres fakturaer, er Atea nået frem til, at de har forsømt at indrapportere for godt og vel 300 millioner kroner gennem de seneste tre års tid. De manglende indrapporteringer går på tværs af flere af vores rammeaftaler,” siger Signe Lynggaard Madsen.

Hun fortæller videre, at Atea i mellemtiden har afregnet de manglende betalinger til SKI.

Atea: Det er ikke bevidst snyd
På et pressemøde tidligere i denne uge ville Ateas danske direktør Morten Felding ikke oplyse det præcise tal for, hvor stor en omsætning Atea har undladt at indberette. Men han erkendte, at der er tale om et millionbeløb.

Han understregede samtidig, at der ikke er tale om bevidst snyd fra Ateas side, og at Atea efterfølgende har rettet fejlene i sine indberetninger og har afregnet de manglende rabatandele med SKI.

“Der er lavet en endelig afregning, men vi har den holdning, at vi ikke oplyser, hvad tallet er. Vi har sagt, at vi beklager det, og at vi rydder op, og vi har sat processer i gang fremadrettet, som gør, at vi kommer til at afregne korrekt,” lød det fra Morten Felding.

Meldingen fra Atea formilder dog ikke SKI’s direktør Signe Lynggaard Madsen.

“For os at se er det ikke bare sjusket og kritisabelt – det er uordentligt. Det er en del af kontrakten, at man måtte kunne forvente, at en stor professionel leverandør som Atea har styr på det her,” siger Signe Lynggaard Madsen, som kalder det “kritisk”, at Atea ikke har haft orden i tingene.

Samtidig understreger hun dog, at der er sket en stor forbedring.

“Jeg er naturligvis tilfreds med, at der ser ud til at være kommet styr på tingene, og der er ingen tvivl om, at Atea nu tager reglerne for indberetning meget alvorligt,” siger hun.

Fejl hos 40 leverandører
I kølvandet på Atea-sagen har mere end 40 leverandører henvendt sig til SKI med efter-indrapporteringer, dog ikke i Atea-størrelsesordenen.

SKI forventer i år omkring fem millioner kroner i ekstra indtægter som følge af disse efter-indrapporteringer. Heraf udgør Atea den største post.

Ateas egen kulegravning af sine afregninger til SKI begyndte tilbage i juni måned som en udløber af bestikkelsessagen i Region Sjælland.

Undersøgelsen var et krav fra SKI, som ville sikre sig at penge, som egentlig skulle være endt i SKI’s kasse ikke var blevet brugt til at betale bestikkelse til offentligt ansatte.

Ifølge en rapport fra Rambøll har Region Sjælland betalt Atea-fakturaer for mere end 40 millioner kroner, som ikke er til at finde i Atea bogholderi. Det har fået Region Sjælland til at sætte gang i en selvstændig revisorundersøgelse.

På pressemødet i denne uge sagde Morten Felding, at oplysningerne i Rambøll-rappporten er forkerte. Han henviste til, at Ateas egen undersøgelse kun har fundet fejl i faktureringen af Region Sjælland på 154.000 kroner.

Læs også:

Efter bestikkelsessag: Regioner har gennemtrawlet deres indkøb hos Atea

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud

Trods trusler om bål og brand har webbureauet Danaweb tilsyneladende endnu ikke flyttet en lang række danske websites fra det, som selskabet ellers selv har kaldt for ‘utrygge servere’ i udlandet.

I kølvandet på webbureauet Solid Media Groups konkurs røg omkring 2.500 kunder i armene på Danaweb, som havde opkøbt konkursboet for et ukendt beløb.

Det kan du læse mere om her: Direktør i kritiseret dansk webbureau: Vi lytter til kritikken og udskyder betalings-frist for kunderne

De 2.500 webkunder består mestendels af små eller mindre virksomheder, som har deres hjemmesider og mailsystemer kørende på nu konkursramte Solid Media Groups servere, der bliver hostet hos den internationale hostingudbyder Rackspace i udlandet.

Som velkomsthilsen fra den nye ejer Danaweb fik de nu tidligere Solid Media Group-kunder i begyndelsen af december en mail om, at de skulle bestemme sig og betale for en ny hosting-aftale inden 10. december – en dato, der i flere mail også står til 15. december, og som siden er rykket til 16. december.

Forløbet med korte deadlines til beslutning og betaling har fået flere af de tidligere Solid Media Groups kunder til at føle sig stressede, og enkelte har sågar omtalt mails fra Danaweb som at få en pistol for panden.

Det kan du læse mere om her: Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Kundedata stadig på ‘usikre’ servere
Hos Danaweb har forklaringen på hastværket i selskabets mails til kunderne lydt således:

“Forklaringen er, at vi lige nu betaler omkostningerne på en serverpark, som vi hverken er trygge ved eller har fysisk adgang til, da den er placeret i udlandet. Det er således både et sikkerhedsmæssigt og økonomisk spørgsmål for os at få løst denne opgave.”

Trods beskeden om hastværket viser en Computerworld-stikprøvekontrol, at flere af de tidligere Solid Media Group-kunder stadig har deres forretningskritiske hjemmesider og mails liggende på de såkaldte ‘utrygge’ servere i udlandet.

Denne stikprøvekontrol er foretaget fredag middag 18. december

Spørgsmål til Danaweb
Grundet status quo på serversiden, som altså blev brugt som hastværk-forklaring over for kundernes korte tidsfrist til at svare, har Computerworld kontaktet direktør Kenneth Stampe hos Danaweb for at få en forklaring på, hvorfor det har været nødvendigt at stresse kunderne med benhårde deadlines og oplysninger om en uholdbar situation i kølvandet på overtagelsen af Solid Media Groups konkursbo, når nu kundernes data tilsyneladende ikke er flyttet en millimeter.

Danaweb-direktør Kenneth Stampe har imidlertid ikke ønsket at stille op til et interview over telefonen, og han kan ikke svare per mail inden for den tidsramme, som Computerworld har opstillet fredag grundet redaktionens deadline.

Computerworld følger op på sagen mandag med vores spørgsmål og de lovede kommentarer fra direktør i Danaweb, Kenneth Stampe.

Læs også: 
Webbureau med 2.500 danske kunder konkurs efter fejlslagen redningsplan