NFC-teknologien (Near Field Communication) har i mange år været udset til at være teknologien, der skal tage hånd om de digitale betalinger.

Dankortet er da også på vej i en ny udgave, hvor en NFC-chip er bygget ind i det lille firkantede stykke plastik.

Læs mere her: Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

Men nu, hvor det endelig ser ud til, at der for alvor bliver taget hul på de trådløse betalinger, så bedømmer analysehuset Gartner, at det bliver uden NFC.

Gartner har her ved årets udløb travlt med at komme med teknologi-spådomme for fremtiden, og en af dem handler om forbrugernes adfærd i forbindelse med betalingsløsninger.

I de modne markeder, som Nordamerika, Japan og i Vesteuropa, vil mobilbetalingerne ifølge Gartner-folkene får massiv accept i de kommende år.

Frem med mobilos
Ifølge Gartner vil halvdelen af forbrugerne i disse markeder bruge mobilen, det smarte ur eller en anden personlig teknologi til at betale med inden 2018.

“Innovationen indenfor apps, mobile enheder og mobile tjenester påvirker i stor grad de traditionelle forretningsmodeller, særligt hvad angår, hvordan folk anvender personlig teknologi til forretning og fornøjelse,” siger Amanda Sabia fra Gratner til IDG i Norge.

Indenfor mobilbetalinger findes der i dag tre retninger for, hvordan den digitale tegnebog skal se ud.

Der er en udstyrsbaseret betalingsløsning, mobile tegnebøger fra banker og kreditkortselskaber og tegnebøger fra enkeltkæder som eksempelvis kaffehuset Starbucks.

Læs også: Åben krig om mobilbetalinger: Så meget er på spil for de danske banker

NFC-betaling i praksis. Her i butikken Lidl.

Men tilbage til NFC-teknologien, der af mange har været udset som den platform, der skal drive de trådløse betalinger frem.

Hverken på kort eller mellemlangt sigte vurderer Gartner, at de NFC-baserede betalingsmodeller fra eksempelvis Apple, Google og Samsung vil blive en succes.

Det skyldes blandt andet, at der mangler aftaler mellem brugssteder og finansinstitutionerne.

“Enhver virtuel tegnebog, som er bundet til den enkelte mobile enhed, vil kun få begrænset udbredelse, også selv om enheden er meget benyttet,” lyder det fra Gartner-analytiker Annette Jump.

“I stedet vil cloud-baserede løsninger have en større chance for succes, fordi den når et større publikum og kan understøtte flere forskellige transaktioner og ikke bare ansigt-til-ansigt-transaktioner, som det er tilfældet med NFC,” siger hun.

Forudsætningen for udbredelsen af de mobile betalingsløsninger via virtuelle tegnebøger, uanset typen, afhænger naturligvis også af hvilken infrastruktur og hvilke aftaler, der prioriteres i de enkelte lande.

I Danmark er der foreløbig – og trods Gartners vurdering – stor tillid til NFC-teknologien.

Det kan du læse mere om her: Teknikken står klar over hele Danmark: Men hvor bliver mobilbetalingerne af?

Læs også:
Her er de mobile betalings-løsninger, der skal erstatte din pung

81 danske pengeinstitutter vil have Mobilepay ned med nakken.

Betal med MobilePay i Netto og Bilka

Snart kan du shoppe løs med MobilePay

Nu kan du købe hotdogs, kaffe og taxature med MobilePay

“Julemand! Skynd dig og kom, den er helt gal.”

Den lille nisse stod og hoppede i døråbningen ind til julemandens hyggelige kontor.

Den gamle julemand rykkede med et sæt væk fra skærmen, hvor statusopdateringer på Nissebook fortalte om den seneste risengrødskogning og gløggsmagning.

“Hvad sker der, min lille ven?” spurgte han.

Men nissen kunne ikke få et ord frem.

Han greb julemanden i hånden og trak ham med ned i værkstedets store fabrikshal, hvor tusindvis af maskiner spyttede legetøj og andre gaver ud på samlebånd.

Nissen gik hen til et transportbånd og greb en Barbie-dukke, der netop var kommet ud af maskinen.

“Kom til den mørke side, Luke!” udbrød Barbie med dyb stemme.

“Det er vist ikke rigtigt,” mumlede julemanden.

Nissen rakte ham et økologisk, pædagogisk designet trælegetøj, der skulle forestille en lang gravhund. Men hunden lignede mere et kubistisk maleri, hvor kropsdelene var placeret i vilkårlig rækkefølge.

“Og så fik vi… den her!” fremstammede nissen og rakte julemanden sin smartphone, en Mistletoe 900 med XmasOS.

På skærmen stod en kort e-mail:

“Vi har overtaget dine computere. Betal en million kroner (eller 45 Xmascoin) for at få adgang igen,” efterfulgt af et kontonummer.

Julemanden så på nissen.

“Er det rigtigt? Hvordan er det gået til?”

“Jo, jeg fik godt nok en mail i går med en vedhæftet ønskeseddel fra kongehuset. Det så vigtigt ud, så jeg åbnede den straks. Men der stod ikke noget, så jeg lukkede den bare igen. Tror du, det har noget med alt det her at gøre?” spurgte nissen.

Rundt om dem fortsatte maskinerne med at producere underlige, ubrugelige julegaver. Computerne til proceskontrolsystemet viste kun et juletræ med et stort rødt kryds henover. Hverken mus eller tastatur virkede.

“Luk det hele ned og indlæs sikkerhedskopien!” råbte julemanden.

En flok it-nisser sprang ind i værkstedets serverrum og gik i gang. Efter et par timer var imagefiler og backup indlæst.

Straks begyndte maskinerne igen at spytte mystiske julegaver ud. De røde kryds på skærmene lyste endnu klarere end før.

“Hvad er nu det?” råbte julemanden med en stemme, der savnede sin normale varme og glød.

“Tjekkede I sikkerhedskopien, før I indlæste den?” spurgte en lille stemme. Den kom fra en nisse, julemanden ikke havde lagt mærke til før.

“Hvem er du?” spurgte julemanden.

“Jeg er sikkerhedsnissen Ib. Og jeg har lært, at det er en god ide at undersøge sikkerhedskopien, før man indlæser den. Måske er kopien taget, efter systemet blev inficeret,” svarede Ib.

“Jeg forstår ikke, hvad du siger, men kan du hjælpe?” spurgte julemanden.

Ib sprang ind i serverrummet. Et øjeblik efter stoppede alle maskinerne.

De startede igen med det samme, og nu kom der helt almindeligt legetøj ud af dem.

Julemanden løb ind til Ib:

“Hvordan klarede du det?”

Tryllestøv
“Som sikkerhedsnisse har jeg særligt tryllestøv, jeg kan drysse ud over systemer, der driller. Men det virker kun i julen. Resten af året må vi bruge andre metoder. Vil du høre om dem?” spurgte Ib.

Julemanden nikkede langsomt.

Og Ib fortalte:

“Din nisse har klikket på en vedhæftet fil med et farligt program, så det kørte. Men hvis han ikke havde administratorrettigheder på sin pc, ville programmet ikke få lov til at køre. Så du må give ham begrænsede privilegier i julegave.”

“Men bliver han glad for det?” spurgte julemanden tøvende.

“Måske ikke – men det gør du” grinede Ib.

“Og så mangler din mailserver et filter, der kan fjerne farlige mails, før de når frem,” tilføjede han.

“Jeg kan også hjælpe” råbte den lille nisse, der først havde slået alarm:

“Jeg kan lade være med at åbne mails, selv om de ser ud til at indeholde vigtige ønskesedler.”

“Det er rigtigt, min lille ven. Så bliver det alligevel jul – ho, ho, ho” lo den gamle julemand.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet.

I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Hvis du bare én gang har prøvet at slette en Facebook-konto så ved du, hvor svært det er, og selv om du får slettet din konto, så beholder Facebook stadig nogle af dine data.

Men hvad med de andre tjenester? Hvordan sletter du sig selv fra Pinterest, YouTube eller Dropbox?

Med hjemmesiden justdelete.me kan du finde ud af, hvordan du slipper af med dine konti på tjenester, du ikke længere ønsker at være en del af – ihvert fald på de sites, hvor du virkelig kan slette dig selv.

Justdelete.me er en stor oversigt over sites, som viser dig fire kategorier: “nem”, “medium”, “svær” eller “umulig” alt efter, hvor svært det er at slette en brugerkonto.

Hjemmesiden.

For eksempel er det let at slette en Google- eller Airbnb-konto, men umulig at slette en brugerkonto i PlayStation Network og svært at slette en Apple ID-konto.

Databasen er et par år gammel og brugergenereret.

Ved at klikke på de enkelte tjenesters navne, bliver du linket ind til de URL’er, hvor du kan afmelde en given tjeneste.

Ligeledes tilføjes der nogle gange ekstra information om de forskellige tjenester.

Det er tekster, som kan være med til at forklare, hvordan du kan slippe af med en brugerkonto. For eksempel for Picasa eller YouTube, som bliver kaldt “umulige”, men som kræver, at du fjerner din Google-konto, eller hos undervisningsitet Udemy, hvor du skal framelde alle dine tilmeldte kurser, før du kan slette din bruger.

Hvilke brugersites – danske eller ej – har I fundet svære at framelde?

Læs også: Retten til dit privatliv er et spil uden regler – og du har intet at skulle have sagt

Bemærk: Se seneste udvikling nederst. 

Det er kun få uger siden, at Microsofts Office 365 var ramt af omfattende problemer i Europa, og nu set det ud til, at den er gal igen.

Computerworld erfarer fra en læser, at der er problemer, og en søgning på Twitter viser, at en række kunder i øjeblikket ikke kan få den ellers så populære cloud-løsning fra Microosft til at fungere.

“Hvad sker der, Microsoft? Problemer med at logge ind på Office 365,” lyder det et sted.

“Office 365 Admin og Partner Portal er nede! Opdater venligst status,” skriver en anden kunde.

Microsofts status-side meldte i første omgang ikke om nogen problemer, men nu har selskabet netop bekræftet, at den er gal med Office 365.

Det er da bestemt også den opfattelse, en del kunder har: 

“Portal nede siden klokken 10.00 i morges. Ser ud til at ske oftere i løbet af de seneste uger,” skriver en bruger. 

Og endnu en kommentar: ”Kan ikke komme Microsoft Exchange via Office 365 her til morgen.” 

Også gal med Azure
Da Microsofts Office 365 var ramt af nedbrud i starten af december, var det også login-problemer, der var tale om.

Dengang var forklaringen fra Microsofts side, at det skyldtes en konfiguration på Azure Active Directory.

Også i forbindelse med de aktuelle login-problemer, ser det ud til, at det er Azure, der er årsagen.

I hvert fald oplyses det på Azures status-side, at der er problemer i Vesteuropa. Microsoft skriver, at et antal kunder, der bruger Virtual Machines og App Service\Web App kan opleve problemer med at tilgå deres services.

De vil blive mødt af en 503-fejlmeddelse, lyder det.

Opdatering klokken 12:27:
Microsofts status-side bekræfter nu, at der er problemer med Office 365 i EMEA-regionen: “Office 365 service issue. Microsoft is investigating a service issue that may prevent you from signing in to your Office 365 service health dashboard.”

Opdatering klokken 12:57:
Microsofts Azure-side meddeler nu: “Engineers have identified a single storage cluster as the initial cause, and are working to determine root cause and mitigation for this.”

Opdatering klokken cirka 13:20: Office 365 ser igen ud til at fungere, ifølge Microsofts status-side. 

Læs også:

Nedbrud på Office 365 og Azure: Nu prøver Microsoft med ny konfiguration

Her er de mest populære cloud-løsninger i Danske virksomheder

Office 365 sendt til tælling i Europa – og Microsofts Azure har også store problemer

Stor-producenten af netværks-udstyr Juniper har fundet spion-kode i en række forskellige modeller af selskabets firewall-enheder.

Alle de ramte firewall-enheder kører ifølge selskabet på styresystemet ScreenOS, som er en af flere styresystemer, som Juniper anvender.

Ifølge en advisory har Juniper fundet spion-koden i version 6.20r15, 6.20r16, 6.20r17, 6.20r18 samt 6.30r12, 6.30r13, 6.30r14, 6.30r15, 6.30r16, 6.30r17, 6.30r18, 6.30r19 og 6.30r20 af ScreenOS.

Der er tale om flere ældre styresystemer, som har været i drift i årevis. Eksempelvis blev ScreenOS 6.2.0r15 frigivet i september 2012.

Selskabet opdagede ved et tilfælde den plantede og uautoriserede kode i styresystemet under en intern gennemgang fornylig.

Den plantede fremmede kode i styresystemet gør det muligt for fremmede at få adgang til firewall-enheden via blandt andet den krypterede SSH-protokol.

Desuden gør den det muligt for hackere at monitorere VPN-trafikken så nøje, at det kan lade sig gøre at dekryptere den.

Adgang til virksomheders netværk
Opdagelsen af den plantede, fremmede kode er ganske alvorlig.

Omfanget af inficerede enheder tyder på, at hackere via sårbarhederne har skaffet sig adgang til fortrolige data bag om virksomhedernes firewalls i flere år.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau giver komprommiteringen af så fremtrædende en leverandør som Juniper mindelser om de spion-koder, som det amerikanske efterretnings-agentur NSA ifølge Edward Snowdens afsløringer med held fik plantet på en lang række enheder.

Det er tidligere kommet frem, at Junipers NetScreen-produkter sammen med produkter fra netværks-kæmper som Cisco og Huawei var blandt de produkter, som NSA fik infiltreret.

Juniper ved ikke, hvor spion-koden stammer fra.

En historie om, hvordan en Linux-computer kan hackes, hitter i disse timer stort på nettet og de sociale medier.

Det skyldes ikke mindst, at måden man udnytter sårbarheden på, ikke just hører til de mest avancerede. 

Det er et par sikkerhedsforskere fra Polytechnic University i Valencia, der står bag oplysningerne.

Sårbarheden findes i Grub2, der er bootloader i en række Linux-distributioner, blandt andet Ubuntu og Debian.

Ph.d. i datalogogi Hector Marco og assistant professor Ismael Ripoll skriver i en gennemgang, at sårbarheden gør det muligt for hackere at bypasse adgangskode-autentificeringen, så de efterfølgende kan overtage kontrollen med computeren.

“Grub2 er den bootloader, der anvendes i de fleste Linux-systemer, inklusiv i nogle embeddede systemer. Det resulterer i et uoverskueligt antal ramte enheder,” lyder det blandt andet.

Tryk på backspace 28 gange
De to sikkerhedsforskere viser herefter, hvordan sårbarheden kan udnyttes i Debian 7.5.

Og faktisk er det ganske let selv at teste, om ens Linux-system også har sårbarheden, forklarer de to spanske sikkerhedseksperter.

“For hurtigt at teste, om dit system er sårbart, tryk backspace 28 gange, når Grub beder om dit brugernavn. Hvis din maskine genstarter, eller du får en rescue shell, er din Grub ramt.”

Sårbarheden, der altså kun kan udnyttes, hvis en angriber har fysisk adgang til maskinen og trykker på slet-tasten 28 gange, findes i Grub-versioner fra 1.98 (december 2009) til 2.02 (december 2015).

Hele problemet her er, at man via Linux-systemets rescue shell kan logge ind uden brugernavn/password.

Herefter vil man eksempelvis kunne få adgang til data på maskinen eller foretage Denial of service-angreb og ødelægge data i systemet.

Der er udsendt en opdatering til Grub2, der lukker hullet, oplyser DK Cert, der også skriver, at der er udsendt rettelser til flere Linux-distributioner.

Test derfor, om dit system er sårbart – og installer opdateringen, hvis det er tilfældet.

Læs også:

Open source har sejret: Derfor deler it-giganterne nu deres kode

Få overblikket over sagen her: Overblik: Det ved vi om bestikkelsessagen i Atea efter ny politi-anmeldelse.

ComputerViews: Vi er vidne til et forretnings- og person-opgør af de helt spektakulære med bataljen mellem Atea og 3A-it.

Det er sjældent, at et it-firma indkalder til pressemøde, udsender pressemeddelelser, indgiver politi-anmeldelse og i det hele taget sætter alle sejl for at ramme et konkurrerende selskab.

Men det har Atea gjort i selskabets bestræbelser på at få banket opkomlingen 3A-it helt ned under jord-overfladen.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Det ved vi om bestikkelses-sagen i Atea efter ny politi-anmeldelse

Ondt blod?
I politi-anmeldelsen anfører Atea, at en tidligere ledende medarbejder systematisk har kopieret og stjålet fortrolige data om Ateas kunder: Priser, omsætning og indtjening for de enkelte kunder, kontrakter, samarbejdsaftaler, løsningskoncepter og flere andre forretningskritiske og fortrolige ting.

Oplysningerne blev ifølge Atea stjålet i perioden fra september 2014 til december 2014 – ganske kort tid før, 3A-it blev stiftet af en række Atea-topfolk.

Det skete i januar 2015, hvilket du kan læse mere om her: Atea-veteraner går sammen i nyt selskab – vil på storhugst blandt Ateas kunder.

Centralt i sagen står en kunde-rejse til Dubai i november 2014.

Ifølge beskyldningerne havde Atea-topfolkene på dette tidspunkt besluttet sig for at forlade Atea og stifte det konkurrerende selskab.

De benyttede sig derfor ifølge Ateas beskyldninger af rejsen til at aftale med deres særdeles gode kontakter fra Region Sjælland, at deres nye selskab, 3A-it, og ikke Atea skulle vinde et kommende stor-udbud på indkøb af pc’er for en halv milliard kroner et par måneder senere.

Denne ordre stod 3A-it i maj til at vinde overbevisende foran Atea. Udbuddet blev dog annulleret, da sagen begyndte at rulle.

Omstridt konto
De pågældende kontakter i Region Sjælland blev ifølge sigtelserne plejet via den bugnende konto 2840, som de ifølge sigtelsen anvendte til egne formål – blandt andet er en af de involverede sigtet for at have taget en privat rejse til Dubai i 2012 på Ateas regning.

Der er nedlagt navneforbud i sagen, så vi må her ikke løfte sløret for de 13 sigtedes identiteter.

Dog har 3A-it-direktør Peter Trans – der er tidligere koncernchef i Atea – samt Ateas topchef, Morten Felding, selv oplyst, at de er sigtet i sagen.

Morten Felding overtog i februar 2014 posten som øverste chef for Atea efter Claus Hougesen, som i slutningen af januar 2014 forlod Atea efter syv år som koncernchef med en plan om først at holde ferie i et halvt år og dernæst komme i gang med nye planer.

Det kan du læse mere om her: Hougesen: Derfor forlader jeg Atea.

Han var et år senere med til at stifte 3A-it sammen med de tre øvrige Atea-veteraner.

Hvad skal 3A-it nu?
Naturligvis har 3A-it selv bedyret, at det går fremragende, hvilket du kan læse mere om her: 3A-it i charmeoffensiv i kølvandet på bestikkelsessag: Vores økonomi er bundsolid.

Det er nu nok en sandhed med modifikationer.

For sager som denne koster dyrt på omdømmet, og det må regnes for helt indlysende, at mange potentielle kunder vælger at vende skråen en omgang i munden, inden de indgår i et leverandør-forhold med et selskab, der får så meget negativ omtale, som det er tilfældet for 3A-it for tiden. For vil selskabet overhovedet overleve?

Det regnskab, som 3A-it henviser til (hvor forhandler-selskabet Informationsteknik Scandinavia (se boksen til højre) landede et underskud på seks millioner kroner), er da også lukket med udgangen af maj 2015 – altså før sagen for alvor brød løs.

Det er derfor fortsat et åbent spørgsmål, hvordan sagen har ramt 3A-its omsætning. Og om konsekvenserne af sagen vil blive så alvorlige, at 3A-it i yderste konsekvens må ty til det, som Atea dybest set håber på, nemlig at 3A-it må dreje nøglen om.

Hvordan har 3A-it så reageret på politi-anmeldelse og de voldsomme beskyldninger om fup og fiduser fra Ateas side?

Selskabet har indtil videre nøjedes med at udsende en pressemeddelelse, hvor der kort står, at selskabet stiller sig ‘uforstående’ over for ‘samtlige beskyldninger.’

Topchef Claus Hougesen har således afvist at stille op til interview om sagen i Computerworld.

I stedet henviser han kortfattet til den udsendte pressemeddelelse – hvor beskyldningerne imidlertid ikke modbevises.

Tidligere har 3A-it ligeledes i en udsendt mail nøjedes med at bedyre, at anklagerne mod selskabet ‘er usande.’

Vi ved i sagens natur ikke med sikkerhed, om beskyldningerne holder vand, eller om 3A-it vittterligt er uskyldig. Det er heller ikke sikkert, at det har nogen særlig betydning, når det gælder 3A-its fremtidige virke, hvor selskabet jo skal lande kunder, tjene penge, være dygtig til at sælge varer.

Påvirker familier og kunder
At 3A-it er ramt, understreges imidlertid af, at selskabet i pressemeddelelsen skriver, at sagen påvirker ‘vores familier, ansatte og kunder” – hvilket jo ikke modbeviser noget.

Selskabet skriver også, at det ser frem til, at “sagen afsluttes, så 3A-it’s navn og vores medarbejdere kan blive renset en gang for alle.”

Det er langt fra sikkert, at det kommer til at ske – dels fordi, der er reel mulighed for, at 3A-it kendes skyldig i beskyldningerne, dels fordi 3A-it som nyt og mindre selskab er totalt afhængig af at komme godt ud af starthullerne og få etableret et navn og rygte som en stabil og vederhæftig samarbejdspartner, som er til at regne med.

Det er dette navn og rygte, som Atea for tiden målrettet sværter til, og det er alvorligt for 3A-it.

Uden det gode navn og rygte må 3A-it nemlig basere sin forretning på de enkelte medarbejderes forhold til enkelte kunder og altså på det personlige kendskab til en sælger eller konsulents troværdighed – som med den massive negative omtale også må være udfordret i hver enkelt situation.

Arbejdet med at indhente nye kunder må til gengæld være op ad bakke, da kunderne nødvendigvis er interesserede i at anvende leverandører, der dels har høj troværdighed og dels med størst mulig sandsynlighed overlever i mange år – og i hvert fald i de år, hvor deres engagement pågår.

Derfor må det ramme 3A-it ganske hårdt, at Atea med en vis succes har formået at skandalisere og udstille selskabet som uvederhæftigt – Ateas egen rolle i sagen usagt.

Atea har med en omsætning på 5,6 milliarder kroner og godt 1.300 ansatte i sagens natur langt større muskler end 3A-it (108 millioner kroner og 45 ansatte), ligesom selskabet på alle niveauer er bedre positioneret i stort set alle markeder.

Sagen har også ramt Atea på både troværdighed og pengepung, hvilket du kan læse mere om her: Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

Atea har tiden for sig
Men Atea har råd til at tage kampen – også selv om den trækker ud i lang tid og ender i diverse retssale i de kommende år. Det har 3A-it næppe.

Som nyetableret selskab har 3A-it brug for at fokusere på at trække nye ordrer hjem og få etableret en position – og ikke på at forsvare sig mod Ateas beskyldninger.

Vi ved reelt ikke, om 3A-it har en god eller en dårlig sag i retten. Men indtil videre peger alt i retning af, at 3A-it forretningsmæssig fremstår sårbar- og at Atea står til at vinde denne brutale kamp.

Hvad mener du? Hvordan vil sagen falde ud? Hvad kan overbevise dig om, at 3A-it har sit på det tørre? Giv dit besyv med i debat-feltet herunder.

Få overblikket over sagen her: Overblik: Det ved vi om bestikkelsessagen i Atea efter ny politi-anmeldelse.

Telefoni er gammeldags. Siger de unge.

Faktisk siger de det slet ikke, det er deres adfærd, der afslører det. Som teknologi oplever telefonien i stigende grad det, vi kan kalde kommunikationskonkurrenter: Flere og flere kanaler og platforme kommer til (og der er efterhånden lige lovligt mange, hvis du spørger mig).

Det er blevet essentielt som virksomhed at kunne give en smartere og mere overskuelig oplevelse af digital kommunikation. Både fordi, telefoni – i hvert fald for den yngre del af befolkningen – er gammeldags, og fordi behovet for systemer og kanaler, der taler sammen, er voksende.

Det handler om at møde kunderne i øjenhøjde; møde dem der, hvor de er, og der, hvor de kommunikerer.

Og her ser vi i disse år en interessant udvikling – særligt inden for kommunikationen mellem forbrugere og virksomheder og derfor også kundeservice.

Selv om telefoner for den “voksne” del af befolkningen stadig er nummer et, når de skal kontakte en virksomhed eller tale med kundeservice, er kundeservice og gode kundeoplevelser for den yngre generation lig med meget andet end at ringe op til et Call Center og vente i kø.

Chat, messaging, sociale medier, blogs, foraer, Google, Quora og så videre er deres helt naturligvis redskaber, når de skal have greb om en udfordring.

Og hvem er de så?
Generation Y defineres forskelligt afhængigt af, hvem man spørger, men typisk bliver generationen defineret som dem, der er født mellem 1980 og år 2000 – altså dem, der på nuværende tidspunkt er mellem 15 og 35 år.

Hov, der er da egentlig ret langt fra 15 til 35. Har de 15-årige og de 35-årige meget andet tilfælles, end at begge grupper har et meget naturligt forhold til digitale medier?

Jeg selv er i øvrigt lige akkurat fem måneder for gammel til at tilhøre generation Y pr. denne definition.

Befinder jeg mig dermed fuldstændigt på ydersiden af de karakteristika, som oftest anvendes til at beskrive Y’erne?

Ligesom det voksende antal hår på min tinding er det en gråzone og en snak fyldt med tvivlsomme generaliseringer. Før vi går videre, vil jeg således gerne lige indskyde en indvending mod mit eget argument:

Personligt mener jeg egentlig, at den generationssnak, som løbende kører som et kommentarspor til udviklingen i samfundet, er noget overdrevet.

Meget af det, der bliver sagt og skrevet om generation Y, handler mest om, at dem, der beskriver dem selv, er blevet ældre. Denne pudsige anakronisme illustreres måske bedst med dette citat:

“Vore dages ungdom elsker luksus. De har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når de skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. De modsiger deres forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne«

Citatet stammer fra Aristoteles og er således mere end 2.000 år gammelt.

Alligevel er det den samme karakteristik af ungdommen, som moderne kommentatorer vil mene er helt særlig for Generation Y.

En forfatter – navnet undslipper mig – mener således netop, at generationen burde kaldes “Generation Why”, da de unge mennesker sætter spørgsmålstegn ved alt – fordi de er forkælede og for vant til luksus. Hmm …

Grundlæggende er generation Y ikke meget anderledes end vi i generation X eller baby-boomerne (Generation Y’s forældre) for den sags skyld – men det er måden, de tilgår medier, kanaler og kommunikation på.

Konsekvensen for din arbejdsplads
Derfor er vores opgave som moderne teleselskab at forstå, hvordan den unge generation kommunikerer – ikke hvordan de telefonerer.

Ikke blot fordi, de bruger mindre tid på at ringe, end os gamle, men fordi de aktivt søger nye værktøjer, der hjælper dem med at blive hørt.

Det, der har ændret sig, er teknologien, mulighederne og alle de nye kanaler. Det er faktisk ikke generation Y, det er ikke “unge mennesker” som gruppe. De vil bare gerne høres ligesom alle andre.

Med det følger også ændrede forventninger.

Noget af det vigtigste at forstå om generation Y er i virkeligheden – i hvert fald for os som virksomhed – at Y’erne har nogle klare og anderledes forventninger til samarbejds- og kommunikationsredskaber.

Dette er vigtigt både med interne og eksterne briller på:

Interne briller: Nutidens arbejdsplads er nødt til tilbyde sine medarbejdere (i stigende grad generation Y’ere) en konstellation af kommunikation- og samarbejdsredskaber, som både er overskuelig, intuitiv og mulighedsrig.

Særligt balancen mellem overskuelig og mulighedsrig er en stor udfordring for mange virksomheder og koster hvert år millioner af kroner i ineffektivitet, dobbeltarbejde og unødvendig administration.

Der findes efterhånden uoverskueligt mange platforme: Slack, Yammer, Asana, Sharepoint, Skype for Business, Podio og Google Hangouts for bare at nævne nogle stykker fra en håbløst stor flok.

Som moderne virksomhed er man nødt til at tage stilling til denne problemstilling og konstruere en sammensætning af platforme, som både er synergisk og lever op til de behov, unge medarbejdere har i forhold til kommunikation og samarbejde.

Ellers finder de måske et andet sted at udfolde deres talenter.

Jeg siger ikke, at Y’erne er så snotforkælede, at de skifter arbejde, hvis de ikke kan få for eksempel Slack eller Yammer (sådan tænker Y’erne i min virksomhed ikke, og jeg tvivler på, at de gør det ret mange andre steder).

Men hvis de oplever kommunikationen og samarbejdet på deres arbejdsplads som gennemgående træg, frustrerende og ineffektiv, er der lige pludselig ikke så langt til jobportalernes slagmarker.

Dette gør sig også gældende der, hvor det interne møder det eksterne, nemlig i kunderelationen.

For de mange danskere, som har et udpræget kundevendt arbejde, gør det en verden til forskel, om man er klædt på til at møde kunderne i øjenhøjde, eller om man jævnligt skal undskylde for kejserens nye klæder (læs: undskylde over for kunder for de fejl, som opstår på grund af utilstrækkelige systemer/services – som ledelsen bare ikke får taget sig sammen til at opgradere).

En utilfredshed med det værktøj, man er udstyret med, bliver hurtigt til en utilfredshed med ledelsen, som bliver til en utilfredshed med jobbet … og så havnede vi på jobportalen igen.

Eksterne briller: Vi får flere og flere Y’ere her i virksomheden – og det gør vores kunder af gode grunde også. Som leverandør er det derfor i stigende grad nødvendigt, at vi tænker selvsamme forventningssæt ind i det produkt, vi leverer.

I år er de ældste Y’ere rundet de 35 år, og de udgør således ikke længere blot en del af arbejdsstyrken – mange af dem er blevet beslutningstagere.

At tage generation Y seriøst er således både et spørgsmål om at forstå, hvor de behovsmæssigt adskiller sig fra den ældre generation, og hvor de ikke gør.

Min klare holdning er således, at generation Y’s behov minder kedeligt meget om vores egne – det er måden, de tilfredsstiller dem på, der er anderledes.

Sidste år besluttede Europaparlamentet et forslag om, at roaming-priserne på samtale, sms og mobil-surfing helt skal bortfalde.

Læs mere: Så er det slut med roaming-takster: Nu sætter EU en stopper for festen

Det sker den 15. juni 2017, hvor telefonen kan bruges til samme takst som i hjemlandet, så der er altså et godt stykke tid til den forsvindende roaming-pris.

Men allerede næste år, der er et overgangsår, sænkes priserne markant.

Det skriver EU-Kommissionen nu på sin webside.

Fra og med den 30. april 2016 er ekstra-priserne således:

Udgående samtale: 0,05 euro, svarende til 0,37 kroner, ekstra per minut (i dag 1,43 kroner).

Indgående samtale: 0,0114 euro, svarende til 0,09 kroner, ekstra per minut (i dag 0,37 kroner).

Udgående sms: 0,02 euro, svarende til 0,15 kroner, ekstra per besked (i dag 0,45 kroner).

Datatrafik: 0,05 euro, svarende til 0,37 kroner, ekstra per megabyte (i dag 1,49 kroner).

Kilde: EU.

Flere selskaber er i gang
Teleselskaberne har i årevis tjent gode penge på roaming-takster, der var en hel del højere end de reelle omkostninger, når telekunderne anvendte mobilen i udlandet.

TDC har tidligere oplyst til Computerworld, at selskabet i de senere år har haft årlige tab på 50-150 millioner kroner direkte som følge af roaming-reguleringen.

TDC forklarer samtidig, at selskabet har EU-roaming-indtægter i størrelsesordenen på 200 til 300 millioner kroner om året – og at den indtjening vil falde væk, når roaming-taksterne bliver helt afskaffet.

Andre selskaber som 3 har dog allerede åbnet for fri roaming i Europa.

Her skal du stadig passe på
Selvom roaming-taksterne nu er på vej til at forsvinde i EU, skal man dog som forbruger stadig være meget opmærksom på, hvordan man bruger smartphonen andre steder i verden end i EU, eksempelvis i Thailand eller USA.

Her er der nemlig stadig en betydelig risiko for store roaming-regninger, særligt hvis man anvender data-roaming.

Læs mere om det problem her.

Læs også:
Så er det slut med roaming-taksterne: Nu sætter EU en stopper for festen

Farvel til roaming-regninger i EU: Men det rigtige problem ligger et helt andet sted

TDC-topchef Carsten Dilling: Sådan stoppede vi mobilkundernes frafald

Roaming-dødsstødet fra EU: Sådan rammer det de danske teleselskaber

Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Snart helt slut med roamingtakster på tale og sms for danskerne: Her er det seneste slagtilbud

I slutningen af september udsendte Apple sin store styresystemsopdatering El Capitan til Mac-folket, hvilket Computerworld har skrevet om her.

Apple-opgraderingen til Mac OS X med en række nye funktioner fik dog alarmlamperne til at blinke hos it-afdelingen på Syddansk Universitet (SDU).

Allerede 25. september udsendte universitets it-afdeling derfor en advarsel til sine medarbejdere og flere tusinde studerende, hvoraf flere bruger Mac-computere.

I advarslen udsendt på universitets tekniske Facebook-side og på universitetets interne læringssystem, at der er problemer med El Capitan og universitets trådløse netværk.

“Vi har forinden haft systemet til gennemsyn, og vi kan med vores faglige viden konstatere, at det nye styresystem ikke vil virke med på to af vores lokationer. Det kan påvirke eksamenerne til januar, og derfor fraråder vi opgraderingen,” forklarer SDU’s it-chef Kurt Gammelgaard Nielsen til Computerworld.

Han fortæller, at universitet derpå kontakter Apple for at få hjælp med at løse El Capitan-problemet. 

Problemer med netværksdrivere
Dagen efter Apples lancering af El Capitan i slutningen af september udsender it-afdelingen igen en advarsel, fordi Apple ikke har været i stand til at løse problemet. 

“IT-service fraråder på det kraftigste at opdatere til Apples nye Mac OS X 10.11 “El Capitan”, da det kan give alvorlige problemer med vores trådløse netværk og pt. har vi IKKE noget fix tilgængelig. Når vi har en løsning klar, vil der komme yderligere information,” lyder det.

Til Computerworld forklarer it-chef Kurt Gammelgaard Nielsen:

“Vores studerende kommer med al slags it-udstyr, og vi plejer at kunne fikse netværksproblemer via et hotfix med et USB-stik, men det kunne vi ikke denne gang. Måske taber de studerende så nogle funktioner ved ikke at opdatere, men til gengæld vil deres udstyr virke under undeervisning og eksamen.”

Læs også: Fire grunde til at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter: Er du enig?

Kurt Gammelgaard Nielsen peger på, at når de berørte accesspunkter ikke understøttes af netværksdriverne i El Capitan, drejer det sig om et generelt problem for alle organisationer med en bring-your-own-device-kultur. 

“Vores bedste bud var derfor, at vi konkret skulle skifte accesspunkterne ud på blandt andet de to store lokationer på J. B. Winsløws Vej og Campusvej,” fortæller han.

Nu virker det igen
Computerworld erfarer, at universitet har skiftet accesspunkterne fra Trapeze ud med Cisco-hardware, men det ønsker Kurt Gammelgaard Nielsen ikke at kommentere på.

I stedet glæder han sig over, at universitet i denne uge kunne sende en ny meddelelse ud til de ansatte og studerende.

“IT-Service garanterer at alle enheder kan komme på det trådløse netværk til eksamen i januar. Det gælder både på Campusvej og i Winsløwsparken. Det gælder også Macs med El Capitan,” hedder det i meddelelsen, hvor der lige et tilføjet et aber dabei.

“Men: Hvis du som studerende har en velfungerende computer, hvor programmerne til eksamen er testet og virker så vent med at opdatere til efter eksamen.”

Til Computerworld forklarer it-chef Kurt Gammelgaard Nielsen desuden, at studerende bør have testet deres it-udstyr inden eksamen, så de kan være sikre på, at alt fungerer, som det skal.

Hvor mange Mac-studerende, der har været påduttet til at undlade at køre Apples styresystemsopdatering på grund af eksamenerne på Syddansk Universitet i januar, har it-chefen ikke konkrete tal på, da Computerworld interviewer ham i telefonen.

“Vi ved, at en gruppe studerende med Macs har været ramt, og derfor har det været vigtigt for os at informere løbende om udviklingen og dermed hjælpe de studerende,” runder Kurt Gammelgaard Nielsen af.

Læs også:
Apple klar med spritnyt Mac-styresystem: Nu begynder kampen mellem El Capitan og Windows 10