Det er alment kendt inden for Android-kredse, at Android-systemet er splittet mellem opdateringer.

Der er nu gået over to måneder siden Android 6.0, Marshmallow blev frigivet, og der er stadig kun ganske få enheder, som har modtaget opdateringen.

Det kan du læse mere om i denne artikel: Marshmallow-udrulningen står i stampe: Så få har fået den nyeste Android-version

Til sammenligning var over halvdelen af alle iOS-enheder udstyret med iOS 9 allerede i slutningen af september – under en måned efter lanceringen af den nye version af systemet til iPhones.

Ikke desto mindre har Android-brugere noget at glæde sig til, hvis og når deres telefoner modtager Android 6.0.

Blandt andet burde du opleve en forbedring af batterilevetiden, da Android bliver bedre til at smide apps i dvale, og du vil også få en udvidet evne til selv at bestemme hvilke elementer og data, de forskellige apps skal have adgang til.

Vi har tidligere skrevet en artikel om, hvornår Android-brugere vil modtage lige præcis deres opdatering, men her kommer en opdateret version anno december 2015.

Nexus-enheder
Nexus-telefoner er telefoner bygget i et samarbejde mellem Google og en hardwareproducent – i år LG og Huawei.

Begge Nexus-telefoner, Nexus 6P og Nexus 5X blev lanceret med Android 6.0, og de ældre Nexus, 5, 6, 7 og 9 skulle også have modtaget opdateringerne.

HTC
HTC var den første producent ude med en Android 6.0-telefon ud over Nexus-enhederne. Det er HTC One A9, som du kan læse mere om her:

Test: Det her kan HTC’s iPhone-lignende HTC One A9

Ellers lyder det til, at de fleste telefoner fra HTC’s nyere generationer vil modtage Android 6.0.

HTC har altid kørt med en “3 måneder efter-plan”, som betyder, at der maks må gå tre måneder efter lanceringen af en ny opdatering til, at du har det på din HTC-telefon – såfremt den er ny nok til at modtage den.

HTC One M9 vil modtage Android 6.0 i denne måned, og også sidste års HTC One M8 burde få det i december.

Disse telefoner vil modtage Android 6.0 fra HTC:

• HTC One M9+
• HTC One E9+
• HTC One M8
• HTC One E9
• HTC One ME
• HTC One E8
• HTC One M8 Eye
• HTC Butterfly 3
• HTC Desire 826
• HTC Desire 820
• HTC Desire 816

HTC har desuden lovet snart at komme med en konkret udrulningsplan.

Huawei og Honor
Kinesiske Huawei har tidligere været lidt kendte for at være langsomme til at opdatere deres telefoner. Nogle tidligere enheder blev for eksempel lovet en opdatering til 5.0, men dette er endnu ikke sket.

Men ikke desto mindre er Huaweis liste over smartphones, som vil få 6.0 ganske lang. Huawei har ytret, at udrulningen af 6.0 er begyndt i november, men nærmere detaljer vides ikke.

• Huawei P8
• Huawei P8 Youth Edition
• Huawei G7
• Huawei G7 Plus
• Huawei Mate 7
• Huawei Mate S
• Huawei Honor 7
• Huawei Honor 7i
• Huawei Honor 6 Plus
• Huawei Honor 6

Ligeledes har Huaweis subbrand, Honor, også lovet at komme med Android 6.0 til sine telefoner. Dette sker dog først i februar 2016.

• Honor 7
• Honor 4C
• Honor 6 Plus
• Honor 6
• Honor 4X

Motorola
Hvis du har en Motorola, så kan du godt se frem til at få Android 6.0 hurtigere end mange andre. Da Motorolas software langt hen ad vejen minder meget om “stock” android, så skal der ikke så meget til før, at Motorola har fikset softwaren til sine telefoner.

• 2015 Moto X Pure Edition (third-gen)
• 2015 Moto X Style (3. gen)
• 2015 Moto X Play
• 2015 Moto G (3. gen)
• 2014 Moto X i Latin Amerika, Europa og Asien (2. gen)
• 2014 Moto G og Moto G med 4G LTE2 (2. gen)
• 2014 Moto Maxx
• 2014 Moto Turbo

Motorola er allerede begyndt at udrulle til nogle af telefoner, men indtil videre kun i Brasilien og Indien.

LG
LG er begyndt at udrulle 6.0 til LG G4, men indtil videre kun i Polen for at teste, hvordan det fungerer. Vi kan læse os til, at nogle danskere også er begyndt at modtage 6.0-opdateringen via LG Bridge.

LG har desuden fortalt, at de snart vil komme med en opdateret opgraderingsplan, men forvent også at LG G3 vil blive opdateret.

Samsung
Store Samsung er også på vej med Android 6.0 til sine telefoner, og vi starter ved de nyeste og går tilbage i tiden.

I december 2015:

• Samsung Galaxy Note 5
• Samsung Galaxy S6 Edge +

Starten af januar 2016:

• Samsung Galaxy S6
• Samsung Galaxy S6 Edge

Februar 2016:

• Samsung Galaxy Note 4
• Samsung Galaxy Note Edge

Desuden kommer der et par stykker, som endnu ikke har fået dato:

• Samsung Galaxy Alpha
• Samsung Galaxy S5.

Der er desuden lækkede Samsung-dokumenter, som peger på, at også tidligere modeller vil få Android 6.0, men det er ikke blevet bekræftet.

Sony
Sony har også udarbejdet en liste over Android-telefoner, som vil modtage Android 6.0, men der er endnu ingen dato for, hvornår det vil ske. Forvent dog at Z5-telefonerne vil modtage dem først, derefter Z4 og således.

• Xperia Z5
• Xperia Z5 Compact
• Xperia Z5 Premium
• Xperia Z4 Tablet
• Xperia Z3+
• Xperia Z3
• Xperia Z3 Compact
• Xperia Z3 Tablet Compact
• Xperia Z2
• Xperia Z2 Tablet
• Xperia M5
• Xperia C5 Ultra
• Xperia M4 Aqua
• Xperia C4

Læs også: Google klar med nyt Android: Nu kommer Marshmallow med en række helt nye funktioner

Fra tabu til erkendelse. Og formentlig også en kraftig forbedring af it-sikkerheden

Sådan vil kulturen omkring hackerangreb på danske virksomheder udvikle sig, spår direktør Ulf Munkedal fra det danske it-sikkerhedsselskab FortConsult, som er en del af NCC Group, efter EU i går fremlagde sin fremtidige persondataforordning.

To af de mest kontroversielle bestemmelser i den kommende persondataforordning med virkning fra starten af 2018 er, at virksomhederne skal melde til myndigheder og alle berørte kunder/brugere, hvis persondata er blevet kompromitterede.

Læs også: Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU

Og når der har været brud på persondatasikkerheden, kan virksomhederne desuden risikere bøder på op mod fire procent af årsomsætningen.

“Omkring 10 virksomheder – både store og små – vil dagligt være tvunget til at indrømme små og store datakompromitteringer. Virksomhederne er nervøse for indførelsen, ja faktisk meget nervøse, fordi de tror, at disse sager om brud på persondata kan gå ud over deres omdømme.”

Forbedrer sikkerheden markant
Sådan svarer Ulf Munkedal direkte adspurgt om konsekvenserne af indførelsen af persondataforordningen i Danmark og i resten af EU.

“Indtil nu har mange selskaber helt egoistisk lagt låg på hackingsager, fordi det har været et tabu, hvor de i deres egen optik har haft alt at tabe. Virkeligheden er jo bare, at virksomheder bliver hacket, og indførelsen af persondatafordningen bliver formentlig en ordentlig måde at oplyse om brud på,” fortsætter han.

Med indførelsen af EU’s persondataforordning vil virksomhederne dog være i samme båd, og man skal ligesom sine konkurrenter oplyse om brud – og dermed kan god sikkerhed blive et konkurrenceparameter.

I den sammenhæng vurderer Ulf Munkedal, at EU’s kraftige skærpelser på persondata-fronten vil forbedre sikkerheden markant i Europa.

“Disse regler omkring oplysninger ved tab af persondata har eksisteret en lille håndfuld år i USA, hvor det har højnet sikkerheden. Sådan vil det formentlig også blive i Europa,” lyder det fra Ulf Munkedal.

Blandt andet var der en større sag i sommers, hvor det sociale medie LinkedIN blev hacket af russere, og hvor virksomheden selv fulgte med i sagen og hjalp sine brugere undervejs.

For sideløbende med hackernes distribution af brugernes password tog LinkedIN selv initiativ til at resette disse passwords for at beskytte kunderne.

“Det er dog ikke altid sikkert, at en virksomhed ved, at den er blevet kompromitteret, da der i gennemsnit går trekvart år, før en virksomhed ved, at den er blevet ramt,” siger Ulf Munkedal.

Fede tider venter for flere brancher
Han repræsenterer desuden en branche – it-sikkerhedsbranchen, som sammen med eksempelvis advokater og forsikringsbranchen med sine hackerforsikringer vil kunne se fede og travle tider i møde med de nye EU-persondataregler.

“Vi er jo en del af NCC, og både internationalt og i Danmark skal vi have mange flere it-sikkerhedsfolk for at kunne følge med den generelle udvikling på sikkerhedsfronten og ved indførelsen af EU’s kommende persondata-regler. Spørgsmålet er så bare, om vi kan få de folk, som vi får brug for,” forklarer Ulf Munkedal.

Læs også: Sådan kommer du i gang med at forsikre dig mod hacker-angreb

I runde tal regner han med, at NCC Group skal gå fra 1.800 ansatte til cirka 4.000 folk inden for de næste tre til fem år, mens FortConsult skal vokse fra 40 til knap 100 medarbejdere i samme periode.

Han nævner også, at EU’s nye regler vil få stor betydning for ansættelsen af embedsmænd med databrud for øje, hvor eksempelvis det danske Datatilsynet formentlig vil blive en del større for at kunne følge med indberetningerne.

Læs hele EU’s nye persondataforordning her.

Streaming-firmaerne sluger båndbredde i den helt store stil, hvilket konstant kræver bedre encoding. 

70 procent af net-trafikken beslaglægges således af firmaer som HBO, Amazons videotjeneste og ikke mindst Netflix, der er den helt store grovæder.

Knap 40 procent af den amerikanske internettrafik beslaglægges nemlig af filmgiganten.

Læs mere her: Her er tjenesterne der tømmer nettet for kræfter

Med en estimeret kundedatabase på 60 millioner brugere, der i gennemsnit sluger 45 gigabyte båndbredde per måned, skubbede Netflix i 2015 cirka 329,400,000,000 gigabyte data gennem netværksinfrastrukturen, der går mere og mere i knæ.

Det skriver The Stack.

Flere vurderer faktisk allerede nu, at streaming-tjenesterne er dræbende for internettet, og intet tyder på, at brugernes ønsker om film via nettet bliver mindre i fremtiden.

Læs mere her: Netflix dræner bredbåndsnettet for saft og kraft

Netflix vil komprimere smart
Derfor har teknikkerne hos Netflix været på overarbejde og udviklet en ny algoritme, der kan komprimere materialet mere effektivt.

Efter fire års arbejde er filmsiden således klar til at tage et nyt video-encoding-system i brug, der i følge firmaet skal reducere trafikken markant.

Den ny kompressionsteknik er mere intelligent i sit arbejde, og den kan automatisk vurdere hvilke bit-rates, der er nødvendige, eller om kvaliteten kan opretholdes med mindre plads og lavere båndbredde.

Som et eksempel fortæller Netflix, at en tegnefilm ofte indeholder store blokke af farver og relativt lidt bevægelse. Ligeledes kan store sektioner af data ofte genbruges i komprimeringsprocessen og derved spare plads på både serveren og under transporten til brugeren.

Ligeledes er der stor forskel på, hvor meget plads forskellige scener sluger.

En af de største udfordringer for encoding er et turbulent hav med vand i bevægelse, scener med tåge eller bløde filtre i scenerne. Det giver virkelig dårlig komprimeringsøkonomi.

Det gør film som Das Boot, Superman og The Perfect Storm til notoriske udfordringer for encoding-entusiaster

Minus 20 procent
Netflix vurderer, at den ny teknik kan spare cirka 20 procent, uden at det vil have indflydelse på kvaliteten.

Firmaet forventer, at hele om-kodningen vil være udført i slutningen af 2016, efter de globale serverfarme har tygget sig gennem materialet bid for bid.

De første 1.000 film er om-kodet i slutningen af marts, og alle petabyte af data fra streaming-tjenesten skal være på plads ni måneder senere.

Fremtidens krav til Netflix, og de øvrige streaming-tjenester, inkluderer eksempelvis 4K og andre pladskrævende formater.

Så de besparelser, der kan gøres med denne encoding-teknologi, kan hurtigt blive tilbageerobret af ny krav fra brugerne og derved trække verdens båndbredde i knæ igen.

Læs også:
Netflix’ masterplan er filmverdenens værste mareridt – men kunderne jubler

Nye regler på vej: Din konto til Netflix og HBO skal fungere i alle EU-lande

Netflix losser danske priser i vejret

De sidste dage har været usædvanlige for Telias IP-tekniker Thomas Kjær, efter han sammen med en håndfuld kolleger har kæmpet mod flere døgns DDoS-angreb mod Folketingets website.

Fredag begynder hans dag således for alvor om formiddagen, da netværksalarmerne ringer hos Folketinget.

Hurtigt finder han og kollegerne ud af, at Folketinget.dk er under heftig beskydning i et kraftigt DDoS-angreb, hvilket bliver bekræftet af data på Telias oversigtskort over netværket og opringninger fra Christiansborg.

“Det var ikke bare et hvilket som helst angreb. Her foregik det med 25 gigabit i sekundet, hvilket er temmelig kraftigt. Angrebet forsvandt flere gange, kom tilbage i en anden styrke og så tilbage på højeste styrke igen,” forklarer Telias IP-tekniker Thomas Kjær til Computerworld.

Læs også: Folketingets website i knæ flere gange efter angreb fra udlandet

Han tilføjer, at det var udenlandske DNS-servere, som var spoofet til at sende forespørgslerne mod Folketingets hjemmeside. Grundet spoofningen kan han ikke sige noget stålsikkert om, hvor angriberne sidder henne i verden.

Slukkede for det store Telia-netværk
Undervejs i fredagens angreb er stemningen flere gange lidt presset i Telias kontrolrum med trafik-overvågningen til Christiansborg, fordi angrebene forsvinder og tager til i styrke på flere tidspunkter.

“Angriberne bruger simpelthen krudt på at holde angrebet i gang og se effekten af deres skader. Vi tager derfor en dialog med Folketinget, og sammen træffer vi en beslutning om, hvordan vi skal dæmme op for dette her,” lyder det fra Thomas Kjær.

Læs også: Når DDoS-angreb rammer Danmark: Sådan svarer TDC igen via backbone-nettet

Han fortæller, at løsningen bliver at smide den angrebne IP-adresse væk og samtidig slukke for adgangen til Folketinget.dk fra TeliaSoneras store, internationale netværk.

Det betyder, at folk på netforbindelser tilkoblet Telias danske netværk godt kan se Folketingets hjemmeside, mens den ser ud til at være nede, hvis man sidder i udlandet.

Løsningen hjælper, og angrebet klinger af lørdag formiddag, hvorefter der bliver åbnet for TeliaSoneras servere ind mod Folketinget.dk ude på det internationale netværk igen.

Angrebet bryder ud igen
Mens søndag er helt stille, bryder DDoS-angrebet ud igen mandag morgen.

“Baseret på angrebsmønstret med at tænde og slukke og skrue op og ned for kapaciteten vurderer vi, at det er de samme fra weekenden, der angriber Folketingets hjemmeside igen,” fortæller tekniker Thomas Kjær fra Telia.

Han nævner, at mens de daglige DDoS-angreb i Telias netværk ligger på enkelte gigabits per sekund mod mindre hjemmesider, er det nye angreb igen oppe og runde 25 gigabit per sekund.

“Det kan dreje sig om chikane, eller at nogen har set sig sure på Folketinget, det er svært at sige,” siger Thomas Kjær.

Læs også: Latterligt billigt: Du kan blive hardcore it-kriminel for 12 kroner

Han fortæller, at under den anden angrebsbølge om mandagen taler Telias teknikere og Folketinget igen sammen om muligheden for at dæmme op for DDoS-angrebet, og der vælges samme løsningsmodel som om lørdagen med at lukke for adgangen fra TeliaSonera-netværket.

“Den slags dialoger tager vi naturligvis fra gang til gang. Hvis der havde været tale om et mindre angreb, kunne vi eventuelt også have sorteret trafikken i firewall’en, men lige mod Folketinget, var det altså ret kraftigt,” forklarer Thomas Kjær.

Anden angrebsbølge bliver der dæmmet op for mandag aften, og nu skulle Folketinget.dk igen køre normalt – hvad enten du kigger på sitet fra Danmark eller fra det store udland.

Læs også: 
Folketingets website i knæ flere gange efter angreb fra udlandet

De sigtede i sagen om tyveri af forretningshemmeligheder i it-firmaet Atea risikerer årelange fængselsstraffe, hvis de ender med at blive dømt i sagen.

Politiet har sigtet flere personer i sagen, efter at Atea i sidste måned anmeldte en tidligere betroet medarbejder, som i dag arbejder for Atea-konkurrenten 3A-it, for at have stjålet en stor mængde kundedata fra Ateas it-systemer.

Læs også: Bestikkelsessag: Atea politianmelder 3A-it for at stjæle forretningshemmeligheder

Sagen åbner endnu et alvorligt kapitel i det slagsmål mellem Atea og konkurrenten 3A-it, som blandt andet har udløst den såkaldte bestikkelsessag i Region Sjælland.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Det ved vi om bestikkelses-sagen i Atea efter ny politi-anmeldelse

Ateas politianmeldelse handler om overtrædelse af Markedsføringslovens paragraf 19.

Og ligesom den påståede bestikkelse ligger politiets sigtelser for tyveri af forretningshemmeligheder i den absolut tunge ende af skalaen med en straframme på helt op til seks års fængsel.

Det fortæller specialist i erhvervsstrafferet og partner i advokatfirmaet Horten, Finn Schwartz, til Computerworld.

“Den her slags sager udløser typisk en bøde, men i meget grove sager kan der blive tale om fængselstraf på op til halvandet år. Og er det helt ekstraordinært skærpende forhold, ryger vi over i straffeloven, hvor straframmen går op til seks års fængsel. Men det vil være meget usædvanligt,” siger Finn Schwartz.

Han understreger, at han kun kender den aktuelle sag fra mediernes omtale.

Han peger dog på, at det normalt er svært at få politiet til at gå seriøst ind i en efterforskning.

“Det har politiet så gjort i det her tilfælde,” siger Finn Schwartz.

14 sigtede
I forvejen er 14 nuværende og tidligere medarbejdere fra Region Sjælland, Rigspolitiet, Atea og 3A-it sigtet for at have givet eller modtaget bestikkelse.

Med politianmeldelsen mod konkurrenten 3A-it om tyveri af forretningshemmeligheder har Atea taget det helt tunge skyts i brug.

Ifølge Atea har den tidligere medarbejder stjålet komplette oversigter Ateas kunder med oplysninger om priser, omsætning og indtjening for hver enkelt kunde.

Desuden hævder Atea, at der blandt andet er stjålet kontrakter og samarbejdsaftaler med en stor mængde offentlige kunder.

Læs også:
Atea langer voldsomt ud efter rival: Vi er ofre for grove, systematiske og planlagte kriminelle handlinger

Beskyldningerne om tyveri af kundedata er en udløber af de såkaldte bestikkelsessag i Region Sjælland, hvor nuværende og tidligere medarbejdere i Region Sjælland, Rigspolitiet, Atea og konkurrenten 3A-it i forvejen er sigtet for at have givet og modtaget bestikkelse.

Ligesom med tyverisigtelsen ligger straframmen for at give eller modtage bestikkelse på op til seks års fængsel, hvis sagen ender med en domfældelse.

Læs også:

Overblik: Det ved vi om bestikkelses-sagen i Atea efter ny politi-anmeldelse

3A-it efter Ateas politianmeldelse: Det er grove og udokumenterede beskyldninger

Regnedrengene hos Skat slider med at kradse gæld ind.

De har nemlig ikke haft et reelt værktøj til at håndtere gæld til det offentlige, siden skatteministeren besluttede at lukke for det skandaleramte inddrivelsessystem EFI i september.  

Og de kan blive ved med at slide i hvert fald et år endnu.

Skatteministeriet har nemlig netop offentliggjort et nyt udbud på et midlertidigt inddrivelsessystem, som tidligst skal sættes i drift i slutningen af 2016. Det fremgår af en pressemeddelse på Skatteministeriets hjemmeside.

Det skal faktisk fungere
Til gengæld for ventetiden kan Skats medarbejdere se frem til  at få et it-system, som i stærk modsætning til EFI rent faktisk virker fra første færd.

For de potentielle leverandører af inddrivelsessystemet skal som noget nyt demonstrere, at systemet virker allerede før, kontrakten bliver indgået.

Til gengæld for besværet med at levere et brugbart produkt får leverandøren en mulighed for, at den midlertidige løsning skal videreudvikles til det langsigtede system, som Skat vil benytte fra 2019.

Lytter til råd efter 14 år
Det er en ny tilgang til systemudvikling hos Skat, som ligger i tråd med både de udmeldinger som skatteminister Karsten Lauritzen (V) kom med i september, og de anbefalinger som Erik Bonnerup har fremlagt i Computerworld.

Det kan du læse mere om her: Afløser for Skats skandale-system skal være klar i 2019 – Kammeradvokaten skal undersøge EFI-leverandører

Erik Bonnerup var i 2001 hovedmanden bag den såkaldte Bonnerup-rapport, som analyserede en lang række fejlslagne offentlige it-projekter.

En af rapportens hovedpointer er netop, at it-projekter bør opbygges i etaper, og ikke udvides, før de eksisterende dele er funktionelle.

Stadig i tvivl
Men Erik Bonnerup er stadig ikke helt tryg ved skatteministeriets plan.

For det er ikke helt klart, hvad det egentlig er, Skatteminsisteriet forventer sig af det midlertidige system.

“Det er ikke smart at bygge et midlertidigt system, som er lige så avanceret som EFI skulle være. Det vil være at smide penge ud ad vinduet,” mener Erik Bonnerup.

Han råder til at holde systemet til en række basale kerneopgaver, som til gengæld kan gennemtestes og fungere fra starten.

“Det er en god ide, hvis systemet skal levere nogle få basale kernefunktioner, som dækker en god del af inddrivelsen, og letter administrative byrder. På den måde kan man opdage underliggende fejl, før man skal til at rette i en kæmpe bunke programmer,” forklarer Erik Bonnerup.

Noget tyder på, at ambitionerne for det midlertidige system er realistiske. I pressemeddelslesen fra Skatteministeriet står der nemlig, at systemet blot skal løse “en række grundlæggende behov på inddrivelsesområdet.”

Læs også: Markante ændringer på vej efter EFI-skandalen: Skattelov skal skrives om

Det russiske sikkerhedsfirma Kaspersky har spurgt brugerne i en stribe af de europæiske lande om, hvor gode de er til at skifte adgangskoder for at holde en solid it-sikkerhed.

Firmaet forsøger således at slå et slag for, at it-brugerne bliver bedre til at skifte adgangskoderne, hvilket gøres under parolen “Adgangskoder er som underbukser.”

Underforstået, at man skal skifte ofte og ikke dele dem med andre.

Med titlen forsøger altså Kaspersky at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at skifte sine adgangskoder ofte.

I den forbindelse har sikkerhedsfolkene spurgt brugere i Danmark, Norge, England, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og Holland om deres password-hygiejne.

Hvad så danskere?
I Danmark har vi ifølge undersøgelsen rigtig god personlig hygiejne, når det kommer til at skifte underbukser.

83 procent siger nemlig, at de skifter underbukser hver dag, men vi halter gevaldigt bagefter i forhold til at skifte adgangskoder.

Over halvdelen af danskerne, nærmere bestemt 57 procent, skifter således adgangskoderne til deres værdifulde online-identitet to gange om året eller sjældnere.

12 procent svarer, at de aldrig ændrer deres koder.

“Mange tror, at passwords ikke beskytter særligt godt, og at de blot er endnu et krav i rækken fra it-eksperter, så vi kan føle os trygge. Men virkeligheden er, at cyberkriminelle bruger en masse tid og ressourcer på at forsøge at stjæle de passwords, der beskytter vores sårbare informationer. Og netop derfor er det vigtigt at skifte dem ofte”, siger Leif Jensen, General Manager Nordics hos Kaspersky.

29 procnet af danskerne har delt undertøj med en ven. Hele 47 procent har delt adgangskoder med en ven. Kilde: Kaspersky.

Vi dele undertøj og adgangskoder
En ud af tre danskere (29 procent) har delt undertøj med venner eller familie, kan man læse i undersøgelsen.

Kigger man på vores lyst til at dele adgangskoder, så er tallet næsten dobbelt så højt.

Halvdelen (47 procent) har givet en ven eller et familiemedlem adgang til personlige mails, sociale medier eller andre private oplysninger.

På et spørgsmål om hvad man helst vil dele, enten underbukser eller adgangskoder, vil vi helst dele vores underbukser.

80 procent tænder på den ide fremfor adgangskoder, der blot vil deles af 20 procent i denne sammenhæng.

Der er flere godt råd til, hvordan du får et godt password. Læs eksempelvis: Sådan får du skudsikre passwords til mail og Facebook

I videoen kan også få gode råd til både adgangskoder og it-hygiejne.

Atea stod tirsdag bag en helt ny drejning i det, der ellers hidtil har fremstået som en bestikkelses-sag, men som nu tager karakter af en spionage-sag.

Det skete, da selskabet på et pressemøde fremsatte en række markante beskyldninger mod rivalen 3A-it om tyveri af en meget lang række fortrolige kunde-data om priser, omsætning, indtjening og lignende for hver enkelt kunde.

Det kan du læse mere om her: Atea langer voldsomt ud efter rival: Vi er ofre for grove, systematiske og planlagte kriminelle handlinger.

Turen til Dubai
Politiet har sigtet en række personer i sagen, hvoraf flere har mistet deres job.

Der er nedlagt navneforbud, så vi kan her ikke nævne deres navne, men en række af de sigtede har i en periode siddet varetægtsfængslet.

Centralt i sagen står en dyr forretnings-rejse til Dubai i november 2014, som Atea havde inviteret kunder med på.

Her deltog en række af de sigtede i sagen – heriblandt tidligere it-topfolk i Region Sjælland samt top-folk fra Atea.

Kort tid efter hjemkomsten fra Dubai-turen blev 3A-it stiftet.

Det skete i januar 2015, og det kan du læse mere om her: Atea-veteraner går sammen i nyt selskab – vil på storhugst blandt Ateas kunder.

3A-it vandt nogle måneder senere et stort udbud i Region Sjælland, men udbuddet blev i begyndelsen af juni annulleret ganske få dage før, at politisagen tog fart.

Det kan du læse mere om her: Region Sjælland annullerede stor it-kontrakt kort før anholdelser.

Aftalt spil?
Atea mener, at de involverede parter – altså de daværende Atea-folk og Region Sjælland-folkene – slet og ret brugte Dubai-turen til at aftale, at det senere stiftede 3A-it skulle vinde det kommende udbud.

Politiet mener desuden, at der har været tale om bestikkelse af mindst en af de offentlige chefer, som har haft rådighed over en stor Atea-konto, konto 2840. Atea bedyrer imidlertid, at der er tale om en helt almindelig mellemregningskonto.

Hemmelige lydoptagelser har afsløret, at Region Sjælland sikkert ikke har været den eneste Atea-kunde, som har haft en særlig aftale om at kunne trække på en intern Atea-konto. 

Det tætte forhold mellem de daværende Atea-folk og folk fra Region Sjælland går angiveligt langt tilbage.

Bagmandspolitiet har i hvert fald blandt andet sigtet en tidligere it-medarbejder i Region Sjælland for at have været på en privat rejse til 39.000 kroner til Dubai i november 2012, som har været betalt af Atea, der i en årrække har været en af de helt store it-leverandører til regionen.

Få overblikket over sagen herunder. Klik på hver enkelt artikel for at læse mere.

Atea suspenderer chef efter nye sigtelser
Bagmandspolitiet har rejst tre nye sigtelser i sagen om bestikkelse i Region Sjælland. Samtidig er en mellemleder i Atea blevet suspenderet.

Atea langer voldsomt ud efter rival: Vi er ofre for grove, systematiske og planlagte kriminelle handlinger
Atea langer voldsomt ud efter konkurrenten 3A-it, som Atea mener har stjålet komplette oversigter over alle Ateas kundeforhold i Danmark med oplysninger om priser, omsætning og indtjening for hver enkelt kunde.

Bestikkelsessag: Atea politianmelder 3A-it for at stjæle forretningshemmeligheder
Atea politianmelder tidligere direktør for systematisk at lænse sin gamle arbejdsgiver for fortrolige kundeoplysninger.

3A-it efter Ateas politianmeldelse: Det er grove og udokumenterede beskyldninger
It-firmaet 3A-it stiller sig uforstående.

Efter bestikkelsessag: Regioner har gennemtrawlet deres indkøb hos Atea
Sagen om påstået bestikkelse i Region Sjælland har fået de fire øvrige regioner til at kigge kritisk på deres millionindkøb hos it-giganten Atea. Se her, hvad der dukkede op.

Ny sigtelse i bestikkelsessag: Atea betalte privat tur til Dubai
Bagmandspolitiet sigter endnu en person for at have modtaget bestikkelse fra it-firmaet Atea.

Afklaring af Atea-bestikkelsessag kan trække ud i mange måneder endnu
Overblik: De sigtede i bestikkelsessagen i Region Sjælland må belave sig på at vente i flere måneder, før politi og anklagemyndigheden er klar til at sende sagen i retten. Her får du overblikket over sagen indtil nu.

Hvor er de blevet af? Millioner af kroner forsvundet i Atea-sag
Ateas bogholderi kan ikke dokumentere, at selskabet har modtaget millioner af kroner fra Region Sjælland. Samtidig har Atea leveret it-udstyr, som var betalt af regionen, til adresser, som er knyttet til en række private firmaer og en sælger i Atea.

Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag
Sagen om bestikkelse i Region Sjælland fortsætter med at kaste lange skygger over økonomien i Ateas danske forretning. Trods fyringer bløder både indtjening og salg, men direktør Morten Felding tror på, at der er bedre tider forude

HP Danmark indblandet i stor bestikkelsessag: To medarbejdere sendt hjem
Som en udløber af bestikkelsessagen i Region Sjælland har HP i Danmark suspenderet to medarbejdere for misbrug af firmaets repræsentationskonto.

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud
En rapport afslører, at it-indkøb for et trecifret millionbeløb i Region Sjælland aldrig er blevet sendt i udbud. Det strider mod udbudsreglerne.

3A-it i charmeoffensiv i kølvandet på bestikkelsessag: Vores økonomi er bundsolid
Pengekassen bugner, og omsætningen tordner i vejret hos it-firmaet 3A-it, som i sommer blev ramt af flere sigtelser i bestikkelsessagen i Region Sjælland.

Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland
Højtstående medarbejder i Rigspolitiet bortvist efter bestikkelsessag i Region Sjælland.

Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører
Offentlige og private it-chefer løber os på dørene efter bestikkelsessagen i Region Sjælland, lyder det fra Ateas konkurrenter. Forståeligt, hvis man forbereder sig på en ny situation, siger formanden for de kommunale it-chefer.

It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse
It-chef i Region Sjælland blev blankt bortvist fra sin stilling for modtagelse af ‘gaver og andre fordele’ i kølvandet på den store bestikkelsessag, som også involverer Atea og 3A-it.

Atea landede flere millionordrer hos Region Sjælland uden om lovpligtige udbud
Region Sjælland har i årevis købt it-udstyr for millioner af kroner hos it-giganten Atea uden at sende indkøbene i udbud.

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af
Computerviews: Lækket af en hemmelig lydoptagelse er en voldsom optrapning af kampen mellem it-firmaerne Atea og 3A-it om sandheden i den store bestikkelsessag. Men begge firmaer løber en stor risiko for at deres aggressive strategi rammer dem som en boomerang

Lydoptagelse i bestikkelsessag: Flere kunder havde særordning med Atea
Region Sjælland var ikke den eneste Atea-kunde, som havde en særlig aftale om at kunne trække på en intern bestikkelseskonto. Det fremgår af den lækkede lydfil fra et internt møde i Atea.

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen
Tidligere koncern-chef i Atea, Peter Trans, bryder navneforbuddet og står frem som en af de tre topchefer, der netop er blevet løsladt efter 14 dage i varetægtsfængsel mistænk for korruption.