UI-test (User Interface) er en vigtig del af softwareudviklingsprocessen, men gør man det manuelt, er det både tidskrævende og dyrt – og samtidig er der også mulighed for menneskelige fejl.

Desuden er det nok ikke helt forkert at postulere, at det ikke står øverst på ønskelisten over opgaver hos de fleste udviklere. Det flytter nemlig fokus fra mere relevante og spændende opgaver.

Hos nogle virksomheder er det blot nogle af årsagerne til, at man mere eller mindre bevidst vælger ikke at udføre disse test.

For et par år siden besluttede vi hos Queue-it at automatisere UI-testprocessen, og det har vi ikke fortrudt et øjeblik. Automatiseret test garanterer nemlig ensartet test af høj kvalitet og sikrer samtidig, at den nyudviklede software lever op til de specificerede krav.

Skal du i gang med en automatiseret UI-testsuite for første gang, så overvej følgende tre tip, som kan guide dig til succes.

1. Organiser
Sørg for at organisere dig optimalt fra start. En testsuite er kompleks af natur, og det kan derfor være en god idé at få en ekstern ekspert på banen, når grundstene til løsningen lægges.

Og så er det naturligvis vigtigt, at løsningen er struktureret ordentligt, så den er let af læse samt vedligeholde.

2. Stabliser
Når der skrives test til UI, er det vigtigt at være opmærksom på, at de skal være mere robuste end traditionelle unittest.

Ved arbejde med UI er timing vigtig. Eksempelvis skal der først klikkes på diverse links, når siden er indlæst. Du skal altså i større grad arbejde med polling-mekanismer, altså at afvente en ønsket tilstand, før du kan fortsætte med de efterfølgende test-trin.

3. Afgræns
Begræns dine test og fokuser på forskellige UI-funktionaliteter i hver enkelt test. Det vil gøre det videre arbejde meget mere præcist og brugbart – og du slipper for at undersøge flere forskellige muligheder for fejl i samme test.

Du skal huske at sikre dig, at din automatiserede testsuite indgår i din pipeline.

Vær opmærksom på, at det er forholdsvist tidskrævende at opbygge en automatiseret testsuite fra grunden. Det betyder, at man derfor ikke får en gevinst rent tidsmæssigt første gang, testen køres. Det må nærmere betragtes som en investering i fremtiden.

Alt i alt er det en god idé at have en automatiseret UI-testsuite, for du får frigivet en masse ressourcer i forhold til at teste manuelt. Samtidig får du bedre mulighed for at finde softwarefejl, hvilket gør det til et vigtigt QA-værktøj.

Hos Queue-it har vi brugt Selenium, xUnit, og .NET (C#), og hvis du vil vide mere om emnet, har vores udvikler, Frederik Williams, skrevet en fin artikel om, hvordan Queue-it har sat en automatiseret UI-testsuite op.

I dag onsdag er der endelig premiere på den nyeste film i den højt elskede Star Wars-serie.

Det er guf for fans i alle aldre. Men der kan hurtigt komme skår i glæden, hvis du får alle de fede scener i filmen ødelagt af spoilers fra nettet.

For næst efter nøgne mennesker er få ting mere populære på nettet end at diskutere fede scener i film og serier.

Og Star Wars: The Force Awakens er tilsyneladende spækket med den slags.

De første officielle visninger af filmen er allerede i gang i biografer fra Aarhus til Arkansas, så nettet er et minefelt af overforklarende anmeldelser, nye memes og direkte spoilers fra mindre hensynsfulde stjernekrigs-entusiaster.

Nogle mennesker går endda til ekstreme midler, for at afsløre detaljer fra Star Wars.

Det kan du læse mere om her: Star Wars-folk bestiller drone-skjold for at undgå spionage fra droner.

Det kan gøre det til en potentielt ret farlig oplevelse at bevæge sig rundt på nettet, indtil man selv har rundet den nærmeste biograf. Men bare rolig. Nettet har selvfølgelig en løsning.

Et nyt håb
For i disse tider, hvor der er minimum én app til snart sagt hvad som helst, er der selvfølgelig også apps til at beskytte dine sarte øjne mod spoilers om den nye Star Wars film.

Du kan for eksempel hente den ganske logisk navngivne Star Wars Spoiler Blocker app til Google Chrome, som dækker en hjemmeside med en halvgennemsigtig advarselsskærm, hvis der er registreret spoilers på siden.

Selvfølgelig advarer en vis jedi som Obi Wan Kenobi mod spoilers.
Foto: Priceless Misc

Der er ikke tale om et perfekt værktøj, og appen kan godt registrere sætninger om urelaterede emner som spoliers.

Men hvis du er typen, der bekymrer dig meget om spoilers, skal du nok snart ind og se filmen alligevel, og så når du næppe at blive træt af Star Wars Spoiler Blocker.

En anden mulighed er Force Block, som er endnu en app til Chrome, som advarer dig om spoilers med let omskrevne citater fra de oprindelige Star Wars film.

Force Block har den umiddelbare fordel, at du kan indstille appen til ikke at blokere specifikke sider.

Hvis du slet ikke kan få nok af Star Wars, kan du jo også melde dig under Imperiets faner eller kæmpe sammen med rebellerne.

Det kan du læse mere om her: Anmeldelse: Nyt Battlefront er som at være med i en Star Wars-film

Om ganske få uger mister en række ældre versioner af Internet Explorer supporten fra Microsofts side.

Microsoft trækker 12. januar 2016 stikket til alle versioner af Internet Explorer, der er ældre end version 11.

“Efter den 12. januar 2016 vil Microsoft ikke længere komme med sikkerhedopdateringer og teknisk support til ældre versioner af Internet Explorer,” har selskabet forklaret.

Selvom det ikke bør komme som en overraskelse for ret mange Windows-brugere, at de ældre udgaver af Internet Explorer nu mister supporten, er der alligevel stadig millioner af Windows-brugere, der har de ramte versioner installeret.

Også her i Danmark er der stadig brugere af de gamle IE-browsere. Læs mere om det her:

Snart stopper supporten på en række IE-browsere – så mange brugere kan få problemer

Netop på grund af den situation, kommer Microsoft til at udsende en besked til Windows-brugerne, når de sidste opdateringer til de pågældende Internet Explorer-versioner udsendes med januar måneds sikkerhedsopdateringer fra Microsoft.

Du skal opgradere til IE 11
Microsoft har selv en kort tekst om den “End of Life”-besked, der vil blive udsendt i forbindelse med januars sikkerhedsopdateringer.

Ifølge Microsoft retter meddelelsen sig mod maskiner med Windows 7 Service Pack 1 og Windows 7 Service Pack 1 x64 Edition, der kører med Internet 10, 9 eller 8.

Selvom Microsoft ikke skriver det direkte, vil der formentlig blive tale om en besked, der vil bliver vist med jævne mellemrum.

I hvert fald har selskabet på samme side en mindre guide til, hvordan man kan slå beskeden fra, hvis man ikke ønsker at se den igen.

Stadig mange brugere
Som vi skrev for et par uger siden, har IE 8, 9 og 10 på verdensplan nu en markedsandel på 4,81 procent.

Her i Danmark har de tre browsere en samlet markedsandel på 2,65 procent.

Microsoft opfordrer de mange brugere af ældre IE-versioner til at opgradere til version 11:

“Internet Explorer 11 er den sidste version af Internet Explorer og vil fortsætte med at modtage sikkerhedsopdateringer, kompabilitets-fixes og teknisk support på Windows 7, Windows 8.1 og Windows 10,” lyder beskeden.

Langt de fleste internet-brugere anvender dog i dag Googles Chrome-browser, der har en global markedsandel på omkring 54 procent på desktop- og tablet-markedet ifølge Statcounter. 

Læs også:

Snart stopper supporten på en række IE-browsere – så mange brugere kan få problemer

Microsoft meddeler: Nu stopper supporten på alle ældre versioner af Internet Explorer

Til it-afdelingen: Tjek om I får problemer med Internet Explorer

ComputerViews: Vi har set det adskillige gange før på det danske telemarked, og nu kan det meget vel være ved at ske igen:

Et nyt lavprisselskab opstår og gafler på relativt kort tid en pæn portion kunder – for så formentlig at blive opkøbt at en af de større, etablerede spillere.

Nu er der naturligvis ingen, der kan vide, om det rent faktisk er det, der bliver historien med det nye danske bredbåndsselskab Hiper, som vi har skrevet en del om på Computerworld i de seneste uger.

Læs mere her: Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC’s net: Kan disse priser kapre kunder?

Men det er bestemt ikke utænkeligt, at det sker, for Hipers forretningskoncept minder på mange måder om noget, vi har set før.

Her er modellen
Man skal grundlæggende bruge tre ingredienser for at banke et nyt lavprisselskab op – og få succes med det.

Det hele starter naturligvis med, at man spotter et hul i markedet, som man både har viljen og evnen til at forsøge at udnytte. Herefter vil satsningen typisk indebære:

1) Adgang til at udnytte eksisterende infrastruktur hos en eller flere af de store spillere. Det er alt for dyrt og kræver alt for lang en tidshorisont selv at starte op helt fra bunden.

2) En lille og effektiv organisation (omkostningerne skal holdes nede) og de nødvendige it-platforme til at håndtere kunderne (selvbetjening spiller ofte en betydelig rolle).

3) Simple produkter til priser, der ligger under niveauet hos de etablerede spillere.

Sat på spidsen har man som den nye spiller på markedet kun én opgave: Man skal kapre kunder fra de eksisterende.

Man forsøger derfor at at udnytte den styrke, man har: Det lave omkostningsniveau og den simple produkt-portefølje muliggør lavere priser.

Modellen virker – det har vi set mere end én gang på det danske telemarked.

Mange danske tele-opkøb
Det er tidligere blevet bevist, at nye selskaber ved hjælp af en aggressiv prisstrategi relativt hurtigt kan få skrabet mange kunder sammen, for så, når kundebasen er blevet tilstrækkelig stor, at blive opkøbt af en større spiller.

Det er blandt andet den model, en iværksætter som Frank Rasmussen flere gange har haft held med.

Han stod blandt andet bag Telmore, der fik 500.000 kunder, før det blev opkøbt af TDC for 400 millioner kroner i 2003.

Siden gentog han kunststykket med BiBob, der med 69.000 mobilkunder blev købt af Telenor for 93 millioner kroner.

Læs mere om Frank Rasmussens meritter her.

I det hele taget er det typiske udfald af et lavprisselskabs indtog på det danske marked, at det ender med at blive opkøbt.

Ikke bare fordi opkøberen dermed kan eliminere en konkurrent, men også fordi kundebasen (der typisk har en anseelig størrelse på grund af de lave priser) i sig selv udgør en betydelig værdi.

Eksempelvis opnåede lavprisselskabet M1 over 100.000 mobilkunder, før det blev opkøbt af TDC’s eget lavprisselskab Telmore.

Onfone opnåede på samme måde en kundebase på cirka 170.000 mobilkunder, før det lavprisselskab blev slugt af TDC i 2011 for 300 millioner.

Går vi lidt længere tilbage, var det i 2009, at TDC opkøbte bredbåndsselskabet Fullrate, der havde over 76.000 privat- og erhvervskunder. Samme år opkøbt TDC i øvrigt også et andet lavprisselskab, Unotel

I samme boldgade kan nævnes selskaber som CBB (Telenor), Oister (3) og Call Me, som Telia købte under navnet Debitel i 2007 for en milliard kroner.

Konsekvensen af et lavprisselskab
De danske forbrugere har (i hvert fald på kort sigt) glæde af det, når et nyt lavprisselskab melder dets ankomst.

Priskrigen betyder i sagens natur, at det samme produkt kan fås for en lavere pris.

Vi ved af erfaring også, at det kan gå relativt hurtigt med at at få sænket priserne i branchen – men at de sjældent stiger tilsvarende igen, når priskrigen er ovre.

Læs også: Hipers bredbåndsangreb på TDC: Derfor har TDC selv åbnet en flanke

I stedet vænner forbrugerne sig til det nye, lavere prisniveau, og leverandørerne må acceptere, at det nu er den virkelighed, de skal agere i.

Det er også forklaringen på, at de de nævnte opkøb af lavprisselskaber ikke er endt med, at opkøberen har lukket selskabet – men derimod med, at man blot fortsætter lavpriskonceptet under egne vinger.

Hvad vil der ske med Hiper?
Computerworld spurgte for nylig Stig Myken, der i sin tid var medstifter og direktør i Fullrate og nu indtager de samme roller i Hiper, om Hiper også vil ende med at blive opkøbt?

“Jeg kan jo ikke sige, at vi aldrig nogensinde vil blive solgt. Det er også en af konsekvenserne af at tage investorer om bord – de har også en interesse,” lød svaret fra Stig Myken, der dog samtidig gav udtryk for, at Hiper skam har ambitioner på det danske bredbåndsmarked.

“Vi satser på, at når vi kommer med det her basale produkt, der netop ikke konkurrerer med de traditonelle fiberselskabers tv-bundles, så er det måske mindre farligt for dem at lukke os ind på deres net. Vi satser på, at den forståelse er ved at brede sig derude.”

“Hvis vi kan komme på banen som en ‘preferred partner’, så ser jeg, at vi godt kan gå hen og blive en rigtig interessant spiller i det danske marked over nogle år,” lød det fra Stig Myken.

De næste 12-18 måneder bliver afgørende
Da Computerworld bad Morten Imsgard, TDC-analytiker hos Sydbank, vurdere, hvordan TDC vil gribe Hiper-udfordringen an, lød svaret:

“Det er klart, at hvis et selskab som Hiper over de kommende 12-18 måneder viser et massivt kundeindtag, så er det selvfølgelig noget, TDC er nødt til at tage til efterretning. TDC skal finde ud af, om man kan leve med at tabe de kunder, der efterspørger den rene basis-bredbåndsydelse, eller om man også er nødt til at søsætte produkter.”

Det er ikke utænkeligt, at Hiper kan presse TDC så meget, at TDC bliver nødt til at reagere, mener Morten Imsgard.

“Det var det, Fullrate gjorde, før TDC købte dem – de forstyrrede TDC for meget.”

Hiper er kun lige gået live med sine produkter. Vi ved derfor ikke ret meget om, hvor stor en kundebase selskabet vil få i de kommende par år.

Men modellen med at udfordre de etablerede spillere på prisen er velkendt. Den er set ganske ofte på det danske telemarked.

Læs også:

Hiper klar med gigabit-bredbånd på TDC’s net: Kan disse priser kapre kunder?

Telebranchens vilde entreprenør – sådan scorer han kassen igen og igen

Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

Hipers bredbåndsangreb på TDC: Derfor har TDC selv åbnet en flanke

Samsung forventes at lancere en ny topmodel af sin Galaxy-serie til februar i forbindelse med Mobile World Congress.

Nogle rygter siger endda, at det vil ske tidligere.

Det er en telefon, som skal samle op efter Samsung Galaxy S6 og S6 Edge, og ifølge de mange rygter kan du forvente en telefon, som vil være udstyret med de vildeste specifikationer og funktioner.

Ifølge Wall Street Journal lanceres der en S7-telefon, som minder meget om det vi ser på Huawei Mate S og iPhone 6S – nemlig en trykfølsom skærm også kaldet 3D-touch.

På lige fod med iPhone 6S vil du på en Galaxy S7 kunne trykke hårdere på specifikke elementer, hvorefter ny information eller menuer vil poppe frem.

Samsung formodes at lægge et ekstra lag oven på selskabets Touchwiz-brugerflade, som reagerer på de “dybe” tryk.

Læs også: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig

Wall Street Journal skriver også, at S7 formodentligt vil ende med at have USB type C implementeret i stedet for det eksisterende Micro-USB, du finder på en S6.

USB type C finder du allerede i OnePlus 2, de to nye Lumia 950-telefoner og i Nexus 6P og 5X.

I de telefoner – minus OnePlus 2, som ikke er et “ægte” USB type C – kan du på en halv time oplade din telefon op til næsten en hel dags brug.

Irisskanner?
Ovenstående er to rygter, som ifølge Wall Street Journal er relativt sikre.

Det vil i hvert fald være en overraskelse, hvis der ikke er USB type C i den kommende telefon, ligesom vi formodentligt også vil se USB type C i mange andre 2016-smartphones.

Et andet rygte er en irisskanner, som skulle øge sikkerhedsniveauet på telefonen. Samsungs Galaxy S6 har allerede en udmærket fingeraftryksskanner, men du kan altså måske ende med en S7, som har begge dele. Microsofts Lumia 950 og 950XL har i dag allerede en irisskanner indbygget.

Derudover forventes det at S7 kommer med en Snapdragon 820-processor på det amerikanske og kinesiske marked og en ny Exynos-processor – Samsungs egenproducerede processorserie – i Europa.

Forvent en lancering ved Mobile World Congress og et salgsstart omkring marts.

Læs også: Samsung på vej ind i bil-branchen med stor satsning

En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik omkring danskerne internetvaner viser, at vi i stigende grad vender e-mailen ryggen.

Således svarer 81 procent af den danske internetbefolkning i undersøgelsen “It-anvendelse i befolkningen 2015″, at de benytter mails som kommunikationsform – underforstået, at 19 procent ikke anvender mails.

Sammenlignet med 2014 er dette en markant udvikling, da andelen af aktive folk på mail-programmerne lå helt oppe på 93 procent. Altså et fald på 12 procentpoints på blot et år.

I aldersgruppen 16-24 er der sket den største udvikling, da 94 procent af denne aldersgruppe benyttede e-mails sidste år.

I 2015 er mail-brugen gået kraftigt ned, så kun tre ud af fire svarende til 75 procent af de unge benytter i dag mails til at sende og modtage information med.

Kilde: Danmarks Statistik

Styrelsen følger nøje udviklingen
Set i lyset af, at det offentlige Danmark i de seneste års tid har forsøgt at styre først danske virksomheder og herefter borgerne over på digital post, er udviklingen alarmerende.

For har det offentlige overhovedet en plan b, hvis ingen længere ønsker mails til kommunikation med kommunen og en mail-indbakke til at få advisering om digital post-beskeder i?

Hos Digitaliseringsstyrelsen, som er tovholder på de digitale initiativer omkring digital post, bliver de nye tal taget med ophøjet ro.

For mail-kommunikationen er trods alt stadig den mest populære kommunikationsform, selvom den har været spået død mange gange.

Kontorchef i styrelsen, Stine Hegelund Bertelsen, siger det på følgende måde til Computerworld:

“Udviklingen kan ses i lyset af, at muligheden for at have en elektronisk korrespondance i stigende grad bliver understøttet af eksempelvis websider, sociale netværkstjenester, apps og så videre. Og det er bestemt en udvikling vi følger meget nøje især i forbindelse med udviklingen af næste generation af digital post.”

Du kan læse mere om den næste generation af digital post her: Nye smarte funktioner til din digitale post er forsinket i flere måneder

To overvejelser om næste version
Stine Hegelund Bertelsen nævner også, at i planlægningen digital post 2.0 indebærer, at Digitaliseringsstyrelsen kigger på, at de digitale kanaler løbende ændrer og udvikler sig.

“Vi skal selvfølgelig i vidt omfang kunne løfte de ændrede behov, der opstår, hvis og når vores brugere bevæger sig over i andre digitale medier end e-mail. I de igangværende analyser ser vi blandt andet på, hvordan vi i fremtiden lettere kan håndtere behov fra forskellige typer brugere,” udtaler hun.

Helt konkret peger Stine Hegelund Bertelsen på, at det afføder to overvejelser omkring den næste version af digital post.

Læs også: Myndighederne vælter digital post ud – se hvor mange beskeder der havner i din postkasse

For det første drejer det sig om at gøre det nemmere og billigere at bygge nye digital post-løsninger eksempelvis som smartphone-apps.

For det andet skal styrelsen analysere, hvordan borgerne angiver deres digitale kontaktoplysninger – som for eksempel tæller e-mail og telefonnummer – til brug for advisering om, at der er kommet ny digital post.

“Her skal vi både arbejde med hvilke digitale medier, vi skal kunne advisere på, og vi skal samtidig gøre det nemmere for brugerne at redigere disse kontaktoplysninger,” runder Stine Hegelund Bertelsen af.

Læs også:
Mozilla overvejer Thunderbirds fremtid: Skal mail-klienten leve eller dø?

Ateas politianmeldelse af konkurrenten 3A-it for tyveri og misbrug af kundeoplysninger bliver mødt med undren af det lille firma, som kalder Ateas beskydlinger for “grove og udokumenterede”.

“3A-it stiller sig uforstående over for samtlige beskyldninger fra Atea samt Ateas ønske om at kommentere den igangværende efterforskning i medierne,” hedder i en pressemeddelelse, som 3A-it har udsendt sent tirsdag eftermiddag.

Ateas politianmeldelse har fået Bagmandspolitiet til at ransage 3A-it og rejse sigtelse mod flere personer med tilknytning til 3A-it samt mod selskabet selv, hvilket 3A-it dog ikke forholder sig til.

Firmaet erklærer sig samtidig klar til samarbejde med politiet.

“3A-it samarbejder beredvilligt med politiet, men vi ønsker ikke at tage del i en offentlig mudderkastning. Vi ser til gengæld frem til, at sagen afsluttes, så 3A-it’s navn og vores medarbejdere kan blive renset en gang for alle.”

“Ateas beskyldninger påvirker desværre vores familier, ansatte og kunder. Det er formentlig også hensigten med Ateas aggressive mediestrategi,” hedder det i pressemeddelelsen.

Læs også:

Atea langer voldsomt ud efter rival: Vi er ofre for grove, systematiske og planlagte kriminelle handlinger

Atea suspenderer chef efter nye sigtelser

Ateas anmeldelse af en tidligere betroet medarbejders påståede tyveri af kundedata har udløst flere sigtelser i sagskomplekset omkring den såkaldte bestikkelsessag.

Samtidig har Atea i forbindelse med sagen valgt indtil videre at suspendere en mangeårig medarbejder, som i forbindelse med det påståede tyveri angiveligt har overskredet sine beføjelser. 

Chefen for Bagmandspolitiet (SØIK), Morten Niels Jakobsen bekræfter overfor Computerworld, at to personer er blevet sigtet i forbindelse med tyverianmeldelsen, ligesom der er rejst sigtelse mod et selskab. Han bekræfter samtidig, at politiet i forlængelse af anmeldelsen fra Atea har gennemført ransagning på mindst en adresse.

Bagmandspolitiets chef ønsker dog ikke at sætte navn eller tilhørsforhold på de nye sigtelser. Men ifølge Computerworlds oplysninger er også den suspenderede Atea-medarbejder nu blandt de sigtede.

Stjal kundeoplysninger
På et pressemøde tidligere i dag beskrev Ateas koncernchef Steinar Sønsteby, hvordan den betroede medarbejder i perioden fra september til december 2014 blandt andet har stjålet komplette oversigter over kunder, prisoplysninger, omsætning og indtjening for hver enkelt kunde. Oplysningerne er ifølge Atea givet videre til firmaet 3A-it, som blev stiftet i januar i år.

Det er uklart, om de lækkede oplysninger er blevet udnyttet til at vinde det store it-udbud i Region Sjælland, som i sommer udløste hele sagen om bestikkelse.

Et centralt punkt i sagen er en famøs rejse til Dubai i november 2014. Her deltog to nu tidligere medarbejdere i Region Sjælland og Rigspolitiet sammen med en Atea-direktør og to tidligere Atea-direktører.

Kort efter turen til Dubai stiftede de tre Atea-folk 3A-it, og Atea mener, at rejsen til Dubai i realiteten blev brugt som forberedelse til at 3A-it skulle vinde det kommende it-udbud i Region Sjælland, som også Rigspolitiet havde planer om at tilslutte sig.

Læs også:

Atea langer voldsomt ud efter rival: Vi er ofre for grove, systematiske og planlagte kriminelle handlinger

Bestikkelsessag: Atea politianmelder 3A-it for at stjæle forretningshemmeligheder

Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Den nye Persondataforordning er klar inden for få timer, og den vil uden tvivl få store konsekvenser for danske borgere og virksomheder. 

Ligesom den også vil få store konsekvenser for resten af EU’s medlemslande – og de handelspartnere, som arbejder på europæisk territorium.

Det skyldes, at Persondataforordningen indeholder en række bestemmelser, der kan gøre virkelig ondt på virksomhedernes pengepung og omdømme.

Eksempelvis er et af de mest markante punkter, at alle hackede virksomheder får meldepligt til nationale myndigheder samt til alle berørte personer.

Det vil i Danmarkshistoriens største hackersag eksempelvis betyde, at CSC og Rigspolitiet i fællesskab skulle sende en mail til fire millioner danskere inden for et døgn eller tre, en tidsramme som EU-politikerne blandt andet forhandler om.

Læs også: Her er Danmarkshistoriens største hackersag

Bestemmelserne formodes generelt at skulle gælde alle virksomheder med kunder i EU, også selvom virksomheden ligger uden for Europa.

Væsentlige bødeforhøjelser
I disse timer sidder politikere fra EU-Parlamentet og Rådet samt embedsmænd fra nationale datatilsyn og lægger de sidste hænder på Persondataforordningen.

Udover meldepligt vil Persondataforordningen formentlig også indeholde en bestemmelse, der giver de enkelte landes myndigheder muligheder for at stange bøder ud i million- og milliardklassen, hvis selskaber misbruger folks online-data.

Mere specifikt foreslår Rådet, at bøden skal ligge på op mod to procent af selskabets globale omsætning, mens Parlamentet argumenterer for en bøde på op mod fem procent af den globale årsomsætning.

Læs også: Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Digital chef i foreningen Danske Medier, Allan Sørensen, er i Bruxelles for at følge med i de i allersidste forhandlinger, og hvad reglerne får at betydning for den danske mediebranche.

Han forventer, at den endelige bøde formentlig kommer til at ligge på fire procent.

“Vi taler om en væsentlig bødeforhøjelse, hvilket nok ender med et kompromis på fire procent,” fortæller Allan Sørensen som af gode grunde endnu ikke har set den færdige aftale, da den som nævnt stadig er under udarbejdelse.

Katastrofal cookie-lov kan blive værre
Allan Sørensen har til gengæld set et arbejdsdokument for Persondataforordningen, og heri er der udover meldepligt og bødestraf for misbrug af online-data også andre markante opstramninger.

Eksempelvis er der samtykke-bestemmelsen – måske bedre kendt som ‘Cookie-lovgivningen’ – som er en af mere bøvlede knaster for EU-politikerne at få høvlet i mål.

Besværet skyldes, at nogen vil have lettet reglerne, mens andre vil have strammet dem yderligere.

Læs også: Fri mig for de evindelige og irriterende cookie-advarsler

Stramningen kan helt ude i teorien munde ud i, at internet-surfere i EU skal klikke ‘ok’ for alt data-indsamlende indhold på sitet herunder hver enkelt eneste bannerannonce.

“Den nuværende og ganske katastrofale cookie-lovgivning er jo ikke noget, der går nogen glade – hverken brugerne eller medierne, og derfor er vi meget interesserede i, at EU-politikerne kan finde ud af at grødbøje lovgivningen i nogen grad,” forklarer Allan Sørensen fra Danske Medier.

Ny digital lavalder på 16
En anden og måske ganske kontroversiel bestemmelse, som er med på tegnebrættet til det allersidste, er, at børn under 16 ikke må bruge sociale medier uden tilladelse af en forælder.

Det betyder, at tjenester som Instagram, Facebook og Snapchat er lukkede land for de små poder, indtil de runder 16, med mindre mor eller far har givet dem tomlen i vejre til at benytte de sociale medier.

Samtidig forventes det, at ‘Right to be forgotten’-bestemmelsen bliver udbygget, så medier kan risikere at skulle fjerne personer, som ønsker det, såfremt disse personer ikke har offentlighedens interesse længere.

Allan Sørensen fra Danske Medier vurderer dog i denne henseende, at retten til at udtrykke sig vil veje trungere end retten til at blive glemt. 

Udover de nævnte nye og opstrammede regler for persondatahåndteringen, ærgrer Allan Sørensen sig over, at alle data fortsat er ligestillet i den kommende forordning.

Læs også: Dansk it-system skal advare norske børn om skoleskyderier og andre farer

Det betyder eksempelvis, at CPR-numre, bankoplysninger og en håndskreven liste over telefonnumre er på lige fod.

“Efter fire års lovarbejde ser det ud til, at politikerne har forpasset chancen for at komme med mere fleksible regler for databehandlingen, da der jo er stor forskel på data, og fordi alle virksomheder jo efterhånden er blevet databehandlere,” siger han.

Klar om to år
Selv hvis politikerne ganske uventet i 11. time skulle finde på at prioritere i persondata, må vi vente godt to års tid, før reglerne træder i kraft.

Det skyldes, at efter den nuværende forhandling skal Rådet først godkende Persondataforordningen, hvorefter den formelt skal godkendes i parlamentet.

“Jeg forventer dog, at vi har en aftale i nat, og så starter den mere formelle del af processen,” forklarer Allan Sørensen.

Den mere formelle del betyder altså, at når de forskellige EU-instanser har godkendt forordningen, træder den i kraft to år efter.

Det vil i skrivende stund betyde, at de nye EU-bestemmelser på persondata-området bliver en kendsgerning i hele EU i starten af 2018.

Computerworld har tidligere interviewet Allan Sørensen om Cookie-reglerne. Det interview kan du se nedenfor.

Computerworld har skrevet flere artikler om persondata, som du kan læse et lille uddrag af her: 

Sådan får vi god cybersikkerhed i Danmark: Kopiér USA

Danskerne er enige: Kom så med nye regler om databeskyttelse