It-giganten Atea beskylder firmaet 3A-it for overlagt tyveri af store mængder af data om Ateas kunder i Danmark.

Beskyldningerne om tyveri åbner et nyt afsnit i sagen om påstået bestikkelse i Region Sjælland, hvor en række nuværende og tidligere medarbejdere i Atea, 3A-it, Rigspolitiet og regionen er sigtet for at give og modtage bestikkelse.

På et pressemøde tidligere tirsdag fortalte Ateas koncerndirektør Steinar Sønsteby om baggrunden for, at Atea har valgt at politianmelde både 3A-it og en tidligere salgsdirektør i Atea, som i dag arbejder i 3A-it.

Denne anmeldelse kan du læse mere om her: Bestikkelsessag: Atea politi-anmelder 3A-it for at stjæle forretnings-hemmeligheder

Steinar Sønsteby langede voldsomt ud efter 3A-it, som han beskyldte for bevidst at have planlagt at stjæle Ateas forretningshemmeligheder.

Han gjorde samtidig meget ud af, at fortælle, at Atea opfatter sig som offer for bevidst kriminelle handlinger fra 3A-its side.

Groft, systematisk og planlagt
“Atea er offer for grove, systematiske og planlagte kriminelle handlinger. Det kan vi ikke acceptere. Det er vores ansvar at reagere og forsvare os i mod det,” lød det fra koncernchefen.

“Vi har gennemført omfattende interne undersøgelser, som har afdækket alvorlig kriminalitet, som er udført med det formål at skade Atea. Vores interne undersøgelser viser, at en tidligere betroet medarbejder fra september til december 2014 indsamlede og videregav en stor mængde meget følsomme forretningsoplysninger,” lød det videre fra Steinar Sønsteby.

Ifølge Atea er der stjålet komplette oversigter over alle Ateas kundeforhold i Danmark med oplysninger om priser, omsætning og indtjening for hver enkelt kunde.

Informationerne omfatter også kontrakter og samarbejdsaftaler med en stor mængde kunder i den offentlige sektor, ligesom der er blevet stjålet beskrivelser af komplicerede løsningskoncepter, som Atea har leveret til sine kunder i Danmark.

Tyverierne hænger ifølge Atea sammen med en meget omtalt tur til Dubai, hvor den nu forhenværende salgsdirektør deltog sammen med to tidligere Atea-topfolk og to kunderepræsentanter.

Turen var godkendt af Ateas direktør i Danmark, Morten Felding, men det skete ifølge Ateas koncernchef på falske forudsætninger.

Løgn om Dubai-tur
“Vores undersøgelser viser, at Dubai-turens formål var at planlægge, hvordan meget store kunder kunne flytte deres kundeforhold (fra Atea,red.) til 3A-it. Så den tur, som Morten Felding havde sagt ja til, blev i realiteten aldrig gennemført. Der blev løjet om formålet, det reelle indhold og omkostningerne ved turen,” sagde Steinar Sønsteby.

Han oplyste, at politianmeldelsen mod den tidligere salgsdirektør og 3A-it blev afleveret til politiet 16. november.

Han understregede, at det er op til politiet og domstolene at tage stilling til, om der er hold i sigtelserne om bestikkelse og tyveri af kundedata.

Både Steinar Sønsteby og Morten Felding blev ved pressemødet flere gange spurgt, hvorfor de vælger at fortælle offentligheden om den seneste tyverianmeldelse.

Det forklarede Morten Felding til Computerworld:

“I offentligheden er det fremgået, at det er Atea, der er skurken i hele denne her sag. Derfor vil vi gerne fremlægge vores dokumentation for, at det drejer sig om en lille gruppe personer, som for egen vindings skyld har optrådt illoyalt over for Atea,” siger Morten Felding.

Bestikkelsessagen brød ud kort efter at Atea tabte et stort, offentligt udbud i Region Sjælland til den nystartede konkurrent 3A-it.

Flere usædvanlige forhold omkring udbuddet vakte mistanke hos Atea om urent trav. En henvendelse fra Ateas nystartede direktør Morten Felding til regionen førte til at politiet blev inddraget, og derefter rullede sagen.

Central i forløbet står den såkaldt hemmelige konto 2840, som angiveligt er blevet benyttet til at overføre penge til ansatte i Regions Sjælland .

Men på dagens pressemøde understregede Steinar Sønsteby, at kontoen er en helt regulær mellemregningskonto, som bruges til at afstemme rabatter, forudbetalinger og genkøb af it-varer.

Det er derfor brugen af kontoen og ikke kontoen i sig selv, der har været ulovlig, lød det fra Steinar Sønsteby.

Computerworld har uden held flere gange forsøgt at få en kommentar fra 3A-it på beskyldningerne.

Opdateret: 3A-it har dog sent tirsdag eftermiddag udsendt et svar på Ateas beskyldninger. Den kan du læse om her.

ComputerViews: Vi står midt i den måske største transformation af it-anvendelsen siden it blev skabt som begreb, og det er noget, der får konsekvenser for alle virksomheder, som ønsker at overleve: De er nødt til at komme med på bølgen eller dø en sikkert pinefuld død.

Analysehuset IDC har betegnet de forandringer, der sker i markedet lige nu, som den tredje industrielle revolution i verdenshistorien. De to første var henholdsvis indførelsen af motor-kraft (med damp-maskiner) samt indførelsen af masse-produktion.

Den digitale revolution kommer til at få ligeså store konsekvenser som disse to første revolutioner: Den er allerede i gang med fundamentalt at ændre måden, som virksomheder indretter sig på og tænker på: Virksomheden skal ultimativt ikke bare drives og understøttes af it. It skal gennemsyre alt og alle og være omdrejningspunktet for virksomheden.

Og forsømmer man at ændre alting, vil man blive løbet over ende af de virksomheder, der er villige til at ændre alting. Sådan er markedets dynamik.

‘New IT’
Den digitale transformation har været undervejs i et stykke tid, men det er først nu, at vi for alvor begynder at se, hvordan den vil ramme de forskellige markeder.

Den er – i grove træk – drevet frem af en uhyre effektiv cocktail af hastig udviklingen inden for sensor-teknologier, cloud computing, sammenhængende ‘selv-lærende’ it-systemer af stor kompleksitet samt avanceret data-analyse.

Disse tre ting i forening gør det muligt for virksomhederne via sensorer at indsamle data i hidtil uhørte mængder om alle led af deres produktion, samle alle disse data i en central cloud og her løbende analysere den og derved uddrive nye og hidtil ukendte effektiverings-muligheder, nye måder at drive forretning på, nye måder at nå kunderne på, nye måder at forudsige kommende begivenheder på – og dermed indrette sig på dem.

Det kræver dog, at virksomhedernes it-afdelinger og it-cheferne forstår, at it-anvendelsen forandrer sig i virksomheden. Og dermed, at de er nødt til at ændre deres approach til it.

Lad os tage et kig på nogle af de ting, som vil komme til at påvirke CIO’ens arbejde i det kommende år:

Ingen store systemer – men mange små og frie
Applikationer og algoritmer er kernen under al it-anvendelse. Analysehuset Gartner mener, at der inden for nogle få år vil være vokset et marked på flere milliarder algoritmer frem, hvor hver algoritme løser et specifikt problem.

Det kan du læse mere om her: Algoritmernes tid er kommet – snart vil de ændre alt for din virksomhed

Slår denne udvikling igennem, vil det betyde, at de enkelte brugere af applikationerne vil begynde at forlange selv at kunne vælge værktøjer, metoder og kompetence-behov.

Det vil ændre CIO’ens og it-afdelingens rolle ganske markant fra at være ‘ejere’ af it-systemerne til at indtage en service-funktion, hvor de skal sørge for, at de enkelte medarbejdere selv kan vælge og arbejde frit og agilt – for det hele handler jo om at løse opgaver og ikke om den enkelte applikation.

Ingen vej uden om cloud computing – i en eller anden form
Mange er allerede i gang med cloud computing – ikke mindst drevet af Office 365 – men vi vil snart se udviklingen gå et skridt videre.

Årsag: Forretningen efterspørger fleksibilitet, agilitet, bevægelighed. Det skal hele tiden være muligt at skalere, integrere på kryds og tværs (også til udvikler-miljøer) og så videre.

Det er selvfølgelig stadig muligt at beholde sit datacenter in-house, men forretningens behov er de samme uanset.

For mange vil svaret være en hybrid-model med nogle ting i kælderen, andre hos en cloud-leverandør – og alt sammen indrettet efter en fleksibel og agil cloud-inspireret model, som kan skaleres efter forretningens skiftende behov.

Monitorering
It-systemerne er i fuld gang med at smelte sammen på kryds og tværs – både internt i den enkelte virksomhed og eksternt uden for virksomheden i cloud- og applikations-sammenhænge.

Det er stærkt på vej til at give meget mangfoldige og meget komplekse it-landskaber, der ovenikøbet vil være under løbende forandring, i den enkelte virksomhed.

Mens virksomhederne således bliver mere og mere afhængige af it-systemerne, ser vi også, at de kriminelle miljøer bliver mere og mere professionaliserede og automatiserede, hvilket du kan læse mere om her:

Alt i alt øger det kraftigt behovet for monitering i selskaberne: Man er nødt til at indføre automatisk overvågning af alle systemerne – og have systemer, der overvåger overvågningssystemerne, så der hurtigt – og gerne proaktivt – kan sættes ind, hvis der forekommer afvigelser.

Budgetter strammer til
Selv om it vil blive et fundament under virksomhederne i de kommende år, betyder det ikke, at it-budgetterne tilsvarende vil stige – i hvert fald ikke når det gælder indkøb af traditionel it, hvor virksomheder indkøber store systemer eller licenser hertil.

Det underbygges blandt andet af en ny måling blandt danske virksomheder, der generelt mener, at det er for dyrt at indkøbe it i dag.

Det kan du læse mere om her: Danske virksomheder holder igen med it: It-løsningerne er alt for dyre

En del af grunden er, at mange virksomheder traditionelt har været nødt til at købe større systemer, end de har brug for, for at være på den sikre side, og det har øget presset på budgetterne i en tid, hvor virksomheder har brug for flere og større systemer.

Resultatet vil nødvendigvis blive en opbremsning i investeringerne i traditionelle it-systemer og en større interesse i systemer, der afregnes efter reel brug.

Det vil desuden flytte it-investeringerne fra de investerings-budgettet til drifts-budgettet – altså fra capex til opex.

Udviklingen underbygges af flere software-leverandører, hvor den mest markante måske er Microsoft, der har sat alle sejl ind på at skifte fra fokus på rå salg til fokus på forbrug – målet for Microsoft er 100 procent ‘consumption’ om fem år i den danske forretning -  altså at alt, der er blevet solgt, skal anvendes af kunderne.

I dag er det blot omkring 40 procent.

Det kan du læse mere om her: Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Sikkerhed
Antallet og kompleksiteten af cyber-angrebene er vokset voldsomt i de senere år – og det er konsekvenserne af angrebene også.

Det står endda til at blive endnu mere alvorligt, da EU er på vej med et helt nyt regelsæt på området, der kan komme til at indeholde ganske alvorlige sanktioner.

Det kan du læse mere om her: Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Mange virksomheder udtrykker skepsis overfor cloud-tjenesterne på grund af netop it-sikkerheden, men vi har (paradoksalt nok) endnu ikke set vellykkede angreb på cloud-tjenesterne, der ud fra en it-sikkerhedsmæssig vinkel hidtil har fungeret upåklageligt (selv om der har været nedbrud fra tid til anden)

Det må dog regnes for givet, at hacker-miljøerne har kig på de store datacentre, der jo indeholder voksende mængder fortrolig data, applikationer og løsninger i meget store mængder.

Som med al øvrig it-sikkerhed er det et kapløb, som det kan blive meget svært at vinde for cloud-selskaberne, for hackerne vil i sagens natur altid være et skridt foran.

Cloud-leverandørerne vil forsøge at dysse al interesse for mulige hack af deres systemerne ned. For ethvert brud på sikkerheden i et cloud-datacenter kan få alvorlige konsekvenser for forretningen.

Læs om sikkerhedsforanstaltningerne i Microsofts store datacenter i Dublin, Irland, her:  Her er Microsofts vilde datacenter – kom med ind bag portene

Hvad kommer til at præge det kommende år for it-chefen? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også: 

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre.

Pas på: DDos-angreb ofte skalkeskjul for langt mere alvorlige angreb i skjul

Det er hul i hovedet at skrive tilbud, for derefter at maile dem til kunden

Som sælger af it-ydelser er du måske vant til at få ros for din tilbudsmasse. Din salgschef har sikkert et godt øje til dine pipeline – og mon ikke et af nøgletallene er tilbudsmasse?

Det er fint – for der er mange virksomheder, som slet ikke har styr på deres kunder og deres salgsporces.

Jeg mødte en virksomhed med 50 sælgere – den havde intet CRM-system. De brugte Post-It notes og Excel … så hvis du får opmærksomhed fra ledelsen, er det da fint…

Men du skal ikke skrive alle de forbandede tilbud.

Du skal skrive færre – for tilbud sælger ikke. Det gør du! Men du tror, at mange tilbud er godt. For så arbejder de jo, mens de ligger i kundens indbakke.

Ja, nogle af dem gør. Men de fleste er spild af tid. Dem skal du ikke skrive.

Du skal faktisk gøre to ting for at sælge mere:

1. Du skal tale med kunden
2. Du skal sende færre tilbud

Se lige denne proces. Kan du kende den?

Der er tre faser: Kunden mailer/ringer og forhører sig om muligheder og priser – så skyder du et forslag af sted – og kunden køber eventuelt.

Den første fase kan du ikke gøre meget ved. Bortset fra, at du kan beslutte dig til at bruge din fornuft.

Og det er fornuftigt at opgradere din kommunikation fra mail til telefon, når kunden vælger ikke at ringe.

Den sidste fase kan du påvirke via den midterste. Det er altså måden, hvorpå du angriber tilbudsfasen, der har mest indflydelse på, om du sælger noget …

Det kigger vil lige på.

Tale?
De fleste sælgere, jeg møder, håndterer deres salg delvist forkert. De mailer for meget og taler for lidt.

Jeg møder it-sælgere, som sender tilbud, efter at have fået en mail. Det er naturligvis fint, hvis en af dine faste kunder skal have en laserprinter eller en router til et par tusinde kroner.

Men jeg møder sælger, der tror, at en mail skal besvares med en mail.

Også når der er tale om komplekse løsninger. Også når der er tale om nye kunder. Og når vi taler om priser i 100.000-kronersklassen.

Det er forkert! Så du skal ringe mere og skrive mindre.

Det giver dig den fordel, at du sparer tid. Det giver dig den fordel, at du kan behovsafdække langt bedre.

Og det betyder, at du nogle gange kan lukke salget på telefonen og dermed springe tilbuddet over.

Du sparer tid
Når du springer tilbudet over, sparer du også tid på irriterende opfølgning, hvor du ringer og mailer i en uendelighed, fordi kunden er svær at træffe.

Så næste gang, der tikker en mail ind: “Hej Sælger Helge. Jeg vil gerne høre, hvad en printløsning vil koste, hvis vi…” så skriver du ikke tilbage! Du ringer.

Du ringer og siger:

“Tak for din mail. Jeg ringer lige retur til dig, fordi jeg vil sikre mig, at du får den rigtige løsning første gang …”

Og så stiller du gode, behovsafdækkende spørgsmål, som du plejer, når du er til møde.

Det sidste, du gør, er at forsøge at lukke:

“Så det I har brug for er en printløsning til ca. 10 medarbejdere der arbejder med grafik, og som printer cirka 100 A3 og A4-sider pr. dag. Kriterierne er at kvaliteten er høj og at støjniveauet er under 38 dB. I skal også kunne printe på karton.”

Når kunden bekræfter, svarer du:

“Du nævnte, at hurtig levering er vigtig. Jeg har en HP LJE M606 stående. Den har du i morgen med GLS, hvis du vil. Skal jeg sende den til dig?”

Den manøvre – at lukke salget uden tilbud – kan spare mange sælgere for unødig tid.

Det er ikke en tryllemanøvre, der booster dit salg med 500 procent – men hvis du gør det rigtigt, kan du måske skære 10 procent af dine tilbud væk.

Ja, jeg er klar over, at der er forskel på en printer til 7.500 kroner og en ProLiant-serverløsning til fire millioner.

Men igen: Hvor mange af dine forespørgsler er på fire mille? Og hvor mange er på 7K?

Skal jeg virkelig sende færre tilbud?
Ja, du skal ikke tro, at salget sker, når tilbuddet rammer kundens indbakke.

Salget sker oftest, når du er i dialog med kunden.

Når han tænker tre gode tanker:

- Den sælger lyder sgu som en, jeg godt vil handle med.

- Det firma virker som om, de ikke snyder en – dem ku’ jeg godt finde på at købe noget hos en dag.

- Den løsning til den pris virker som om, den kunne dække mine behov.

Når kunden tænker sådan, har han truffet en principiel beslutning om at handle.

Hvorfor så ikke forsøge at lukke? Hvorfor så skrive sig halvt til døde og risikere, at en anden sælger er klogere, hurtigere, billigere eller lækrere?

Ordet “tilbud” er tåbeligt
Tænk over, hvordan du selv opfatter de tilbud, du privat får fra tre tømrere. Er tilbuddene “final offers” eller er de dynamiske dokumenter, som du raffinerer sammen med afsender?

Min erfaring er, at de fleste kunder opfatter tilbud som “final offers” – altså det bedste og billigste, sælger kan komme med.

Hvis en del af dine kunder har samme holdning, så skal du lave det om:

Sig til kunden, at dit tilbud – eller rettere dit forslag – er dit foreløbige bud.

Fortæl ydermere kunden at:

- Det er et forslag.

- Det er nok ikke komplet – fordi behov kan ændre sig, vurderingskriterier ligeså og fordi du nok ikke har fået 100 procent med efter jeres første snak.

- I skal gennemgå det sammen. Book med det samme en time, hvor I sammen ser på det og justerer det til, så kunden 100 procent kan genkende sine behov.

Så ordet “tilbud” kan du skrotte. Kald det et forslag. Og involver kunden. Det vil de fleste synes om …

Gør du det, øger du dit salg. Med statsgaranti.

Om det virker?
Jeg kender en virksomhed, som har arbejdet hårdt på at skrive færre tilbud. De har øvet sig i at tale værdi, ringe op og være på, når der er kroner i farvandet.

Det har virket. De har sendt 10-15 procent færre tilbud i 2015 og øget salget med cirka en procent. Det lyder ikke af meget, vel? Men en procent for dem svarer til fem millioner kroner.

En mirakelkur?
Nej – og der er naturligvis masser af situationer, hvor en kunde skal have et tilbud. Hvor de ikke vil i dialog. Hvor de ikke vil andet end at sammenligne fire tilbud og selv vælge. Dem kan du ikke gøre meget ved. Men de sidste 95 procent kan du sikkert påvirke.

Kom så i gang – med at skrive mindre.

PHP-opfinderen Rasmus Lerdorf er fotograferet af Hans Schou, wikipedia.

Det er indholdsstyringssystemer, eller bare CMS, der har biddraget til at gøre PHP så udbredt, som det er tilfældet.

Massevis af websider er nemlig baseret på eksempelvis WordPress, der anvender script-sproget, og som gør det til et af de mest populære programmeringssprog i verden.

Ifølge websiden The Next Web News er 82 procent af alle offentligt tilgængelige websider i verden baseret på, at det er PHP, der kører på serversiden

PHP er script-sproget, som er designet til webudvikling og som anvendes på serversiden i webløsninger, men PHP kan også anvendes som et generelt programmeringssprog.

Læs også: På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Startede i 1994
PHP-projektet blev startet i 1994 af Rasmus Lerdorf, og den første version kom i 1995.

Rasmus Lerdorf er født i Grønland, og han flyttede i en alder af 13 år fra Danmark til Canada sammen med sine forældre. Den populære kode har således et solidt dansk islæt.

Læs også: Hvem er Nordens sejeste programmør?

Efter de første spadestik har PHP udviklet sig til en af de største open source-projekter, hvilket har placeret Rasmus Lerdorf som en væsentlig skikkelse i open source-bevægelsen på linje med skikkelser som Linux-manden Linus Torvalds.

PHP har været gennem flere udviklingstrin frem til version 5.

Der er blevet arbejdet med en version 6, men den er aldrig udkommet.

Efter versionsoverspringet er version 7 blevet bygget færdigt i løbet af de sidste par år, og det er den version, der er blevet offentlig tilgængelig her i begyndelsen af julemåneden.

Det er meningen, at version 7 skal supporteres frem til 2018 med en planlagt opdatering 7.1 i løbet af 2016.

Opdatering tager tid
Selv om PHP version7 er tilgængelig, vil der formentlig går lang tid, før den tages i brug i stort opmfang.

Det skriver vores svenske kollegaer på TechWorld.

Det skyldes blandt andet, at mange firmaer vil sikre sig, at der ikke er problemer med den nye udgave.

Men de store forbedringer af ydelsen, der er i PHP 7, vil dog betyde, at der er tale om en ganske attraktiv opgradering, hvis altså koden virker efter hensigten.

Ifølge The Next Web News er der nemlig tale om virkelig store forandringer sammenlignet med de tidligere versioner.

Version 7 kaldes da også for den største opdatering i 10 år.

Ydelsen skal være optimeret, så den er op til tre gange bedre end i PHP-version 5.6, der kan dateres til august 2014.

Ud over den bedre ydelse byder PHP 7.0.0 også på et reduceret hukommelsesforbrug, bedre støtte for 64-bit-kørsel og så er der sket en solid omgang fejlretning.

Du kan læse meget mere om PHP 7 her.

Læs også:
Linux-administrator: Her er mine daglige sikkerhedsudfordringer

Komma før eller komma efter? Sådan skriver programmøren den perfekte kode

Hvem er Nordens sejeste programmør?

Organisationen bag det populære open source CMS Joomla advarer nu mod en sårbarhed, der udgør den højeste risiko for brugerne.

På Joomlas hjemmeside kan man læse, at sårbarheden findes i alle versioner fra Joomla 1.5 til 3.4.5, og at man med det samme bør opdatere til version 3.4.6.

“Browser-information filtreres ikke korrekt, når man gemmer ‘session values’ i databasen, hvilket skaber en remote code execution-sårbarhed,” lyder beskrivelsen hos Joomla.

Samtidig skriver sikkerhedsekspert Daniel Cid fra Securi i et blogindlæg, at det kun kan gå for langsomt med at få opdateret til den nye version, hvor hullet er lukket.

“Det, der er meget bekymrende er, at denne sårbarhed allerede udnyttes og er blevet det i de seneste to dage. Gentagelse: Dette har været udnyttet som en 0-dags sårbarhed to dage før, der var en tilgængelig patch.”

Ikke mindst efter, at Joomla den 14. december udsendte rettelsen, har angrebene taget til i styrke:

“I dag (den 14. december) er bølgen af angreb endnu større,” skriver Daniel Cid og vurderer, at rigtig mange Joomla-løsninger er blevet angrebet i det de senere dage.”

It-kriminelle står på spring
I oktober var den også gal med Joomla, da CMS’et, blev angrebet få timer efter, at en udsendt patch afslørede kritiske sårbarheder.

De kriminelle kunne nemlig i forbindelse med opdateringen som alle andre læse om de sårbarheder, der blev lappet – og derfor forsøgte de i timerne efter at udnytte hullerne på de Joomla-sider, der endnu ikke er blevet lappet.

Det er lidt det samme billede, vi nu ser i forbindelse med den aktuelle sårbarhed. 

Joomla hører sammen med WordPress og Drupal til blandt verdens mest populære open source-baserede CMS-løsninger, og anvendes på mange tusinde sider alene her i Danmark.

Læs også:

Kendt CMS under voldsomt angreb kort efter udsendt patch – webmasterne var gået hjem

Nu frigives Drupal 8: Derfor er det et paradigmeskift for det populære CMS

Den amerikanske storage-gigant EMC accepterer Dell som kommende ejer, efter at selskabet må erkende, at det ikke har været i stand til at indhente bedre tilbud end det, som Dell i oktober fremsatte for selskabet.

Dell vil betale enorme 440 milliarder kroner for EMC, der er blandt verdens største storage-selskaber.

Det gør opkøbet til det største nogensinde i it-historien.

Parterne indgik egentlig aftalen i oktober – men under den klausul, at EMC skulle have en såkaldt ‘go-shop’-periode på to måneder til at undersøge, om selskabet kunne indhente et bedre tilbud.

Hensigten med ‘go shop’ er at sikre, at det afgivne tilbud ikke er for dårligt og at selskabet ikke bliver solgt til under markedsprisen.

EMC meddeler nu, at det ikke er lykkedes for selskabet at indhente mere attraktive tilbud i ‘go shop’-perioden, der formelt blev afsluttet lørdag.

Det betyder, at den første hurdle nu er ryddet mod vejen for Dells endelige overtagelse af EMC, der ifølge planen skal effektueres efter sommerferien næste år.

Handlen skal dog godkendes af konkurrencemyndighederne, inden den kan gå endeligt igennem, ligesom EMC’s aktionærer skal acceptere tilbuddet.

Vil sælge Perot
Angiveligt arbejder Dell desuden på at sælge divisionen Perot Systems, som Dell købte i 2009.

Perot Systems er stiftet af Ross Perot, der ligeledes stiftede EDS i 1996, som siden blev købt af HP.

Dell forventer angiveligt, at salget af Perot Systems kan indbringe små 35 milliarder kroner.

Selskabet har allerede haft drøftelser med en række potentielle købere, der blandt andet tæller indiske Tata, franske Atos og canadiske CGI.

Læs også:

Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Efter Dells gigant-køb af EMC: Her er de 10 største it-opkøb nogensinde

En af it-verdenens mest populære fildelingstjenester, Dropbox, bliver fra nytår officielt en del af varesortimentet på indkøbsaftalerne hos SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice).

SKI har for nylig godkendt en revideret liste over produkter og ydelser, som de offentlige indkøbere kan købe gennem SKI’s ASP-rammeaftale (02.19). Og her har den jyske leverandør SE Cloud Factory fået godkendt løsningen “Dropbox for Business”, som en del af sit sortiment.

Dermed er vejen banet for, at it-brugere på offentlige arbejdspladser kan begynde at dele filer via den populære tjeneste.

Hos SKI vil man ikke “anprise” – det vil sige gøre reklame for – bestemte produkter og ydelser på indkøbsaftalerne. SKI bekræfter dog, at Dropbox nu er en del af sortimentet på cloud-aftalen.

Direktør i SE Cloud Factory, Jacob V. Schmidt, siger til Computerworld, at Dropbox’ erhvervsløsning på mange måder minder om den udgave, som mange danskere allerede kender.

Han forventer, at mange offentlige kunder vil være interesserede i at få bedre styr på de ansattes brug af Dropbox.

“Vi tilbyder kommunerne at få kontrol og ejerskab over den eksisterende brug af Dropbox. Produktet har præcis samme enkle brugerflade som man kender det i dag, men der hvor løsningen skiller sig markant ud er det lag af ekstra kontrol og styring, som it-administratoren får adgang til,” siger Jacob V. Schmidt.

Fra nytår kan offentlige it-kunder købe erhvervsversionen af Dropbox, fortæller direktør i SE Cloud Factory, Jacob V. Schmidt.

“I stedet for den enkelte bruger ligger ejerskab af data hos organisationen, ligesom man får gængse værktøjer som to-faktor godkendelse, active directory og single sign-on,” fortæller han.

Data flyttes til Europa
Hvem sørger for, at kunderne lever op til reglerne for deling af følsomme data i en cloud-løsning?

“Lige nu placerer Dropbox deres data i USA, men de har i sidste uge offentliggjort, at de i 2016 vil kunne hoste data i Europa. Så i dag er nogle typer data, som ikke kan opbevares i Dropbox. Men der er stadig en lang række områder – bygge og anlæg og teknik og miljø – som med stor fordel kan lægge deres data i Dropbox og derved lettere dele og samarbejde internt og eksternt,” siger Jacob V. Schmidt.

Ifølge Dropbox har mere end halvdelen af danske internbrugere i dag åbnet en privat konto hos firmaet. Det giver et stærkt udgangspunkt for Dropbox’ ambitioner om at bide sig fast på markedet for fildeling til erhvervskunder, hvor man er i konkurrence med it-giganter som Google og Microsoft.

Det handler også om, at erhvervskunder modsat private brugere traditionelt er mere villige til at betale for it-ydelser.

Dropbox’ erhvervsløsninger benyttes allerede af flere private virksomheder, og med optagelse på SKI’s rammeaftale er man nu også på vej ind på det offentlige marked.

Læs også:

Dropbox henter dansk Microsoft-mand som international salgsdirektør

Dropbox flytter din konto til Irland – men hvad er årsagen?

It-koncernen Atea har anmeldt en tidligere medarbejder til Bagmandspolitiet for systematisk at have indsamlet og videregivet en stor mængde fortrolige kundeoplysninger til Atea-konkurrenten 3A-it.

Det fremgår af en meddelelse til børsen i Oslo, som Atea har udsendt tirsdag morgen.

Den pågældende var frem til sidste efterår salgsdirektør hos Atea, hvor han ifølge børsmeddelelsen systematisk har indsamlet kundeoplysninger, som han derefter har givet videre til konkurrenten 3A-it, som har var med til at etablere i januar i år.

Det er ifølge Atea en overtrædelse af Markedføringslovens bestemmelser om, at man som ansat “ikke på utilbørlig måde (må) skaffe sig (…) kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder.”

Ateas anmeldelse omfatter også konkurrenten 3A-it, som Atea mener har udnyttet de fortrolige oplysninger til at skaffe sig forretningsmæssige fordele.

Udløber af bestikkelsessag
Anmeldelsen er en udløber af bestikkelsessagen i Region Sjælland, hvor en række nuværende og tidligere medarbejdere hos Atea er sigtet for at have betalt bestikkelse til ansatte i regionens it-afdeling.

Læs også: Analyse: Bestikkelsessagen er et forretningsopgør, der løb af sporet

Ifølge Atea udspringer politianmeldelsen af Ateas egen interne undersøgelse af bestikkelsessagen – herunder en meget omtalt Dubai-tur i 2014 – som Atea nu siger reelt havde til formål at flytte kunder fra Atea til 3A-it.

“Atea har grund til at tro, at de ulovlige handlinger har været nøje planlagt og udført over en længere periode som led i etablieringen af 3A-it,” hedder det blandt andet i meddelelsen til børsen i Oslo.

Atea forsøger med anmeldelsen at få Bagmandspolitiet til at undersøge, om Atea har været udsat for strafbare overtrædelser af markedsføringsloven.

“Gennem de seneste måneder har vi gennemført omfattende interne undersøgelser. Disse har afdækket forhold, som vi vurderer udgør grove overtrædelser af markedsføringsloven, og derfor beder vi bagmandspolitiet undersøge det nærmere. Vi mener at kunne bevise, at der ulovligt er indhentet og videreformidlet forretningshemmeligheder i stor skala,” siger koncernchef i Atea Steinar Sønsteby i en kommentar.

Hos Bagmandspolitiet bekræfter politiinspektør Michael Hellensberg, at man har “modtaget og arbejder med anmeldelsen” fra Atea.

Han ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

Fra Bagmandspolitiets chef, statsadvokat Morten Niels Jakobsen, lyder det:

“Der er jo tale om mulige strafbare forhold, der kan være ganske skadelige for en erhvervsvirksomhed, og det er derfor vigtigt, at vi her i Bagmandspolitiet grundigt undersøger, om der er grundlag for at drage nogen strafferetligt til ansvar.”

Atea har indkaldt til pressemøde i selskabets danske hovedkvarter i Ballerup tirsdag klokken 12:00.

Her vil Steinar Sønsteby sammen med administrerende direktør i Ateas danske afdeling, Morten Felding, fortælle om baggrunden for politianmeldelsen.

Morten Felding er selv sigtet i sagen, hvor han blandt andet i hemmelighed er blevet optaget under et møde.

Det kan du læse mere om her: Bestikkelsessag: Lydfil belaster Ateas danske topchef

Computerworld har uden held forsøgt at få en kommentar fra 3A-it til politi-anmeldelsen.

Læs også:

Løsladt top-chef i 3A-it: Det var ikke bestikkelse – sådan hang ordningen sammen

Bestikkelsessag: Region Sjælland anmelder læk af fortroligt notat til politiet

Atea ramt af chef-flugt: Historien om 13 chefers exit på blot et år

Topchef i politiet bortvist efter bedrageri-sag i Region Sjælland

It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse

Bestikkelsessag: Lydfil belaster Ateas danske topchef

3A-it tager til genmæle i bestikkelssesag: Anklager er ‘voldsomme og usande’

Politiet er på sporet af flere ulovligheder i bestikkelsessagen

Hvis du har Android 6.0, også kaldet Marshmallow, installeret på din smartphone eller tablet, har du god grund til at føle dig som som noget særligt.

Markedsandelen for den nyeste version af Android-styresystemet er nemlig ganske beskeden her over to måneder efter lanceringen.

Google fremviste første gang Marshmallow på selskabets store I/O-udviklerkonference i maj, og styresystemet blev frigivet den 5. oktober.

Læs også: Her er listen: Se om din Android-telefon bliver opdateret til Android 6.0

Blandt de smartphones/tablets, der i dag har fået Marshmallow, finder man de nyeste Nexus-produkter fra Google selv og LG’s G4-smartphone, men en række producenter har annonceret, at Marshmallow også bliver sluppet løs på deres nyeste enheder – se hele listen her.

Typisk tager det dog et pænt stykke tid, fra en ny Android-version er frigivet, til den er rullet bredt ud.

Det skyldes ikke mindst den noget omstændige opgraderings-procedure, der præger Android. Her skal både operatører og hardwareproducenter hjælpe med til at få leveret opdateringen til slutbrugerne.

Se tallene her
I den seneste opgørelse over udbredelsen af de forskellige Android-versioner fremgår det da også, at man endnu ikke finder Marshmallow på ret mange enheder.

Markedsandelen for den nyeste Android-version er på blot 0,5 procent her over to måneder efter, at styresystemet blev frigivet.

Den mest udbredte Android-version er version 4.4, KitKat, med en markedsandel på 36,6 procent.

Lollipop version 5.0 og 5.1 har ialt en markedsandel på 29,5 procent, mens Jelly Bean (4.1.x, 4.2.x og 4.3) står for en markedsandel 26,9 procent.

Forskellen på Android og iOS
Androids store styrke er de mange forskellige enheder, der fås med dette styresystem.

Til gengæld er det også det, der betyder, at udrulningen af nye versioner har det med at trække i langdrag.

Læs også: Google klar med nyt Android: Nu kommer Marshmallow med en række helt nye funktioner

Mens Marshmallow efter et par måneder på markedet blot har en markedsandel på 0,5 procent, så er iOS 9 til Apples iPhone og iPad, der udkom i midten af september, allerede installeret på 70 procent af de enheder, der er i brug.

Marshmallow bygger i det store hele videre på Lollipop, men betyder blandt andet bedre batteritider, bedre kontrol med apps, understøttelse af USB-C og mange andre funktioner.

Google har i øvrigt en lang tradition for at tildele de forskellige Android-versioner “søde” navne – i familien finder man blandt andet også KitKat, Lollipop, JellyBean, Ice Cream Sandwich, Gingerbread, Doughnut og Cupcake.

Læs også:

Google klar med nyt Android: Nu kommer Marshmallow med en række helt nye funktioner

Nu kommer næste version af Android: Her er Marshmallow

Her er listen: Se om din Android-telefon bliver opdateret til Android 6.0

Good morning eller god morgen!

Forskellen mellem dansk og engelsk bliver udvisket mere og mere. Vi søger alle gladeligt på nettet på engelsk og skriver notater eller dokumentation på engelsk uden de store problemer.

Vi holder også jævnligt møder samt telefon- og videokonferencer på engelsk. Vores udtale eller grammatikken er ikke nødvendigvis perfekt, men vi kører på og klarer os.

Men når det gælder om at ansætte nye kolleger, som ikke taler dansk, står alt for mange virksomheder af. Også selv om vedkommende taler perfekt engelsk.

Arbejdsgiverne vægrer sig simpelthen ved at hyre udlændige, som ikke magter et så flydende dansk, at snakken hen over skrivebordet eller frokostsandwichen glider ubesværet.

Skidt for både medarbejdere og virksomhed
Det er ærgerligt. Virksomhederne går glip af kvalificeret arbejdskraft, ikke mindst i en tid, hvor der er kamp om de bedste hoveder og med udpræget mangel på it- specialister.

Det er skidt for medarbejderne, som går glip af en ny kollega. Og så er det selvfølgelig synd og skam, at dygtige it-specialister, ingeniører og folk med andre tekniske kompetencer skal sidde på hænderne, fordi danske virksomheder ikke magter dem. Blot fordi de ikke taler et ordentligt dansk.

Jeg har jævnligt dialog med ledere i virksomheder om rekruttering af it-specialister.

“Er dansk er krav?”, spørger jeg.

“Ja!”.

“Er du sikker?”.

“Ja!”.

“Kan du udfordres på det?”.

“Nej!”.

Forklaringerne varierer:

“Så skal vi til at afholde interne møder på engelsk”, “de er ikke med i dialogen over frokosten”, “de kan ikke følge med på vores intranet” og i den stil.

Der ER selvfølgelig udfordringer med en ny kollega, der ikke forstår og taler dansk.

Hvis nu alle kunderne er dansktalende, hvis alt materiale, intranettet og informationer fra virksomheden er på dansk, hvis hovedparten af kollegerne og ledelsen hverken har evnerne eller lysten til at kommunikere på andet end dansk. Selvfølgelig!

Men hånden på hjertet – er det sådan hos jer?

Og så lige it-branchen!
Netop it-branchen er den mest udenlandsk influerede branche i Danmark.

Ifølge Statistisk Årbog står udenlandsk ejede virksomheder for 20 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark, selv om de kun udgør en procent af det samlede antal virksomheder.

For it-branchens vedkommende er hele 42 procent udenlandsk ejede.

Og it-branchen står ikke isoleret som branche. Da udenlandsk ejede virksomheder generelt er pænt store, vil hovedparten have en it-afdeling.

Samtidig skriger it-branchen på arbejdskraft. Epinion-undersøgelser fra sidste år viser, at knap hver tredje it-virksomhed har måttet opgive at besætte stillinger, og at der i runde tal mangler 3.000 it-folk.

Tallet ventes fordoblet, og det er primært medarbejdere med en lang videregående it-uddannelse, der efterspørges, alt imens færre unge tager en it-uddannelse.

Samtidig går polakker med den nødvendige uddannelse rundt og vasker gulve. En undersøgelse fra efteråret udført af blandt andre Ugebrevet A4 peger på, at 69 procent af polakkerne på arbejdsmarkedet i Danmark har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, men at kun 19 procent af dem har et job, hvor de kan bruge deres uddannelse.

Hvad kan vi selv gøre her og nu?
En af forklaringerne er utvivlsomt, at de næppe taler et fejlfrit dansk. Men hvad kan vi i branchen – her og nu – selv gøre for at ændre på tingenes tilstand?

Først og fremmest handler det om indstilling. Om vilje. Om mod til at træffe beslutningen, at det gør vi, det vil vi. Med de bump på vejen, det giver.

Der er konkrete udfordringer, men er de så uovervindelige, at de overskygger gevinsten?

Forskerverden er et godt eksempel på en branche, der har taget skridtet. Alt foregår på engelsk, og dansk er aldrig et krav. Det resulterer i, at vi kan tiltrække højt kvalificerede forskere, også selv om de ikke kan bestå en rødgrød-med-fløde-test.

Vi har it-virksomheder i Danmark, der har taget skridtet. Det er typisk de alt for få virksomheder, der fra start har haft internationale ambitioner.

Jeg havde fornøjelsen af at være inviteret til landskåringen af EY’s Entrepreneur of the Year.

Et fællestræk for de nominerede virksomheder er, at de fra start har satset internationalt og fra start været åbne for en multinational medarbejdersammensætning lokalt i Danmark.

Gennem mit samarbejde med det tidligere Nokia blev jeg selv udfordret på mit rustne engelsk fra CBS. Jeg varetog en række undervisningsforløb og mødte reglen: Hvis der bare er en i lokalet, som ikke taler dansk, taler vi engelsk.

Det løftede på kort tid min evne til formidle på engelsk, specielt i relation til det skriftlige, hvor jeg i starten klart brugte al for meget tid på at udarbejde slides til undervisningen.

Et løft for internationaliseringen
Måske flere danske virksomheder ville klare sig bedre og i højere grad udnytte deres potentiale, hvis ikke dansk var et must.

Måske kunne vi blive dygtigere til engelsk, hvis vi lod os udfordre på sproget.

For selv om vi er rimeligt ferme til engelsk, bruger mange urimeligt meget tid på at formulere en mail på engelsk. Det er ikke just effektivt.

Måske barren blev hævet for kompetenceniveauet.

Det ville blive mere naturligt at udfordre sin strategi i forhold til nye markeder, udvide samarbejdet med internationale partnere – og man ville løse akutte udfordringer med at rekruttere it-specialister.

Jeg ser ganske vist en ændring på vej. Aktuelt har vi to kunder, hvor dansk ikke er et krav i forhold til nye medarbejdere. Men som sagt er det desværre langt fra hovedreglen.

For lidt vækst
Der har i de seneste måneder kørt de årlige vækstkåringer, som afholdes af de store revisionshuse og flere af de landsdækkende dagblade.

Kendetegnende for eksempelvis kandidater til Entrepreneur of the Year og Gazelle-kåringerne er, at det er under en procent af danske virksomheder, der kvalificerer sig til en nominering.

I flere år har såvel skiftende regeringer som de store erhvervsorganisationer haft fokus på, at vi har alt for få virksomheder, der formår at skabe vækst. Såvel vokse hurtigt som vokse sig rigtigt store.

Det er da klart. Ligesom det er blevet sagt med et glimt i øjet, at Danmark er et for lille sprogområde til at have en ballet, så er Danmark for lille til at opdyrke vækstvirksomheder, hvis vi ikke har et internationalt fokus.

Når vi vælger at indføre engelsk som standard på arbejdspladsen, åbner vi for helt nye muligheder; markedsmæssigt, socialt og kompetencemæssigt. Vi bliver internationale.

Er det lederne selv, som er barrieren? De kunne jo spørge deres medarbejdere, om hvad de vil sige til at få flere kolleger, som ikke taler dansk!

Når it-branchen råber på flere kvalificerede medarbejdere, skulle den måske blot råbe på engelsk i stedet for på dansk.

They are out there!