Det har indtil for ganske nylig mest af alt været en dyster fremtids-dystopi fra science fiction-filmene, at robotter og intelligente it-systemer en dag skulle kunne forene sig mod menneskeheden.

Men med den seneste tids hastige udvikling inden for machine learning, robot- og sensor-teknologier og avanceret analyse, begynder der måske at tegne sig et reelt billede af, at muligheden foreligger.

Sådan tænker i hvert fald en række fremtrædende teknologi-folk, som nu går sammen om at stifte organisationen ‘OpenAI.’

Medlemmerne tæller blandt andre Teslas Elon Musk, it-forskeren Alan Kay, venturemanden Sam Altman, Paypal-stifter (sammen med Elon Musk) Peter Thiel samt it-selskaber som Amazon og Infosys.

Nul produkter
OpenAI vil ikke komme til at udvikle produkter. I stedet vil fokus ligge på at forsøge at dreje it-udviklingen i en retning, så it-systemerne ikke en dag kommer til at arbejde imod menneskeheden – men altid for menneskeheden.

Formålet med organisationen er således at “fremme digital intelligens på en måde, som kan gavne menneskeheden – uden at være bundet af et behov for finansielle resultater,” som det hedder.

OpenAI skriver i en blogpost, at teknologierne til kunstig intelligens hele tiden bliver bedre og bedre, og at de på et tidspunkt vil blive så gode, at de vil kunne matche menneskets evner, når det gælder “snart sagt hver eneste intellektuel opgave.”

“Det er svært at forestille sig, hvor meget AI [kunstig intelligens. Red] på et menneskeligt niveau ville kunne bidrage til vores samfund. Og det er ligeledes svært at forestille sig, hvor meget det ville kunne skade vores samfund, hvis det blev bygget forkert,” lyder det fra OpenAI i blogposten.

Udviklingen tager fart
Udviklingen inden for kunstig intelligens er i de seneste par år kommet op i gear – ikke mindst på grund af udviklingen inden for cloud’en, der med sine data-mængder giver nye muligheder for avanceret data-analyse.

Hertil kommer udviklingen inden for sensor-teknologier og lignende, som allerede er i gang med at gøre det muligt at høste data fra alverdens maskiner.

Flere af de store it-selskaber arbejder i dag aktivt med ‘machine learning’ – altså en snarlig fremtid, hvor computere og it-systemer kan optimere funktioner og handlinger automatisk ud fra de data, som de selv indsamler.

Science fiction-genren har i årevis beskæftiget sig med en dystopisk fremtid, hvor intelligente computere uden følelser bekriger menneskeheden – for eksempel i film som ’2010 – a space odessey,’ “Matrix’-trilogien og ‘Terminator’-filmene.

Bilbranchen har kig på området, i det man her arbejder på at udvikle selvkørende biler, som jo et stykke hen ad vejen er nødt til at være intelligente og i stand til at træffe komplekse beslutninger.

Elon Musk har længe interesseret sig for området, og Tesla-bilerne er ganske avancerede, når det gælder it-systemer.

Den sydafrikanske rigmand har dog også tidligere givet udtryk for bekymring over udviklingen.

Haan skrev i sommer sammen med Apple-stifter Steve Wozniak, forskeren Stephen Hawking og forskellige forskere i kunstig intelligens et åbent brev til verdens ledere med opfordring til at forbyde intelligente og selvstyrende våben.

Det kan du læse her.

Også Microsofts Bill Gates har udtrykt bekymring over udviklingen: Bill Gates: Derfor bør du være bekymret for kunstig intelligens.

Læs også:

Her er Googles nye kamp-robot: Testes af elite-soldater

Kunstig intelligens nærmer sig: Udviklings-tempo af robotter og automatiserings-løsninger stiger vildt

Softwarerobotter kommer til at løfte medarbejdere og virksomheder til nye højder

Ny Microsoft-teknologi kan automatisk komme med forslag til forbedring af salg

Teleselskabet Telenor er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden, fordi teleselskabet ikke har oplyst mindsteprisen i en reklame for en Samsung S6 Edge-smartphone.

Foreteelsen strækker sig helt tilbage til en periode mellem april og maj, hvor teleselskabet reklamerede for, at kunderne kunne få en Samsung-mobilen til en bestemt pris, hvis folk ellers tegnede et seks måneders abonnement hos Telenor.

Telenor glemte dog ifølge Forbrugerombudsmanden at oplyse om den samlede pris for hele bindingsperioden, hvilket i så fald er en overtrædelse af markedsføringsloven.

Det skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

Teknisk fejl skyld i miseren
Telenor har i reklamen vist pris på selve mobiltelefonen, gebyret for oprettelse af abonnementet og den månedlige pris for abonnementet – men altså ikke den samlede pris.

Telenor har ifølge Forbrugerombudsmanden oplyst, at selskabets manglende oplysninger skyldtes en teknisk fejl.

Fejlen betød, at mindsteprisen manglede på tablet- og mobilversioner, mens den ellers fremgik korrekt i selskabets øvrige marketingsindsats.

Det udsagn får dog ikke Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen til at trække politianmeldensen tilbage.

“Forbrugerne skal have alle væsentlige oplysninger for at vurdere, hvad det reelt vil koste dem. I denne sag undlod Telenor at oplyse om den samlede pris på mobiltilbuddet, og det er efter min vurdering en klar overtrædelse af markedsføringsloven,” forklarer hun på sit site.

Læs også: 
Scor.dk er måske lidt for smart – Forbrugerombudsmanden ser nærmere på sagen

Telefirma får ‘dummebøde’: Prisen per ulovligt opkald er 10.000 kroner

Cloud computing har for alvor fået bidt sig fast hos de danske virksomheder.

37 procent af virksomhederne bruger i dag cloud computing i større eller mindre omfang.

Det fremgår af Danmarks Statistiks årlige rapport om it-anvendelse i virksomheder, der netop er udkommet her (PDF)

Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra it-ansvarlige i 3.975 private virksomheder, der har mindst 10 ansatte.

De 37 procent er på niveau med resultaterne fra samme undersøgelse i 2014, men stadig en markant stigning i forhold til 2012, hvor det kun var 24 procent af virksomhederne, der anvendte cloud.

Læs også: Derfor holder danske virksomheder igen med it-anvendelsen: It-løsningerne er for dyre

Samtidig kan Danmarks Statistik fortælle, at brugen af cloud computing er blevet mere udbredt i nogle brancher og ikke mindst i de “større virksomheder med 50 eller flere ansatte og inden for branchegruppen information og kommunikation, hvor brugen af cloud computing er mest udbredt.”

“Flere af de store virksomheder bruger cloud computing end de mindre virksomheder. Til gengæld tager de mindre virksomheder ofte flere services i brug som cloud computing. Det gælder ikke mindst økonomi- og regnskabssystemer,” skriver Danmarks Statistik blandt andet i rapporten.

De mest populære cloud-løsninger
Det mest interessante ved undersøgelsen er dog oplysningerne om, hvilke typer af cloud-løsninger, de danske virksomheder så rent faktisk anvender.

Her er det 73 procent af cloud-brugerne, der har en løsning til lagring/backup af filer.

66 procent af cloud-brugerne får e-mailen leveret via en cloud-løsning.

53 procent har en løsning til “opbevaring af databaser,” 47 procent har økonomi og regnskabskabssystemer i skyen, og 46 procent anvender kontorprogrammer som en cloud-løsning.

Derudover er det 32 procent af de virksomheder, der anvender cloud, der får infrastruktur til drift leveres som en service, og 31 procent har CRM-løsningen placeret i skyen.

Public versus private cloud
Samtidig kan Danmarks Statistik oplyse, at der leveres både public og private cloud til de danske virksomheder, dog med en overvægt til den første kategori.

“Størstedelen af de virksomheder, der benytter sig af cloud computing services, gør det via servere, der deles med andre brugere.”

“Det gælder for alle branche- og størrelsesgrupper. En mindre andel – 39 procent af alle virksomheder – benytter sig af cloud via servere, der er særligt reserveret til virksomheden. Denne andel er markant højere inden for information og kommunikation end i andre brancher.”

Når man griber cloud forkert an
Selvom cloud computing over de senere år har opnået en massiv udbredelse i erhvervslivet, er der stadig masser af dilemmaer forbundet med denne form for it-leverancemodel.

Faktisk har mange it-chefer misforstået noget helt grundlæggende ved cloud-konceptet, lød det for nylig på Gartners Symposium i Barcelona, hvor CIO’er fra hele Europa deltog.

Læs også: Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Den grundlæggende fejl, mange virksomheder begår, er nemlig, at de vil have alting på én gang.

Men public cloud-konceptet bygger grundlæggende på standardisering, forklarede Daryl Plummer, Gartners chief of research på cloud-området.

“Forsøg at gå ind på en McDonalds og bed om en ‘rare’ burger. De vil smile til dig og vise dig døren. Sådan er det også med cloud computing,” forklarede han it-cheferne på Gartners Symposium i Barcelona.

“Hvis du bliver ved med at bede dem om særlige tilpasninger til dig, har du formentlig brug for en mere specialiseret cloud-restaurant. En private cloud,” lød et eksempel fra Daryl Plummer.

“I er nødt til at have mange strategier for cloud computing. I kommer aldrig til at have én enkelt cloud-strategi,” sagde Daryl Plummer fra Gartner desuden.

“Kommer I med en perfekt strategi for hybrid cloud, vil den formentlig ikke være ret god til public cloud. Cloud er ikke én service, men en række services. Der findes ikke én cloud,” lød budskabet.

Danmarks Statistik definerer i undersøgelsen cloud computing som “abonnement på it-services, som leveres og benyttes via internettet, og hvor ydelsen kan skaleres løbende efter forbrug og behov.”

Læs også:

Derfor holder danske virksomheder igen med it-anvendelsen: It-løsningerne er for dyre

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Se listen: Her vil CIO’erne prioritere it-investeringerne i 2016

Begrebet Advanced Persistent Threat stammer fra det amerikanske luftvåben, hvor Oberst Greg Rattray brugte ordet til at beskrive en ny type af avancerede it-baserede angreb mod den amerikanske regering og dens netværk.

APT-angreb er siden eskaleret fra at være angreb med det formål at spionere mod et andet lands militær og regering til i dag også at ramme private virksomheder.

Siden starten af 00′erne har vi været vidne til flere APT-angreb mod private virksomheder, hvor formålet næppe er militær spionage men derimod brugt som middel til at fremme et lands kommercielle interesser.

Senest har vi set en del APT-angreb udført mod organisationer og virksomheder inden for medicin og sundhed, hvor informationerne, som man forsøger at stjæle, omhandler alt fra forretningsplaner og understøttelse af sundhedsforsikring af borgere, til tyveri af opfindelser.

APT-angreb på CV´et
Når APT-angreb tilskrives fremmede stater, handler det især om, at angrebene er så organiserede og tit ved dybere analyse også viser sig at understøtte visse landes interesser enten politisk eller kommercielt.

Dette betyder også, at mange af de personer, der udfører APT-angreb, er statsansatte, enten direkte eller indirekte – og i andre tilfælde ansatte i militæret.

I en APT- gruppe er opgavefordelingen klar som på en almindelige arbejdsplads, og man opererer typisk i skifthold og i forskellige enheder. Eksempler på disse enheder kan være:

• Enhed, der laver research og analyse af potentielle mål
• Enhed, der programmerer værktøjer eller finder sårbarheder i applikationer
• Enhed, der udfører angrebet
• Enhed, der står for forberedelse af flytning eller tyveri af data

Når man ved mere om strukturen i en gruppe, skyldes det, at man igennem tiden har fundet CV´er på medlemmer, hvor disse personer har beskrevet deres kompetencer og i nogle tilfælde hvilke mål, de har været med til at kompromittere.

For en virksomhed, som er mål for et APT-angreb, betyder det også, at man enten direkte eller indirekte står over for et fremmed land, der har en langt større kapacitet, måske flere kompetencer og typisk råder over flere resurser, end virksomheden gør.

Er alle målrettede angreb et APT-angreb?
Nej. I dag ser vi mange forskellige typer af cyberangreb, som kan være målrettede. Dette kan eksempelvis være angreb, der er politisk motiveret. Disse har vi også set i Danmark, hvor så kaldte “hacktivister” havde rettet deres skyts mod forskellige politiske foreninger og fagforeninger.

Der findes også eksempler på målrettede angreb mod forretningskæder, hvor formålet er at stjæle forbrugernes kreditkortinformationer med henblik på videresalg eller direkte misbrug.

APT-angreb adskiller fra ovenstående, ikke blot fordi de er målrettede, men i høj grad også i forhold til, hvordan de bliver udført, samt hvilke værktøjer der benyttes, for at det skal lykkedes at kompromittere målet.

I et APT-angreb er der et defineret mål, som man ikke afviger fra, uanset hvor godt det mål måtte være beskyttet.

Er alle mål for et APT-angreb?
Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er, at flere er mål for APT-angreb, end man lige skulle tro.

Når en APT-gruppe har defineret en given virksomhed som mål, handler det om at angribe netop den virksomhed, uanset hvor godt beskyttet den er.

Hvis det ikke lykkes at kompromittere virksomheden direkte, angriber man i stedet samarbejdspartnere eller leverandører til virksomheden, og derfor kan selv små virksomheder, pludselig befinde sig i en situation, hvor deres infrastruktur bliver brugt som springbræt.

Fokusér på truslen og ikke kun på værktøjet
Det er en udbredt misforståelse at tilskrive et APT-angreb en form for malware.

Malware i APT-angreb skal ses som et af mange værktøjer, en APT-gruppe har til rådighed for at udføre deres angreb.

Hvis man som virksomhed i dag udelukkende fokuserere på at blokere for malware, kan det være, man ikke opdager et APT-angreb. I mange tilfælde er det nemlig slet ikke nødvendigt at benytte malware til at kompromittere virksomheden.

Når formålet er at stjæle information eller spionere, handler det i høj grad om, hvor længe man kan forblive i en virksomheds netværk uden at blive opdaget.

Derfor bruger man i høj grad virksomhedens medarbejdere som indgang til at udføre sit angreb. Formålet er at stjæle medarbejderinitialer og adgangskoder.

En klassisk metode, man benytter, er spear-phising, som er målrettede e-mails, hvor man forsøger at lokke medarbejderen til at klikke på et link, udfylde en form eller på anden vis forsøger at få medarbejderen til at skrive sit brugernavn og sin adgangskode.

Lykkedes det at stjæle et brugernavn og adgangskode på en medarbejder i en virksomhed, kan det bruges som validering og på den måde behøver man ikke benytte sig af malware, som kunne blive opdaget eller blokeret af de sikkerhedsmekanismer, en virksomhed måtte have placeret.

APT-grupper går hyppigt efter medarbejderinitialer, fordi de på den måde kan “flyde” ind i strømmen af trafik, som typisk skabes på daglig basis.

Og da mange virksomheder i dag – stadig -lemfældigt tildeler medarbejdere både lokale og globale administrative privilegier, så kan APT-grupper nøjes med at gå efter tilfældige medarbejdere frem for betroede medarbejdere, som er placeret højt i virksomheden.

En anden metode, vi har set blive brugt af APT-grupper, går ud på at benytte legitime hjemmesider og cloudservices enten til levering af malware eller som mellemstation til kommunikation.

Ved at bruge legitime hjemmesider og cloudservices, kan man skjule den skadelige trafik og eventuelt tyveri af data, fordi det kan være svært at kende forskel på legitim netværkstrafik til disse, og på den måde kan man blende sig ind i den almindelige trafik, man typisk ser i netværket.

Dette gør det til en udfordring at opdage og ikke mindst blokere.

Hvor skal man starte?
Jeg er godt klar over, det er en ordentlig mundfuld, og for mange virksomheder kan det virke som en uoverskuelig opgave.

Inden man kaster sig ud i at investere i en masse teknologi, bør man starte med at kaste et blik på sin virksomhed og overveje følgende, som ikke nødvendigvis koster en masse penge.

1. Identificer jeres kronjuveler
I mangel af et bedre ord, så handler det om at identificere, hvad det er, virksomheden lever af, og som kan være katastrofalt for den at miste. Det handler om dataklassificering, og det handler om at kende sin virksomhed.

Er man et direkte mål i et APT-angreb, så er det kronjuvelerne, der målet.

2. Beskyt først og fremmest det, der betyder mest
Der findes ikke 100 procent sikkerhed, og der findes desværre heller ikke en teknologi, som kan blokere for alt.

Derfor bør man i højere grad fokusere på at beskytte kronjuvelerne mest. Det betyder ikke, at man ikke skal beskytte andet, men det, der betyder mest, skal have den største opmærksomhed i form at monitorering, kontrol og dedikerede resurser.

3. Gå stuegang i netværket
Hvad bruger it-sikkerhedsfolkene i virksomheden mest tid på? Patcher de? Kigger på en skærm og venter på en alarm eller måske noget helt tredje?

Det er en god ide at sørge for, at it-sikkerhedsfolkene har mandat til at gå “stuegang” i virksomhedens netværk. Med det mener jeg, at man gør det til en opgave at gå på jagt i netværket. Det, man bør kigge efter, er indikatorer på noget, der ikke er, som det skal være.

Det kunne være en medarbejder, der logger ind, selv om medarbejderen er på ferie, eller måske en server, som har unormal høj netværksaktivitet.

Det vigtigste ved stuegangen er, at man sørger for at genbesøge områder, man allerede har undersøgt. På den måde får man viden og indsigt i netværket og kan hurtigere opdage et potentielt APT-angreb.

4. Minimer tiden mellem opdagelse og genskabelse
De virksomheder, som i dag er i stand til at minimere eventuelle tab ved et APT-angreb, har sat sig som mål at minimere tiden fra man opdager et APT-angreb, til man har fået “sparket” APT-gruppen ud.

Det handler om mere end blot at købe teknologi.

Det handler i højere grad om, at man har gjort investeringer i mennesker og har forankret nogle solide processer og måske endda er begyndt at monitorere potentielle trusler vurderet ud fra det trusselbillede, virksomheden befinder sig i.

Man kommer selvfølgelig ikke uden om teknologi. Teknologi i form af diverse produkter og værktøjer tilfører medarbejderne muligheder for både at kunne forsvare virksomheden og skabe nødvendig synlighed, men det er vigtigt at forstå, at teknologi alene sjældent giver den effekt, man måtte ønske sig, når man står over for et APT-angreb.

Det skyldes, at der står mennesker bag et APT-angreb. Det er ikke blot automatiserede systemer, der forsøger at bryde ind, og skal man forsvare sig mod det, kræver det kompetente medarbejdere udstyret med relevante værktøjer.

Google har produceret sin helt egen tablet.

Tidligere har Google produceret hardware sammen med producenterne i form af Nexus-telefoner og tablets som den nye Nexus 6P eller sidste års Nexus 9, en tablet fra HTC, men i år har Google altså produceret sin egen.

Pixel C er navnet, og det er en tablet med fokus på produktivitet sammen med et tastatur, som kan tilsluttes magnetisk.

Tidligere har Google også produceret en Chromebook, også kaldet Pixel, som ligeledes satte en standard inden for sin genre.

Men hvad siger anmelderne til tabletten?

Overordnet er konklusionen, at tabletten er en af de absolut bedste tablets på markedet – og den bedste Android-tablet – men at Android som tablet-OS virkelig trænger til en kærlig hånd.

Lækkert design
“Designet er unikt og skiller sig ud på markedet, og du kan trække direkte paralleller tilbage til Googles Chromebook Pixel, men uden det er en direkte kopi af Chromebooken. Pixel C ligner Chromebook Pixel der, hvor det giver mening, og er forbedret der, hvor der skal forbedres,” skriver The Verge.

“Pixel C er uden tvivl den bedste Android-tablet nogensinde produceret, og kan slå på samme podie som en iPad på trods af, at Pixel C er en smule tungere og tykkere,” skriver Ars Technica.

Forskellen er som nat og dag i forhold til Nexus 9 (Sidste års Nexus-tablet produceret af HTC, red.). Nexus 9 var produceret i plastik og havde ikke just en følelse af kvalitet. Pixel C er i en helt anden liga med metal og en skærmopløsning over FullHD.

Ligeledes får det tilhørende tastatur, som holdes fast via magneter, en masse rosende ord med på vejen.

“Magnetpladen, som holder tablet og tastatur sammen er gennemført og godt lavet. Du kan tage en Pixel C op sammen med tastatur, som du ville med en bærbar, som hverken en iPad eller en Surface tillader,” skriver Mashable.

Mangler software til at arbejde effektivt
Mens hardwaren bliver rost, så får Pixel C’s software tæsk med på vejen.

Der er simpelthen ikke noget funktioner, som tillader brugeren at bruge Pixel C som et produktionsværktøj på lige fod med en Surface eller sågar en iPad (Pro eller ej).

“Grunden til det (den manglende effektivitet red.), er hovedsageligt på grund af, at Google har overset tablet-dedikerede apps – og til min store overrraskelse – blevet ved med at gøre det, selv da Google producerede sin egen tablet,” Mossberg.

Andre tablets såsom Surface fra Microsoft (og andre Windows-tablets), iPad Air 2 og iPad Pro samt nogle Android-tablets som Samsung tilbyder splitscreen, hvilket mange ser som et vigtigt krav, hvis du skal kunne arbejde på en tablet.

Ligeledes er mange af Androids apps – endda Google egne – ofte blot telefon-apps som bliver forstørrede.

“Det er et problem, at der er så mange Android-apps, som ikke er gode på tablets. Det er ikke et problem på en 7-tommer tablet som en Nexus 7 (Asus’ anmelderroste Nexus-tablet fra 2014, red.), men på større skærme bliver det hurtigt tydeligt,” skriver Wall Street Journal.

Skulle den have været med Chrome OS?
Senest kører The Verge en artikel om, at Pixel C tilsyneladende skulle have kørt med Chrome OS – Googles sky-baserede styressystem, som er at finde på Chromebooks – men ændrede det i sidste øjeblik til Android.

Det kunne kunne forklare manglen på software til at gøre “verdens mest produktive Android-tablet”… produktiv?

Det giver ellers mening efter, at Google har været ude og lufte tankerne om at slå Chrome og Android sammen til et styresystem i en nær fremtid på samme måde, som Windows 10 Mobile, Xbox One og Windows 10 alle sammen er det samme system.

Pixel C kan ikke købes direkte fra Google i Danmark.

Du kan læse mere om Android og Chrome OS her:

Læs også:

Næste teknologi-spring er her (næsten): Står iOS og [b]Android til at blive kørt bag af dansen?

Nu kommer næste version af Android: Her er Marshmallow[/b]

Hvad har selskaber som Apple, Microsoft, IBM og Google tilfælles?

Svar: De har alle set lyset i at dele kode med resten af verden og satser i stigende grad på både åben kildekode, åbne standarder og åbne API’er.

På Gartners årlige Symposium for it-ledere, der fandt sted i sidste måned i Barcelona, lød det centrale budskab, at tiden er løbet fra, at man gemmer alle forretningshemmeligheder, data og algoritmer i et andet Fort Knox.

“Ingen genererer længere fantastisk værdi ved at hemmeligholde kildekoden,” lød det fra research-chef Daryl Plummer.

Læs mere her: Derfor er du tvunget til at dele dine data og algoritmer med resten af verden

Baggrunden for det budskab er, at et hæsblæsende digitalt kapløb finder sted i disse år, og at det nødvendiggør en helt anden tilgang til innovation og udvikling hos selv nogle af verdens allerstørste it-giganter.

“Vi har altid troet, at hvis vi bare beskyttede vores forretningshemmelig godt nok, så skulle vi nok klare os. Det viser sig nu ikke at holde længere,” forklarede Daryl Plummer på Gartners Symposium i Barcelona.

En stribe konkrete projekter
Tilbage til de nævnte it-selskaber:

I denne uge kunne vi fortælle, at Apple nu har gjort programmeringssproget Swift til open source.

Swift, der bruges til udvikling af apps til iOS, OS X, watchOS og det nye tvOS, har kun et par år på bagen, og nu forsøger Apple at fremtidssikre det med open source-tiltaget:

“Når vi gør Swift til open source, kan hele udviklerfællesskabet bidrage til programmeringssproget og hjælpe med at videreføre det til endnu flere platforme,” lyder det blandt andet fra selskabet.

Apples nye Swift-tiltag minder en del om, da Microsoft sidste år gjorde en del af .Net-platformen open source. Læs mere om det her.

Så sent som i denne uge har Microsoft også meddelt, at den JavaScript-motor, der anvendes i Edge-browseren, bliver open source.

Læs også: Nu tager Apple det afgørende skridt: Gør programmeringssprog open source

Også Google er gået denne vej med eksempelvis sit Dart-sprog, der tidligere i år også blev lagt ud som open source.

For IBM er open source en mangeårig tradition, og selskabet er i dag bidragsyder til en lang række open source projekter.

Det mest kendte og succesrige open source-projekt i dag er formentlig Android, der er baseret på Linux og har Google som den primære initiativtager.

Det alle gerne vil opnå
Men open source er blot en del af den generelle tendens, vi ser i disse år. Den går på at åbne op for omverdenen snarere end at lukke til.

Tænk eksempelvis på Apples App Store – den måske primære årsag til, at iPhone og iPad har opnået så massiv succes.

App Store er netop et udtryk for, at Apple som selskab indså, at det ikke selv ville kunne drive innovationen med samme hastighed og dygtighed som en hel verden af softwareudviklere.

Derfor valgte selskabet (otte måneder efter, at den oprindelige iPhone var kommet på markedet) at stille et developer kit og en app-butik til rådighed for udviklerne.

iPhone SDK gav udviklerne adgang til API’er og udvikler-værktøjer, der gjorde det nemt at skrive apps, der kunne udnytte både touchinterfacet, GPS og accelerometer i iPhone.

Siden er mulighederne bare vokset år for år, og app-indholdet i App Store er i dag så omfattende, netop fordi Apple valgte at åbne platformen op.

Det er præcis denne effekt, der er et ønske om, når så mange it-giganter i disse år vælger at dele kode, API’er og andet med resten af verden.

Projekterne bunder naturligvis i en klar kommerciel interesse, men også i erkendelsen af, at man ikke på egen hånd vil kunne drive udviklingen i det lange løb.

Det er den samme erkendelse, der ligger til grund for, at virksomheder og organsationer (altså kunderne) i dag primært vælger at anvende it-komponenter, systemer og algoritmer, andre har udviklet, frem for at forsøge at udvikle det hele selv, sådan som flere gjorde for år tilbage (tænk bare på de offentlige it-løsninger).

Læs også: Få styr på det nye algoritme-marked: Udnyt alle mulighederne – og undgå alvorlige problemer

Denne tendens har vi heller ikke set det sidste til:

“Over tid kan det blive svært for mange organisationer at holde samme udviklingshastighed, og derfor kommer man nok til at få denne her blanding af eksterne og interne algoritmer,” har Peter Søndergaard, der står i spidsen for Gartner Research på globalt plan, forklaret til Computerworld.

Når det ikke er en succes
At man vælger at gøre noget til open source, er dog ikke det samme, som at det dermed også bliver en succes.

Så sent som i denne uge har Mozilla meddelt, at selskabet trækker stikket til Firefox OS, et open source styresystem til smartphones.

Og selvom Linux på mange områder er en kæmpe succes, har det som desktop-styresystem aldrig opnået den store udbredelse.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at en åben tilgang til softwareudvikling og -innovation i stigende grad er udgangspunktet, ikke undtagelsen, hos selv de store it-giganter.

Faktisk er den strategi mere hot og relevant end nogensinde. 

Læs også:

Derfor er du tvunget til at dele dine data og algoritmer med resten af verden

Nu tager Apple det afgørende skridt: Gør programmeringssprog open source

Microsoft frigiver koden til udbredt JavaScript-motor: Bliver open source

Google ændrer kurs med det danske Dart-projekt

Få styr på det nye algoritme-marked: Udnyt alle mulighederne – og undgå alvorlige problemer

Skal man pege på én ting, der binder årets største spiludgivelser sammen, er det den åbne verden. De gigantiske og nøje konstruerede spil-sandkasser, hvor man kan gå på opdagelse i eget tempo, uforstyrret af loading-skærme og usynlige barrierer, der bryder illusionen af, at det er en rigtig levende verden, man udforsker.2015 har huset en række af de mest imponerende åbne verdener til dato, fra The Witcher 3 over Metal Gear Solid 5 til Fallout 4. Fantastiske, men også hver især forskellige eksempler på åben verden-design. Alligevel er det et helt fjerde spil, der, i min optik, huser årets bedste åbne spilverden.

Xenoblade Chronicles X til Nintendos Wii U-konsol er måske nok meget japansk og lidt vanskeligt at komme i gang med, men når først man har trådt sine fødder i dets univers, bliver man svært fortryllet.

Det er som at være landet på en fremmed planet, hvilket sådan set også er den narrative præmis for Xenoblade. Menneskeheden haster gennem rummet, på flugt fra en ondsindet race, der vil dem til livs. De nødlander på en mystisk planet ved navn Mira og må herfra genopbygge civilisationen.

Mira er fyldt til bristepunktet med eksotiske planter og spændende dyreliv, ikke alle lige venligtsindede skal det siges. Kæmpemæssige klippeformationer skyder op, så langt øjet rækker, og gennem dalene løber mægtige floder, der udmunder i det store ocean. Mira er som dinosaurtiden på steorider, storslået og potent, men også farlig for jordboere som os.

Den åbne verden i Xenoblade er større end alle andre på markedet, men så hjælper det, at man har en kamprobot at transportere sig rundt i.

Heldigvis taler vi år 2054, og foruden langdistance-rumfart har vi mennesker nået at opfinde kamprobotter, såkaldte skells, vi kan betjene og dermed blive overmenneskelige. Dem har vi medbragt til Mira, men man skal først gøre sig fortjent, for ikke at nævne have råd til, at bruge dem. Øjeblikket, til gengæld, hvor man suser på tværs af frodige Mira i sin skell, er intet mindre end fantastisk, især fordi det først indtræffer 30 timer inde i spillet, hvor man har vænnet sig til den længere, og farligere, rejsetid til fods.

Få spil gør udforskning til så stor en fornøjelse som Xenoblade Chronicles X. Hvor de fleste andre åbne spilverdener er relativt flade, og der konstant er en stor fed pil, der sørger for, at man aldrig farer vild, er Xenoblade anderledes brutalt. Nuvel, der er stadig markører, der leder en på sporet, men mange gange må man selv kortlægge, hvordan man bestiger et bjerg, krydser en flod eller noget helt tredje.

Og tro mig, det bliver ikke nødvendigvis en leg, bare fordi man har fået sin skell. Mange gange vogtes luftrummet af forvoksede kæmpeinsekter eller andre bevingede tingester, så det kan absolut svare sig nøje at planlægge sin rute. Xenoblade arbejder med vertikalitet på en helt anden måde end andre sandkassespil, og det gør den kun endnu mere troværdig og sjov at udforske.

Selvom Xenoblades åbne verden ubetinget er dets største bedrift, er spilsystemet omkring også ganske solidt. I bund og grund kan man tænke Xenoblade som et pseudo-masseonlinespil forstået på den måde, at de aktiviteter, man laver i spillet, meget ligner dem, vi kender fra eksempelvis World of WarCraft. Du udforsker, løser opgaver og kæmper mod fjender for at stige i niveau, der giver adgang til nye områder og stadig mere kapabelt udstyr.

Men i modsætning til World of WarCraft er der ikke tusinder af spillere omkring dig på én og samme tid. I stedet placerer spillet dig i grupper af 32, der fra tid til anden krydser ind i din verden, så du fornemmer deres tilstedeværelse og kan hidkalde dem til samarbejde, men altså kun hvis du har lyst. Det betyder, at spillet bliver socialt uden at være påtvunget, og det kan jeg egentlig ret godt lide. Kender man Dark Souls vil man vide, at det har en snært af den samme følelse som her.

Xenoblade træder grænselandet mellem masseonlinespil (MMO) og singleplayer. Du fornemmer og kan hidkalde andre spillere, men er ikke tvunget ud i deres tilstedeværelse.

Xenoblade Chronicles X er i det hele taget et majestætisk spil. Vi har allerede været omkring den storslåede åbne verden, der nemt er på størrelse med The Witcher 3, Metal Gear Solid 5 og Fallout 4′s verderner… tilsammen. Men også spillet er enormt, det ene mere avancerede system efter det andet sikrer kompleksitet, men også mulighed for fordybelse. Xenoblade er klart sværere at komme i gang med end førnævnte, men investerer man tiden, giver det mange gange igen. Og så er det bare betagende flot, undtaget altså figurerne, der mest af alt ligner maltrakterede plastikdukker.

Der er ingen tvivl om, at Xenoblade Chronicles X er en af årets helt store overraskelser. Ikke så meget at det er endt et fantastisk spil, det er trodsalt garvede Monolith og Nintendo selv, der står bag, og så var forgængeren også ganske fremragende, men det faktum, at Xenoblade bringer så meget nyt til bordet, hvad angår sandkasse- og spildesign, var uventet.

Et nichespil, måske, men ikke desto mindre et nichespil af allerhøjeste potens.

Læs også: Fem gigantiske [b]spil: Her er hundredevis af timers kvalitetstid
[/b]

Igen i 2015 nåede it-branchen nye højder på salgstal, teknisk formåen og besnærende viden omkring informationsteknologien, der synes fremtidssikret så langt fantasien rækker.

Ikke alle formåede dog at løfte sig til nye højder men faldt derimod til jorden med et brag. Eller med en fesen lyd fra en fuser.

Og det er netop disse fejlslagne kandidater, du kan være med til at stemme om i Computerworld-prisen Årets it-fuser 2015, der skal fungere som skræk og advarsel for resten af it-industrien for, hvad og hvordan man IKKE skal gøre.

Som i de senere år har vores læsere været flittige med at komme med bud i vores debat og på mail, så vi har sammensat et finalefelt på ikke færre end fem kandidater.

I tilfældig rækkefølge gennemgår vi i det nedenstående de fem kandidater  til Årets it-fuser 2015, som du kan stemme på ude til højre for denne artikel.

Første kandidat: EFI-projektet
Første kandidat er Skats og CSC’s EFI-system, der skulle kradse milliarder ind til skattefars skattekiste, men som i stedet endte med at koste det offentlige flere milliarder kroner i forældede gældsposter, efter systemet blev lanceret i en amputeret udgave efter seks års forsinkelser.

Læs også: Skat: EFI virker ikke, og nu lukker vi det ned

EFI-projektet blev helt dræbt i år, og det mest positive, man kan sige om dette projekt er, at Skat fremover vil tage udviklingsansvaret for et andet stort it-projekt hos sig selv.

Samtidig lovede skatteminister Karsten Lauritzen at forenkle skattereglerne i en it-moderne virkelighed.

Læs mere om det her: Markante ændringer på vej efter EFI-skandalen: Skattelov skal skrives om

Anden kandidat: Bestikkelsessagen
Bestikkelssagen mellem it-milliardforetagendet Atea og Region Sjælland med væsentlige udløbere til it-selskabet 3A-It rullede for alvor i sommers.

Flere medarbejdere i it-selskaberne og offentlige ansatte blev varetægtsfængslet efter en simultan-aktion af lovens lange arm.

Læs om sagen her: Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Sagen er kandidat nummer to som Årets it-fuser 2015, fordi den satte hele it-branchen og dens salgsmetoder i skammekrogen.

Ingen er (endnu) dømt i den bemærkelsesværdige sag, hvor der dog stadig er navneforbud på flere ledende medarbejdere i de private it-selskaber samt hos flere tidligere Region Sjælland-ansatte, som siden har skiftet job til Rigspolitiet.

Tredje kandidat: 19 års udbudscirkus hos politiet
19 år er lang tid.

Faktisk så lang tid, at de færreste danskere havde internet derhjemme for 19 år siden.

Ikke desto mindre har Rigspolitiet forlænget sine kontrakter med it-leverandøren CSC i 19 år uden at have foretaget så meget som et eneste udbud, hvilket er i direkte strid med EU’s udbudslovgivning.

Læs mere om sagen her: Derfor kan Rigspolitiet slippe ustraffet fra 19 års udbudsmangel: Ingen vil lægge sig ud med så stor en kunde

Endnu har ingen meldt Rigspolitiet for lovovertrædelserne – og politiet har heller ikke meldt sig til politiet, mens leverandører til ordensmagten heller ikke ønsker at få noget i klemme.

Kan det virkelig passe, at lovovertrædelser begået af en statslig myndighed over knap to årtier i parløb med en privat leverandør kan forblive ustraffet?

Fjerde kandidat: Kikset telefusion
Skæbnens ironi ville, at det skulle være en dansker, der forpurrede den største telefusion på det danske marked i mange, mange år.

Det var således EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R), som i efteråret forklarede, at fusionen mellem norske Telenor og svenske Telia i Danmark ikke ville blive til noget.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Total kollaps for Telia og Telenor: Hvordan kunne det gå så galt?

Inden EU-afvisningen havde de to topprofessionelle telegiganter ellers både kørt en ny direktør i stilling, og fundet på navnet, der en gang for alle skulle smelte selskaberne samme, efter de i en rum tid har kørt på fælles mobilnetværk.

Hele projektet faldt dog til jorden med en flad fornemmelse, der uden tvivl gav genlyd på direktørgangene i både Sverige og Norge.

Femte kandidat: Vi mangler it-uddannelsesplads
Erhvervslivet har i flere år skreget på, at Danmark udklækkede en hel hob af knalddygtige it-kandidater.

Derfor kan det godt undre en del, at de danske universiteter må afvise ellers kompetente og kvalificerede kandidater på it-uddannelserne, fordi der simpelthen ikke er fysisk plads til dem på læreranstalterne.

Det kan du læse mere om her: Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk – og afviser kvalificerede folk på it-studierne

Computerworld har siden talt med videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) om vrangforholdet mellem udbud og efterspørgsel på uddannelsessiden, og han har lovet at kigge på det.

Men han kan næppe stå alene med ansvaret, da tidligere ministre på posten nok også har ‘glemt’¨at fremtidssikre fødekanalen til vores moderne, digitale virkelighed.

Rigspolitets it-afdeling har i næsten 20 år automatisk fornyet CSC som leverandør af udløbende it-driftsopgaver, selv om loven klart foreskriver, at opgaverne skal sendes i udbud.

CSC er i forvejen en af de største it-leverandører til politiet, ligesom selskabet stod bag et af Danmarks-historiens helt store it-skandaler, den mangeårige og meget dyre udvikling af det kuldsejlede Polsag-projekt, der kun nåede at komme i test på Bornholm, inden det blev lukket.

Det er kun få måneder siden, at Datatilsynet udtalte hård kritik til Rigspolitiet for ikke at stille hårde nok krav til CSC som leverandør under det store CSC-hack i fjor.

Selv har CSC absolut nul kommentarer til de manglende udbud, mens Rigspolitiet er yderst formælt og afviser at tage stilling til sagen.

Få overblikket over sagen her. Klik på hver enkelt artikel herunder for at få mere at vide:

Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år
Rigspolitiet har i snart 20 år fornyet udløbede kontrakter med CSC uden et offentligt udbud. Systemdokumentationen fra CSC er nemlig så mangelfuld, at ingen andre kan se, hvad opgaven faktisk er. Den nuværende kontrakt udløber først i 2019.

Total tavshed fra Rigspolitiet og CSC om manglende udbud: Her er Computerworlds spørgsmål
Hverken CSC eller direktøren for Rigspolitiets Koncern It vil svare på spørgsmål om, hvordan CSC har fået fornyet de samme kontrakter hos Rigspolitiet i snart 20 år uden at andre har fået lov at byde på opgaverne. Her er spørgsmålene, som vi gerne ville have stillet CSC og Rigspolitet.

Rigspolitiets it-chef under pres i udbudssag: Her er hans svar om 19 års lovbrud
Eksperter kalder forløbet for ulovligt, men konstitueret direktør for Rigspolitiets Koncern IT mener ikke, at der er behov for at forklare, hvorfor Rigspolitiet i 19 år har fornyet millionkontrakter med CSC uden om de lovpligtige udbudsrunder.

Sådan beholder CSC sine kontrakter i 20 år
Interview: CSC har i snart to årtier driftet de samme systemer for det offentlige. Her får du opskriften på det langvarige forhold fra CSC fra CSC-direktør Jette Aagaard.

19 års it-kontrakt-kaos i Rigspolitiet: Derfor kan det være gået så galt for politiet
Rigspolitiet har i 19 år set stort på loven og fornyet millionkontrakter med CSC udenom de lovpligtige udbud. Men hvordan kan det gå så galt så længe for politiet? To eksperter kommer med deres bud på, hvordan det hele løb af sporet.

Eksperter om Rigspolitiets CSC-kontrakter: Det er et klart brud på loven
Det er efter alt at dømme et klart lovbrud, når Rigspolitiet i 19 år har fornyet millionkontrakter med CSC uden udbud. Kravet om udbud er nærmest ufravigeligt, og det er ingen undskyldning, at Rigspolitiet ikke har forberedt sig ordentligt.

Derfor kan Rigspolitiet slippe ustraffet fra 19 års udbudsmangel: Ingen vil lægge sig ud med så stor en kunde
Hvis Rigspolitiets 19 år lange parløb med CSC skal have konsekvenser, skal det anmeldes til Klagenævnet for Udbud. Men branchen vil ikke lægge sig ud med en potentiel storkunde, og IT-Branchen mener, at medlemmerne selv må klare den sag.

Ekspert: Rigspolitiet er selv skyld i 23 års udbudsmangel
Det er kundens ansvar at få, hvad der er brug for til et udbud. Det er altså Rigspolitiets ansvar, at CSC i 19 år ikke har leveret tilstrækkelig systemdokumentation til, at CSC-kontrakter kunne sendes i udbud.

It-koks hos CSC og KMD giver fejl i en million forskudsopgørelser
Programmeringsfejl betyder, at mere end en million danskere skal have nye forskudsopgørelser for 2016.

Derfor kan Skat (sikkert) godt vinke farvel til enhver erstatning for kuldsejlet kæmpe-system
Det kan blive svært at få erstatning fra leverandørerne bag EFI, for staten er dårlig til at fortælle, hvad de vil have, lyder det fra to eksperter.

Det store CSC-hack: Datatilsynet klar med hård kritik af Rigspolitiet
Datatilsynet har offentliggjort sin store afgørelse om CSC-hackersagen, og der er hård kritik af Rigspolitiet.

På folkefinansieringssiden Kickstarter er der dukket en ny miniature-pc frem, der ser ud til at kunne konkurrere med Raspberry Pi på både pris og ydelse.

Produktet hedder PINE A64 og enheden markedsføres af producenten som den første 64-bit mini-pc til 15 dollar, hvilket svarer til en dansk pris på lige over 100 kroner.

Læs også: Denne mini-pc giver Raspberry Pi kamp til stregen

Kraftigere end Raspberry Pi
Den lille ny pc skilter først og fremmest med en ARM Cortex A-53-processor på 1,2 GHz, der altså er en 64-bit processor, og en del kraftigere end eksempelvis Cortex A7-chippen, der sidder på printkortet i en Raspberry Pi 2.

Ligeledes er PINE-modellen forsynet med en grafikprocessor af typen MALI-400 MP2 på 500 MHz med to kerner mod Videocore IV-processoren med en enkelt kerne på Raspberry Pi-kortet.

Med hensyn til hukommelsen kan den lille pc erhverves med enten 512 megabyte eller med en gigabyte.

Den sidst nævnte koster dog en smule mere, nærmere bestemt 19 dollar eller 130 kroner, hvilket dog heller ikke er afskrækkende.

Desuden er basis-kortet forsynet med to USB 2.0-porte, HDMI 1.4 og plads til microSD-kort på op til 256 gigabyte, Ethernet-port og mini-jack.

På den lidt mere kostbare variant er også moduler, der kan tilkoble kamera og berøringsfølsom skærm, så der er basis for at bygge en tablet-enhed.

Der arbejdes ligeledes på at inkludere WiFi- og Bluetooth-moduler.

Ikke til Windows
Der er allerede indsamlet langt flere penge end det opstillede mål. Produktet kan således bestilles nu og med et beregnet leveringstidspunkt i februar næste år.

Du skal dog være opmærksom på, at producenten anbefaler Android eller Ubuntu som operativsystem, og at Windows ikke er understøttet.

Du kan se mere i videoen eller her.

Læs også:

Revolutionerende lommecomputer: Sådan bringer Raspberry Pi programmering ned i øjenhøjde

Raspberry Pi dumper prisen med en helt ny model

Windows 10 og Raspberry Pi skal sælges sammen i startpakke

Ny ekstremt billig computer klar: Raspberry Pi Zero koster blot 35 kroner – og den fungerer