Et meget stort antal udbredte Java-applikationer og-servere kører upåagtet videre, selv om der for ni måneder siden blev opdaget et alvorligt sikkerhedshul i dem.

Sikkerhedshullet findes i Apache Commons-biblioteket, som indeholder en række populære Java-komponenter, som anvendes i Java-baserede applikations-servere og andre produkter.

De tæller blandt andet Oracle WebLogic, IBM WebSphere, Jboss, Jenkins, OpenNMS og andre.

Sårbarheden findes i en komponent, der hedder Collections.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau er den opstået som følge af en fejlbehæftet såkaldt deserialization, som er processen, hvor data udpakkes fra binær format, som den typisk lagres i i en fil eller en hukommelse.

Sårbarheden blev i første omgang opdaget allerede i januar af to sikkerhedsfolk, men opdagelsen fik ikke megen opmærksomhed.

Ifølge Computerworlds nyhedsbureau skyldtes det uklarhed om, hvem der egentlig har ansvaret for at forhinde såkaldte deserialization-angreb: Java-udviklerne selv eller Apache Software Foundation, der står udvikling og håndtering af selve biblioteket.

Konkrete udnyttelser af sårbarheden
Sårbarheden har siden levet et stille liv.

Grunden til den ny opmærksom er, at sikkerhedsfirmaet FoxGlove Security nu har præsenteret en række eksempler på konkrete angreb via sårbarheden i WebLogic, WebSphere, Jboss, OpenNMS og Jenkins.

Det kan du læse mere om hos FoxGlove selv.

Det har fået Oracle til at udsende en sikkerheds-advarsel med en midlertidig løsning til problemet i WebLogic Server.

Den kan du finde her.

Apache Commons meddeler samtidig, at udviklerne nu er i gang med at skrive en løsning til problemet.

De to sikkerheds-folk, der i første omgang opdagede sårbarheden, mener imidlertid, at problemet ikke er begrænset til Apache Commons Collection, men at andre Java-komponenter også kan være ramt.

FoxGlove har fundet 1.300 software-projekter på GitHub, der anvender ‘commons-collection.

Selskabet mener imidlertid, at der kan være mange tusinder flere Java-applikationer i virksomhederne, der også anvender det fejlramte bibliotek.

Læs også:

Ny undersøgelse udpeger de mest usikre programmer hos danske pc-brugere

10 nemme og effektive måder at øge it-sikkerheden på i din virksomhed

Her er it-udviklernes favorit-teknologier

0-dagssårbarhed rammer Java – Oracle knokler

Et meget stort antal udbredte Java-applikationer og-servere kører upåagtet videre, selv om der for ni måneder siden blev opdaget et alvorligt sikkerhedshul i dem.

Sikkerhedshullet findes i Apache Commons-biblioteket, som indeholder en række populære Java-komponenter, som anvendes i Java-baserede applikations-servere og andre produkter.

De tæller blandt andet Oracle WebLogic, IBM WebSphere, Jboss, Jenkins, OpenNMS og andre.

Sårbarheden findes i en komponent, der hedder Collections.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau er den opstået som følge af en fejlbehæftet såkaldt deserialization, som er processen, hvor data udpakkes fra binær format, som den typisk lagres i i en fil eller en hukommelse.

Sårbarheden blev i første omgang opdaget allerede i januar af to sikkerhedsfolk, men opdagelsen fik ikke megen opmærksomhed.

Ifølge Computerworlds nyhedsbureau skyldtes det uklarhed om, hvem der egentlig har ansvaret for at forhinde såkaldte deserialization-angreb: Java-udviklerne selv eller Apache Software Foundation, der står udvikling og håndtering af selve biblioteket.

Konkrete udnyttelser af sårbarheden
Sårbarheden har siden levet et stille liv.

Grunden til den ny opmærksom er, at sikkerhedsfirmaet FoxGlove Security nu har præsenteret en række eksempler på konkrete angreb via sårbarheden i WebLogic, WebSphere, Jboss, OpenNMS og Jenkins.

Det kan du læse mere om hos FoxGlove selv.

Det har fået Oracle til at udsende en sikkerheds-advarsel med en midlertidig løsning til problemet i WebLogic Server.

Den kan du finde her.

Apache Commons meddeler samtidig, at udviklerne nu er i gang med at skrive en løsning til problemet.

De to sikkerheds-folk, der i første omgang opdagede sårbarheden, mener imidlertid, at problemet ikke er begrænset til Apache Commons Collection, men at andre Java-komponenter også kan være ramt.

FoxGlove har fundet 1.300 software-projekter på GitHub, der anvender ‘commons-collection.

Selskabet mener imidlertid, at der kan være mange tusinder flere Java-applikationer i virksomhederne, der også anvender det fejlramte bibliotek.

Læs også:

Ny undersøgelse udpeger de mest usikre programmer hos danske pc-brugere

10 nemme og effektive måder at øge it-sikkerheden på i din virksomhed

Her er it-udviklernes favorit-teknologier

0-dagssårbarhed rammer Java – Oracle knokler

Et meget stort antal udbredte Java-applikationer og-servere kører upåagtet videre, selv om der for ni måneder siden blev opdaget et alvorligt sikkerhedshul i dem.

Sikkerhedshullet findes i Apache Commons-biblioteket, som indeholder en række populære Java-komponenter, som anvendes i Java-baserede applikations-servere og andre produkter.

De tæller blandt andet Oracle WebLogic, IBM WebSphere, Jboss, Jenkins, OpenNMS og andre.

Sårbarheden findes i en komponent, der hedder Collections.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau er den opstået som følge af en fejlbehæftet såkaldt deserialization, som er processen, hvor data udpakkes fra binær format, som den typisk lagres i i en fil eller en hukommelse.

Sårbarheden blev i første omgang opdaget allerede i januar af to sikkerhedsfolk, men opdagelsen fik ikke megen opmærksomhed.

Ifølge Computerworlds nyhedsbureau skyldtes det uklarhed om, hvem der egentlig har ansvaret for at forhinde såkaldte deserialization-angreb: Java-udviklerne selv eller Apache Software Foundation, der står udvikling og håndtering af selve biblioteket.

Konkrete udnyttelser af sårbarheden
Sårbarheden har siden levet et stille liv.

Grunden til den ny opmærksom er, at sikkerhedsfirmaet FoxGlove Security nu har præsenteret en række eksempler på konkrete angreb via sårbarheden i WebLogic, WebSphere, Jboss, OpenNMS og Jenkins.

Det kan du læse mere om hos FoxGlove selv.

Det har fået Oracle til at udsende en sikkerheds-advarsel med en midlertidig løsning til problemet i WebLogic Server.

Den kan du finde her.

Apache Commons meddeler samtidig, at udviklerne nu er i gang med at skrive en løsning til problemet.

De to sikkerheds-folk, der i første omgang opdagede sårbarheden, mener imidlertid, at problemet ikke er begrænset til Apache Commons Collection, men at andre Java-komponenter også kan være ramt.

FoxGlove har fundet 1.300 software-projekter på GitHub, der anvender ‘commons-collection.

Selskabet mener imidlertid, at der kan være mange tusinder flere Java-applikationer i virksomhederne, der også anvender det fejlramte bibliotek.

Læs også:

Ny undersøgelse udpeger de mest usikre programmer hos danske pc-brugere

10 nemme og effektive måder at øge it-sikkerheden på i din virksomhed

Her er it-udviklernes favorit-teknologier

0-dagssårbarhed rammer Java – Oracle knokler

Microsoft Danmark flyttede for et par uger siden ind i et nybygget hovedkvarter i Lyngby ved København på 17.000 kvadratmeter, og de i alt 850 medarbejdere fra de tidligere to hovedkvarterer i henholdsvis Hellerup (‘Microsoft Danmark’ med 550 mand) og Vedbæk (‘Microsoft Business Solutions’ med 300 medarbejdere ) er stadig ved at finde sig til rette.

Her er stadig flyttekasser i hjørnerne og nøgne vægge, og ikke alle nøglekort virker endnu. Men det skrider alt sammen fremad.

Huset er indrettet efter en moderne tankegang, der skal fremme samarbejde og ide-udvikling i den store organisation, der for Microsoft Danmarks vedkommende primært består af sælgere og lignende, som blandt andet hjælper selskabets mange danske partner-selskaber med at forbedre salg og produkter.

I huset har kun de plads- og monitor-krævende udviklere fra Microsoft Business Solutions faste pladser.

Microsoft Danmarks 550 medarbejdere skal deles om 309 sidde-pladser i bygningen – det vil sige små to mand per plads.

Til gengæld er der 230 mødelokaler i bygnignen til fri afbenyttelse.

Den kraftige reduktion af siddepladser skyldes blandt andet, at Microsoft i selskabets tidligere hovedkvarter kunne se, at der ofte manglede mødelokaler, mens der ofte var ledige siddepladser.

Det har man nu taget konsekvensen af.

Skal blande sig mere med hinanden
Ideen er, at medarbejderne dels skal mere ud til kunderne, dels skal placere sig sammen efter deres skiftende opgaver – fremfor at opgaverne på klassisk vis bliver placeret på forskellige medarbejderes skriveborde.

Det skal skabe mere dynamik, øge de enkelte medarbejderes kontakt-flade, give mere inspiration og så videre.

Det betyder også, at det er slut med at forpuppe sig på egen arbejdsplads med billeder af børnene og andet trygheds-skabende tingeltangel, som vi har det med at samle omkring os.

Hver etage i den åbne bygning er udstyret med store rekreative områder med sofaer, bordfodbold, kaffemaskiner og lignende, hvor alle har mulighed for tilfældigt at ramle ind i hinanden.

Det er der en ide med, forklarer Microsoft Danmarks nye direktør, Marianne Dahl Steensen.

Du kan læse Computerworlds store interview med hende her: Microsoft Danmarks nye topchef: Sådan bliver det nye Microsoft i Danmark

Ifølge hende viser undersøgelser, at blot 14 procent af vidensmedarbejderne får deres bedste forretningsmæssige ideer på arbejdspladsen.

Og en sælger kan ifølge hende øge sit salg med 10 procent ved at øge sin interaktion med andre afdelinger med 10 procent.

Derfor giver det ikke længere mening at forpuppe sig i sin egen afdeling med de samme folk, den samme chef og de samme omgivelser dag efter dag.

“Vi vil i Microsoft væk fra en mødekultur og over til en samarbejdskultur. Der kommer ikke ret mange nye forretningsideer ud af hele tiden at sidde i samme afdeling med de samme folk og samme leder, der ofte arbejder med samme problemstillinger som en selv,” siger hun.

“Sørger vi for, at medarbejderne ligesom tilfældigt er sammen med nye folk hele tiden, vil vi få større viden og en anden type ideer, som vi kan bruge til at udvikle nye løsninger, som vi kan bruge til at hjælpe vores kunder til at løse deres problemstillinger,” siger hun.

Nye krav til de ansatte
Den nye fleksible arbejdsform kommer til at stille nye krav til medarbejdernes evne til hele tiden at relokere, ligesom de hele tiden skal kunne indrette sig efter skiftende omstændigheder.

Det kan blive en udfordring for mange, erkender Marianne Dahl Steensen, da vi jo er vant til at indrette vores private skriveborde med billeder af børn og diverse ‘hyggelige’ ting og sager.

I det nye Microsoft kommer den private del af arbejdspladsen til at bestå af en udleveret bærbar computer samt et lille aflåseligt skab.

Computerne er i øvrigt udstyret med en tracking-funktion, så alle i huset hurtigt og nemt kan se nøjagtigt hvor henne i bygningen alle andre medarbejdere befinder sig.

Bygningen er udstyret med et meget stort antal mødelokaler i forskellige størrelser – de fleste med glas-vinduer fra gulv til loft – hvor medarbejderne kan mødes eller opholde sig, hvis de skal have ro.

Ifølge Marianne Dahl Steensen er de gennemsigtige mødelokaler udtryk for, at det, som hun kalder for ‘det nye Microsoft’ inden for både produkter og samarbejdsformer vil være mere transparent og åben og mindre lukket og propreitær.

Læs også interview med Microsoft nye topchef, Marianne Dahl Steensen:  Sådan bliver det nye Microsoft i Danmark

“Vi har mødelokaler i stueplan med vinduer, så du kan stille dig op og se ind på vores møder. Det er en måde at invitere folk inden for på og gøre ønsket om større gennemsigtighed fysisk,” siger Marianne Dahl Steensen.

Microsoft forventer op mod 25.000 gæster i huset alene det første år.

Her er blandt andet to store forsamlingslokaler, som Microsoft vil anvende til forskellige åbne arrangementer, ligesom selskabets mange partner-selskaber vil få mulighed for at låne lokalerne til egne arrangementer.

I stuetagen ligger en offentlig tilgængelig cafe, hvilket skal være med til at åbne Microsoft mere mod omverdenen.

Der er sjove detaljer i ejendommen, som dette svævende arbejdslokale ud til bygningens centrum.

Marianne Dahl Steensen erkender, at den nye måde at bevæge sig rundt på i arbejdslivet, kan være krævende for mange ansatte, der er vant til at sidde trygt og godt på samme plads med samme kolleger dag ud og dag ind.

Selv trives hun som gammel konsulent med hele tiden at være der, hvor opgaverne er.

“Det er jo vigtigt, at det her ses som evolution og ikke et big bang. For ingen i Danmark arbejder på den måde, som vi gerne vil over i. På den måde er de medarbejdere, som vi i dag har i Microsoft , ikke dårligere egnede til den fremtidige struktur end dem, som vi kan finde i markedet. Så det kan godt blive en svær omstilling uanset om man har været her i lang eller kort tid,” siger hun.

Byggesagen af det nye hovedkvarter var i øvrigt omgærdet af en del polemik, i det lokale byrådsmedlemmer i Lyngby-Taarbæk Kommune mente, at Microsoft pressede byggesagen igennem med vold og magt med trusler om, at selskabet ville finde et andet sted at lægge byggeriet til 1,2 milliarder kroner og masser af arbejdspladser, hvis ikke fremdriften blev holdt.

Det førte ifølge kritikken blandt andet til, at nabohøringerne ikke kunne behandles ordentligt.

De lokale politikere kaldte dengang processen for ‘syret’ og ‘udemokratisk’ og Konservative mente, at det var ‘storkapitalen, der tryner en lille kommune.”

Det kan du læse mere om her.

Microsoft Danmark flyttede for et par uger siden ind i et nybygget hovedkvarter i Lyngby ved København på 17.000 kvadratmeter, og de i alt 850 medarbejdere fra de tidligere to hovedkvarterer i henholdsvis Hellerup (‘Microsoft Danmark’ med 550 mand) og Vedbæk (‘Microsoft Business Solutions’ med 300 medarbejdere ) er stadig ved at finde sig til rette.

Her er stadig flyttekasser i hjørnerne og nøgne vægge, og ikke alle nøglekort virker endnu. Men det skrider alt sammen fremad.

Huset er indrettet efter en moderne tankegang, der skal fremme samarbejde og ide-udvikling i den store organisation, der for Microsoft Danmarks vedkommende primært består af sælgere og lignende, som blandt andet hjælper selskabets mange danske partner-selskaber med at forbedre salg og produkter.

I huset har kun de plads- og monitor-krævende udviklere fra Microsoft Business Solutions faste pladser.

Microsoft Danmarks 550 medarbejdere skal deles om 309 sidde-pladser i bygningen – det vil sige små to mand per plads.

Til gengæld er der 230 mødelokaler i bygnignen til fri afbenyttelse.

Den kraftige reduktion af siddepladser skyldes blandt andet, at Microsoft i selskabets tidligere hovedkvarter kunne se, at der ofte manglede mødelokaler, mens der ofte var ledige siddepladser.

Det har man nu taget konsekvensen af.

Skal blande sig mere med hinanden
Ideen er, at medarbejderne dels skal mere ud til kunderne, dels skal placere sig sammen efter deres skiftende opgaver – fremfor at opgaverne på klassisk vis bliver placeret på forskellige medarbejderes skriveborde.

Det skal skabe mere dynamik, øge de enkelte medarbejderes kontakt-flade, give mere inspiration og så videre.

Det betyder også, at det er slut med at forpuppe sig på egen arbejdsplads med billeder af børnene og andet trygheds-skabende tingeltangel, som vi har det med at samle omkring os.

Hver etage i den åbne bygning er udstyret med store rekreative områder med sofaer, bordfodbold, kaffemaskiner og lignende, hvor alle har mulighed for tilfældigt at ramle ind i hinanden.

Det er der en ide med, forklarer Microsoft Danmarks nye direktør, Marianne Dahl Steensen.

Du kan læse Computerworlds store interview med hende her: Microsoft Danmarks nye topchef: Sådan bliver det nye Microsoft i Danmark

Ifølge hende viser undersøgelser, at blot 14 procent af vidensmedarbejderne får deres bedste forretningsmæssige ideer på arbejdspladsen.

Og en sælger kan ifølge hende øge sit salg med 10 procent ved at øge sin interaktion med andre afdelinger med 10 procent.

Derfor giver det ikke længere mening at forpuppe sig i sin egen afdeling med de samme folk, den samme chef og de samme omgivelser dag efter dag.

“Vi vil i Microsoft væk fra en mødekultur og over til en samarbejdskultur. Der kommer ikke ret mange nye forretningsideer ud af hele tiden at sidde i samme afdeling med de samme folk og samme leder, der ofte arbejder med samme problemstillinger som en selv,” siger hun.

“Sørger vi for, at medarbejderne ligesom tilfældigt er sammen med nye folk hele tiden, vil vi få større viden og en anden type ideer, som vi kan bruge til at udvikle nye løsninger, som vi kan bruge til at hjælpe vores kunder til at løse deres problemstillinger,” siger hun.

Nye krav til de ansatte
Den nye fleksible arbejdsform kommer til at stille nye krav til medarbejdernes evne til hele tiden at relokere, ligesom de hele tiden skal kunne indrette sig efter skiftende omstændigheder.

Det kan blive en udfordring for mange, erkender Marianne Dahl Steensen, da vi jo er vant til at indrette vores private skriveborde med billeder af børn og diverse ‘hyggelige’ ting og sager.

I det nye Microsoft kommer den private del af arbejdspladsen til at bestå af en udleveret bærbar computer samt et lille aflåseligt skab.

Computerne er i øvrigt udstyret med en tracking-funktion, så alle i huset hurtigt og nemt kan se nøjagtigt hvor henne i bygningen alle andre medarbejdere befinder sig.

Bygningen er udstyret med et meget stort antal mødelokaler i forskellige størrelser – de fleste med glas-vinduer fra gulv til loft – hvor medarbejderne kan mødes eller opholde sig, hvis de skal have ro.

Ifølge Marianne Dahl Steensen er de gennemsigtige mødelokaler udtryk for, at det, som hun kalder for ‘det nye Microsoft’ inden for både produkter og samarbejdsformer vil være mere transparent og åben og mindre lukket og propreitær.

Læs også interview med Microsoft nye topchef, Marianne Dahl Steensen:  Sådan bliver det nye Microsoft i Danmark

“Vi har mødelokaler i stueplan med vinduer, så du kan stille dig op og se ind på vores møder. Det er en måde at invitere folk inden for på og gøre ønsket om større gennemsigtighed fysisk,” siger Marianne Dahl Steensen.

Microsoft forventer op mod 25.000 gæster i huset alene det første år.

Her er blandt andet to store forsamlingslokaler, som Microsoft vil anvende til forskellige åbne arrangementer, ligesom selskabets mange partner-selskaber vil få mulighed for at låne lokalerne til egne arrangementer.

I stuetagen ligger en offentlig tilgængelig cafe, hvilket skal være med til at åbne Microsoft mere mod omverdenen.

Der er sjove detaljer i ejendommen, som dette svævende arbejdslokale ud til bygningens centrum.

Marianne Dahl Steensen erkender, at den nye måde at bevæge sig rundt på i arbejdslivet, kan være krævende for mange ansatte, der er vant til at sidde trygt og godt på samme plads med samme kolleger dag ud og dag ind.

Selv trives hun som gammel konsulent med hele tiden at være der, hvor opgaverne er.

“Det er jo vigtigt, at det her ses som evolution og ikke et big bang. For ingen i Danmark arbejder på den måde, som vi gerne vil over i. På den måde er de medarbejdere, som vi i dag har i Microsoft , ikke dårligere egnede til den fremtidige struktur end dem, som vi kan finde i markedet. Så det kan godt blive en svær omstilling uanset om man har været her i lang eller kort tid,” siger hun.

Byggesagen af det nye hovedkvarter var i øvrigt omgærdet af en del polemik, i det lokale byrådsmedlemmer i Lyngby-Taarbæk Kommune mente, at Microsoft pressede byggesagen igennem med vold og magt med trusler om, at selskabet ville finde et andet sted at lægge byggeriet til 1,2 milliarder kroner og masser af arbejdspladser, hvis ikke fremdriften blev holdt.

Det førte ifølge kritikken blandt andet til, at nabohøringerne ikke kunne behandles ordentligt.

De lokale politikere kaldte dengang processen for ‘syret’ og ‘udemokratisk’ og Konservative mente, at det var ‘storkapitalen, der tryner en lille kommune.”

Det kan du læse mere om her.

Microsoft Danmark flyttede for et par uger siden ind i et nybygget hovedkvarter i Lyngby ved København på 17.000 kvadratmeter, og de i alt 850 medarbejdere fra de tidligere to hovedkvarterer i henholdsvis Hellerup (‘Microsoft Danmark’ med 550 mand) og Vedbæk (‘Microsoft Business Solutions’ med 300 medarbejdere ) er stadig ved at finde sig til rette.

Her er stadig flyttekasser i hjørnerne og nøgne vægge, og ikke alle nøglekort virker endnu. Men det skrider alt sammen fremad.

Huset er indrettet efter en moderne tankegang, der skal fremme samarbejde og ide-udvikling i den store organisation, der for Microsoft Danmarks vedkommende primært består af sælgere og lignende, som blandt andet hjælper selskabets mange danske partner-selskaber med at forbedre salg og produkter.

I huset har kun de plads- og monitor-krævende udviklere fra Microsoft Business Solutions faste pladser.

Microsoft Danmarks 550 medarbejdere skal deles om 309 sidde-pladser i bygningen – det vil sige små to mand per plads.

Til gengæld er der 230 mødelokaler i bygnignen til fri afbenyttelse.

Den kraftige reduktion af siddepladser skyldes blandt andet, at Microsoft i selskabets tidligere hovedkvarter kunne se, at der ofte manglede mødelokaler, mens der ofte var ledige siddepladser.

Det har man nu taget konsekvensen af.

Skal blande sig mere med hinanden
Ideen er, at medarbejderne dels skal mere ud til kunderne, dels skal placere sig sammen efter deres skiftende opgaver – fremfor at opgaverne på klassisk vis bliver placeret på forskellige medarbejderes skriveborde.

Det skal skabe mere dynamik, øge de enkelte medarbejderes kontakt-flade, give mere inspiration og så videre.

Det betyder også, at det er slut med at forpuppe sig på egen arbejdsplads med billeder af børnene og andet trygheds-skabende tingeltangel, som vi har det med at samle omkring os.

Hver etage i den åbne bygning er udstyret med store rekreative områder med sofaer, bordfodbold, kaffemaskiner og lignende, hvor alle har mulighed for tilfældigt at ramle ind i hinanden.

Det er der en ide med, forklarer Microsoft Danmarks nye direktør, Marianne Dahl Steensen.

Du kan læse Computerworlds store interview med hende her: Microsoft Danmarks nye topchef: Sådan bliver det nye Microsoft i Danmark

Ifølge hende viser undersøgelser, at blot 14 procent af vidensmedarbejderne får deres bedste forretningsmæssige ideer på arbejdspladsen.

Og en sælger kan ifølge hende øge sit salg med 10 procent ved at øge sin interaktion med andre afdelinger med 10 procent.

Derfor giver det ikke længere mening at forpuppe sig i sin egen afdeling med de samme folk, den samme chef og de samme omgivelser dag efter dag.

“Vi vil i Microsoft væk fra en mødekultur og over til en samarbejdskultur. Der kommer ikke ret mange nye forretningsideer ud af hele tiden at sidde i samme afdeling med de samme folk og samme leder, der ofte arbejder med samme problemstillinger som en selv,” siger hun.

“Sørger vi for, at medarbejderne ligesom tilfældigt er sammen med nye folk hele tiden, vil vi få større viden og en anden type ideer, som vi kan bruge til at udvikle nye løsninger, som vi kan bruge til at hjælpe vores kunder til at løse deres problemstillinger,” siger hun.

Nye krav til de ansatte
Den nye fleksible arbejdsform kommer til at stille nye krav til medarbejdernes evne til hele tiden at relokere, ligesom de hele tiden skal kunne indrette sig efter skiftende omstændigheder.

Det kan blive en udfordring for mange, erkender Marianne Dahl Steensen, da vi jo er vant til at indrette vores private skriveborde med billeder af børn og diverse ‘hyggelige’ ting og sager.

I det nye Microsoft kommer den private del af arbejdspladsen til at bestå af en udleveret bærbar computer samt et lille aflåseligt skab.

Computerne er i øvrigt udstyret med en tracking-funktion, så alle i huset hurtigt og nemt kan se nøjagtigt hvor henne i bygningen alle andre medarbejdere befinder sig.

Bygningen er udstyret med et meget stort antal mødelokaler i forskellige størrelser – de fleste med glas-vinduer fra gulv til loft – hvor medarbejderne kan mødes eller opholde sig, hvis de skal have ro.

Ifølge Marianne Dahl Steensen er de gennemsigtige mødelokaler udtryk for, at det, som hun kalder for ‘det nye Microsoft’ inden for både produkter og samarbejdsformer vil være mere transparent og åben og mindre lukket og propreitær.

Læs også interview med Microsoft nye topchef, Marianne Dahl Steensen:  Sådan bliver det nye Microsoft i Danmark

“Vi har mødelokaler i stueplan med vinduer, så du kan stille dig op og se ind på vores møder. Det er en måde at invitere folk inden for på og gøre ønsket om større gennemsigtighed fysisk,” siger Marianne Dahl Steensen.

Microsoft forventer op mod 25.000 gæster i huset alene det første år.

Her er blandt andet to store forsamlingslokaler, som Microsoft vil anvende til forskellige åbne arrangementer, ligesom selskabets mange partner-selskaber vil få mulighed for at låne lokalerne til egne arrangementer.

I stuetagen ligger en offentlig tilgængelig cafe, hvilket skal være med til at åbne Microsoft mere mod omverdenen.

Der er sjove detaljer i ejendommen, som dette svævende arbejdslokale ud til bygningens centrum.

Marianne Dahl Steensen erkender, at den nye måde at bevæge sig rundt på i arbejdslivet, kan være krævende for mange ansatte, der er vant til at sidde trygt og godt på samme plads med samme kolleger dag ud og dag ind.

Selv trives hun som gammel konsulent med hele tiden at være der, hvor opgaverne er.

“Det er jo vigtigt, at det her ses som evolution og ikke et big bang. For ingen i Danmark arbejder på den måde, som vi gerne vil over i. På den måde er de medarbejdere, som vi i dag har i Microsoft , ikke dårligere egnede til den fremtidige struktur end dem, som vi kan finde i markedet. Så det kan godt blive en svær omstilling uanset om man har været her i lang eller kort tid,” siger hun.

Byggesagen af det nye hovedkvarter var i øvrigt omgærdet af en del polemik, i det lokale byrådsmedlemmer i Lyngby-Taarbæk Kommune mente, at Microsoft pressede byggesagen igennem med vold og magt med trusler om, at selskabet ville finde et andet sted at lægge byggeriet til 1,2 milliarder kroner og masser af arbejdspladser, hvis ikke fremdriften blev holdt.

Det førte ifølge kritikken blandt andet til, at nabohøringerne ikke kunne behandles ordentligt.

De lokale politikere kaldte dengang processen for ‘syret’ og ‘udemokratisk’ og Konservative mente, at det var ‘storkapitalen, der tryner en lille kommune.”

Det kan du læse mere om her.

I næste uge er det et år siden, at den amerikanske transport-app Uber blev introduceret i Danmark.

Men selv om tjenesten er blevet politianmeldt og sigtet for brud på taxaloven, ser Uber ud til at have fået et solidt tag i de københavnske taxakunder.

Derfor begynder den københavnske taxabranche også at mærke konsekvensen fra den skærpede konkurrencesituation.

Det fortæller Søren H. Nicolaissen, der er formand for brancheorganisationen Taxiførere i Danmark.

“Det er klart, at det kan mærkes, at man pumper hundredevis af biler ud på et marked, som det storkøbenhavnske, der kun er gearet til et par tusind vogne,” siger han.

Søren H. Nicolaissen har ikke noget klart bud på, hvor store markedsandele Uber har opnået i København. 

Men udenlandske erfaringer viser, at Uber er i stand til at gøre et ganske solidt indhug i taxabranchen.

Ifølge det amerikanske magasin Fortune har taxachaufførerne i San Francisco eksempelvis oplevet, at antallet af ture er faldet med 65 procent i perioden 2012 til 2014, hvor Uber og en række lignende apps gik ind på markedet. 

Uber-chauffører overvåges
De københavnske taxachauffører overvåger Uber-chaufførernes aktiviteter nøje og registrerer og politianmelder de Uber-chauffører, som de identificerer via Ubers app eller observerer på de københavnske gader.

Derfor har de også et ret klart billede af, hvor mange Uber-chauffører, der er aktive på de københavnske gader og stræder.

“Vi ved med sikkerhed, at der er 317 biler, som kører for Uber. Men det er kun dem, som vi har registreret og med sikkerhed kender til. Det er vores vurdering, at der i alt er 500-600 chauffører i København, og hver måned kommer der 60 til 65 nye til,” siger han.

Iføge Søren H. Nicolaissen er der til sammenligning knap 2.000 taxabevillinger i hovedstadsområdet.

“Det betyder, at markedet simpelthen er ved at blive oversvømmet med biler og konsekvensen er, at der til sidst ikke er nogen chauffører, der kan leve af det,” siger han.

Især populær i weekenden
Taxichaufførerne får i dag deres omsætning fra en lang række forskellige typer ture.

På hverdage er der eksempelvis mange ture fra virksomhedskunder samt sygetransport-ture, mens der især om natten i weekenden er mange privatkunder, der skal fragtes rundt i byen.

Og det ser ud til, at Uber især er populær blandt de københavnske privatkunder.

“Det er særligt de chauffører, der kører på weekend-nætter, som mærker konkurrencen. De oplever en meget markant nedgang i omsætningen,” siger Søren H. Nicolaisen.

Den udlægning bekræftes af Trine Wollenberg, der er direktør i Dansk Taxi Råd, som er en interesseorganisation for de danske taxi-vognmænd.

Dansk Taxi Råd ikke har præcise tal på, hvor stor en del af markedet som Uber sidder på, men Trine Wollenberg forklarer, at chaufførerne især oplever konkurrencen i særlige områder og på særlige tidspunkter. 

“Når vi kigger på den samlede omsætning på taxamarkedet, kan vi ikke umiddelbart måle, at Uber påvirker den. Til gengæld er der ingen tvivl om, at det påvirker omsætningen, når du i et område sætter så mange biler på gaden. Vi ved, at især de chauffører, der kører i København i weekenden mærker, at de mister omsætning,” siger hun.

Tidligere på året fortalte Thomas Petersen, direktør for det københavnske taxaselskab Amager-Øbro, til Computerworld, at selskabet efter Ubers ankomst har registreret at antallet af taxa-bestillinger via apps er blevet halveret.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Uber. 

Læs også:
Sag kan trække ud i årevis: Ubers skæbne i Danmark kommer til at bygge på EU-sag 

Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxabranchen ikke har været i stand til i fem år

Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi? Her er syv centrale spørgsmål

I næste uge er det et år siden, at den amerikanske transport-app Uber blev introduceret i Danmark.

Men selv om tjenesten er blevet politianmeldt og sigtet for brud på taxaloven, ser Uber ud til at have fået et solidt tag i de københavnske taxakunder.

Derfor begynder den københavnske taxabranche også at mærke konsekvensen fra den skærpede konkurrencesituation.

Det fortæller Søren H. Nicolaissen, der er formand for brancheorganisationen Taxiførere i Danmark.

“Det er klart, at det kan mærkes, at man pumper hundredevis af biler ud på et marked, som det storkøbenhavnske, der kun er gearet til et par tusind vogne,” siger han.

Søren H. Nicolaissen har ikke noget klart bud på, hvor store markedsandele Uber har opnået i København. 

Men udenlandske erfaringer viser, at Uber er i stand til at gøre et ganske solidt indhug i taxabranchen.

Ifølge det amerikanske magasin Fortune har taxachaufførerne i San Francisco eksempelvis oplevet, at antallet af ture er faldet med 65 procent i perioden 2012 til 2014, hvor Uber og en række lignende apps gik ind på markedet. 

Uber-chauffører overvåges
De københavnske taxachauffører overvåger Uber-chaufførernes aktiviteter nøje og registrerer og politianmelder de Uber-chauffører, som de identificerer via Ubers app eller observerer på de københavnske gader.

Derfor har de også et ret klart billede af, hvor mange Uber-chauffører, der er aktive på de københavnske gader og stræder.

“Vi ved med sikkerhed, at der er 317 biler, som kører for Uber. Men det er kun dem, som vi har registreret og med sikkerhed kender til. Det er vores vurdering, at der i alt er 500-600 chauffører i København, og hver måned kommer der 60 til 65 nye til,” siger han.

Iføge Søren H. Nicolaissen er der til sammenligning knap 2.000 taxabevillinger i hovedstadsområdet.

“Det betyder, at markedet simpelthen er ved at blive oversvømmet med biler og konsekvensen er, at der til sidst ikke er nogen chauffører, der kan leve af det,” siger han.

Især populær i weekenden
Taxichaufførerne får i dag deres omsætning fra en lang række forskellige typer ture.

På hverdage er der eksempelvis mange ture fra virksomhedskunder samt sygetransport-ture, mens der især om natten i weekenden er mange privatkunder, der skal fragtes rundt i byen.

Og det ser ud til, at Uber især er populær blandt de københavnske privatkunder.

“Det er særligt de chauffører, der kører på weekend-nætter, som mærker konkurrencen. De oplever en meget markant nedgang i omsætningen,” siger Søren H. Nicolaisen.

Den udlægning bekræftes af Trine Wollenberg, der er direktør i Dansk Taxi Råd, som er en interesseorganisation for de danske taxi-vognmænd.

Dansk Taxi Råd ikke har præcise tal på, hvor stor en del af markedet som Uber sidder på, men Trine Wollenberg forklarer, at chaufførerne især oplever konkurrencen i særlige områder og på særlige tidspunkter. 

“Når vi kigger på den samlede omsætning på taxamarkedet, kan vi ikke umiddelbart måle, at Uber påvirker den. Til gengæld er der ingen tvivl om, at det påvirker omsætningen, når du i et område sætter så mange biler på gaden. Vi ved, at især de chauffører, der kører i København i weekenden mærker, at de mister omsætning,” siger hun.

Tidligere på året fortalte Thomas Petersen, direktør for det københavnske taxaselskab Amager-Øbro, til Computerworld, at selskabet efter Ubers ankomst har registreret at antallet af taxa-bestillinger via apps er blevet halveret.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Uber. 

Læs også:
Sag kan trække ud i årevis: Ubers skæbne i Danmark kommer til at bygge på EU-sag 

Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxabranchen ikke har været i stand til i fem år

Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi? Her er syv centrale spørgsmål

I næste uge er det et år siden, at den amerikanske transport-app Uber blev introduceret i Danmark.

Men selv om tjenesten er blevet politianmeldt og sigtet for brud på taxaloven, ser Uber ud til at have fået et solidt tag i de københavnske taxakunder.

Derfor begynder den københavnske taxabranche også at mærke konsekvensen fra den skærpede konkurrencesituation.

Det fortæller Søren H. Nicolaissen, der er formand for brancheorganisationen Taxiførere i Danmark.

“Det er klart, at det kan mærkes, at man pumper hundredevis af biler ud på et marked, som det storkøbenhavnske, der kun er gearet til et par tusind vogne,” siger han.

Søren H. Nicolaissen har ikke noget klart bud på, hvor store markedsandele Uber har opnået i København. 

Men udenlandske erfaringer viser, at Uber er i stand til at gøre et ganske solidt indhug i taxabranchen.

Ifølge det amerikanske magasin Fortune har taxachaufførerne i San Francisco eksempelvis oplevet, at antallet af ture er faldet med 65 procent i perioden 2012 til 2014, hvor Uber og en række lignende apps gik ind på markedet. 

Uber-chauffører overvåges
De københavnske taxachauffører overvåger Uber-chaufførernes aktiviteter nøje og registrerer og politianmelder de Uber-chauffører, som de identificerer via Ubers app eller observerer på de københavnske gader.

Derfor har de også et ret klart billede af, hvor mange Uber-chauffører, der er aktive på de københavnske gader og stræder.

“Vi ved med sikkerhed, at der er 317 biler, som kører for Uber. Men det er kun dem, som vi har registreret og med sikkerhed kender til. Det er vores vurdering, at der i alt er 500-600 chauffører i København, og hver måned kommer der 60 til 65 nye til,” siger han.

Iføge Søren H. Nicolaissen er der til sammenligning knap 2.000 taxabevillinger i hovedstadsområdet.

“Det betyder, at markedet simpelthen er ved at blive oversvømmet med biler og konsekvensen er, at der til sidst ikke er nogen chauffører, der kan leve af det,” siger han.

Især populær i weekenden
Taxichaufførerne får i dag deres omsætning fra en lang række forskellige typer ture.

På hverdage er der eksempelvis mange ture fra virksomhedskunder samt sygetransport-ture, mens der især om natten i weekenden er mange privatkunder, der skal fragtes rundt i byen.

Og det ser ud til, at Uber især er populær blandt de københavnske privatkunder.

“Det er særligt de chauffører, der kører på weekend-nætter, som mærker konkurrencen. De oplever en meget markant nedgang i omsætningen,” siger Søren H. Nicolaisen.

Den udlægning bekræftes af Trine Wollenberg, der er direktør i Dansk Taxi Råd, som er en interesseorganisation for de danske taxi-vognmænd.

Dansk Taxi Råd ikke har præcise tal på, hvor stor en del af markedet som Uber sidder på, men Trine Wollenberg forklarer, at chaufførerne især oplever konkurrencen i særlige områder og på særlige tidspunkter. 

“Når vi kigger på den samlede omsætning på taxamarkedet, kan vi ikke umiddelbart måle, at Uber påvirker den. Til gengæld er der ingen tvivl om, at det påvirker omsætningen, når du i et område sætter så mange biler på gaden. Vi ved, at især de chauffører, der kører i København i weekenden mærker, at de mister omsætning,” siger hun.

Tidligere på året fortalte Thomas Petersen, direktør for det københavnske taxaselskab Amager-Øbro, til Computerworld, at selskabet efter Ubers ankomst har registreret at antallet af taxa-bestillinger via apps er blevet halveret.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Uber. 

Læs også:
Sag kan trække ud i årevis: Ubers skæbne i Danmark kommer til at bygge på EU-sag 

Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxabranchen ikke har været i stand til i fem år

Undrer du dig over Ubers gigantiske værdi? Her er syv centrale spørgsmål

Ville Edward Snowden føle sig tryg, hvis Sverige tilbød ham opholdstilladelse og beskyttelse mod udlevering til USA?

Dette spørgsmål fik whistlebloweren for nylig stillet i et interview (Politiken, 8. november 2015) med den svenske journalist Lena Sundström, der besøgte ham i Moskva-eksilet.

»Det afhænger af omstændighederne. Men symbolsk ville det være vigtigt,« svarede Snowden.

Nu er Sverige i disse år i langt højere end Danmark kendt for at yde beskyttelse til forfulgte udlændinge, men jeg håber og tror, at Edward Snowden ville føle sig tryg, hvis Danmark tilbød ham opholdstilladelse og beskyttelse mod udsigten til en meget langvarig fængselsstraf i USA.

Og symbolsk ville det være meget vigtigt, hvis whistlebloweren Edward Snowden kunne få beskyttelse i et nordisk land med en århundredlang demokratisk tradition og ikke i et russisk autokrati med yderst tvivlsomt forhold til centrale frihedsbegreber som ytringsfrihed, mindretalsbeskyttelse og retssikkerhed.

Det var baggrunden for, at Enhedslisten sammen med Alternativet i foråret 2014 fremsatte et beslutningsforslag om at give opholdstilladelse til Edward Snowden, der med sine handlinger har gjort demokratiet en kæmpetjeneste ved at kaste lys over USA’s illegitime overvågning af millioner af mennesker over hele verden.

Og da EU-parlamentet i oktober 2015 opfordrede medlemslandene til at droppe eventuelle anklager mod Snowden og tilbyde ham opholdstilladelse, besluttede Enhedslisten og Alternativet at genfremsætte forslaget fra 2014.

Flertallet lukker øjnene for Snowdens enorme betydning
Det meget store flertal i Folketinget, der i 2014 nedstemte vores forslag, lukkede øjnene for Edward Snowdens enorme positive betydning for debatten om overvågningen – formentlig ud fra en misforstået loyalitet over for Danmarks NATO-partner USA og de danske efterretningstjenesters samarbejdspartere i NSA og CIA.

Danmark bør lade hensynet til borgernes ret til at beskytte private oplysninger veje tungere end hensynet til USA. For en gangs skyld bør Danmark tage et selvstændigt skridt og markere, at vi støtter ytringsfrihed og transparens, og at vi aktivt bekæmper uretmæssig og overdreven masseovervågning af borgerne.

Og at demokratier beskytter dem, der råber højt om statens overgreb.

Danmark må have muligheden 
Modstandere af en dansk opholdstilladelse til Edward Snowden har hævdet, at Danmark under alle omstændigheder vil være forpligtet til at udlevere Snowden til USA, hvis han satte sine ben i Danmark.

Men Danmark må – uanset EU, NATO og indgåede udleveringsaftaler – have en sådan grad af national suverænitet, at vi kan garantere et menneske immunitet mod udlevering, hvis et flertal i Folketinget vælger at sætte hensynet til at beskytte ytringsfriheden og åbenheden over hensynet til USA’s hemmeligholdelsen af lyssky forhold omkring USA’s globale efterretningsvirksomhed og krigsførelse.

Hvis det strider mod indgåede udleveringsaftaler med USA, må vi jo tage en konflikt på det. Vi er i Enhedslisten ikke i tvivl om, hvilke hensyn vi sætter højest.

Ikke asyl men beskyttelse
Under debatten om vores beslutningsforslag i 2014 blev det fremført af blandt andre Venstre, at “asylsager skal behandles af de relevante myndigheder”, og at Edward Snowden “som alle andre” har mulighed for at søge asyl i Danmark.

Men i det nuværende regeringsparti Venstre ved man jo udmærket, at Edward Snowden ikke bare sådan dukker op i Sandholmlejren og søger asyl.

Snowden-sagen er ikke nogen almindelig asylsag, men en højpolitiseret sag om masseovervågning, efterretningsvirksomhed og ytringsfrihed.

Vi er enige med Venstre i, at det er udlændingemyndighederne, der afgør asylsager, og derfor er vores fælles beslutningsforslag da også renset for ordet “asyl”.

Vi mener, at Folketinget ud fra en politisk stillingtagen til de store tjenester, Edward Snowden har gjort demokratiet og åbenheden, og den meget langvarige fængselsstraf, der hænger over hans hoved i hans hjemland, verdens stærkeste supermagt USA, bør beslutte, at han skal have lov at bo i Danmark og beskyttes mod udlevering til USA og mod strafforfølgning som følge af, at han har røbet nogle NSA’s hemmeligheder uden i øvrigt påviseligt at have bragt menneskeliv i fare.

Om Danmark så – med vores viden om den efterretnings- og agentvirksomhed, der udgår fra USA’s ambassade på Dag Hammarskjölds Allé i København – i praksis vil være et sikkert sted for Edward Snowden at opholde sig, eller om han her i højere grad end i Putins Rusland risikerer kidnapning og en enkeltbillet med hætte over hovedet i et CIA-fly hjem til en lukket, militær retssag, må jo være op til ham selv og hans rådgivere at vurdere.

Et fremtidsperspektiv inden for rammerne af et vestligt demokrati
Men at en opholdstilladelse i nordiske demokratier som Danmark eller Sverige, hvor ytringsfrihed og retssikkerhed sættes højt, vil være bedre i pagt med de idealer og budskaber, som Edward Snowden selv står for, er hævet over enhver tvivl.

Og det er derfor, at Snowden i interviewet med Lena Sundström selv giver udtryk for, at en opholdstilladelse i et land som Sverige ville være symbolsk vigtig.

Det samme må gælde, hvis et flertal i det danske folketing benyttede sig af den snarlige lejlighed til også i praksis at stå ved den kritik af unødig masseovervågning, som mange politikere fremfører ved festlige lejligheder, og vedtog Enhedslistens og Alternativets beslutningsforslag.

Men betydningen ville ikke kun være symbolsk.

En dansk opholdstilladelse til Snowden ville også give ham et fremtidsperspektiv inden for rammerne af et vestligt demokrati.

Dét perspektiv har han ikke i Rusland, hvor frihedsrettighederne har trange kår og hans tilstedeværelse må siges ikke at være i pagt med de idealer og budskaber, der ligger på de handlinger, der oprindeligt gjorde ham verdenskendt.