Det står rigtig skidt til med mobilsignalerne i meget nyt byggeri. 

Det har længe været erkendelsen hos mange af de mobilbrugere, der enten bor eller arbejder i moderne huse og bygninger. 

En rapport fra det svenske Post- og Telestyrelsen (PTS) om manglende indendørsdækning er nu med til at sætte yderligere fokus på problemet:

“Dækningen udefra og ind er meget afhængig af, hvor meget signalet dæmpes af husets vægge og vinduer. Dæmpingen af signalet skyldes blandt andet absorption og reflektion,” skriver PTS i rapporten.

Og hvis du tror, at det bare er en teoretisk risiko, at dit nye flotte hus med energimærke A og topmoderne tre-lags-vinduer gør det slemme ved mobilsignalet, kan du godt tro om igen.

Så lidt signal slipper igennem
Den svenske rapport bygger nemlig på meget konkrete målinger: 

“Eksempelvis dæmper et standardvindue radiosignalet med omkring 4 dB, hvilket vil sige, at omkring 40 procent af signalet kommer igennem.”

“Et energibesparende vindue dæmper derimod signalet med mere end 30 dB, så kun 0,1 procent af radiosignalet slipper igennem.”

“En betonvæg dæmper radiosignalet med cirka 10-20 dB, hvilket indebærer, at 1-10 procent af signalet slipper igennem væggen,” står der blandt andet i rapporten.

Læs også: Danske mobilselskaber: Byg nu nye huse så de ikke kvæler signalet

Danske teleselskaber vil råbe byggebranchen op
Her i Danmark er der allerede i dag store problemer med mobilsignalerne i mange moderne bygninger – private som erhvervsmæssige. 

Et af de mest grelle eksempler er det stort anlagte Isbjerget på Aarhus havn, der var alt andet end mobilvenligt på grund af det moderne byggeri, så beboerne måtte udenfor for at få dækning. 

Siden har man vøret nødt til at udstyre Isbjerget med blandt andet et DAS-anlæg (distribueret antennesystem) og antenner på selve bygningen for at minimere problemerne.

Teleselskabers branchefællesskab, Teleindustrien, forsøger i øjeblikket at råbe politikere og byggebranchen op og har blandt andet fremsendt et høringssvar til Energistyrelsen om problemerne.

Jakob Willer, der er direktør i Teleindustrien, har længe råbt op om problemet, men er alligevel overrasket over resultater fra den svenske rapport fra Post- og Telestyrelsen.

“0,1 procent slipper igennem – så har vi en udfordring. Vi er nødt til at kigge på, hvordan vi finder løsningerne på det,” siger han til Computerworld.

Dækningen skal sikres fra starten
Han peger på, at der findes en række mulige løsninger på problemet – heriblandt repeatere, femtoceller, DAS-anlæg, eksterne antenner og WiFi-calling.

Der er også muligheder for simpelthen at lave huller i den ‘klimaskærm’, der omkranser moderne, energieffektivt byggeri.

“Den mulighed er undervurderet. Det er der forskere, der kigger på – og der skal ikke så meget til for at få signalet igennem,” lyder det fra Jakob Willer.

Hvor lydhør er byggebranchen overfor denne her problemstilling?

“Man har haft nogle oplevelser rundt omkring – blandt andet med Isbjerget på Aarhus havn, der er det slemme eksempel. Man finder ud af, at det er svært at få de her nybyggerier gjort attraktive, hvis man ikke har tænkt den digitale infrastruktur ind.”

“Så der er en bevidsthed om, at det her skal fikses på en eller anden måde. Jeg tror så ikke, at man er klar over, hvor vigtigt det er at få en tidlig dialog med os om, hvad der skal til.”

“Der er ikke én opskrift på, hvordan det kan gøres, men mange forskellige muligheder. Dem skal man have en dialog om.”

Der er jo bygget rigtig meget moderne byggeri i de seneste 10-15 år. I hvor høj grad er det for sent at gøre noget ved det?

“Det er aldrig for sent at gøre det rigtige. Men det er da klart, at havde man tidligere været opmærksom på det, havde vi sikkert undgået en masse udfordringer,” lyder det fra Jakob Willer.

Teleindustrien så helst, at der blev lavet helt konkrete krav til, at mobildækningen skal tænkes ind ved byggeri, men forsøger i første omgang blot at skabe opmærksomhed om problemstillingen.

Læs også:

Danske mobilselskaber: Byg nu nye huse så de ikke kvæler signalet

Boom i antallet af små mobilmaster kan give problemer

Microsoft pønser på at afgive et stort bud på Salesforce.

Det sker, efter det for en uges tid siden kom frem, at Salesforce har hyret rådgivere, der skal hjælpe med at behandle et opkøbs-tilbud, som selskabet har modtaget.

Vil være med
Ifølge Bloomberg drøftes muligheden for at melde sig ind i en budkrig på den cloud-baserede CRM-kæmpe nu på højeste sted i Microsoft.

Selskabet er dog ikke i forhandlinger med Salesforce, understreges det, ligesom afgivelsen af et eventuelt bud ikke er lige op over.

Microsoft kan imidlertid ikke sidde overhørig, at Salesforce har modtaget opkøbshenvendelser fra en indtil videre anonym køber, som ønsker at købe selskabet.

Salesforce overvejer fortsat sammen med to investeringsbanker reaktionen på henvendelsen, som kan føre til en regulær budkrig, der kan ende i enten en overtagelse eller en afvisning af alle tilbuddene.

Salesforce har en markedsværdi i omegnen af 318 milliarder kroner. Det er så høj en pris, at det udelukker langt de fleste spillere i markedet.

Microsofts Dynamics CRM konkurrerer direkte med Salesforce.

Det har dog ikke holdt de to selskaber fra at indgå en tæt samarbejdsaftale i fjor, der betyder, at Salesforces cloud-software integreres tæt sammen med Microsofts Windows og Office 365.

Andre mulige købere, der kan have fidus til Salesforce og som har penge, kan være Oracle, IBM og HP.

Du kan læse om deres muligheder her: Rygte: Salesforce.com sat til salg: Er IBM eller Microsoft ved at købe selskabet?

Læs også: Hvilket er det bedste CRM-system – Salesforce.com eller Microsoft?

Det er stadig Google, der er Danmarks mest eftertragtede arbejdsplads.

Præcis som sidste år.

På anden- og tredjepladsen har Microsoft og Lego skiftet plads, mens IBM fastholder sin fjerdeplads.

Højdespringerne på listen er HP, Atea og Vestas. mens der i den modsatte ende af skalaen er knap så stor begejstring for Accenture og Danske bank, der er faldet henholdsvis 11 og 13 pladser på listen over drømmearbejdspladsen i forhold til sidste år. 

Sådan ser konklusionen ud i årets udgave af Universums Student Survey 2015, som kortlægger de virksomheder, som it-studerende helst vil arbejde hos på baggrund af svar fra 14.526 studerende fra 10 forskellige universiteter.

Udenlandske firmaer i top
Det kan desuden overraske positivt, at danske Bang & Olufsen på trods af mange udfordringer igen i år er den syvende mest attraktive arbejdsgiver blandt it-studerende.

Blandt de it-studerende er det nemlig kun fem ud af de ti mest foretrukne arbejdsgivervirksomheder, der har en dansk baggrund.

Kvinder og mænd er ligeledes ganske enige, om hvem de vil arbejde for.

For begge køn gør det sig gældende, at top-fire består af Google, Microsoft, Lego og IBM.

Kigger man på brancher er telekommunikation og netværk mindst attraktive blandt de studerende, mens teknologi og hardware-kategorien topper som den mest efterspurgte.

Her vi de it-studerende helst arbejde. 

Universum Student Survey 2015 er baseret på besvarelser fra i alt 14.526 studerende på 10 danske universiteter. Undersøgelsen er gennemført i perioden december 2014 – marts 2015. 

Kilde: Universum.

Det er dog ikke kun arbejde, der står øverst på dagsordenen, når den kommende arbejdsplads skal vælges.

Karrieremæssigt har it-studerende således et mål om balance mellem arbejde og fritid, ligesom drømmen er at arbejde med entreprenante eller innovative løsninger og at blive udfordret intellektuelt eller konkurrencemæssigt.

Mindre vigtigt er det at blive ekspert eller arbejde selvstændigt.

Der er et krav om balance mellem arbejde og fritid blandt de studerende. 

Kilde: Universum

Læs også:

Se top-listen her: Disse it-firmaer vil alle arbejde for

Stor efterspørgsel på dygtige udviklere i Danmark: Her er 8 spændende job

Her er de mest eftertragtede it-jobs: It-specialister har kronede dage

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter

Hos Nordea græmmer man sig over, at flere af bankens kunder i de seneste dage har været kastet ud i et økonomisk morads som følge af it-knas hos det store pengeinstitut.

Først var den gal med lønudbetalingerne i sidste uge, derefter var blandt andet netbanken presset på kapacitet.

Det hele kulminerede så i dag, hvor Nordea Pay-kunderne med debitkort havde bøvl med afstemningen af deres konti.

Míseren fik så mange til at ringe til bankens telefonservice, der derefter brød sammen.

“Vi er pinligt bevidste om, at en del kunder må være godt trætte af banken lige nu. Der er kun én vej frem, og det er at arbejde stenhårdt på at analysere incidenterne og løse de problemer, der har været,” forklarer Nordeas pressechef Stephan Ghisler-Solvang til Computerworld.

Problemet er løst
Dagens problem startede i morges og udsprang af et systemnedbrud, der fik den konsekvens, at Nordea Pay-kundernes konto-afstemninger blæste som blade i vinden.

Mere konkret drejede det sig om registrering og afstemning af betalinger, de såkaldte reservationer og clearinger, der var problemet.

“Systemnedbruddet bevirkede, at dagens clearinger af reservationerne tog flere timer, hvilket først blev løst klokken 13:26,” fortæller Stephan Ghisler-Solvang.

“Derfor kan nogen kunder i løbet af dagen have oplevet, at de ikke havde penge på kontoen, selvom de måske reelt havde det,” fortsætter han.

Telefonbanken gik ned
Pressechefen fortæller, at under normale omstændigheder ringer kunder ind og får afstemt den slags problemer manuelt. 

Måske skal du dog vente lidt lige netop i dag.

For flere Nordea-kunder har ringet til banken, og på grund af kø-dannelsen benyttede flere ring-tilbage-til-mig-funktionen, der blev overbelastet og fik hele telefonsystemet til at bryde sammen.

Stephan Ghisler-Solvang undskylder for de mange it-fejl med følgende bemærkning:

“Det nytter ikke noget, at vi har meget kompetente kunderådgivere, når de basale it-systemer og servicefunktioner ikke virker.”

Task force sat på sagen
Samtidig oplyser han, at Nordea er i fuld sving med at kulegrave de seneste dages nedbrud.

“En task force er lige nu gået i gang med at analysere de to uafhængige episoder for at finde ud af, hvad der skal til, så vi ikke en anden gang kører med så snævre marginer igen,” siger Nordeas pressechef.

“Vi ved godt, at der må være grænser for kundernes tålmodighed,” tilføjer han.

Læs også:

Nordea havnet i ny byge af it-problemer

Brillerne er endnu ikke færdigudviklet, men efter at have prøvet dem er vi sikre på, at Microsoft er langt i udviklingen. Foto: Morten Sahl Madsen

Build 2015. San Francisco. “Er alle sikkerhedsgodkendt og klar?”

Vi nåede knap nok at svare, før Microsofts pressedame klikkede på sit headset, mumlede et eller andet, smilede til os, og bad os om at gå ind i elevatoren. Inden da havde fire andre Microsoft-ansatte spurgt os til vores medie, om vi havde skjulte kameraer på os, og om vi nu virkelig var journalister? 

Sikkerheden er stor omkring Microsofts mest kontroversielle produkt: HoloLens. Et par briller, som kan vise hologrammer foran dit ansigt.

Da Microsoft fremviste brillerne første gang tilbage i februar, virkede det mest af alt som en tidlig aprilsnar. 3D-grafik svævede foran folk på scenen på en måde, som umuligt kunne være ægte.

Pressen fik dengang lov til at prøve brillerne og kunne bekræfte ægtheden af systemet. Derefter har det været et af de varmeste emner i i tech-verdenen.

Alligevel var vi alle skeptiske i elevatoren på vej op mod 27. etage i Intercontinental Hotel i San Francisco. Det hele så bare lidt for godt ud til at være sandt.

Da elevatordøren åbnede, stod en flink, men lidt for entusiastisk Microsoft-ansat og tog imod os. Britney hed hun, og hun førte os ind til et rum, hvor vi skulle låse vores tasker med kameraer og telefoner inde. På ingen måde måtte vi tage noget med, der kunne tage billeder eller video.

Blandt grå t-shirts med HoloLens-ikoner og i en duft af hotelværelse hang brillerne i en glasmontre. Dette var det eneste sted, vi måtte tage ét billede. Jeg tog 65. Man ved aldrig, hvornår man får et møde med en teknologi fra fremtiden igen.

Stadig kun en prototype
HoloLens er et headset, som tages over hovedet med et visir foran øjnene. I visiret sidder et skærmsystem, der viser billeder på gennemsigtigt glas. Lidt i samme stil som Google Glasses eller Oculus Rift – og så alligevel ikke.

For imens Google Glasses fungerer som en ekstra skærm for din smartphone, så er HoloLens en enhed i sig selv. Den er ikke nødvendigvis forbundet med en computer eller telefon, og i stedet for at vise ét statisk billede i højre hjørne af din periferi som på Google Glasses, viser den et holografisk 3D-billede, som projiceres ud i den virkelige verden.

For eksempel kan en statue sættes på dit bord, eller en 3D-animeret kat kan hoppe rundt i din sofa.

Dette sker via en række kameraer, som Microsoft har taget fra Xbox’ens Kinect. Ved at måle omgivelserne i 3D, fremviser brillerne 3D-objekter oven på for eksempel dit skrivebord eller på din endevæg.

Efter at have fået en grundig gennemgang af brillerne blev vi otte journalister fordelt i otte forskellige rum. To Microsoft-personer tog igen imod mig. Selvom brillerne ligner et færdigt produkt, var det stadig en prototype, som blev spændt om min pande.

Det blev kontrolleret igen og igen, om headsettet sad ordentligt på mit hoved. Inden da var afstanden mellem mine pupiller også blevet målt. 63,5 mm. Så ved jeg også det om mig selv.

Da headsettet sad på mit hoved, som de to Microsoft-ansatte ville have det, blev HoloLens tændt. Foran mig svævede en firkant med Microsofts logo. Hvis du forestiller dig et postkort svævende 10-15 centimeter fra dit ansigt, så kan det give en ide om effekten.

Billedet blev kalibreret til mine øjne, så det var inden for firkantens ramme.

“Er du klar? Nu skal vi lege arkitekt,” sagde den ene Microsoft-ansatte. Han havde allerede haft fornøjelsen af stå med 32 andre måbende journalister den eftermiddag.

Vi måtte kun tage billeder ved dette lille område. Foto: Morten Sahl Madsen

Det var dette vi så, da vi fik lov til at prøve HoloLens. Da vi klikkede på den lille, blå mand forneden oplevede vi en Street View-agtig oplevelse, hvor vi kunne se rundt og opleve en hel verden. Foto: Microsoft

Hologrammer og svævende mus
Det er nemt at se mulighederne i HoloLens, og Microsoft er også klar i sit budskab om, at det vil være forretningsbrug, der er førsteprioritet. Ved den første keynote blev brillerne fremvist som en del af undervisning på universiteter, eller som en casestudy hos et arkitektfirma, som brugte brillerne til at vise byggetegninger direkte på færdige – eller ufærdige – vægge.

Ganske vist havde det set imponerende ud på scenen, men min kæbe faldt til gulvet, da brillerne blev tændt for mine øjne.

På bordet foran mig stod der nu en miniature-bygning, som for få sekunder siden havde været i et 3D-program på computeren ved siden af mig.

Bygningen rystede ikke foran mig, den flimrede ikke, den hoppede ikke op og ned for at finde sin placering på bordet.

Den stod der, som var den ægte. Min hånd gik direkte igennem murene. Mens gik jeg rundt om bordet, kunne jeg se ind imellem bygningens elementer, og jeg kunne med et flip med fingeren bevæge et par af bygningens elementer.

Jeg kunne endda trække musen fra en computer ved siden af ud på bygningen. Der svævede altså en hvid mus rundt i “virkeligheden”.

Superheltekræfter
Vi forlod det første rum, og jeg skulle holde meget forsigtigt på brillerne, imens jeg bevægede mig ind i et rum med kunstige murstensvægge lavet til lejligheden. Scenariet var, at jeg som arkitekt skulle inspicere bygningen, men i stedet for en bunke bygningstegninger havde jeg HoloLens.

Med et klik blev de golde murstensvægge omdannet til et net af bygningstegninger, og jeg kunne igennem et fiktivt vindue se ud i en fiktiv 3D-animeret have. Efter en kort demonstration, hvor jeg skulle foretage et Skype-opkald til en blikkenslager – for det er jo sådan, man får fat i en blikkenslager i disse moderne tider – skulle jeg rette på en ledning inde i væggen.

Skal vi ikke give dig superkræfter? Røntgenblik måske? ” spurgte Microsoft-manden.

Og med disse ord blev jeg til Superman, men kun med den halvperverse røngtenblik-evne. HoloLens tillod mig nu at kigge ind bag murstenene og på rør, stolper og ledninger, som var animeret efter til de byggetegninger, som lå ved siden af mig. Det var en af de mest imponerende oplevelser, jeg har haft med teknologi.

Den ovenstående video er imponerende, men virkeligheden med HoloLens er knap så altomkransende. I realiteten har du kun hologrammer inden for, hvad der svarer til den ovenstående firkant. Alt udenfor kan ikke ses, indtil du flytter hovedet, så det kommer inden for firkanten. Foto: Morten Sahl Madsen

Begrænsninger, men et uendeligt potentiale
Da jeg forlod det lille lokale, var jeg uden ord. På elevatorturen ned fra 27. sal til den almindelige verden, var der ikke en af de før så snakkesalige journalister, som sagde noget.

Ikke nødvendigvis kun på grund af, at vi var imponerede af teknologien i HoloLens – vi var også lidt bekymrede på HoloLens’ vegne.

For der er nogle klare udfordringer for Microsoft. Det meste af den software, som vi prøvede, fungerede godt og overbevisende – fuldstændig som man kender det fra selv de mest karikerede sci fi-film.

Men oplevelsen af HoloLens er ikke helt som de videoer, Microsoft har vist. Selve hologrammet vises i et felt foran øjnene og er ikke så omkransende og indbydende, som videoerne ellers giver udtryk for. Det felt er simpelthen for lille.

Enheden, vi prøvede, var stadig kun en prototype, så den kan heldigvis nå at ændre sig meget, men den så færdig ud. Microsoft lover at HoloLens vil nå at udkomme inden for “Windows 10′s levetid”, hvilket vil sige fra denne sommer og et par år frem. Og det er tydeligt, at fokus i starten bliver at få headsettet ud til virksomhederne.

Jo, det bliver sjovt, når du kan sætte Netflix fast på din endevæg derhjemme, imens du spiller Minecraft på dit spisebord, men det store potentiale ligger i virksomhedsspecifikke opgaver a la arkitekt-demoen. Eller eksempelvis undervisning i medicin, hvor du kan se ind i lunger og hjerter.

Microsoft har – for nu at bruge en cliche – skabt et bud på fremtidens computer. Eller i hvert fald et sikkert bud på én af de computere, du kommer til at bruge i fremtiden.

Mulighederne er uendelige, og selvom der nok er et år eller to til lancering, så er der potentiale til noget stort.

Noget virkelig stort. “Revolutionerende-på-samme-måde-som-iPhonen-ændrede-smartphone-markedet”-stort.

Læs også: Her er alle nyhederne fra Microsofts store Build 2015-konference

Sådan så det ud, da DR udskrev valg.

Ups!

Det ord har en eller anden person hos DR i dag formentlig sagt en gang eller to. 

DR er nemlig ved en fejl kommet til at udskrive valg i Danmark.

“Der blev tidligere i dag sendt en SMS-besked ud om, at statsministeren har udskrevet valg. Det var en fejl,” lyder det nu ganske kort på Statsradiofoniens hjemmeside. 

“DR er i gang med at teste et nyt CMS-system, som skal gøre dr.dk endnu bedre. I den forbindelse blev en sms-besked ved en fejl send ud på 1212.”

“DR beklager meget. Vi er i fuld gang med finde årsagen til fejlen,” står der videre.

Ifølge DR-SMS’en skulle der være valg i Danmark den 9. juni – men det var altså kun CMS’et, der udskrev det valg, da Helle Thorning-Schmidt endnu ikke har selv meddelt den konkrete dato.

Christian Lindhardt, redaktionschef for DR Nyheder, forklarer om valg-brøleren til dr.dk:

“Der er sket en meget beklagelig fejl i forbindelse med, at vi er i gang med at indføre et nyt web-system. Mange af vores medarbejdere er ved at blive uddannet til det nye system, og i den forbindelse er en meget ulykkelig medarbejder ved en fejl kommet til at logge forkert ind, så det der skulle have været en øvelse røg ud til de mange danskere, der abonnerer på vores nyheds-SMS’er.”

Computerworld kan i øvrigt oplyse, at der senest skal være valg i Danmark den 14. september.

HTTP skal udfases, fordi protokollen er for usikker.

Så kontant er udmeldingen fra Mozilla, der står bag Firefox-browseren.

Fremover vil Mozilla arbejde på at eliminere de rene HTTP-elementer fra nettet, så de krypterede HTTPS-sider kan tage over i højere grad end i dag.

Firefox’ sikkerhedsansvarlige, Richard Barnes, forklarer i et blogindlæg, at Mozilla arbejde på at fastsætte en dato, hvorfra alle nye funktioner i Firefox kun vil være tilgængelige for krypterede websider.

Samtidig ønsker Firefox-holdet at “gradvist udfase adgangen til browser-funktioner for ikke-sikre websider, særligt funktioner, der udgør en risiko for brugernes sikkerhed og privatliv.”

Richard Barnes forklarer, at en nærmere dialog med udviklerne og webmiljøet nu skal føre til de helt konkrete handlinger.

“At fjerne funktioner fra det ikke-sikre internet vil formentlig få nogle sider til at gå i stykker. Derfor skal vi monitorere graden af ødelæggelse og balancere det med de sikkerhedsmæssige fordele.”

“Da vores mål med denne indsats er at sende en besked til webudvikler-miljøet om, at man er nødt til at være sikker, vil vores arbejde være mest effektivt, hvis det koordineres på tværs af web-miljøet. Vi forventer snart at komme med forslag til W3C WebAppSec Working Group,” lyder det fra Richard Barnes.

Chrome angriber også HTTP
Strategien fra Firefox minder en del om de tanker, man gør sig hos konkurrenten Google Chrome.

Chrome-lejren har planer om at gøre det klart for brugerne, at HTTP ikke giver nogen data-sikkerhed.

De fleste web-brugere har i dag vænnet sig til, at der ses en lille hængelås sammen med HTTPS, når man eksempelvis går ind på netbanken.

Men når man befinder sig på en helt almindelige HTTP-side, er der modsat ikke nogen advarsel om, at kommunikationen er ukrypteret.

“Vi har alle brug for, at data-kommunikation på nettet er sikker (privat, autentificeret, uden bekymringer). Når der ikke er nogen data-sikkerhed, skal bruger-agenten eksplicit vise det, så brugerne ud fra informationen kan træffe beslutninger om, hvordan de vil interagere med kilden,” har Chrome-lejren tidligere forklaret.

Læs også:

Kontroversielt forslag: HTTP-sider skal hænges ud som usikre i browseren

Vakler HTTPS-modellen så vi ikke kan stole på de “sikre” websider?

Sikkerhedsfolk i hårdt angreb mod HTTPS – derfor er det alt for usikkert

Sådan kommer dit website sikkert til tops i Google-søgninger

Det vakte en del opsigt, da Microsoft i september i fjor købte svenske Mojang, der står bag spillet Minecraft for 14 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Microsoft køber Minecraft – læs stifterens farvel-brev her.

Dengang undrede det flere, hvad i alverden Microsoft ville anvende Minecraft til. Ganske vist er spillet meget populært og udbredt, men strategisk passede det ikke rigtigt ind nogen steder i Microsofts produkt-porteføljer.

Nu har vi imidlertid årsagen: HoloLens.

Microsofts topchef, Satya Nadella, løfter i et interview til New York Times sløret for nogle af tankerne bag opkøbet.

Det handlede nemlig om, at Microsoft ville sikre sig et kendt og populært spil, som for alvor kunne få selskabets nye augmented teknologi, som skulle anvendes i HoloLens, til at stråle og vise sig fra sin bedste side.

“Vi ville sikre os et spil, som grundlæggende kunne hjælpe os frem mod nye teknologi-kategorier,” lyder det fra Satya Nadella til avisen.

Minecraft har siden spillet en vigtig rolle i udviklingen af HoloLens, og det svensk-udviklede spil var da også med som eksempel, da HoloLens i januar blev præsenteret.

Det kan du læse mere om her: Stor overraskelse fra Microsoft: Kommer med avancerede hologram-briller.

Her viste Microsoft, hvordan brugerens nærmeste omgivelser via brillerne kunne omdannes til et Minecraft-univers, hvor for eksempel et hul i sofaen kan blive adgangsdør til en hule under møblet, eller hvor brugeren kan bygge et hus direkte på stuegulvet.

Bliver det en succes?
Det er fortsat et åbent spørgsmål, om HoloLens kommer til at vinde indpas.

Googles Glass-briller floppede eksempelvis helt på grund af brugernes bekymringer over privacy, hvilket du kan læse mere om her: Google stopper salget af Google Glass.

I samme boldgade som HoloLens har vi Oculus Rift og Samsungs Gear VR, der imidertid lukker den virkelige verden helt ude, mens HoloLens lægger et ekstra lag på de rigtige omgivelser, som brugeren stadig kan se gennem brille-glasset.

HoloLens står til at blive relativt dyre. Microsoft har meddelt, at prisen vil blive ‘markant’ højere end en spilkonsol, hvor Xbox for tiden koster omkring 2.600 kroner.

Microsoft vurderer, at netop spil-verdenen kan være en måde at få folk til at trække de mange penge op ad lommen for brillerne.

Der er rift om de danske it-konsulenter, og en stribe opsigtsvækkende aftaler i de seneste uger betyder, at rigtig mange konsulenter nu skifter arbejdsgiver.

IBM Danmark har meddelt, at selskabet per 1. maj overtager 25 konsulenter fra Deloitte.

De er alle Microsoft Dynamics-konsulenter, og de skifter arbejdsgiver, fordi IBM ønsker at kunne levere hele pakken af ydelser til kunderne, hvor Microsoft-løsningerne også er centrale for mange virksomheder.

“Således er det helt naturligt, at vi også styrker vores kompetencer inden for netop Microsoft Dynamics, hvor vi oplever en stadig større efterspørgsel,” lyder forklaringen fra partner i IBM, Jesper Braum Nielsen.

Deloitte, der i øvrigt i øjeblikket søger sikkerheds-konsulenter, giver slip på Dynamics-konsulenterne, fordi selskabet ikke har kunnet opnå en kritisk masse på Dynamics-fronten på det danske marked.

Men det er ikke kun IBM Danmark og Deloitte, der udveksler konsulenter for tiden. 

For et par uger siden kunne Computerworld fortælle om et helt team på 11 medarbejder, blandt andet Navision-folk, der sagde op i firmaet CGI for i stedet at lade sig ansætte hos konkurrenten Elbek & Vejrup.

I dag, tirsdag, meddeler EG så, at virksomheden køber en del af NORRIQs forretning for ERP-løsninger og dermed overtager fire medarbejdere og en række større kunder på LS Nav-platformen.

Samtidig meddeler SAP-konsulenthuset itelligence, at det overtager SAP-teamet fra Evry Sverige, så ialt 22 SAP-konsulenter skifter arbejdsgiver.

itelligence Sverige holder til i Stockholm og har nu 300 SAP-konsulenter i Norden, der også løser opgaver her i Danmark.

Stor mangel på udviklere
Danske it-folk er i det hele taget i høj kurs i øjeblikket.

Mange danske it-virksomheder, der nu efter krisen igen begynder at opleve vækst, står nemlig med den udfordring, at det kan være svært at skaffe de rette folk til opgaverne.

KMD står eksempelvis og mangler omkring 150 nye it-folk, blandt andet .Net-udviklere, og BEC håber at kunne byde velkommen til op mod 100 nye it-folk i 2015.

Det er dog for mange virksomheder lettere sagt end gjort at finde de folk, man har brug for – og det er en udfordring, der ventes at vokse i de kommende år.  

Dansk Industri vurderer, at der om blot fem år mangler 3.000 it-specialister her i Danmark.

Læs også:

KMD klar til at masse-ansætte: Mangler lige nu 150 nye it-folk

Stor mangel på it-sikkerhedsfolk: Så svært er det at finde de rette

Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, IBM og KMD fyrer