Den voldsomme stigning i dollarkursen skaber stadig større udfordringer i it-industrien, hvor mange varer afregnes i dollars.

Dollar-stigningen har blandt andet fået Apple til at hæve sine priser her i Europa, og væksten i it-industrien lider i øjeblikket generelt under dollarens himmelflugt, fordi dyrere varer lægger en dæmper på investeringslysten.

Nu bliver også de nødlidende pc-producenter - trods deres salgs-krise – nødt til at hæve priserne på produkterne.

Pc-priserne stiger med 10 procent
Gartner skriver, at producenterne bliver nødt til at hæve pc-priserne med op til 10 procent alene i år for at kompensere for valuta-udviklingen.

“Pc-producenter, der sælger til Europa eller Japan, hvor lokale valutaer er faldet op til 20 procent siden starten af 2015, har ikke rigtig andre muligheder end at hæve priserne for at bevare indtjeningen.”

Samtidig venter Gartner, at producenterne i stigende grad vil satse på at sælge de mere skrabede pc’er for at kunne holde priserne nede.

Udskyder nye pc-indkøb
Samtidig vil de stigende pc-priser også påvirke virksomhedernes planer for nye indkøb.

Særligt de største virksomheder kommer til til at prioritere software- og services-indkøb over hardware-indkøb, vurderer Gartner.

“Store organisationer vil forlænge deres pc’ers levetid med seks måneder i forhold til 2014, snarere end at købe mindre dyre modeller eller mindske kravene til nøgle-funktioner,” lyder det fra analysefirmaet, der dog venter, at særligt de mindre virksomheder fortsat vil investere i pc’er – de vil blot gå efter de billigere modeller.

Læs også:

Pc-producenterne slås på liv og død i presset marked: De første ofre er faldet

Pc-markedet fortsætter med at krympe kraftigt

Dollarens himmelflugt sætter en brat stopper for it-væksten

Build 2015, San Francisco: Microsofts Build-konference har været et mekka for udviklere og Microsoft-interesserede.

Vi har hørt om nye egenskaber til Microsofts Azure-platform, fokus på Internet of Things-enheder, et hav af Windows 10—nyheder, HoloLens og ikke mindst muligheden for at trække Android- og iOS-kode over til Windows 10-platformen.

Og selvom vi har savlet over Microsofts holografiske briller, HoloLens, og Windows 10. så fik vi ikke svar på, hvornår vi rent faktisk får hverken briller eller Windows 10 på vores computere.

Alt, hvad vi ved, er, at Windows 10 kommer i sommeren 2015, hvilket er Microsofts officielle udmelding. AMD kom for nyligt til at løfte sløret lidt nærmere for, hvornår vi får fingrene i Windows 10, men Microsoft har været meget tavs ved Build 2015 vedrørende lanceringen.

Dog får du ikke Windows 10 til din telefon samme tid, som du får det til din computer. Ved et event under Build forklarede Joe Belfiore, CEO for Windows-divisionen hos Microsoft, at udviklingen af Windows 10 for Phones ikke er lige så langt som på PC.

“Vores fokus er at få Windows 10 til PC ud først, så derfor vil andre platforme, Xbox, HoloLens, telefoner og Surface Hub, først komme på et senere tidspunkt, ” forklarede Joe Belfiore.

Men heldigvis fik vi fat i en masse andre nyheder fra Microsoft vedrørende udvikling af apps og Windows 10. Her er de største nyheder fra Build:

1. Brug kode fra Android eller iOS til Windows 10-apps
Nye toolkits kan benyttes til at omdanne eksisterende kode fra iOS, Android, .Net, Win32, Javascript og Cordova om til Windows 10-apps med relativt få ændringer.

Du kan læse mere her: Windows 10 vil kunne køre Android og iOS-apps

Continuum for Phone.

2. Continuum for telefoner
Continuum for Phones er en videreudvikling af den teknologi, som giver hybrid-computere muligheden for at ændre brugerflade alt efter, om den fungerer som en tablet eller en pc. På telefonen giver det dog helt andre muligheder.

På scenen viste microsoft en Lumia-telefon blive til en pc med et klassisk skrivebord, som kunne køre Universal Apps som var det på en desktop-computer.

Du kan læse mere her: Kort glimt af fremtiden: Din Windows-telefon kan fungere som en fuld computer

3. Project Spartan døbt: Microsoft Edge blev navnet
Microsoft fik navngivet sin nye browser, som følger med Windows 10. Browseren tillader nye input sammen med en implementering af Cortana, Microsofts digitale assistent. Du kan prøve Microsoft Edge i det nyeste Technical Preview fra Microsoft.

Du kan læse mere om Spartan her: Slut med Project Spartan: Nu har Microsofts nye browser fået sit rigtige navn

SQL DB. Foto: Morten Sahl Madsen

4. Azure SQL Data Warehouse og Data lake
Nye muligheder med Azure, heriblandt en ny SQL-database til enterprises som kan tilpasses alt efter behov og størrelse. Ligeledes annoncerede Microsoft også en Data Lake-løsning til big data-arbejde.

5. Office Graph
Microsoft åbner op for Office Graph for udviklere, som efterfølgende kan udvikle redskaber til at videregive information ikke bare fra Office-suiten til virksomheden eller institutionen, men også tredjepart-programmer.

6. Forenede API’er til Office-suiten
Office-suiten får en række nye API’er, som giver udviklere mulighed for at lave tredjeparts-plugins langt nemmere, og som kan arbejde på tværs af Office-suiten over OneNote, Outlook eller PowerPoint.

7. Integration med Github
Nye integrationer med Github for udviklere såsom GitHub Enterprise on Azure og Visual Studio Tools for GitHub. Ligeledes lancerede Microsoft også en cross-platform kode-editor, Visual Studio Code, som fungerer på OSX, Linux og Windows.

Visual Studio Code kørende på en Linux-computer. Foto: Morten Sahl Madsen

8. Open Source-toolkit til at omdanne websider til apps – også iOS og Android
Nok lidt af en overraskelse, men Microsoft lancerede to toolkits, ManifoldJS og VorlonJS. ManifoldJS kan bruges til at omdanne hjemmeside-kode direkte til en Windows 10-app – men samtidig også en Android og iOS-app.

9. Lav mods til Minecraft i Visual Studio
Microsoft opkøbte Minecraft sidste år, og mange frygtede, at det ville gå ud over modding-samfundet, som er en stor del af Minecraft. Microsoft lancerede ved Build muligheden for at udvikle mods direkte i Visual Studio.

10. IoT-Core for Windows 10 preview
Internet of Things er vigtig for Microsoft, og til manges store glæde åbnede Microsoft op for muligheden for at prøve Windows 10 for Raspberry Pi 2. Ligeledes blev det også offentliggjort at Microsoft indgår samarbejde med Arduino.

Læs også: Microsoft klar med gratis kode-editor til OS X, Linux og Windows 

Database-markedet er i støt vækst og har været det i en del år.

Og måske vil fremtidens database-markedet blive domineret af open source-spillere, som i dag er i fuld gang med at udfordre i dag dominerende selskaber – primært Oracle og Microsoft, der har stor succes på markedet med deres propreitære database-løsninger.

Det kan lyde lidt mærkeligt, for i dag udgør open source-databaserne en meget lille del af markedet for betalte databaser, som domineres af Oracle og Microsofts SQL Server.

Til gengæld står open source-databaserne for 25 procent af den samlede database-brug. Og andelen stiger.

Vokser stabilt
Ifølge analysehuset IDC er det samlede database-marked i dag på omkring 275 milliarder kroner, og det vokser støt og stabilt og ventes at runde 340 milliarder kroner i løbet af de næste par år.

En stigende del af den omsætning vil komme fra open source-databaser, mens de propreitære databaser går en hård tid i møde.

Sådan lyder det fra analysehuset Gartner, der har målt sig frem til, at markedet for de propreitære relationelle databaser voksede med blot 5,4 procent i 2014, mens markedet for open source-databaser voksede med hele 31 procent.

Den kommercielle andel er dog fortsat lille, for med væksten på 31 procent, udgør det samlede open source-marked fortsat kun knap fire milliarder kroner ud af det samlede marked på 275 milliarder kroner.

Men potentialet er altså enormt, for open source-databaserne står for en fjerdedel af brugen.

“Potentialet i [open source-databaser], der overtager workloads, som ellers ville blive håndteret af kommercielle produkter, vil føre til faldende vækst-rater i sidst-nævnte,” skriver Gartner.

Sitet DB-Engines måler løbende databasernes omdømme.

På listen lige herover kan man se, at de open source-baserede databaser – både de relationelle og NoSQL-databaserne- vinder frem i rankingen (grønne tal), mens Oracle og Microsoft SQL Server går ret markant tilbage i rankingen (røde tal).

For Gartner er signalet her, at udviklerne, der arbejder med databaserne, i stigende omfang kræver manøvre-rum og valgfrihed i en grad, som skarp account-kontrol fra leverandørnes side ikke matcher.

“Valg-muligheder for udviklerne er i stigende grad vigtig for bruger-venligheden,” skriver Gartner.

Ifølge analysehuset finder udviklernes valg ofte sted uden hensyn til virksomhedens foretrukne standarder og løsninger, da “brug i stigende grad finder sted uden for it-organisationerne,” skriver Gartner.

Hertil kommer, at open source-baserede relationelle databaser i dag er blevet modnet så meget, at de uden videre kan anvendes til selv de mest krævende opgaver som “standard infrastruktur til en stor del af nye virksomheds-applikationer.”

Læs også:

Linux er her der og alle vegne – bare ikke på din pc

Stor efterspørgsel på dygtige udviklere i Danmark: Her er otte spændende job

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Er Microsoft på vej til at gøre hele Windows open source?

Microsoft frigiver kode til stort framework: Hele baduljen bliver open source

Microsoft: Vi elsker Linux – indlemmer Linux i stor stil

Københavns Kommune og KMD har valgt at slå pjalterne sammen i forbindelse med udskiftningen af kommunens økonomisystem.

Det er sket efter et EU-udbud, som KMD har vundet.

Det nye system er baseret på SAP’s databaseteknologi, der hedder HANA.

HANA er en in-memory databehandlingsplatform, som giver mulighed for at analyse store datamængder i realtid.

HANA forbindes ofte med meget store og krævende installationer, og det er da også den begrundelse, der angives af KMD i forbindels med kommunens økonomisystem.

“Kommunerne kan man i dag snildt sammenligne med private virksomheder, og Købehavns Kommune er i sagens natur en af de helt store organisationer i Danmark. Derfor giver det rigtig god mening, at de benytter en teknisk platform, som oprindelig er designet til at styre store koncerner med,” lyder det fra KMD’s boss, Eva Berneke.

Lang aftale
Aftalen mellem de to parter løber hele i 11 år.

Ægteskabet mellem parterne hører således til i den lange ende af skalaen.

Kasper Schmidt, direktør i Københavns Kommunes Koncernservice. Er I ikke bange for at binde kommunen til én leverandør så langt ud i fremtiden?

“Der er meget store transitionsomkostninger forbundet med at skifte et ERP system for en organisation af vores størrelse. Det betyder derfor, at man skal have en kontraktperiode af en vis længde for at realisere gevinsterne. Når det så er sagt, så er Københavns Kommune efter implementeringen af systemet ikke bundet i mere end seks måneder. Uopsigeligheden gælder kun for leverandøren.”

Danske it-chefer fortæller ofte til Computerworld, at de korte kontrakter med mulighed for genforhandling af både tjenester og priser er en langt mere økonomivenlig model. Det mener Københavns Kommune ikke?

“Ikke når vi taler om en så kompleks ydelse som et ERP-system i en organisation som vores. De største omkostninger ligger i anvendelsen af systemet, og ikke i de direkte driftsbetalinger til leverandøren. Hertil skal man så i øvrigt generelt lægge, at udbudsreglerne jo ikke giver fuldstændig frie hænder til at genforhandle priser og leverancer.”

Så I frygter ikke for økonomi- eller kvalitetsforringelser i så lang en kontrakt?

“Nej, vi har en forventning om en holdbar løsning både kvalitets- og omkostningsmæssigt. I den situation kvaliteten falder eller prisreguleringsmekanismerne i kontrakten ikke vurderes at være tilstrækkelige, så er der en række håndtag i kontrakten, der regulerer det. Så samlet set forventer vi, at det bliver en økonomisk gevinst for kommunen.”

Hvad koster den samlede løsning over 11 år?

“Der er tale om en stor investering for kommunen, et trecifret millionbeløb. Men vi forventer samtidig betydelige effektiviseringsgevinster, når systemet er sat i brug.”

Løsningen skal implementeres over de næste par år, og den er planlagt til at gå i luften i 2018.

KMD leverer administrative it-system i form af KMD Opus, til en stribe kommuner. Det nye projekt med Københavns Kommune bliver dog en helt selvstændig it-løsning.

Læs også:
København flytter telefonkøen ud i skyen og sparer millioner

Store forandringer for it-afdelingen: Sådan ser ERP ud i dag

Derfor er dit ERP pludselig blevet håbløst forældet

Manglen på bestemte grupper af it-specialister i Danmark bliver en stadig større udfordring for virksomhederne.

Forleden kunne vi fortælle, at KMD står og mangler omkring 150 nye it-folk, blandt andet .Net-udviklere, og Dansk Industri vurderer, at der om blot fem år mangler 3.000 it-specialister her i Danmark.

It-sikkerhed er et af de områder, hvor der er en betydelig mangel på folk allerede nu.

Det skyldes ikke mindst, at netop it-sikkerhed er noget af det, mange virksomheder opruster på.

Mangler en million sikkerhedsfolk på globalt plan
Analyse- og researchfirmaet ESG udgiver hvert år en rapport om manglen på it-folk, og her har i it-sikkerhedsfolk nu toppet den globale liste tre år i træk.

I den seneste rapport kunne 25 procent af virksomhederne berette, at de havde en problematisk mangel på medarbejdere med kompetencer indenfor it-sikkerhed.

Vores kolleger på det amerikanske Networkworld skrev for nylig, at mængden af jobopslag med udgangspunkt i cybersikkerhed er steget med 74 procent siden 2007 – hvilket er dobbelt så meget som de stigningen i it-jobopslag generelt.

“Det er formentlig 10 til 12 gange sværere at finde professionelle indenfor cybersikkerhed, end det er at finde it-professionelle generelt,” udtalte Rashesh Jethi, der står i spidsen for Ciscos services-afdeling, til Networkworld.

Cisco har tidligere vurderet, at der mangler omkring en million sikkerhedsfolk på globalt plan.

Sådan mærker danske Deloitte manglen
Også her i Danmark er det svært at finde de rette sikkerhedsfolk. Det er oplevelsen hos Janus Friis Bindslev, der er partner i Deloittes danske Cyber Risk Services, der løbende har haft jobopslag i de senere år.

“Det har været svært. Vi ser meget, at folk kan være svære at flytte på, så det er ikke bare lige at indrykke et opslag, og så står folk i kø.”

Janus Friis Bindslev forklarer, at Deloitte også samarbejder med rekrutteringsvirksomheder, der kan tage direkte kontakt til potentielle kandidater.

“Dem, vi gerne vil have, har nok ofte for travlt til at kigge efter ledige jobs.”

Det er erfarne medarbejdere indenfor it-sikkerhed og it-risikostyring, der står højt på ønskelisten hos Janus Friis Bindslev.

“Vi oplever, at der er kamp om ressourcerne for tiden. Det er ikke et nemt område at finde kandidater i – specielt hvis du går efter de erfarne kandidater.”

Janus Friis Bindslev forklarer, at Deloitte har mindre svært ved at finde de nyuddannede sikkerheds-kandidater, men at udfordringen er, at der skal være et fornuftigt miks af erfarne og mindre erfarne medarbejdere.

“Det er jo et spørgsmål om at matche kundeefterspørgslen, og de efterspørger høj kvalitet. Du skal have det rigtige miks, så du kan ikke bare bygge op med nyuddannede.”

“Det er et puslespil, og her i det seneste år har vi brugt meget tid på rekruttering. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det var let.”

Janus Friis Bindlev tilføjer dog, at Deloitte i de sidste 2-3 måneder dog har haft flere kvalificerede ansøgere – også på specialistniveau – end i 2. halvår sidste år.

Man må selv opkvalificere – og fastholde
Der er i øjeblikket 20 ansatte i Deloittes Cyber Risk Services, og det er planen, at det antal som minimum skal være fordoblet om fem år.

“Jeg mener godt, at vi kunne vokse hurtigere, hvis vi havde nemmere adgang til ressourcer,” siger Janus Friis Bindslev, der ikke mener, at der findes nogen snuptags-løsning for hverken Deloitte eller det danske samfund generelt, når det kommer til manglen på bestemte it-profiler.

“Det er vigtigt, at vi har de rigtige uddannelser – og der synes jeg, at vi er godt stillet. Men det er det lange seje træk, når vi skal få løst det med, at der er brug for de erfarne folk. Man må investere i at opkvalificere sine folk.”

Også den strategi kan dog have visse udfordringer, tilføjer Deloitte-partneren.

“Det er jo udbud og efterspørgsel, og de kan ofte få en høj løn bare for at skifte. Derfor investerer vi i uddannelse, ligesom vi værner om at have en stærk virksomhedskultur, så vi kan fastholde vores dygtige folk. Det, mener vi, er to af de vigtigste parametre,” siger han til Computerworld. 

Læs også:

KMD klar til at masse-ansætte: Mangler lige nu 150 nye it-folk

Den danske it-branche sukker efter it-folk – mens CSC, IBM og KMD fyrer

Et nyt build er ude for de af jer, som prøver Windows 10 Technical Preview.

Version 10075 kan hentes direkte fra Microsoft selv, eller opdateres via Windows 10 Technical Preview, og den nye version indeholder en lang række opdateringer af blandt andet den grafiske overflade – heriblandt en lille genoplivning af Aero Glass – den gennemsigtige “glas-effekt”, som er at finde i Windows 7.

Det kom som en overraskelse for Microsoft, at netop “Aero Glass”-effekten var savnet, men i hvert fald har Microsoft nu genindført den glasagtige effekt i startmenuen og nogle få andre, passende steder. Forhåbentligt er den nye Aero Glass ikke nær så memory-tørstig som den gamle.

Hvis du henter Windows 10 – 10074-buildet og ikke kan se effekten, så er det bevidst. Microsoft tester kun effekten på 50 procent af udsendte builds.

Derudover indeholder opdateringen også en række andre opdateringer, som nok falder i god jord hos Windows 10-interesserede. Blandt andet får Continuum en større opdatering. Continuum er funktionen som tillader et hurtigt skift fra Pc til tablet-funktion.

Mere Cortana
Microsofts elektroniske assistent, Cortana, har også fået en opdatering. Du vil langt nemmere kunne komme til indstillinger og lignende fra en ny sidebar, og ligeledes er Cortana blevet lidt klogere. I hvert fald kan hun besvare spørgsmål før, at du har færdiggjort sætningen. Lidt på samme måde, som når du søger i et felt hos Google.

Ogå multitasking har fået en opdatering. Alt+Tab fungerer stadig, men har fået en lille grafisk opdatering – Aero Glass igen – og når du “snapper” vinduer mod skrivebordets kant har den nye multitasking-funktion fået lidt ekstra effekter. Blandt andet kan du nu lukke apps fra oversigtsbilledet.

Også Music og Video-apps har fået en opdatering, og også Xbox Live ser lidt mere frisk og opdateret ud.

En mere kontroversiel opdatering er foreslående apps – direkte på din låsskærm. For at sørge for at du kan opleve flere apps fra den kommende Windows Store, vil Windows – hvis du selv accepterer det – foreslå dig apps fra tid til anden, når du logger på din computer. Altså bliver hele din login-skærm til et reklamespot for app-firmaer.

Du kan hente buildet her.

Læs også: Microsoft: Sådan skal iOS- og Android-apps omdannes til Windows-apps med et snuptag

Vi lever i en verden fuld af modsætninger.

Ordet “transparens” indkapsler et af de største paradokser i vores tid – teknologien har på den ene side bragt hidtil uset gennemsigtighed og overblik på visse områder og på den anden side givet grobund for forretningsmodeller, der bygger på det modsatte: Uset lukkethed og manglende gennemsigtighed.

Lad os starte med det positive.

Nettet har givet os en hidtil uset adgang til informationer og en gennemsigtighed en række steder, hvor det før var umuligt eller meget svært at få overblik.

Vi kan lynhurtigt finde ud af, hvad en bestemt vaskemaskine bør koste.

Vi kan se, hvad den gennemsnitlige kvadratmeterpris på en lejlighed i Vanløse er. Vi kan undersøge, hvor mange der lige nu har en brugt pink Fatboy til salg – og til hvilken pris.

Helt nye muligheder
På en række områder har nettet givet den enkelte forbruger og den enkelte borger helt nye muligheder, og nettet har faktisk ført en helt ny transparens med sig.

Paradokset består i, at denne transparens ikke omfatter al information, og begejstringen for transparens deles ikke af alle virksomheder.

Jeg er sikker på, at dokumentarudsendelserne om de såkaldte “data brokers” har givet mange stof til eftertanke.

I internettets skyggeland lever der virksomheder, som har indsamlet kolossale mængder af informationer om brugere ved hjælp af cookies – blandt andet cookies på offentlige hjem.

Udsendelserne viste et aspekt af den manglende gennemsigtighed, der hersker for tiden.
mesider anbragt af tredjepartssoftware, uden at webmasteren overhovedet er klar over det.

Vi siger jo selv ja
Vi kan alle trygt frygte, at vores data bliver (mis)brugt, det øjeblik vi tænder computeren, telefonen, iPad’en, uret, køleskabet, og enhederne får forbindelse til internettet.

Strømmen af data kan helt legalt blive routet ad veje, vi ikke i vores vildeste fantasi har forestillet os – blandt andet fordi vi hundredvis af gange har scrollet igennem alenlange dokumenter med urimelige vilkår og herefter trykket “I agree” til guderne må vide hvad.

Det interessante er ikke, at vores børn gør det – de har jo ikke oplevet andet.

Det interessante er, at personer på min alder, der er opdraget til ikke at skrive under på noget, vi ikke har læst, gør det.

Det er interessant, at vi, der er vokset op med forbrugerbeskyttelse og varedeklara­tioner og børnenes trafikklub, OGSÅ blindt accepterer, at tingene er blevet vendt på hovedet – til gengæld for at vi får nogle ydelser gratis, der jo så altså ikke er helt gratis alligevel.

Hvad koster det?
Et andet element af transparens-paradokset er de modsvar mod transparens, en række virksomheder har iværksat.

Manglende transparens i prissætning er det mest almindelige, og it-branchen selv går gerne foran her.

Prisen på software er en klassiker.

Ingen software-leverandør med respekt for sig selv har rigtige prislister, der viser, hvad softwaren reelt sælges for, og alle it-indkøbere ved, at kun meget små virksomheder køber til listepriser.

Aftaleformer og prismodeller, der besværliggør prissammenligning, bliver mere og mere udbredt, og store leverandører (inden for it såvel som for andre brancher) forsøger at imødegå transparens med aftalemæssige begrænsninger, der blandt andet skal forhindre kunderne i at dele information.

Og hvad så? Hvad gør vi ved dette paradoks – mere transparens og mindre transparens på samme tid?

For det første skal vi fortsætte med at kræve transparens og gennemsigtighed.

Vi skal vise, at vi har fået smag for det – at det er rimeligt at kræve transparens hele vejen.

Hvad bruges data til?
Vi vil ikke bare have en god søgemaskine – vi vil vide, hvad vores data bruges til.

Vi vil have samme mulighed for gennemsigtighed, når vi køber software, som når vi køber vaskemaskiner.

For det andet skal vi passe på.

Slet cookies og historie med jævne mellemrum. Pas på med gratis Wi-Fi og så videre og så videre.

Og endelig skal vi kræve, at politikerne begynder at se på dette område.

Der er behov for regulering, når vores færden på en offentlig hjemmeside kan give anledning til, at vi optræder på mailinglister over personer med særlige problemer.

Det er jo ikke acceptabelt.

Her ses PowerPoint på en Lumia-smartphone, som sammen med en monitor bliver til en fungerende computer. Det er i hvert fald Microsofts plan med “Continuum for Phones”. Foto: Morten Sahl Madsen

Build 2015. San Francisco. Sidste år i september offentliggjorde Microsoft for første gang Windows 10. En af de største nyheder var Continuum: En funktion som ændre styresystemet alt efter, om det er en tablet eller en traditionel computer, du benytter.

Det var smart, men også længe ventet af et Windows-klientel, som var træt af at orientere sig rundt med mus blandt store, fingervenlige firkanter eller fedte rundt med småtykke fingre blandt små ikoner, som var umulige at ramme.

Continuum er med til at give Windows 10 den mobilitet, som kræves for at være et One-platform-to-rule-them-all-system, som det skal være.

Har du en Surface, vil den agere som en bærbar computer imens den er tilknyttet et tastatur, og som en tablet, når tastaturet fjernes. Det er smart.

Men hvad nu hvis man gør det samme ved en telefon?

Windows 10 til telefoner er jo reelt set det samme system, som Windows 10 på en bærbar. Altså en fuldt fungerende Windows-computer i din lomme.

Og netop det har Microsoft gjort.

Ved keynoten onsdag fremviste Joe Belfiore, CEO for Windows hos Microsoft, en uspecificeret Lumia-telefon, som med et mini-HDMI i enden tilknyttet til en skærm blev omdannet til noget, som lignede et Windows-miljø.

Med en startmenu i den ene side kunne Joe Belfiore åbne Microsoft Word, hvilket åbnede op på skærmen, som var det på en stationær computer. For den kommende version af Word er en Universal App, så den tilpasser sig, hvilken skærm den benyttes på.

Derefter åbnede han Excel, som også tilpassede sig den store skærm, og blev styret med et bluetooth-tastatur og mus. Joe Belfiore kunne endda benytte Alt-tab imellem apps. Og det var smukt.

Alle Office-apps er Universal Apps, som ændrer sig efter, hvilken skærmstørrelse de benyttes på. Derfor er “Continuum for Phones” muligt. Foto: Morten Sahl Madsen

Gammel Ide
Selve udførelsen var ikke smuk. “Continuum for Phones” skete på et stykke testhardware, da der ifølge Joe Belfiore endnu ikke er nogen Windows Phone, som er kraftig nok (en teaser for en kommende enhed?), og de fremviste muligheder og informationer var stadig sparsomme.

Alligevel var ideen tydelig: Hvis en virksomhed kan erstatte alle fungerende computere og firmatelefoner med én enkelt smartphone samt skærm, tastatur og mus, så kan der spares tusindvis af kroner.

Det vil kræve en mobiltelefon med kraftig hardware – kraftigere end nogen Windows Phone i dag, forklarede Joe Belfiore på scenen – men kigger vi ud på smartphone-markedet i dag findes der allerede smartphones, som indeholder kraftige octa-core processorer.

Ideen om at bruge vores kraftige smartphones som en desktop-computer er ikke ny.

Canonical, firmaet bag Linux-distributionen Ubuntu, forsøgte for to år siden at få finansieret Ubuntu Edge igennem crowdfunding.

Ubuntu Edge var en Ubuntu-telefon, der skulle køre Ubuntu for Phones og et fuldt fungerende Ubuntu, så snart at den blev sat sammen med en skærm.

Projektet lykkedes dog ikke, da Canonical kun fik samlet 12 millioner dollar ind og ikke de 32 millioner, som var nødvendig, men Canonical arbejder stadig på at få lavet en telefon med “Convergence”-ideen indbygget.

Læs også: Windows 10 vil kunne køre Android og iOS-apps>

Så skete det. I mandags landede en pakke sendt med luftpost fra England på mit bord. I den lå et helt nyt Apple Watch.

Det er mere end to år siden, at jeg første gang skrev om rygterne om et Apple-ur. Dengang var jeg ligesom mange andre stærkt skeptisk overfor hele smartwatch-konceptet.

Men i dag, hvor jeg har haft mulighed for at bære uret tre dage i træk, begynder brikkerne langsomt at falde på plads. Smartwatch-konceptet begynder at give mening.

Alt det vender jeg tilbage til senere. Lad os i stedet starte med mit første indtryk af Apple Watch: 

Uret kommer i en relativ stor firkantet æske og nærmest som med en russisk babusjka-dukke indeholder æsken endnu en æske. Den inderste æske er en foret opbevaringsæske i plastik, og det er her selve uret ligger. 

Min udgave af uret er 38 millimeter-udgaven i stål. Den billigere sports-udgave i aluminimum kommer i en mere simpel indpakning, mens den ekstremt dyre guldudgave angiveligt vil komme i en endnu mere eksklusiv indpakning.

Uret er bygget af kvalitetsmaterialer som stål, safirkrystal og keramik, men alligevel føles det ikke tungt på armen. På bagsiden af uret finder vi pulsmåleren, der giver uret et nærmest futuristisk udtryk. Blodtryksmåleren består af fire små grønne LED-lamper, der måler din plus ved at blitze grønt lys ind i dine blodårer hundredevis af gange (!) i sekundet.

Det er nu tre dage siden, at jeg pakkede uret ud, og herunder er mine første observationer:

- Apple Watch er overraskende lille
Størrelsen på et Apple Watch måles ikke i tommer, som vi normalt kender det fra vores elektronikprodukter. I stedet har Apple valgt at bruge millimeter som måleenhed. Præcis som vi kender det fra den traditionelle urverden.

Signalværdien i dette valg er soleklart: Apple Watch er ikke en iPhone til dit hånded. Det er et ur.

Jeg har et usædvanligt lille håndled og valgte derfor det mindste ur, der måler 38 millimeter fra skærmens bund til skærmens top. I de flestes ører er det nok et relativt abstrakt tal, men mit gæt er, at mange bliver overrasket over, hvor lille denne udgave af uret er, når de ser den første gang

Alle udgaver af Apple Watch er unisex-ure, men 38-millimeter er nok, hvad mange vil betegne som en “damestørrelse”. 

Derfor vil langt de fleste mænd formodentligt gøre klogt i at vælge den større udgave på 42 millimeter. Denne udgave er en anelse dyrere, men til gengæld får du udover en større skærm også en bedre batteritid.

- Styresystemet tager tid at lære
Det nye styresystem til Apple Watch kan virke tricky i starten. Det er markant anderledes end iOS, og det virker umiddelbart ikke så intuitivt, som vi normalt vil forvente os det af et Apple-produkt. 

For mig tog det cirka en halv dag, før jeg var fortrolig med det. Men for mange mennesker vil der formodentligt gå endnu længere tid. 

Min umiddelbare vurdering er derfor, at kompleksiteten i styresystem kan blive en væsentligt barriere for urets udbredelse hos kundesegmenter, der endnu ikke er helt fortrolige med ny teknologi. 

- Apps er langsomme og mangler funktionalitet
Allerede på lanceringsdagen var der mere end 3.000 apps i Apples nye App Store til uret. Et imponerende tal. Men desværre følges kvalitet og kvantitet ikke ad. 

Indtil videre er apps til Apple Watch kun såkaldte “extensions” til dine iPhone-apps, og de bliver altså ikke installeret direkte på dit Apple Watch. 

Det er formodentligt årsagen til at mange apps er utroligt langsomme, og derudover er det helt åbenlyst, at mange udviklere endnu er usikre på, hvilke brugsscenarier, der kommer til at fungere på uret.

Jeg har eksempelvis svært ved at tro, at jeg kommer til at spille spil eller læse traditionelle nyhedsartikler på mit ur. 

Til gengæld er der også apps, der rammer plet. Jeg har haft store fornøjelse af Philips Hue-appen, der kan styre mine Philips Hue-lamper. Det er fantastisk smart at kunne slukke og tænde lysene i min lejlighed direkte fra uret. Jeg har også haft stor glæde af Apples egen Remote-app, der gør det muligt at fjernstyre mit Apple-tv direkte fra mit håndled. 

Allerede nu jeg ser store muligheder i denne type apps, der kan gøre Apple Watch og andre smartwatches til den ultimative fjernbetjening til dit liv.

Det er ikke svært at forestille sig en nær fremtid, hvor det er helt almindeligt at bruge sit ur som betalingsmiddel, nøgle til hoveddøren, startnøgle til bilen og som fjernbetjening til tv, intelligente lamper og termostater.

- Batteritiden er i underkanten
Apple lover “all day battery life”. Det svarer ifølge Apple til en batteritid på 18 timer for den mindste udgave af uret, mens folk ifølge Apple “kan forvente” en bedre batteritid på den store udgave af uret. Hvor meget bedre afslører Apple dog ikke. 

Apples estimater ser ud til at holde stik, men alligevel er min oplevelse, at batteritiden alligevel er så begrænset, at det ofte bliver en bekymring, når vi kommer ud på aftenen. 

Især fitness-funktionen er hård ved batteriet, fordi der her bliver gjort brug af urets pulsmåler. På en dag, hvor jeg udover den almindelige brug også brugte fitness-funktionen i knap halvanden time var batteriet nede på knap fem procent, da jeg gik i seng.

Mit gæt er dog, at folk der køber 42 millimeter-udgaven kun sjældent vil skulle bekymre sig om batteritiden på uret. 

Efter tre dage: Giver det mening? 
I mange henseender er Apple Watch bare et ur. 

Den funktion jeg bruger mest er den digitale uskrive, der viser dig klokken, den næste aftale, temperaturen, dit aktivitetsniveau og så videre. Efter tre dage med uret er mit gæt derfor også, at du først og fremmest kommer til at bruge det som et ur, og kun sekundært vil gøre brug af tredjeparts-apps og lignende. 

I virkeligheden er det meget lig den første generation af iPhonen, der først og fremmest var en telefon, men så med tiden har udviklet sig til at være meget andet end blot en telefon. 

Det er også derfor, at brikkerne langsomt er bekyndt at falde på plads for mig. For Apple Watch er måske bare et ur, men det er fremtidens ur. 

Et traditionelt ur har fascinationsværdien og nostalgien, men alene de første dage med Apple Watch gør mig i stigende grad overbevist om at smartwatches som Apple Watch med tiden vil gøre ved traditionelle ur, hvad nye digitale musikkilder har gjort ved eksempelvis lp’en. 

Connoisseurs fascineres stadigvæk af mekanikken og nostalgien ved lp-pladerne, og millioner af ur-elskere over hele verden vil i mange år nærre den samme venneration for lækre mekaniske ure.

Men det brede publikum vil blive tiltrukket af de mange ekstra muligheder, som smartwatches med tiden vil tilbyde brugeren. Her står Apple Watch stærkt, fordi det indtil videre er det ur, der bedst kombinerer de æstetiske kvaliteter, som vi kender fra den traditionelle ur-verden med funktionaliteten fra den digitale verden

Har du flere spørgsmål til Apple Watch? Stil dem i kommentarfeltet, og så vil jeg forsøge at besvare dem.