Læs også:

[b]Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid.

Det vælter ud med Windows-maskiner: Antallet er firedoblet på et år

Styresystemernes tid er ved at være omme[/b]

For andet kvartal i træk styrtdykker Microsofts salg af Windows-licenser, der siden selskabets etablering i 1975 har været en af de vigtigste motorer under Microsofts enorme succes.

Det fremgår af Microsofts kvartalregnskab, der overordnet ganske vist viser fremgang på seks procent i omsætningen, der landede på knap 150 milliarder kroner – aktie-markedet har kvitteret med en stigning i aktiekursen på 10,5 procent.

Et faresignal er det imidlertid, at selskabets driftsindtjening – operating profit – er faldet med procent.

Det går således strålende for cloud-forretningen og for Surface-forretningen (omsætnings-vækst på 44 procent), mens det ser værre ud inden for salget af smartphones og – ikke mindst – salg af Windows.

I årets første tre måneder er salget af licenser til det, som Microsoft kalder for ‘computer and devices’ faldet med 22 procent i forhold til den samme periode i fjor.

Det betyder i kroner og øre, at Microsoft har solgt licenser for 4,8 milliarder kroner mindre i første kvartal i år end i første kvartal sidste år.

Det er andet kvartal i træk, hvor Microsofts Windows-omsætning er dykket.

I de sidste tre måneder i 2014 – som er andet regnskabs-kvartal i Microsofts regnskabs-år – faldt omsætningen med 13 procent i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere.

8,3 milliarder kroner bagude
Samlet ligger Microsoft i sit regnskabsår – hvor det altså nu er tre kvartaler henne – 8,3 milliarder kroner efter året før, når det gælder salg af Windows OEM.

Microsoft har i godt et været i gang med en meget stor strategi-ændring, der skal føre selskabet væk fra den historiske vægtning af Windows som det produkt, som hele Microsoft er bygget op omkring.

I stedet skal fremtidens Microsoft bygges op omkring en cloud- og mobilstrategi, som du kan læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid.

Interessant er det her, at Microsoft peger på, at den skrumpede resultat faktisk kun i mindre omfang kan henføres til strategi-ændringen, som blandt andet har medført, at selskabet er begyndt at forære Windows-licenser væk.

Det kan du læse mere om her: Disse to Windows-versioner bliver gratis

I stedet peger selskabet på, at forhandlerne rundt omkring i verden har haft fyldte varelagre efter jul, hvor de derfor i langt mindre målestok end tidligere har bestilt nye Windows-computere hjem.

XP gjorde en stor forskel
En del af tilbagegangen skyldes desuden et stort spring i samme periode for et år siden, hvor mange især professionelle brugere i stor stil investerede i nye Windows-licenser, som skulle afløse det da netop pensionerede og meget udbredte Windows XP, hedder det.

Microsoft er på trapperne med det nye Windows 10, som meget vel i licensierings-modellen kan blive meget anderledes i forhold til tidligere Windows-versioner.

Det kan du læse mere om her: Her er den vigtigste melding fra Microsoft onsdag aften: Disse fire ord kan få store konsekvenser

“Vi er i gang med at ændre Windows-forretningen i takt med, at markeds-dynamikken ændrer sig,” lyder det fra Microsoft-topchef Satya Nadella.

Han peger på, at selv om Windows-omsætningen falder, så stiger antallet af aktiveringer.

“Vi er nu ved et punkt, hvor vi kan begynde at se tidlige tegn på øget brug af søge- og spil-tjenester, som kan blive grundlag for nye indtægtsmuligheder i et Windows-produkt samlede levetid,” siger han.

Mens Windows halter, går det forrygende med Microsofts store cloud-satsning. Her er omsætningen steget med omkring 110 procent – altså mere end en fordobling – i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere, hvor selskabet var ved at komme ud at cloud-starthullerne.

Centralt i væksten er office 365, Azure samt Dynamics CRM Online. Ifølge Microsoft omsætter cloud-forretningen for mere end 40 milliarder kroner om året.

Satya Nadella siger, at selskabet nu har mere end 12,4 millioner kunder på Office 365, hvilket svarer til en stigning på 35 procent i forhold til samme periode et år tidligere.

“Det er åbentlyst, at vi er godt på vej mod at ændre vores produkter og forretning på tværs af hele Microsoft. De tidlige tegn er tydelige i den måde, som vores kunder anvender vores produkter på,” siger han.

Det åbne spørgsmål for Microsoft er selvfølgelig, om væksten i salget af cloud-tjenester kan modsvare faldet i salget af Windows-licenser, som historisk har været en enorm guldkalv for Microsoft.

Analytikerne er i tvivl, men hælder dog til, at Microsofts omsætningen overordnet vil falde over de kommende år, hvor styresystemerne i stigende omfang vil blive gratis.

Microsoft har på Windows haft en bruttoavance i omegnen af 90 procent. I cloud’en er den nærmere 40 procent.

Det skal forretningen tilpasses efter.

Læs også:

[b]Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid.

Det vælter ud med Windows-maskiner: Antallet er firedoblet på et år

Styresystemernes tid er ved at være omme[/b]

“Da jeg blev ringet op og spurgt, om jeg kunne tænke mig at arbejde for IBM, blev jeg selvfølgelig i første omgang lidt overrasket. Men så kunne jeg egentlig godt se, at der var en mening med det.”

Vi sidder i et mødelokale i IBM Danmarks nye hovedkontor ved Holte. Lars Clausen har haft sin daglige gang i virksomheden i nogle måneder efterhånden, men indtil nu har han holdt igen med de store offentlige udmeldinger.

Der har først og fremmest været et behov for at tale med medarbejderne. Og med kunderne.

Men nu sidder vi her og taler om det opkald, der satte en hel del tanker i gang hos den drevne erhvervsleder og førte til, at han nu bærer titlen General Manager i IBM Danmark, efter at en anden Lars med efternavnet Mikkelgaard-Jensen har fået en global lederrolle hos Big Blue.

Arbejder med transformationer
Lars Clausen afslører, hvorfor han ikke var i tvivl om, at han skulle skifte London ud med Holte – og forlade energisektoren, som han ellers har beskæftiget sig med i det meste af sin karriere med topstillinger i Gazprom Retail, Dong Energy og Shell.

“Jeg opfatter mig selv som en forretningsorienteret erhvervsleder. Jeg har været fokuseret på energibranchen, men har jo stået for transformation alle de steder, jeg har været – det har faktisk været mine hovedopgaver stort set hver gang,” fortæller han til Computerworld.

“Jeg har arbejdet med transformation og har brugt utrolig meget tid på it. Jeg har eksempelvis lavet et ERP-implementeringsprojekt i Shell, og i Dong slog jeg to ERP-systemer sammen. Når man har ansvaret for 1,2 millioner kunder i Dong, betyder it og digitalisering utrolig meget.”

“Digitalisering er den dagsorden, erhvervsledere sidder med i dag. Den øgede digitalisering gør, at det får langt større strategisk betydning for både det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Det var det, der gjorde, at jeg fandt det fascinerende at få mulighed for at komme til at arbejde her i IBM,” forklarer Lars Clausen.

Læs også: Ny IBM-boss er et overraskende valg – men sender et klart signal

Lars Clausen overtog styringen i IBM Danmark i februar. Han kom fra en stilling som global chef og CEO for Gazprom Retail i London.

Her er kernen i det nye IBM
To centrale ting kan redaktionens udsendte konstatere under interviewet med den nye IBM-direktør:

1) Ordet “it” er i Lars Clausens retorik erstattet med “digitalisering.” Og det er ikke en tilfældighed.

2) Han udleverer – uden at blive bedt om det – et visitkort. Med direkte mobilnummer. Og jeg har på fornemmelsen, at han allerede har udleveret en del visitkort i sin korte tid i IBM Danmark.

Men først hans definition af, hvad det er for et selskab, han nu er blevet en central del af:

“Vi er en forretningsorienteret virksomhed, der hjælper vores kunder med at bruge digitalisering til at nå deres kunder bedre. Når vi gør det allerbedst, kan vi lave væg-til-væg-løsninger for stort set alle kunder, offentlige som private. Vi bør på sigt være verdens foretrukne digitaliseringspartner.”

Det var i starten af januar, det blev meddelt, at du skulle være administrerende direktør. Hvad har du siden da gjort dig af erfaringer om den opgave, du står overfor?

“I de sidste 15 år har mit hovedfokus for den forretningsmæssige ledelse været på kundeorientering. Vores succes her hos IBM afhænger alene af, om vores kunder synes, at vi gør et ordentligt stykke arbejde, så jeg valgte også besøge 30 af vores største kunder for at finde ud af, hvad vi gør godt, og hvad vi kan gøre bedre.”

“Jeg nåede også rundt til samtlige af vores egne lokationer – seks forskellige rundt omkring i landet.”

Læs også: IBM Danmark fyrer 90 ansatte – især én afdeling ramt: Få overblikket her

Behov for at tale med IBM-medarbejderne

På den interne rundtur, hvor også Lars Mikkelgaard-Jensen deltog, fik Lars Clausen mulighed for at tale med de mange IBM-medarbejdere. Samtidig fik han et indblik i, at det er gået i den forkerte retning i forhold til medarbejder-tilfredsheden.

Det er ikke nødvendigvis en overraskende udvikling, når man tager i betragtning, at IBM Danmark har været igennem nogle hårde år med faldende omsætning og afskedigelser, så der i dag faktisk er over 1.000 færre ansatte i IBM Danmark end for blot få år siden.

“Hele den transformation, vi er i gang med, påvirker selvfølgelig folk, og der var også sket en tilpasning rent medarbejdermæssigt. Vi er enige om i ledelsen, at det skal adresseres åbent og direkte, og derfor valgte vi at tage rundt til samtlige lokationer for at italesætte det.”

“Jeg har den filosofi, at kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed har en direkte sammenhæng. Man kan ikke have virkelig tilfredse kunder og meget utilfredse medarbejdere, så hvis man får et signal om, at der er uro eller en spænding hos medarbejderne, må man adressere det.”

Læs også: Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

Hvad er så din konkrete besked til medarbejderne? 

“Den konkrete besked er, at vi nu er i gang med at tilpasse virksomheden til, at samfundet omkring os også ændrer sig, og at agendaen ændrer sig en smule. Vi ændrer måden, vi agerer på i markedet ved at have en række løsninger. Det styrker os i vores tilgang til markedet.”

“Det er klart, at det tager noget tid at få på plads. Der er et persongalleri, der skal spille ind, og vi skal finde ud af, hvordan vi deler det op og så videre. Det er klart, at det giver lidt uro i forhold til, hvad den enkeltes rolle bliver, og hvordan det er med teams i Danmark i forhold til resten af verden. Der er mange ting at tænke over.”

IBM indgår en række nye samarbejder i disse år – her et eksempel på partnerskabet med Apple.

Det spørgsmål, jeg ville sidde med som medarbejder, er, om der skal ske flere afskedigelser? Hvad er det direkte svar til det?

“Det er, at vi vil vækst. IBM skal vækste. Vi har taget den beslutning, at vi skal tilpasse os bedre til det, markedet efterspørger. Det er det, vi er i gang med. Man kan altid diskutere, om det går hurtigt nok, men vi er i hvert fald allerede vokset på nogle af de nye områder globalt.”

“Vi vil gerne have en større rækkevidde i Danmark og nå flere kunder, og det allervigtigste for mig at blive målt på, er, om vi vækster. Succesfaktor nummer et er vækst. Vækst i omsætning, markedsandel, impact og hvad det nu end kan være: Vi skal blive mere relevante.”

Lars Clausen tilføjer at væksten både kan finde sted direkte hos IBM Danmark selv, via løsninger leveret fra IBM’s globale cloud-datacentre eller hos de mange samarbejdspartnere rundt omkring i landet.

Han forklarer, at både arbejdsmarkedet og måden, man driver virksomhed på, er under forandring – og at det også kommer til udtryk hos IBM Danmark

“Verden ændrer sig, og fremadrettet bliver der nok færre 40-års jubilæer. Vi får flere arbejdspladser igennem livet, og der kommer en større dynamik. Det er også italesat både af regering og fagforeninger.”

Konstant tilbagegang i 11 kvartaler: Her satser IBM på ny vækst efter langvarig nedtur

Hvem er IBM’s konkurrenter i dag?
Hvem er jeres konkurrenter i dag, som du ser det?

“Det billede er blevet langt mindre entydigt. Hvis vi kigger her i Danmark, har vi selvfølgelig KMD, NNIT, EG og så videre – store selskaber, der arbejder med digitaliseringsagendaen med et forskelligt fokus.”

“Men vi har også et stort samarbejde med mange af dem, så det er ikke sådan et enten eller. For mig er det et både og.”

“Et eksempel kunne være, at KMD har en rigtig god løsning, de har lavet til offentlige kunder, og vi så måske kan hjælpe dem på cloud-siden eller hardware-siden med for eksempel en mainframe.”

“Mange fandt det måske også overraskende, at vi lavede et partnerskab med Apple, men jeg tror bare, at man må se det sådan, at verden bliver mere kompleks, og det giver flere muligheder for de vågne og friske.”

Holder øjnene åbne for opkøb
I hvor høj grad kan opkøb være en del af jeres mål om vækst?

“Min filosofi, inden jeg kom til IBM, har været, at dygtige virksomheder kombinerer akkvisitiv og organisk vækst. Der er nogle, der i meget stor udtrækning alene satser organisk, men hvis du vil tage en vindende markedsposition, så vil langt de fleste virksomheder benytte sig af akkvisitioner, fordi man ikke kan nå det hele selv. Og IBM har også købt mange løsninger indenfor de seneste par år.”

Men hvad med lokalt i Danmark?

“Jamen, det kan man bestemt ikke udelukke. Samarbejde og konsolidering kan betyde mange ting. Vi vil åbne øjnene overfor muligheder, der kan hjælpe forretningen i Danmark.”

IBM Danmark skal give overskud
Med undtagelse af 2012, hvor der var et mindre overskud, har IBM Danmark kørt med underskud i regnskaberne i en årrække. Hvordan er I rustet til at kunne ændre det til positive tal i den nærmeste fremtid?

“Jeg kan sige, at vi har haft en svag fremgang her i første kvartal vækstmæssigt, og det eneste svar er jo vækst – altså mere forretning og toplinje ind, og så skal omkostningerne selvfølgelig holdes i ave.”

“Jeg føler mig helt overbevist om, at indenfor de kommende år så vil man kunne se det i vores regnskaber, også her lokalt.”

Så det er noget, du skal leve op til som CEO her i virksomheden, at der skal være overskud?

“Det er klart, at CEO’er bliver målt på vækst og forretningsmæssig impact i form af henholdsvis toplinje og overskud.”

“Nu laver vi jo ikke selv softwaren her, så det er klart, at som en del af en samlet leverancekæde er min primære opgave selvfølgelig at bringe alt det bedste fra IBM i spil hos kunderne, og det gør, at vi bruger hele leverancekæden i IBM-systemet. Men min opgave er helt klart er at vokse forretningen i Danmark.”

Læs også: Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark

IBM satser i disse år på en række nye vækst-områder. Her et eksempel, der vises frem i selskabets hovedkvarter i Holte.

Ingen skjulte agendaer

Med udgangspunkt i jeres rundtur til medarbejderne fornemmer jeg, at åbenhed og en direkte dialog er nogle af dine værdier som leder. Hvad lægger du ellers vægt på?

“Jeg tror, at hvis du spørger andre, vil de sige, at jeg er en teamspiller – men jeg fylder også meget. Det er en del af det, der følger med lederens ansvar, at man trods alt i sidste ende skal træffe nogle beslutninger, der gør, at vi går den og den vej. Det er jeg ikke bange for. “

“Jeg tror, at folk må opleve mig som meget lige ud ad landevejen. Jeg siger min mening på godt og ondt. Det kan nogle gange koste lidt på forskellige konti undervejs, men jeg mener altid, at det er det rigtige at gøre.”

“Jeg arbejder ikke med skjulte agendaer, så jeg spiller meget på stor åbenhed og stor tillid.”

“Og så kan jeg godt lide de store linjer – og det er ikke fordi, jeg ikke kan tallene. Jeg kan sagtens være meget talfokuseret, men det er der også mange andre, der kan. Mine styrker går vel mere på at kunne se retninger, som vi med succes kan forfølge.”

Hvis man til eksempelvis en sommerfest i IBM skal diskutere noget andet end arbejde med dig, hvad kan du så finde på at bringe på banen? Der er jo mange, der går op i deres carbon-cykler eller spiller golf…

“Det gør jeg også,” griner Lars Clausen, men tilføjer så:

“Men sundhedsvæsenet interesserer mig faktisk en del. Lige nu taler både rød og blå blok om digitalisering, og jeg tror virkelig, at det er et af de områder, hvor IBM kan gøre noget godt for samfundet. Vi kan være med til at give bedre oplevelser i sundhedsvæsenet.”

“Jeg har også rejst meget. Jeg har været næsten jorden rundt i de forskellige jobs, jeg har haft. Så hele diskussionen om Putin og den spændte stemning, der desværre er kommet tilbage mellem øst og vest, optager mig også en del.”

“Jeg kan godt lide at læse om, hvad der sker i verden, og jeg prøver også at forstå, hvad der sker i Mellemøsten, selvom det kan være svært.”

“Jeg interesserer mig – som så mange andre – for, hvordan verden hænger sammen.”

Læs også:

Ingen kan slå Apple: Sætter ny rekord som mest værdifulde selskab

Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Det går forrygende for Apple, der i de seneste kvartaler har været blandt de bedst indtjendende virksomheder nogensinde i verdenshistorien.

Rekorden blev sat i fjerde kvartal i fjor, hvor Apple med en indtjening efter skat på 118 milliarder kroner – det svarer til 53 millioner kroner i timen i tre måneder i træk i ren indtjening efter skat – blev det firma, der nogensinde har tjent flest penge på tre måneder.

Det kan du læse mere om her: Apple slår alle rekorder: Aldrig nogensinde har et firma tjent så mange penge på et enkelt kvartal

Niveauet er nu faldet lidt for Apple, men også kun lidt.

Vækst på 33 procent
Selskabets indtjening efter skat i de første tre måneder af 2015 er landet på 13,6 milliarder dollar – knap 94 milliarder kroner.

Det svarer til en stigning på omkring 33 procent i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere. Omsætningen er steget med 27 procent til knap 400 milliarder kroner.

iPhone 6 har ramt plet
Grunden til fremgangen er enkel: De nye iPhone 6 og iPhone 6+ går som varmt brød.

Apple har i kvartalet solgt 61,2 millioner eksemplarer af den nye telefon, som man må sige i den grad har ramt plet i markedet med deres store skærm-størrelser, som Apple-brugerne åbenbart har ventet på i de senere år, hvor mange Android-producenter løbende har skruet op for skærm-størrelserne.

Du kan læse vores test af iPhone 6 Plus her: Tre ugers test af iPhone 6 Plus: Kæmpestor, dyr, besværlig og herlig

Ifølge Apple har de to nye iPhone-modeller fået mange brugere til at skifte fra konkurrerende smartphone-platforme og over til iPhone.

Hertil kommer, at den høje pris på iPhone 6′erne smitter markant af på regnskabet.

Således har en stigning på 40 procent i antal solgte enheder ført til en stigning på 55 procent i omsætningen i kvartalet, hvor salget af iPhone står for 69 procent af Apples samlede omsætning.

Læs også: Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Det omvendte billede tegner sig i Mac-afdelingen, hvor der er blevet solgt 10 procent flere computere, men hvor omsætningen på grund af lavere priser kun er steget med to procent.

Især i de såkaldte ‘emerging markets’ regner der guldstøv ned over Apple.

Det gælder i særdeleshed Kina, hvor Apple ser ud til at fået et regulært gennembrud med en omsætnings-vækst på ikke mindre end 71 procent i forhold til samme kvartal et år tidligere.

Kina er nu Apples næst-største marked efter det amerikanske hjemme-marked med en samlet omsætning på knap 116 milliarder kroner.

Trods vækst på 12 procent er det europæiske marked nu langt mindre med en samlet omsætning på godt 84 milliarder kroner i årets første tre måneder.

Apples topchef, Tim Cook, meddeler, at Apple for tiden genererer langt flere penge, end selskabet har behov for. Derfor vil selskabet nu dels tilbagekøbe aktier, dels hæve dividende-udbetalingerne til aktionærerne.

“Vi er i den lykkelige situation, at vi genererer mere cash end vi har behov for for at drive forretningen og foretage de nødvendige investeringer,” lyder det fra topchefen.

Læs også:

Ingen kan slå Apple: Sætter ny rekord som mest værdifulde selskab

Overblik: Så vildt bliver Apples kæmpe-byggeri i Foulum

Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Blodsukkeret kan følges direkte fra håndleddet. Foto: Dexcom.

En sensor anbragt på kroppen tager blodprøverne og resultaterne kan så aflæses på telefonen eller Apples smartwatch. Foto: Dexcom.

Sensoren har hele tiden adgang til blodet via en lille nål. Foto: Dexcom.

Funktionerne i de smarte ure har indtil videre begrænset sig til at tælle dine daglige skridt eller give et bip, når der tikker en sms ind.

Læs også: Fire gode argumenter for at købe et smartwatch – og fire stærke argumenter imod

Men nu udvider Apples smartwatch og virksomheden Dexcom repertoiret med en overvågningsfunktion, der kan fortælle ur-indehaveren, om blodsukkeret er højt eller lavt.

En funktion, som kan række en udstrakt hånd til de mange tusinde diabetespatienter.

Ifølge Diabetesforeningen i Danmark har mere end 300.000 danskere diabetes, mens 750.000 skønnes at have forstadie til diabetes.

Ser vi os rundt omkring i verden, er tallet på cirka 400.000 millioner mennesker.

Målinger i skyen
Dexcom-løsningen til Apple uret er et supplement til de traditionelle målinger, der kræver en blodprøve og en måleenhed.

Herligheden fungerer ved, at brugeren har en sensor anbragt på kroppen, som kan måle på blodets sukkerindhold.

Modtageren er så forsynet med et Bluetooth-modul, der kan kommunikere trådløst med en iPhone.

Målingerne gemmes i skyen og kan således anvendes af både patienten, omsorgspersoner eller pårørende, hvis deres telefon bare er forsynet med appen og har adgang til internettet.

På den måde kan forældre holde styr på barnets blodsukker, selv om de er til tennis, og plejehjemspersonalet se efter beboerne, uden at skulle stikke hul på huden.

Ligeledes kan der udtrækkes statistik over glukose-niveauet, så blodsukkeret kan følges over længere perioder på computeren.

Systemer er godkendt i Sverige, men endnu ikke i Danmark.

Kommer til håndleddet
Når Apple Watch kommer til Danmark – der er endnu ikke meldt en dato ud – kan modulet også overvåges direkte fra håndleddet.

Apple Watch spås generelt en stærk position indenfor fitness og helse, både på grund af de indbyggede sensorer, men også på baggrund af en stærkt app-økosystem.

Læs også: Fede facts om det kommende Apple Watch

Apple lancerede for kort tid siden HealthKit-rammeværket til udviklere samt ResearchKit, som tillader forskere at udvikle helse-apps, der udnytter både iPhone og Apple Watch i medicinsk øjemed.

Du kan læse mere om løsningen her.

Læs også:
Dansk app-udvikler har prøvet Apple Watch: Så stort er potentialet

Masser af risikovillige kroner skal investeres i sundheds-it

Her er resultaterne indenfor de forskellige testkategorier. 1 er bedst mens 5 er dårligst i forhold til hastigheden. Testen siger ikke noget om hvilket program, der beskytter bedst. I den nedeste grafik kan du se det samlede resultet. Kilde: AV-Test.

Testhuset AV-Test har over 14 måneder fulgt 23 forskellige antivirusprogrammer for at se, hvordan de gebærder sig i forhold til at stjæle hastighed fra din computer.

Der er opsat et scenarie, der skal fortælle, hvor meget hastighed man betaler for beskyttelse af maskinen.

Testen har ikke haft fokus på hvilket program, som beskytter bedst, men hvilket der er hurtigst.

Handler det om den bedste beskyttelse kan du læse denne test: Her er de bedste antivirus-programmer lige nu

En anden organisation, der også teste antivirusprogrammer og hedder AV-Comparatives, har tidligere spurgt brugerne om, hvad de prioriterer, når et program skal vælges til maskinen.

Her er den højeste prioritet faktisk, at programmet ikke må trække hastigheden ned.

Det kan du læse mere om her: Her er verdens mest populære antivirus-program

23 programmer på bænken
Der er testet 23 forskellige programmer, både af den gratis slags og i betalingsversioner.

Testen har uddelt point til programmerne på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er det bedste mens 5 er det dårligste resultat.

Karakteren er uddelt efter følgende retningslinjer.

Hvis antivirusprogrammet har sløvet systemet med mellem 0 og 20 procent er der uddelt et point. For 21 til 40 procent er der uddelt to point og så fremdeles.

Referencesystemet er en opsætning helt uden nogen form for antivirusbeskyttelse.

Ikke et stort problem
Testen er forløbet gennem syv testrunder over 14 måneder og med 19.000 individuelle rangeringer af hvert enkelt produkt indenfor fem forskellige testområder.

Testområderne er eksempelvis kopiering af filer, åbning af programmer eller downlaod af filer fra nettet.

Antivirusprogrammerne er naturligvis testet på identiske maskiner for at gøre en sammenligning mulig.

På den nedeste grafik kan du se den samlede karakter for alle fem kategorier.

Testen viser, at der er trængsel i toppen af feltet blandt de programmer, der ikke sænker hastigheden på din computer særlig meget.

Omvendt er der i bunden af målingen en god håndfuld programmer, der trækker din arbejdsmaskine i nedadgående retning.

Sammenfattende kan man dog se, at god sikkerhed ikke sløver din computer i betydelig grad.

Der kræves selvfølgelig systemressourcer, præcis som i forbindelse med en hvilken som helst anden applikation, men det er langt fra kritisk.

Du kan se testen her.

Samler man resultaterne fra de fem forskellige kategorier placerer programmerne sig således. Kilde: AV-Test.

Læs også:
Ineffektiv og gammeldags: Har antivirus overhovedet nogen fremtid?

Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Producenter af næste teknologi-bølge blæser på sikkerhed – kan blive en alvorlig trussel mod dig

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Producenter af næste teknologi-bølge blæser på sikkerhed – kan blive en alvorlig trussel mod dig

Otte vigtige software-tendenser for din virksomhed: Her er otte trends for enterprise software

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Google er som organisation kun interesseret i at ansætte helt unge mennesker, og det er diskriminerende.

Sådan lyder det fra den amerikanske software-udvikler Robert Heath, der i 2011som 60-årig ansøgte om et job i selskabet.

Han fik ikke jobbet, og det har gjort ham så pissed, at han nu lægger sag an mod Google.

Ifølge Robert Heath fik han nemlig at vide af Google, at han havde top-’relevante kvalifikationer og erfaring’ samt at Google mente, at han var en ‘fantastisk kandidat.’

Eksplosiv vækst
Googles medarbejdstab voksede fra 2007 til 2013 med eksplosiv fart fra 9.500 mand i 2007 til 28.000 ansatte i 2013.

Ifølge Robert Heath har Google imidlertid næsten alene ansat unge mennesker i så stor udstrækning, at gennemsnitsalderen blot er 29 år.

Gennemsnitsalderen for software-programmører i amerikanske virksomheder er næsten 43 år.

Den da 60-årige Robert Heath, der tidligere har arbejdet for IBM, Compaq og General Dynamics, blev kontaktet af Googles rekrutterings-afdeling, da selskabets ledte efter folk med erfaring inden for C og C++ og Java.

Henvendelsen blev fulgt af et telefon-interview, men fik altså ikke jobbet.

Google har tidligere indgået forlig med en ansøger i en lignende sag, hvor det kom frem, at Google internt havde kaldt den ældre programmør for en ‘old fuddy duddy.’

Google afviser alle anklager.

Bankernes EDB Central – bedre kendt som BEC – har været igennem nogle heftige år ovenpå finanskrisen.

Krakket af blandet andet Roskilde Bank og Amagerbanken har medvirket til, at BEC over flere omgange måtte ud i flere fyringsrunder.

Det kan du læse mere om her: Finansforbundet: Enhver BEC-fyring er en for meget.

Da BEC var største, havde it-selskabet omkring 1.100 medarbejdere.

Efter fyringen af omkring 200 medarbejdere, outsourcing af yderligere 200 medarbejdere til JN Data, lukning af polsk udviklingskontor og naturlige afgange er selskabet nu svundet ind til knap 600 ansatte. 

Kapret nye kunder
Men nu er proppen sat i udslusningen – og virksomheden er klar til at hæve vandstanden igen.

At de gode tider er vendt tilbage til BEC, skyldes blandt andet, at selskabet har vundet nye kunder.

I den seneste tid er selskaber som Jyske Sparekasse, Fynske Bank og Spar Nord kommet under vingerne, og så har Nykredit valgt at forøge sine aktiviteter hos BEC.

“Vi skal i 2015 ud og hyre 60 nye it-folk, og det kan blive helt op mod 100, for vi har en konstant efterspørgsel efter mere it-udvikling i de næste tre år frem,” forklarer udviklingschef Tommy Vesterskov fra BEC.

Mere kompleks bankforretning
Han fortæller, at de nye it-folk helt overordnet skal være med til at udvikle mere automatiserede og komplekse bankforretninger.

Det kunne eksempelvis online-lån og mobilbetalinger, uden Tommy Vesterskov ønsker at give for mange detaljer væk.

“Vores konkurrenter er jo i gang med de samme tiltag, og der er ingen grund til at forære dem mere end højst nødvendigt,” lyder budskabet fra BEC-udviklingschefen.

Derimod er Tommy Vesterskov ikke bleg for at fortælle, at de første 20 nye stillinger allerede er blevet besat, og at der bliver afholdt jobsamtaler for tiden.

“Vi søger et bredt spektrum af dygtige it-folk inden for digitalisering, mainframe-udvikling, arkitekter, projektledere og testere,” siger han.

Samtidig peger han på, at omkring 24 af de kommende BEC-ansatte kan komme fra selskabets egen interne mainframe-uddannelse over de næste års tid.

“Vi har et graduate-program, hvor der bliver uddannet 12 nye folk omkring årsskiftet, og igen 12 nye om godt et års tid. Her går vi efter unge folk med længerevarende uddannelser, der gerne har lidt kodeerfaring. Den slags uddannelser har vi tidligere gennemført med rigtig gode resultater,” lyder det fra Tommy Vesterskov.

Inddrager udlejede kontorlokaler
Med opskaleringen på medarbejderfronten er BEC i gang med at tilbageerobre nogle af de mange arealer i hovedkvarteret, som har været lejet ud i de seneste par år.

Og Tommy Vesterskov ser ingen tegn i sol, måne og stjerner på, at det bliver nødvendigt at leje flere kvadratmeter ud i de kommende år.

“Vi frygter ikke, at historien med massefyringer gentager sig, da vores beregninger for de næste tre år og faktisk frem mod 2020 viser, at vi har fast grund under fødderne med masser af arbejde,” bedyrer Tommy Vesterskov.

Han forsikrer, at BEC uden at være lønførende snildt kan tiltrække de mange nye it-folk til virksomheden i Roskilde 30 kilometer fra København.

Det skal ske ved at tilbyde en blanding af interessante udviklingsprojekter, en rummelig ledelse og frihed under ansvar.

“Hos os er det ikke topledelsen, der har patent på de gode ideer. Dem er medarbejderne meget velkomne til at støbe og udvikle hos os,” siger Tommy Vesterskov.

Han har derimod ingen kommentarer til, hvad en eventuel fusion med bank-datacenter konkurrenten SDC vil betyde for medarbejderantallet, efter fusionssnakken konstant har ligget og ulmet i de senere år.

Læs også:
Dansk bankkæmpe: Derfor er omstridt it-system så godt

BEC-ansat efter endnu en fyringsrunde: Det gør ondt

Adobe gik cloud-og abonnements vejen med selskabets kendte redigeringsprogrammer som Photoshop, Illustrator og Lightroom for nogle år siden.

Men fotoprogrammet Lightroom har ikke fået samme løft som de andre programmer, selv om det har indgået i Creative Cloud Photography-planen.

Det har ikke betydet, at Lightroom har været et dårligt program – faktisk har vi på redaktionen været vilde med det siden udgivelsen og vores tester kaldte det tilbage i april 2012 for “genialt” (se testen her).  

Bruger grafikkort til at hæve hastigheden
Men med det nye Lightroom CC har Adobe flere forbedringer klar.

Først og fremmest kan Lightroom nu udnytte dit grafikkorts processor til at behandle fotos hurtigere.

Det har Photoshop givet mulighed for i nogle år, men funktionen har været mærkeligt fraværende. Samtidig ser udnyttelsen af moderne fler-kernede processorer ud til at være stærkt forbedret.

Vi testede med 71 fotos i RAW-formatet fra et 18 megapixel Canon 1D X kamera, som både Lightroom 5.7.1 og Lightroom CC blev sat til at behandle og eksportere til en JPEG-fil.

Testen blev foretaget på et system med en Intel i7 4960X processor og med 16 gigabyte RAM.

Hastigheden er øget i Lightroom CC. Lavere tal er bedre.

I Lightroom CC tog den opgave 1 minut og 35 sekunder, mens den med Lightroom 5.7.1 tog 2 minutter og 21 sekunder.

Altså lidt under et minuts forbedring på nøjagtig den samme opgave – det er bestemt værd at tage med, hvis du arbejder med store sæt af fotos fra ferier, messer eller familiefester.

Som altid holder Lightroom rigtigt meget af ledig RAM og du bør fortsat mindst have fire gigabyte – og gerne mere – installeret på din computer.

I vores test slugte Lightroom gladelig næsten seks gigabyte, når der skulle eksporteres fotos.

Nye funktioner: Panorama og HDR
Adobe har med lanceringen af Lightroom CC benyttet muligheden for at snige et par nye funktioner ind.

Først og fremmest har du nu fået mulighed for at samle serier af fotos til panoramabilleder (se eksempel nedenfor).

Det gøres nemt ved at vælge de fotos som skal indgå og så vælge Photos -> Photo Merge -> Panorama.  

Derefter tænker computeren lidt og lade dig vælge forskellige indstillinger for det helt rigtige look.

Det er ikke specielt avanceret, men det er nemt, og så ser det ud til at virke uden yderligere dikkedarer på de fotoserier, som vi testede på.

Man kunne dog godt ønske sig en lidt mere avanceret menu, for er der fotos som Lightroom CC ikke synes passer ind i dit panorama, så stopper hele processen, og du får bare besked om at vælge nogle andre fotos.

Ikke specielt hjælpsomt hvis du sidder med 10-15 fotos.

Men sørger du for at vælge de rigtigt fotos, fungerer funktionen nemt og giver gode resultater.

Med Lightroom CC er der nu mulighed for at lave panorama-fotos ved at samle flere fotos direkte i Lightoom og lade programmet sætte dem sammen.

HDR lavet med Lightroom CC af 3 fotos. Resultatet er en fin balance mellem lys og skygge – men ikke det dramatiske HDR-look.

Med SNS-HDR programmet kan man nemt vælge flere forskellige HDR-looks og skabe mere dramatiske fotos. Om man synes det er pænt er en anden sag.

HDR-funktionen giver dig mulighed for at kombinere flere fotos af samme motiv, men taget med forskellige indstillinger, sammen i ét foto.

Funktionen kan enten bruges til at sikre at elementer af motivet som normalt ville være gemt i skyggerne eller brændt ud af solen kan vises på samme foto – eller til at skabe dramatiske kontrastfyldte fotos med et bestemt “HDR-look”.

Vil du vide mere om HDR så læs vores artikel: Sådan snyder du dig til fantastiske fotos

I Lightroom CC vælger du de fotos som du vil kombinere og vælger Photo -> Photo Merge -> HDR.

Derefter får du menuen til HDR frem og et eksempel på hvordan dit foto vil ende.

Igen fungerer det fint og er lige til at gå til for begyndere. HDR-entusiaster som er på udkig efter det særlige “HDR-look” vil dog nok finde Lightroom CC´s funktion for simpel i forhold til et dedikeret program som SNS-HDR.

Men roder du mest med HDR for at sikre en god balance mellem lys og skygge fungerer Lightrooms nye HDR-funktionen ok – men der er klart plads til forbedring, når det handler om at kunne fin-tune HDR-mulighederne.

Konklusion: En solid opdatering – med mulighed for forbedringer
Alt i alt er CC en solid opdatering af det gamle Lightroom.

Alene forbedringen i hastigheden i eksporten er opgraderingen værd.

Anvender du jævnligt panorama-fotos eller HDR, er der endnu mere at hente. 

Indtillingerne i HDR-funktionerne er stadig ret basale, men vi håber Adobe vælger at udbygge dem med løbende opdateringer nu, hvor Lightroom er en del af Adobes CC-familie. 

Vi havde måske ventet, at Adobe ville introducere en basal videoredigeringsfunktion i denne version i takt med, at næsten alle kameraer tilbyder mulighed for at optage video, men Lightroom CC kan desværre stadig ikke arbejde med video.

Det er måske for at beskytte det dyrere Premiere-program, men funktionen savnes alligevel.

Under alle omstændigheder er Lightroom stadig vores foretrukne fotoværktøj – specielt hvis du tager mange fotos og vil have fart på din redigering.

Læs også: Adobe - Vi har 3,4 millioner cloud-kunder – og vi er altså kun lige begyndt

Interview: HurraBrugsens konkurrence, der er arrangeret af dagligvarekæden SuperBrugsen, har haft problemer med sikkerheden.

Flere deltagere har således fået henvendelser fra en tredjemand, der intet har med SuperBrugsen eller moderselskabet Coop at gøre.

Det har drejet sig om sms-beskeder eller e-mail med indhold, der kritiserer SuperBrugsens sikkerhed på firmaets kampagne-site.

Disse henvendelser har fået konkurrencearrangørerne til at lukke ned for kampagnen og sende en undskyldning til alle deltagerne i konkurrencen.

Hacket eller ej
Lars Henrik Larsen, du er digital direktør i reklamefirmaet [i]Publica, der har ansvaret for konkurrencen. Er I blevet hacket?[/i]

“Nej. Det er ikke det rigtige ord at bruge i denne forbindelse.”

Hvad er der så sket?

“Konkurrencen er bygget op på den måde, at deltagerne skal afgive deres mobilnummer, e-mail og navn for at deltage. Man kan løbende optjene lodder i konkurrencen, men det kræver, at man logger på igen. For at gøre det enkelt valgte vi, at brugeren efter det første besøg kunne logge på alene med mobilnummer,” fortæller Lars Henrik Larsen til Computerworld.

Kritiserer sikkerheden
Den beslutning gjorde det ikke kun enkelt for konkurrencedeltagerne, men også for uvedkommende at logge på andre personers profil.

“En person har gættet sig frem til nogle mobilnumre på deltagere i konkurrencen. Efterfølgende har han via nettet koblet nummeret sammen med adressedata og henvendt sig via til dem via sms eller mail med en tekst, der kritiserer konkurrencens sikkerhed.”

HurraBrugsens konkurrence har kun ligget inde med informationer om navn, nummer og mail.

Her er beklagelsen fra SuperBrugsen.

I disse mail- og sms-beskeder bliver I kritiseret for dårlig sikkerhed i forbindelse med kampagnen. Det er der vel noget om?

“Ja, det skal uvedkommende ikke have lov til at gøre. Vi lukkede siden ned med det samme, vi blev opmærksom på problemerne. Ligeledes er login-funktionen blevet ændret, så man skal logge på med alle tre informationssæt hver gang. Det er desværre lidt mere besværligt for deltagerne, men vi tager sikkerheden super alvorlig, og derfor har vi selvfølgelig også reageret med det samme.”

Så man kan helt udelukke, at der har været adgang til mere følsomme data som kortnumre?

“Ja. Det har slet ikke været tilfældet.”

Ikke ramt andre it-systemer
Hvor mange personer har modtaget de uønskede sms- eller postbeskeder?

“Det har været meget begrænset.”

Er det 10, 100, eller 1000?

“Det vil jeg ikke kommentere på.”

Har I fundet personen, der har udsendt beskederne?

“Det vil jeg heller ikke kommentere på.”

Men I har fået det stoppet og informeret alle deltagerne?

“Ja. Det er helt stoppet. Det gjorde vi med det samme. Der er også sendt en mail til alle deltagerne med en beklagelse.”

Har denne episode indflydelse på andre systemer i Coop, der står bag SuperBrugsen?

“Nej, det er udelukkende et kampagne-site, der lever autonomt fra andre it-systemer,” forklarer Lars Henrik Larsen.

Superbrugsen oplyser at sitet kun var midlertidigt lukket og at det nu kører igen, men med den forbedrede sikkerhed. 

Læs også:
Pinlig afsløring: De klogeste it-folk i virksomheden hoppede på katastrofal phishing-mail

Internettets store skrækscenarie: Din porno-historik kan blive lækket

Hacker kom ind via labelprinter: Tog dansk firmas it-systemer som gidsel