Hewlett Packard Enterprise har angiveligt sat hele sin software-forretning til salg.

Ifølge Wall Street Journal forlanger selskabet mellem 50 milliarder og 70 milliarder kroner for divisionen.

Nyhedsbureauet Reuters meddeler, at flere af de store kapitalfonde er interesserede i at købe divisionen, som blandt andet indeholder resterne af softwareselskabet Autonomy, som HP købte i 2011.

Dette køb regnes i dag for at være et af de mest fejslagne, som HP har foretaget, da Autonomy og HP hurtigt blev hvirvlet ind i en sag om regnskabssvindel og fup i meget stort omfang.

HP har blandt andet forlangt 35 milliarder kroner i erstatning fra to tidligere Autonomy-direktører for regnskabsfusk.

Det kan du læse mere om her.

Hewlett Packard blev for 11 måneder siden delt op i to selvstændige selskaber, nemlig HP Inc (pc- og printerforretning) og Hewlett Packard Enterprise (hardware, services og software til erhvervslivet).

Det kan du læse mere om her: HP er nu knækket i to: Kan det redde selskabet efter mere end 10 år med ballade, skandaler og nedtur?

Der har tidligere været rygter fremme om, at kapitalfonde sværmede om hele Hewlett Packard Enterprise som muligt opkøbsemne.

Dengang mente visse kilder dog samtidig, at kapitalfondene var mest interesserede i netop software-forretningen

Efter et frasalg af softwaredivisionen vil Hewlett Packard Enterprise fokusere på servere, netværk, storage samt forskellige erhvervsrettede services.

Et frasalg vil øge selskabets mulighed for at fokusere forretningen efter lang tid med begrænset succes.

Software-divisionen omsatte i fjor for 3,6 milliarder dollar – 24 milliarder kroner. Det er otte procent mindre end året før.

Hewlett Packard Enterprise frasolgte tidligere på året hele sin konsulent- og outsourcingforretning med 100.000 medarbejdere.

Køberen var CSC, der betalte 60 milliarder kroner for hele forretningen.

Det kan du læse mere om her: Endnu en HP-opsplitning på vej – 100.000 konsulenter skal nu arbejde for CSC.

Hewlett Packard Enterprise har tidligere meldt ud, at selskabets plan er at skære dets omkostninger med en milliard dollar i den kommende tid – blandt andet ved at flytte job til andre lande.

Analytikere peger på, at it-virksomhederne generelt er under pres for at strømline drift og skærpe deres strategiske fokus.

Tastaturet er helt flat. Foto: Lenovo.

Den bærbare computer med en skærm, der kan drejes, så du også kan anvende den som tablet, har fået en fiks funktion.

Hybridmaskinen eller 2-i-1-computeren, som den også kaldes, har således fået et nyt og interessant indspark fra producenten Lenovo, der sammen med massevis af andre pc-fabrikanter fremviser lækkerierne på årets IFA-messe, der løber af stablen i Berlin i disse dage.

Ingen taster
På messen har folkene fra Lenovo altså hevet en ny Yoga Book frem.

Den har de funktioner, som en hybridmaskine skal have med drejelig skærm og tabletfunktion, men med en ekstra lille finesse.

På tastaturdele af Lenovo-maskinen er der nemlig ingen fysiske taster. I stedet har firmaet udstyret denne del med en helt flad berøringsflade.

Det smarte er, at denne berøringsflade kan anvendes som tastatur ved at vise omridset af tasterne på fladen. Når man ikke har behov for tasterne, kan fladen i stedet benyttes med de funktioner, som man kender fra en almindelig tablet.

Læs også: Forbrugerne knuselsker denne computer: 2-i-1-maskinen viser vejen frem

Når man ikke anvender fladen som tastatur, kan man eventuelt tage håndskrevne notater. Foto: Lenovo.

Fraværet af den mekaniske del af tastaturet betyder, at både vægt og livvidde kan holdes ned.

I lukket tilstand måler maskinen kun 9,6 millimeter og har en vægt på 690 gram, hvilket ifølge Lenovo gør den til verdens letteste og tyndeste 2-i-1-maskine.

På minussiden mister brugeren taster med vandring, hvilket ellers gør skrivningen langt mere behagelig og giver bedre ergonomi.

De øvrige specifikationer på tablet-delen er en 10,1-tommer skærm med 1080p-opløsning. Maskinen har en Intel Atom X5-prosessor, fire gigabyte hukommelse og et batteri, som ifølge producenten kan holde i 15 timer.

På software-siden er det værd at bemærke, at computeren kan erhverves med Android eller med Windows 10 ombord.

Yoga Book kommer til Danmark i oktober, og prisen er på henholdsvis 3.700 kroner og 4.450 kroner alt efter, om du vil have Android 6.0 eller Windows 10.

Der er mere fra IFA-messen her:
Nye wearables fra Samsung og Asus: Endelig begynder smartwatches at ligne rigtige ure

Intel lancerer ny processor: Kaby Lake er i nye computere allerede fra næste måned

Kampen mellem hard disk drives (HDD) og solid state drives (SDD) har efterhånden stået på længe, men nu tyder meget på, at SSD’erne for alvor er ved at få bedre fat i markedet.

Bærbare computere med SSD’er bliver nemlig et mere og mere almindeligt syn, og snart sælges der flere bærbare med en SSD end med en traditionel harddisk.

Det er vurderingen i en ny rapport fra analysefirmaet TrendForce.

Blandt andet skriver analysefirmaet, at der vil være en SSD at finde i over 30 procent af de solgte bærbare ved udgangen af 2016, og at det kan være steget til over 50 procent i 2018.

Tidligere har SSD-udbredelsen været bremset af ustabile priser og problemer i produktionen og distributionen af SSD’erne.

Det er der dog nu kommet bedre styr på, og blandt andet derfor kunne TrendForce registrere en stigning på 24 procent i SSD-forsendelserne fra første til andet kvartal i år.

Læs også: Se de vilde prisdyk: SSD’er fortsætter med at falde i pris

Analysefirmaet forventer en noget lavere vækst her i tredje kvartal, men overordnet set bliver der altså sendt flere og flere SSD’er på markedet, når vi taler bærbasre computere.

Trendforce forventer denne udvikling:

Det har længe ligget i kortene, at SSD’erne i ikke mindst almindelig forbrugerelektronik ville vinde over de traditionelle harddiske.

Når det alligevel har trukket noget ud med udbredelsen af SSD’er i bærbare computere, skyldes det både, at priserne er forblevet relativt høje, og at man typisk får markant mindre lagerplads for prisen med en SSD i forhold til en harddisk.

Samtidig mindskes behovv for lokal lagerplads dog også med de mange tjenester til cloud-storage, der efterhånden findes på markedet.

Også hvad angår cloud-storage får man hele tiden mere for pengene.

Det kan du læse meget mere om her:

Cloud-storage: Det koster det hos Apple, Google, Microsoft, Dropbox og Amazon

Tilbage i 2008 skrev jeg en klumme i denne avis, hvor jeg argumenterede for, at man sagtens kan arbejde med god samvittighed i ferien.

Her små otte år efter virker det mere sandt end nogensinde, at vi næsten alle arbejder i vores ferie.

Og det værste synes at være, at vi ikke engang nødvendigvis behøver at arbejde.

Men vi gør det alligevel. Vi kan bare ikke få nok.

10 ud af 10?
Ifølge en undersøgelse foretaget af TDC Erhverv i juli 2016 (ved ikke helt, hvorfor TDC har lavet sådan en af slagsen – men dem om det) arbejder mindst 4 ud af 10 i ferien.

Og hvis vi så inkluderer dem, der ikke havde mod til at være ærlige over for sig selv, er tallet nok nærmere seks-syv stykker end fire.

Og – uden at have noget at have det i – kigger vi specifikt på it-folkene, er det sikkert tættere på 8-9 af 10. Eller måske endda et rundt 10-tal?

Min bærbare opgav, da Dumbo skulle drikke sig i hegnet
I min netop afsluttede ferie havde jeg også tænkt mig at give den max gas, og med et påskud om, at børnene da skal have lov til at se “Dumbo” for 117. gang i flyet på vej ned til sydens sol, tog jeg min arbejdscomputer med i håndbagagen.

Den gik desværre i stykker i flyet – og så endda lige, da Dumbo skulle til at drikke sig fra sans og samling (min favoritdel af filmen).

Så jeg var pludselig uden for arbejdets rækkevidde, hvis det da ikke lige var for mobilen, der jo heldigvis kan gøre langt det meste af det, computeren tidligere var ene om at kunne håndtere.

Så ferien var reddet.

Det er blevet meget lettere at arbejde i ferien
Og netop mobilen har de seneste par år gjort, at det er blevet endnu lettere at arbejde, mens man har fri.

Flere og flere værktøjer – udover naturligvis mailen – har fundet vej til app-universet.

Som eksempel har jeg nu adgang til al information om mine projekter via Basecamp. Og adgang til intern projektkommunikation og organisationskommunikation via Slack.

Og de dage i min ferie, hvor jeg simpelthen ikke gider at følge op på mit arbejde, sikrer jeg mig alligevel adgang til arbejdsrelaterede emner gennem LinkedIn, Pulse, Skype, Messenger, Twitter, YouTube og cw.dk.

Og efterhånden også Facebook, hvor jeg især er vild med at følge folk som Martin Thorborg og min egen CEO, Christian Lanng.

Men hvordan slipper man afsted med det?
Det har altså aldrig været lettere at arbejde, mens man er på ferie. Det svære er at slippe afsted med det over for familien.

Man kan jo ikke med den ene hånd bede børnene om at lægge mobilen væk og med den anden hånd tjekke, om der er nyt på arbejdsfronten.

Og så skal man til at bruge en masse tid på at finde på mere eller mindre tåbelige undskyldninger for at komme væk fra familien.

“Bilen trænger til en vask, vi er løbet tør for mælk, jeg smutter lige ud og løber, jeg skal mødes med en ven over en kop kaffe, hvad var det for en lyd ude foran?” Undskyldninger er der nok af.

Er du først kommet derud, skal du til at passe på. Ikke kun på familielivet, men også på dig selv.

Det handler i bund og grund om at balancere det hele.

Og det gør du bedst ved at lytte til dig selv (for er du derude, ved du det godt selv) – ikke til feel-good folkene, work-life balance evangelisterne, afstresningkonsulenterne eller undertegnede.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Europas største leverandør af ledninger, elektriske og optiske fiberkabler, tyske Leoni, er blevet snydt i et mail-svindelnummer for knap 300 millioner kroner.

Leoni omsætter for lige godt 35 milliarder kroner og svindelnumret mod virksomheden blev sat ind den 12. august i Nordrumænien.

Optakten til svindlen var, at selskabets lokale økonomidirektør i Rumænien modtog en mail, som var designet til at ligne en besked fra en af Leonis topchefer i Tyskland.

I mailen var der en opfordring til den store pengeoverførsel. Mailen var derudover udformet, så Leonis interne procedurer for godkendelse af pengeoverførsler var imødekommet.

Desuden var Leoni-fabrikken i Rumænien blot én ud af fire af selskabets tilholdssteder, men det var den eneste, som var autoriseret til at godkende pengeoverførsler.

Dermed havde svindlerne nærstuderet selskabets måde at overføre store beløb på, skriver Softpedia.

Overfører 20 milliarder kroner
Denne form for mailsvindel går under mange navne – blandt andet direktør-svindel eller ‘CEO Fraud’ på engelsk.

Det amerikanske forbundspoliti FBI har tidligere vurderet, at denne form for CEO Fraud i de seneste tre år har kostet virksomheder over 20 milliarder kroner.

Danske virksomheder har været udsat for mails tilsyneladende afsendt fra direktøren for det hele, som lige skal have overført store millionbeløb.

Det kan du læse mere om her: To danske virksomheder snøret for 140 millioner gennem direktør-phishing

Sæt en stopper for svindlen
Chef for den danske it-sikkerhedsvarslingstjeneste DK Cert, Henrik Larsen, har her i Computerworld skrevet en klumme om, hvordan du nemt kan beskytte dig mod denne form for mailsvindel.

Det indlæg kan du læse her: Pas på mailen fra din direktør

Også lovens lange arm har været på banen med gode råd til, hvordan du eller din kollega slipper for at overføre millioner af kroner til svindlere, som udgiver sig for at være din chef eller direktør.

Den anbefaling kan du læse her: Politiet: Sådan kan du beskytte dig mod ny bølge af direktørsvindel

Læs også:
Morten Mogensens firma blev forsøgt svindlet, men snød selv svindleren: “Vi tager det som en oplevelse”

Den danske dele-elbils-virksomhed Spiri vil drive privatbilismen ud af København, og det skal ske i samarbejde med DSB og Københavns Kommune.

Iværksætterne hævder, at de i et tæt samarbejde med et trafikselskab som DSB og byplanlæggerne fra Københavns Kommune kan overflødiggøre behovet for privatbilisme i centrale dele af hovedstaden. 

“Vi vil meget gerne sætte os ned og tale med DSB om at lancere Spiri i samarbejde med DSB. Jeg er overbevist om, at vi i løbet af få år kan fjerne alle privatbilerne i det indre København og bro-kvarterne, hvis vi lancerer Spiri i tæt samarbejde med DSB og Københavns Kommune,” siger Søren Halvskov Nissen, medstifter af Spiri, til Computerworld. 

Læs også: Dansk startup med millioner i ryggen vil skabe en elbils-revolution: “Du har aldrig set en bil, der ligner vores”

Offentlig transport er forældet
Ifølge Søren Halskov Nissen repræsenterer ideen bag Spiri et nybrud inden for offentlig transport.

“Den linje-tankegang som tog, busser og metroer i dag bygger på er ekstremt gammeldags og ekstremt omkostningsfuld,” siger han.

Med tjenester som Spiri er linjeføringen derimod dynamisk.

Her bliver ruterne automatisk skabt efter, hvor der på det pågældende tidspunkt er passagerer, som ønsker at blive samlet op.

Gratis at være chauffør
Spiri er i øjeblikket ved at udvikle sine egne biler, der efter planen kommer til at stå til fri afbenyttelse rundt omkring i København.

Som chauffør kan du således benytte bilen gratis, hvis du eksempelvis skal en tur i Ikea. Det eneste, du skal gøre som betaling, er, at du skal samle passagerer op undervejs på turen.

Udgiften for passagerne kommer ifølge Søren Halvskov Nissen til at ligge på nogenlunde samme niveau, som det koster at køre med bus i dag. 

Bruger du Spiri fast, er det op mod 50 procent billigere end at eje en bil, vurderer Søren Halvskov Nissen.

“Det vil sige, at Spiri koster det samme som offentlig transport, men det er stort set lige så let og bekvemt, som hvis du ejede din egen bil. Du skal bare åbne din app, og så kommer der en bil. Det er netop denne form for convenience, som offentlig transport ikke tilbyder i dag,” siger han.

DSB: Delebiler kan styrke offentlig transport
Hos DSB vil man ikke kommentere på Spiris kurmageri, men Aske Wieth-Knudsen, chef for forretningsudvikling hos DSB, vurderer på et generelt plan, at tilgængeligheden af samkørsels- og delebilstjenester i nogle tilfælde kan styrke den offentlige transport.

“Nogle af koncepterne kan være konkurrenter, der udfordrer DSB på de lange rejser. Men andre koncepter kan også betragtes som tilbringer-trafik, hvor de bringer passagerne til banegården eller det sidste stykke fra banegården til slutdestinationen,” siger han. 

Han påpeger ligeledes, at muligheden for at anvende en delebil eller en samkørselstjeneste, når behovet opstår, kan være det, der betyder, at nogle brugere af kollektiv transport ikke føler behovet for at eje en bil.

Rejsekortet, der er delvis ejet af DSB, har således allerede i dag et samarbejde med delebilstjenesten DriveNow. Samarbejdet gør det muligt at bruge rejsekortet til at låse DriveNow-bilerne op.

Aske Wieth-Knudsen udelukker derfor heller ikke, at DSB i fremtiden kan indgå nye former for samarbejdsaftaler med digitale transport-iværksætter.

“Vi følger udviklingen inden for nye digitale transport-koncepter med interesse. Det er et marked, hvor DSB kan se et potentiale i forskellige typer af samarbejde med eksterne partnere. Eksempelvis når det gælder løsninger, der kan forbedre transporten til og fra banegårdene,” siger Aske Wieth-Knudsen, chef for forretningsudvikling hos DSB, til Computerworld.

Læs også: 
Når tillid bliver en god forretning: Sådan kan man score kassen på at tro på hinanden

Lenovo Thinkpad X1 Carbon. Foto: Morten Sahl Madsen

Supertynd, superlækkert industrielt design. Der er langt til glinsende- eller stålbørstet metal, men X1 Carbon er godt produceret og designet produkt. Foto: Morten Sahl Madsen

X1 Carbon er et Thinkpad-produkt, og derfor er tastaturet også et Thinkpad-tastatur. Det er en mindre fornøjelse at skrive på X1 Carbon, og hvis du er bruger af den lille Thinkpad-knop, er du helgarderet med X1 Carbon. Foto: Morten Sahl Madsen

Lenovos X1 Carbon er den type computer, du glædeligt viser frem på kontoret: Den er slank, den er matsort og den er et frisk pust blandt de ofte klodsede og tunge firma-computere.

Det gælder også den seneste 2016-udgave, som har fået Intels nyeste processorer, kaldet Skylake.

Samtidig har Lenovo udvidet familien med en tablet-udgave, kaldet X1 Tablet, som vi tester sammen med den nyeste X1-maskine.

X1 Carbon (bærbar)
X1 Carbon er udstyret med en skærm på 14″ med en høj opløsning på 2.560 x 1.440 pixels.

Der er tale om en traditionel mat skærm uden touch-funktion med generelt god betragtningsvinkel.  

Selve computeren er bygget i mat kulfiberforstærket plastik og aluminium med en overflade, der minder om Lenovos øvrige Thinkpad-computere. Den vejer kun cirka et kilo.

Tastaturet er af samme fremragende type, som vi kender fra de fleste lidt dyrere Thinkpad-modeller, og traditionalisterne kan glæde sig over, at X1 leveres med den ikoniske lille røde trackpoint som supplement til den normale touchpad. 

Derudover er tastaturet spild-sikret mod tippende kaffekopper, og resten af computerens chassis er ifølge Lenovo både stødsikkert og modstandsdygtig over for høj fugtighed, lave og høje temperaturer, vibrationer og sand.

Indmaden
X1 Carbon drives af en Intel i7-processor fra den nyeste Skylake-generation.

i7-processerne er toppen af Intels processor-familie, hvilket er med til at holde både ydelsen og prisen oppe. 

Undervejs har vi arbejdet med både Photoshop, videoredigering og multitasking på X1 Carbon uden problemer.

Til gengæld skal du være forberedt på, at computerens blæser begynder at give en høj lyd fra sig, så snart du belaster maskinen.

Selv med kun Word åben på X1 Carbon, kan du risikere, at arbejdet akkompagneres af kølerblæserens hæse hvæsen.

Det er bare ikke godt nok, når maskiner som MacBook Pro eller Surface Pro 4 kan løse samme opgave i hel eller delvis stilhed.

Ud over selvfølgelig WiFi, kan du få forbindelse med X1 via de tre USB 3.0-porte, HDMI og Mini Display-port. Der er også plads til et MicroSD-kort.

Vi havde dog gerne set, at Lenovo også havde udstyret topmodellen med den nye USB type C-port, der understøtter USB 3.1.

Filoverførsler går betydeligt hurtigere med USB 3.1-teknologien, og det havde i højere grad fremtidssikret X1 Carbon. Nye topmodeller fra HP, Dell og Apple har allerede en USB C-port. 

Læs også: Oversigt: Klar til studiestart med disse seks fede computere

Konklusion Thinkpad X1 Carbon:
X1 Carbon er en lækker computer til dem med smag for industrielt design og masser af teknologiske hestekræfter. 

Computeren er let og slank, og det eneste, vi mangler, er en USB C-port og en mindre aggresiv køleblæser.

Vi kan varmt anbefale Thinkpad X1 Carbon.  

Du betaler dog så sandelig også for den.

Priserne for en X1 Carbon begynder ved 12.750 kroner, og det er for en model med en lavere opløsning og svagere processor, end den, som vi har testet. 

Vil du have topmodellen, må du slippe 18.800 kroner.

X1 Carbon Tablet er en Surface-klon, men en god en af slagsen. Foto: Morten Sahl Madsen

Kickstand fungerer, men er ikke helt så velfungerende som på en Surface Pro 4. Foto: Morten Sahl Madsen

X1 Tablet
X1 Tablet er en Microsoft Surface-klon. Så er det sagt. 

Det er – ligesom en Surface Pro 4 – først og fremmest en Windows-tablet, men du får mest ud af X1 Tablet ved at tilslutte et tastatur.

Et tastatur til en Surface Pro 4 koster 900 kroner, men medfølger i pakken til X1 Tablet. Stor ros her til Lenovo for at erkende, at en Windows-tablet intet er uden et tastatur.

Tastaturet er indbygget i et skærmcover, lige som det er tilfældet med tastaturet til en Surface Pro 4, men hver enkelt tast på X1′s tastatur er en smule højere.

Det gør X1′s tastatur lettere at skrive på, og du får også den lille røde trackpoint med tilhørende musetaster som på ethvert andet Thinkpad-produkt til at støtte en middelmådig touchpad. 

Derudover ligner X1 Tablet et typisk medlem af Thinkpad-familien med samme industrielle design- og materialevalg.

Der er endda en lysende diode som prikken over i’et i Thinkpad-logoet ligesom på ældre Thinkpad-computere.   

Indmaden
Inde i computeren finder du Intels Core M7-processor samt op til 16 GB RAM.

Intels Core M-familie er specialiseret i bruge så lidt strøm som muligt, men stadig give en acceptabel ydeevne.

Hvis du hovedsageligt arbejder i Office-programmer, surfer på nettet eller andre ikke-krævende programmer, så vil du næppe opleve, at processoren ikke kan følge med. 

Lenovo selv lover 10 timers batterilevetid, og vi ramte i gennemsnit de otte. Det er mere, end du kan presse ud af en Surface Pro 4.

Upraktisk kickstand
På bagsiden af X1 Tablet finder du den indbyggede kickstand. Sammen med det tilhørende tastatur omdannes X1 Tablet til en mere almindelig computer ligesom en Surface. 

Kickstandsløsningen er dog langt fra lige så elegant integreret som løsningen på en Surface pro 4. 

Kickstanden i X1 Tablet lægger sig langs bordet for at holde computeren oprejst, men det forstyrrer X1′s tyngdepunkt.

Tilter du skærmen for langt tilbage – hvis du for eksempel står op ved et lavt bord – bliver lukkefunktionen ustabil og kan pludseligt klappe sig sammen, når du trykker på skærmen. Det samme sker ikke med en Surface Pro 4. 

Derudover lyder der en forfærdelig, skærende negle-på-tavle-agtig lyd, når du skubber X1 Tablet hen over et bord. Vi er ikke fans.

Dog står X1 Tablet mere stabilt, hvis du sidder i en stol med tablet og tastatur i skødet.

Vi vil dog råde dig til at købe en almindelig bærbar computer i stedet for en tablet, hvis du har planer om ofte at være tastekriger med computeren i skødet.

Foto: Morten Sahl Madsen

Muligheden for at tilslutte ekstra moduler er på papiret smart, men vi er ikke overbevist. Foto: Morten Sahl Madsen

Modulært system i bunden
I bunden af X1 Tablet sidder en lille knap, der løsner hele bunden af X1 Tablets chassis. I den nu nøgne ende af X1 Tablet kan du tilføje ekstra moduler i form af et ekstra batteri, et 3D-kamera eller en lille projekter.

Det er smart, men det er en lukkesmekanisme med mange små dele, som vi frygter kan gå i stykker.

Da vi første gang samlede X1 Tablet med batterimodulet, gav en af hængslerne et alarmerende højlydt knæk.

X1 Tablet og dets moduler er rettet mod erhvervslivet, og så skal lukkemekanisme og modul holde til at blive samlet hundredvis af gange uden at gå i stykker – også af folk der ikke aner, hvad de laver.  

Med mindre du allerede nu ved, at du skal bruge et 3D-kamera eller en lille projektor, så køb en Surface i stedet for en X1 Tablet.

Selve det modulære system fungerer, men du har pludselig et relativt skrøbeligt bunddæksel at passe på, når du piller det af for at isætte batterimodulet.

Vi ville i hvert fald være bange for at have bundstykket til at ligge i tasken af frygt for at bøje det, imens et andet modul er tilkoblet X1 Tablet.

Konklusion: X1 Tablet
X1 Tablet er en fuldblods Surface-klon.

Den indbyggede Core M-processor bliver først presset ved store opgaver i programmer som Photoshop, Lightroom eller lignende.

Core M-processorens lave strømforbrug sørger også for, at den 12″-tablet-computeren holder sig i gang i mindst otte timer på en opladning. 

De fleste brugere bør dog vælge en Surface Pro 4 i stedet.

Microsofts har en bedre kickstand, og selv om det lyder som en bagatel, så er det vigtigt, når du formodentligt ender med at bruge X1 Tablet sammen med maskinens tastatur det meste af tiden.  

Vi tvivler desuden på, at folk vil benytte sig af muligheden for ekstra moduler.

Selve til- og frakoblingen af modulerne går hurtigt og effektivt, men de enkelte ekstramoduler koster 1.500 til 2.500 kroner stykket. 

Det er mange penge, når X1 Tablet koster fra 11.500 kroner og opefter.

Og det er modellen med en Intel Core m5-processor. Den testede model koster op imod 15.000 kroner.
 
Tilsvarende koster en Surface Pro 4 en markant mere kraftfuld i7-processor og tastatur 14.000 kroner. 

Læs også: Microsofts planer for Windows 10: To store opdateringer i 2017

Samsung Gear S3

Smartwatches har ikke rigtig fanget interessen hos den brede befolkning, men nu forsøger både Samsung og Asus med et par nye håndledscomputere, der ikke længere ligner et stykke elektronik fra 1980′erne. 

Samsung har præsenteret selskabets nyeste smartwatch ved årets IFA-messe i Berlin.

Gear S3 er navnet. Der er tale om en efterfølger til sidste års anmelderroste Gear S2. 

Lige som på sidste års S2 kan ringen omkring skærmen roteres og benyttes til at navigere rundt i urets styresystem.

Det er en smart løsning til navigation, da dine fingre ofte dækker for den lille skærm, når du ellers trykker på den.  

Uret er en smule større end sidste års model, men det er designet med et schweizisk udtryk, og med en strømbesparende AMOLED-skærm er urskiven altid tændt.

Det betyder, at det er slut med at rotere håndleddet for at tænde for skærmen som på et Apple Watch. 

Læs: Derfor er brugerne dybt utilfredse med deres smartwatches

Endelig et godt batteri
Uret er udstyret med Samsungs eget Tizen-system og altså ikke Android Wear, men uret fungerer alligevel med andre smartphones end Samsungs. Der skulle ligge 9.000 apps i Googles Play Store, der fungerer på urets system, heriblandt Spotify.

Gear S3 har indbygget GPS og et batteri på 380 mAh.

Det lyder småt, men det er næsten dobbelt så meget som i sidste års S2, og det er stort nok til at holde uret tændt i op til fire  dage – hvis du altså ikke bruger GPS’en. Netop batterilevetiden har indtil nu været smartwatches akilleshæl.

Du kan desuden købe en model med indbyget 4G/LTE, så det i højere grad er et selvstændigt produkt og ikke bare tilbehør til din smartphone. 

Asus Zen Watch 3

Asus Zen Watch 3
Asus har også lanceret en ny model af sselskabets ZenWatch i forbindelse med IFA-messen i Berlin.

Zen Watch 3 er et cirkulært ur, der lige som Samsungs Gear S3 i højere grad ligner et ægte ur med ekstra knapper og læderrem. 

Asus har prydet uret med et 1,4 tommer AMOLED-display, der burde være med til at højne batterilevetiden på uret (som Asus siger ligger på omkring to dage). Asus har desuden indbygget “hypercharging”, der oplader uret til 60 procents kapacitet på blot 15 minutter. 

Googles Android Wear-styresystemet er installeret på telefonen, der står til at få en større softwaremæssig renovering i løbet af efteråret. 

Der er endnu ingen dansk dato for hverken Samsung Gear S3 eller Asus Zen Watch 3, men Zen Watch har indtil videre end europæisk pris på 299 euro – cirka 1.700 kroner. 

Læs også: Fik kritik for Apple Watch: Nu udfordrer Apple verdens største urproducenter

Søren Halskov Nissen er medstifter af Spiri, og er desuden administrerende direktør for den danske taxa-app Drivr.

Hos iværksættere finder du typisk to forskellige slags ideer:

Der findes de fornuftige ideer med en realistisk vej til en hurtig indtjening, og så findes der den anden slags, nemlig de ideer, der er født af de mest dristige iværksættere.

Det er de ideer, der får os alle til at lytte fascineret og bagefter ryste en smule på hovedet.

Den danske startup-virksomhed Spiri bygger på en af de sidste slags ideer.

Virksomheden har et to-cifret millionbeløb i ryggen, og den arbejder på udvikle sin helt egen dele-el-bil, som iværksætterne bag håber kan revolutionere offentlig transport i byerne. 

“Ideen er, at vi tager det bedste fra apps som Uber, og det bedste fra carsharing-tjenester som Car2Go og DriveNow. Vores biler bliver placeret på gadehjørner rundt omkring i København og alle kan bruge dem gratis, hvis de til gengæld samler folk op langs den rute, som de kører,” siger Søren Halvskov Nissen, der er medstifter af Spiri.

Hemmelighedsfuld iværksætter
Jeg møder ham en fredag eftermiddag på en fortovscafe på Nørrebrogade i København. Temperaturen har ramt de 28 grader, og han er iført solbriller med spejlglas, en khaki-farvet t-shirt og et skævt smil.

Den foregående dag har jeg fået at vide, at interviewet ikke kan finde sted i Spiris kontorer, fordi selskabet med virksomhedens pr-managers ord er “kept under wraps” frem til lanceringen af Spiris prototype-bil i næste måned. 

Defor er Søren Halvskov Nissen heller ikke meget for at afsløre detaljer om bilen allerede nu.

“Mange tror, at vi bluffer og slet ikke har en bil. Men det har vi,” forsikrer han.

Han tager en slurk af sin Coca-Cola Light og tilføjer derefter:

“Du har aldrig set en bil, der ligner den. Den er ekstremt spacy. Vi har lige været i London og filme en prototype af bilen, og jeg kan godt fortælle dig, at det er en ‘head turner’. Folk vender sig om på gaden og tænker: ‘Hvad silvan var lige det, der kørte der?’ Børnene er også helt vilde med den,” siger han.

Nu afslører jeg måske, at jeg har sovet i timen. Men jeg har aldrig hørt om Spiri før nu. Er det bare mig, eller er I gået meget stille med dørene…

“Ja, vi har med vilje været ekstremt hemmelighedsfulde. Men vi har været i gang i ét år og tre måneder, og i dag har vi knap 20 personer, der går rundt ude i Albertslund og arbejder,” siger han.

Spiri-bilen befinder sig endnu blot i prototype-stadiet, men ambitionen er, at den skal bruge 50 procent mindre energi end selv de mest energi-effektive elbiler på markedet i dag.

Målet for Spiri er ifølge Søren Halskov Nissen at bygge et el-køretøj, der kan køre så langt som muligt på en opladning, men samtidig er så billig at bygge, at Spiri kan holde driftsomkostningerne på det lavest mulige niveau.

Læs også: Tesla er smart – men jeg vil hellere køres (næsten) ned af en Volvo

Masser af erfaring fra bilbranchen
Den anden medstifter af Spiri er Stefan Holm Nielsen, der er administrerende direktør og “chief vehicle engineer” for selskabet.

Han har en fortid hos den britiske bilgigant Aston Martin og har desuden været ingeniør på Mitsubishis World Rally Racing Team.

Han er langt fra den eneste med erfaring fra den traditionelle bilbranche, som Spiri har ombord. 

Blandt Spiris ansatte finder vi en ingeniør, der været med til at udvikle motortransmissionen på BMW’s elbil i3, samt adskillige folk med en fortid som designere, 3D-modulører og softwareudviklere hos virksomheder som Alfa Romeo, Ferrari og den svenske supebilsproducent Koenigsegg. 

Derudover har Spiri en tidligere vicedirektør fra Tesla samt en chefingeniør fra McLaren og Aston Martin i bestyrelsen.

“Så der er en smule Formel 1-stemning derude,” siger Søren Halskov Nissen.

Hvordan har I skabt de kontakter? 

“Vi har fløjet folk ind med deres koner og vist dem københavn. Det har krævet knofedt og masser og masser af man-flirting.”

Dette billede er indtil videre alt som Spiri vil afsløre om virksomhedens selvkørende bil.

Ifølge Søren Halskov Nissen har Spiri indtil nu – i al stilhed –  fået tilført et to-cifret millionbeløb i kapital.

Blandt investorerne finder vi den dansk-islandske David Helgason, der er stifter af milliard-virksomheden Unity. 

Men derudover vil Søren Halskov Nissen ikke røbe meget om, hvem de øvrige investorer er. 

“Det drejer sig om en dansk fond, og så har vi to andre investorer med dybe lommer. Desuden har jeg selv investeret et større millionbeløb,” siger Søren Halskov Nissen. 

Læs også: Dansk taxa-app flygter fra Aarhus: “Vi er blevet udsat for chikane og trusler”

Samarbejder med taxa-app
Ved siden af sit engagement i Spiri er Søren Halskov Nissen direktør og stifter af den danske taxa-app Drivr, der kommer til at indgå i et tæt partnerskab med Spiri. 

Drivrs app kommer til at fungere som software-platform for Spiri. Det vil sige, at det er den app, som brugerne kommer til anvende, når de vil have køre en tur med Spiri.

Da Drivr blev stiftet for knap fem år siden skulle den fungere som en taxa-app.

Men ifølge Søren Halvskov Nissen er ideen til Spiri født som en reaktion på de seneste år teknologiske udvikling. Den betyder, at en stor del af Drivrs oprindelige kunder fra taxabranchen lever på lånt tid. 

“Ser vi frem mod 2025, så tror jeg, at den offentlige transport kommer til at basere sig på, at du åbner en app og bestiller en selvkørende mikrobus. Den kommer ikke til at køre efter en fast rute som en almindelig bus, men i stedet kører den ad dynamiske ruter, hvor den samler folk op undervejs,” siger Søren Halskov Nissen. 

Det er eksempelvis sådan et koncept som Uber tilbyder med konceptet Uber Pool, der dog endnu ikke er kommet til Danmark.

Men i USA er Uber Pool det hurtigst voksende forretningsområde for Uber, og ifølge det amerikanske magasin Forbes står Uber Pool i dag for 50 procent af alle Uber-ture i San Francisco.  

På samme måde er det meningen, at Spiris chauffører skal samle passager op undervejs. Spiri-chaufføren kan således gratis låne en bil, der kan fragte folk fra a til b, hvis de ellers samler folk op undervejs, men passagerne betaler en pris, der omtrent svarer til en busbillet. 

“Det er med til at give en ekstrem variabel kapacitet, hvor det brugerne selv der bestemmer routerne,” siger han. 

Arbejder på selvkørende biler
I dag arbejder Uber på at udvikle selvkørende biler, der med tiden kan erstatte chaufførerne.

På samme måde er Spiri samt Drivrs app forberedt til selvkørende biler. 

“Det er vores plan at fjerne chaufførerne i løbet af fem år,” siger han og uddyber:

“Spiri har allerede udviklet den første prototype af det, som vi kalder for en ‘vehicle control unit’. Det er den enhed, der styrer hele køretøjet og på nuværende tidspunkt er den chip, der sidder i enheden stærk nok til at kunne klare et selvkørende køretøj. Men vi har en meget iterativ tilgang til det, hvor vi løbende har tænkt os at koble flere og flere sensorer på bilen,” siger han.

Spiri forventer, at bilen i løbet af 2017 vil blive sendt på gaden i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien. 

Læs også:
Dansk kommune sender denne selvkørende bil på gaden om få måneder – og ja, den vil nok køre galt 

Uber sender de første selvkørende hyrevogne på gaden om få dage

Sjældent er jeg blevet så provokeret af en it-sikkerhedshistorie, som da Datatilsynets Årsrapport denne sommer i al diskretion kunne berette, at Statens Serum Institut havde sendt to cd’er med alle danske cpr-numre og helbredsoplysninger afsted med fodpost til Danmarks Statistik.

Brevet var ganske vist anbefalet, men var alligevel ved en fejl blevet afleveret til en virksomhed, der er underleverandør til Kinas ambassade i visumsager.

Det kan du læse om her: Hovsa: Ukrypterede cd’er med 5,3 millioner danskeres CPR-numre afleveret til kinesere ved en fejl

Der var nu gået mere end et år siden hændelsen.

Og modtagerne har på tro og love erklæret ikke at have brugt danskernes cpr-numre. Så der var ingen grund til at gøre mere ud af det.

Jeg ved ikke, hvad der provokerede mig mest: At personfølsomme data distribueres på cd’er med fodpost, eller at sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) ikke umiddelbart reagerede på grund af ferie.

Kunne have vendt sagen
Ministeren skulle både have reageret og kommunikeret for længst.

Ja, hun kunne endda have nået at vende denne letsindige omgang med persondata til en positiv politisk indsats i det første år som minister.

Forleden var det så Rejsekortet, der blev taget i at have brugernes data liggende frit tilgængelig på nettet.

Igen uden konsekvenser: En menneskelig fejl, og ingen data var blevet misbrugt ifølge loggen.

Rejsekortets dataanvendelse til minutiøs adfærdsregistrering er i forvejen kontroversiel.

Så når transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) åbenbart accepterer den aktuelle letsindige omgang med persondata, bliver jeg igen provokeret.

Alvorlige domme i Se og Hør-sagen
De første domme er nu blevet afsagt i den såkaldte Se og Hør-sag.

Her er persondata fra kreditkortregistreringer hos Nets ikke blot blevet håndteret letsindigt, men de blev også købt og betalt af Se & Hør og brugt til at afsløre kendte og kongeliges færden

To redaktionschefer på Aller Media har ligesom virksomheden tilstået medvirken til hacking og bestikkelse af den private sektor.

Det takserer retten til seks måneders betinget fængsel samt 120 timers samfundstjeneste for de to redaktionschefer, mens virksomheden skal betale 50 dagbøder af 200.000 kr. altså 10 millioner kroner.

I Se og Hør-sagen er der altså tale om kriminelt misbrug, der heldigvis kan straffes.

Men selv den letsindige omgang med persondata bør der slås hårdt ned på.

Mit ærinde er ikke at smide uheldige medarbejdere i fængsel for fejl. 

Det handler om sanktioner, så det står lysende klart for både chefer og ansatte, at de har med betroede midler at gøre på linje med pengekassen, som alle godt er klar over, at man skal holde snitterne fra.

Betroede midler
Persondata er betroede midler i et digitalt samfund.

Mennesker, myndigheder, virksomheder og organisationer med adgang til at håndtere og anvende persondata skal respektere, at de bogstavelig talt håndterer medmenneskers værdighed og måske endda førlighed og eksistensgrundlag.

Anvendelsen af persondata er allerede så integreret i vores samfund, at manglende tillid til håndteringen er en grundlæggende trussel mod den retsstat og det ordentlige samfund, som jeg gerne vil leve i og arbejde for.

Så stop med at bruge etiketten menneskelig fejl.

Det er mangel på respekt for andre mennesker og undergraver tilliden til digitalisering.

Uagtsomhed ingen undskyldning
Vi skal slå hårdt ned på letsindig omgang med persondata. På samme måde, som som vi gør det med andre uagtsomheder for at fremme hensigtsmæssig adfærd.

I min optik er letsindig omgang med persondata første skridt på vejen mod ligegyldighed og manglende respekt, der kan fører til kriminelt misbrug.

Samtlige digitaliseringsinitiativer der præsenteres lige nu, sætter sikkerhed højt på dagsordenen – hvad enten det er den officielle fællesoffentlige digitaliseringsstrategi eller den kække og coole SIRI Kommission.

Men sikkerheden skal ikke bare på dagsordenen. Den skal prioriteres og eksekveres.

Christiansborg-politikerne har oven i købet lige nu en oplagt mulighed for handling med den Persondataforordning, som vi er blevet enige med de øvrige EU-lande om.

Den skal udmøntes, så det strenge europæiske værdigrundlag når det gælder persondata afspejles i dansk lovgivning.

Der er god mulighed for at hoppe op på ølkassen og gøre noget nu, i stedet for at stå lidt forfjamsket og lade letsindig omgang med persondata passere endnu engang og dermed øge risikoen for mere datakriminalitet.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.