Alan Turing er kendt som den moderne computers fader og grundlægger af datalogien, da han under 2. Verdenskrig arbejdede mod tiden for at knække tyskernes Enigma-koder.

Nu har hans notesbog fra 1942 med videnskabelige notater fra arbejdet på landstedet Bletchley Park, hvor det hemmelige Enigma-arbejde foregik, været under hammeren hos auktionshuset Bonham,

Notesbogen gik for syv millioner kroner til en ukendt køber, skriver BBC.

Personlige beskeder i bogen
At bogen overhovedet findes i dag skyldes, at Alan Turing overdrog den til sin elev og ven, matematikeren Robin Gandy, der tog sin PhD-eksamen fra Cambridge Universitetet under Alan Turings vinger.

Robin Gandy har ellers afleveret det meste af Alan Turings materiale til arkivet på King College i 1977, men den 56 sider lange notesbog beholdt han. Det skyldtes blandt andet, at Alan Turing havde skrevet en dybt personlig hilsen til Robin Gandy på midtersiden i bogen.

Det var først ved Robin Gandy død i 1995, at bogen skrevet af den berømte datalog blev fundet
blandt andre personlige ejendele.

En mand af få ord
Den britiske matematiker Andrew Hodges siger til BBC, at ord fra Alan Turing var sjældne, og derfor har alt fra computer-geniets pen en særlig værdi.

“Denne notesbog giver nyt lys omkring, hvordan Alan Turing på trods af at være viklet ind i de store verdensbegivenheder stadig var engageret i arbejdet med den rene matematik,” siger Andrew Hogdes.

Alan Turing døde i 1954, og sidste år kom den Oscarnominerede film om hans liv, The Imitation Game, som du kan læse mere om her.

Læs også:
Forslag til ny Turing-test: Computere skal kunne grine af The Simpsons

Onsdag i sidste uge blev den franske tv-station TV5 ramt af så seriøse hackerangreb, at tv-stationens sendeflade gik i sort og dens website og sociale medie-sider ligeledes røg ud af kontrol.

Hackerne uploadede herefter blandt andet billeder af maskerede mænd på TV5′s Facebook-side som en advarsel til Frankrig om at holde igen med militære operationer imod Islamisk Stat.

Computerworld har været i kontakt med den franske afdeling af sikkerhedsselskabet Fortinet, der har kigget nærmere på, hvordan hackerne muligvis har tiltusket sig adgang til TV5′s netværk.

“Vi har tidligere set angreb mod den franske avis Le Monde og amerikanske medier, og det er altid samme angrebsmetode ved at sende en mail med en farlig vedhæftet fil til en eller flere navngivne personer i mediehusene,” forklarer Fortinets cyberkriminalitets-ekspert Guillaume Lovet.

Fra farlig mail til sort skærm
Han forklarer, at så snart den vedhæftede fil er blevet åbnet, bliver der en trojaner placeret på ofrets computer, hvorefter hackerne kan få netværksadgang.

“Dette er en meget almindelig teknik, og den er ikke særligt avanceret fra et teknisk synspunkt,” forklarer Guillaume Lovet.

At tv-kanalen kunne gå i sort, kan Guillaume Lovet ikke give et endegyldigt svar på, da han ikke kender efterforskningspapirerne til bunds.

“Hvis vi ser på ‘cyber-jihadisterne’ i dag, så har deres oprindelige formål formentligt været at få brugernavne og passwords til kanalens sociale medier,” vurderer Guillaume Lovet.

Han kalder den sorte tv-skærm oveni hackerangrebet for en følgevirkning angrebet frem for, at hackerne rent faktisk havde kontrol over sendefladen.

XP kan have været indgangen
Guillaume Lovet fortæller, at stort set alle mediehuse med en tilstedeværelse på sociale medier og på nettet, i ny og næ kan forvente angreb.

Hvis der skal hackere til at overtage sendefladen, som man eksempelvis kender det i filmen ‘V for Vendetta’, er det mest sandsynlige scenarie dog, at der står en it-muskuløs stat bag sådan et angreb.

Her har der derimod med al sandsynlighed været tale om et angreb uden de allermest sofistikerede værktøjer.

“Det ser ud til, at trojaneren benyttede et VBS-script, som ikke engang kører på Windows 7. For at den slags trojanske heste kan køre, skal vi tilbage til Windows XP. Og hvis TV5 har Windows XP kørende på sit netværk, er det ret opsigtsvækkende,” lyder Guillaume Lovets vurdering.

Passwords stod på skærmen
At sikkerheden hos TV5 måske ikke er den højeste i verden, kan den britiske nyhedsstation BBC berette om.

For da den franske tv-station France 2 var ude og tale med medarbejderne om hackerfrustrationerne torsdag formiddag i sidste uge, kunne nogle tv-seere se, at stationens password til Twitter og Instagram hang på skærme bag den franske journalist Guillaume David Delos.

Umiddelbart var de filmede passwords for utydelige for det menneskelige øjne, men flere bloggere har senere hævdet, at de har kunnet få adgang til TV5′s Youtube-kanal.

En anden fransk tv-station hævder, at dens kameraer fangede bruger-passwords på gule post-it-sedler klistret på computerskærme, da den var ude og lave dækbilleder fra TV5′s lokaler.

Læs også:
Islamisk Stat sender dødstrussel mod Twitter-stifter efter konto-lukning

Anonymous i krig: Fjern lige disse 9.200 Twitter-konti

Onsdag i sidste uge blev den franske tv-station TV5 ramt af så seriøse hackerangreb, at tv-stationens sendeflade gik i sort og dens website og sociale medie-sider ligeledes røg ud af kontrol.

Hackerne uploadede herefter blandt andet billeder af maskerede mænd på TV5′s Facebook-side som en advarsel til Frankrig om at holde igen med militære operationer imod Islamisk Stat.

Computerworld har været i kontakt med den franske afdeling af sikkerhedsselskabet Fortinet, der har kigget nærmere på, hvordan hackerne muligvis har tiltusket sig adgang til TV5′s netværk.

“Vi har tidligere set angreb mod den franske avis Le Monde og amerikanske medier, og det er altid samme angrebsmetode ved at sende en mail med en farlig vedhæftet fil til en eller flere navngivne personer i mediehusene,” forklarer Fortinets cyberkriminalitets-ekspert Guillaume Lovet.

Fra farlig mail til sort skærm
Han forklarer, at så snart den vedhæftede fil er blevet åbnet, bliver der en trojaner placeret på ofrets computer, hvorefter hackerne kan få netværksadgang.

“Dette er en meget almindelig teknik, og den er ikke særligt avanceret fra et teknisk synspunkt,” forklarer Guillaume Lovet.

At tv-kanalen kunne gå i sort, kan Guillaume Lovet ikke give et endegyldigt svar på, da han ikke kender efterforskningspapirerne til bunds.

“Hvis vi ser på ‘cyber-jihadisterne’ i dag, så har deres oprindelige formål formentligt været at få brugernavne og passwords til kanalens sociale medier,” vurderer Guillaume Lovet.

Han kalder den sorte tv-skærm oveni hackerangrebet for en følgevirkning angrebet frem for, at hackerne rent faktisk havde kontrol over sendefladen.

XP kan have været indgangen
Guillaume Lovet fortæller, at stort set alle mediehuse med en tilstedeværelse på sociale medier og på nettet, i ny og næ kan forvente angreb.

Hvis der skal hackere til at overtage sendefladen, som man eksempelvis kender det i filmen ‘V for Vendetta’, er det mest sandsynlige scenarie dog, at der står en it-muskuløs stat bag sådan et angreb.

Her har der derimod med al sandsynlighed været tale om et angreb uden de allermest sofistikerede værktøjer.

“Det ser ud til, at trojaneren benyttede et VBS-script, som ikke engang kører på Windows 7. For at den slags trojanske heste kan køre, skal vi tilbage til Windows XP. Og hvis TV5 har Windows XP kørende på sit netværk, er det ret opsigtsvækkende,” lyder Guillaume Lovets vurdering.

Passwords stod på skærmen
At sikkerheden hos TV5 måske ikke er den højeste i verden, kan den britiske nyhedsstation BBC berette om.

For da den franske tv-station France 2 var ude og tale med medarbejderne om hackerfrustrationerne torsdag formiddag i sidste uge, kunne nogle tv-seere se, at stationens password til Twitter og Instagram hang på skærme bag den franske journalist Guillaume David Delos.

Umiddelbart var de filmede passwords for utydelige for det menneskelige øjne, men flere bloggere har senere hævdet, at de har kunnet få adgang til TV5′s Youtube-kanal.

En anden fransk tv-station hævder, at dens kameraer fangede bruger-passwords på gule post-it-sedler klistret på computerskærme, da den var ude og lave dækbilleder fra TV5′s lokaler.

Læs også:
Islamisk Stat sender dødstrussel mod Twitter-stifter efter konto-lukning

Anonymous i krig: Fjern lige disse 9.200 Twitter-konti

Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

ComputerViews: Efter fem års forberedelser og indledende manøvrer har EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager omsider besluttet sig for at lægge sag an mod Google for konkurrenceforvridende fremfærd.

Vestager arvede sagen fra sin forgænger, Joaquin Almunia, der hele tre gange uden held forsøgte at indgå forlig med Google.

Nu har Margrethe Vestager altså besluttet at trække blank og indlede en ‘rigtig’ sag mod Google i stil med de langvarige og dyre monopolsager, som EU tidligere har ført mod Microsoft og Intel, der efter års proces endte med at blive idømt milliard-bøder.

Konkret mener EU, at Google har misbrugt sin dominerende markedsposition på det europæiske søgemarked til at fremme selskabets handels-produkt, Google Shopping

Det er imidlertid nok usandsynligt, at Google-sagen ender med en milliard-bøde til Google.

Lad os se på fire ting, der taler imod.

Tiden
I forhold til erhvervslivet i almindelighed og it-branchen i særdeleshed er EU-systemet enormt bureaukratisk og sendrægtigt.

Måneder og år tikker stille afsted, hvis der først går EU-juristeri i en sag. Og det er noget, som it-virksomhederne udnytter, for de ved, at kilderne for deres indtjening, deres strategier, produkter og alt andet vil være forandrede fire-fem år fremme i tiden.

Samtidig er deres indtjening ofte tårnhøj. Det betyder, at det i høj grad kan betale sig for dem at trække tiden ud og malke markedet. Og når EU omsider efter flere års proces kan fælde dom, betaler de bøden uden at kny, for på det tidspunkt er kilden alligevel ved at løbe tør, og virksomheden er videre.

Microsoft er et godt eksempel på denne taktik.

Læs mere om Microsoft-sagen her: Her er den sande historie bag EU’s gigant-bøder til Microsoft

Det taler i Google-sagen for, at EU vil forsøge at nå frem til en hurtigere løsning, fordi hensigten jo er at påvirke markedet, som det ser ud i dag.

Det understreges af, at EU tre gange har forsøgt at nå frem til forlig med Google. Og måske vil der komme flere håndsrækninger af denne karakter.

Beviset
Det kan meget vise sig, at EU vil få meget svært ved at fremlægge konkrete beviser på, at Google har misbrugt selskabets dominerende markedsposition på det europæiske søgemarked.

Det understreges af, at EU har valgt at udvælge blot ét produkt – Google Shopping – ud af de mange Google-tjenester, som en vifte af konkurrenter har klaget over til EU.

Man må formode, at netop Google Shopping udgør den klareste sag for EU, der dog bedyrer, at man vil fortsætte undersøgelsen af de øvrige Google-tjenester.

Sagen er yderst kompleks, og Google vil ganske givet slå på, at de forskellige søgeresultater, der fremkommer, er direkte afledt af brugernes handlinger og altså ikke på den måde Googles ‘skyld.’

Indtil videre lader det til, at EU har været forsigtig med ikke at kritisere selve algoritmen, som Googles search er baseret på.

Hvem skader Google egentlig?
EU-Kommissionen skal nu først og fremmest dokumentere juridisk, at Google dominerer det europæiske søgemarked og altså styrer markedet med henblik på egen vinding.

Vi ved alle, at Google uden sammenligning er Europas og USA’s største og mest anvendte søgemaskine. I flere europæiske lande er markedsandelen et stykke over 90 procent.

Men er det nu også nok til at bevise juridisk, at selskabet dominerer markedet (som også skal defineres klart, for gælder det søgemarkedet, e-handels-markedet eller noget andet?)

I den juridiske verden er ‘stor’ nemlig ikke automatisk det samme som ‘dominerende’ i monopol-sager. Google vil uden tvivl udfordre denne præmis.

Hvor er forbrugerne henne?
Det er bemærkelsesværdigt, at der i EU’s formelle anklage nærmest intet står om negative forbruger-konsekvenser, mens der til gengæld er en række statements fra konkurrenterne, der gerne vil stække Google.

EU’s monopollovgivning er bygget op om et ønske om at beskytte forbrugerne mod monopol-dannelse og derved kunstigt opskruede priser for forbrugerne – men altså ikke omkring et ønske om at stække store spillere, så mindre spillere kan få mere spillerum.

Den slags skal markedet selv klare – i hvert fald ifølge den måde, som EU har fortolket reglerne i de seneste mange år.

Alligevel har EU næsten ingen statements indsamlet fra forbrugere, der er blevet ramt negativt af Googles forretningsmodel.

Det kan meget vel vise sig at blive et problem.

Hvad bliver resultatet så?
Det ved vi reelt ikke endnu.

EU har formelt mulighed for at idømme Google en bøde på 10 procent af selskabets års-omsætning, hvilket vil svare til en bøde i omegnen af 50 milliarder kroner.

Det er imidlertid stærkt usandsynligt – ikke mindst set i lyset af, at den største bøde, som EU endnu har udstedt, har været på otte milliarder kroner. Den gik til Intel, og det kan du læse mere om her.

Man kan ikke udelukke, at Google helt slipper for at skulle til lommerne, men at selskabet istedet indvilger i at ændre på sine services og forretningsmodeller – som jo altså med tiden alligevel tilpasses de altid skiftende markedsvilkår.

Flere eksperter i EU-jura har peget på, at EU-Kommisionen har tradition for ikke at udstede bøder i sager, hvis lige ikke har været set før, hvilket muligvis kan gælde i denne sag.

Det underbygges af, at Google flere gange har forsøgt at indgå forlig med Google.

Grundene kan du se nogle af her: Derfor varmer EU op til forlig med Google i speget sag

Hvad tror du EU-sagen ender med? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

EU vil tvangs-opsplitte Google eller tvinge selskabet åbent for rivalerne

Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

EU lægger sag an mod Google: “Google hæmmer konkurrencen og er til skade for forbrugerne”

Hvad så, Margrethe Vestager – skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

Google: Derfor har vi slet ingen ambitioner om at være store og magtfulde

Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

ComputerViews: Efter fem års forberedelser og indledende manøvrer har EU med konkurrencekommissær Margrethe Vestager omsider besluttet sig for at lægge sag an mod Google for konkurrenceforvridende fremfærd.

Vestager arvede sagen fra sin forgænger, Joaquin Almunia, der hele tre gange uden held forsøgte at indgå forlig med Google.

Nu har Margrethe Vestager altså besluttet at trække blank og indlede en ‘rigtig’ sag mod Google i stil med de langvarige og dyre monopolsager, som EU tidligere har ført mod Microsoft og Intel, der efter års proces endte med at blive idømt milliard-bøder.

Konkret mener EU, at Google har misbrugt sin dominerende markedsposition på det europæiske søgemarked til at fremme selskabets handels-produkt, Google Shopping

Det er imidlertid nok usandsynligt, at Google-sagen ender med en milliard-bøde til Google.

Lad os se på fire ting, der taler imod.

Tiden
I forhold til erhvervslivet i almindelighed og it-branchen i særdeleshed er EU-systemet enormt bureaukratisk og sendrægtigt.

Måneder og år tikker stille afsted, hvis der først går EU-juristeri i en sag. Og det er noget, som it-virksomhederne udnytter, for de ved, at kilderne for deres indtjening, deres strategier, produkter og alt andet vil være forandrede fire-fem år fremme i tiden.

Samtidig er deres indtjening ofte tårnhøj. Det betyder, at det i høj grad kan betale sig for dem at trække tiden ud og malke markedet. Og når EU omsider efter flere års proces kan fælde dom, betaler de bøden uden at kny, for på det tidspunkt er kilden alligevel ved at løbe tør, og virksomheden er videre.

Microsoft er et godt eksempel på denne taktik.

Læs mere om Microsoft-sagen her: Her er den sande historie bag EU’s gigant-bøder til Microsoft

Det taler i Google-sagen for, at EU vil forsøge at nå frem til en hurtigere løsning, fordi hensigten jo er at påvirke markedet, som det ser ud i dag.

Det understreges af, at EU tre gange har forsøgt at nå frem til forlig med Google. Og måske vil der komme flere håndsrækninger af denne karakter.

Beviset
Det kan meget vise sig, at EU vil få meget svært ved at fremlægge konkrete beviser på, at Google har misbrugt selskabets dominerende markedsposition på det europæiske søgemarked.

Det understreges af, at EU har valgt at udvælge blot ét produkt – Google Shopping – ud af de mange Google-tjenester, som en vifte af konkurrenter har klaget over til EU.

Man må formode, at netop Google Shopping udgør den klareste sag for EU, der dog bedyrer, at man vil fortsætte undersøgelsen af de øvrige Google-tjenester.

Sagen er yderst kompleks, og Google vil ganske givet slå på, at de forskellige søgeresultater, der fremkommer, er direkte afledt af brugernes handlinger og altså ikke på den måde Googles ‘skyld.’

Indtil videre lader det til, at EU har været forsigtig med ikke at kritisere selve algoritmen, som Googles search er baseret på.

Hvem skader Google egentlig?
EU-Kommissionen skal nu først og fremmest dokumentere juridisk, at Google dominerer det europæiske søgemarked og altså styrer markedet med henblik på egen vinding.

Vi ved alle, at Google uden sammenligning er Europas og USA’s største og mest anvendte søgemaskine. I flere europæiske lande er markedsandelen et stykke over 90 procent.

Men er det nu også nok til at bevise juridisk, at selskabet dominerer markedet (som også skal defineres klart, for gælder det søgemarkedet, e-handels-markedet eller noget andet?)

I den juridiske verden er ‘stor’ nemlig ikke automatisk det samme som ‘dominerende’ i monopol-sager. Google vil uden tvivl udfordre denne præmis.

Hvor er forbrugerne henne?
Det er bemærkelsesværdigt, at der i EU’s formelle anklage nærmest intet står om negative forbruger-konsekvenser, mens der til gengæld er en række statements fra konkurrenterne, der gerne vil stække Google.

EU’s monopollovgivning er bygget op om et ønske om at beskytte forbrugerne mod monopol-dannelse og derved kunstigt opskruede priser for forbrugerne – men altså ikke omkring et ønske om at stække store spillere, så mindre spillere kan få mere spillerum.

Den slags skal markedet selv klare – i hvert fald ifølge den måde, som EU har fortolket reglerne i de seneste mange år.

Alligevel har EU næsten ingen statements indsamlet fra forbrugere, der er blevet ramt negativt af Googles forretningsmodel.

Det kan meget vel vise sig at blive et problem.

Hvad bliver resultatet så?
Det ved vi reelt ikke endnu.

EU har formelt mulighed for at idømme Google en bøde på 10 procent af selskabets års-omsætning, hvilket vil svare til en bøde i omegnen af 50 milliarder kroner.

Det er imidlertid stærkt usandsynligt – ikke mindst set i lyset af, at den største bøde, som EU endnu har udstedt, har været på otte milliarder kroner. Den gik til Intel, og det kan du læse mere om her.

Man kan ikke udelukke, at Google helt slipper for at skulle til lommerne, men at selskabet istedet indvilger i at ændre på sine services og forretningsmodeller – som jo altså med tiden alligevel tilpasses de altid skiftende markedsvilkår.

Flere eksperter i EU-jura har peget på, at EU-Kommisionen har tradition for ikke at udstede bøder i sager, hvis lige ikke har været set før, hvilket muligvis kan gælde i denne sag.

Det underbygges af, at Google flere gange har forsøgt at indgå forlig med Google.

Grundene kan du se nogle af her: Derfor varmer EU op til forlig med Google i speget sag

Hvad tror du EU-sagen ender med? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

EU vil tvangs-opsplitte Google eller tvinge selskabet åbent for rivalerne

Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

EU lægger sag an mod Google: “Google hæmmer konkurrencen og er til skade for forbrugerne”

Hvad så, Margrethe Vestager – skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

Google: Derfor har vi slet ingen ambitioner om at være store og magtfulde

Den kinesiske it-virksomhed Tencent med blandt andet den stærkt populære QQ-instant messaging chat med op mod 800 millioner brugere er blevet vurderet til at være godt 1.400 milliarder kroner værd.

Dermed har den kinesiske it-virksomhed en markedsværdi, der er højere end amerikanske it-giganter som IBM, Amazon og Oracle.

Det skriver Reuters.

Aktieopsving på 52 procent
Nyhedsmediet skriver, at IBM, Amazon og Oracle kan bryste sig af markedsværdier på henholdsvis 1.138 milliarder, 1.258 milliarder og 1.343 milliarder kroner.

En del af forklaringen på Tencents økonomiske opskrivning er, at den kinesiske komets aktier er steget med 52 procent siden årsskiftet.

Markedsværdien er fulgt med, og den er således snart på højde med Facebooks markedsværdi på 1.625 milliarder og den store, kinesiske it-gigant AliBaba, der kan notere en værdi på 1.484 milliarder kroner.

Langt op til Apple
Trods kinesiske Tencents massive fremgang er der stadig et stykke til toppen med verdens mest værdifulde virksomheder.

Helt i toppen finder vi Apple med en markedsværdi på over svimlende 4.000 milliarder kroner, hvilket bliver efterfulgt af olie- og gasvirksomheden Exxon.

Længere ned i rækken over de absolut mest værdifulde selskaber med it-aktiviteter findes selskaber som Microsoft, China Mobile og Google.

Læs også:
Kæmpe kapital-indsprøjtning: Pludselig er Uber gigantiske 248 milliarder kroner værd

Kinesiske Huawei skovler penge ind i Vesten – har vildt mål for 2018

Den kinesiske it-virksomhed Tencent med blandt andet den stærkt populære QQ-instant messaging chat med op mod 800 millioner brugere er blevet vurderet til at være godt 1.400 milliarder kroner værd.

Dermed har den kinesiske it-virksomhed en markedsværdi, der er højere end amerikanske it-giganter som IBM, Amazon og Oracle.

Det skriver Reuters.

Aktieopsving på 52 procent
Nyhedsmediet skriver, at IBM, Amazon og Oracle kan bryste sig af markedsværdier på henholdsvis 1.138 milliarder, 1.258 milliarder og 1.343 milliarder kroner.

En del af forklaringen på Tencents økonomiske opskrivning er, at den kinesiske komets aktier er steget med 52 procent siden årsskiftet.

Markedsværdien er fulgt med, og den er således snart på højde med Facebooks markedsværdi på 1.625 milliarder og den store, kinesiske it-gigant AliBaba, der kan notere en værdi på 1.484 milliarder kroner.

Langt op til Apple
Trods kinesiske Tencents massive fremgang er der stadig et stykke til toppen med verdens mest værdifulde virksomheder.

Helt i toppen finder vi Apple med en markedsværdi på over svimlende 4.000 milliarder kroner, hvilket bliver efterfulgt af olie- og gasvirksomheden Exxon.

Længere ned i rækken over de absolut mest værdifulde selskaber med it-aktiviteter findes selskaber som Microsoft, China Mobile og Google.

Læs også:
Kæmpe kapital-indsprøjtning: Pludselig er Uber gigantiske 248 milliarder kroner værd

Kinesiske Huawei skovler penge ind i Vesten – har vildt mål for 2018

Den nordsjællandske it-virksomhed Datacon skal over de næste fem år levere, hvad der bliver en af verdens største ERP-løsninger på Microsofts AX-platform.

Ordren kommer fra den australske rejsekoncern Flight Centre Travel Group, der udover det australske kontinent også opererer på det nordamerikanske marked og i Fjernøsten. Når løsningen er fuldt udbygget vil den have en kapacitet på op til 18.000 brugere.

Den nye ordre har en værdi på op mod 100 millioner kroner, og den er kommet i hus efter halvandet års forarbejde, hvor Datacon har været i konkurrence med flere globale leverandører som Amadeus og Sabre, fortæller Datacons direktør Jan Misser.

“Det virkede som en Davids kamp mod Goliat, da vi først blev kontaktet med henblik på, om vi havde lyst til at gå ind i kampen om at vinde kontrakten for Flight Centre. Vi vidste, at vi havde en konkurrencedygtig løsning, men der er langt fra Allerød til Brisbane, hvor Flight Centre har hovedsæde”, siger Jan Misser, administrerende direktør i Datacon.

Hos analysefriamet Herbert Nathan & Co. er chef-konsulent Claus Grunnet-Jensen imponeret over, at det er lykkedes en mindre dansk ERP-forhandler at løbe med den store ordre.

“Målt i antal af brugere er det en meget stor AX-installation. Det bliver spændende at se, hvordan projektet arter sig. Der er ingen tvivl om, at Microsoft er meget optaget af at placere sig højere oppe i ERP-markedet, så Microsoft er givetvis meget tilfreds med, at Datacon har fået denne ordre,” siger Claus Grunnet-Jensen.

Har udviklet egen nicheløsning
Allerød-firmaet har de seneste fem år haft sin egenudviklede løsning til rejsebranchen – baseret på Microsofts ERP-system Dynamics AX.

Netop den innovation, som Datacons egenudviklede løsning er bygget på, har været en af de afgørende argumenter for, at den australske kunde valgte at købe dansk.

Jan Misser fortæller, at den første kontakt til Flight Centre Travel Group kom i stand med hjælp fra Microsoft i Australien, som blev bedt om at give et bud på en forhandler, der kunne levere en løsning specielt målrettet til rejsebranchen.

Den forespørgsel landede tilfældigvis på skrivebordet hos danskeren Thomas Gudman, som på det tidspunkt arbejdede for Microsoft i Australien.

Han kunne huske, at der hjemme i Danmark fandtes et firma, som havde udviklet en brancheløsning netop til rejsearrangører.

Det var første skridt i den kontakt, der nu er mundet ud i en femårig aftale.

Aftalen betyder, at Datacon skal levere den software, som blandt andet skal styre håndteringen af betaling for de mange tusinde rejsende, der benytter Flight Centre globalt set.

Bliver en af verdens største løsninger
“Vores løsning, der er bygget ovenpå Microsofts Dynamics, var med til at rykke Flight Centre det sidste stykke i retning af den nye platform,” siger Jan Misser som fortæller, at en mindre gruppe Datacon-medarbejdere permanent skal udstationeres henholdsvis i Brisbane i Australien såvel som i Boston og New York.

Og hvis alt går efter planen, kommer aftalen som nævnt til at skæppe i kassen hos Datacon med en samlet omsætning på op til 100 millioner kroner.

Den australske ordre har også fået Datacon til at overveje at åbne et selvstændigt kontor i Australien som et springbræt til at lave yderligere forretninger på markedet “down under”.

Læs også:

Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv

Datacon brændte sig på jysk eventyr

Den nordsjællandske it-virksomhed Datacon skal over de næste fem år levere, hvad der bliver en af verdens største ERP-løsninger på Microsofts AX-platform.

Ordren kommer fra den australske rejsekoncern Flight Centre Travel Group, der udover det australske kontinent også opererer på det nordamerikanske marked og i Fjernøsten. Når løsningen er fuldt udbygget vil den have en kapacitet på op til 18.000 brugere.

Den nye ordre har en værdi på op mod 100 millioner kroner, og den er kommet i hus efter halvandet års forarbejde, hvor Datacon har været i konkurrence med flere globale leverandører som Amadeus og Sabre, fortæller Datacons direktør Jan Misser.

“Det virkede som en Davids kamp mod Goliat, da vi først blev kontaktet med henblik på, om vi havde lyst til at gå ind i kampen om at vinde kontrakten for Flight Centre. Vi vidste, at vi havde en konkurrencedygtig løsning, men der er langt fra Allerød til Brisbane, hvor Flight Centre har hovedsæde”, siger Jan Misser, administrerende direktør i Datacon.

Hos analysefriamet Herbert Nathan & Co. er chef-konsulent Claus Grunnet-Jensen imponeret over, at det er lykkedes en mindre dansk ERP-forhandler at løbe med den store ordre.

“Målt i antal af brugere er det en meget stor AX-installation. Det bliver spændende at se, hvordan projektet arter sig. Der er ingen tvivl om, at Microsoft er meget optaget af at placere sig højere oppe i ERP-markedet, så Microsoft er givetvis meget tilfreds med, at Datacon har fået denne ordre,” siger Claus Grunnet-Jensen.

Har udviklet egen nicheløsning
Allerød-firmaet har de seneste fem år haft sin egenudviklede løsning til rejsebranchen – baseret på Microsofts ERP-system Dynamics AX.

Netop den innovation, som Datacons egenudviklede løsning er bygget på, har været en af de afgørende argumenter for, at den australske kunde valgte at købe dansk.

Jan Misser fortæller, at den første kontakt til Flight Centre Travel Group kom i stand med hjælp fra Microsoft i Australien, som blev bedt om at give et bud på en forhandler, der kunne levere en løsning specielt målrettet til rejsebranchen.

Den forespørgsel landede tilfældigvis på skrivebordet hos danskeren Thomas Gudman, som på det tidspunkt arbejdede for Microsoft i Australien.

Han kunne huske, at der hjemme i Danmark fandtes et firma, som havde udviklet en brancheløsning netop til rejsearrangører.

Det var første skridt i den kontakt, der nu er mundet ud i en femårig aftale.

Aftalen betyder, at Datacon skal levere den software, som blandt andet skal styre håndteringen af betaling for de mange tusinde rejsende, der benytter Flight Centre globalt set.

Bliver en af verdens største løsninger
“Vores løsning, der er bygget ovenpå Microsofts Dynamics, var med til at rykke Flight Centre det sidste stykke i retning af den nye platform,” siger Jan Misser som fortæller, at en mindre gruppe Datacon-medarbejdere permanent skal udstationeres henholdsvis i Brisbane i Australien såvel som i Boston og New York.

Og hvis alt går efter planen, kommer aftalen som nævnt til at skæppe i kassen hos Datacon med en samlet omsætning på op til 100 millioner kroner.

Den australske ordre har også fået Datacon til at overveje at åbne et selvstændigt kontor i Australien som et springbræt til at lave yderligere forretninger på markedet “down under”.

Læs også:

Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv

Datacon brændte sig på jysk eventyr

Kinesiske Huawei har lanceret en ny telefon, som skal overtage pladsen for Huaweis ellers populære P7-telefon.

P8 blev navnet nok ikke overraskende, og med en 5,2 tommer Full HD-skærm, en egenudviklet 64-bit quadcore og 3 gigabyte ram, bevæger telefonen sig rundt i toppen af telefon-poppen sammen med HTC One M9, Samsung Galaxy S6 og iPhone 6.

En af de største forskelle er dog, at de andre telefoner hurtigt koster på den pæne side af 5.400 kroner.

P8 kommer til gengæld på gaden til en vejledende pris på 3.700 kroner.

Og efter at have haft telefonen i hånden et par timer, er det første indtryk, at HTC og Samsung får kamp til stregen.

Telefonens 5,2 tommer store skærm er flot og farverne naturtro. Huawei har valgt at fastholde en opløsning på 1.920 x 1.080 hvor flere andre producenter laver topmodeller med 2.560 x 1.440 pixels. En højere opløsning betyder dog også et større træk på batteriet. Foto: Morten Sahl Madsen.

Metallet er flot, og telefonen føles solid og af et kvalitetsprodukt. Og det skal man ikke kimse af til en pris af 3.700 kroner. En yderligere test skal dog validere den formodning. Foto: Morten Sahl Madsen

Ligner en iPhone – skyder mod en iPhone
Først og fremmest er P8 en veldesignet og velbygget telefon.

Den er skåret ud af ét stykke metal på samme måde som HTC One M9, så telefonen er en solid og flot enhed. Kanterne er afrundede, og i toppen og i bunden er to hvide plastikkanter, som tillader antennerne at sende.

Ja. Antennerne i flertal. For telefonen er udstyret med to antenner, så du ikke kan komme til at holde på den på en måde, så du stopper for signalet. Det bliver spændende at se, hvordan det fungerer i dagligdagen – om man kan mærke forskel.

Designet minder meget om en blanding af sidste års Note 3 fra Samsung og en iPhone 6. Specielt antenne-striberne sammen med kameraets placering og udskæring giver et iPhone’sk look.

Dette er ikke en kritik, men mere en konstatering. Huawei fortalte selv på scenen, at inspirationen kom fra bøger. 

Derudover blev Apples iPhone nævnt utallige gange på scenen. Tykkelsen, kameraet og batteri blev sammenlignet. Alle punkter, hvor Huaweis telefon overgår iPhone. Det mener Huawei i hvert fald selv…

Enkel software med mange muligheder
Telefonen kører Android Lollipop og får sine kræfter fra en Octacore-processor (64 bit). Det er en af få nye telefoner med 64 bit-processor (som blandt andet tæller S6 fra Samsung), og det bliver spændende at se, hvad kommende 64 bit Android-apps får ud af dette.

Telefonen virkede hurtig i den korte tid, vi prøvede den.

Oven på Android Lollipop ligger EMUI, som er Huaweis grafiske overflade. Den ser flot og moderne ud, men Android power-users vil nok mangle en app-drawer.

Der er en lang række punkter, hvor softwaren gør det godt. Blandt andet er systemet baseret på mange swipes, som sammen med animationer giver en ret levende telefon.

For eksempel er det at at lukke alle apps fra multitask-menuen er ikke bare et klik på et skraldespands-ikon, men i stedet et swipe opad i multitask-vinduet. Det er svært at forklare, men det er en af de fine detaljer, som gennemsyrer hele telefonen.

Telefonens kamera har en 13 megapixel sensor, som ifølge Huawei skal tage mere naturtro billeder samt fange flere detaljer i mærke. Den skulle desuden også have en langt bedre billedstabilisator end iPhone 6 Plus.

Masser af skærm og fokus på kamera
På bagsiden sidder et 13-megapixel kamera, som er det første af sin slags i en smartphone. I stedet for at optage billeder i RGB sker det i RGBW, som det hedder.

Forskellen har endnu ikke været til at se, men ifølge Huawei skulle det give 32 procent mere lys i billederne samt en større farvekorrekthed i billederne.

Det bliver spændende at se dette i en større billedetest, for ofte bliver farverne med mobilkameraer lidt forvrængede. Ofte lidt for blå eller lidt for gule.

Billederne vises blandt andet på telefonens 5,2 tommer Full HD-skærm (1.920 x 1.080 pixels), som dækker 78 procent af telefonens forside.

Dermed er det den telefon, som har mest skærmareal i forhold til telefonens størrelse.

Prisen starter på 3.700 kroner (16 Gb lagerplads med mulighed for microSD) og fås enten i champagnehvid eller grå.

Du kan købe telefonen fra ultimo maj. 

Vi er i gang med en egentlig test af telefonen. Hvis der er et bestemt punkt, som du gerne vil høre mere om, så skriv endelig i kommentarfeltet.