TDC’s melding om, at selskabet nu sætter gang i en “strategisk gennemgang af TDC Hosting,” der potentielt kan føre til et frasalg, skal ses som et udtryk for, at koncernen vender hver en sten i øjeblikket.

Sådan lyder det fra tele- og aktieanalytiker Morten Imsgard, Sydbank.

“Måske er der nogen, der allerede har henvendt sig og vist interesse for TDC Hosting, eller måske TDC bare sætter gang i det for at se, om der kan være interesserede derude,” siger han til Computerworld.

“TDC er i øjeblikket i gang med at vende hver en sten, og det her er nok også et udtryk for, at TDC ønsker at fokusere på det, der virkelig er kerneforretningen, og det er hostingdelen trods alt ikke. Den fylder en ret lille del i koncernen.”

Men man hører jo gang på gang TDC fortælle, hvor vigtig erhvervsdelen af koncernen er, og TDC Hosting er vel også vigtig i forhold til erhvervskunderne?

“Ja, det kan man sige, men jeg tror, at TDC overvejer, om det også betyder, at det er nødvendigt selv at eje hostingdelen i form af datacentrene.”

“Det kan være, at det bedre kan betale sig at indgå partnerskaber med nogle af de store it-virksomheder, der alt andet lige har større muskler på området,” siger Morten Imsgard.

Hvem bliver køberen?
Sydbank-analytikeren ser ikke umiddelbart tele-konkurrenter som eksempelvis Telia eller Telenor som de mest oplagt købere af TDC Hosting, selvom de også satser på erhvervskunderne.

Morten Imsgard mener snarere, at det er store it-selskaber, der arbejder med hosting og outsourcing, der er de oplaghte kandidater.

Det skyldes, at hosting-forretningen har mere karakter af en it-virksomhed end en televirksomhed, mener han.  

TDC oplyser i dagens fondsbørsmeddelelse, at der er tale om en gennemgang af TDC Hosting, som kan – men ikke nødvendigvis vil – munde ud i et frasalg.

“Den strategiske gennemgang kan/kan ikke føre til et salg af TDC Hosting. Der kan ikke gives nogen sikkerhed for, hvornår et sådan salg vil ske, hvis det overhovedet sker,” står der i selskabsmeddelelsen.

Ifølge TDC har TDC Hosting, der er en del af TDC-koncernen, cirka 350 ansatte. TDC Hosting opererer i både Danmark og Sverige og råder over 18 datacentre fordelt på begge lande.

TDC Hosting leverer forskellige typer af ydelser og produkter indenfor it-drift og hosting, og drifter eksempelvis ifølge eget udsagn “mere end 300 Microsoft SQL-servere” og “leverer software-lejelicenser til 22.000 Exchange-brugere.”

TDC Group fik i 2014-årsregnskabet et overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA, red.) på 9,8 milliarder kroner, mens omsætningen i 2014 landede på lidt mere end 23 milliarder kroner.

Omsætningen er faldet med 2,7 procent i forhold til 2013, ligesom også EBITDA-resultatet er 1,8 procent lavere end i 2013.

Læs også:

TDC åbner for kæmpe frasalg: Vil – måske – sælge TDC Hosting

Carsten Dillings trepunktsplan: Nu skal kundeflugten fra TDC stoppes

“TDC Group offentliggør strategisk gennemgang af TDC Hosting.”

Sådan lyder en netop udsendt fondsbørsmeddelelse fra TDC:

“TDC meddeler i dag, at TDC foretager en strategisk gennemgang af TDC Hosting,” står der videre i meddelelsen.

TDC oplyser samtidig, at der er tale om en gennemgang af TDC Hosting, som kan – men ikke nødvendigvis vil – munde ud i et frasalg.

“Den strategiske gennemgang kan/kan ikke føre til et salg af TDC Hosting.”

“Der kan ikke gives nogen sikkerhed for, hvornår et sådan salg vil ske, hvis det overhovedet sker,” står der i selskabsmeddelelsen.

Læs også: Derfor overvejer TDC salg af TDC Hosting: Vender hver en sten

Så meget fylder TDC Hosting 
Ifølge TDC har TDC Hosting, der er en del af TDC-koncernen, cirka 350 ansatte. TDC Hosting opererer i både Danmark og Sverige og råder over 18 datacentre fordelt på begge lande. 

TDC Hosting leverer forskellige typer af ydelser og produkter indenfor it-drift og hosting, og drifter eksempelvis ifølge eget udsagn “mere end 300 Microsoft SQL-servere” og “leverer software-lejelicenser til 22.000 Exchange-brugere.”

Det er således en af Danmarks største hosting-virksomheder, der nu kan være på vej til at få en ny ejer.

TDC Group fik i 2014-årsregnskabet et overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA, red.) på 9,8 milliarder kroner, mens omsætningen i 2014 landede på lidt mere end 23 milliarder kroner.

Omsætningen er faldet med 2,7 procent i forhold til 2013, ligesom også EBITDA-resultatet er 1,8 procent lavere end i 2013.

Læs også:

Derfor overvejer TDC salg af TDC Hosting: Vender hver en sten

Carsten Dillings trepunktsplan: Nu skal kundeflugten fra TDC stoppes

Secure GhostMail er et nyt dansk forsøg på at sikre den digitale kommunikation.

Der er tale om en online mail-tjeneste og chat-funktion, der er krypteret til ukendelighed.

Det gøres blandt andet med to-faktor-sikkerhed, selvdestruerende beskeder, kryptering og ingen menneskelig indblanding.

Hele hardware-herligheden er placeret 30 meter under jorden i en koldkrigsbunker, der ligger i Sverige bare for at understrege, at der er tænkt over sikkerheden.

Den svenske bunker var i øvrigt også hjem for de første WikiLeaks-servere.

Ideen er kommet via fire danske opstartere, mens teknologien og sikkerheden er bygget af det danske sikkerhedsfirma CSIS.

“Uknækkelig defacto-kryptering og koldkrigsbunker-hosting skal sikre chat- og e-mail-sikkerhed i militærkvalitet på alle enheder,” lyder den bombastiske udmelding fra Peter Kruse, der er tekniskdirektør i CSIS, da han skal beskrive resultatet af udviklingsarbejdet.

Data er krypteret hele tiden, og der anvendes blandt andet RSA 2048-bit og 256-bit AES-kryptering til at holde på hemmelighederne.

Et lukket kredsløb
Secure GhostMail er primært et danskejet selskab skabt af iværksættere og teknisk opført af CSIS, der hver har en ejerandel.

Er der behov for en tjeneste af denne kaliber?

“Vi har fået henvendelser fra rigtig mange mennesker, der efterspørger en sikker mail-tjeneste, så vi ser et behov. Den systematiske overvågning, der betyder, at mail ikke er sikkert længere, er jo også en kendsgerning. Vi var faktisk selv lige på nippet til at lave en tjeneste, da vi fik en henvendelse fra GhostMail og sprang med på deres idé,” fortæller Peter Kruse til Computerworld.

GhostMail er en danskudviklet mail-tjeneste med fokus på privatlivet.

Hvordan bygger man en krypteret mail-tjeneste?

“Der skal bygges en platform, hvor man kan kommunikere sikkert, og så skal der selvfølgelig findes et egnet hosting-miljø, det er mindst lige så vigtigt. Da den fysiske sikkerhed var på plads, måtte vi se på den digitale kommunikation. Vi har forsøgt forskellige modeller,” fortæller han og fortsætter:

“Den løsning, vi har valgt, er et lukket miljø, hvor begge parter skal have en GhostMail-konto. Man kan ikke sende en sikker mail til eksempelvis en Gmail-konto. Der er altså et krav om, at man forbinder sig med hinanden for at kommunikere sikkert.”

Ved at lukke systemet kan folkene bag tjeneste alene benytte den egenudviklede krypteringsteknologi uden at tage hensyn til andre.

“Ved at gøre det på denne måde har vi skabt en tjeneste, der er så tæt på 100 procent sikker, som det kan lade sig gøre lige nu.”

Det er kun afsender og modtager, der har de nødvendige nøgler til indholdet. Folkene bag tjenesten kan ikke få fingrene i mail-indhold, der udveksles mellem parterne. Mister du dit password, kan nøglen heller ikke genskabes, og indholdet således heller ikke genoplives.

“Faktisk kan indhold forsvinde helt. Det er nemlig muligt at slette indhold i en mail, så snart den er blevet læst,” fortæller Peter Kruse.

Hvordan skal I tjene penge på løsningen?

“Det bliver gratis for almindelige brugere, så det tjener vi ikke på. Vi kommer med en erhvervsløsning senere på året med en række ekstrafunktioner, så de ansatte i en virksomhed kan kommunikere uden at blive set over skulderen af uvedkommende. Den vil koste penge.”

Løsningen er i øjeblikket i beta, men efter sommerferien skal den endelige version være klar.

Erhvervsfunktionerne kommer senere i 2015. Løsningen understøtter både pc, Mac og smartphone.

Læs også:

Ny e-mail-løsning til virksomheder: It-giganten Amazon melder sig ind i kampen

Her er fremtidens e-mail-løsninger fra Microsoft, IBM og Google

Virksomhed ville droppe e-mailen: Her er resultatet

Når der kommer nye mobilteknologier som den kommende 5G-revolution med vanvittige hastigheder, har der traditionelt været afholdt nationale licens-auktioner.

Det er sket i Danmark med 3G og senest med 4G, men hvis det står til EU’s danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, vil netop 5G-auktionerne blive anderledes.

Det forklarer hun til Computerworlds udsendte medarbejder på Copenhagen Summit-netværkskonferencen afholdt af President Institute, der løb af stablen i Bella Center i sidste uge med godt 1.500 deltagere.

Læs også: Hvad så, Margrethe Vestager: Skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

Opgør med roaming
“Jeg håber på, at 5G-auktionerne kan blive med en europæisk tilgang sammen med EU-medlemslandene. På den måde kan vi opnå langt bedre funktionalitet, og vi kan måske forene de europæiske telefonabonnementer,” siger Margrethe Vestager.

Hun tilføjer med et smil, at der til den tid ikke længere vil være grund til at bede børnene på bagsædet på bilturen ned gennem Tyskland om at slukke deres mobile enheder.

“For vi med en fælles europæisk tilgang kan roaming og en masse andre ting blive fortid.”

Den pragmatiske balance
Margrethe Vestager erkender, at det endnu er alt for tidligt at bekræfte, om 5G-auktionerne inden for de kommende år nu også bliver et fælleseuropæisk projekt.

“Mit pragmatiske bud vil være, at der kommer en balanceret tilgang.”

“For problemet er ikke, at teleauktionerne er nationale, men at de strækker sig over meget, meget lange tidsperioder med forskellige udrulningshastigheder i de forskellige lande,” lyder det fra kommissæreren.

Hun eksemplificerer denne pointe med, at Sverige fik 4G i 2009, mens andre EU-lande stadig er i gang med at afholde deres 4G-auktioner.

Hvad mener du? Bør EU står for at koordinere 5G-auktionerne, eller bør det fortsat være op til de enkelte medlemslande at stå for auktionerne?

Læs også:

Roaming-opgør udskudt: Telebranchen kan malke videre på din udlandstelefoni

At vælge en ny telefon kan være lidt af et puslespil.

Ny model. Gammel model. Skal den være over 5 tommer, eller er det for stort? Skal den have et virkelig godt kamera. Eller er det prisen, der er det vigtigste?

Og så kommer den store OS-diskussion: Android, iOS eller Windows Phone? De dedikerede “iSheeps” og “Android-robotter” diskuterer aggressivt med hinanden om, hvilket styresystem der er bedst.

Alt imens står Windows-fans ihærdigt og forsøger at komme ind i diskussionen på samme måde, som Windows Phones forsøger at komme ind på mobil-markedet.

Så for at gøre det hele lidt lettere for dig, har vi lavet en grafisk oversigt, som skal hjælpe dig på vej.

Ja vi lægger hovedet på blokken, for holdninger om mobiler er ofte meget subjektive.

Vi har prøvet samtlige telefoner på listen – og flere til, og derfor mener vi, at vi kan tillade os at komme med sådan en liste.

Der findes dog et hav af andre telefoner, som stadig er værd at overveje, såsom Sonys nye E4 eller LG G3 – som formodentlig snart kommer i en G4-model.

Heldigvis kan vi opdatere listen løbende.

Hvis du mener, at vi har glemt en model eller bør ændre oversigten, så skriv endelig i kommentarfeltet, og lad os få en fælles debat om, hvilke telefoner der er værd at bruge penge på.

Og undlad venligst “religionskrige” vedrørende iOS, Android og Windows Phone.

Læs også: 

HTC One (M9) mod Samsung Galaxy S6: Hvilken smartphone skal du vælge?

Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung telefon som faktisk er flot – og hurtig

Danske Bank er i fulde sving med at udvikle de næste etaper af sit mobile univers, hvor MobilePay indtil videre er flagskibet.

Det kunne Berlingske Tidendes Business-site berette om tidligere på ugen, hvor avisen skrev, at MobileLife er navnet på den kommende platform.

Danske Bank fortæller efterfølgende til Computerworld, at MobileLife blot er navnet på en intern udviklingsafdeling i banken.

Samtidig bekræfter Danske Bank, at banken varemærkeregistrerer MobileLife tilbage i oktober 2014.

“Vi har ikke planer om at kommunikere navnet MobileLife eksternt,” lyder det fra Danske Banks presseafdeling.

Sagen bliver speget
Derfor er det også noget af en overraskelse, at vi opdager, at på selvsamme dag, som Berlingske Business’ historie om Danske Banks kommende mobilplatform med det forfejlede navn Mobile Life rammer nettet – mandag den 6. april – bliver domænet mobilelife.dk registreret af Ken Villum Klausen i Vejle.

For han er ikke hr. hvem-som-helst.

Ken Villum Klausen er administrerende direktør i Point-of-sale-virksomheden Wallmob, der har specialiseret sig i at bygge it-systemer til betalingsmetoder lige der, hvor kunden står og går.

Sidste år blev selskabet solgt til den norske it-virksomhed Visma for op mod 100 millioner kroner.

Den nærliggende forklaring på domænekøbet er, at Ken Villum Klausen og Danske Bank i al hemmelighed arbejder sammen om at lancere websitet MobileLife.dk og senere mobilplatformen.

Men det afviser begge parter kategorisk.

“Vi har ikke registeret domænenavnet,” lyder det fra Danske Bank, som fortsætter:

“Vi har ikke haft nogen kontakt til Ken Villum Klausen og Wallmob vedrørende dette. Vi har dog mødt ham i anden sammenhæng og sørger generelt for at holde god kontakt med alle relevante danske virksomheder, som beskæftiger sig med mobile betalinger.”

Jamen, registreringen er helt tilfældig
Hos Wallmob-direktør Ken Villum Klausen kommer vi et par spadestik dybere i mysteriet, da det hele åbenbart viser sig at være en tilfældighed.

“Jeg registrerede faktisk domænet fra min smartphone i lufthavnen allerede søndag den 5. april, det vil sige før Business-artiklen. Jeg havde ingen ide om, at de var i gang i noget med Mobile Life, og jeg har ingen kontakt til banken,” bedyrer han.

Domænet skal ifølge Wallmob-direktøren bruges til egen markedsføring. 

Han kan dog godt se, at han ganske hurtigt kan komme til at ligne en driftig domænehaj.

Men tanken om at købe et muligt flagskibsdomæne for næsen eller i fællesskab med Danmarks største bank afviser Ken Villum Klausen fuldstændigt.

“Jeg havde for et stykke tid siden nogle møder med Danske Bank angående MobilePay, og det blev ikke til så meget mere. Min domæneregistrering og sammenfaldet med, at Mobile Life nævnes i Business-artiklen er helt tilfældigt. Jeg har overhovedet ingenting at gøre med Danske Bank,” siger han.

Læs også:

Google køber webdomæne for 166 millioner kroner

Atea og Dustin i mystisk webdomæne-koks

Google er historien om nørderne i garagen, der udviklede en søgemaskine, som få år efter fik millioner og atter millioner af internetbrugere til at ‘Google’ deres oplysninger.

Siden er selskabet forgrenet i mange retninger med kontorpakker, robotteknologi, balloninternet og mobilsystemet Android, som en milliard mennesker har helt inde på livet.  

For bare at nævne en brøkdel af Googles aktiviteter, der bidrager til en årlig omsætning på 460 milliarder kroner.

Med den voksende indflydelse er der igennem årene også kommet øget fokus på virksomhedens behandling af brugernes data og selskabets egen position som den suverænt største søgemaskine i verden.

Kan koste milliarder
EU har eksempelvis i snart fire år forsøgt at indgå forlig med Google om, hvorvidt selskabet fremhæver sine egne produkter i søgningerne på bekostning af konkurrenternes ditto.

Hvis klagerne får medhold, kan Google risikere at skulle betale en bøde på 10 procent af sin globale omsætning.

Læs også: Hvad så, Margrethe Vestager – skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

Men sådan behøvede det slet ikke at være.

Det forklarer søgeselskabets europæiske direktør, Matt Brittin, på President Institute-netværkskonferencen President Summit foran komkring 1.500 deltagere i Bella Center i København.

“Vi vil gerne give vores brugere svar på deres søgninger, og vi rangerer derfor ikke specifikke sider fra specifikke virksomheder øverst i resultaterne. Vi vil gerne være konstruktive og gøre alt for at hjælpe EU-undersøgelserne på vej, så vi selv kan komme videre med at innovere,” siger han.

“Vi er kun populære, fordi vi hjælper folk. Derfor har vi heller ingen ambitioner om at være store eller de største. Vores ambition er at udvikle nye, smarte løsninger, der hjælper folk,” fortsætter Matt Brittin, der udover Google-karrieren også engang har kæmpet sig til en VM-bronzemedalje i roning.

Bedst mulige garanti
Direkte adspurgt af President Institute-konferencens moderator, Lillian Gjerulf Kretz, om, hvorvidt vi kan stole på Google og selskabets opbevaring af data, svarer Matt Brittin:

“Du kan ikke have privacy uden sikkerhed, og vi har efter Snowden-afsløringerne intensiveret kryptering af vores services. Vi skal hele tiden arbejde hårdt på at sikre den bedst mulige garanti for brugernes data.”

Han uddyber, at denne ‘bedst mulige garanti’ kun kan stilles, hvis Google sikrer et frit forbruger-valg ved, at brugerne kan kontrollere deres egne data, samt at der er gennemsigtighed med, hvordan Google-brugernes data bliver anvendt.

Dette har Google blandt andet beskrevet i sine online-betingelser omkring privatlivs-politik. 

“Det er forkert at sige, at vi misbruger en form for dominans, da vi jo hjælper vores brugere med at finde de mest populære ting på nettet. Vi er på et marked med stor konkurrence, og du kan godt finde informationerne andre steder (end hos Google, red.),” forklarer Matt Brittin.

Læs også:

Hvad så, Margrethe Vestager – skal Google betale EU-bøde på 35 milliarder kroner?

EU vil tvangs-opsplitte Google eller tvinge selskabet åbent for rivalerne

Fra tirsdag den 14. april udruller Microsoft Skype for Business til alle Lync-brugere.

De to programmer smelter således sammen til ét.

Det får betydning for Lync-virksomheders kommunikation fremadrettet, da man benytter brugerinterfacet fra Skype og får adgang til en stor kontaktflade fra Skype.

Samtidig beholder brugerne alle funktionerne med video, opkald og præsentationer fra Lync.

Det fortæller Microsoft.

Læs også: Microsoft afliver Lync: Her er afløseren

400 millioner brugere
Over 300 millioner brugere anvender i dag Skype til at kommunikere med venner og familie på tværs af landegrænser, og 100 millioner mennesker benytter Lync til erhvervsbrug.

I forbindelse med sammensmeltningen får virksomhederne adgang til begge verdener.

Skype for Business bliver automatisk udrullet til Office 365-brugere fra 14. april og kommer i form af en ny klient, ny server og opdateringer til Office 365.

Hvis du ikke kan vente til på tirsdag, er Skype for Business klienten tilgængelig i en testversion.

“Vi forventer, at Skype for Business vil ændre virksomheders måde at kommunikere på og åbne for et helt nyt publikum bestående af millioner af Skype-brugere, der ligger uden for den normale gruppe af forretningskontakter,” lyder det fra Niels Kjelstrup, produkt marketing manager i Microsoft.

Læs også: Microsoft: Derfor ændrer vi Lync til Skype for Business

En af hovedpointerne er, at det skal være lettere at få kontakt med folk overalt.

Lync tilbyder allerede i dag instant messaging og lydopkald til Skype brugere, men Skype for Business tilføjer videoopkald og brugerregister, så man kan finde og ringe til Skype-brugere fra enhver pc, tablet eller smartphone.

Ligeledes kommer en stærkere integration i Office 365 og Windows 10.

Efter sommeren i 2015 lancerer Microsoft nemlig stemme- og videokonferencer direkte i Office 365, hvilket betyder, at Office 365 vil kunne anvendes til al kommunikation – lige fra e-mail og chat til lyd og video.

Du kan læse mere om Skype for business på Microsofts webside.

Læs også:

Microsoft afliver Lync: Her er afløseren

Sådan har nyt Microsoft-produkt ændret hel branche

Microsoft smelter Skype sammen med Lync

Endnu et botnet ser nu ud til heldigvis at være sendt til tælling.

Det er sket efter en fælles, international aktion af amerikanernes FBI og Homeland Security, europæernes Europol og hollandske myndigheder samt sikkerhedsfirmaet Kaspersky.

Malwaren bag botnettet Beebone, også kendt som AAEH, var blevet installeret på 12.000 computere rundt omkring i verden.

Det er relativt få maskiner i botnet-sammenhæng, men Beebone er blevet brugt til ganske alvorlige formål.

Blandt andet er det benyttet til at distribuere malware rettet mod bankerne, ransomware og spyware – heriblandt finder man Zeus, ZeroAccess, Cutwail og CryptoLocker-malware, der også har ramt Danmark på det seneste.

Det skriver sikkerhedssitet Threatpost, som Kaspersky står bag.

DK CERT nævner også storaktionen og skriver, at Beebone-botnettet “anvender et skadeligt program, der ændrer form hver gang, det inficerer en pc” – og det er måske i virkeligheden det, der er det mest skræmmende ved Beebone.

“Det primære formål med Beebone-programmet, der også er kendt som AAEH, VObfus eller Changeup, er at installere andre skadelige programmer. Det betegnes som en polymorf downloader, fordi det løbende skifter udseende – der er registreret over fem millioner unikke varianter,” lyder det fra DK Cert. 

På Threatpost kan man videre læse, at Beebone har været dygtig til at undvige både antivirus-programmerne og internetselskabernes sikkerhed, netop fordi det hele tiden ændrer karakter.

Med den gennemførte aktion har man fået registreret og beslaglagt de domænenavne, der er anvendt af botnettet til kommunikation, og dermed er Beebone – i hvert fald lige nu – skudt i sænk. 

“Alle domænerne, der blev brugt til kommunikation af botnettet, blev beslaglagt, og trafikken fra ofrene til ‘command and control-servere’ blev omdirigeret,” lyder det på Threatpost.

Læs også:

Så er den gal igen: Ny ransomware på spil i Danmark

Er du med i et botnet? Gå på zombiejagt på din pc

Stor-aktion hamrer tyk pæl i hjertet på frygtet botnet