Det Radikale Venstre mistede sidste år sin politiske leder, Margrethe Vestager, da hun i november 2014 startede i jobbet som EU’s konkurrencekommissær.

Med udnævnelsen er hun blevet en af de mest magtfulde politikere for alverdens virksomheder, der sælger så meget som en vingummi i Europa.

Hendes ansvarsområder omfatter alle konkurrence-, kartel- og fusionssager på det europæiske kontinent.

På lydefrit engelsk holder hun åbningstalen på netværkskonferencen Copenhagen Summit-konferencen.

Her har arrangøreren President Institute budt godt 1.500 erhvervsledere fra hele Europa velkommen i Bella Center i København under overskriften ‘Making it big’ og kunne have tilføjet ‘med digitalisering’.

Den danske konkurrencekommisær taler om, at fakta går frem for følelser for at sikre en fair konkurrence i blandt andet den danske Telia-Telenor-fusion. 

Bagefter møder Computerworld kommissæren til en snak om, hvordan hun har grebet jobbet an i de første seks måneder.

Skal Google betale?
På en skala fra 1 til 10, hvor meget fylder informationsteknologi- og telesager i dit arbejde som EU-konkurrencekommissær?

“Det fylder meget, og det kommer til at fylde mere i fremtiden, fordi hele vores økonomi digitaliseres lige fra danske landmænds målinger af jordkvalitet til de store, globale virksomheders forretninger. Så vi er langt over fem.”

Som kommissær skal du blandt andre ting behandle sagen omkring Google, der er beskyldt for at favorisere sine egne produkter i søgningerne og risikerer dermed en bøde på 35 milliarder kroner. Hvad mener du, om Googles måde at drive forretning på i Europa?

“Det har jeg ingen personlige meninger om. Vi er i gang med at undersøge, om klagerne, lige fra shoppingsites til konkurrenter, har ret omkring, at Google skulle misbruge sin magtfulde position.”

Flere forsøg på forlig med din forgænger på kommissærposten har ikke ført noget med sig i en periode på godt fire år. Hvad skal der ske nu? 

“Ja, det er jeg så i gang med at finde ud af. Lige nu skal jeg danne mig et indtryk af Google selv, som jeg allerede har mødt, og de virksomheder, som har klaget over Googles søgeresultater. Når vi kender resultatet af de undersøgelser, så kan vi også sige mere om afgørelsen.”

Undersøgelserne tager ikke længst tid
Der er også en sag på vej omkring Googles mobilstyresystem Android, som går på, Google fremmer blandt andet sin egen korttjeneste. Når man tænker på, at en af Microsoft-afgørelserne tog 16 år, skal vi bare acceptere, at disse afgørelser kan tage årtier?

“Det kan jeg ikke give et generelt svar på, da det er store, komplekse sager med lange retslige efterspil i flere instanser.”

“Selve undersøgelserne om et eventuelt misbrug er ikke det, der tager længst tid. Det er den juridiske efterprøvning. Og det er fuldkommen fair, fordi vores europæiske samarbejde bygger på lov og ret.”

Konkurrencekommissæren Margrethe Vestager er færdig med sin tale på konferencen og får backstage afmonteret sin mikrofon.

Kan der virkelig ikke gøres noget for at fremskynde sagerne?

“Mange virksomheder er meget konstruktive med oplysninger, når det eksempelvis drejer sig om fusioner, fordi de bare gerne vil have fusionen overstået.”

“Når sagerne derimod omhandler misbrug af magtfulde positioner, så synes virksomheder ofte, at det er ret træls. Derfor foregår samarbejdet i disse sager ikke altid lige så hurtigt, som man kunne håbe på.”

Derfor regulerer EU
Kan du ikke som EU-konkurrencekommissær komme til at favorisere europæiske virksomheder frem for eksempelvis kinesiske eller amerikanske virksomheder som Google?

“Nej, jeg kan kun favorisere, at der er en fair konkurrence.”

Hvordan kan amerikanske selskaber som Google og kinesiske virksomheder være sikre på det?

“De kan jo se, hvordan vi arbejder med fakta, og at vi ikke forskelsbehandler nogen.”

Hvorfor skal EU overhovedet ind og regulere de frie markedskræfter?

“Så længe, der er tale om frie markedskræfter, er alt jo godt. Vi har lovgivning til at beskytte os, når der ikke længere er tale om frie markedskræfter.”

“For når du som virksomhed bliver så stor, at du selv kan begynde at kontrollere markedskræfterne, så må vi ind og regulere.”

Vil den måske kommende handelsaftale mellem EU og USA ændre betingelserne for, hvordan en konkurrencekommissær som dig kommer til at arbejde med en virksomhed som eksempelvis Google?

“Ikke umiddelbart, men det er alt for tidligt at tale om nu.”

Margrethe Vestager møder Googles europæiske topchef Matt Brittin backstage til Presidents Institutes konference, og det bliver til nogle høflighedsfraser. 

“Det er jo ikke et personligt opgør,” siger Margrethe Vestager til Computerworld, efter de to parter har sagt farvel til hinanden igen. 

Det bliver næppe sidste gang, at kommissæren og Google-direktøren kommer til at udveksle ‘how are you doing?’-spørgsmål til hinanden.

Vil granske geo-blocking
Giver det overhovedet mening fortsat at tale om landegrænser i denne globaliserede verden, som vi efterhånden lever i?

“Det er virkelig et område, som vi meget gerne vil undersøge nærmere, fordi halvdelen af alle europæere e-handler, men det er kun 15 procent, der handler over grænserne.”

“Derfor er Kommissionen i gang med at undersøge, om vi har sat kunstige handelsbarrierer og geo-blokeringer op for os selv.”

Cloud computing er et område, hvor der netop er grænser. Er der en opblødning af databeskyttelsesdirektivet på vej?

“Det skal diskuteres med flere andre kommissærer i regi af det digitale indre marked.”

Som konkurrencekommissær, hvad er din vision for dette digitale indre marked?

“Først og fremmest, at det kommer til at ske.”

Læs også:

Vestagers rygende varme Google-kartoffel: Så speget er sagen

Google risikerer bøde på 35 milliarder for unfair søgeresultater

Martin Petersen, administrerende direktør, CGI.

I løbet af en enkelt uge har 11 medarbejdere sagt deres stillinger op i it-firmaet CGI – og alle har fået et nyt job hos konkurrenten, Elbek og Vejrup.

Begge firmaer har kontorer i Kolding.

Martin Petersen, administrerende direktør i CGI, er I ved at lukke kontoret i Kolding, eller hvad er der sket i forbindelse med medarbejderflugten?

“Vi er absolut ikke ved at lukke i Kolding. I januar foretog vi en omstrukturering i virksomheden, hvor vi gerne ville flytte fokus en smule fra Microsoft Dynamics til en bredere produktpakke, som vi kan præsentere for vores kunder. Det var ikke alle, der var lige begejstrede for den beslutning,” fortæller han til Computerworld.

Er det grunden til den kollektive opsigelse?

“Det er 11 individuelle opsigelser, der dog er kommet indenfor en uge. Men ja, det er den overvejende begrundelse, vi har fået.”

En svær tid
Hvordan har I håndteret en så massiv afgang på så kort tid?

“Det har også været en svær tid. Men det har også givet os nogle muligheder for at fremme vores nye fokus. Vi har ansat nye medarbejdere, omrokeret eksisterende medarbejdere og så har vi også fået god hjælp af vores partnere til at servicere vores kunder, så de ikke bliver belastet.”

Har I genbesat alle stillingerne?

“Ikke endnu men vi har allerede ansat flere nye folk og arbejder altså også internt med eksisterende ansatte.”

Hvad med kunderne? Er de fulgt med over til konkurrenten?

“Nogle kunder vil naturligvis være knyttet meget tæt til en ansat, og der er sket en lille forskydning, men det er ikke noget, der kommer til at belaste vores regnskab. Andre kunder ser det også som en ny mulighed, og det er jo godt.”

Fri bevægelighed
Hvordan har man det som direktør, når så mange medarbejdere forlader skuden på en gang?

“Det er svært, men det er også en fri verden, og jeg synes man skal arbejde der, hvor man befinder sig bedst. Jeg mener stadig, at vi er en attraktiv arbejdsplads, og det er der heldigvis også mange andre, der gør.”

Så det får ikke indflydelse på Kolding-kontoret på den lidt længere bane?

“Nej, vi har stadig stærk fokus på Kolding og også på Microsoft Dynamics.”

I Danmark finder du CGI’s omkring 650 medarbejdere i Ballerup, Aarhus, Kolding, Herning og Aalborg.

I Computerworlds Navnenyt kan du se hvem, der skifter arbejdsplads.

Læs også

Microsoft: Derfor er det godt at opgradere og udsende nye versioner af Dynamics hele tiden

Nyt job hos KMD eller Netcompany? Fem it-stillinger til folk med viden om SAP, AX eller Dynamics

Om et par måneder kan du – for omkring 70 kroner – slippe for reklamer på Youtube.

Det tyder det i hvert fald på, efter at Youtube har sendt et brev ud til de brugere af Youtube, som selv laver materiale til den gigantiske streaming-platform.

Tjenesten har længe været undervejs, men nu tyder det altså på, at det snart kan være slut med reklamer. 

Beløbet omtales ikke i brevet til de kreative Youtubere, men The Verge har efter en snak med kilder hos Google/Youtube fået af vide, at prisen formentlig bliver omkring de 10 dollar om måneden. Altså cirka 70 kroner.

Tjenesten betyder også, at du vil kunne gemme videoer fra Youtube offline på din mobiltelefon, hvilket kan være meget praktisk, hvis du eksempelvis vil se Epic Rap Battle Of the History, imens du flyver til London.

Penge til Youtube-stjerner – efter lidt tvang
Youtube har for nylig lanceret Youtube Music, som skal gøre det nemmere at finde musikvideoer.

Ligeledes er Youtube i færd med at teste en anden betalingsløsning, hvor du ved at betale 7,99 dollar om måneden, 55 kroner, kan gemme musik fra Youtube på din telefon, 

Den nye abonnementsløsning på Youtube giver nye muligheder for indtjening – ikke bare til Google, men også for de Youtube-brugere, som lever af at lave videoer til deres millioner af følgere.

I øjeblikket tjener Youtube-brugere 55 procent af reklameindtægterne på en given video, mens Youtube snupper de resterende 45 procent.

Den samme fordeling vil fortsætte ved abonnementsordningen, hvor Youtube-stjernerne stadig får 55 procent af reklame-kagen, alt efter hvor mange seere, de har, og efter hvor lang tid seerne ser på deres videoer.

Freemium-løsningen fungerer godt for tjenester som Spotify, hvor du kan lytte til musik med reklamer og betale dig fra dem, men folk er vant til at skippe reklamer på Youtube.

Ville du betale for at slippe for reklamer på Youtube?

Læs også: YouTube leger med ekstrem opløsning til dine videoer

Nye teknologier og leverance-modeller er med til at gøre 2015 til et rigtig godt år for købere af it-services.

Udviklingen betyder også, at outsourcing-leverandørerne har kastet sig ud i en priskrig, vi ikke har set magen til i de seneste 15 år.

Det skriver vores kolleger på det amerikanske CIO.

Steve Hall, partner i Information Services Group (ISG), siger, at prispresset påvirker alle multinationale outsourcing-virksomheder.

ISG Research estimerer ifølge CIO, at der over de næste to år vil blive forhandlet outsourcing-kontrakter for over 700 milliarder kroner, så det er ikke småbeløb, der er på spil i markedet.

Derfor falder priserne
Det mest interessante er dog de teknologiske fremskridt, der er med til at muliggøre, at outsourcing-virksomhederne kan sænke priserne:

“I en vis udstrækning afspejler priskrigene den voksende indflydelse, som robotbaseret proces-automatisering og cognitive computing har,” udtaler Jeff Augustin, chef i outsourcing-konsulentfirmaet Alsbridge.

CIO skriver, at nogle outsourcing-virksomheder i de seneste måneder har budt så meget som 40 procent lavere end deres konkurrenter på grund af nye, automatiserede løsninger.

“I dag har stort set alle aftaler, vi ser, et element af automatisering inkluderet, og det er er med til at drive priserne signifikant ned på tværs af markedet,” siger Jeff Augustin videre.

Det er blandt andet på områder som infrastruktur-support, vedligehold af applikationer og business process outsourcing, at virksomhederne i øjeblikket er i stand til at skære i omkostningerne, fordi der blandt andet er behov for færre medarbejdere.

Samtidig er cloud computing også med til at åbne for nye leverance-modeller med forskellige pris- og risiko-profiler, lyder det i artiklen hos CIO.

“Det store antal outsouring-kontrakter, der står til at skulle fornyes, kan fungere som en accelerator eller blive vendepunktet for et bredt cloud-gennembrud,” udtaler Steve Hall, partner i Information Services Group (ISG).

Læs også:

Sådan benchmarker du din it-outsourcing og får mest ud af din investering

Sådan sikrer du dig en frugtbar outsourcing-aftale

Om en lille uges tid bliver Samsung S6 og S6 Edge tilgængelige i de danske butikker, hvilket HTC One M9 også har været i nu en uge.

To toptelefoner, som nærmest ikke kan være mere forskellige.

Så hvilken skal du vælge, hvis du bliver fristet af metallisk udseende og hurtige processorer? Vi har samlet nogle af de vigtige punkter her, så du kan sammenligne de to telefoner.

Samsung S6 og S6 Edge er to forskellige modeller, men udover en buet skærm og et lidt større batteri er der ingen forskel på de to enheder.

Du kan læse vores anmeldelser af de to telefoner her og her.

Kameraet på S6/S6 Edge giver bedre billeder end på en HTC One (M9).

Foto taget af S6

Billede taget med HTC One M9

Kamera: Megapixel er ikke alt
De to telefoner er meget forskellige, selvom de langt hen ad vejen vil give en lige god Android-oplevelse. Ingen af dem sakker bagud på ydeevne, begge har en flot skærm på FullHD eller over – Samsungs er flottere, men opløsningen er unødvendig – og ikke mindst tager begge flotte billeder.

Samsung har klart mere processorkraft under skærmen, men langt, langt hen ad vejen vil du ikke få brug for så meget kraft.

Men det er alligevel Samsungs kamera, som tager de bedste billeder – og det er på trods af, at HTC One M9 har flere megapixel.

Det handler nemlig langt hen ad vejen mere om andre faktorer end blot megapixel-tal. Megapixel har de seneste par år været fremvist på samme måde som “hestekræfter” har på et bilkort: Jo højere jo bedre, men efter et vist punkt er det ligegyldigt for brugeroplevelsen.

Samsung S6′s kamera tager flottere billeder på bestemt et område: Nemlig i mørke omgivelser. Den noget lavere blænde fanger bedre lyset i rummet end HTC One M9, og billederne virker også skarpere på S6.

S6 tager til gengæld lidt gullige billeder, men sådan har Samsungs kamera altid ageret. Hvor HTC One M9 til gengæld gør det godt er ved selfies. De 4 “ultrapixels” på fronten fanger masser af lys til dit smilende ansigt, men uden en høj opløsning. S6 og S6 Edge er ligeledes gode til selfies, men HTC One virker en tand bedre.

Pris og tilgængelighed
Begge telefoner skulle være tilgængelige for dig i løbet af næste uge, og du kan allerede nu forudbestille begge hos diverse teleudbydere.

Dog er der stor forskel på, hvor du kan købe telefonen.

Langt de fleste teleudbydere, onlinebutikker samt Bilka, Fona og Elgiganten sælger S6 og S6 Edge.

Omvendt er HTC One M9 lidt mere begrænset i sin tilgængelighed. Elgiganten sælger ikke HTC One M9, og ligeledes er TDC tilbageholdende med at sælge designer-telefonen.

Priserne er lidt forskellige for de to/tre telefoner, for det er her, at du virkelig kan se forskellen mellem S6 og S6 Edge. Lige præcis 1.000 kroners forskel alene på grund af skærmen. Er skærmen pengene værd? Det kan kun du vurdere. Funktionerne er få, men lækkerhedsfølelsen, som skærmen giver, er unik og ægte.

Priser:

Alternativer?
Hvis de to ovenstående telefoner ikke frister dig, eller du finder dem for dyre, så er der heldigvis et stort marked af alternativer.

Først og fremmest er der selvfølgelig en iPhone 6 og iPhone 6 Plus. Samme type produkt, men som selvfølgelig benytter sig af en anden platform, iOS.

Vil du holde dig på Android, så kan du overveje den nye LG G Flex 2, som er en telefon med en buet skærm, men som buer anerledes end S6 Edge.

Hvis du ønsker noget lidt billigere, så kan du overveje enten en Windows Phone, som fås helt ned til 800 kroner, eller en Sony E4, som er Sonys nye “billige” mellemvægts-produkt, men som stadig er vandtæt.

Læs også:

Prøvekørt: Her er Microsofts splinternye Surface-computer – til noget lavere pris end Surface Pro 3

Danske virksomheder har efterhånden i en del år set i retning af Østeuropa, når de har brug for softwareudviklere.

Dels er der ofte mangel på udviklere her i Danmark, dels kan der være en omkostningsmæssig gevinst ved at placere softwareudviklingen i andre lande end Danmark.

Men det er ikke givet, at Østeuropa kan fortsætte med at hjælpe danske virksomheder med samme hastighed som hidtil, for nu melder blandt andet et land som Rumænien selv om mangel på softwareudviklere.

Det skriver ZDNet.

Ifølge it-mediet har Rumænien mangel på softwareudviklere, hvis landet fortsat skal kunne have en fordel som outsourcing-kandidat for blandt andet vesteuropæiske lande.

Blandt andet tager det i øjeblikket to måneder at finde en udvikler, og mange af de mere niche-prægede jobopslag får maksimalt en håndfuld ansøgninger, skriver ZDNet.

Af samme grund af Rumænien nu sat fart på uddannelsen af nye udviklere på universiteterne, ligesom softwarevirksomheder i landet etablerer egne akademier, der skal udklække nye udviklere.

“200.000 eller endda 300.000 udviklere ville stadig ikke være nok, fordi mange virksomheder kommer til Rumænien for at hyre specialister,” udtaler Andrei Pitiș, der står i spidsen for Romanian Employers’ Association of the Software and Services Industry til ZDNet.

Manglen på udviklere gælder blandt andet på områder som Java og .Net, ligesom også storage- og mobil-området sukker efter flere folk. 

Så mange it-folk mangler Danmark
En lang række danske virksomheder har i de senere år meldt om store udfordringer med at skaffe softwareudviklere her i landet.

Dansk Industris ITEK har for nylig i en prognose vurderet (PDF), at der om blot fem år vil være vil mangle omkring 6.000 it- og elektronikspecialister i Danmark.

Det er dog ikke dem alle, der er softwareudviklere, og der er også fortsat gode muligheder for at finde udviklere i lande som eksempelvis Ukraine og Bangladesh, hvis kompetencerne ikke findes her i landet.  

En del virksomheder løber dog også ind i det problem, at de softwareudviklere, der er at finde på jobmarkedet, helst vil arbejde for de store, kendte it-virksomheder – læs mere om det her. 

Læs også:

Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

Sådan skal god kode se ud – hvis du spørger udviklerne

Se top-listen her: Disse it-firmaer vil alle arbejde for

Fuld fart frem: Derfor bliver 2015 et vildt år for softwareudviklere

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter

Effektiv kommunikation er ikke triviel. Vi har nok alle prøvet at sidde og diskutere et it-system og fuldstændig snakket forbi hinanden eller efterfølgende haft forskellige opfattelser af, hvad der blev aftalt.

Der er forskellige faktorer, man skal have fokus på, når man kommunikerer om fremtidige it-systemer.

Sprogets (af)magt
Den mest anvendte måde at kommunikere på er selvfølgelig gennem sprog. Et af problemerne ved sprog er, at når man kommunikerer på tværs af fagdomæner eller erfaringsniveau -som vi ofte gør inden for softwareudvikling – er det ikke sikkert, at begreber har samme betydning.

Jeg kan huske første gang, jeg for alvor stødte ind i dette. Jeg var til et møde med en kunde, og her fortalte de, at efter vi havde afleveret, skulle de bruge et stykke tid til implementere løsningen.

Jeg fattede ikke, hvad de snakkede om, for vi havde jo lige implementeret løsningen og afleveret til dem – indtil det gik op for mig, at de snakkede om at implementere det i organisationen, mens jeg tænkte på at implementere det i kode.

Sproget som kommunikationsform kan være problematisk, fordi vi snakker ud fra vores erfaringsramme og dagligdag uden at opdage, at ord og begreber betyder noget andet i andres kontekst.

Holdninger
Det, som jeg oftest har set anvendt for at minimere problemerne ved sprog, er slideware, hvor man har tegnet udvalgte skærmbilleder og præsenterer dem for samarbejdspartneren.

Det nedsætter abstraktionsniveauet og er i mange situationer en forbedring i forhold til sproglig kommunikation.

Men kigger vi på det i forhold til teorier om menneskers måde at tænke på, har dette faktisk nogle store begrænsninger.

Når man beder folk om at reflektere på for eksempel skærmbilleder uden at sætte det i en konkret kontekst, vil man evaluere det i forhold til holdninger, kæpheste og specielle situationer, som man har oplevet for nyligt.

Det er selvfølgelig også interessant viden, men skal vi bruge informationen til bygge et it-system ud fra, bliver vi nødt til at fokusere hjernen ved at skabe en detaljeret kontekst.

For eksempel ved at tage udgangspunkt i en specifik arbejdssituation og så prøve at gennemgå den.

Lidt simplificeret kan man sige, at jo mere specifik kontekst, jo mindre holdning får man.

Et godt trick er altså at tage udgangspunkt i noget konkret og så efterfølgende abstrahere og generalisere.

De manglende undtagelser
Men det er ikke kun selve sproget og fokus med kommunikationen, som kan give udfordringer.

Også relationen mellem dem, der kommunikerer, kan være en udfordring.

Når man skal beskrive en arbejdsgang eller en situation over for andre end dem, man kender godt og er tryg ved, tager man oftest udgangspunkt i, hvordan en opgave burde udføres.

Problemet er, at dette sjældent svarer overens med virkeligheden, hvor man udfører diverse “hacks” eller bøjer reglerne for at få hverdagen til at hænge sammen.

Hvis disse “hacks” ikke kan håndteres i it-systemet, vil det skabe en masse problemer, når systemet sættes i drift. Derfor er det vigtig at bruge tid på at opbygge et tillidsforhold, så man kan finde frem til alle de problematikker, som skal håndteres af systemet.

Det usagte
Den sidste udfordring i forhold til at kommunikere om fremtidige systemer skyldes, at vi ikke kun bruger hjernens sproglige og symbolbehandlende evner til at udføre vores daglige arbejde, men at vi også bruger den tavse viden, som vi indeholder.

Et eksempel på dette er, hvis du skal beskrive, hvordan du cykler. De fleste vil nok forklare det med, at man træder rundt på pedalerne for at komme fremad og drejer på styret, når man svinger.

Men alle de små bevægelser, der konstant sker for at holde balancen, eller det med at læne sig til siden for at dreje mere effektivt, det fortæller folk sjældent om, da det er noget, vi har lært gennem erfaring, og som vi oftest ikke selv kan beskrive.

På helt på samme måde gør vi en masse ting i vores daglige arbejde, som vi enten ikke længere tænker over, da vi har udført det så mange gange, at det ligger på rygraden, eller fordi vi aldrig har lært det gennem den sproglige del af hjernen.

Dette problem kan man ikke “snakke sig ud af”, men bliver nød til at observere konkret arbejde for at identificere, hvad der udgør arbejdsgangen (eller ved hjælp af diverse andre teknikker som tager udgangspunkt i konkrete arbejdssituationer).

Effektiv kommunikation og det at få de rigtige informationer til at flyde mellem de rigtige personer kan være afgørende for et it-projekts succes.

De udfordringer, som jeg her har forsøgt at beskrive, er egentlig ikke ny viden. Alligevel er der stadig utrolig mange it-løsninger, der kun baserer sig på verbal kommunikation i klassiske møder.

Vi bliver nødt til at have øget fokus på kommunikationen og skabe en strategi for, hvordan vi får de rigtige informationer på rigtige tidspunkter.

“Det er et tyndt design. Og så bøjer den ikke”

Samsungs CEO J.K. Shins selvtillid var urokkelig, da han sagde disse ord på den store mobilmessescene i Barcelona, da S6 og S6 Edge blev lanceret for nyligt.

En sløv, lidt tvunget latter bredte sig mellem de mange journalister i rummet, som huskede tilbage til oktober, hvor #Bendgate var på sit højeste.

Dengang blev de nye iPhone 6 Plus beskyldt for at bøje, når folk havde dem i baglommen.

At have sin telefon i baglommen er åbenbart meget normalt i USA, men i hvert fald blev Apple beskyldt for at lave en telefon, som nu var blevet for tynd. Den gik altså i stykker ved bare at have den i lommen.

Fænomenet startede på Twitter og Instagram, hvor folk undrende delte billeder af deres telefoner. Kunne det virkelig være rigtigt, at den bøjede i baglommen?

En amerikansk blogger pustede til ilden, da han på Youtube-kanalen “unbox Therapy” bøjede en iPhone 6 Plus med sine bare hænder. Det startede en ren socialmedia-storm, hvilket fødte navnet og hashtagget #Bendgate.

Apple selv kom ud og forklarede og fremviste, at det ikke burde være muligt.

Men det var det.

Alle telefoner kan bøjes… 
Tilbage til Samsung, som nu bliver beskyldt for selv samme problem.

Her er det dog ikke længere en “uskyldig” blogger, som står bag bøjningen, ej heller har brugere af telefonen fremvist eksempler på “virkelige” tilfælde, hvor telefonen har bøjet.

Nej, det er i stedet et amerikansk firma, som lever af at sælge forsikringer til smartphones, som har lavet videoen, der nu går viralt. Hatten af for god markedsføring.

Videoen viser, at en Samsung-telefon bøjer ved samme mængde tryk, cirka 50 kilo, som en iPhone 6, og også en HTC One (M9) får turen i en “BendBot”.

Ens for de fleste af disse tests er, at de er ekstreme. Hvor ofte giver du din telefon 50 kilos pres på midten af telefonen? Jeg vil være så spydig at sige: Meget, meget sjældent.

Og samtidig er det ikke et unikt “problem” for iPhone 6 Plus og Samsung S6 Edge.

HTC One M9 blev også bøjet ved de ekstreme mængder tryk fra maskiner, og der findes ligeledes andre eksempler på nettet af Z1-telefoner, iPhone 5, Samsung S3 og S4 og Oppo-telefoner, som har bøjede hjørner, efter at folk har sat sig på dem.

Alle telefoner bøjer – hvis du giver dem nok tryk. Man får lyst til at linke til T-Mobiles CEO, John Legere’s reaktion, da han blev spurgt til den oprindelige Bendgate.

Samsung var hurtig til at svare med en video lignende Apples ved den oprindelige Bendgate. Og efter at vi på Computerworld har haft Samsung S6 Edge, HTC One M9, har vi kun oplevet, at telefonerne er solide og ikke bøjelige – i hvert fald ikke ved normalt brug. 

Under hele denne artikel har S6 Edge og HTC One (M9) været i skribentens to baglommer, og under mit 90 kilo tunge korpus er telefonerne ikke bøjede. Ikke det mindste.

Det samme gælder i øvrigt Apples iPhone 6, der heller ikke bøjer det mindste.

Derfor er hele virakken om ‘Bendgates’ ganske tåbelig. 

Læs også: 

Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung telefon som faktisk er flot – og hurtig

Bedst som man gik og troede, væksten buldrede derudad, går det nu faktisk tilbage på det globale it-marked. Den voldsomme stigning i dollarkursen rammer nemlig it-investeringerne.

Analysefirmaet Gartner skriver i en netop offentliggjort analyse, at de globale it-investeringer i 2015 vil være 1,3 procent lavere end i 2014, og at dollaren er den direkte årsag til den tilbagegang.

“Men dette er ikke et sammenbrud, selvom det ser sådan ud. Den seneste voldsomme stigning i dollarkursen mod de fleste valutaer har bragt et valuta-chok ind på det globale it-marked,” lyder det fra Gartner, der dog påpeger, at hvis man ser bort fra valutakursen, ser man i stedet en vækst på 3,1 procent i markedet.

“Det er den slags illusioner, som store udsving i dollarens værdi versus andre valutaer kan skabe,” forklarer John-David Lovelock, research vice president hos Gartner.

Derfor er dollaren et problem
Men inden du nu læner dig tilbage i direktørstolen og ånder lettet op, bør du nok lige forholde dig til, at den stigende dollarkurs faktisk er et reelt problem for blandt andet danske virksomheder.

“Ethvert produkt eller enhver service, der er U.S. dollar-baseret, skal have dækket disse omkostninger ved de lavere vekselkurser. Den simple konsekvens er derfor, at der vil ske prisstigninger,” lyder det fra Gartner.

Denne situation har vi tidligere set nærmere på Computerworld – for dollarkursens himmelflugt betyder ikke bare, at eksempelvis Apple har hævet sine europæiske onlinepriser med omkring ti procent.

Også salget af it til erhvervslivet rammes af den høje dollarkurs.

Det mærker både producenter, distributører og forhandlere  af it, og der er også generelt enighed om, at regningen for dollarens himmelflugt i langt de fleste tilfælde ender hos kunderne.

“Alle led i denne her kæde bliver påvirket, men i sidste ende er det kunden, der betaler,” har områdedirektør Morten Grønnebæk fra KMD forklaret.

Læs mere her:

Dollaren stiger helt vildt – prisstigninger på vej til it-kunderne

“Nu har vi formentlig fundet den leverandør, der skal levere vores løsning til nummerpladegenkendelse. Det bliver firmaet ITS Teknik, der sammen med en underleverandør skal løse projektet,” fortæller Thomas Kristensen, kommunikationsrådgiver i Politiet.

Virksomheden beskæftiger sig allerede med lignende løsninger i form af tekniske løsninger til parkeringshuse, hvor der anvendes nummerpladekameraer, de såkaldte ANPR-kameraer.

Et ANPR-kamera fotograferer nummerpladen på køretøjet, når parkanten kører ind på parkeringsområdet, Billedet registrerer, hvornår køretøjet kører ind, og hvornår parkeringstiden begynder.

Efter endt parkering går parkanten til en betalingsautomat, hvor vedkommende indtaster sin nummerplade og betaler med mønter eller kreditkort eller betaler via mobiltelefon.

Computerworld har allerede besøgt politiet og fortalt om, hvordan nummerpladegenkendelse fungerer. Det kan du læse meget mere om her: Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk

Først helt på plads i maj
Per Hedelund, der er administrerende direktør i ITS Teknik, har dog ikke helt lukket aftalen med politiet endnu.

“Vi har vundet udbuddet, men der er stadig en periode på ti dage, hvor der kan gøres indsiger fra de øvrige deltagere,” fortæller han til Computerworld.

Herefter skal de helt præcise detaljer pindes ud af politiet.

“I et udbud er der en masse optioner og priser, der efterfølgende skal defineres af Rigspolitiet. Det skal ske i en workshop. Herefter kan en endelig kontrakt nok underskrives i starten maj,” fortæller han.

Politiet oplyser, at planen forløber efter tidsrammen.

“Køreplanen er nu, at det nødvendige udstyr skal installeres i biler, og det nødvendige it skal bygges op i løbet af sommeren, så vi kan være klar til at tage systemet i brug sidst på året. Det arbejder vi på nu,” fortæller Thomas Kristensen.

Læs også:

Sådan overvåger politiet din nummerplade helt automatisk

It-medie fik adgang til 4,6 millioner skannede nummerplader: Dette afslører data