Shadow it gør det umuligt at være en god it-afdeling

Igen og igen møder jeg firmaer, hvor it-afdelingen ikke har nogen anelse om, hvilket udstyr der er på deres netværk, eller hvilken infrastruktur firmaet bruger, for at få forretningen til at køre.

Årsagen til det manglende overblik skyldes ofte et miks af rod i it-afdelingen og såkalt shadow it.

Shadow it er den situation, hvor brugerne i et firma begynder at indkøbe eget it-udstyr til firmabrug.

Her er ikke tale om, at man bruger sin egen telefon eller tablet til lidt tekst og regneark, men at afdelinger begynder at købe laptops, servere og netværk uden om it-afdelingen.

Så samtidig med at virksomheder bruger enorme ressourcer på at strømline deres it og opnå økonomiske og sikkerhedsmæssige fordele ved at kunne styre alting centralt, vokser shadow it – også i danske virksomheder.

Autonomi hæmmer it-afdelingen
Shadow it opstår som regel på grund af personfnidder. Typisk er det egenrådige afdelingsledere, der mener, at de kan klare it-afdelingens opgaver bedre.

Det kan også skyldes, at it-afdelingen ikke formår at møde brugernes ønsker, og at de så selv begynder at finde på alternative løsninger.

De typiske årsager til shadow it er:

- Der er brug for infrastruktur til nye projekter, og it-afdelingen leverer for langsomt.

- Der er brug for kraftigere udstyr end det, it-afdelingen leverer.

- Marketing har sat gang i en kampagne og har glemt at fortælle it om behovet for øget kapacitet.

- Nogle i organisationen mener, at de er bedre til at løse it-afdelingens opgaver end it-medarbejderne.

Resultatet er katastrofalt
Men resultatet kan være katastrofalt for både it-afdelingen og virksomheden.

Shadow it kommer til at fungere som en parallelkultur i firmakulturen og fører til både kortsigtede og langsigtede tekniske, trivselsmæssige, økonomiske og juridiske problemer.

De tekniske problemer opstår, når slutbrugerne forventer, at it-afdelingen supporterer det udstyr, slutbrugerne selv har købt.

Men hvis ikke it-afdelingen ved, at noget udstyr findes, kan afdelingen ikke supportere det.

De juridiske og økonomiske problemer opstår i forbindelse med licensafregning og forhandling og afregning af supportaftaler. Rent trivselsmæssigt opstår der problemer, fordi it og de enkelte afdelinger ikke længere kommunikerer positivt.

Jeg har besøgt en lang række virksomheder i og uden for Danmark, der har brugt enorme ressourcer og summer på shadow it – tid og penge, der med klare regler og god kommunikation mellem it-afdelingen og resten af organisationen kunne have været sparet.

En produktionsvirksomhed fandt for eksempel ikke færre end 20 Xbox’e og andre spillekonsoller, som medarbejderne havde bragt ind – i strid med firmaets sikkerhedspolitik og de normale arbejdsregler.

Et andet eksempel er et amerikansk medicinalfirma, som mistede seks måneders testdata på en ny hovedpinepille, fordi de havde lagt dem i Amazon’s sky uden at samarbejde med it.

Så da nogen lukkede Amazon-serveren, forsvandt alle data.

Og så var der handelsfirmaet, som lagde en masse data og beregninger ud i skyen og betalte med et firmakreditkort.

Let og praktisk og enkelt for folk at bruge.

Men ingen holdt øje med forbruget, og ingen lukkede de servere, der ikke længere var i brug.

Det kostede selskabet næste 2,5 millioner dollar, før man fik lukket for denne praksis.

Problemet er skabt af brugerne – løsningen skal komme fra it-afdelingen
Der er en løbende konflikt mellem det at sikre en stabil it-drift og at forretningen skal udvikle sig.

Det er en konflikt, som forretningen ikke forstår, at den selv er kilden til.

Så hvad kan virksomheder konkret gøre?

- Der skal en lap på problemet her og nu: It-afdelingen skal køre automatisk discovery af al infrastruktur. Og her taler jeg ikke om at køre lidt NMAP, SCCM og en SCOM. Der skal modne produkter på banen, der kan finde alt og vise topologien.

- It skal ud og snakke med forretningen: Find ud af, hvorfor de køber ind andre steder. Derefter skal it tilbyde et servicekatalog med relevant indhold. 

- It skal forklare forretningen, hvor stor risikoen ved shadow it er, herunder licensomkostninger og risiko for hacking, datatab og dårlig omtale i pressen.

- Tilbyd for eksempel en slags brokering-service. Det vil sige, at hele forretningen kan købe alle ydelser gennem it. It får altid lov at byde ind på nye projekter, og kan it-afdelingen ikke løse dem, skal afdelingen tilbyde en konkurrerende løsning uden ubegrundede forsinkelser. Dette kræver selvfølgelig, at it-afdelingen bliver mere omstillingsvenlig, end den har lyst til at være.

- På langt sigt skal it-afdelingen opbygge en CMDB, hvor man kan blive alarmeret om alle ændringer i infrastrukturen.

Og hvor it-afdelingen kan gemme og relatere alle supportaftaler til de enkelte infrastrukturkomponenter – ligesom afdelingen selvfølgelig skal registrere, hvem der er ejer af og supportansvarlig for hver enkelt komponent.

Med dette kan it-afdelingen hurtigt finde ubrugt udstyr og slukke for det.

God fornøjelse.

Læs også:

Den frygtede skygge-it: Når it kommer ud af kontrol

Disse ting holder din it-chef vågen om natten

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed.

Denne it-type kan ødelægge din virksomhed: Men næsten ingen er på sporet af den.

Holdes udenfor: Firmaer køber massivt ind af it uden om CIO’en

Her er de farligste data-huller for CIO’en – vær ekstra forsigtig her

Trods mange års ihærdige forsøg på at vinde indpas på smartphone-markedet, halter Microsoft fortsat langt bagefter Googles Android og Apples iOS.

I 2014 var 78,7 procent af alle solgte smartphones således Android-telefoner, mens 15,1 procent var iPhones.

Blot 3,3 procent af de solgte smartphones i 2014 var ifølge IDC Windows Phone-telefoner.

Læs også: Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Men det skal der nu laves om på, bedyrer Microsoft, der med sin nye cloud-baserede strategi har stærkt brug for, at Lumia-telefonernes udbredelse kommer i vejret.

Selskabet har i de seneste år gradvist sænket priserne på selskabets ellers pænt roste Lumia-telefoner, der i dag kan fås til under 2.000 kroner for en fuldt udrustet smartphone i mellemklassen.

Det gælder eksempelvis de nye satsninger Lumia 640 og 640XL.

Læs også: It-forhandlere: Derfor gider vi ikke sælge Windows Phone og Surface

Nu tager selskabet konsekvensen fuldt ud i den konstante sænkning af priserne.

“For at få sat mere fart i udbredelsen af Lumia-telefonerne har vi besluttet at forære i alt 500.000 Lumia-telefoner væk i løbet af april og maj. Går det godt, er det ret sikkert, at vi helt fjerner prismærket fra alle vores telefoner, så de bare bliver gratis. Det er også meget nemmere at håndtere end alt det bøvl med faktureringer til højre og venstre, som ærligt talt er ret træls og som trækker tænder ud i vores organisation,” lyder det fra Microsofts chef for Lumia-forretningen, Brian Gordon Sylvester.

De 500.000 telefoner bliver fordelt på de forskellige markeder i verden ud fra den forventede effekt af tiltaget.

Det betyder, at Danmark – der er kendt som et solidt Microsoft-land – vil modtage en relativ stor andel af de 500.000 telefoner, nemlig 18.000 styks, som altså nu skal foræres væk til danskerne.

Kun til private
Microsoft har valgt alene at forære de mange telefoner til private danskere, selv om selskabet ikke lægger skjul på, at forærings-programmet ikke mindst sigter mod at få skubbet Windows Phone ind i virksomhederne, der i stor stil i forvejen kører med Microsoft-løsninger – ikke mindst Dynamics og Office 365.

“Selv om mange virksomheder anvender Microsofts løsninger, kan vi se, at brugerne foretrækker iPhone- og Android-telefoner. Vi håber, at vi kan få dem til at medbringe en Windows Phone på arbejde fremfor en iPhone, for ellers er det snyd,” siger Brian Gordon Sylvester.

Forventer at de bliver revet væk
I Danmark forventer Microsoft, at de 18.000 Lumia-telefoner vil blive afsat i løbet af højst to dage.

Selskabet har oprettet en særlig afdeling, der skal håndtere afsætningen af de mange smartphones.

Afdelingen består primært af pakkere, der skal sørge for, at de gratis telefoner bliver sendt afsted samme dag, som bestillingerne indgår.

De 18.000 Lumia-telefoner skal ikke fordeles efter først-til-mølle, men efter en personlig vurdering, hvor selskabet blandt andet vil se på indkomst-niveau, job-funktion, alder, hårfarve og hvor i landet, man bor.

Det skyldes, at Microsoft ikke ønsker, at alle telefonerne går til samme område af landet eller til ansatte i samme firma.

De skal istedet fordeles nogenlunde jævnt blandt de målgrupper, som er interessante for selskabet.

“Der bliver ikke tale om en dyb screening, for det gider vi ikke. Så man skal bare taste sine oplysninger ind på på vores website, hvorefter systemet hurtigt vil beregne, om man kan få en telefon. Så man får ja eller nej med det samme,” siger Anders Dennis Holm-Dinsen, der står i spidsen for den nyoprettede såkaldte Lumia Special Gift-afdeling hos danske Microsoft.

“Du må love mig at skrive, at man altså ikke skal blive sur, hvis man får at vide, at man ikke kan få en gratis Lumia. For det kan man ikke være bekendt. Sådan er det altså bare,” siger han.

Kan få sendt en Lumia til andre
Er man allerede Windows Phone-bruger, kan man i systemet bede Microsoft om at sende navngivne personer en Lumia-telefon som gave, hvis man ønsker at glæde en kollega eller en ven med en ny smartphone.

Her vil Microsoft indpakke telefonen fint i en særlig gaveæske med venlig hilsen fra selskabet og med en særlig hilsen fra topchef Satya Nadella i form af en lille chokolade-mand.

“Og de smager rigtigt godt. Vi har i afdelingen allerede spist en hel kasse af dem,” siger Anders Dennis Holm-Dinsen

Ikke den store impact – og dog
Der sælges i Danmark godt og vel et par millioner smartphones om året.

Det betyder, at de 18.000 gratis Windows-telefoner ikke vil få enorm effekt på markedet som helhed.

“Men vi håber, at det kan få nogen til at opdage, at vores Lumia-telefoner faktisk er fede telefoner, der kan en helt masse. Og måske kan den erkendelse så få dem til at anbefale Lumia-telefonerne til andre, så vi kan få noget gang i udbredelsen,” siger Anders Dennis Holm-Dinsen.

Vind en tur i privat-jet med lækre stewardesser
For at fremme denne effekt vil Microsoft i løbet af de kommende måneder trække lod om en tur i privat-jet med den ypperste forplejning af lækre stewardesser til selskabets hovedkvarter i Seattle med efterfølgende besøg i den lokale zoologiske have (med is), hvis man tager et billede af sin Lumia-telefon og deler det på Facebook, Twitter eller andre af de sociale medier.

Anders Dennis Holm-Dinsen oplyser, at Microsoft Danmark er blevet lovet, at tre danskere vil blive sendt med privat-jet til Seattle sammen med de øvrige vindere fra Skandinavien, hvilket vil sige to fra Sverige og en enkelt nordmand.

Lumia-telefonerne bygger på Microsofts opkøb af finske Nokia, og derfor har Finland sin helt egen konkurrence, der vil involvere forskellige former for koneløft, en grøn havetraktor samt en kaste-konkurrence med iPhones – formodentlig fulgt af høje tilråb.

Også her vil vinderne blive fløjet til Seattle i privat-jet bemandet med lækre stewardesser.
 
Den store transformation mod gratis
Microsoft har i det seneste års tid været i gang med en enorm transformation af selskabet, der er ved at lægge dets ellers mangeårige fokus på Windows og salg af software-licenser bag sig.

I stedet skal cloud’en og de mobile enheder bringes ind i centrum som omdrejningspunktet for Microsofts forretningsmodel.

Det kan du læse mere om her: Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig – her er den nye fremtid

Microsoft har i det seneste års tid sendt en række gratis-versioner af nogle af selskabets tidligere stor-indtjenende produkter på gaden.

De tæller blandt andet gratis-versioner af Windows, gratis Windows 10 og gratis Office til både iOS og Android.

Det kan du læse mere om her: Microsoft tilbyder gratis Windows 10 – også til software-piraterne

I stedet skal pengene nu komme fra salg af abonnementer, hvor Microsoft vil anvende en freemium-model, hvor grund-modullet i programmerne er gratis, men hvor det skal koste et abonnement at få lov til at anvende mere end de helt basale funktioner.

Det samme kommer til at være tilfældet i de gratis Lumia-telefoner, der vil blive udstyret med hele paletten af Microsofts gratis-løsninger.

En særlig funktion vil gøre, at disse funktioner først kan slettes igen efter tre måneders brug.

“På den måde sikrer vi, at brugerne faktisk får tjekket vores løsninger ud. Det synes vi kun er rimeligt, når vi nu stikker dem en gratis smartphone,” siger Anders Dennis Holm-Dinsen.

Det lægger sig tæt op ad Microsofts vision om, at selskabets produkter og forretningsområder skal hænge langt bedre sammen end tidligere.

Den langt stærkere integration mellem løsningerne skal blandt andet give grundlag for langt mere avanceret databehandling i ikke mindst enterprise-systemerne, hvor Microsoft snakker om en helt type intelligente it-systemer, som han kalder ‘system of intelligence.’

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Elbilsfirmaet Tesla har et nyt produkt på vej, og det er ikke en bil.

Det lovede firmaets stifter og administrerende direktør, Elon Musk, i et tweet mandag aften.

Her oplyser han også, at Tesla vil løfte sløret for det nye produkt 30. april.

Selvom Elon Musk ikke røber præcis, hvad den fremadstormende elbils-producent vil offentliggøre, så tyder meget dog på, at han allerede tidligere har røbet indholdet af nyheden.  

For i forbindelse med en regnskabsaflæggelse i februar oplyste han, at Tesla er på vej med et såkaldt “home battery” – et nyt produkt som han på daværende tidspunkt lovede vil blive offentliggjort i løbet det næste halve år. 

Batteri med store perspektiver
Produktet kommer til at minde om den batteripakke, der allerede sidder i virksomhedens biler.

Dog med den afgørende forskel, at det skal installeres i et hus, hvor det kan lagre strøm indsamlet via solceller.

Med batteripakken kan en Tesla-ejer eksempelvis bruge batteriet til at oplade sin Tesla og være 100 procent sikker på, at bilen bliver opladt med solenergi.

Men perspektiverne er større end det. Langt større.

For ifølge det amerikanske tech-medie The Verge vil batteriet være i stand til at forsyne en hel husstand med strøm, og erhvervsmediet Bloomberg vurderer, at udbredelsen af denne type batterier har potentialet til radikalt at forandre elnettet, som vi kender det i dag.

Det bliver ikke mindre interessant af, at Elon Musk i forvejen har en fod inden for i solcellenbranchen, hvor han er bestyrelsesformand for den børsnoterede solcelleproducenten Solarcity, der er stiftet af hans to fætre Lyndon Rive og Peter Rive.

Skal opbevares i kælderen
Batteriet vil formodentligt skulle opbevares i en kælder eller en garage, og Elon Musk har tidligere beskrevet produktet som “cool”.

“Vi forestiller os noget, der minder om batteripakken på en Tesla Model S. Noget meget fladt, der stikker omkring fem tommer (12,7 centimeter, red.) ud fra væggen og som er smukt tildækket,” sagde han i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for to måneder siden.

Udbredelsen af en sådan batteripakke kommer i sagens natur til at afhænge af prisniveauet.

Men i øjeblikket er Tesla i gang med at opføre verdens største batterifabrik i den amerikanske stat Nevada.

Ifølge planen vil fabrikken, der kommer til at koste 35 milliarder kroner, kunne nedbringe prisen på Teslas batterier med 30 procent.

Læs også: 
Tesla kan få kamp til stregen af ny og magtfuld elbilbygger

Test: Teslas opdaterede Model S – med autopilot og 400 heste

Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?

Har du kigget langt efter Microsoft flotte Surface Pro 3, men ikke rigtigt kunne retfærdiggøre en pris på mere end 10.000 kroner for en fuldt udstyret model inklusiv tastatur?

Så har Microsoft en påske-overraskelse klar til dig.

For fra 7. maj 2015 kan du i danske butikker købe den billigere Surface 3, som er Pro-udgavens lillebror.

Computerworld har, da Microsoft besøgte vores kontor i sidste uge med en hemmelig test-model, haft mulighed for at prøvekøre den lille maskine – og vores dom er, at kvaliteten er helt på højde med Pro-udgaven.

Faktisk er selve designet så lig Pro-udgaven, at der er stor chance for, at du kommer til at tage den forkerte med ud af døren, hvis du har en af hver på skrivebordet

Der er dog lidt forskel.

Først og fremmest er Surface 3 udstyret med en skærm på 10,8 tommer hvor Surface Pro 3′s skærm er på 12 tommer.

Opløsningen er også en kende lavere, og lagerpladsen topper ved 128 gigabyte. Den kan dog udvides ved at bruge MicroSD-kort.

Surface 3 har desuden USB 3.0-port, Mini DisplayPro og et nyt ladestik som nu sker via Micro USB.

Nu med Atom-processor
Den største forskel er dog, at Surface 3 nu anvender en Intel Atom x7-Z8700 processor, hvor Pro-modellerne bruger Intels i-serie af processorer.

Dermed dropper Microsoft også den begrænsede udgave af Windows – kaldet Windows RT – som firmaet eller har udstyret dets tidligere Surface forbruger-tablets med. En udgave som godt nok lignede Windows 8, men som ikke kunne køre traditionelle Windows-programmer.

Atom-anvendelsen er desuden med til at sikre Surface 3 en batterilevetid på op til 10 timer (Pro 3 kan klare seks-syv timer) – mens det på den anden side betyder, at maskinen ikke vil synes godt om opgaver som billed- eller videoredigering.

Vores oplevelse med Microsofts prototype af Surface 3 med Windows 8.1 var dog at til websurf, tekstbehandling og alle de andre opgaver, som en bærbar computer løser, var der fuld fart på, og det kunne ikke mærkes, at der var tale om en strømbesparende processor.

Det kan måske undre at Microsoft ikke har valgt at anvende Intels nyeste strømbesparende processor, kaldet Core M.

Men på den anden side er vores oplevelse af Core M-maskiner som Lenovo Yoga Pro 3, at ydelsen er helt nede på 60 procent af en Core i5 – mens batteriforbruget ikke falder tilsvarende.

Microsoft har derfor nok valgt at satse på det sikre ved at vælge den gennemprøvede Atom-serie i den seneste quadcore-udgave.

Surface 3 kommer til salg i danske butikker fra 7. maj 2015.

Prisen for en Surface 3 med 64 Gb lager og to Gb hukommelse bliver 4.699 kroner inklusiv moms, mens en Surface 3 med 128 Gb lager og fire Gb hukommelse koster 5.599 kroner.

Surface 3 leveres med Windows 8.1 og kan opgraderes til Windows 10, når denne bliver lanceret senere på året.

Surface 3 leveres også med et års abonnement på Office 365 Personal, som inkluderer Outlook, Word, Excel, PowerPoint, OneNote og storage i OneDrive.

Microsoft har underligt nok endnu engang valgt ikke at inkludere et tastatur – som i vores øjne er afgørende for at gøre Surface-serien brugbar – så sådan et skal købes ved siden af til 1.169 kroner (du kan vælge mellem sort, mørkerød og lyseblå).

Rapperen Jay Z er sammen med andre musikalske superstjerner klar med en musiktjeneste, der skal tage kampen op mod etablerede streamingtjenester fra Spotify, Google og snart Apple.

Navnet på tjenesten er Tidal, som Jay Z for nyligt fik med, da han i januar for 385 millioner kroner købte musiktjenesten WiMP. 

Tidal-tjenesten er nu blevet relanceret under stor medie-ståhej i fællesskab med superstjerner som Madonna, Rihanna og Daft Punk, efter servicen oprindeligt gik i luften sidste efterår.

Tidal tilbyder musik fra selskaber, der hovedsageligt er ejet af superstjernerne selv og til priser, som ligger noget højere end de etablerede streamingtjenester.

Priserne på Tidal ligger således på 10 dollar – knap 70 kroner – for komprimerede versioner af numrene, mens du skal betale næsten 140 kroner for CD-kvalitet.

Det skriver New York Times.

“De er bindegale” 
Oveni den pris får forbrugerne så også lige en moralprædiken fra Jay Z, som sammen med konen Beyonce menes at have syv milliarder kroner at rutte med.

“Folk respekterer ikke musikken og devaluerer den rent faktisk. Folk føler, at musik er gratis, mens de gerne vil betale 40 kroner for en flaske vand. De kan drikke gratis af vandhanen, og det er godt vand. Alligevel er de villige til at betale for vand, og sådan er tankegangen bare,” siger han ifølge Billboard.com.

New Yorker-bloggen Gawker er ikke sen til at kritisere superstjernernes nye musiktjeneste, der ifølge bloggen ser ud til at have det ene hovedformål at fede deres konti yderligere op.

Under overskriften ‘Verdens mest berømte musikere har lige været værter for en skrupskør pressekonference’ skriver bloggeren Sam Biddle, at superstjernerne helt har mistet jordforbindelsen.

“De tror, at du er villig til at betale op mod den dobbelte pris af andre streamingtjenester til deres streamingmusiktjeneste, fordi de er bindegale,” lyder skudsmålet fra Gawker-bloggeren.

“Det er dyrere, fordi det er ‘højere kvalitet’ og ‘kunstner-ejet’, hvilket jo er vigtigt, da Usher, Daft Punk og Madonna har levet i armod alt for længe, og det er på tide at betale dem tilbage,” fortsætter kritikken.

Stjernene på dollarsedlerne
Tidal-musikservicen har heller ikke forbigået det sociale medie Twitter.

Her skriver en bruger, at Tidal mest af alt minder om et klassisk, halvkreativt, kapitalistisk projekt med musikstjerner på dollarsedlerne – da servicen ligner noget, der er skabt for dem og ikke deres fans.

“Selvfølgelig er der ikke noget galt med det, men I skal lade være med at behandle jeres publikum som idioter undervejs,” skriver Twitter-brugeren Marc Gomes.

Ifølge New York Times tager Spotify konkurrencen fra den nye spiller på streamingmarkedet med knusende ro.

“Vi synes, at det er godt for kunstnere og musikselskaber at være på Spotify, da det er her, at musikfans er. Vi har tillid til, at det også er der, at kunstnere og selskaberne ønsker at være,” siger Spotify-talsmand Jonathan Price ifølge New York-avisen.

I dag har Tidal godt en halv million betalende brugere via det samme moderselskab som norske Wimp, mens Spotify har over 60 millioner brugere, hvoraf godt 15 millioner betaler for servicen.

Eksklusivt materiale
Ligesom Spotify vil Tidal betale kunstnerne, når deres musik bliver spillet, og det er ifølge Tidal-folkene et beløb, der er højere end hos konkurrenter som Spotify.

Jay Z sagde ved stjernelanceringen, at Tidal vil udgive eksklusivt materiale, hvilket inkluderer videoer, sjældne studieoptagelser og stjernernes egne playlister og deres møder med fans.

Hvorvidt det betyder, at musikalske superstars som Alicia Keys, Kanye West og andre vil trække deres musik fra andre streamingtjenester som eksempelvis Youtube, melder de amerikanske medier intet om.

Du kan se superstjernernes egen promovering af deres nye streamingtjeneste her:

Læs også:
Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

Magtkamp på tv-markedet: Streaming betyder helt nye spilleregler

IBM kigger sultent på det helt nye marked for it-løsninger, som står til at åbne sig, når Internet of Things for alvor begynder at tage fart.

Selskabet vil derfor investere tre milliarder dollar – godt 21 milliarder kroner – over de kommende fire år i at stable en helt ny forretnings-division på benene, som alene skal fokusere på Internet of Things.

Internet of Things er udtryk for en snarlig fremtid, hvor alverdens ‘dumme’ apparater kobles på internettet, hvorfra de dels kan agere sammen, dels kan styres og indrettes efter hinanden.

Det bliver kaffemaskiner, lysmaster, vindmøller, termostater, døre, regnmålere og meget andet, der i mange tilfælde blot vil blive udstyret med en internet-opkoblet sensor.

Du kan læse mere om Internet of Things her: Den næste fantastiske it-bølge lige om hjørnet: Derfor er sensorer i bleer og på p-pladser så god en ide.

På tærsklen til en fantastisk revolution
Det er IBM’s plan, at den nye forretningsenhed skal opbygges til at levere både systemer og services til virksomheder, som vil i gang med at udnytte mulighederne i Internet of Things.

“Vi står ved tærsklen til en fantastisk revolution. Vi tror, at vi har gang i big data nu, men vi har faktisk intet set endnu,” siger IBM’s chef for analytics, Erick Brethenoux.

IBM lancerer i samme ombæring en ny cloud-tjeneste, der kommer til at hedde IBM IoT Cloud Open Platform, som virksomheder vil kunne anvende til at bygge deres egne, tilpassede data-drevne systemer.

Mange andre er på vej ud ad samme vej
En hel række af de øvrige store it-spillere er også på vej ud ad denne kurs for fuld fart.

Det gælder blandt andre Microsoft, der netop har afviklet sin store Convergence business-konference, hvor netop analytics og big data spillede en afgørende rolle.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

For IBM gælder det, at den nye forretnings-division i første omgang vil komme til at lægge vægt på løsninger til rejse- og logistik-branchen, forsikring, offentlig forsyning, transport og detail-handlen.

Du kan læse mere om, hvordan det danske transportfirma Danske Fragtmænd forestiller sig at kunne anvende data-analyse til at forbedre forretningen her: Sådan skal data-analyse gøre dansk transportfirma til en bedre forretning

Analysehuset IDC vurderer, at der er en regulær eksplosion på vej inden for Internet of Things.

Ifølge analyserne vil ikke mindre end 28 milliarder enheder være koblet sammen via internettet i 2021.

IBM har i de senere år kæmpet for at holde trit med udviklingen og har iværksat en stor refokusering af selskabet som modvægt til det fald i IBM’s traditionelle on-premise-rettede forretning, som har ramt selskabet.

IBM har således haft konstant fald i nøgletallene i de seneste 11 kvartaler i træk og har i det seneste år skilt sig af med mere end 51.000 mand.

Det kan du læse mere om her: IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej

IBM har ligeledes fornylig meddelt, at selskabet vil investere en anseelig sum i udviklingen af nye teknologier inden for cloud, mobile og analytics.

Det kan du læse mere om her: IBM kaster milliarder af kroner ind i stor redningsplan

Softwareselskabet Microsoft er klar til at tage endnu et skridt mod sin endelige kommercielle version af Windows 10, efter selskabet har sendt dets seneste tekniske preview på gaden.

I denne omgang kan de nysgerrige testbrugere blandt andet prøve kræfter med selskabets spritnye Spartan-browser, der er udset til at afløse den nu sløjfede Internet Explorer-weblæser.

“Du kan prøve Project Spartan for første gang på pc’er, da systemet begynder at dukke op tværs af Windows 10-familiens enheder,” lyder det i et blogindlæg fra Gabriel Aul, der er Microsofts udviklingschef for Windowsprojektet. 

Det kan du forvente
Gabriel Aul henviser i sit blogindlæg til sin kollega, Microsoft vicepræsident for operativsystem-gruppen Joe Belfiore, der på en anden blog går mere i dybden med, hvad du kan forvente i den kommende testversion af browseren.

Først og fremmest forventes den at blive lynhurtig, selv om Joe Belfiore indleder med at understrege, at alle funktioner i Spartan-projektet stadig er spritnye, endnu ikke færdigbyggede og derfor kan vække lidt kvaler.

Samtidig fortæller han, at det i Project Spartan bliver muligt at tegne, skrive og kommentere på websider via det nye Webnote-værktøj, hvorfra du også kan dele disse kommenterede sider via mail og sociale medier.

Du kan i den nedenstående promoveringsvideo se, hvordan der kommenteres på websites og deles med venner og kolleger.

Microsoft forsøger desuden at tackle informations-tsunamien på nettet med en såkaldt Reading List, der gemmer artikler og andet, som du ønsker at læse senere.

Disse læsværdige indslag kan derefter hives frem i, hvad Windowsfabrikken kalder Reading View – et skærmbillede, der skal optimere det skrevne ord.

Derudover fortælles det, at den digitale assistent Cortana er integreret i browseren, selvom det i første omgang kun bliver i den amerikanske udgave af testversionen.

Hvis du er i gang med at teste Windows 10, bliver det med denne nyeste version af det tekniske preview også muligt for brugerne at kommentere på Project Spartan og andre nyheder, som du blandt andet kan se her.

Forbedringer og nye problemer
Udover den imødesete browser nævner Microsoft, at der i frigivelsen af den nyeste testversion af Windows 10 med betegnelsen Build 10049 er mange mindre forbedringer i forhold den tidligere udsendte Build 10041.

Blandt andet har Microsoft lappet nogle bugs i Windows 10′s foto-app og i den måde, som man låser sin computer på.

Samtidig bliver der i Build 10049 også introduceret nogle nye problemer, som testbrugerne kan komme til at slås med.

Der kan blandt kan opstå problemer med, at du ser en blå skærm i stedet for din desktop, hvilket eventuelt kan løses ved at låse din pc, og derefter logge på igen – eller ved at holde Control + Shift + Escape nede, så du får adgang til task manageren.

Det fortælles også, at andre problemer blandt andet tæller indekseringen af nye mails i Outlook, som ikke virker, og at Visual Studio 2015 endnu ikke kører optimalt.

Hvis du er nysgerrig for at teste det nye Windows 10 med selskabets seneste browser-teknologi, kan du hente en prøveversion af Windows 10 her. 

Læs også:
Til it-afdelingen: Tjek om I får problemer med Internet Explorer

Microsofts helt nye browser mangler et navn: Kom med dit bud her

Tre vigtige facts om Windows 10: Det skal du vide om det nye styresystem

Hvilken fremtid har telebranchen?

Det spørgsmål vil jeg gerne have lov til at stille – som direktør i telebranchen.

På nuværende tidspunkt står særligt de store teleselskaber i Danmark over for en svær opgave i forhold til at finde nye forretningsområder uden for de klassiske standardvarer: mobiltelefoni, data, internet og tv.

Selskaberne er både pressede på deres privat- og erhvervsforretning, da priserne over en bred kam er faldet med over 30 procent bare det seneste år.

På erhvervssiden er priserne faldet langt mere i de tilfælde, hvor virksomhederne via udbud og forhandlinger evner at få priserne langt ned.

På privatsiden er selskaberne ikke blot pressede på priserne på det hjemlige marked, men harmoniseringen af priser på tale og data i EU (Roaming) fjerner en af de sidste lukrative indtjeningskilder i telebranchen.

Flere forsøg på at vinde
På den private front har der været forsøgt en række tiltag på indholdssiden for at vinde kampen om kunderne, herunder at “bundle” mobilpakkerne med musik, film, biografbilletter, e-bogstjenester og meget andet.

TDC har investeret massivt i deres store guldkalv YouSee, og netop lanceret (og genoplivet) Blockbuster-brandet som streamingtjeneste, samt købt den norske kabel-tv forretning Get for at give forbrugerne en samlet pakke med telefoni, internet og tv.

Telia gik også tidligt ind i kampen om at vinde forbrugernes gunst via indhold og tilføjede Spotify og HBO til deres mobilpakker, men det TDC-ejede Telmore svarede prompte igen med en mobilpakke der indeholder hele 12 tjenester – alt fra TV2 Play til Ekstra Bladet online.

Priskrigen foregår over hele verden
Forskellige kilder vurderer, at priskrigen verserer grundet et forsøg på at elimere modstanderne, som man kender det fra den klassiske afsætningsøkonomiske tese.

Morten Imsgard fra Sydbank skønner i en artikel i Politiken fra august, at selskaberne “forsøger at udsulte hinanden, indtil en af spillerne kaster håndklædet i ringen”, men at ingen gør det, fordi de er stærkt finansielt rustede.

Problemet har imidlertid sin oprindelse et helt andet sted end ud fra et bevidst tiltag om priskrig.

Selv om selskabet Onfone altid gøres til skurken, der indledte  priskrigen i Danmark, ses samme tendenser i udlandet.

I USA for eksempel blev der i sommeren 2014 blæst til krig med T-Mobiles meget aggressive prissætning på data (70 procent rabat), hvilket blev skarpt efterfulgt af AT&T og Verizon.

For kort tid siden kom så den ubarmhjertige konsekvens af den verserende priskrig, da den største telefusion i dansk historie blev annonceret.

Telia og Telenor slår pjalterne sammen for at overleve i krigen om det danske telemarked – med nedlæggelse af 500-1000 stillinger til følge.

Der mangler simpelthen nytænkning
Årsagen til priskrigen er ikke bevidste eller ubevidste strategiske overvejelserne fra de små eller store spillere på det danske telemarked om at ødelægge hinanden – det skyldes ganske enkelt mangel på nytænkning og innovation på både den private og erhvervsmæssige front.

Det nytter ikke meget, at de store teleselskaber gør et halvhjertet forsøg på at tilbyde eller forære mere eller mindre relevante tjenester eller løsninger oven på de klassiske teleprodukter.

Deres indtjening sikres ikke på denne måde, og de skal desuden konkurrere med globale giganter som Netflix, Spotify og Amazon, hvis de vil spille det spil.

Det er tværtom deres egne unikke løsninger eller tjenester, som måske går langt ud over teleindustrien, der skal give slutbrugeren en reel værdi i hverdagen og samtidig bane vejen for en god kundeoplevelse hele vejen igennem kunderejsen.

Her tænker jeg særligt på løsninger der skaber integration med andre digitale tjenester og på den måde skaber nye brugeroplevelser og giver os nye (og helst smartere) måder at kommunikere på.

Endelig ikke flere kanaler
Som jeg har givet udtryk for tidligere, mener jeg bestemt ikke, at vi har brug for flere kanaler.

Fokus bør efter min bedste overbevisning være på at videreudvikle de muligheder, der allerede findes, for der findes rigeligt med gode udgangspunkter for udvikling.

Denne tankegang følger Microsoft eksempelvis, når selskabet i løbet af foråret lancerer Skype som en integreret erhvervskommunikationstjeneste: Video, konferencekald og telefoni i én tjeneste (erstatning af det nuværende Lync).

Som konsekvens af det placerer analyseinstituttet Gartner nu Microsoft som leder i deres Magic Quadrant for “corporate telephony.”

På forholdsvis kort tid er Microsoft altså blevet et reelt alternativ grundet virksomhedens evne til at skabe nye innovative koblinger og samle flere kanaler ét sted.

Andre populære løsninger kunne videreudvikles med en lignende tankegang: Der kunne være et stort potentiale i at lave telefonisk integration til Google Hangouts eller Google Apps.

Masser af muligheder inden for IoT og Big Data
Derudover kunne teleselskaberne sagtens tænkes at spille en afgørende rolle inden for Internet of Things, herunder det intelligente hjem med smart-devices.

Eller inden for big data med alt den viden, selskaberne opsamler hver eneste dag om brugeradfærd.

Eksempelvis kunne teleselskaberne bidrage med vigtig viden til videreudviklingen af alarmer til private hjem.

Analyserer teleselskaberne de data, som de allerede besidder, vil de opdage, at de besidder omfattende viden (ikke bare information – og der er en stor forskel) om, hvordan vi kommunikerer med hinanden.

Det er viden, der bør kunne krystallisere flere af de essentielle tendenser og fungere som springbræt inden for forbruger-dreven innovation.

Hvis de store og små aktører i den danske telebranchen derimod ikke evner at udvikle og integrere helt nye produkter og services, som går på tværs af andre brancher herunder it- og cloud services, får de kun flere problemer.

Hvis ikke de indser, at indtjeningen på mobil og data går mod nul, kan de ende med at lide samme skæbne som Blockbuster, der lod Netflix sætte sig på tronen, Kodak, som aldrig anså kameraer i mobiltelefoner som en konkurrent, eller Nokia, som grundet hovmod aldrig så iPhonen som andet end en nichetelefon.

Det er umuligt at sætte en tidsramme for nødvendigheden af nytænkning, specielt fordi innovation sjældent foregår med en lineær, kontinuerlig styrke, men derimod tager hop fra tid til anden.

Ikke desto mindre er jeg ikke i tvivl om, at succes i telebranchen vil tilfalde dem, der finder det næste plateau for intelligente løsninger.

Fremtiden ligger ganske enkelt ikke i at sælge SIM-kort og standardpakker.

Don’t make me think.

Sådan lyder titlen på Steve Krugs brugervenlighedsbibel, der kom til overfladen omkring årtusindeskiftet.

Ideen med bogen var, at it-folk skulle bygge så gode, intuitive og brugervenlige løsninger, at enhver bruger kan hoppe ud i løsningerne uden at skulle have en doktorgrad i datalogi.

Kniven for struben
I staten er flere it-ansvarlige også begyndt at benytte brugervenlighedsbegreberne mere end sædvanligt, hvilket eksempelvis ses tydeligt i den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016 – 2020.

Men også Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen adresserede offentlig brugervenlighed – eller mangel på samme – på den netop afholdte Offentlig digitaliseringskonference i Aarhus.

“Vi er ikke kommet langt nok med brugervenligheden, og vi giver generelt ikke en tilfredsstillende sammenhængende oplevelse for borgerne,” lød ordene fra Lars Frelle-Petersen ifølge arrangøreren Dansk IT.

“Derfor skal toplederne have kniven mere på struben. Få topledere har kigget på deres digitale selvbetjeningsløsninger. Men det er deres ansvar at levere borgerne en god service,” fortsatte Digitaliseringsstyrelsens direktør.

Regeringen med på brugervenlighed
På konferencen stod også både finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) på talerstolen.

Her slog de to ministre fast, at borgerne/brugerne fremover kan forvente mere strømlinede løsninger og højere grad af inddragelse, uden at de skal hamre de selvsamme oplysninger ned i tastaturet til samtlige myndigheder, de er i kontakt med.

Så langt så godt, hvis man ellers ser bort fra, at brugervenlighedseksperten Thomas Visby Snitker allerede tilbage i 2012 med introduktionen af de første online-selvbetjeningsløsninger slog don’t make me think-alarm.

Hans pointe var dengang, at i stedet for at levere it-løsninger med henblik på en milliardbesparelse i 2015, burde man i stedet bruge en milliard kroner på at bygge selvbetjeningsløsninger, hvor brugervenligheden var i verdensklasse.

Er tonen hyklerisk?
Så kontorchef Lone Berglykke fra Digitaliseringsstyrelsen, hvordan vurderer du nogle år efter introduktionen af selvbetjening og digital post, at landet ligger med de brugervenlige online-løsninger?

“Det er blevet et område, som der er kommet større og større fokus på i staten – og med god grund. Vi må erkende, at det i visse tilfælde kan være en ret uoverskueligt at kaste sig over nogle af løsningerne, og vi skal derfor tænke mere i sammenhængende brugerrejser.”

Du er selv ansvarlig for statens udvikling af digital post, som den nuværende leverandør e-Boks skal udvikle den næste generation af. I udbudsmaterialet bliver brugertests nævnt tre gange, men der står derimod ikke noget om, hvorvidt borgerne rent faktisk skal kunne finde ud af at bruge løsningen. Hvorfor ikke?

“Vi kan se på statistik og fra brugertilfredshedsundersøgelser, at borgere og virksomheder kan finde ud at bruge den nuværende løsning. Men vi kan naturligvis stadig forbedre os. Vi brugertester blandt andet hele tre gange i løbet af udviklingsfasen af den nye løsning, og vi kommer fortsat til at have fokus på test af brugervenligheden efter drift.”

Er det ikke lidt hyklerisk, at toppolitikere og Digitaliseringsstyrelsens direktør taler om bedre brugeroplevelser, når I ikke engang opstiller mål for, at den kommende digital post-løsning er brugervenlig nok eller ej?

“Nej, det synes jeg ikke, da vi en gang om året måler brugertilfredsheden med digital post, og målingen viser, at tilfredsheden høj. De nævnte brugervenlighedstests bruger vi primært til at vise, hvor vi kunne lave forbedringer i løsningen og til at teste nye funktionaliteter. Resultaterne fra disse tests lytter vi skam til.”

Okay, og hvad er minimumskravene så til de funktionaliteter, når vi taler om brugervenlighed, før I må tilbage til tegnebrættet og gøre det nemmere for borgerne at benytte jeres løsninger?

“Den slags er svært at sætte på formel. Vi bruger som sagt brugertilfredshedsundersøgelse, som viser gode resultater omkring brugen af digital post.”

Er alt brugervenligt i 2020?
Hvorfor taler staten egentlig først om brugervenlighed nu? Løsningerne har jo været her længe, og det er jo ikke sådan, at man først bygger løsninger, og så siden smører brugervenlighed ud over dem.

“Der har indtil nu været et ret blandt andet billede af løsningerne, da nogle myndigheder eksempelvis har arbejdet med brugervenlighedspersonas i flere år, mens andre groft sagt bare har sat strøm på de eksisterende løsninger. Så der er helt sikkert rum for forbedring, og det tager vi fat på nu.”

Okay, har I lige opdaget, at der er noget, der hedder brugervenlighed?

“Nej, selvfølgelig ikke, men jo mere digitaliseringen – også den offentlige digitalisering – bliver en del af folks hverdag, des mere stiger deres forventninger til løsningerne. Derfor er der slet ingen tvivl om, at brugervenlighed er kommet mere på agendaen i den offentlige sektor.”

Kan du så give mig en dato for, hvornår vi har set den sidste ubrugervenlige løsning i den offentlige sektor?

“Helst ikke, men der bliver løbende forbedret alle steder.”

Den næste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi med tung fokus på netop smartere, mere automatiserede og brugervenlige løsninger udløber i 2020. Kan du garantere Computerworld-læserne, at de ikke kan finde ikke-brugervenlige løsninger i det offentlige om fem års tid?

“Jeg kan i sagens natur ikke opstille garantier for, at man ikke kan finde ikke-brugervenlige løsninger til den tid. Men jeg håber da på, at statens generelle fokus og proces med digitalisering betyder, at der om fem år ikke er mange ikke-brugervenlige løsninger tilbage.”

Læs også: 
Usability-ekspert: Her er ni problemer med digital post

Intel: Disse it-opgaver er kvinder langt bedre til end mænd (og derfor skal vi have nogle flere af dem)

Det er ingen hemmelighed, at alt for mange af os bruger for svage adgangskoder til de forskellige webtjenester – men at selv de såkaldt ‘stærke adgangskoder’ faktisk er svage er alligevel noget overraskende.

Forskere fra Concordia University i Canada har udført et interessant studie af de måleværktøjer, de forskellige webtjenester anvender til at fortælle dig, om din nye adgangskode er for svag, acceptabel eller ligefrem stærk.

For selvom du får besked om, at adgangskoden er stærk og robust, er det langt fra givet, at det rent faktisk forholder sig sådan i virkelighedens verden.

Universitet skriver, at man bør være skeptisk overfor de måleinstrumenter, der anvendes på mange webtjensster.

Ingen sammenhæng i stærke og svage adgangskoder
Forskerne Mohammad Mannan og Xavier de Carné de Carnavalet undersøgte problemet ved at sende millioner af ikke specielt gode adgangskoder igennem de værktøjer, som blandt andre Google, Yahoo!, Dropbox, Twitter og Skype gør brug af.

Og brugerne skal passe på med at lægge for meget i det, når webtjenesten markerer adgangskoden som rød, gul eller grøn.

“Udfaldet viste sig at være meget inkonsekvent. Det, der var stærkt på én webside, var svagt på en anden,” udtaler Mohammad Mannan fra Concordias Institute for Information Systems Engineering.

“Disse svagheder og inkonvensen kan forvirre brugerne, når de skal vælge et stærkere password og derfor mindske formålet med disse måleværktøjer. På den anden side kan vores resulater i det lange løb måske hjælpe til et bedre design og gøre dem til effektive værktøjer,” mener han. 

Forskerne fra Canada fremhæver Dropbox som en tjeneste, der er dygtig til at sikre, at brugerne har stærke og robuste adgangskoder.

“Dropbox’ ret simple tjek er ret effektivt i forhold til at analysere adgangskoder og er et skridt i den rigtige retning. Ethvert ord, der findes i ordbogen, vil automatisk blive opfanget af Dropbox’ måleværktøj og blive fremhævet som svagt. Det tvinger automatisk brugerne til at tænke videre end almindelige fraser, når de opretter en adgangskode.”

Det canadiske studie viser blandt andet, at nogle adgangskode-målere er meget strikse og kun anbefaler adgangskoder med både bogstaver, tal og symboler, mens andre godkender adgangskoder, der udelukkende består af bogstaver.

Derfor har vi svage adgangskoder
Problemet med brugernes svage adgangskoder til webtjenesterne har flere årsager:

En vedblivende udfordring er, at brugerne ofte glemmer de mere komplicerede adgangskoder og derfor selv vælger nogle lidt lettere – eksempelvis navnet på deres barn, et efternavn eller blot ’12345′.

Mange har også svært ved at huske på mange forskellige adgangskoder og vælger derfor at bruge den samme kode på mange forskellige tjenester, hvilket også er et problem.

Nogle brugere forsøger at undgå genbrug af adgangskoder ved i stedet at gemme dem i en såkaldt password manager, hvor man så har et master-password.

Denne fremgangsmåde har dog også vist sig at rumme alvorlige sårbarheder – senest med en trojansk hest ved navn Citadel, der har kompromitteret millioner af computere rundt omkring i verden for blandt andet at kunne gå direkte efter brugernes passwords managers.

Du kan se nærmere på resultaterne fra den canadiske undersøgelse her (PDF).

Læs også:

Seks nye tendenser tegner pc’ernes fremtid: Snart vil du se dem indbygget i din computer

Trojansk hest jagter dine adgangskoder: Sådan kan du forsvare dig

Derfor er dine web-adgangskoder alt for ringe