Det er helt naturligt at sætte brugeren i centrum, når vi diskuterer digitalisering.

Hvordan anvender vi teknologien til at gøre arbejdet og livet lettere? Hvordan påvirker effektiviseringer og nye arbejdsprocesser vores hverdag?

Hvad kan intelligente produkter og digitale serviceydelser gøre for at øge omsætning og forbedre indtjening?

Derfor er det også helt naturligt, at det de seneste 15 år har været god latin at fokusere på it-chefen og it-afdelingens forretningsforståelse og evner til både at deltage i forretningsudviklingen og måske endda drive dele af udviklingen.

Og sådan er det fortsat.

Håndtering af data blive stadig mere krævende
Men omvendt må den gode latin ikke fjerne fokus fra den databehandling, som er rygraden i digitalisering.

Faktisk bliver det stadig mere nødvendigt at fokusere på, hvordan data bliver til, opbevares, findes frem, behandles og så videre.

For Internet of Things vil i løbet af få år levere data fra sensorer i alle tænkelige og utænkelige enheder og miljøer.

Vi er vant til at forholde os til de data, vi selv producerer i form af ord, billeder og lyd.

Men i takt med at fysiske produkter bliver udstyret med sensorer og chips, vil validering og håndtering af data blive en endnu mere krævende opgave.

Vi kradser kun i overfladen
Formålet med tingenes internet er naturligvis at udnytte data til digitale processer, som gør livet og arbejdet lettere for brugere og borgere, og som dermed skaber forretning eller services.

Selv om internettets store mængder af ustrukturerede data har gjort datamanagement til en selvstændig disciplin, kradser vi kun lige i overfladen.

I takt med, at Internet of Things bliver til virkelighed, dukker de cloudbaserede applikationer op, der gør det muligt at udnytte de mange data fra forbundne enheder til nye applikationer eller digitale services.

Jeg havde fornylig lejlighed til se ThingWorx fra automatiseringsgiganten PTC i funktion.

ThingWorx er præcis sådan en IoT backend-service, der gør det nemt og hurtigt at udnytte data fra for eksempel maskiner i produktionen og køretøjer i serviceforretningen, som sammen med data fra administrationen og andre tredjepartsdata hentet via nettet i nye services leveres til andre forbundne enheder eller slutbrugere.

ThingWorx er et eksempel på en intelligent digtial løsning, der vil gøre det muligt – og på længere sigt måske endda nemt -for blandt andet produktionsledelsen eller virksomhedens logistikafdeling at udnytte tingenes internet uden at involvere it-afdelingen.

Den gyldne mulighed
Men it-afdelingen og it-chefen har en gylden mulighed for at sætte sig i midten af det store netværk som datamanager og påvirke digitaliseringen og dermed drive udviklingen af forretningen.

Selv om IDC forudser, at 90 procent af data fra forbundne enheder vil blive opbevaret og behandlet i datacentre hos it-serviceleverandører, er kvalitetssikringen af både dataproduktion, salg af data, dataindkøb og anvendelsen af data helt centrale funktioner i fremtidens digitale ledelse og forbundet med dyb teknologisk indsigt.

Samtidig kan it-chefen også være med til at slå koldt vand i blodet på CEO’en og CFO’en, når begæret efter at revolutionere verden med IoT melder sig.

I november skrev PTC’s topchef James E. Heppelmann sammen med økonomen Michael Porter en artikel i Harvard Business Review med titlen ‘How Smart, Connected Products Are Transforming Competition’.

Budskabet var klart: Det er en farlig oversimplificering at tro på, at IoT kan ændre alt, for konkurrencens mekanismer gælder stadig.

Banen er med andre ord stadig kridtet op til it-chefer, der med en dyb forankring i datamanagement og sund infrastruktur vil arbejde forretningsstrategisk.

Kunstig intelligens vinder frem som aldrig før.

Blandt de it-selskaber, som satser hårdt på at udvikle egnede teknologier, er kongen af de sociale medier.

Nu fortæller Facebook selv om et nyt og ganske opsigtsvækkende fremskridt.

I forbindelse med Facebooks netop afholdte udviklerkonference, der hedder F8, viste virksomheden blandt andet en ny teknologi, som er i stand til at genkende indhold i videoer – med bemærkelsesværdig høj præcision.

I demonstrationen blev det vist, at systemet er i stand til at genkende hele 487 forskellige sportskategorier.

Teknologien kan skelne mellem sportsgrene, der har mange af de samme kendetegn som eksempelvis ishockey og skøjteløb eller bordtennis og tennis.

Også på tekstsiden er der gjort fremskridt med den kunstige genkendelse.

Et system, der hedder Memory Network, er blandt andet i stand til at ‘forstå’ detaljer om indhold i sætninger og levere svar efter at have ‘gennemlæst’ teksten.

Teknologien bliver demonstreret i en Facebook-video, hvor der stilles spørgsmål knyttet til et sammendrag af Lord of the Rings-historien.

Memory Network leverer de korrekte svar på baggrund af de oplysninger, der står i teksten.

Læs også: Undgå skandale til julefrokosten: Facebook vil give dig druk-advarsler

Godt eller skidt
Brugsområderne for disse typer kunstig intelligens kan anskues fra to forskellige synsvinkler.

Enten kan man være begejstret over mulighederne for at levere brugerne relevante informationer eller reklamer.

Omvendt er der også tale om endnu en stramning af privatlivets fred og manglende mulighed for at være i fred på nettet.

Læs også: Ny software-tendens kan komme til at drive dig til vanvid

Bill Gates: Derfor bør du være bekymret for kunstig intelligens

Facebook har længe arbejdet med kunstig intelligens, og i 2013 blev der oprettet et dedikeret center til forskning på området.

Det har blandt andet resulteret i udviklingen af en ansigtsgenkendelses-teknologi.

På F8 fortalte Facebook også, at udviklerne har et godt øje til Virtual Reality-teknologier.

Oculus-gruppen, som Facebook købte for et år siden, arbejder blandt andet med at studere, hvordan mennesker opfatter virkeligheden for derved at kunne genskabe den digitalt.

Læs også: Facebook køber netbrille-firma for 11 milliarder: Her er de vilde planer

Nigeria er i it-kredse ærgerligt nok måske mest kendt for at have utroligt mange rige, men gavmilde prinser, som skal have deres penge bragt ud af landet – hvis du altså bare lige overfører dit kontonummer.

Men det er samtidig også Afrikas største økonomi sammen med det største telekom-marked.

Specielt i de seneste fire år har der været en voldsom vækst i antallet af mobiltelefoner på grund af faldende mobilpriser, hvilket har lagt et alvorligt pres på de lokale tele-virksomheder og deres netværk.

Et så voldsomt pres, at det for mange nu er nærmest umuligt at bruge telefonerne.

Det har nu fået Nigerias Consumer Protection Counsil (forbrugerbeskyttelsesrådet) med opbakning fra Nigerias regering til at true de nigerianske CEO’s for televirksomhederne, med fængselsstraf, hvis ikke der snart sker en alvorlig forbedring.  

Det skriver PCworld.com

For mange telefoner på nettet
Prisen er faldet så meget på telefoner, at de godt 20.000 telemaster i hele Nigeria knap nok kan følge med de over 177 millioner telefoner.

Til sammenligning havde Danmark tilbage i 2008 knap 18.000 master til at dække den danske befolkning på 5 millioner – og vi brokker os stadig over dårlig dækning den dag i dag.

Problemet for de nigerianske telefonejere er ofte så slem, at der slet ikke er forbindelse.

Den større mængde telefoner er sammen med en generelt uvillighed til at ekspandere med flere master fra teleudbyderne så stort et problem, at da regeringen ville teste forbindelsen rundt i landet, skete det ofte, at det slet ikke var muligt at få en forbindelse.

Heller ikke selvom udbyderne lovede, at der ville være fuld dækning.

Sidste år forbød den nigerianske regering teleudbyderne at få nye kunder, før den eksisterende infrastruktur kunne håndtere den eksisterende kundebase. Dette virkede dog ikke, hvilket resulterede i, at der blev udstedt heftige bøder.

Heller ikke bøderne virkede, hvilket nu resulterer i truslen om fængselsstraffe til teleudbydernes direktører.

Inspirationen til de nok lidt voldsomme tiltag kommer fra de omkringliggende afrikanske lande såsom Tanzania og Zimbabwe, som ligeledes har problemer med svag dækning.

Læs også: Ny Android-flagskibsmodel til 600 kroner ser dagens lys – den er bare ikke til dig

Duften i Terminal 3 er spændende og velkendt på samme tid: Burger Kings frituredunst vælter ned over de ventende rejsende, den kemiske duft af sæberester fra morgendagens rengøring og en svag lugt af svedige trøjer fra de hjemvendte borer sig ind i hjernen.

Ligeledes ligner lufthavnen sig selv. Dog er der noget nyt.

En bevægende og let flirtende kvinde blinker gentagende gange fra væggens store skærme, imens hun trykker på forstøveren på parfumeflasken. 25 procents ekstra rabat inde i Tax Free?

Det var alligevel noget.

Efter security-området hænger en spartansk kriger på væggen, hvor røg stiger op bag ham.

Det er et reklame for et spil til Playstation, og kort efter ændres reklamen til det rød/hvide billede af en Coca-Cola flaske.

Der er mere stille nede ved Gate B22. Ved gaten står mænd i jakkesæt og skal formodentligt til et forretningsmøde i London.

På skærmene ved gaten reklameres der for et konsulentfirma, som på bedste vis kan omdanne dine investeringer til guld.

Flere af forretningsmændendeskeler til skærmen.

Ved gate B23 lander flyet fra Moskva.

En flok russiske mænd og kvinder går ud og får straks øje på reklamerne for et high-end wellnessophold inde i København. En af kvinderne siger noget til sin mand, han nikker opgivende og begge går mod exit.

Marketing har uanede kræfter, når det har big data i ryggen.

Kræver et formål
Big data er en nyttesløs disciplin uden et egentligt formål.

Millioner og atter millioner af databidder skal håndteres på den rigtige måde for at skabe noget brugbart og til tider fascinerende.

Det er sket i Københavns Lufthavne, hvor skærme omdannet til 170 elektroniske reklameskilte hænger på lufthavnens indre vægge.

De årlige 25 millioner rejsende, som stressede, ventende eller spændte får tiden til at gå i hallerne, vil ikke længere blot se livløse reklamer for Hugo Boss, Coca Cola eller Wonderful Copenhagen hænge på væggene.

I stedet vil det være levende, animerede reklamer, som ikke bare alene er mere spændende at se på, end de klassiske papirreklamer – de er også målrettet mod lige præcis dig.

Hvad end du er på vej til Lanzarote en lørdag formiddag eller netop ankommet i Gate 32 en tirsdag aften fra en businessrejse i Bruxelles, ser du reklamer, der er henvendt din person.

Grafiske tegninger af placeringen af skærmene i lufthavnen.

Fra biograf til Lufthavn
Det er Dansk Reklame Film, som står bag lufthavnens nye reklameskærme.

Efter at have digitaliseret biografernes reklamefilm i løbet af de sidste par år, blev der rettet fokus mod andre jagtmarker.

Lufthavnen på Amager var et ideel sted at bringe det digitale annoncemarked ind. Som en af Nordeuropas travleste lufthavne er der her rigeligt at vinde for Dansk Reklame Film.

“Førhen bestod lufthavnens reklamer langt hen ad vejen af serier af analoge papirreklamer. Vi var absolutte “underdogs”, da vi gik ind og bød på udbuddet mod andre dygtige reklamegiganter, men vi var de eneste, som sigtede på at gøre annonceringen 100% digital – og det vandt vi på.”

Sådan forklarer Rasmus Andersen, analysechef hos Airmagine, som er navnet på det dertil startede datterselskab hos Dansk Reklame Film, startskuddet med de interaktive reklamer i lufthavnen.

Airmagine så store muligheder i at optimere fordelingen af reklamer på de mange skærme, som kan skiftes med et enter-klik.

Store mængder data gør det muligt
Lufthavnen har store mængder data til at ligge i lufthavnens data-system, Amadeus, som normalt håndterer ankomster og afgange af fly og passagerer.

Det er en database på millioner og atter millioner at data, som blandt andet indeholder data om, hvor flyene kommer fra, og i hvilke gates de lander.

Sammen med 70.000 Epinion-interview på 16 punkter i lufthavnen, dannede Airmagine en database over, hvor de rejsende opholder sig mest, og hvor de kommer fra.

“Det er helt almindeligt kendt, at B-gates har en større mængde business-rejsende end for eksempel C-gates, der oftest er leisure/ferie-rejsende,” forklarer Claus Donnerstag, Client Director hos Airmagine.

Derfor bliver reklamer i fremtiden rettet mod de enkelte kundesegmenter, men kun når de rent faktisk er til stede.

“Vi kan tydeligt se, at businessrejsende i høj grad flyver fra København tidlig morgen og ofte lander igen meget sent om aftenen. Imens kan formiddags- og eftermiddagsflyene fra samme gate ofte være fly, der flyver turister til og fra ferielande,” siger Rasmus Andersen

Det vil sige, at hvis du rejser som business til London, vil du om morgenen se en reklame for Danske Bank Invest ved Gate B23, imens at du ved C12 ved frokosttid vil se en reklame for Marabou-chokolade eller Coca Cola.

Og skulle det ske, at gatenummeret ændres, så businessflyet om aftenen lander ved en anden gate end forventet, så kan Airmagines system ved hjælp af lufthavnens Amadeus automatisk rette reklameskærmene, så de stadig passer til det oprindelige klientel.

Skærmene tilpasses de afgange, som finder sted på de forskellige gates. Snart vil der også kunne laves reklamer, som tilpasses de specifikke personer, som går forbi.

Penge at hente på turister
Oprindeligt har næsten 90 procent af omsætningen i lufthavnen på reklamefronten været hentet fra reklamer rettet mod business-segmentet – og det er på trods af, at 53 procent af alle de rejsende er leisure, altså turister.

“Det hænger sammen med, at reklamer rettet mod business ganske enkelt er mere værd, og at det tidligere krævede langt flere penge fysisk at skifte reklamerne.

Nu klarer vi det med et enkelt enter-klik, og vi kan allerede nu se en stor interesse fra de hurtige forbrugervarer, som i langt højere grad ønsker at reklamere i lufthavnen,” siger Claus Donnerstag.

Den store database, som Airmagine’s system kører på, startede med at være bygget op i Excel.

Meget hurtigt viste det sig, at de mange interviews samt integrationen af data fra lufthavnen blev uoverskueligt i Excel. Derfor gik Airmagine i stedet over til Access.

Destinationsbestemte reklamer
Airmagine startede i lufthavnen den 5. januar, og endnu er der stadig meget, som skal på plads.

Et af de programmer, som Airmagine glæder sig til at få sat i gang, er det selvudviklede “Destination”. Her tager de data fra lufthavnens systemer og går ned i detaljen om, hvor flyet skal flyve hen.

Igen bliver det også bestemt ud fra, om det er turister eller business. Det vil sige, at en familie med fire børn kan stå og se på dykker-oplevelser ved Puerta de Papagayo, imens de står i kø til at boarde deres fly til Lanzarote.

“Et andet eksempel kunne være et formodet businessfly fra B22 til London. Jamen, så kan det være en bestemt restaurantkæde af den dyrere slags, som hænger på skærmene ved boarding-køen, ” siger Claus Donnerstag.

Samme system kan også bruges den anden vej.

Både til at ramme ferietrætte danskere med reklamer for Arla eller Steff Houlberg, når de kommer hjem fra Lanzarote eller til at ramme specifikke udenlandske gæster.

“Et eksempel kunne være Kopenhagen Fur, som et par gange om året har auktioner. Det er specielt russere og kinesere, som de dage rejser til Danmark for at købe pelsene. Så ved gates med fly fra Moskva eller Beijing ville vi kunne sætte reklamer op, som er for Copenhagen Fur, dansk design eller eksklusive oplevelser,” siger Claus Donnerstag.

Men hov: Var der ikke noget med overvågning?
I forbindelse med åbningen af de nye skærme skrev de fleste danske medier, at skærmene ville begynde at overvåge de rejsende.

En sandhed med modifikationer.

Airmagine har indtil videre sat 10 små kameraer op på nogle af skærmene til at følge, om folk går forbi skærmene. Det var denne information, som de danske medier gik amok over.

“Der blev taget fejl af ansigtsgenkendelse og ansigtsregistrering. Vores kameraer skal i første omgang være med til at dokumentere over for kunder, at folk ser reklamerne. Kameraerne registrerer kun, at der er et menneske. Det hverken optager eller nedskriver data omkring det,” siger Rasmus Andersen

Så mens kameraerne ikke optager og gemmer data af de forbipasserende, så er det planen, at kameraerne skal bruges mere aktivt på et senere tidspunkt.

“Vi leger i øjeblikket med en software, som kan se, hvor gammel du er, inden for et 5-års interval. Det betyder, at vi kan målrette vores reklamer endnu mere efter det segment, der kommer gående forbi, “siger Rasmus Andersen.

Går en flok unge backpackers forbi registrerer kameraet, at det er unge mennesker mellem 20-30 år, og viser dem dertilhørende reklamer. Er det omvendt et ældre ægtepar, så vises der reklamer, som passer til aldersgruppen.

Der er rigeligt af andre muligheder for Airmagine og udnyttelsen af den store mængde data, som de kan få adgang til i lufthavnen.

Firmaet kigger også i retning af beacon-teknologien, som kan vise reklamer direkte på din telefon, når du vader forbi Peter Beier Chokolade i lufthavnen.

Læs også: Big data afmystificeret: Sådan kommer du i gang

Animal Captain
Hvordan skal kaptajnen på den lille færge få bragt både høns, grise, katte og en ræv over vandet, når kattene mest har lyst til at spise hønsene og ingen af dyrene har lyst til at dele kahyt med ræven?

“Vi ville lave et spil til små børn fordi det er fascinerende at se hvor intuitivt de bruger en iPad. Vi har primært fokuseret på at udvikle et flot og underholdene spil og ikke specielt på indlæring. Men børn vil helt sikkert lære noget om løsning af logiske opgaver – vores generelle erfaring er dog, at små børn er mest interesseret i at røre ved dyrene og flytte omkring på dem, mens de 4-6 årige er mere interesserede i selve spillet,” fortæller Camilla Pedersen, den ene halvdel af parret bag den lille danske spiludvikler Italic ApS.

Animal Captain låner rent stilistisk fra pegebøgernes verden og benytter sig af en næsten ikonografisk grafik. Selve spillet er inspireret af Noahs Ark, og handler helt simpelt om at få syv forskellige dyr på plads i færgens kahytter på en måde, så de alle er glade. Spillet er med andre ord virkelig fint, rart og umådeligt charmerende.

Download Animal Captain til iOS her:

MiniMo Town
Et grønt og dejligt område henstår ubebygget og klar til aktivitet. Tre træer ses i området mens et tyggegummi-lignende A svæver omkring – der er brug for en sav for at komme videre, og den kommer først til syne, når bogstavet A med en finger trækkes på plads i ordet SAV.

“Børn nyder at lære i de formative år, og de fleste forældre er ivrige for at tilbyde børnene en engagerende og lærerig oplevelse. Men det bliver hurtigt udfordrende for forældre, der gerne vil opfylde deres børns behov med de rette spil. Markedet er simpelthen oversvømmet af spiltitler, der ikke vil mere end at underholde, og spil med læringselementer er ikke sjove nok at spille for børn,” fortæller Simon Egenfeldt-Nielsen, direktør for Minimo Aps.

Minimo Aps er et datterselskab til spiludvikleren Serious Games Interactive, der gennem adskillige år har arbejdet med at lave blandt andet undervisningsspil. Ambitionen bag Minimo Town er at tage den populære “bygge by”-spilgenre og kombinere den med læring.

Universet i Minimo Town er således hyggeligt og rart, og selvom det for børnene handler om at opbygge deres egen lille by, så er spillet befriet for de betalingsmure og lignende luskede systemer, som genren ellers er plaget af.

I Minimo Town handler det helt enkelt om at hjælpe de forskellige beboere i byen med at få opfyldt deres ønsker ved at stave til de ting, som dukker op i figurernes tankebobler, og på den måde få byen til at vokse sig større. Sproget er engelsk, men staveopgaverne er sjældent sværere, end at børnene dels kan gætte sig frem, lytte sig til løsningsmulighederne eller lære det gennem almindelig repetition.

Download Minimo Town til iOS her:

Download Minimo Town til Android her:

Læs også: Tre danske spil der fortjener en ekstra chance

Når en softwareproducent opdager et sikkerhedshul i sit produkt, går der som regel ikke lang tid, før hullet er lappet, og der er udsendt en opdatering (patch) og brugerne trygt kan lade deres it-systemer, browsere og kontorprogrammer køre videre, som om intet var hændt.

Faktisk blev 83 procent – eller fem ud af seks – af de nyopdagede sikkerhedshuller i 2014 lukket samme dag, som de blev offentliggjort af producenterne. Det er en markant forbedring i forhold til 2009, hvor den såkaldte “time-to-patch” lå helt nede på 50 procent.

Tallene stammer fra en ny rapport fra den danske sikkerhedsproducent Secunia, som hvert år udgiver rapporten “Vulnerability Review”.

Til gengæld står det ifølge rapporten mere end skralt til med at få udbedret den sidste sjettedel af sårbarhederne. Efter 30 dage er de nævnte 83 procent kun steget til 84,3 procent. Det er ifølge Secunias direktør for research og security, Kasper Lindgaard, udtryk for, at de ansvarlige producenter ikke har tænkt sig at gøre noget ved sårbarhederne.

“Derfor skal du som bruger rykke direkte videre til Plan B, og finde alternative løsninger for at udligne risikoen, i de tilfælde hvor der ikke findes en patch til sårbarheden, samtidigt med at den offentliggøres,” mener Kasper Lindgaard.

Ifølge 2014-udgaven af rapporten registrerede Secunia i løbet af året 15.435 sårbarheder – en stigning på 18 procent – fordelt på 3.870 applikationer.

Skulderklap til Microsoft
I rapporten har Secunia blandt andet a kigget på de 50 mest udbredte applikationer, som i dag bruges på private pc’er.

Den øvelse er endt som et skulderklap til Microsoft, som med hele 69 procent af den 50 mest udbredte applikationerne kun står for 23 procent af de fundne sårbarheder.

Sagt på en anden måde: Selvom Microsofts programmer og styresystemer optager en stor del af pladsen på brugernes harddiske, stammer hovedparten af de alvorlige sikkerhedsproblemer på pc’er fra andre producenter end Microsoft.

Ser man alene på de forskellige versioner af Windows er billedet endnu mere positivt. Mens XP blev udfaset i løbet af 2014 faldt antallet af nye sårbarheder i de tre seneste Windows-versioner markant. (Windows 8: Fra 156 til 105 – Windows 7: Fra 102 til 33 – Vista: 102 til 30)

Flest huller i Chrome
Browsere var med til at drive antallet af nye sårbarheder op.

Og på dette område er en stor del af sårbarhederne kritiske, skriver Secunbia i sin rapport

I alt steg antallet af nye sårbarheder med 42 procent med i alt 1.035 nye sårbarheder i de fem mest populære browsere:

Her blev Chrome topscorerren med 504 nye sårbarheder. Explorer endte på 249, mens Firefox, Safari og Opera stod for henholdsvis 171, 92 og 19 huller i sikkerheden.

Du kan downloade Secunias rapport om softwaresårbarheder her.

Læs også:

Her er de 46 største (og værste) sikkerhedshistorier i 2014

Voldsomt fokus på it-sikkerhed kan være en guldgrube – men langt fra alle hiver gevinsten hjem

Her er verdens mest populære antivirus-program

Sikkerhedsbombe: Bærbar teknologi kan smadre virksomhedens sikkerhed

Apples CEO Tim Cook fortæller i et nyt interview med det amerikanske magasin Fortune, at han har i sinde at donere hele sin formue væk.

Apple-chefen Tim Cook følger nu i fodsporet på en række amerikanske rigmænd, der vælger at donere deres formuer væk. 

Tim Cook er angiveligt god for knap 800 millioner dollar, hvilket svarer til knap 5,4 milliarder kroner, og i et stort interview med det amerikanske magasin Fortune siger han, at han før sin død vil donere hele sin formue væk.

Han har dog sat et enkelt beløb til side, der skal dække hans i dag 10-årige nevøs uddannelse. 

Har oplevet racediskrimination
Den 54-årige Tim Cook har tidligere udtrykt sin sympati for en række sager.

Her i blandt HIV/Aids-bekæmpelse, kampen mod klimaforandring samt den amerikanske borgerrettighedskamp.

Eksempelvis har han ved tidligere lejligheder fremhævet, hvordan han i sin opvækst i de amerikanske sydstater oplevede racediskrimination på nærmeste hold.

I interviewet med Fortune oplyser Cook dog ikke hvilke sager, som han har i sinde at støtte.

Tim Cooks formue blegner dog ved sammenligning af Microsoft-stifteren Bill Gates og Facebook-stifteren Mark Zuckerberg, der har afgivet lignende løfter. De er hver især gode for henholdsvis 540 milliarder kroner og 240 milliarder kroner.

Tim Cook: Det var svært at springe ud
Tidligere på året sprang Tim Cook ud som homoseksuel.

Det skabte mange overskrifter i især de amerikanske medier. I interviewet med Fortune betegner han det dog som en trivialitet – ikke mindst fordi det i forvejen var en offentlig hemmelighed internt i Apple og i den amerikanske sladderpresse.

Alligevel fortæller han i interviewet, at det var en svær beslutning at fortælle offentligheden om sin seksualitet. 

“Ærlig talt. Hvis jeg ikke var kommet til den konklusion, at jeg med min beslutning kunne hjælpe andre folk, så var jeg aldrig stået frem. Jeg føler ingen glæde ved at stille mit liv til offentlig skue,” siger Tim Cook til Fortune.

Læs også:
Apple og Motorola i infight: Beskylder hinanden for “forfejlet design” og “uhyrlige priser”

Tech-giganter jubler over ny homo-dom

Skat har opgivet at få sit stærkt forsinkede elektroniske inddrivelsessystem, EFI, til at fungere optimalt. Det fremgik her til morgen af et interview med skatteminister Benny Engelbrecht i Danmarks Radios P1 Morgen.

Ministeriet har derfor indgået en aftale med det internationale konsulentfirma Accenture, som skal forsøge at samle stumperne i det skandaleramte system, som oprindeligt var planlagt til at stå klar i 2007.

Ifølge Danmarks Radio er Skat oppe på at have mistet indtægter for to milliarder kroner, fordi etaten ikke kan få EFI til at virke efter hensigten. Tidligere skøn fra Skat har vist, at det offentlige har mistet 900 millioner kroner i skatter og afgifter, men det tal er altså nu mere end fordoblet.

Senest er det også kommet frem at nogle typer af gæld restancer til Skat bliver forældet, uden at Skat kan gøre noget ved det.

Ministeren lægger overfor Danmarks Radio ikke skjul på, at Skat nu har opgivet at få systemet, der er leveret af KMD, til at fungere 100 procent. I stedet vil Skat nu prøve at få det bedst mulige ud af den kaotiske situation.

“Der er ingen tvivl om, at det har system skulle være tænkt helt anderledes. Det her er et problem, som vi stadigvæk har, og som har været der hele tiden. Det bliver nok ikke godt, men vi får trods alt noget, der virker,” lyder det blandt andet fra Benny Engelbrecht.

“Derfor har jeg sat de skarpeste eksperter i verden til at hjælpe skat med at få løst det her problem, så vi kan få et system, der virker,” siger ministeren.

Problemerne med det nye inddrivelsessystem er bestemt ikke af ny dato. Projektet blev oprindelig sat i søen tilbage i 2005 og skulle være taget i brug i 2007.

På et tidspunkt måtte Skat bede flere hundrede medarbejdere om at droppe deres normale arbejdsopgaver og i stedet kaste sig over en kæmpebunke af restancer, som var i fare for at blive forælderede. I alt har Skat måttet gennemgå op mod to millioner sager manuelt, fordi det nye it-system ikke fungerede.

Benny Engelbrecht skyder i den forbindelse på de leverandører – herunder KMD – som oprindelig fik opgaven med at udvikle det nye it-system. Han siger, at hele forløbet har vist, at “man skal have et vist bullshit-filter på når man taler med it-eksperter”.

“De leverandører vi har haft, har desværre ikke leveret det, de skulle, og vi har stadig mange leverandørproblemer. Det er derfor, at de eksperter, vi nu har hyret ind er eksperter, der har løst it-system-udfordringer verden over.”

Læs også:

Skat har store problemer med gigantisk KMD-system

Minister skal stå skoleret efter et hav af it-svipsere i Skat

Foto: Facebook

Facebook Messenger er Facebooks guldæg. Selvom Messenger blev adskilt fra Facebooks hovedapp sidste år til stor utilfredshed fra mange, så har de fleste taget appen til sig.

Og mange undrede sig nok over, hvorfor i alverden at chatdelen skulle udskilles i en særskilt app, men nu er vi blevet klogere.

Til F8, Facebooks årlige konference, fremviste CEO Mark Zuckerberg det nye Messenger. Appen ligner fuldstændig sig selv, men den er nu blevet opgraderet, så det ikke længere “bare” er en app, men i stedet en udviklingsplatform.

Det skal ikke længere bare være en chat-app, men i stedet kunne integreres med et hav af andre apps såsom amerikanske ESPN. Udviklere vil kunne indføre en Messenger-knap direkte ind i deres apps, så har du for eksempel bestilt en flybillet via en app, så kan du med det samme sende detaljerne via appen – via Messenger – til dine medrejsende.

Messenger skal altså snige sig ind i et hav af andre apps.

Skriv direkte med virksomheder
En anden nyhed fra Facebook vedrørende Messenger er Messenger Business. Messenger Business er en platform specifikt for virksomheder, som de kan indskrive på deres hjemmesider.

Tjenesten betyder, at du som kunde kan skrive direkte til en virksomhed, i stedet for at sende en mail, eller at skulle igennem en længere “Livechat”-service.

Det er ikke just noget revolutionerende. Det er ikke mere end en uge siden, at undertegnede måtte igennem Philips livechat omkring et fjernsyn.

Forskellen ligger i, at kunderne allerede kender platformen. Det er i hvert fald Facebooks strategi. Faktisk kan og skal Facebooks app erstatte al form for kommunikation mellem dig og virksomheden. Er du ved at bestille en vare? Betal med Facebooks app. Ordrebekræftelse? Modtag den på Facebook Messenger. Vil du spore din vare? Se de nyeste tracking-opdateringer i Messenger.

Ud over nyhederne til Messenger, så kom der også andre nyheder såsom 360 graders video og billeder til dit Newsfeed. 360 graders videoer fungerer selvfølgelig godt sammen med VR-brillen Oculus Rift – et firma som Facebook opkøbte sidste år.

Læs også: Paralleluniverset Facebook vil overtage nettet – og hvad så?